EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender FORELØBIG 2001/2237(REG) 18. februar 2002 UDKAST TIL BETÆNKNING om ændring af forretningsordenens bestemmelser om parlamentarisk immunitet (artikel 6) (2001/2237(REG)) Udvalget om Konstitutionelle Anliggender Ordfører: Andrew Nicholas Duff PR\458322.doc PE 313.375
PE 313.375 2/15 PR\458322.doc
INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 EUROPA-PARLAMENTETS FORRETNINGSORDEN... 5 FORSLAG TIL AFGØRELSE... 9 BEGRUNDELSE... 10 UDTALELSE FRA UDVALGET OM RETLIGE ANLIGGENDER OG DET INDRE MARKED... PR\458322.doc 3/15 PE 313.375
PROTOKOLSIDE På mødet den 15. november 2001 meddelte Parlamentets formand, at hun havde henvist forslagene til ændring af forretningsordenens bestemmelser om parlamentarisk immunitet (artikel 6) til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender som korresponderende udvalg (2001/2237(REG)). På mødet den 28. november 2001 meddelte Parlamentets formand, at hun desuden havde henvist sagen til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked som rådgivende udvalg. På mødet den 12. november 2001 havde Udvalget om Konstitutionelle Anliggender valgt Andrew Nicholas Duff til ordfører. På mødet/møder den... behandlede udvalget udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til afgørelse (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til afgørelse. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. Udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked er vedføjet denne betænkning. Betænkningen indgivet den... Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles/er fastsat til den. PE 313.375 4/15 PR\458322.doc
EUROPA-PARLAMENTETS FORRETNINGSORDEN Nuværende ordlyd Forslag til ny ordlyd Ændringsforslag 1 Artikel 6, stk. -1 (nyt) -1. Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter tilstræber Parlamentet navnlig at bevare sin integritet som en demokratisk lovgivende forsamling og at sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver. Begrundelse Det er vigtigt at understrege, hvorfor Europa-Parlamentet overhovedet gør krav på immunitet som et privilegium. Ændringsforslag 2 Artikel 6, stk. 1 1. Enhver anmodning fra en medlemsstats kompetente myndighed til formanden om ophævelse af et medlems immunitet meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg. 1. Enhver anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat eller fra et medlem til formanden om ophævelse eller bekræftelse af et medlems immunitet meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg. Detaljerede bestemmelser om proceduren i udvalget er offentliggjort som bilag til forretningsordenen. Begrundelse Her fastslås det, at det undertiden kan være nødvendigt at bekræfte et medlems immunitet i stedet for at ophæve immuniteten, at der i visse tilfælde kan være mere end én kompetent myndighed, at såvel et medlem som en retsinstans kan ønske at iværksætte proceduren, og endelig at Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked vil udarbejde og offentliggøre sit eget regelsæt for behandlingen af sager om immunitet. Ændringsforslag 3 PR\458322.doc 5/15 PE 313.375
Artikel 6, stk. 2 2. Det kompetente udvalg prøver straks anmodningerne i den rækkefølge, de fremsættes. udgår Begrundelse Indholdet af dette stykke vil blive inkorporeret i det nye bilag. Ændringsforslag 4 Artikel 6, stk. 3 3. Udvalget kan anmode den myndighed, som har fremsat anmodningen, om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves. Udvalget hører medlemmet, hvis den pågældende fremsætter ønske herom, og medlemmet kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som han måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet kan lade sig repræsentere ved et andet medlem. udgår Begrundelse Indholdet af dette stykke vil blive inkorporeret i det nye bilag. Ændringsforslag 5 Artikel 6, stk. 4 og 5 4. Udvalgets betænkning indeholder et forslag til afgørelse, der blot skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immuniteten. Ligger der flere forskellige anklagepunkter til grund for anmodningen, kan der dog udarbejdes et særskilt forslag til afgørelse for hvert anklagepunkt. Undtagelsesvis kan det i udvalgets betænkning foreslås, at ophævelsen af immuniteten udelukkende skal vedrøre den strafferetlige forfølgelse, men at medlemmet, så længe der ikke er afsagt endelig dom, ikke kan udsættes for 4. Udvalget forelægger et forslag til afgørelse, der blot skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse eller bekræftelse af immuniteten. Udvalget kan fremsætte en begrundet udtalelse om, hvorvidt den pågældende myndighed er den kompetente myndighed, og om, hvorvidt anmodningen kan behandles, men tager under ingen omstændigheder stilling til skyldsspørgsmålet for medlemmets vedkommende eller til, om de udtalelser eller handlinger, der tillægges ham eller PE 313.375 6/15 PR\458322.doc
nogen form for frihedsberøvelse, fængsling eller anden foranstaltning, der ville forhindre ham i at varetage sit mandat. Når der fremsættes en anmodning om ophævelse af immunitet med mulighed for at forpligte medlemmet til at give møde i retten som vidne eller sagkyndig, hvorved den pågældendes frihed berøves: - sikrer udvalget sig, inden det fremsætter forslag om ophævelse af immunitet, at medlemmet ikke tvinges til at give møde på et tidspunkt, som hindrer eller vanskeliggør deltagelse i det parlamentariske arbejde, eller at medlemmet kan afgive sin forklaring skriftligt eller på anden måde, som ikke vanskeliggør opfyldelsen af de parlamentariske forpligtelser, - indhenter udvalget nøjere oplysninger om forklaringens genstand for at undgå, at medlemmet tvinges til at afgive forklaring om fortrolige oplysninger, som den pågældende har modtaget eller givet under udøvelsen af sit hverv og ikke finder det hensigtsmæssigt at afsløre. 5. Udvalget udtaler sig under ingen omstændigheder om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen. hende, gør det berettiget at foretage retsforfølgning, selv ikke hvis udvalget under sin behandling af anmodningen opnår et detaljeret kendskab til sagen. Begrundelse Dette ændringsforslag præciserer, hvilken rolle Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked spiller. Indholdet af de slettede tekstdele vil blive inkorporeret i det nye bilag. Ændringsforslag 6 Artikel 6, stk. 7 7. Formanden meddeler straks Parlamentets afgørelse til den pågældende medlemsstats 7. Formanden meddeler straks Parlamentets afgørelse til det pågældende medlem og til PR\458322.doc 7/15 PE 313.375
kompetente myndighed og anmoder i tilfælde af en eventuel ophævelse af den parlamentariske immunitet om at blive holdt underrettet om, hvilke retsafgørelser der træffes som følge heraf. Så snart formanden har modtaget disse oplysninger, giver denne på den mest hensigtsmæssige måde Parlamentet meddelelse herom. den pågældende medlemsstats kompetente myndighed og anmoder i tilfælde af en eventuel ophævelse af den parlamentariske immunitet om at blive holdt underrettet om, hvilke retsafgørelser der træffes som følge heraf. Så snart formanden har modtaget disse oplysninger, giver denne på den mest hensigtsmæssige måde Parlamentet meddelelse herom. Begrundelse Dette ændringsforslag indeholder en krydshenvisning til en af de ændringer, der er foretaget i ændringsforslag 2. PE 313.375 8/15 PR\458322.doc
FORSLAG TIL AFGØRELSE Europa-Parlamentets afgørelse om ændring af forretningsordenens bestemmelser om parlamentarisk immunitet (artikel 6) (2001/2237(REG) Europa-Parlamentet, der henviser til forslag til ændring af forretningsordenen, der henviser til Præsidiets afgørelse af 25. oktober 2001, der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked (A5-0000/2002), 1. vedtager at optage ovenstående ændringer i sin forretningsorden; 2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til orientering til Rådet og Kommissionen. PR\458322.doc 9/15 PE 313.375
BEGRUNDELSE 1. Formålet med denne betænkning er at ændre artikel 6 i Parlamentets forretningsorden, der vedrører ophævelse af medlemmers immunitet. Navnlig beskæftiger betænkningen sig med følgende spørgsmål, der er blevet rejst i nylige sager: selve begrebet en medlemsstats kompetente myndighed som omhandlet i artikel 6, stk. 1, relevant procedure for verificering af, hvorvidt den myndighed, som indgiver en anmodning om ophævelse af immuniteten for et medlem, som står over for retsforfølgning, har kompetence hertil, Parlamentets procedure ved behandlingen af anmodninger om ophævelse af et medlems immunitet etablering af en procedure for bekræftelse af et medlems immunitet. Arten af det parlamentariske privilegium 2. Det er vigtigt at tænke på, at nu til dags er hensigten med det parlamentariske privilegium og immuniteten at sikre den lovgivende forsamlings behørige værdighed, effektivitet og uafhængighed og ikke at beskytte enkeltpersoner mod berettigede retssager. I det nittende århundrede blev immuniteten hovedsagelig indført for at beskytte ministrene i en regering mod at blive forfulgt af monarken, men eksistensberettigelsen har ændret sig i tidens løb 1. 3. I forbindelse med Den Europæiske Union er det artikel 4, stk. 2, i akten fra 1976 om almindelige direkte valg af repræsentanterne i Europa-Parlamentet fastsat, at grundlaget for et medlem af Europa-Parlamentets immunitet er protokollen fra 1965 om Det Europæiske Fællesskabs privilegier og immuniteter, hvori de relevante artikler har følgende ordlyd: Artikel 9 Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv. Artikel 10 Under Europa-Parlamentets mødeperiode nyder medlemmerne a) på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling b) på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning. 1 Dr. Richard Wurbs, Regelungsprobleme der Immunität und der Indemnität in der parlamentarischen Praxis, Berlin: Duncker & Humblot, 1988, s. 23 og følgende. PE 313.375 10/15 PR\458322.doc
De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til og fra Europa-Parlamentets mødested. Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet. 4. Efter indførelsen af direkte valg i 1979 er medlemmer af Europa-Parlamentet ikke længere delegerede fra de nationale parlamenter - Europa-Parlamentet er i sin moderne udformning blevet til et suverænt parlament med meget betydelige selvstændige lovgivende og budgetmæssige beføjelser. Retsgrundlaget fra 1965 virker nu ustruktureret, utilstrækkeligt og utidssvarende. Parlamentet gør klogt i at forsøge at indføje en ny klar definition af privilegier og immuniteter i den foreslåede medlemsstatut (betænkning af Rothley), som på ny fastslår arten af den beskyttelse, medlemmerne har krav på, og understreger Parlamentets forfatningsmæssige ret til at træffe afgørelse i sådanne sager. Formålet er også at præcisere spørgsmålet om privilegier og immuniteter over for medlemsstaternes retlige myndigheder og offentligheden. 5. Desuden bør Parlamentets delegation til konventet om Europas fremtid fremsætte relevante forslag om en ændring af 1965-protokollen. Et revideret retsgrundlag for parlamentariske privilegier bør derefter afspejle sig i en revideret medlemsstatut. 6. Særlig protokollens artikel 10 synes at være utilstrækkelig, fordi den fastsætter to forskellige ordninger den ene national og den anden europæisk - og overhovedet ikke beskæftiger sig med proceduren. Medlemsstaternes parlamenter giver ikke i sig selv Europa-Parlamentet et omfattende eller sammenhængende grundlag, det kan bygge sit eget immunitetssystem på, og som sikrer, at alle dets medlemmer behandles ens. Der er stor variationsbredde mellem medlemsstaterne, hvad angår retsgrundlag, anvendelsesområde, varighed, procedure og praksis 1. Desuden kan den fremgangsmåde, der følges for nationale parlamentsmedlemmer i deres eget land, ikke skabe præcedens for medlemmer af Europa-Parlamentet i en medlemsstat uden for hjemlandet. Af disse grunde er det ikke hensigtsmæssigt at udforme den europæiske parlamentariske immunitet i lighed med den nationale parlamentariske immunitet. Problemer med hensyn til forretningsordenen 7. I Europa-Parlamentets forretningsorden artikel 6, stk. 1, om ophævelse af immunitet står: Enhver anmodning fra en medlemsstats kompetente myndighed til formanden om ophævelse af et medlems immunitet meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg. 8. Den nuværende ordlyd rejser spørgsmålet om, hvilken myndighed der er en medlemsstats "kompetente myndighed". Den Europæiske Union er et moderne fænomen, der ikke kan behandles som en konventionel international organisation af medlemsstaterne med ét formelt kontaktpunkt. Unionens føderale karakter åbner 1 Rules on Parliamentary Immunity in the European Parliament and the Member States of the European Union, Det Europæiske Center for Parlamentarisk Forskning og Dokumentation, Bruxelles, 2001. PR\458322.doc 11/15 PE 313.375
tværtimod mulighed for og virker fremmende på en bred vifte af direkte kontakter mellem medlemsstaternes retlige og administrative myndigheder og EU-institutionerne. 1 Visse kontakter vil finde sted på et lavere niveau end på regeringsplan. Der er etableret regioner, som har deres egne parlamenter med lovgivende beføjelser, således at man kan forestille sig situationer, hvor eksempelvis et nationalt justitsministerium eller udenrigsministerium kan bevæges til ikke at videresende en retmæssig anmodning om ophævelse af immunitet fra en kompetent regional myndighed. 9. Europa-Parlamentet har rent faktisk en mængde forbindelser med kompetente myndigheder i medlemsstaterne. De nationale regeringer har ikke monopol på forbindelserne med EU-institutionerne, og det forhold, at Europa-Parlamentet så hurtigt er blevet en moden institution, hvilket støttes af Domstolens praksis, har kompliceret og udvidet den rolle, medlemmerne af Europa-Parlamentet har (hvilket den stadige stigning af antallet af immunitetssager er vidnesbyrd om). For de nationale domstole og anklagere er Europa-Parlamentet ikke en "udenlandsk myndighed" 2. Parlamentet skal derfor ikke lægge nogen hindringer i vejen for en national domsmyndighed, undtagen hvis det med al tydelighed er berettiget på grund af behovet for at beskytte dets uafhængighed som en lovgivende forsamling, hvis medlemmer handler uden frygt eller begunstigelse i deres rolle som valgte repræsentanter. 10. Det er tydeligt, at medlemsstaterne er bundet, ikke kun af protokollen om privilegier og immuniteter, som har status som primær lov for Det Europæiske Fællesskab, men de er også forpligtet til at overholde Europa-Parlamentets forretningsorden, som vedtages i henhold til EU-traktatens artikel 199. Overholdes forretningsordenen ikke, kan der anlægges sag ved Domstolen 3. Som generaladvokaten Darmon påpegede i sagen Wybot mod Faure angående artikel 10 i protokollen: "Bestemmelsen henviser nemlig kun til national ret, for så vidt angår den materielle definition af den for medlemmerne af Europa-Parlamentet gældende immunitet. Ifølge bestemmelsen indføres en immunitetsordning, som afhænger af medlemmets nationalitet i tilfælde af retsforfølgning i medlemmets eget land, men som er fælles i tilfælde af retsforfølgning i en medlemsstat, hvor medlemmet ikke er statsborger. Den betydning, der skal tillægges udtrykket "under forsamlingens mødeperioder" skal således søges i den primære EF-ret. Artikel 10 indeholder ingen retningslinjer herfor. Det er derfor nødvendigt at undersøge Parlamentets kompetence i henhold til traktaterne til at fastlægge forretningsordenen. 4 ". 11. Det følger heraf, at hvad enten Parlamentet har anmodet om en meningstilkendegivelse eller ej, er en medlemsstats regerings opfattelse af, hvilken af det pågældende lands 1 Eksempelvis fastslår artikel 20 i EF-Domstolens statut, at det påhviler de nationale retsinstanser at sende anmodninger om præjudicielle afgørelser direkte til EF-Domstolen. 2 Her har Den Europæiske Union en væsentligt anderledes forbindelse med dets medlemsstater, end det er tilfældet for Europarådet, i hvilket tilfælde f.eks. anmodningen fra de spanske domstole til formanden for Den Parlamentariske Forsamling om en ophævelse af immuniteten for Berlusconi/Dell'Utri helt korrekt gik gennem Udenrigsministeriet. 3 F.eks. sag 68/86 Hormones [1988]. 4 Sag 149/85 Wybot mod Faure [1986], samling af Domstolens afgørelser, s. 2398. PE 313.375 12/15 PR\458322.doc
myndigheder der er den "behørige" myndighed, et element, der må tages hensyn til,. Men en sådan opfattelse kan ikke anses for at være bindende for Parlamentet, som har selvbestemmelse på området, og kan handle efter eget skøn. Parlamentet kan f.eks. være af den opfattelse, at en domstol, som har ret til at indgive en anmodning om ophævelse af immuniteten for et medlem af det pågældende nationale parlament, også kan være berettiget til at gøre det, når det drejer sig om et medlem af Europa-Parlamentet. En sådan holdning ville selvfølgelig kunne bestrides ved Domstolene, og De Europæiske Fællesskabers Domstol ville have det sidste ord i sagen. Det princip, det drejer sig om her, er, at de formuleringer, der bruges i fællesskabsrettens bestemmelser, må fortolkes på en selvstændig måde og ikke gennem henvisning til nogen given national retsorden. Domstolen understregede dette i forbindelse med artikel 10 i protokollen i sin dom i sagen Wybot mod Faure på denne måde: "12. Det bemærkes i denne forbindelse, at ovennævnte artikel 10 udtrykkeligt henviser til begrebet Europa-Parlamentets sessioner. At lægge en national lovgivning til grund for fortolkningen af dette begreb, vil derfor være uforeneligt ikke blot med protokollens ordlyd, men også med bestemmelsens formål, nemlig at sikre samtlige medlemmer af Europa-Parlamentet immunitet i samme periode uden hensyn til deres nationalitet. 13. Det kan herefter fastslås, at varigheden af Europa-Parlamentets sessioner kun kan vurderes i lyset af fællesskabsretten. 1 ". Definitioner på "kompetent myndighed" 12. Det fremgår, at udtrykket "kompetente myndighed" oprindelig blev medtaget af Parlamentet i dets forretningsorden uden medlemsstaternes råd eller samtykke. Antagelsen til grund for denne formulering er, at hver medlemsstat har en (og kun en) kompetent myndighed, og at denne myndigheds identitet både er kendt og fastslået. Men som sagen Berlusconi/Dell'Utri vidner om, er dette en forkert antagelse, i det mindste for Spaniens vedkommende. Den nuværende ordlyd af forretningsordenens artikel 6, stk. 1, forekommer derfor at være for restriktiv, idet den ikke afspejler alle de komplekse forbindelser mellem Den Europæiske Union på den ene side og medlemsstaterne på den anden. 13. Der har til dato været ca. 100 anmodninger om ophævelse af et medlems immunitet 2. De eksisterende fortilfælde viser en ret stor variation, både hvad angår, hvem der har begæret ophævelse af immuniteten, men også hvordan anmodningen er fremsendt til Europa-Parlamentet. I Spaniens tilfælde har Europa-Parlamentet f.eks. tidligere accepteret anmodninger ikke kun fra Justitsministeriet, men også fra Højesteret 3. Det er et kontroversielt spørgsmål, hvad der er den præcise definition af den kompetente myndighed i Spanien - i hvert fald ifølge Højesterets præsident. 14. Endvidere findes der ingen klare retningslinjer for, hvilken rolle Europa-Parlamentets 1 Samme s. 2408. 2 Se dokumentet fra DG IV Anmodninger om ophævelse af den parlamentariske immunitet for Europa- Parlamentets medlemmer, som er behandlet fra den første valgperiode og indtil februar 2001, 5. april 2001. 3 Begge tilfælde vedrørte RUIZ-MATEOS, den første blev fremsendt af den spanske faste repræsentant den 22. februar 1990, den anden direkte fra præsidenten for Højesteret den 3. marts 1992. PR\458322.doc 13/15 PE 313.375
formand spiller ved behandlingen af anmodninger om ophævelse af immunitet. Er det korrekt, at formanden skal kontrollere, at den nationale myndighed også er den kompetente myndighed? Hvad bør formanden gøre, hvis det viser sig, at dette spørgsmål ikke kan efterprøves i praksis? 15. Der er tilsyneladende grund til at foretage en tydeligere adskillelse mellem på den ene side Europa-Parlamentets formands og på den anden side Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Markeds respektive roller. Det er med sikkerhed ret og rigtigt, at Europa-Parlamentets formand, når han eller hun modtager en anmodning, må udøve et vist skøn, hvad angår at efterprøve, hvorvidt det organ, som fremsender anmodningen om ophævelsen af immuniteten, er berettiget hertil. Men udøvelsen af dette skøn bør ikke indbefatte, at formanden på forhånd skal dømme om sagens realitet. Han eller hun skal med andre ord søge at verificere, at anmodningen rent faktisk kommer derfra, hvor den hævder at komme, og at den ikke med al tydelighed er fremsendt af en uberettiget tredjepart. Men det må tilkomme det ansvarlige udvalg at afgøre, hvorvidt alle korrekte anmodninger om ophævelse af immunitet kan tages under behandling. Europa- Parlamentet må til enhver tid respektere og må ses at respektere, at processen er af judiciel karakter. 16. Det ville også være klogt, hvis formanden havde adgang til rådgivning fra eksperter. Europa-Parlamentets formand har flere gange tidligere uformelt rådspurgt medlemmer af Europa-Parlamentets kompetente udvalg såvel som den juridiske konsulent om, hvorledes man skulle behandle en anmodning om ophævelse af immunitet. Det kan også være nyttigt formelt at angive, hvem Europa-Parlamentets formand kan konsultere og under hvilke omstændigheder, før han eller hun udfører det næste skridt i proceduren - som er at meddele modtagelsen af anmodningen på plenarmødet og at henvise den til det kompetente udvalg. Det kunne f.eks. anføres, at formanden kun skal konsultere formanden og en udpeget ordfører for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked såvel som Juridisk Tjeneste. Bekræftelse af immunitet 17. Til sidst og som et modstykke til spørgsmål om ophævelse af immunitet sker det somme tider, at et medlem selv under en retslig procedure ønsker, at Parlamentet konkret gør vedkommendes parlamentariske immunitet gældende 1. Det kan også forekomme, at en national retsinstans forsømmer at anmode Parlamentets formand om ophævelse af et medlems immunitet, inden sagen fortsætter. Under sådanne omstændigheder er artikel 6, stk. 1, i sin nuværende ordlyd tydeligvis utilstrækkelig. I øjeblikket har Parlamentet ikke kompetence til at intervenere i en retssag mod et medlem, medmindre myndighederne i den pågældende medlemsstat er velvilligt indstillet (og træffer passende foranstaltninger). I forbindelse med en reform af systemet med privilegier og immuniteter burde Parlamentet derfor overveje at vedtage en procedure, som ville gøre det muligt for EP s formand for en domstol at fastslå, at et medlem har og fortsat vil have immunitet. Parlamentet bør have mulighed for at opfordre en retsinstans at tage hensyn til et medlems immunitet. 1 Det gælder navnlig for Italien, der har været emne for et særskilt udkast til betænkning af Sir Neil MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. PE 313.375 14/15 PR\458322.doc
Elementer i en reform 18. Et element i en reform af proceduren bør være at opfordre medlemsstaternes regeringer til klart at definere deres retligt kompetente myndighed eller myndigheder. Nogle stater ville uden vanskeligheder kunne fremlægge en sådan liste, mens andre stater, som vi har set, ville have sværere ved det. I alle tilfælde ville listen imidlertid være vejledende snarere end endelig, fordi spørgsmålet om, hvorvidt Parlamentet vælger eller ikke vælger at tage en anmodning om ophævelse af et medlems immunitet op til behandling, er et spørgsmål, som afgøres af Parlamentet, og det vil i alle tilfælde altid være muligt at prøve afgørelsen ved Domstolen og under andre omstændigheder at indgive en administrativ klage til Ombudsmanden. 19. Desuden bør Parlamentet tvinges til at formulere og fastslå det mandat, det giver Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked i dette spørgsmål, samt til, som et nyt bilag til forretningsordenen, at offentliggøre retningslinjer for, hvorledes udvalget har til hensigt at behandle anmodninger om ophævelse eller bekræftelse af et medlems immunitet sammen med en angivelse af kriterier for, at anmodningerne kan antages. Fordelen ved dette forslag er, at Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked får til opgave at behandle hver sag for sig og i denne forbindelse har mulighed for at søge yderligere oplysninger eller redegørelser fra den pågældende medlemsstat (artikel 6, stk. 3). Udvalget bør have adgang til at forelægge plenarforsamlingen en begrundet udtalelse om den pågældende sag. Plenarforsamlingen kan derefter tage stilling til sagen. 20. Dette forslag skaber en vis tydeliggørelse, men også en formalisering af procedurerne for ophævelse af et medlems immunitet. Det skulle derfor opfylde det krav, Retten i Første Instans har opstillet, og som går ud på, at alle spørgsmål om et medlems status skal underkastes en behørig procedure 1. 21. En række medlemmer har rejst spørgsmålet om, hvilke sanktionsmuligheder Parlamentet eventuelt har over for en national retsinstans, som bevidst eller ubevidst vælger at se bort fra et medlems parlamentariske immunitet. I øjeblikket må Parlamentet opfordre Kommissionen til at gribe ind på Parlamentets vegne efter EF-traktatens artikel 226. Konventet bør eventuelt overveje, om Parlamentets egen adgang til EF-Domstolen bør forbedres, hvad angår Parlamentets privilegier og immuniteter. 1 Sag T-353/00, Le Pen mod Parlamentet, Sml. 2001-II, s. 128 ff. PR\458322.doc 15/15 PE 313.375