Kajakklubben Vikingen Silistria. Referat af bestyrelsesmøde den 15. januar 2008 kl. 1915 hos Mariann, P.S. Krøyer vej 16. Tilstede: Mariann, Ejlev, René, Grethe, Marianne og Jacob. speciel indbudt ankom John-Erik og Gert ½ time senere. Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat og opfølgning fra sidst. 3. Meddelelser fra formand, kasserer og udvalg 4. Orientering v/john Erik & Gert vedr. EPP (European paddlepass) 5. Status Katamaran 6. Regnskab 2007 & budget 2008 7. Generalforsamling 26. februar 2008 8. Drøftelse af dispositioner/indkøb af nyt materiale 9. Aktivitetskalender 2008 10. Status og arbejdsfordeling jubilæum 2. februar 2008. 11. Næste møde 12. Eventuelt Ad 1: Ad 2: Ad 3: Godkendelse af dagsorden - intet at bemærke. Referat og opfølgning fra sidst - intet at bemærke. Meddelelser fra formand, kasserer og udvalg Formand: Mariann orienterede kort om Katamaranen var bestilt til et beløb inkl. Motor kr. 20.000,- Der var skaffet stadeplads nr. 90 til kr. ca. 900,- pr. år. JaWs 1 af 7 150108
Der har været møde i jubilæumsudvalget herom senere pkt. 10. Kasserer: Ejlev oplyste, at kasse- og bankbeholdningen er som følger: Kasse: Kr. 4.726,50 Girokonto: Kr. 1.787,39 Stævnekonto Kr. 5.972,50 Checkkonto: Kr. 139.824,87 Indlånskonto: Kr. 108.311,70 Nordea indsk: Kr. 1.081,76 Nordea Plus Kr. 107.454,12 Klubbens obligationer var blevet udtrukket den 2. januar 08 med udbytte på 2½ %. Pengene sættes nu i banken, der giver højere rente. Bladtilskud har regeringen endnu ikke taget stilling til. Der er lavet regnskab for DM - MKC har fået deres ½-del. Kraftcenteret er lukket ned, og overskydende kapital deles mellem klubberne. Klubbens forsikringsaftale med Codan er udløbet aftalen fornyes. Ungdomsudvalg: Mariann. Intet at bemærke Brabrandsudvalg: Mariann. Man afventer stadig et udspil fra Århus Kommune. Instruktionsudvalg: Jacob Intet indkommet til drøftelse. Begynder info-møde afholdes den 080308 kl. 10:00 i klubben. JaWs 2 af 7 150108
Web-udvalg: René Der er stadig problemer med klubbens mail-system. René taler med Gert om at få skiftet web-hotel. Materialeudvalg: Marianne N. Marianne sørger for, at materialeudvalget rydder op i værkstedet til den 2. februar, således der er pænt til festen. Husudvalg - Grethe: Der indkøbes nye låse-kiler med tilhørende kæde til bådehusene. Det indskærpes, at man bør anvende håndklæde til at sidde på i saunaen. Ad 4: Orientering v/john Erik & Gert vedr. EPP (European paddlepass) John-Erik og Gert orienterede vedr. mødet om EPP som de havde deltaget i. EPP går i hovedtræk ud på, at man ønsker at standardisere div. færdighedskrav klubberne imellem i flere lande. På denne baggrund skulle man så, efter godkendt prøve, kunne modtage et European paddlepass, som kan præsenteres i klubber i de lande, der deltager i ordningen herunder Danmark. EPP inddeles i flere niveaus se nedenfor: http://www.europaddlepass.dk/ Gert eller John-Erik holder et kort indlæg på generalforsamlingen. JaWs 3 af 7 150108
Det forholder sig således, at alle frigivne roere, der har taget entringsprøven i Viking eller anden klub, hvor overførsel er sket fra, kan tildeles EPP-niveau 2. Efter 020108 skal alle, der ønsker EPP på niveau 2 bestå en prøve, der indeholder soloredning/entringsprøven for at oppebære dette niveau. Standarder for teknik- og egenfærdighedsniveauet: EPP 1 (Tur/Kap) Tur- og Kapkajak Introduktion Formål Målet med dette kursus er at introducere kursisterne til kano- og kajaksporten, og skabe gode oplevelser i sikre rammer. Der arbejdes med grundlæggende manøvrering af kajakken, og der arbejdes på at gøre kursisten i stand til at tage på vandet sammen med en instruktør eller en meget erfaren roer i godt vejr i sommerhalvåret. Indhold - Løft, håndtering, isætning og indstigning i kajakken - Roning i lige linje (50m) - Stoppe kajakken - Dreje kajakken 360 grader - Baglænsroning (padle baglæns) - Kæntring og tømning af kajakken - Passende udstigning af båden ved kyst/bro, uden at skade båden Vise begyndende færdigheder i: - Sideforflytning (sidetag) - Lave støttetag ( klappe ) (uddybende pensumbeskrivelse kan findes på www.europaddlepass.dk) Forudsætninger Ingen Varighed ½ dag 4 timer Lokalitet Beskyttede forhold, overvejende fladt vand - hav, fjord, sø eller å. Arrangør DKF, klubber og EPP-godkendte udbydere Underviser DKF Instruktør 1 (Havkajak), se også dokumentet EPP undervisermerit på www.europaddlepass.dk. Deltagerantal Maks. 8 kursister pr. instruktør Evaluering Løbende evaluering EPP 2 (Tur/Kap) Tur/Kap Begynder Formål Målet med dette kursus er at introducere kursisterne til kano- og kajaksporten og gøre dem i stand til at færdes sikkert og skadesforebyggende i grupper i beskyttet farvand. Der arbejdes med roteknik, bådkontrol, sikkerhed og risikovurdering. Deltagerne motiveres til videreuddannelse i EPP-systemet. Det anbefalede frigivelsesniveau DKF Indhold - Løft, håndtering, isætning, indstigning og udstigning. - Effektiv roning (ca. 200 m) - Baglænsroning - Stoptag - Dreje kajakken 360 grader på stedet - Sideforflytning/sidetag - Lavt støttetag ( klappe ) - Makkerredning - Selvredning, samt basal viden om at undgå at kæntre (fx pagajen på vandet) Vise begyndende færdigheder i: - Skodde ( sculling ) - Kantning af båden (Uddybende beskrivelse af EPP 2 kan findes på www.europaddlepass.dk) Forudsætninger Ingen Varighed 2 dage (16 timer) Lokalitet Beskyttede forhold, overvejende fladt vand og evt. lidt bølger. Hav, fjord, sø eller å. Arrangør DKF, Klubber og EPP-godkendte udbydere Underviser DKF Instruktør 2 (Tur/Kap), se også dokumentet EPP undervisermerit på www.europaddlepass.dk. Deltagerantal Maks. 8 kursister pr. instruktør Evaluering Løbende evaluering der bedømmes med et bestået eller ikke bestået. JaWs 4 af 7 150108
EPP 3 (Tur/Kap) Tur/Kap Fortsætter Formål Målet med kurset er at gøre kursisten i stand til at ro sikkert, i vindstyrker på op til 4-6 m/sek., som deltager i en gruppe under ledelse. Det forventes, at kursisten er i stand til at vurdere forholdene, assistere ved makkerredninger og videreudvikle egenfærdigheder. Niveau 3 skal desuden forberede kursisten til deltagelse i sprint- og maratonkonkurrencer. Roere på niveau 3 har opnået et vist erfaringsniveau og er således ikke længere at betragte som begyndere. Indhold - Løft, håndtering, isætning, indstigning og udstigning. - Effektiv roning, med øget fokus på teknik og evne til selvrefleksion - Baglænsroning - Stoptag - Dreje kajakken 360 grader på stedet - Sidelæns roning til begge sider ( sideforflytning/sidetag ) - Makkerredning - Manøvrering i mindre bølger og brænding - Ro en sprint fra en stationær start, med slutlinje efter 50 meter og en forøgelse af fart i løbet af distancen. - Balance i kajakken, fx ro med fødderne i vandet, over en distance på minimum 100 meter eller mindst 2 min. pr. øvelse. - Ro i en lige linje med jævn fart over en distance på 2000 meter (1000 meter frem, derpå vending), hvor der holdes samme fart hele tiden, og der ikke tabes fart i vendingen. - Hænge på en bølge fra en anden kajak (begge sider). - Dreje (vending), herunder kantning (læne sig ud) samt effektiv og fornuftig brug af ror. - Evne til at hjælpe en kæntret roer og dennes kajak (bugsering) tilbage til bro el. lign., uden at lave makkerredning - Viden om basal træning - Viden om energiomsætning - Viden om opvarmning og nedkøling i forb. med træning og konkurrencer - Viden om forebyggelse af skader og lettere genoptræning - Viden om ernæring og brug af lovlige, præstationsfremmende tilskud i kosten i forbindelse med kajaksporten, særligt konkurrencer (fx kulhydrater i væske) - Viden om styrke- og konditionstræning - Viden om mentaltræning - Udstyr, herunder personlig beklædning, samt redningsvest (opdrift), cockpitovertræk og lignende - Viden om førstehjælps- og reparationsudstyr - Basal viden om varme/kuldepåvirkning (Uddybende beskrivelse af EPP 3 kan findes på www.europaddlepass.dk) Forudsætninger EPP 2 el. tilsvarende, samt 3 forskellige ture i vindstyrke 4-6 m/s. (Erfaring fra 3 forskellige sprint- eller maratonkonkurrencer er ønskeligt). Varighed Kursus: 2 dage - Prøve: 1 dag Lokalitet Ved danske kyster og/eller indre danske farvande. Testen skal være på 20 km. Forhold svarende til 4-6 m/s på åbent hav. Arrangør Kursus: DKF, klubber og godkendte udbydere - Prøve: DKF Underviser DKF Instruktør 3 (Tur/Kap), se også dokumentet EPP undervisermerit på www.europaddlepass.dk. Deltagerantal Maks. 6 kursister pr. instruktør. Under prøven minimum tre deltagere af sikkerhedshensyn. Evaluering Prøve, der bedømmes med et bestået eller ikke bestået. EPP 4 (Turkajak) Turkajak Videregående Formål Formålet med EPP 4-kurset er at udvikle roerens ansvars- og gruppebevidsthed, og evne til at færdes, planlægge og udføre krævende ture i vindstyrker svarende til 8-10 m/sek. inklusive strøm. Desuden evne tilat forudsige, vurdere og håndtere de forhindringer og problemer, der kan opstå under disse forhold. Indhold - Løft, håndtering, isætning, indstigning og udstigning. - Effektiv roning (roerens fart: ca. 8-10 km/time), herunder teknik, fx siddeposition, rotation i overkrop. - Baglænsroning - Stoptag (tydeligt retningsskift inden 4 tag) - Dreje kajakken 360 grader på stedet - Støttetag ( klappe ) - Sidelæns roning til begge sider ( sideforflytning/sidetag ) - Makkerredning - Sikker manøvrering i bølger og brænding (min. 1 m) - Redninger og bugsering - Selvredning - Viden om synlighed på vandet, fx tøj i iøjnefaldende farver - Basal førstehjælpskundskab - Viden om hypotermi - Kortlæsning/navigation, samt planlægning af dagsture - Udstyr (Uddybende beskrivelse af EPP 4 kan findes på www.europaddlepass.dk) Forudsætninger EPP 3 (tur/kap) el. tilsvarende, samt erfaring fra 3 forskellige ture i vejrforhold op til 8-10 m/sek. Hver tur skal være på mindst 10 km. Varighed Kursus: 2 dage (16 timer)prøve: 2 dage (16 timer) Lokalitet Ved danske kyster og/eller indre danske farvande. Forhold svarende til 8 m/s på åbent hav. Testen skal være på 20 km (ca. 5 timers varighed). Arrangør DKF Underviser(e) Kursus: DKF Instruktør 4 (tur) - Prøve: DKF Instruktør 4 (tur) Deltagerantal Maks. 5 kursister pr. underviser (min. 2 undervisere) Evaluering Prøve, der bedømmes med et bestået eller ikke bestået. JaWs 5 af 7 150108
EPP 4 (Kapkajak) Kapkajak Videregående Formål Formålet med EPP 4-kurset er at udvikle roerens effektivitet (fart, præcision, præstation) gennem fysisk og mentalt engagement. Desuden videreudvikles evnen til at have tydelig kontrol i udførelsen af en flydende teknisk roning (fx intensitet). Niveau 4 skal forberede kursisten til deltagelse i sprint og maratonkonkurrencer på højt niveau, med kort- såvel som langsigtede, individuelle mål. Indhold - Kontrol over fart (K1 og K2): 100 meter start (maksimumfart). Til denne tid skal der lægges 30%, hvorefter en distance på 1000 meter skal tilbagelægges i overensstemmelse med denne tid. - Effektivitet i tag (K1 og K2), ingen vind: 2. tests over 200 meter: første test med 70 tag/min, anden test med 80 tag/min. (for flere detaljer, se pensum). - Balance (K1 og K2): Alle øvelser skal udføres over mindst 100 meter eller mindst 2 minutter pr. øvelse (fx pagajen under båden, se flere i pensum). - Udholdenhed med ændringer i farten ( ryk ) og overbæringer: Stationær start, derefter 100 meter max, efterfulgt af 1000 meter banetempo. Overbæring, Udstigning på højre side, løb ca. 50 meter. Overbæring kan enten være ved strand eller bro/ponton. Istigning på højre side, banetempo 1000 meter og afslutningsvis en forøgelse i farten til max. Gentages herefter én gang i modsatte (venstre) side. - Tidstagning i båden - Kursisten skal ved kæntring være i stand til at hjælpe en svømmende roer med at få kajak og pagaj sikkert tilbage til land. Kursisten skal således være i stand til at holde styr på og tømme deres egen båd. - Kursisten skal kende og følge de nationale sikkerhedsbestemmelser mht. redningsvest. Cockpitovertrækket skal være passende i størrelse og udformning. - Kursisten skal demonstrere passende personlig beklædning efter forholdene, herunder vind- og vandtæt. - Viden om basal træning - Viden om energiomsætning - Viden om opvarmning, afroning og udstrækning i forbindelse med træning og konkurrencer - Viden om forebyggelse af skader og lettere genoptræning - Viden om ernæring og brug lovlige, præstationsfremmende tilskud i kosten i forbindelse med kajaksporten, særligt med henblik på konkurrencer (fx kulhydrater i væske). - Viden om styrke- og konditionstræning - Viden om mentaltræning/mental forberedelse (Uddybende beskrivelse af EPP 4 kan findes på www.europaddlepass.dk) Forudsætninger EPP 3, samt erfaring fra mindst 8 forskellige sprint- eller maratonkonkurrencer (et års konkurrencedeltagelse). Varighed Kursus: 2 dage (16 timer) - Prøve: 2 dage (16 timer) Lokalitet Beskyttede forhold, fx et rostadion, med relativt svag vind og mindre bølgegang (vandet behøver ikke være spejlblankt). Start og slut bør være markeret med to bøjer. Der skal være en følgebåd til stede i tilfælde af kæntring. Frekvensur el.lign. skal være til rådighed for at kunne tælle tag. Arrangør DKF Underviser(e) Kursus: Instruktør 4 (Kapkajak) - Prøve: Instruktør 4 (Kapkajak) Deltagerantal Maks. 4 kursister pr. underviser. Min. 2 undervisere, der også skal fungere som tidtagere. Evaluering Prøve, der bedømmes med et bestået eller ikke bestået. Ad 5: Status Katamaran: Steen og Gert henter katamaranen, der kan skilles ad, således pontonerne kan ligge i kajakbøjler på taget og resten kan være i en trailer. Se i øvrigt pkt. 3. Ad 6: Regnskab 2007 & budget 2008: Ejlev fremlagde budgettet for 2008, hvor der laves små justeringer. Bl.a. oprettes en post til kursus (eks. uddannelse af instruktører) kr. 10.000,- (John-Erik, Gert, Jacob W, og formentlig Torben H ønskede at uddanne sig i EPP-regi). Ejlev oplyste, at der stadig var 19 % af klubbens medlemmer, der betalte deres kontingent via girokort. De øvrige 81 % anvendte Net-bank. Der kunne være en porto-besparelse i, hvis medlemmerne, der anvender Netbank kunne nøjes med en mail i stedet for, at der skal udsendes et girokort. Ad 7: Generalforsamling 26. februar 2008: JaWs 6 af 7 150108
Det blev drøftet, hvem der skulle have pokaler, ligesom det blev besluttet, at der skulle et punkt på dagsordningen vedr. EPP. (se pkt. 4). Ad 8: Drøftelse af dispositioner/indkøb af nyt materiale: Katamaranen er bestilt. Der afventes vedr. ny indkøb, da der pt. ikke er nogle både, der står for udskiftning. Ad 9: Aktivitetskalender 2008: Ejlev oplyste, at kalenderen endnu ikke var færdig. Ad 10: Status og arbejdsfordeling jubilæum 2. februar 2008. Ejlev oplyste, at 87 ud af 88 tilmeldte har betalt. Der har været møde i jubilæumsudvalget det blev besluttet at bruge kr. 1.800,- på musikken under maden. Kristine Fogemann har indvilliget i at være toastmaster. Der mangler stadig hænder til receptionen om eftermiddagen, ligesom der godt kan bruges hænder til at dække bord fredag den 1. fra kl. ca. 16:00. Ved festen om aftenen kommer man til at sidde ved 8 mands borde. Der bliver serveret en 4 retters menu. Eventuelt. Næste bestyrelses-/pakkemøde afholdes hos Ejlev Kuur, Egevænget 28, 8310 Tranbjerg - tirsdag den 5. februar 2008 kl. 19:15 JaWs 7 af 7 150108