>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN
|
|
|
- Ella Bjerregaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 >16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN
2 OKTOBER søer, ugedrift, 205 pl. i løbe/kontrol. Biofix & Boks/so. Polte: Indkøbt 12 ugers interval mellem uger. Karantæne: 6 stier Rørfodring - Fuld drænet 1 indkøbt polte ad lib. blanding. Polte i soanlæg: 4 stier i løbest. 5x3,5 m restriktiv fodring 4 stier i gyltestald m. gulvfodring. Gylte introduceres til dr. søer eft. kontrol periode. 8-9 polte insemineringer/uge
3 MANAGEMENT Polte inseminering efter behov for at fylde ugeholdet. Flushing forsøgt men syntes ikke de ramte rigtig. Alderen ved inseminering svingede en del.
4 NØGLETAL OKT ,9 lev/kuld på søer 14,5 lev/kuld på gylte Sodødelighed > 13
5 POLTENS TIDSLINIE OKT stier uger Fuld drænet 1 blanding Rørfodring uger 4 stier a Gulvfodring uger Karantæne 11 uger flyt Gyltestald 5 ugers ventetid Løbestald 6 ugers behov Restriktiv fodring 4 stier a uger
6 DEN YNGSTE POLTS LIV 14 ugers polt ( 40-45kg) Effekt Fodringsprincip Ad lib OK de første 3-4 uger (60-65 kg) Fodertype Polte ad lib bl. fra 60 kg Underforsyner på aminosyrer + vit/min den første måned Vækst Langsom start Lav fedtaflejring lav vægt i fht alder. Flyt til gyltestald 25 uger (ca 130 kg) OK gulvfodring = restriktiv. Dr. blanding OK m lav protein, men mangler FE. Inseminering > uger >150 kg.
7 FODERKURVE YNGSTE POLT , Indkøb 2, vægt FE/dag , ,
8 DEN ÆLDSTE POLTS LIV 24 ugers polt ( kg) Fodringsprincip Semi Ad lib ca 3,3 FE/dag Effekt 150 kg efter 11 uger Fodertype Polte ad lib bl. fra 60 kg OK Vækst Hurtig start OK fedtaflejring høj vægt ifht alder. Flyt til løbestald 35 uger (ca 150 kg) Restriktiv. Nedgang i foderstyrke inden ins omvendt flushing. Stressbrunst Vægt v. ins > 35 uger >170 kg.
9 FODERKURVE ÆLDESTE POLT Indkøb 3,6 3,4 3, ,8 2,6 2,4 2, vægt FE/dag
10
11 HVAD HAR VI GJORT VED REKRUTTERINGEN Poltekøbs interval ændret til 8 uger. Lavere belægning i karantænen Lavere alder ved flyt til sohold Bedre forhold mellem alder og stipladser Nemmere brunstdetektion Hvorfor Lavere polte vægt v løbning Ingen foderskift flyt op til inseminering på de ældste. Brunstdetektion kan bedre foretages i soanlægget Et mindre aldersspænd gør det lettere at tilgodese stald og fodringsmæssigt.
12 HVAD HAR VI GJORT VED INDRETNINGEN AF KARANTÆNESTALDEN Karantænestald ½ spalter ½ fastbund Gulvfodring i alle stier, dog 2 stier med mulighed for rørfodring. 2 fodringer indenfor 30 min. Ny blanding Lav Protein/Høj FE Hvorfor Styret foderoptag Mindre spredning på vækst. Mere fedt
13 HVAD ER ÆNDRET I SO-ANLÆGGET 4 stier i gyltestald lagt sammen til 2. Mere plads ved sammenblanding. Gylte + unge søer opstaldes i Biofix Boks/so til ældre søer Ulempe 2 ugehold sammenblandes.
14 ØVRIGE TILTAG Poltekort fra 1. brunst Brunstdetektion for 1 brunst. Introduktion af Altresyn Flushing 2,2/3,8
15 HOLD FINGRENE FRA DE SLANKE
16 POLTENS TIDSLINIE uger 6 stier Fuld drænet 1 blanding Rørfodring uger 4 stier a Gulvfodring uger Karantæne 11 uger flyt Gyltestald 5 ugers ventetid Løbestald 6 ugers behov Restriktiv fodring 4 stier a uger
17 POLTENS TIDSLINIE 2015 Indkøb uger 6 stier Delvis spalte 1 Blanding Rør + gulvfodring uger Brunstdetektion Alders spænd uger, 2 stier a ugers karantæne Flyt Gyltestald 4 ugers vente tid Polte/ Løbestald 4 ugers behov gulvfodring restriktiv brunstdetektion 1 løbehold 1 hold på Æblejuice 2 hold i Altresyn 4 hold
18 HVOR ER VI I MEDIO 2015
19 OPSAMLING Før NU Poltekøbsinterval, uger 12 8 Ny polteblanding lavere på protein, gram ford. råprot/fe 116/ /106 Fodringsprincip Ad lib/rør Restriktiv/gulv Flyt uger uger Brunstdetektion / Altresyn Nogenlunde/Nej Ja/Ja Flushing Nej Ja Se polten som et enkelt dyr Nej Ja
20 HVAD KUNNE LØFTE YDERLIGERE GENETIK 1 index point = 0,04 fravænnede grise/so/ Er der 10 index point mellem 2 opformeringer = 0,4 frav/so. STIL KRAV
21 RYGSPÆK
22 FORM DIN POLT TIL EN SUPER SO Scanning af søer 1. Indgang til farestalden mm 2. Inden løbning mm 3. Ved 4 ugers scanningen mm Scanning af polte ved 80 kg som egenkontrol af spæk niveau. (7 mm spæk) Ved ad lib. Fodring og lav protein, kan spæk tykkelsen hæves 1 mm pr. uge på polte. Fra ca. 80 kg.
23 FE/dag HVAD KAN SPÆKMÅLING 4,5 Foderstyrke efter spækmål 4Redskab til styrring af huld 3,5Giver mere ensartede søer 3Sænker foderforbruget 2,5Målrettet fodring første 4 uger efter løbning 2Fjerner tvivl om foderbehov i drægtighedsperioden 1,5 1 0,5 Gylte Under 11 mm Tynd mm Normal Over 16 mm Fed 0 Dag 1-28 Dag Dag Dag 115 til faring
24 HVORFOR BRUGE TID PÅ SPÆKMÅLING? Gns 1 minut pr. so a 2,5 kr/min Omkostning ved fejl vurdering. 122 dage med 0,25 fe/dag X 1,50kr/fe = 45 kr. pr. cyklus søer X 2,33 kuld X 45 kr. = kr./år Kan alder på soholdet hæves med 0,5 læg bliver DB/årsso ca. 12 kr. højere.
25 TIL OPSLAGSTAVLEN DERFOR FLYTTER SPÆKMÅLING Fodring fra 60 kg med lavprotein blandinger 106 G ford råprotein 1 mm spæk pr uge. (ca) Mål for spæk mm og 140 kg.
26 Forventet spæk MM Spæk Lav protein 106 protein 109 FEsv Høj protein 125 protein 106 FEsv 18 uge 20 uger 22 uger 24 uger 26 uger 28 uger 30 uger 32 uger 2 FE 2,5 FE 3,0 FE 3,25 FE
27 4 3,5 Blandinger Foderstyrker efter tilgængelige blandinger på gården. FE/Dag 3 2,5 Lav protein 100 pr/105 fe Løbe 110 pr/103 fe die/sl 125 pr/108 fe 2 1,5 30 kg 60 kg 80 kg 105 kg 140 kg
28
Fodring af søer, gylte og polte
Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte
Spækscanning af søer inspiration til 2015
Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård [email protected] Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det
Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden
Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN
DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion [email protected] FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en
DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected]
DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ [email protected] [email protected] DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise
Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: [email protected]
Optimal udnyttelse af kernestyring Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: 20486624 Mail: [email protected] Mine besætninger i kernestyring Der er 47 renracet kernebesætninger (7 hos LN) Der er 309 zigzag besætninger
DU BLIVER, HVAD DU SPISER
DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED
Stil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?
Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål
Korrekt fodring af polte
Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so
KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS
KORREKT FODRING AF SØER I HELE CYKLUS FODERMØDE 21. 22. JUNI 2016 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ - SVINERÅDGIVNINGEN VI SKAL SE PÅ. Poltene Løbeafdelingen Drægtige Diegivende Fokus er på fælderne og hvor de skjulte
Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion
Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres
Du passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 [email protected] Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES
FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES Camilla Kaae Højgaard, erhvervs PhD Stud., HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres 23. oktober 2018 Det skal
Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018
Flushing af polte Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018 Baggrund Hvorfor beskæftige sig med flushing (++energi) Flushing af polte før løbning øger udskillelsen
SEGES P/S seges.dk 1
FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Kan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK [email protected] Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016
Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
SENESTE NYT OM SOFODRING
SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm
Gør dine polte klar til livet som produktiv so Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm Bevar forspringet Dannelse af rangorden Ved sammenblanding
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Når målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?
HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? Hotel Legoland 12. Marts 2015 Claus Hansen, dyrlæge, VSP Poul Hyttel, dyrlæge, Professor, Københavns Universitet Drægtigheds stalden Farestalden
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!
1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin
Hvad er et normalt sofoderforbrug?
Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab
Viden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater
3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013
3S-sokoncept Svinepraksis DK 23. april 2013 Min baggrund DLG-svinefoder LRØ-foder,optimering Nutrio-salg,optimering,udvikling 3S-Provimikoncept Disposition Spækmåling som værktøj til huldstyring Hvorfor
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE
SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE SVINEKONGRESSEN 2015 KRISTIAN JUUL VOLSHØJ TLF. 2031 5768 [email protected] PERSONLIG PRÆSENTATION Kristian Juul Volshøj Cand.agro. 2009 Ansat i SvineRådgivningen siden
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
> > Thomas Sønderby Bruun, Videncenter for Svineproduktion > > Jens Strathe, HyoVet
Udsving i holdstørrelser må ikke spænde ben for produktivitet og økonomi Med den rette planlægning skal løbeholdets størrelse tilpasses det ønskede antal faringer i hvert hold. Tema > > Thomas Sønderby
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber
Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
Viden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
Best practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen
Ekspertgruppemøde i maj Lisbeth Ulrich Hansen Dagens emner Klokken Emne Ansvarlig 09.30-09.45 Kaffe og brød 09.45-09.50 Velkomst og dagens emner Lisbeth 09.50-10.10 Nyt fra VSP og budget 2015 Lisbeth og
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!
Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: [email protected] Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: [email protected] Hovedejendommen Besætning og markbrug
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård
Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.
Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 96241886 / 21282218
Brunstmanagement Svinerådgiver Mette Holst Tygesen 9188 / 1818 Udfordringer med polte Antal løbeklare og brugbare polte svinger Svingende antal søer i holdene Poltene løbes ved varierende alder Udskiftningsklare
Vådfoder - Udnyt potentialet
Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling
NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected]
Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO [email protected] Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det
Produktionsstyring LFID-12-7101. Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen
Produktionsstyring Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen Svinerådgiver Inga Riber Kristiansen, LandboNord og Projektleder Jette Pedersen, VSP LFID-12-7101 Turbo på slagtesvin Børs for ledige
Om svinekalkuler. Følsomhedsanalyse for slagtesvin kg/slagtesvin: Inds.- Tilvægt
Om svinekalkuler Det produktionstekniske grundlag er på bagrund af opgørelse af P-rapporter. Udendørs sohold og slagtesvin i FRATS-systemer eller på dybstrøelse er baseret på undersøgelser i et lille antal
Input fra workshops Styr på soholdet
Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK [email protected] Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret
Professionel tørfodring
Professionel tørfodring Succes med slagtesvin 3. juni 2014, Middelfart Lisbeth Jørgensen & Henriette Steinmetz, VSP Landsgennemsnitstal 2012-referencetal for slagtesvin: 30-100 kg 25% ringeste 50% midterste
Mælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn
Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn VSP.LF.DK [email protected] LandboNord Aktuelt NYT - sohold Den 1. maj 1 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Er
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber
Produktion uden antibiotika Stine Mikkelsen & Nicolai Weber Spiseseddel Præsentation af projekt og besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring
Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring
SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning
SPOR 2 Slagtesvin genetik, management og staldsystemer Genetik -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning 26/2 2014 Årsmøde for svineproducenter, Gefion, Sorø Teamleder Søren Balder Bendtsen
Antal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK [email protected] Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER
IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset
First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk
First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning
09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: [email protected] Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise!
Få søerne til at malke bedre, så de kan passe mange flere, diarré-fri, grise! Aarhus Universitet 1 Hvorfor dør nyfødte grise? Diagnoser på 718 pattegrise fra 10 USK i 2010 Sult klemt/traume Undervægt/svag
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion
KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion Chefkonsulent Jan Brochstedt Olsen, Centrovice [email protected] AGENDA Hvad er potentialet Udviklingen i produktivitet Avl Sundhed Produktionsform
Spar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management
Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet
PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet Kongres for Svineproducenter, Herning 20-21/10 2015 KONSEKVENS OG SYSTEMATIK! Hav overblik over dit grise-flow Arbejdsglæde Orden og
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent
Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent Kongres Herning 24. oktober 2012 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion og driftsleder Michael Elneff, Skovhave I/S Kilde: DB Tjek 2006 2011.
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Satser på eksport af avlsdyr. Svineproducentens Fagmagasin. LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23. HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13
Nr. 7 JULI 2012 Svineproducentens Fagmagasin REDUKTION AF DØDFØDTE LÆS HVORDAN SOP VIRKER Side 18-23 ØKONOMI HJEMMEBLANDERE TJERNER MERE Side 12-13 Satser på eksport af avlsdyr Per Kring, Rønshauge, eksporterer
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F
Indretning og brug af løbestalde Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F Dette skal vi nå i dag: Lovgivning Løsdrift i løbestalden Indretning Bokse Ornekontakt Stier til løsdrift Polte
