Efter Andreas Jacobsen, f. i Lovrup, har gjort opmærksom på, at der i 1632 var en stor stormfoldskatestrofe i Vadehavet langs med den nord- og sydslesvigske kyst,. (Området omfatter egentligt fra Ho Bugt nord for Esbjerg til den hollandske by Den Helder) med særlige tidevandsforhold flod/ebbe, som i områder kan være ret voldsomme med flere meter vandstand til forskel. Det har fået mig til på kryds og tværs at søge yderligere oplysninger på nettet. Jeg må nok sige, at dette emne tænder. Her med Wikimedia Danmark som kilde. Ved denne artikel forsøger sig at sammenfatte de oplysninger, som jeg er stødt på, uden, at omfanget bliver alt for voldsomt. Jeg vil begynde med oversigtskortene nedenfor fremstillet af den danske kartograf Johannes Mejer, 1606-1674. Kortene nedenfor til højre viser landskabet for stormfloden 1632 og til venstre efter. Landskabet efter 1632 svarer nogenlunde til landskabet i dag. Artiklen omfatter navnlig 2 voldsomme stormfloder hhv. i 1362 og 1632. Denne illistration viser i al sin tydelighed, at det der har været tale om en særdeles voldsom voldsom stormflod. På daværende tidspunkt var der heller ingen diger, men man forsøgte vel at sikre sig mod oversvømmelse, hvilket givet var almindeligt i forbindelse med skiftende årstide, ved at bygge på naturlige eller menneskabte forhøjninger. Ved katastrofen i 1362 er det skønnet, at op mod100.000 mennesker mistede livet og langt flere vel berørt af følgerne.
I 1632 havde stormflodskatastrofen også voldsomme følger. Mange tuside mennesker mistede livet igen langt flere berørt af følgerne. I avisen Ingenøren er fundet følgende artikel. Superstorm i 1634 forandrede Danmarks kyst Af Erik Holm 30. okt 2013 kl. 06:47 I 1634 ramte en storm, der langt overskygger gårsdagens kraftige blæsevejr. Tusinder af sønderjyder druknede, og den danske kyst blev forandret. Det er 379 år siden, men arrene er stadig tydelige i det vestlige Sønderjylland. Dengang, en nat mellem den 12. og 13. oktober 1634, blev den danske del af Vadehavet ramt af enstorm og tilhørende stormflod, der så langt overskygger gårsdagens storm på stort set alle parametre.»stormen i 1634 var en virkelig stor hændelse, der ikke har set sin lige efterfølgende. Stormene forekommer indimellem, men den her var noget særligt,«fortæller Mikkel Fruergaard, der er postdoc ved Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet. Han er medforfatter på en artikel om stormen, der netop er udkommet i magasinet Geoviden, og som går i dybden med de vidtrækkende konsekvenser, som stormen fik for både mennesker og miljø. Dårlige diger kostede mange livet Stormen kaldes også 'den anden store manddrukning', fordi mellem 8.000 og 15.000 mennesker druknede under stormen, der hærgede hele den jyske vestkyst. Eksempelvis blev Vestjyllands vigtigste handelsplads dengang, Sønderside, delvist ødelagt. Den første manddrukning ramte i 1362, men gik især ud over Holland. Her blev lige så mange meldt dræbt ifølge overleveringerne, men data er sparsomme, og tabstallene er formentlig stærkt overdrevne, forklarer Mikkel Fruergaard. Men sammenlignet med stormen i går og andre tidligere storme i vores del af verden var tabet af menneskeliv enormt højt i 1634. Det skyldes dels, at man naturligvis ikke havde samme varslingsmuligheder som i dag, dels at digerne var af en langt ringere kvalitet. Datidens sønderjyder havde kun enkelt konstruerede sommerdiger, der til nød magtede at forhindre skader ved sommerstormene, men ikke kunne modstå de store efterårs- og vinterstorme.»man vidste udmærket, at sommerdigerne ikke var tilstrækkelige til at holde vandet ude om vinteren. Desuden er der meget, der tyder på, at digerne var dårligt vedligeholdte, måske på grund af økonomiske problemer, der ramte Europa på den tid. Folk levede ganske enkelt med risikoen,«fortæller Fruergaard. At vandet stod højt, kan man se den dag i dag. I Ribe, seks kilometer fra kysten, står en stormflodssøjle, der viser, at vandet stod lidt over seks meter over det normale. Det samme ses i byens domkirke, hvor et mærke bag prædikestolen viser, at vandet stod 1,7 meter over gulvet i kirken. Kystlinjen ændrede sig Tabet af menneskeliv var ikke heller ikke den eneste konsekvens, som stormen fik i 1634. Den forandrede kystlinjen, så den ser ud, som vi kender den i dag, forklarer Mikkel Fruergaard. Ikke bare skabte stormen og den medfølgende stormflod øen Langli, der indtil den nat var en odde. Stormen satte gang i en proces, der over få årtier flyttede enorme mængder sedimenter og skabte halvøen Skallingen. På den måde forandrede hele kyststrækningen i Vadehavet. Også den nuværende turistmagnet Rømø blev påvirket, omend i mindre grad. For selv om store mængder sedimenter ved Rømø blev eroderet under stormen, blev der på kort tid skabt nye sedimenter, skriver forskerne.»på nær dannelsen af øen Langli var det ikke sådan, at folk på egnen vågnede op til et helt nyt
landskab om morgenen. Men stormen satte gang i en proces, der selv for et dynamisk område som Vadehavet gik meget stærkt,«fortæller Mikkel Fruergaard. Lavtryk øger højvandet At stormen blev så kraftig, skyldtes flere sammenfald. Ingen ved, hvor meget vind der var dengang,men der skal naturligvis meget vind til at presse store mængder havvand ind mod kysten. Herfrakommer det største bidrag.derudover påvirker ændringer i det atmosfæriske tryk situationen. Et lavere atmosfærisk tryk giver lavere tryk på havspejlet, som derfor stiger med cirka 1 centimeter pr. 1 hpa trykfald. Endelig ramte stormen under højvande. At det betyder en hel del, er orkanen i 1999 et vidnesbyrd om. Den ramte under atmosfærisk lavvande, men havde den ramt under højvande, ville vandstanden have været mindst én meter over de 3,98, som blev resultatet.»stormen i 1634 var på alle måder noget særligt. Den var efter alt at dømme den storm, som har haft de største konsekvenser her i Danmark,«siger Mikkel Fruergaard Vandstandssøjle ved Ribe Å viser vandstanden i 1632 jf. øverste mærke og under vandstanden i Ribe Domkirke.
Internettet giver adgang til langt flere oplysninger, men jeg tror, at disse oplysninger giver tilstrækkeligt indtryk af af disse voldsomme stormfloder i øvrigt uden påvirkning af den globale opvarmning, som man snakker/skriver så meget om i dag. Om det så bare er en pengemaskine for nogen, kan man vel med rette påstå, da oplysninger i denne artikel tydeligt viser, at der også før var ret voldsomme vejrforhold, og nok ikke alene omkring Vadehavet, men vel mange steder rundt omkring i verdenen. Selv biblen har da også sin voldsomme fortælling. Stormfloden 1634 - Liste over dødsofre (Foreløbig) Område Antal dødsofre Noter Kilde Ål Sogn? Oksby Sogn? Ho Sogn? Billum Sogn? Hostrup Sogn? Guldager Sogn? Esbjerg? Fanø? Tjæreborg Sogn? Sneum Sogn? Darum Sogn? Vilslev Sogn? Farup Sogn 295 4 Ribe By 6 (?) I domkirken stod vandet ca. 1,6 m over gulv 4 Ribe Herred Ca. 100 4 Vester Vedsted Sogn 22 4
Mandø? Hviding Sogn 0 Døde i Roager Sogn? 4 Rejsby Sogn 55 (50) 1 (3,4) Brøns Sogn 21 Døde i Vodder Sogn? 1, 4 Rømø? Skærbæk Sogn 44 Alle fra Misthusum (?) 1, 4 Mjolden Sogn 57 1, 4 Døstrup Sogn 19 I præstegården stod vandet mindst 2 alen højt i alle stuer 1, 4 Ballum Sogn ca. 100 (skøn) Vandet steg til 19 fod over Daglig vande 1, 4 Randerup Sogn ca. 10 (skøn) I kirken stod vandet ca. 1,1 m over gulv 4 Brede Sogn ca. 30 (skøn) I Abterp druknede 15 personer 1 Visby Sogn? Daler Sogn? Højer Herred ca. 50 Højer Landsogn, Emmerlev Sogn, Hjerpsted Sogn og Skast Sogn 4 Møgeltønder Birk 19 1, 4 Tønder By? I Tønder By stod vandet 1,5 alen højt 2 Tønder Herred? Tønder Landsogn, Abild Sogn og Ubjerg Sogn Landegrænse 1920
Viding Herred 165 Del af Tønder Amt, 7 sogne 4 Kær Herred 306 (115) Del af Tønder Amt, 8 sogne 4 (2) Bøking Herred 412 Del af Tønder Amt 4 Sylt, Amrum og Föhr? Del af Tønder Amt Nørre Gøs Herred (senere Bredsted Amt) ca. 800 I Okholm Sogn ca. 400, i Bartum Sogn ca. 300 4 Sønder Gøs Herred (senere Husum Amt) Ca. 100 (skøn) I Hatsted Marsk døde 50 personer 4 Lundenberg Herred ca. 100 3 sogne 4 Gammel Nordstrand 6.123 22 sogne 1,3, 4 Halliger omkring Gammel Nordstrand 194 4 Halvøen Ejdersted 2.107 17 sogne 1, 4 Ditmarsken 383 5 Dødsofre i alt ca. 11.519+? Kilder: 1. Fra Gamle dage ved J. Brodersen, Brødremenigheden, Christiansfeld 1912 2. Sønderjyllands Historie, Bind III, Tidsrummet 1600-1805, udgivet 1940 3. Landet bag digerne, Hjemstavnsbog for Tønder Amt og By, Tønder 1965 4. Kai Pedersen: Det tabte land i vest, Vestkystens Forlag, Esbjerg 1977 5. Website de.wikipedia.org, søgeord: Burchardiflut Noter: Den nuværende danske fastlandskyst fra Blåvandshuk til landegrænsen er ca. 130 km lang. Den nuværende tyske fastlandskyst fra landegrænsen til Brunsbüttel / Elben er ca. 200 km lang. /Andreas Jacobsen