Prognosen er udarbejdet af DI s afdeling for økonomisk politik og analyse NOVEMBER 216 Fortsat svag vækst i de private erhverv I 215 og 216 har det private forbrug stort set været alene om at give fremgang i økonomien. Denne fremgang har derfor været ganske svag. Forbrugsfremgangen ser ud til at fortsætte i 217, hvor der dog også ventes en lidt større vækst i eksporten. Derfor vil væksten i BNP tiltage lidt i 217. Væksten i dansk økonomi har været meget lav de seneste år. Dette gælder også for væksten i de private erhverv. Kun beskeden vækst i de private erhverv Årlig vækst i BVT i private byerhverv Pct. 8 6 4 2-2 -4 Pct. 8 6 4 2-2 -4-6 -8 99192 9394 959697 9899 12 34 567 89 11112 1314 151617 Note: Den vandrette streg angiver gns. vækst fra 199 til 215, prikker angiver skøn fra august -6-8
2 Til næste år er der udsigt til, at fremgangen i de private byerhverv 1 vil vende tilbage til et mere normalt niveau. Men efter flere år med en vækst under det normale er dette fortsat ikke tilfredsstillende. Dansk økonomi vrister sig kun meget langsomt fri af krisen, når det gælder fremgang i aktiviteten. Kraftigt fald i produktiviteten Den meget svage vækst i både 215 og 216 afspejler sig ikke i udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsesfremgangen har været betydelig. Når beskæftigelsen stiger kraftigt samtidig med, at væksten i økonomien er beskeden, betyder det, at produktiviteten har været faldende. Produktiviteten i de private byerhverv er således reduceret med knap 3 pct. i den seneste statistikbelagte årsperiode (fra 2. kvartal 215 til 2. kvartal 216). Produktivitetsudvikling i private byerhverv Pct. 6 Pct. 6 4 4 2 2-2 -2-4 99192 9394 959697 9899 12 34 567 89 11112 1314 151617 Note: Den vandrette linie angiver gns. vækst fra 199 til 215-4 Håb om at beskæftigelsen kan stige samtidig med at vi genvinder lidt af den tabte produktivitet I denne prognose er det lagt til grund, at den meget utilfredsstillende udvikling i produktiviteten ophører, og at vi genvinder en del af det seneste års tabte produktivitet. Dette vil dæmpe fremgangen i beskæftigelsen det kommende år, men da væksten i økonomien samtidig ventes at tiltage lidt, kan vi få stigende beskæftigelse og faldende ledighed, selvom produktiviteten begynder at stige lidt. 1 De private byerhverv er private erhverv ekskl. de primære erhverv som landbrug og olieindvinding. Ikke mindst olieindvinding betyder ganske meget for den samlede økonomi, men har meget lidt betydning for beskæftigelsen. Og væksten i de primære erhverv er i al almindelighed mere afhængig af naturressourcer end af konjunkturer.
3 Vi har gennem en årrække haft en udfordring med en meget svag produktivitetsudvikling i særligt de ikke konkurrenceudsatte serviceerhverv. En forskydning over mod disse brancher har gennem de senere år (21-15) været med til at forklare den svage udvikling i produktiviteten, jf. DI s 225 plan kapitel 6. Det vi har oplevet i den seneste årsperiode er dog et generelt og meget stort fald i produktiviteten også inden for de konkurrenceudsatte erhverv. Efterspørgsel og udbud i dansk økonomi Niveau 215 215 216 217 Mia. kr. Procentvis mængdeændring Privat forbrug 954 2,3 2,2 2,3 Offentligt forbrug 519 -,7,8,5 Faste bruttoinvesteringer 378 1,1 -,6 2, Lagerinvesteringer 8 -,3 -,2,1 Indenlandsk efterspørgsel 1.861,9,9 1,7 Eksport af varer og tjenester 1.61,3,1 2,7 Heraf varer 646 1,4,4 2,8 Import af varer og tjenester 936 -,,4 3,2 Heraf varer 588,8-1,1 3,3 Bruttonationalprodukt 1.985 1,,7 1,5 BVT i private byerhverv 1.153 1,5,9 2, Note: Ændringer i lagerinvesteringer i pct. af BNP det foregående år Prognosen bygger på det på nuværende tidspunkt foreliggende nationalregnskab. Den 15. november 216 vil dette blive revideret blandt andet i lyset af revisionen af betalingsbalancen. Denne revision vil øge niveauet for BNP og overskuddet på betalingsbalancen væsentligt. Revisionen ventes at øge væksten i BNP med omkring ¼ pct. i både 215 og 216. Overskuddet på betalingsbalancen øges med godt 46 mia. kr. i 215 og sandsynligvis endnu mere i 216. Den forventede revision af BNP vil også føre til en opadgående revision af produktivitetsudviklingen, særligt i industrien. Det vil dog ikke ændre på konklusionen om, at produktiviteten er faldet kraftigt inden for det seneste år i de private byerhverv. Svag eksport i 215 og 216 Skuffende udvikling i eksporten Dansk eksport har udviklet sig meget svagt i både 215 og 216. I løbet af 215 var der en overraskende stor tilbagegang i industriek-
4 sporten. Industrieksporten har dog siden rettet sig lidt igen. Serviceeksporten har vist tilbagegang i både 215 og 216, mens de øvrige dele af eksporten er faldet i 216. 2 Udsigt til mere normal eksportvækst i 217 Pæn fremgang i forbruget i første halvdel af 216 Med nærmest ingen fremgang i eksporten to år i træk har der naturligt nok ikke været meget vækst i økonomien. BNP steg i 215 med 1 pct., og fremgangen ser ud til at blive endnu mindre i 216. For 217 er der håb om, lidt mere fremgang i eksporten trods en usikker verdensøkonomi med lav vækst. Med en lidt større fremgang i eksporten, er der udsigt til en lidt mere tilfredsstillende vækst i produktionen. Der er fortsat pæn vækst i privatforbruget Der var pæn fremgang i forbruget i første halvår 216, hvor den kvartalvise realvækst blev på,5 pct. og,7 pct. i henholdsvis første og andet kvartal 216. Forbrugsvæksten ser ud til at fortsætte i tredje kvartal 216, dog i et lidt mere beskedent tempo end i de første to kvartaler. Forsat positiv forbrugertillid, men ingen fremgang i detailomsætningen Sæsonkorrigeret Nettotal 15 1 5-5 -1-15 Indekstal 115 11 15 1 95 9 85-2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Forbrugertillid, 3 mdr. gennemsnit 8 1 11 12 13 14 15 16 Detailomsætning (højre akse) DI's forbrugertillidsindikator ligger fortsat på et fornuftigt niveau DI har lavet en forbrugertillidsindikator ud fra forbrugerforventningsundersøgelsen fra Danmark Statistik. DI s forbrugertillidsindikator afspejler i højere grad forbrugernes købelyst og den følger i 2 Udviklingen i international økonomi og eksporten er nærmere beskrevet i den internationale del af DI s prognose link til artikel
5 højere grad udviklingen i forbruget, sammenlignet med forbrugertillidsindikatoren fra Danmarks Statistik 3. DI s forbrugertillidsindikator ligger fortsat på et fornuftigt niveau og viser lige nu ingen tegn på krisestemning blandt forbrugerne. DI's forbrugertillidsindikator følger i højere grad privatforbruget DI's forbrugertillidsindikator er et simpelt gennemsnit af 4 ud af 12 spørgsmål i forbrugerforventningsundersøgelsen Nettotal Pct. 25 8 17 5 8-8 -17-25 1 2 3 4 5 6 7 DI's forbrugertillidsindikator Årlig realvækst pr. kvartal i privat forbruget (højre akse) Anm.: DI's forbrugertillidsindikator er beregnet som et simpelt gennemsnit af de 4 spørgsmål, der har den stærkeste sammenhæng og bedst forklarer variationen i forbruget 8 9 1 11 12 13 14 15 16 3-3 -5-8, og flere andre ting giver også tro på forbruget fremadrettet Der er også flere ting, der giver tro på privatforbruget fremadrettet. Fremgang i reallønnen, på grund af fortsat meget lave prisstigninger, og lave renter giver forbrugerne flere penge mellem hænderne. Samtidig har flere fået øget deres indkomst gennem fodfæste på arbejdsmarkedet. 3 Se yderligere om DI s forbrugertillidsindikator: http://di.dk/sitecollectiondocuments/opinion/konjunktur/analyser/forbruget%2fortsætter%2fremgangen%2i%2216.pdf
6 Fremgangen i privatforbruget fortsætter fremadrettet Mia. kr., kædede 215-priser 15 1 95 9 85 8 Mia. kr., kædede 215-priser 15 1 95 9 85 8 75 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 75 Der skønnes pæn forbrugsvækst i både 216 og 217 Offentlig forbrugsvækst på,8 pct. i 216 Færre asylansøgere ser ikke ud til trække forbruget ned Realvækst på,5 pct. i 217 - hvis finansloven holder den kurs regeringen har udstukket Samlet set skønnes en årlig realvækst i privatforbruget på 2,2 pct. og 2,3 pct. i henholdsvis 216 og 217. Det er en ganske pæn vækst, omend det ikke helt er en forbrugsfest, som vi så i årene op til finanskrisen. Til gengæld er det ikke som tidligere en vækst for lånte penge forbrugerne har i de senere år sparet op i boligen i stedet for at belåne den øgede friværdi. Offentlige udgifter I 216 skønnes en offentlig forbrugsvækst på,8 pct. Det er en opjustering fra,3 pct. i DI s prognoseupdate fra august 216. Opjustereringen skyldes primært højere forbrugsudgifter opgjort i nationalregnskabet for første halvår 216. Det ser derfor foreløbigt ikke ud til, at de offentlige forbrugsudgifter vil blive lavere som følge af den kraftigt nedjusterede asylprognose, der er gået fra 25. til 1. asylsøgere i 216. I 217 forudsættes en realvækst på,5 pct., hvilket indebærer, at forbruget i 217 vil ligge omtrent på det af regeringen skønnede niveau. Dette kræver dog, at der i den kommende tid bliver indgået en finanslovsaftale, der holder den kurs, som regeringen har fremsat i forbindelse med 225-planen.
7 Lavere asyludgifter presser ikke det offentlige forbrug ned Offentligt forbrug og offentlige investeringer, 27-217, mia.kr. Mia. kr. kædede 21-priser Mia. kr. kædede 21-priser 51 1 5 49 48 47 46 45 44 43 Offentligt forbrug 27 28 29 21 211 212 213 214 215 216 217 Anm: De vandrette stiplede linjer angiver årsgennemsnittet. -beregninger Offentlige investeringer (h. akse) 95 9 85 8 75 7 65 6 55 5.. men nedbringes dog Lidt højere investeringsniveau i 216 end der med hhv. 3,5 og 2,5 pct. i 216 og 217 forventes af regeringen.. I 216 forventes det, at de offentlige investeringer falder med 3,5 pct. Dermed forventes investeringerne at lande en anelse højere end regeringens forventede niveau for 216. Denne vurdering skyldes, at nationalregnskabet viser et højt offentligt investeringsniveau i første halvår 216. I 217 forventer vi dog, at investeringerne falder yderligere 2,5 pct. og dermed lander på det budgetterede niveau. De offentlige investeringer er behæftet med væsentlig usikkerhed grundet forskydninger i byggeaktiviteten imellem de enkelte år. Der er ofte meget store afvigelser mellem de planlagte og de realiserede offentlige investeringer. Brexit dæmper investeringerne Udsigt til stigende private investeringer Virksomhedernes investeringer er i høj grad afhængige af deres forventniger til fremtiden. Den stigende usikkerhed i verdensøkonomien efter Brexit må derfor alt andet lige forventes at lægge en dæmper på investeringerne i de kommende år. De seneste år har virksomhederne ikke investeret nok til at fastholde mængden af kapital pr. medarbejder det såkaldte K/L-forhold. K/L-forholdet ligger i dag under det niveau, man historisk skulle forvente. Det har ført til ringere udstyr for medarbejderne på landets virksomheder og er udtryk for et klart investeringspotentiale herhjemme.
8 Investeringerne steg i 215, men faldt i 2. kvt. af 216. Det giver et lavere udgangspunkt og lavere årsvækst Virksomhedernes investeringer ekskl. skibe steg dog pænt sidste år. Det var dog en fremgang, der primært var trukket af kraftigt stigende investeringer i anden halvdel af 215. Men dette højere niveau kunne ikke fastholdes, og de private investeringer faldt en del igen i andet kvartal af 216. Det giver et lavere udgangspunkt for den fremadrettede udvikling og betyder, at der ikke kan ventes lige så høj vækst i de private investeringer i år som skønnet tidligere. Desuden trækker færre investeringer i skibe ned i investeringerne i 216. Investeringerne i skibe er meget svingende, og de består næsten udelukkende af handel med eksisterende skibe og køb af nye skibe fra udenlandske værfter. Skibsinvesteringerne påvirker derfor ikke i nævneværdig grad den danske økonomi direkte, men de er naturligvis en forudsætning for vores eksportindtægter fra skibsfragt. Forventninger til investeringerne 215 215 216 217 Mia. kr. Mængdeændring, pct. Faste bruttoinvesteringer 378 1,1 -,6 2, Faste bruttoinvesteringer ekskl. skibe 366 2,6 1,3 2,2 - Erhvervsinvesteringer ekskl. skibe 212 5,6 1,8 3,2 - Boliginvesteringer 8-1,6 3,6 3,4 - Offentlige investeringer 74-1,1-3, -2,5 Lavt K/L-forhold og stigende beskæftigelse giver forventninger om stigende investeringer Fremadrettet forventes de private investeringer dog at stige yderligere. Kapitaludnyttelsen er stigende, mængden af kapital pr. medarbejder ligger under den historiske trend, og beskæftigelsen er stigende. Desuden betyder hastig teknologisk udvikling og digital omstilling, at virksomhederne kan investere i nye områder og teknologier. Disse forhold bør give anledning til stigende erhvervsinvesteringer de kommende år. Erhvervenes investeringer består af både investeringer i materiel, eksempelvis maskiner, IKT-udstyr, software, forskning, og transportmidler, samt investeringer i bygninger og anlæg. Materielinvesteringerne ventes at stige mest Det er særligt materielinvesteringerne, der forventes at stige. Heri indgår også virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling (FoU), der de seneste år generelt er vokset mere end den samlede økonomi. Det afspejler den øgede betydning af FoU for virksomhedernes konkurrenceevne. Investeringerne i FoU ventes fortsat at bidrage positivt til investeringerne de kommende år.
9 Investeringerne i erhvervsbygninger ligger på et lavt niveau, og det påbegyndte byggeri er fortsat faldet i første halvår af 216. Antallet af ledige erhvervslokaler er fortsat højt, men ledighedsprocenterne er dog faldet de seneste år. Efterhånden som antallet af ledige lokaler ventes at falde yderligere i takt med øget økonomisk aktivitet, ventes der også at komme mere gang i erhvervsbyggeriet. De private anlægsinvesteringer, der primært består af offentligt initierede projekter, ligger omvendt ikke på noget lavt niveau. De forventes dog kun at bidrage begrænset til væksten de kommende år. Boliginvesteringer ventes at stige i takt med stigende boligpriser Boliginvesteringerne, der de seneste år er blevet holdt oppe af reparationer, steg pænt i starten af året. De ventes at bidrage til væksten både i indeværende og næste år. Boliginvesteringerne understøttes af stigende boligpriser, der fortsat ventes at stige. Fremadrettet kan der dog ikke forventes samme positive bidrag til boligpriserne fra faldende renter, som vi har set de seneste år. Renterne er i dag på et historisk lavt niveau. De kan ikke forventes at falde meget mere, og de må på sigt forventes at stige en anelse. Samtidig vil øgede bidragssatser og den opstrammende regulering, der bl.a. sætter højere krav til boligkøberes egen udbetaling, isoleret set dæmpe prisstigningerne. Det betyder, at boligpriserne ventes at stige i et lidt lavere tempo, end vi tidligere har set. Stigning i privat beskæftigelse i mere end tre år Arbejdsmarkedet Beskæftigelsen har nu været stigende i næsten tre og et halvt år. Siden bunden i april 213 er antallet af beskæftigede lønmodtagere steget med 12. personer. Opdeles udviklingen på privat og offentlig sektor fremgår det, at der har været en stigning i den private lønmodtagerbeskæftigelse på 124., mens den offentlige beskæftigelse er faldet med næsten 5. fra april 213 til august 216. Det er altså udelukkende i den private sektor, at stigningen i beskæftigelsen har fundet sted.
1 Beskæftigelse Sæsonkorrigeret 1 personer 1 personer 295 295 29 29 285 285 28 28 275 275 27 27 265 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 16 17 265 Fald i ledighed Færre danskere i de mest erhvervsaktive aldersgrupper Flere udenlandske statsborgere Stigende beskæftigelse for ældre I de seneste år har den positive udvikling i beskæftigelsen været ledsaget af et fald i ledigheden. Ledigheden er dog ikke faldet lige så meget, som beskæftigelsen er steget. Fra august 215 til august 216 er ledigheden faldet med 7.5 personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med 49.. Samlet set er arbejdsstyrken altså blevet udvidet med over 4. i det seneste år. Antallet af personer i befolkningen og deres aldersfordeling spiller en stor rolle for, hvor mange personer, der er i arbejdsstyrken. I øjeblikket finder der en udvikling sted, hvor der bliver færre og færre danske statsborgere i de mest erhvervsaktive aldersgrupper, mens antallet af udenlandske statsborgere stiger. Fra april 213 til juli 216 er antallet af 2-64-årige danske statsborgere faldet med 1. personer, mens befolkningen af 2-64- årige udenlandske statsborgere i samme tidsrum er vokset med 72.. På den baggrund er det ikke overraskende, at en stor del af stigningen i beskæftigelse de seneste tre år har været drevet af stigende beskæftigelse for udenlandske statsborgere. Trods den negative demografiske tendens er der dog også kommet flere danske statsborgere i beskæftigelse. Det er en udvikling, der ikke mindst kan tilskrives tilbagetrækningsreformen, som har resulteret i kraftigt stigende beskæftigelsesfrekvenser blandt personer i starten af 6erne. Derudover er der uafhængig af tilbagetrækningsreformen en generel tendens til, at ældre bliver længere på arbejdsmarkedet.
11 Tendenserne med stigende beskæftigelse for ældre og flere beskæftigede udenlandske statsborgere forventes at fortsætte de næste mange år. Fremgang i beskæftigelse på 46. i 216 Yderligere fremgang med 26. i 217 Stigning i arbejdsstyrken på 19. i 217 Samlet set forventes der i år en fremgang i beskæftigelsen på 46. personer, som kan opdeles i en stigning i den private beskæftigelse på 51. personer og et fald i den offentlige beskæftigelse på 5. personer. Når den offentlige beskæftigelse falder trods et øget offentligt forbrug, skyldes det et større køb af varer og tjenester hos private, så stadigt flere private aktører udfører offentlige serviceopgaver. I 217 forventes udviklingen i beskæftigelsen fortsat at være positiv, men stigningen skønnes at blive mere afdæmpet med en fremgang i den private beskæftigelse på 26. personer og en uændret offentlig beskæftigelse. Det ventes, at arbejdsstyrken vil stige med på 37. i 216 og 19. i 217. Fremgangen i arbejdsstyrken kan især henføres til de vedtagne reformer, ikke mindst tilbagetrækningsaftalen. Samtidig er flere dog vendt tilbage til arbejdsmarkedet på grund af den stigende beskæftigelse og faldende ledighed. Fremgangen i beskæftigelsen ventes dog fortsat at være stor nok til at sikre, at ledigheden kan falde yderligere med i alt 17. personer i 216 og 217. Prognose for ændringer i arbejdsstyrke, beskæftigelse og ledighed (netto) Årlig ændring, 1. personer 214 215 216 217 Beskæftigelse 22 3 46 25 - privat beskæftigelse 26 32 51 26 - offentlig beskæftigelse -3-2 -5 Ledighed (netto) -11-5 -1-6 Arbejdsstyrke 11 26 37 19 Tilbagegang i investeringerne i 2. og 3. kvartal 216 Også skuffende udvikling i eksporten Stor nedjustering af skøn for vækst i private erhverv i 216 Revisioner siden august De private investeringer har udviklet sig langt svagere i 2. og 3. kvartal 216 end skønnet DI s prognoseupdate fra august. Væksten i investeringerne er derfor justeret væsentligt ned i både 216 og 217. Også eksporten har udviklet sig skuffende i 2. og 3. kvartal 216, hvorfor skønnet for væksten i eksporten er justeret ned, især i 216. Nedjusteringerne af væksten i de private investeringer og i eksporten fører til en væsentlig nedjustering af skønnet for væksten i de
12 private byerhverv, særligt i 216. Skønnet for væksten i den offentlige efterspørgsel er dog opjusteret i 216, hvorfor væksten i BNP kun nedjusteres med,2 pct. i 216. Revisioner af skøn 216 217 Ændring, procentpoint Privat forbrug,2,1 Offentligt forbrug,5,5 Faste bruttoinvesteringer -3,8-2,3 Eksport af varer og tjenester -1,1, Import af varer og tjenester -1, -,2 Bruttonationalprodukt -,2,2 BVT i private byerhverv -1,3 -,3 Kilde: DI Forslag til finanslov for 217 lægger op til offentlig forbrugsvækst på ½ pct. i 217 Siden august har regeringen fremlagt deres 225-plan og forslag til finanslov for 217. Her lægges der op til en vækst i det offentlige forbrug på ½ pct. i 217, hvor regeringen før fremlæggelsen af finansloven lagde op til nulvækst i det offentlige forbrug i 217. Ændringerne i den planlagte politik er indlagt i prognosen og er den væsentligste grund til at skønnet for væksten i BNP i 217 er opjusteret med,2 procentpoint. Prognosen er udarbejdet af: Chefanalytiker Klaus Rasmussen, kr@di.dk, 3377 398 Chefanalytiker Allan Sørensen, als@di.dk, 3377 3912 Økonomisk konsulent Thorbjørn Baum, thob@di.dk, 3377 4616 Økonomisk konsulent Anders Goul Møller, thob@di.dk, 3377 341 Økonomisk konsulent Michael Meineche, mime@di.dk, 3377 3454 Chefkonsulent Thomas Klintefeldt, thok@di.dk, 3377 3367 SÅDAN HAR VI GJORT Prognosen bygger på offentliggjort dansk og international statistik om nationalregnskab, udenrigshandel, finansielle forhold mv. Til udarbejdelsen af prognosen er den makroøkonomiske model MONA anvendt. MONA er udviklet af Danmarks Nationalbank. Prognosen er dog alene DI s ansvar og vurdering.
13