= 2. april 2009 Skatteministeriet Att.: Jens Peter Licht (pafgft@skm.dk) Nicolaj Eigtveds Gade 28 1402 København K Udkast til Forslag til lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie m.v.) - teknisk afklaring Skatteministeriet har den 20. marts 2009 udbedt sig bemærkninger til en række forslag til lovændringer, som tilsammen udgør Forårspakke 2.0, og efterfølgende den 26. marts 2009 om bemærkninger til udkast til forslag til lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love../. Nærværende høringssvar er en del af DI s samlede høringssvar til disse foreslåede lovændringer. Der henvises i den forbindelse til DI s overordnede høringssvar vedrørende Forårspakke 2.0 (vedlagt). Nærværende høringssvar indeholder bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraftvarme, afgift på smøreolie mv.) Det skal endvidere bemærkes, at DI tidligere har skrevet til skatteministeren i brev af 9. marts 2009 om de alvorlige problemer, som forslaget om nye afgifter på energiforbrug til produktionsprocesser (procesenergi) leder til for en lang række konkurrenceudsatte virksomheder. DI må udtrykke særdeles stor bekymring for, at der med de foreliggende forslag til afgifter på forbrug af elektricitet og fossile brændsler (kul, olie, naturgas) til produktionsprocesser sker en så stor belastning for stærkt konkurrenceudsatte virksomheder med energiintensiv produktion, som vil medføre udflytning af produktion, tab af arbejdspladser og reduktion af nyinvesteringer. Til trods for, at der ikke vil blive pålagt energiafgifter på biobrændsler og biomasse, samt at en række energikrævende processer (mineralogiske, metallurgiske mv.) ifølge udkastet fritages for afgiften, hvilket vil reducere de meget negative konsekvenser for enkelte virksomheder, er der fortsat en række virksomheder, der rammes af forslaget.
I løbet af de seneste uger er DI netop blevet kontaktet af mange virksomheder med mange tusinde ansatte, som i høj grad får deres konkurrenceevne truet af forslaget om at indføre en afgift på energiforbrug til deres produktionsprocesser. Nogle af disse virksomheder vil blive skånet af de fritagelser, som forslaget indeholder, men tilbage står virksomheder med i alt godt 30.000 arbejdspladser, der ikke reddes ved de indføjede fritagelser. En del af disse virksomheder producerer stort set intet til det danske marked. Eksempelvis har et medlem konstateret, at deres eksportandel er på 98 pct. Udover tabet af arbejdspladser vil det også medvirke til udflytning af den know-how, der er så vigtig for Danmarks videre vækst og indtjeningsmuligheder. DI er positiv overfor fritagelsen for mineralogiske og metallurgiske processer mv. men beklager, at der ikke er tale om en egentlig fritagelse, men om en tilbageføring. Energibeskatningsdirektivet yder en klar fritagelsesmulighed. En mulighed som stort set alle andre EU-lande har anvendt, og som det derfor findes hensigtsmæssigt, at Danmark også anvender. Endvidere bør fritagelsen gælde for den samlede produktionsproces, dvs. inklusive hjælpeprocesser, således at der sikres virksomhederne fuld fritagelse. DI har herudover noteret sig, at det i lovforslaget anerkendes, at en national energiafgift på virksomheders forbrug til proces ikke vil påvirke den globale udledning af CO 2, fordi en mindre udledning i Danmark blot medfører en merudledning i det øvrige EU. Forslaget om at indføre en energiafgift på proces har ingen holdbar miljømæssig begrundelse og vil kun lede til alvorlige problemer for danske virksomheder. Såvel værdiskabelse som energiforbrug og klimagasudledning vil over tid blive flyttet ud af Danmark. DI vil derfor opfordre regeringen til at genoverveje forslaget om energiafgift på produktionsprocesser. Energiafgift på erhvervene (reduktion af tilbagebetaling)½ Lovforslagets 1 nr. 17 (Elafgiftslovens 11c, d og e) Der er et særligt problem knyttet til at pålægge energiafgifter på el på 6 øre pr. kwh og på fossile brændsler på 15 kr. pr. GJ på energi til procesformål. Fremstillingsprocesserne har hidtil med god grund og på linje med andre europæiske lande været fritaget for energiafgifter. Derfor er det dybt betænkeligt, at der nu lægges op til denne særbeskatning, som kun rammer danske, energiforbrugende virksomheder. Dette er et markant brud med den hidtidige danske afgiftspolitik på området og vil få store, negative konsekvenser for dansk erhvervsliv. Friholdelse vs. tilbagebetaling I de almindelige bemærkninger til det foreliggende udkast til lovforslaget fremgår det, at mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer mv. friholdes i overensstemmelse med EU s energibeskatningsdirektiv. Det er helt afgørende, at der for disse fremstillingsprocesser bliver tale om en reel friholdelse, som indebærer, at der ikke skal betales energiafgift. DI finder, at friholdelse må udmøntes som en egentlig afgiftsfritagelse frem for en tilbagebetalingsmodel.
EU s energibeskatningsdirektivs artikel 6 er meget klar på dette punkt, hvor medlemsstaterne gives mulighed for frit at gennemføre afgiftsfritagelser enten 1) direkte eller ved 2) at refundere hele afgiften. DI må opfordre til, at regeringen lever op til målsætningen om at friholde disse fremstillingsprocesser, hvorfor der skal være tale om en direkte afgiftsfritagelse og ikke en tilbagebetalingsmodel. DI skal herudover pointere, at en tilbagebetalingsmodel vil påføre både virksomheder og myndigheder øgede administrative byrder, som ikke vil være i overensstemmelse med regeringens målsætning om at lette disse. Endelig må det også pointeres, at det ikke er tilfredsstillende, at en tilbageføring senere vil blive betragtet som en erhvervsstøtte og ikke rettelig som en fritagelse for afgifter, der ville være ødelæggende for virksomhedernes eksistensgrundlag. Energiintensive fremstillingsprocesser på tung proceslisten DI skal påpege, at der i udkastet til lovforslaget ikke specifikt tages hensyn til øvrige energiintensive processer, som fremgår af bilag 1 til CO 2-afgiftsloven fx produktion af salt, fiskemel, pectinstoffer, foderstoffer, fiskeforarbejdning, plast, emulgatorer, sukker, stivelse, malt, papir, støbepap, frysning, organiske pigmenter, katalysatorer, gummi, enzymer, kemiske stoffer, mineralolier, mel, galvanisering, kemisk reaktion, gær mv. Der er således ikke tale om en helhedsløsning for den stærkt konkurrenceudsatte del af dansk erhvervsliv med energitunge processer. I forbindelse med behandlingen af CO 2-afgiftsloven blev der med udgangspunkt i EU s energibeskatningsdirektiv artikel 17 udarbejdet det nævnte bilag 1, der identificerede de meget energiintensive processer i forhold til anvendelse af fossile brændsler. Det er bemærkelsesværdigt, at Skatteministeriet i sin vejledning til denne procesliste selv skriver, at der blev lavet et grundigt forarbejde, da proceslisten blev udarbejdet. Kun de processer, der virkelig er energiintensive, kom på listen. Indtrykket forstærkes af, at EU s tung procesliste er bredere end den danske. Således defineres energiintensiv virksomhed i EU s energibeskatningsdirektiv som en erhvervsmæssig enhed, hvor [ ] den skyldige nationale energiafgift udgør mindst 0,5 pct. af værditilvæksten., mens der i den danske procesliste opereres med en grænse på 1 pct. Karakteristisk for processer på tung proceslisten er således, at de er yderst energikrævende. Det er en yderligere pointe, at proceslisten netop sikrer, at den danske afgiftsbelastning ikke skævvrider disse virksomheders konkurrencesituation i forhold til udenlandske konkurrenter, idet der som nævnt er tale om konkurrenceudsatte virksomheder. Samtlige disse processer bør derfor friholdes, og det må samtidig pointeres, at fritagelsen bør omfatte energiforbruget til den samlede produktionsproces (dobbelt anvendelse). Dette omfatter både anvendelse af elektricitet og brændsler til hjælpeprocesser.
Øvrige energiintensive fremstillingsprocesser Hertil kommer en række øvrige energiintensive processer, som ikke fremgår af tung proceslisten, der blandt andet omfatter anden overfladebehandling end galvanisering af store stålkonstruktioner såsom maling samt tørring, kogning, dampning, opskæring og bearbejdning af træ, dybfrostproduktion af fødevarer, frysehuse, sprøjtestøbning og plastcoatning samt slagteprocesser. Dette er eksempler på processer, som ved en energiafgift på el også vil blive ramt så hårdt, at vilkår for at udføre virksomhed i Danmark vil blive markant forringet for ikke at sige umuliggjort. DI finder det derfor urimeligt, at der skal være tale om en betingelse for fritagelse, at elektricitet eller brændsler alene anvendes til de energikrævende processer, som fremgår af bilag 1 på tung proceslisten. DI mener, at der skal åbnes for fritagelse/lempelse for andre konkurrenceudsatte og energiintensive fremstillingsprocesser, som objektivt kan identificeres. Den foreslåede lovændring får den konsekvens, at en række andre energikrævende fremstillingsprocesser med højt elforbrug kommer alvorligt i klemme i lovgivningen, såfremt der ikke tages højde for disse. Derfor anbefaler DI, at fritagelse/lempelse for energiafgifterne tager udgangspunkt i den samlede energiafgiftsbelastning af virksomheder med energikrævende produktionsprocesser, som både omfatter brændsler og elektricitet. I henhold til EU s Energibeskatningsdirektiv er der mulighed for, at energiintensive virksomheder kan få en lavere afgiftsbelastning end minimumsafgiften fastlagt i direktivet på 0,4 øre pr. kwh for elektricitet og ca. 1,25 kr. pr. GJ for naturgas og kul samt 2-4 kr. pr. GJ for en række olieprodukter. Lempelsesmuligheden i direktivet anvendes i øvrige EU-lande i vid udstrækning for disse fremstillingsprocesser. Ikrafttrædelser af lovændringer DI finder det bekymrende, at hverken implementeringen af Energiaftalen af 21. februar 2008, dvs. den såkaldte afgiftsrationalisering ved lov nr. 528 af 17. juni 2008 eller loven om tilbagebetaling af CO 2-afgift for brændsler, jfr. lov nr. 464 af 9. juni 2004 endnu ikke er godkendt i EU i henhold til statsstøttereglerne. Efter disse nye regler skulle erhvervene kunne få fuld tilbagebetaling for CO 2-afgiften på brændsler til procesformål inden for kvotesektoren, mens tunge processer uden for kvotesektoren skal ydes et bundfradrag. I det omfang disse tidligere lovændringer af CO 2- og energiafgifterne ikke kan nå at komme på plads, anbefaler DI, at man i stedet overvejer at udskyde nærværende forslag til lovændringer af energiafgifterne.
Øvrige elementer i udkast til lovforslaget: Forhøjelse af energiafgifterne på el og varme Lovforslagets 1, nr. 3 0g 4 (Elafgiftslovens 6, stk. 1 og 2) Da det fremsendte udkast til lovforslag ikke indeholder satser, er det ikke helt klart, hvorledes aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti på dette punkt fortolkes udmøntet i lov, dvs. hvorledes de endelige satser i Elafgiftslovens 6 stk. 1 og 2 vil se ud. Aftaleteksten lyder: Afgiften på energi til rumopvarmning forhøjes, og der indføres en afgift på energi til aircondition. [ ] Energiafgiften på el til opvarmning øges med 5 pct. [ ] De grønne energiafgifter på el i husholdninger og erhverv øges herudover generelt med 17 kr. pr. GJ. DI fortolker ordlyden således, at der med sætningen Energiafgiften på el til opvarmning øges med 5 pct. tilsigtes en forhøjelse af den såkaldte elvarmeafgift i Elafgiftslovens 6 stk. 1 (elforbrug over 4.000 kwh pr. år i helårsboliger, der opvarmes med el), mens de nævnte 17 kr. pr. GJ referer til en forhøjelse af energiafgiften på andet elforbrug i Elafgiftslovens 6 stk. 2 (generelt elforbrug i husholdninger og virksomheder). DI har således forstået, at der lægges op til en forhøjelse af den generelle energiafgift på elektricitet (til både husholdninger og erhverv) med 6 øre pr. kwh; dog ikke den del af elforbruget, der falder under elvarmeafgiften, som alene oplever en forhøjelse på 5 procent svarende til ca. 2,6 øre pr. kwh. DI skal til dette bemærke, at lovforslaget dermed lægger op til en forhøjelse af energiafgiften på el (på nær el omfattet af elvarmeafgiften), der er dobbelt så høj, som den stigning Skattekommissionen lagde op til i sin rapport. Målt pr. energienhed vil energiafgiften på el således stige med 17 kr. pr. GJ, mens energiafgiften på brændsler til sammenligning stiger med 7,5 kr. pr. GJ. Dermed vil den overbeskatning af el, som allerede findes i dag, blive forstærket, hvilket alt andet lige vil øge tilskyndelsen til at anvende fossile brændsler på bekostning af el, der til dels og i stigende grad stammer fra vedvarende energikilder. Endvidere er el-produktion omfattet af EU s kvotesystem, mens det samme ikke er tilfældet for store dele af brændselsforbruget. I det omfang den øgede skævvridning bidrager til, at energiforbrug i den kvoteomfattede sektor erstattes af energiforbrug i den ikkekvoteomfattede sektor, vil lovforslaget dermed modarbejde opfyldelsen af Danmarks forpligtelser under Kyoto-protokolen. Ovenstående problemstilling var baggrunden for, at Skattekommissionen i sin rapport anbefalede en 15 pct. stigning i energiafgiften på brændsler men kun en 5 pct. stigning i energiafgiften på el. Det Miljøøkonomiske Råds seneste rapport understreger ligeledes, at forhøjelser af energiafgifter for erhverv bør fjernes, fordi de ikke kan begrundes i en overordnet miljømålsætning eller målsætning om forsyningssikkerhed. DI må hertil pointere, at elektricitet i forvejen er meget hårdt beskattet. De danske elafgifter er de højeste i EU, og eftersom produktion af elektricitet sam-
tidig pålægges internationale CO 2-afgifter via EU s CO 2-kvotesystem, er der samlet set tale om en ekstraordinær høj energibeskatning af elektricitet (uanset om der er tale elproduktion baseret på fossile brændsler eller VE) end af øvrige sektorer og anvendelser. DI skal endvidere bemærke, at den foreslåede forhøjelse af elvarmeafgiften med 5 pct., svarende til ca. 2,6 øre pr. kwh, isoleret vil modvirke en omlægning i husholdningerne fra fossile brændsler til el-drevne varmepumper (idet elvarmeafgiften bl.a. finder anvendelse på husstande, der opvarmes ved hjælp af varmepumper). Varmepumper har i forhold til alternativerne den dobbelte gode effekt, at de reducerer bruttoenergiforbruget (varmepumper anvender mindre energi end alternativer) samtidig med, at de flytter energiforbrug (og dermed CO 2-udledning) fra den ikke-kvoteomfattede sektor til den kvoteomfattede el-sektor, der desuden udmærker sig ved at få en del af sin energi fra vedvarende energi. Dermed bidrager de til, at Danmark når sine målsætninger på hvert af disse områder. Dog skal det tilføjes, at den i lovforslaget foreslåede forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler med 7,5 kr. pr. GJ (svarende til ca. 2,6 øre/kwh) omvendt isoleret set bidrager til at gøre varmepumper mere attraktive på bekostning af fossile brændsler. Konkluderende finder DI, at de foreslåede afgiftsforhøjelser på energiafgiften på el grundlæggende modarbejder Danmarks klimapolitiske målsætninger og forpligtelser. For at: begrænse skævvridningen af afgiftssystemet, reducere bruttoenergiforbruget og fremme brugen af (kvote-omfattet og til dels VE-baseret) el på bekostning af (ikke-kvoteomfattede) fossile brændsler skal DI på den baggrund anbefale, at den generelle energiafgift på el alene forhøjes med 5 pct., således som foreslået af Skattekommissionen, samt at elvarmeafgiften ikke forhøjes. Endelig vil DI pege på, at det vil være hensigtsmæssigt at se nærmere på en mere dynamisk indretning af afgiftssystemet, der understøtter udviklingen af et mere intelligent elforbrug. Ligestilling af afgiftsregler for central og decentral kraftvarme Lovforslagets 1, nr. 11-14 (Elafgiftsloven 11, stk. 17), 2, nr. 6 (Gasafgiftsloven 8, stk. 2 og 3), 4, nr. 10 (Mineralolielovens 9, stk. 2), 9, nr. 3 (Ikraftstrædelsesbestemmelser i lovforslagets 9, stk. 3) Forslaget om en ligestilling af afgiftsreglerne for central og decentral kraftvarme, således at det er de gældende regler for decentral kraftvarme, der bliver gældende, vil give en administrativ lettelse for de central værker. Omvendt vil forslaget ramme varmekunderne, og det vil ikke fremme effektiviseringen på varmeområdet endsige substitution af brændsler i det ikke-kvoteomfattede område. Derfor bør der ses nærmere på, hvordan disse uhensigtsmæssigheder kan afværges.
El til belysning etc. Lovforslagets 1, nr. 6 (Elafgiftslovens 11, stk. 1) Kriterier for godtgørelse, vejbelysning og fjernkuldeanlæg DI har noteret sig, at der er tale om dels et indgreb mod primært vejbelysning og dels en udvidelse af reglerne til også at omfatte køb af kulde ( fjernkuldeanlæg ). Vedrørende ændringen i 11, stk. 1, nr. 1, bliver bestemmelsen meget tung, idet der indbygges en undtagelse vedrørende vejbelysning m.m. fra de generelle godtgørelsesregler i nr. 1. DI skal foreslå, at undtagelsen lægges ind i stk. 3, som nr. 4. DI hilser udvidelsen til at omfatte kulde velkommen, idet der dermed sker en sidestilling imellem leverance af varme og kulde. DI skal dog bemærke, at formuleringen ikke er helt klar. DI skal foreslå en sproglig ændring i nr. 2 og 3, således at leveret til virksomheden ændres til købt. Dette gør formuleringen mere tilgængelig. Komfortkøling Lovforslagets 1, nr. 7 (Elafgiftslovens 11, stk. 3) Aircondition komfortkøling DI har noteret sig, at der i forslaget lægges op til, at der ikke ydes tilbagebetaling for afgiften af elektricitet, der direkte eller indirekte er anvendt til køling af lokaler af komfortmæssige hensyn. Formuleringen ligger i forlængelse af de eksisterende regler vedrørende rumvarme. DI skal foreslå, at bestemmelsen deles op i nr. 1 (rumvarme), nr. 2 (salg af kulde), nr. 3 (komfortkøling) og nr. 4 (el til driftsydelser, der er solgt). I relation til bestemmelsen omkring komfortkøling har DI forstået, at der fortsat ydes godtgørelse for køling til eksempelvis serverrum. Dette bedes bekræftet. Endvidere skal det bemærkes, at med den foreslåede afgiftsmæssige ligestilling mellem opvarmning og køling vil projekter, der udnytter overskudsvarme til køling, blive mindre rentable eller umuliggjort med det resultat, at spildvarmen fortsat vil skulle bortkøles på anlæggene frem for at anvendes. El til opvarmning af elværker, herunder transformerstationer mv. Med de nuværende formuleringer i lovforslaget ser det ud til, at der skal betales tillægsafgift af el, der benyttes til el-produktion, idet denne type elforbrug ikke eksplicit nævnes som at være fritaget fra en reduktion af tilbagebetalingen. Dette er i givet fald i strid med energibeskatningsdirektivet. Der bør derfor indsættes en fritagelsesregel for el anvendt til el-fremstilling.
Afgift på smøreolie mv. Lovforslagets 4, nr. 1 og 5, nr. 2 Indførelse af afgift på smøreolie DI har noteret sig, at der som et led i den generelle forhøjelse af energiafgifter også er valgt at pålægge energiafgift og CO 2-afgift på smøreolier. Smøreolie bruges i stort omfang i erhvervslivet, eksempelvis i de landbaserede transportvirksomheder, for at sikre maskiners og motorers drift. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at erstatte smøreolie med alternative produkter, hvorfor afgiften vil blive anset som værende en ekstra omkostning, en omkostning der ikke pålægges virksomhedernes konkurrenter. En sådan afgift bør derfor afvente et fælles europæisk initiativ, således at danske virksomheder ikke også her rammes på konkurrenceevnen. --- ooo --- Såfremt ovenstående giver anledning til bemærkninger eller kommentarer står DI selvfølgelig til rådighed. Med venlig hilsen Tine Roed Direktør Richard B. Larsen Underdirektør