Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for integrerede bedrifter Totaløkonomien for integrerede bedrifter, dvs. bedrifter der både har sohold og slagtesvineproduktion, er analyseret ud fra de årsrapporter, der er indberettet til Dansk Landbrugsrådgivnings Økonomidatabase. Alle regnskabstallene er vægtet sammen til et landsgennemsnit. Der er medtaget regnskaber fra konventionelle bedrifter, som er heltidsbrug og enkeltmandsejet. Tabel 1 viser de seneste fem års resultater for de integrerede bedrifter. Produktionsomfanget er steget med knap 10 pct. fra 2006 til 2007 målt på antal producerede slagtesvin. Den gennemsnitlige bedrift producerer 4.997 slagtesvin og har 271 årssøer. Dækningsbidraget for 2007 er reduceret med 555.000 kr. i forhold til 2006. Dette fald skyldes til dels de markant højere stykomkostninger, hvilket er forårsaget af de kraftigt stigende foderomkostninger. Bruttoudbyttet er steget lidt, da især indtægten ved salg af korn er steget. De negative konjunkturer er med til at dæmpe stigningen i bruttoudbyttet. De kontante kapacitetsomkostninger er steget med ca. 100.000 kr., hvilket hovedsagligt skyldes stigninger i omkostningerne til energi, løn, maskinstation og vedligehold af de eksisterende aktiver. Finansieringsomkostningerne er vokset med knap 270.000 kr. Forklaringen skal findes i, at 24 Produktionsøkonomi Svin
1.000 kr. 600 400 200 0-200 -400-600 2003 2004 2005 2006 2007 Figur 1. Udvikling i driftsresultat. renteomkostningerne er steget knap 240.000 kr., hvilket skyldes en kombination af en forøgelse af gælden og en højere rente. Den resterende del af de øgede finansieringsomkostninger skyldes højere udgifter til forpagtning. Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. Konjunkturer, som er ikke-realiserede værdier, påvirker driftsresultat og bruttoudbytte med -151.000 kr. Tabel 1. Fem års udvikling i indtjeningen for integrerede bedrifter. 2003 2004 2005 2006 2007 Antal regnskaber 722 677 669 666 506 Antal bedrifter 1 1.987 1.581 1.641 1.118 1.164 Antal årssøer 194 213 217 255 271 Antal producerede slagtesvin 3.688 4.039 4.002 4.610 4.997 Landbrugsareal, ha i alt 114 128 131 155 161 Bruttoudbytte 3.452 3.909 3.759 4.800 4.839 Stykomkostninger 1.889 1.848 1.868 2.203 2.797 Dækningsbidrag 1.563 2.062 1.891 2.598 2.043 Kontante kapacitetsomkostninger 775 900 1.006 1.208 1.310 Driftsmæssige afskrivninger 341 421 423 516 562 Resultat af primær drift 447 740 462 874 171 Afkoblet EU-tilskud 282 346 360 Finansieringsomkostninger 546 585 561 720 987 Driftsresultat -99 155 184 499-456 Heraf konjunkturer 0 0-1 36-151 1 Total antal integrerede bedrifter ifølge Danmarks statistik Produktionsøkonomi Svin 25
Tabel 2. Indtjening på intgrerede bedrifter, fordelt efter besætningsstørrelse, 2007. - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Antal regnskaber 506 127 127 126 126 Antal årssøer 271 557 269 161 78 Grise pr. årsso inkl. gylte 24,6 25,3 24 24,1 22,7 Antal producerede slagtesvin 4.997 9.004 5.360 3.566 1.807 Kr. pr. solgt slagtesvin 759 757 760 760 761 Landbrugsareal, ha i alt 161 274 160 125 79 Dyreenheder 1) 244 463 254 162 81 Bruttoudbytte 4.839 9.261 4.959 3.171 1.671 Stykomkostninger 2.797 5.248 2.940 1.827 1.003 Dækningsbidrag 2.043 4.012 2.019 1.344 669 Kontante kapacitetsomkostninger 1.310 2.713 1.264 779 388 Driftsmæssige afskrivninger 562 1.044 566 400 207 Resultat af primær drift 171 255 189 166 74 Afkoblet EU-tilskud 360 614 355 275 179 Finansieringsomkostninger 987 2.037 959 600 283 Driftsresultat -456-1.168-415 -160-30 Heraf konjunkturer -151-336 -158-76 -21 Aktiver i alt 36.868 66.552 36.624 26.462 15.950 Gældsprocent 56 63 56 49 38 1) Dyreenheder er beregnet ud fra samtlige dyr på bedriften, og ikke kun søer og grise. Indtjening på integrerede bedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 ses indtjeningen på de integrerede bedrifter opdelt i 4 grupper efter antal årssøer. De største bedrifter har 1,7 DE pr. ha, mens de mindste kun har 1 DE pr. ha. Dette kan have betydning, når der analyseres på totaløkonomien. De små bedrifter skal forrente mere jord pr. dyreenhed, mens de store bedrifter har markant højere udgifter til gylleudbringning. Gruppe 1 har i gennemsnit 557 årssøer og producerer 9.004 slagtesvin, mens gruppe 4 har 78 årssøer og producerer 1.807 slagtesvin. Gruppe 1 har næsten 7 gange så mange årssøer, men kun 5 gange så mange producerede slagtesvin som gruppe 4. Denne forskel skyldes, at gruppe 1 sælger forholdsvis flere grise ved 7 og 30 kg. I forhold til 2006 er differencen mellem producerede slagtesvin pr. årsso i gruppe 1 og 4 steget. Gruppe 4 har flest producerede slagtesvin pr. årsso. Dette skyldes primært, at gruppe 4 fravænner flere grise pr. årsso i 2007 end i 2006. Bedrifterne i gruppe 1 har samme antal fravænnede grise pr. årsso 26 Produktionsøkonomi Svin
som i 2006. Spredningen mellem de største og mindste besætninger er således blevet mindre set på fravænnede grise pr. årsso. I alle grupperne har bedrifterne i gennemsnit et negativt driftsresultat. Der er stor forskel fra gruppe til gruppe på, hvor meget de taber i 2007. Det er gruppe 1, som har det mest negative resultat, men de har også den største produktion og påvirkes dermed hårdere af udviklingen i priserne. Gruppe 4 har det mindst negative resultat på -30.000 kr. Gruppe 4 er også den gruppe, som er kommet igennem året med det mindste tab pr. DE. Gruppe 1 har stadig en gældsprocent på lidt under 2/3 af den samlede kapital, mens de resterende grupper har reduceret deres gældsprocent i forhold til 2006. Det er ikke overraskende, at det er bedrifterne i gruppe 1, der har den højeste gældsprocent i og med, at de har investeret mest i de seneste år. Nøgletalsanalyse Den gennemsnitlige afkastningsgrad på de integrerede bedrifter var 0,6 pct. Der er kun en lille spredning mellem grupper- Gruppe 1 omfatter de 25 pct. største bedrifter målt på antal årssøer, gruppe 4 de 25 pct. mindste bedrifter, mens gruppe 2 og 3 dækker de 50 pct. i midten. Forklaringer til alle nøgletal kan ses på side 62-63. nes afkastningsgrader, hvor gruppe 1 har den laveste. Afkastningsgraden er væsentlig mindre end sidste år, hvilket skyldes det lavere resultat af den primære drift og en højere værdi på landbrugsaktiverne. Den gennemsnitlige forrentning af egenkapitalen var -1,7 pct. for 2007. Gruppe 1 og 2 har en negativ forrentning af egenkapitalen, mens gruppe 3 og 4 har en lille positiv forrentning af egenkapitalen. Gruppe 3 og 4 har et lille negativt driftsresultat, men indtjeningen udenfor landbruget er så stor, at indtjeningen før skat er positiv. Tabel 3. Nøgletal. - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Afkastningsgrad, pct. 0,6 0,5 0,6 0,8 0,6 Egenkapitalens forrentning, pct. -1,7-4,6-1,6 1,0 2,1 Overskudsgrad, pct. 3,5 2,8 3,8 5,2 4,4 Dækningsgrad, pct. 42,2 43,3 40,7 42,4 40,0 Kapacitetsgrad 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Selvfinansieringsrate -0,07-0,07-0,08-0,04 0,04 Lønningsevne, kr. pr. normtime -77-69 -72-82 -109 Indtjening til ejer og finansiering 531 869 544 440 253 Krav til minimumsindtjening Vedligeholdelsesstrategi 1.110 2.200 1.175 650 334 Udvidelsesstrategi 1.672 3.245 1.742 1.051 541 Produktionsøkonomi Svin 27
De største bedrifter har haft den mindst negative lønningsevne pr. normtime Overskudsgraden var gennemsnitligt 3,5 pct. Gruppe 1 har den laveste overskudsgrad, hvilket er forårsaget af, at de har forholdsvis højere kontante kapacitetsomkostninger, og dækningsbidraget ikke kan opveje de ekstra omkostninger. Gruppe 1 har dog den højeste dækningsgrad og dermed de forholdsvis laveste stykomkostninger blandt grupperne. Tabel 4 Investeringer på integrerede bedrifter, 2007. - - - - - - - - - - - - Gruppe - - - - - - - - - - - - Alle 1 2 3 4 Investering i: Driftsbygninger 638 1.380 586 485 71 Maskiner og inventar 561 1.230 505 310 151 Besætning og beholdning -3 226-60 -62-128 Fast ejendom og jord mv. 1.081 3.066 686 345 86 Landbrugsinvesteringer i alt 2.278 5.902 1.717 1.079 181 Driftsmæssige afskrivninger 562 1.044 566 400 207 Nettoinvestering 1.716 4.858 1.151 679-26 Nettoinvestering, kr. pr. årsso 6.332 8.721 4.279 4.215-336 28 Produktionsøkonomi Svin
De integrerede bedrifter havde i gennemsnit en negativ selvfinansieringsrate. Gruppe 4 kunne finansiere 4 pct. af deres investeringer selv, og var den eneste gruppe, som opnåede positiv selvfinansieringsrate. De resterende grupper kunne ikke finansiere deres investeringer selv. Lønningsevnen pr. normtime var både gennemsnitligt og gruppevis negativ i 2007. Den var stigende med besætningsstørrelsen, så det var de største bedrifter, som havde den mindst negative lønningsevne pr. normtime. Ingen af grupperne kunne således skabe nok indtjening til dække såvel ansatte som ejers løn, hvis landbrugsaktiverne skulle forrentes med 4 pct. Ingen af bedrifterne havde en tilstrækkelig indtjening til at have en vedligeholdelses- eller udvidelsesstrategi i 2007. Investeringer De integrerede bedrifter investerede i gennemsnit knap 2,3 mio. kr. i 2007. Det svarer til en stigning på 415.000 kr. i forhold til 2006. Det er primært bedrifterne i gruppe 1, der har investeret mere i 2007. Bedrifterne i gruppe 4 har også investeret lidt mere end året før, men har stadig en negativ nettoinvestering. Grupperne 2 og 3 reducerede deres investeringer i forhold til 2006. Når de driftsmæssige afskrivninger trækkes fra investeringerne fås nettoinvesteringerne. Det er klart bedrifterne i gruppe 1, som har den største nettoinvestering pr. årsso. Den er over dobbelt så stor som gruppe 2 og 3. Det er især fast ejendom og jord bedrifterne i gruppe 1 har investeret i. Produktionsøkonomi Svin 29