Anbefalinger til klimalov og klimaråd i Danmark



Relaterede dokumenter
Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Høringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.

Referat Dato: 27. oktober 2014 J.nr.: 3007/ Ref.: tsk

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Principper i en dansk klimalov

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Er det (altid) fornuftigt at spare på energien?

Energistyrelsen Amaliegade København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Dansk Miljøteknologi til Folketinget: Indtænk grønne erhvervsmuligheder i klimaplanen

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Det Nationale Bioøkonomipanels EU-katalog

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Referat fra fælles med mellem Teknisk Udvalg og Klimarådet

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

DANSK TRANSPORT UDEN KUL OG OLIE HVORDAN?

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis

Klimaudfordringen globalt og nationalt

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

STRATEGIPLAN

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

TEKNISK UDDANNELSES- OG KOMPETENCEOPBYGNING TIL RÅSTOFUDVINDING I GRØNLAND Foretræde for Folketingets Grønlandsudvalg 17.

Energiens Tingsted Samlet resultat

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Transportsektorens rolle i Danmarks opfyldelse af EU's 2030-klimamål

NOTAT 2009/6-8A Jnr /IL Den 13. november Projektbeskrivelse/ projektforslag på basis af forprojekt: BÆREDYGTIG TRANSPORT I DANMARK

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Klimastrategi Politiske målsætninger

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens smarte fjernvarme

Energi på Tværs projekt fase 2. KKR-H. møde den 10. september 2018

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Fokus for energianalyser 2016

EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimastrategi Politiske målsætninger

Hvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

FORSYNING FOR FREMTIDEN Koncernstrategi 2016

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)

Kommissorium for Klimarådet i Roskilde Kommune

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Nyhedsbrev. Hvad er Energiplan Fyn? Projektets overordnede fremdrift. Flot Kick-off til projektet. Oktober

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

1. Den Grønne Studenter Bevægelse - DGSB 2. De unge 3. Ungeklimarådet

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen

Samskabende udviklingsarbejde

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Klik for at redigere i master. En fremtidssikret regulering af elsektoren

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2013

Valg & Skrald. #Affald2017 X. 31. maj - 1. juni i Vejle

Rammerne for energibesparelser Og energiselskabernes indsats

Møde i Energisparerådet den 16. april 2015 Deltagelse af Energisparerådets medlemmer på mødet:

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Skovenes og skovbrugets bidrag til Danmarks klimaplan

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Arbejdsmiljørådets strategi og handlingsplan

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Fremtidens energisystem

AKTUELT NYT FRA DANSK FJERNVARME. John Tang

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2012

Energilandsby en del af fremtidens landsby

ManagEnergy

Lokal Agenda 21-strategi

Referat af møde i Opgaveudvalget Fremtidens Transport

Projektet "Energi på tværs",

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Rammer for klimapolitikken

Erhvervspotentialer i energibranchen

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts Anders Johan Møller-Lund 1

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

ENERGISPARERÅDET. Referat 14. august 2014 J.nr. 3007/ Ref. tsk. Møde i Energisparerådet den 3. juni 2014

Strategi for CONCITO

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Grøn Roadmap Scenarier og virkemidler til omstilling af transportens energiforbrug

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Transkript:

til klimalov og klimaråd i Danmark Energiens Tingsted 2014 1

Indhold Om Energiens Tingsted 2014 3 fra gruppe 1 4 4 4 fra gruppe 2 5 5 5 fra gruppe 3 6 6 6 fra gruppe 4 7 7 7 fra gruppe 5 8 8 8 Deltagere på Energiens Tingsted 2014 9 2

Om Energiens Tingsted 2014 Energiens Tingsted er et årligt tilbagevendende arrangement, hvor Energifonden samler interessenter og eksperter for at diskutere et aktuelt energipolitisk emne og for at komme med anbefalinger til vores politikere. I år var temaet den klimalov, der meget snart skal til behandling i Folketinget. Klima-, energiog bygningsministeren skulle have modtaget anbefalingerne ved slutningen af arrangementet, men blev desværre forhindret i at deltage. Vi har derfor valgt at fremsende tingstedets anbefalinger til ministeren og ordførerne for aftalepartierne. Vi er naturligvis klar over, at loven (stort set) er parat til fremsættelse, hvilket var svært at vurdere, da Energiens Tingsted blev planlagt for mange måneder siden. Men vi håber, at vi alligevel kan bidrage med stof til eftertanke i den videre proces. Arbejdet i Energiens Tingsted fandt sted i fem grupper, hvis anbefalinger følger nedenfor. Med venlig hilsen og på vegne af Energifonden og Energiens Tingsted Anne Grete Holmsgaard Formand for Energifonden 3

fra gruppe 1 Gruppen arbejdede under temaet Transport, men anbefalingerne er generelle. Selvom det kan være dyrere at reducere CO2 i transportsektoren, er der en tidsmæssig udfordring i at få udviklet og implementeret de teknologier og løsninger, der skal sikre 2050- målsætningen. Der er derfor behov for at få opstillet (10 15 årige) delmål eller pejlemærker for transportsektoren, som kan være retningsgivende for nationale tiltag for Danmarks ageren i EU og for at få skabt et stabilt investeringsklima. Regeringen forpligtes til i de tilfælde hvor den vælger ikke at følge Klimarådets anbefalinger - at argumentere for, hvorfor andre tiltag vil være bedre til at nedbringe udslippet af drivhusgasser med henblik på at forfølge det langsigtede klimapolitiske mål. For at fremme den sektorintegration, der er et vigtigt formål med loven, er der behov for, at de ministerier, som anbefalingerne retter sig mod, selv fremlægger deres reaktioner på Klimarådets anbefalinger. Der bør fortages en grundig vurdering af, om den økonomiske ramme (den svarer til, hvad UK s klimakomité alene har til eksterne analyser om året), der er afsat, reelt giver mulighed for at opbygge og drive et sekretariat, der har de bedste kompetencer inden for et område, der er så komplekst og tværgående som klimaområdet og desuden være i god dialog med interessenterne på klimaområdet. Det er vigtigt at forholde sig til, at transportsektoren adskiller sig fra andre sektorer ved at være meget borgernær: Transport vedrører borgernes hverdag og borgerne køber selv deres 'energiudstyr'. Man er derfor nødt til at tænke politik på en lidt anden måde end i resten af energisektoren. 4

fra gruppe 2 Gruppen arbejdede under temaet Landbrug (jordbrug), men anbefalingerne er generelle. 2020 Der ligger en realistisk politisk aftale. Andre mål De langsigtede mål er vigtige, og klimaloven skal være klar ift. målene. Kriterier, som Klimarådet skal anvende til vurdering af omstillingsveje mod lavemissionssamfund Omkostningseffektivitet Skal kunne håndtere anderledes sektorer, fx skovbruget (meget lang tidshorisont) international benchmark/vurdering inddrage international klimavidenskab Skal finde en vej ifht. ILUC (pas på med store modeller brug partielle analyser) Forholde sig til retning og tempo, investeringshorisonter, omkostninger ifm. klimaforandringer. Forankring af Klimarådets anbefalinger Politikerne skal tro på, at de bliver genvalgt ved at lytte til rådets anbefalinger skal være politisk anvendelige Skal have faglig tyngde og respekt Sikring af offentlig debat Følgeorgan af interessenter med passende niveau af indflydelse interessenter skal have kommunikation med bagland inspiration kan hentes i Etisk Råd. 5

fra gruppe 3 Gruppen arbejdede under temaet Energiforbrug, men anbefalingerne er generelle. 2015 Der er etableret et uafhængigt klimaråd med den rigtige bemanding Få Klimarådet til at overleve et folketingsvalg Klimarådet skal forholde sig til både produktions- og forbrugssiden 2020 Fremsætte scenarier med virkemiddelpakker på, hvordan man når 40 % CO2-reduktion med klar fremstilling, af hvilke konsekvenser de forskellige pakker har Pakkerne skal både være på kort og lang sigt Alle sektorer skal udfordres på, hvordan de enkelte sektorer skal udvikles på kort og lang sigt i forhold til CO2-udledning Klimaloven skal forholde sig til udviklingen i energiforbrug og produktion 2025 Forholde sig til de politisk opsatte mål Løbende forholde sig til, hvilke virkemidler der skal anvendes på kort og lang sigt Forholde sig til udviklingen i energiforbrug og produktion Andre mål Danmark fossilfrit i 2050 Kriterier, som Klimarådet skal anvende til vurdering af omstillingsveje mod lavemissionssamfund Omkostningseffektivitet i forhold til samfundsøkonomi, privatøkonomi og fordelingseffekter Inddrage alle sektorer både energiforbrug og produktion samt landbrug, transport, industri, bygninger og miljø Graden af forsyningssikkerhed Forankring af Klimarådets anbefalinger Fokus på inddragelse af de økonomiske ministerier og sektorministerierne Alle ministerier skal forholde sig til Klimarådets anbefalinger, evt. via tværministeriel task force Strategisk energiplanlægning: ENS har implementeringspligten og skal vurdere, hvilke virkemidler (anbefalet af Klimarådet), der skal forankres centralt eller lokalpolitisk, hvorefter lokalforankring skal sikres for de relevante virkemidler Sikring af offentlig debat Årlig rapport, som beskriver de gennemregnede scenarier med tilhørende virkemiddelplaner Femårsplan (som også indeholder forventninger til de mere langsigtede planer) Markant formand med folkelig (presse) appeal De konkrete virkemidler, der vælges, nedbrydes til de relevante sektorer/brancher/interesseorganisationer/regioner etc. og gøres folkelige Inddragelse af vækstfora Andre anbefalinger Inddragelse af CO2-effekter i de samfundsøkonomiske beregninger 6

fra gruppe 4 Gruppen arbejdede under temaet Energiproduktion, men anbefalingerne er generelle. Kortlægning af, hvor og hvordan den grønne energi skal bruges Sammentækning af forretningsmodeller på tværs af sektorer Fremsætte scenarier Integration af klimapolitikken i andre sektorer og omvendt Langsigtet teknologiudvikling Kriterier, som Klimarådet skal anvende til vurdering af omstillingsveje mod lavemissionssamfund Langsigtet samfundsøkonomiske vurderinger, herunder værdisætning af forsyningssikkerhed, konkurrenceevne, CO2 m.v. og som inddrager den internationale dimension Vejen derhen mere retning end to streger under Potentialer (forstå potentialerne ud fra en forståelse af værdikæderne i sektorerne/brancherne) Politik virkemidler (forskellen mellem samfundsøkonomi og privat økonomi = incitamenter/virkemidler) Forankring af Klimarådets anbefalinger Sammensætning af rådet fagligheden skal være i sekretariatet, og rådet skal bestå af repræsentanter, som har en bredere erhvervs/livserfaring og har politisk forståelse og høj integritet Reel interessentinddragelse etableres gennem årlige møder Langsigtet arbejdsplan udarbejdes, hvor interessenter bredt inkluderes i udarbejdelsen Sikring af offentlig debat Være debatskabende på den lange bane - frem for at tro, at man kommer med sandheden Mindset flytte dagsorden år efter år Den årlige rapport fremlægges på en konference, hvor den kommenteres af et panel bestående af politikere (ikke kun energi- og klimapolitikere), erhvervsliv og interesseorganisationer. Den årlige rapport skal også beskrive, hvordan de har inddraget interessenter, og hvordan input herfra indgår/behandles i rapporten. 7

fra gruppe 5 Gruppen arbejdede under temaet Ressourcer og miljø, men anbefalingerne er generelle. 2015 Sikre at rådet er nedsat At initiativerne bliver sat på skinner (5-årige målsætninger 15 års perspektiv) Udvikle plan for inddragelse af interessenter Facilitere indsatsen for udviklingen af rullende 5-årige målsætninger 2020 Følge op på de første målsætninger for 2020 (redegørelse) At der opstilles rullende målsætninger for 2025, 2030 - i et 15 års perspektiv. 2025 Sikre, at der rapporteres om fremdrift, samt at man løbende tilfører ny viden i debatten. Give bud på virkemidler til opnåelse af de løbende 5 års målsætninger Generelle anbefalinger Det er nødvendigt at Klimarådet gives mulighed for at tænke langsigtet respekt for at opfyldelse af målsætninger tager tid Hvad skal der til for at opfylde de politiske målsætninger vi må ikke have forventninger om at Klimarådet kan levere på kort sigt Omvendt er det også vigtigt at handle på den korte bane. Klimarådets opgave er at indtænke og vurdere de kortsigtede initiativer ind i en langsigtet strategi Mange af de forslag, der er i virkemiddelkataloget, får først virkning på længere sigt, men nogle kan implementeres hurtigt 15 års horisont nok nødvendig i stedet for 10 også for at matche EU-målsætninger Mange klimatiltag forhandles og vedtages i forbindelse og synergi med andre politiske forhandlinger i de forskellige sektorer transport, landbrug, affald etc. Klimarådets koordinerende rolle her skal defineres. Kriterier, som Klimarådet skal anvende til vurdering af omstillingsveje mod lavemissionssamfund Klimarådet bør indtænke klimamæssig effektivitet initiativer skal være robuste og give egentlig effekt Langsigtet omkostningseffektivitet tage hensyn til hvilke områder der kan være hensigtsmæssigt at sætte i gang for at sætte noget nyt i gang Forsyningssikkerhed nok ikke det store problem Konkurrenceevne, vækstmæssige og jobmæssige effekter skal vurderes Forankring af Klimarådets anbefalinger Råd af uafhængige eksperter, men må ikke arbejde uden kontakt med omverdenen og dens aktører Rådet bør aktivt opsøge dialogen med sektorer og relevante eksperter for at fremfinde anbefalinger til ønskede omkostningseffektive virkemidler Sikring af offentlig debat Sikre kontakt til omverdenen, workshops, konferencer, temadage. Sekretariatet skal agere selvstændigt og uafhængigt men samtidig udadvendt mod virkeligheden (dilemma). Det er nødvendigt for at sikre forankringen af Klimarådets anbefalinger. 8

Deltagere på Energiens Tingsted 2014 Anette Friis Landbrug og Fødevarer Anne Grete Holmsgaard BioRefining Alliance Birthe Rytter Hansen KL Brian Vad Mathiesen Aalborg Universitet Camilla Damsø Charlotte Søndergren Dansk byggeri Dansk Energi Hanne Jersild WWF Hans Erik Kristoffersen Energinet.dk Jacob Hartvig Simonsen Dansk affaldsforening Jan Dalsgaard Johannesen Arla Foods Janne Wichard Henriksen Energistyrelsen Jens Kamsgaard Schmidt Danfoss Jørgen Henningsen Selvstændig Kamma Holm Jonassen Dansk Fjernvarme Lars Bach Jensen Dansk Industri Louise Overvad Jensen Dansk Fjernvarme Lærke Flader Dansk Elbils Alliance Marie-Louise Brethner Skovforeningen Michael H. Nielsen Dansk Byggeri Morten Jakobsen Arriva Per Homan Jespersen RUC Peter Stigsgaard Energi- og Olieforum Poul Erik Jørgensen Nykredit Poul Erik Lauridsen Gate 21 Rasmus Tengvad Dansk Energi Sine Beuse Fauerby Danmarks Naturfredningsforening Søren Dyck Madsen Det Økologiske Råd Thyge Nygaard Danmarks Naturfredningsforening Ulrik Stridbæk DONG Energy 9