PRODUKTIONSØKONOMI SVIN er udgivet af

Transkript

1 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

2 4

3 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018 er udgivet af SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Agro Food Park Aarhus N seges.dk svineproduktion.dk Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen Redaktion Nikolaj Kleis Nielsen, Erhvervsøkonomi, SEGES Layout, grafik og produktion Marianne Kalriis, SEGES Foto SEGES Svineproduktion Tryk GP-Tryk & Zeuner Grafisk Oplag stk. ISSN (tryk) ISSN (web) Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form eller som enkeltartikler (pdf). Find dem på landbrugsinfo.dk PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

4 FORORD I denne pjece præsenteres resultater, der har betydning for økonomien hos smågrise- og slagtesvineproducenter samt integrerede svinebedrifter. Analyserne er lavet på baggrund af årsrapporter, der er indberettet til SE- GES økonomidatabase. Resultaterne for 2017 er baseret på foreløbige tal. Resultaterne fra 2016, der var foreløbige i sidste års pjece, er rettet til endelige tal. Ejeraflønning er beregnet ud fra bedriftens størrelse, hvor anden indkomst fra ejer og ægtefælle er fratrukket. Pjecen giver en oversigt over økonomien og strukturudviklingen i dansk svineproduktion over de sidste 10 år. Pjecen er således et statistisk opslagsværk, samtidig med at den indeholder analyser af driftsøkonomien i henholdsvis smågrise- og slagtesvineproduktionen samt på integrerede bedrifter. Dette års pjece indeholder følgende artikler: 1 Tag de rigtige beslutninger, få styr på data, og tjen mere på slagtesvin 2 Integreret svineproduktion 3 Optimalt soantal indtil fravænning Målet med temaartiklerne er at sætte fokus på emner, der er relevante for svineproducenterne og deres rådgivere. Tak til forfatterne for bidraget til pjecen. Pjecen er udarbejdet af medarbejdere ved SEGES Erhvervsøkonomi. Tak til Thomas Ørnbøl Nielsen, Finn Udesen, Jeanette Juhler og Marianne Kalriis-Nielsen, som har bidraget til dette års pjece. Redaktionen er afsluttet den 13. august Nikolaj Kleis Nielsen 2 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

5 INDHOLD Forord Smågriseproducenterne... 4 Slagtesvineproducenterne...18 Integrerede producenter Tag de rigtige beslutninger, få styr på data, og tjen mere på slagtesvin TEMA...38 Integreret svineproduktion TEMA...44 Optimalt soantal indtil fravænning TEMA...50 Ti års udvikling Resultatudtryk og nøgletal...59 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

6 DRIFTSØKONOMI SMÅGRISEPRODUCENTERNE 2017 blev et særdeles godt år for smågriseproducenterne hvor særligt de markedsbaserede salgspriser nåede nye højder. > > NIKOLAJ KLEIS NIELSEN ERHVERVSØKONOMI 2017 blev det økonomisk bedste år for smågriseproducenterne i en lang periode. De foreløbige driftsresultater (se tabel 1) viser, at smågrisebedrifter i gennemsnit i 2017 opnåede et resultat efter finansiering på knap 2,5 mio. kr. Det er særligt de smågriseproducenter, der har solgt grise til puljenoteringer eller solgt til eksportmarkederne, der har mærket de gode tider. Figur 2 viser udviklingen i puljeprisen op mod den beregnede notering siden 1. januar mere begrænsede værdiændringer og likviditeten forbedres derfor i større grad end de forbedrede resultater, som er skabt på baggrund af reel indtjening. Omsætningen er forbedret en smule sammenlignet med 2016, og det er derfor især generelt faldende omkostningsniveauer, der har resulteret i en markant forbedring af bundlinjen i Udviklingen i driftsresultat og likviditet over en 5-årig periode fremgår af figur 1. Vendingen i 2016 er delvist skabt af værdiændringer i besætningerne, som ikke er likviditetspåvirkende, hvorfor likviditetsudviklingen er mere afdæmpet fra 2015 til I 2017 har der været 4 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

7 TABEL 1. FEM ÅRS UDVIKLING I INDTJENINGEN FOR BEDRIFTER MED SOHOLD OG SALG AF 30 KG S GRISE Antal regnskaber Antal årssøer Antal producerede 30 kg grise Producerede grise pr. årsso 27,8 28,0 29,7 30,0 31,5 Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt heraf forpagtet areal RESULTATOPGØRELSE, BELØB I KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Regnskabstal fra 2016 er rettet til endelige tal, mens regnskabstal fra 2017 er foreløbige tal tkr Driftsresultat Likviditet før anlægsinvesteringer Figur 1. Udvikling i driftsresultatet og likviditeten for smågriseproducenter PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

8 Kr uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge 27 SPF pulje - Region 2 og 3 - PRRS-negativ - 30 kg Figur 2. Beregnet smågrisenotering og puljenoteringen i perioden (uge 27) Basis 30 kg, beregnet Det er særligt de smågriseproducenter, der har solgt grise til puljenoteringer eller solgt til eksportmarkederne, der har mærket de gode tider. 6 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

9 Indtjening på smågrisebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er smågriseproducenterne delt op i fire grupper efter antal årssøer og den gennemsnitlige resultatopgørelse samt uddrag fra balancerne er vist for grupperne på bedriftsniveau. Alle grupperne har et højere gennemsnitligt antal søer i forhold til 2016, men strukturudviklingen er størst for de store producenter. Således er den mindste gruppe vokset med 16 årssøer, mens den største gruppe er vokset med 52 årssøer. Det generelle billede på tværs af grupperne er uændret i forhold til tidligere år. De 25 % største producenter er betydeligt større end de resterende producenter og de opnår en merpris pr. solgt smågris på cirka 16 kr. pr. stk., til trods for at den gennemsnitlige vægt ligger lavere end de resterende producenter. Dette skyldes hovedsageligt, at der kan opnås tillæg for store hold, billigere transport, og at de større producenter har en større andel af grise, der eksporteres, hvilket medførte en betydelig merpris i Det ses, at der er stærk positiv indtjening for alle størrelsesgrupperne i Ejeraflønningen fratrækkes i resultatopgørelserne, for at de fire grupper er sammenlignelige. De mindste har en højere nominel ejeraflønning pr. bedrift, da der er beregnet flere normtimer til ejerfamilien. Kombineres indtjeningstallene fra tabel 2 med de beregnede nøgletal fra tabel 4, som er opstillet for de samme grupperinger, kan der skabes et overblik over TABEL 2. INDTJENING PÅ SMÅGRISEBEDRIFTER OPDELT EFTER BESÆTNINGSSTØRRELSE (ANTAL ÅRSSØER), 2017 ALLE Antal regnskaber Antal årssøer Antal producerede 30 kg grise Landbrugsareal, ha i alt Producerede grise pr. årsso 31,5 31,5 31,7 31,7 30,9 Vægt solgte smågrise, kg 30,7 30,3 30,1 31,1 31,3 Kr. pr. solgt smågris RESULTATOPGØRELSE, BELØB I KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag heraf DB svin Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Ejeraflønning Driftsresultat efter ejeraflønning BALANCE, BELØB I KR. Aktiver, ultimo Gæld inkl. hensættelser, ultimo Egenkapital, ultimo PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

10 Prisforholdene i 2017 har givet de bedste indtjeningsmæssige betingelser for de store producenter. den forholdsmæssige indtjenings- og kapitalaflønningsformåen samt et billede af virksomhedernes risiko i forhold til de skabte overskud. Af tabel 4 ses det, at de store producenter, under de prisforhold der var i 2017, formår at skabe bedre afkastningsgrad, overskudsgrad, dækningsgrad og kapacitetsgrad end de mindre producenter. Til gengæld har de store producenter en lavere soliditet. I forhold til 2016 har de største producenter dog forbedret deres soliditet markant mere end de øvrige grupper. Fra gennemsnitligt 10,3 % i 2016 til 14,2 % i Forbedringen er overvejende skabt af højere indtjening. Det ses endvidere af de beregnede nulpunktspriser, at de store producenters indtjeningsmæssige risiko er lavere end de små producenters på bedriftsniveau. Dette kan skyldes, at der er flere af regnskaberne for de store producenter, som alene vedrører svineproduktion og som en relativ beskeden mængde fast ejendom i balancen og dermed har lavere kapitalomkostninger pr. produktionsenhed. I disse tilfælde skal svineproduktionen ikke dække for eventuelle underskud i øvrige driftsgrene. Derudover har de store producenter bedre muligheder for at fortynde deres kapacitets- og kapitalomkostninger via mere effektive produktioner og arbejdsgange. En sådan nulpunktsanalyse kan være misvisende på grund af forskellige forudsætninger mellem grupperne og på bedriftsniveau bør nulpunktsanalyser suppleres af følsomhedsberegninger, som viser, hvordan nulpunktet vil blive påvirket af foderprisstigninger, rentestigninger og øvrige relevante prisændringer. TABEL 3. FEM ÅRS UDVIKLING I NØGLETAL FOR SMÅGRISEPRODUCENTER, Afkastningsgrad, % 2,8 1,0-0,8 4,5 6,2 Overskudsgrad, % 10,5 4,3-3,3 15,1 19,6 Dækningsgrad, % 43,4 41,3 37,4 48,6 52,8 Kapacitetsgrad 1,2 1,1 0,9 1,4 1,6 Soliditetsgrad, % 13,4 12,0 10,4 10,8 16,6 Nulpunktskonsolideringspris pr. smågris 376,4 382,7 1 Regnskabstal fra 2016 er rettet til endelige tal, mens regnskabstal fra 2017 er foreløbige tal. 8 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

11 Nøgletal I tabel 3 og 4 ses udvalgte nøgletal for de danske smågriseproducenter, henholdsvis inddelt over en årrække og for størrelsesgrupperne i Bagest i pjecen findes en definition af nøgletallene. I tabel 3 ses det at 2017 var et stærkt år for indtjeningen med markant forbedrede indtjenings- og soliditetsnøgletal i forhold til de foregående år. En gennemsnitlig afkastningsgrad på 6,2 % giver plads til at betale finansieringsomkostningerne samt en god forrentning af egenkapitalen. Tabel 4 viser, at prisforholdene i 2017 har givet de bedste indtjeningsmæssige betingelser for de store producenter, som opnår en betydeligt bedre afkastningsgrad på 8,2 % end de øvrige producenter. Fordelingen i afkastningsgraden kan aflæses i figur 3. Det ses af figuren, at cirka 3 % af producenterne havde en afkastningsgrad mindre end 1 %, mens cirka 60 % opnår en afkastningsgrad på over 5 %. Fordelingen af soliditetsgrad kan ses i figur 4. Her ses det, at omkring 41 % af de danske smågrisebedrifter har en soliditetsgrad på over 20 % og 13 % af bedrifterne har en soliditetsgrad under 0. Figur 5 viser spredningen i nulpunktskonsolideringspriserne for smågriseproducenterne. Ved at sammenholde den opnåede gennemsnitspris pr. solgt smågris i 2017 på 468 kr. med figuren, ses det, at cirka 97 % af producenterne formår at dække privatforbrug og skat samt at styrke egenkapitalen via egen indtjening. TABEL 4. NØGLETAL FOR SMÅGRISEPRODUCENTER OPDELT EFTER BESÆTNINGSSTØRRELSE (ANTAL ÅRSSØER), 2017 ALLE Afkastningsgrad, % 6,2 8,2 6,5 5,7 4,5 Overskudsgrad, % 19,6 22,7 20,9 18,7 16,1 Dækningsgrad, % 52,8 53,3 53,5 52,3 52,1 Kapacitetsgrad 1,6 1,8 1,6 1,5 1,4 Soliditetsgrad, % 16,6 14,2 11,7 18,0 22,7 Nulpunktskonsolideringspris pr. smågris 382,7 378,0 383,1 382,8 386,9 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

12 Antal <1% 1 til 3% 3 til 5% 5 til 7% 7 til 9% 9 til 11% 11 til 13% >13% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 3. Fordeling af afkastningsgrad, % Antal <-10% -10 til 0% 0 til 10% 10 til 20% 20 til 30% 30 til 40% 40 til 50% >50% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 4. Fordeling af soliditetsgraden, % Antal <290 kr. <290 kr. 290 til 320 kr. 290 til 320 kr. 320 til 350 kr. 320 til 350 kr. 350 til 380 kr. 350 til 380 kr. 380 til 410 kr. 380 til 410 kr. 410 til 440 kr. 410 til 440 kr. 440 til 470 kr. 440 til 470 kr. >470 kr. >470 kr. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 5. Fordeling af nulpunktskonsolideringspris pr. smågris 10 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

13 Investeringerne er steget betragteligt i 2017, og det samlede produktionsapparat er gennemsnitligt set blevet forbedret. Investeringer I tabel 5 ses udviklingen i investeringer og likviditet over de seneste fem år. Investeringerne er opdelt i afskrivningsberettigede investeringer, jord og immaterielle aktiver samt investeringer uden for landbruget. Investeringerne er steget betragteligt i For første gang i den 5-årige periode overstiger investeringerne i de afskrivningsberettigede bygninger og inventarafskrivningerne for året, hvilket betyder, at det samlede produktionsapparat gennemsnitligt set er blevet forbedret. Derudover er der et øget omfang af investeringer i jord og niveauet for 2017 ligger cirka kr. over gennemsnittet af de foregående fire år. Selv efter at der er foretaget investeringer for næsten 2,1 mio. kr., er der et likviditetsoverskud på kr. til nedbringelse af kreditter og lån og der har dermed været en egenfinansieringsgrad på 142 % i TABEL 5. FEM ÅRS UDVIKLING I INVESTERINGER OG LIKVIDITET PÅ SMÅGRISEBEDRIFTER INVESTERING I: BELØB I KR. Driftsbygninger Inventar husdyr Inventar markdrift Grundforbedringer Investeringer i alt Afskrivninger mv Nettoinvestering produktionsanlæg Jord og immaterielle aktiver Nettoinvestering landbrug Beboelse og private aktiver Samlede investeringer Likviditet før anlægsinvesteringer Likviditetsoverskud/-behov Selvfinansieringsgrad, % Regnskabstal fra 2016 er rettet til endelige tal, mens regnskabstal fra 2017 er foreløbige tal PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

14 I 2017 har de største producenter formået at producere grise med den laveste fremstillingspris og samtidig opnået den bedste afsætningspris. Driftsgrensopgørelser I tabel 6 er smågriseproducenterne inddelt i størrelsesgrupper efter antal årssøer. Tabellen viser data fra driftsgrensopgørelserne fra årsrapporterne, som indgår i Business Check 2017 og viser alene data for driftsgrenen svineproduktion, hvor alle øvrige udgifter og indtægter er holdt ude. Tabellen fokuserer på at udspecificere posterne i dækningsbidraget pr. årsso og for fremstillingsprisen pr. 30 kg s smågris for de viste størrelsesgrupper. I 2017 har de største producenter formået at producere grise med den laveste fremstillingspris og samtidig opnået den bedste afsætningspris, til trods for at den gennemsnitlige vægt for denne gruppe er under det samlede gennemsnit. De største bedrifters høje afsætningspris skyldes som tidligere nævnt blandt andet større tillæg for store hold, billigere transport og en større andel af grise, der eksporteres. Den relativt lave fremstillingspris kan hovedsageligt tilskrives lavere arbejdsomkostninger pr. produceret smågris ¹ 2017¹ Driftsbygninger Inventar husdyr Inventar markdrift Afskrivninger mv. Figur 6. Udvikling i investeringer og afskrivninger og fordeling af afskrivningsberettigede investeringer, tkr. 12 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

15 TABEL 6. DRIFTSGRENSOPGØRELSE FOR SMÅGRISEPRODUCENTER OPDELT EFTER STØRRELSE (ANTAL ÅRSSØER), 2017 ALLE Antal bedrifter Antal årssøer Producerede smågrise Producerede smågrise pr. årsso 31,5 31,9 31,8 31,7 30,7 Vægt pr. afgået gris, kg 30,7 30,4 30,8 31,0 30,7 KR. PR. ÅRSSO Bruttoudbytte Foder Dyrlæge og medicin Avl, rådgivning og kontrol Diverse stykomkostninger Stykomkostninger i alt Dækningsbidrag pr. årsso Dækningsbidrag pr. smågris FREMSTILLINGSPRIS PR. PRODUCERET SMÅGRIS Foderomkostninger 181,1 184,1 178,3 179,9 182,0 Arbejdsomkostninger 63,2 57,8 62,5 63,6 69,0 Bygningsomkostninger 33,9 34,0 34,6 32,3 34,8 Inventar inkl. energi 37,6 36,8 39,3 37,8 36,3 Øvrige omkostninger 51,9 48,9 51,9 49,9 56,9 Fremstillingspris Pris pr. produceret smågris ,7 361,6 51,9 48,9 33,9 34,0 37,6 36,8 63,2 57,8 Øvrige omkostninger Bygningsomkostninger Inventar inkl. energi Arbejdsomkostninger 181,1 184,1 Foderomkostninger Alle 1 Figur 7. Hovedelementer i fremstillingsprisen på 30 kg smågrise, kr. pr. smågris. PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

16 Fremstillingspris Pris pr. produceret smågris Figur 8. Fremstillingspris og pris i kr. pr. produceret 30 kg s smågris grupperne er de samme som i tabel 6. TABEL 7. FEM ÅRS UDVIKLING I INDTJENINGEN FOR BEDRIFTER MED SOHOLD OG SALG AF 7 KG S GRISE Antal regnskaber Antal årssøer Antal fravænnede grise Landbrugsareal, ha i alt Fravænnede grise pr. årsso 29,9 30,2 31,1 31,2 32,4 Vægt solgte fravænnede grise, kg 7,5 7,7 7,4 6,7 7,6 Kr. pr. solgt fravænnet gris RESULTATOPGØRELSE, BELØB I KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat BALANCE, BELØB I KR. Aktiver, ultimo Gæld inkl. hensættelser, ultimo Egenkapital, ultimo Regnskabstal fra 2016 er rettet til endelige tal, mens regnskabstal fra 2017 er foreløbige tal6 14 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

17 Gennemsnitligt set er det de større sohold, der har den højeste effektivitet. Salgssidens størrelsesfordele ses også i bruttoudbyttet, men der ses ikke størrelsesøkonomiske fordele på stykomkostningerne, da de største bedrifter også har de højeste foderomkostninger. Figur 7 og 8 viser en grafisk fremstilling af fremstillingspriserne i Af figur 7 ses fordelingen af de omkostninger, der medgår i fremstillingsprisen for dels gennemsnittet og dels gruppe 1 fra tabel 6. Det ses, at foderomkostninger og arbejdsomkostninger udgør den betydeligt største del af omkostningerne pr. gris. Driftsøkonomien for producenter af 7 kg s grise Tabel 7 viser femårsudviklingen i indtjeningen på bedrifter med 7 kg s grise. Producenterne af 7 kg s grise har i gennemsnit flere årssøer end producenter af 30 kg s grise. Som de øvrige smågriseproducenter har 7 kg s producenterne også oplevet et forbedret resultat i Højere afsætningspriser for smågrisene og forbedret produktivitet med flere fravænnede grise pr. årsso samt både lavere styk- og kapacitetsomkostninger har medført, at resultatet er forbedret med cirka ½ mio. kr. At forbedringen i indtjeningen ikke er blevet større, kan i nogen udstrækning skyldes, at afregningen af 7 kg s grise til en hvis grad formodes at følge den beregnede notering, som ikke har givet så stort et udsving i Produktionseffektivitet Produktiviteten i soholdet er opgjort på baggrund af P- rapporter fra brugere af AgroSoft (WinSvin og SvineIT) og Cloudfarms. Udvalgte femårsdata er vist i tabel 8, hvor der for 2017 også er foretaget en inddeling af de 25 % bedste og de 25 % dårligste bedrifter efter antal fravænnede pr. årsso. I tabel 8 og illustreret i figur 9 ses det, at udviklingen i antallet af fravænnede grise pr. årsso fortsætter i 2017 med en stigning på 1,1 grise i forhold til året før. Dette forklares hovedsagligt af en stigning i antallet af levendefødte grise pr. kuld. Den gennemsnitlige fravænningsvægt og vægten pr. afgået gris er faldet marginalt, mens antallet af spildfoderdage pr. kuld er faldet med 0,3 dage og diegivningstiden er uændret. Det ses af kolonnerne med de bedste og dårligste 25 % opdelt efter fravænnede grise pr. årsso, at der er særdeles stor spredning i effektivitet mellem besætningerne. De bedste opnår i gennemsnit bedre effektivitet på alle parametre. Særligt bemærkes en forskel på 6,2 spildfoderdage mellem grupperne, samtidig med at antallet af levendefødte grise pr. kuld er 1,4 højere for de bedste Efter fravænning fortsætter de dårligste med at halte bagud på effektiviteten, idet tilvæksten på 416 gram pr. dag er 80 gram mindre end de bedste, samtidig med at andelen af døde efter fravænning er højere. Forskellen i besætningsstørrelse i de to grupper indikerer, at det gennemsnitligt set er de større sohold, der har den højeste effektivitet. PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

18 TABEL 8. RESULTATER FRA P-RAPPORTERNE I SOHOLDET GRUPPE ALLE ALLE ALLE ALLE ALLE BEDSTE 25 % DÅRLIGSTE 25 % PERIODE Antal bedrifter Antal årssøer Kuld pr. årsso 2,25 2,26 2,27 2,27 2,28 2,33 2,21 Levendefødte pr. kuld 15,4 15,6 15,9 16,3 16,9 17,7 16,3 Dødfødte pr. kuld 1,7 1,7 1,7 1,7 1,8 1,8 1,8 Fravænnede pr. kuld 13,3 13,5 13,8 14,1 14,6 15,6 13,7 Fravænnede grise pr. årsso 30,0 30,6 31,4 32,2 33,3 36,0 30,9 Diegivningstid, dage 31,0 31,0 30,0 31,0 31,0 30,0 32,0 Vægt ved fravænning, kg 7,0 6,9 6,8 6,6 6,5 6,2 6,8 Døde efter fravænning, % 2,9 2,9 3,1 3,1 3,1 2,6 3,7 Spildfoderdage pr. kuld 14,2 13,6 13,0 12,7 12,4 9,7 15,9 Vægt pr. afgået gris, kg 31,0 30,9 30,8 30,8 30,6 30,7 30,4 Daglig tilvækst efter fravænning, g Reference daglig tilvækst (7-30 kg), korrektion for vægtinterval for at sikre sammenlignelighed ,4 32,2 33, , , ,8 28,1 27,5 27, Figur 9. Udviklingen i fravænnede grise pr. årsso 16 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

19 2017 blev det økonomisk bedste år for smågriseproducenterne i en lang periode. PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

20 DRIFTSØKONOMI SLAGTESVINEPRODUCENTERNE Slagtesvineproducenterne har også oplevet indtjeningsfremgang i 2017, men på et lavere niveau end for smågriseproducenterne og hovedsagligt båret af forbedrede udbytter i marken. > > NIKOLAJ KLEIS NIELSEN ERHVERVSØKONOMI Tabel 1 viser femårsudviklingen i indtjeningen for bedrifter med produktion af slagtesvin. Her ses det, at driftsresultaterne er stigende for tredje år i træk. Driftsresultatet viser indtjeningen før ejeraflønning og forrentning af den investerede egenkapital. De foreløbige regnskaber viser, at 2017 må forventes at blive det markant bedste indtjeningsår i femårsperioden for slagtesvineproducenterne. Figur 2 viser udvilklingen i slagtesvinenoteringen og en fordelt smågrisenotering mellem puljepris og beregnet notering. I 2017 har slagtesvinenoteringen (ekskl. efterbetaling) ligget cirka 80 øre over niveauet fra Samtidigt er der dog sket en betydelig stigning i indkøbspriserne for smågrise som gennemsnitligt ligger cirka 50 kr. over niveauet i Hertil skal lægges, at der er produceret flere kg pr. indkøbt gris, større efterbetaling og forbedrede udbytter i markdelen end i Noteringen faldt med cirka 1 kr. pr. kg fra primo til ultimo 2017, hvilket medfører en negativ værdiændring på cirka kr. Denne værdiændring påvirker driftsresultatet, men ikke likviditeten som ses i figur 1. Både likviditets- og driftsresultatet går frem med cirka kr., hvilket blandt andet også begrundes med forbedrede resultater i markdriften, som er en betydende del af slagtesvineproducenternes indtjening. De kontante kapacitetsomkostninger er steget marginalt i Stigningerne er bredt funderet i alle typer af kapacitetsomkostninger. Finansieringsomkostningerne er steget, hvilket hovedsagligt forklares med stigende forpagtningsomkostninger på baggrund af større tilforpagtede arealer i markdriften. Tabel 3 viser femårsudviklingen i udvalgte nøgletal. Her ses en positiv udvikling i afkastningsgraden og overskudsgraden i 2017, men også en stigende nulpunktspris for slagtesvinebesætningerne, hvilket har sammenhæng med de stigende smågrisepriser. 18 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

21 TABEL 1. FEM ÅRS UDVIKLING I INDTJENINGEN FOR BEDRIFTER MED PRODUKTION AF SLAGTESVIN Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt heraf forpagtet areal RESULTATOPGØRELSE, BELØB I KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Regnskabstal fra 2016 er rettet til endelige tal, mens regnskabstal fra 2017 er foreløbige tal Driftsresultat Likviditet før anlægsinvesteringer Figur 1. Fem års udvikling i driftsresultatet og likviditeten for slagtesvineproducenter PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

22 Kr , , ,5 9 8,5 8 Figur 2. Udviklingen i afregningsprisen pr. kg svinekød samt pris pr. 30 kg s smågris ud fra 50 % beregnet notering og 50 % puljenotering 2016 uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge 27 Notering - slagtesvin Smågrise, 30 kg (50% beregnet notering, 50% pulje) Driftsresultaterne hos slagtesvineproducenterne er stigende for tredje år i træk.. 20 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

23 Indtjeningen på slagtesvinebedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er slagtesvineproducenterne opdelt i fire størrelsesgrupper efter antal producerede slagtesvin. Ejeraflønningen fratrækkes driftsresultatet for at gøre de fire grupper sammenlignelige. Som det også ses ved smågriseproducenterne, er producenterne i gruppen med de største bedrifter markant større end bedrifterne i de øvrige grupper. De fire størrelsesgrupper kan sammenlignes ved brug af udvalgte nøgletal, som ses i tabel 4. Som det fremgår af tabel 2, er driftsresultatet efter ejeraflønning svagt stigende med størrelsen, og kun gruppen med de mindste bedrifter har underskud på bedriften efter ejerløn. Resultaterne er overordnet set beskedne i forhold til balancerne og i tabel 4 ses det, at der leveres afkastningsgrader på 3,2 % og derunder. De største producenter leverer, i lighed med tidligere år, de bedste afkastningsgrader, men har samtidig den klart laveste soliditetsgrad og skal dermed også aflønne en større andel fremmedkapital. Det fremgår tillige af tabel 2, at finansieringsomkostningerne er betydeligt større for de store producenter end de mindre. Gældfinansieringsrenten (inkl. forpagtninger) kan beregnes til cirka 3,5 % for de store producenter og cirka 2 % for de mindste producenter og med lav soliditetsgrad bliver den gode afkastningsgrad for de store producenter ædt op af finansieringsomkostningerne. Dette giver sig også udslag i en højere nulpunktskonsolideringpris og dermed følsomhed for de store producenter, jf. tabel 4. I en analyse af nulpunktskonsolideringsprisen er det dog vigtigt at huske planteavlens indflydelse på totaløkonomien. TABEL 2. INDTJENING PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER, OPDELT EFTER BESÆTNINGSSTØRRELSEN (ANTAL PRODUCEREDE SLAGTESVIN), 2017 ALLE Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt, kg 86,7 86,9 86,2 86,3 87,3 Kr. pr. solgt slagtesvin RESULTATOPGØRELSE, BELØB I KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag heraf DB svin Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Ejeraflønning Driftsresultat efter ejeraflønning BALANCE, BELØB I KR. Aktiver, ultimo Gæld inkl. hensættelser, ultimo Egenkapital, ultimo PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

24 Nøgletal Af tabel 4 fremgår det, at afkastningsgraden er stigende med størrelse. Fordelingen af afkastningsgraden er vist i figur 3, hvor omkring 60 % af slagtesvineproducenterne har en afkastningsgrad under 2,5 %. I figur 5 ses fordelingen af nulpunktskonsolideringsprisen. Den gennemsnitlige opnåede notering endte i 2017 på 11,18 kr. pr. kg (se tabel 6). Figuren viser, at over 60 % af slagtesvineproducenterne opnår en positiv konsolidering ved den opnåede notering. Fordelingen af soliditetsgraden er vist i figur 4, hvor omkring 16 % af producenterne har en soliditetsgrad under 10 %. Cirka 36 % af bedrifterne har en soliditet på over 30 %. TABEL 3. FEMÅRSUDVIKLING I NØGLETAL FOR SLAGTESVINEPRODUCENTER Afkastningsgrad, % 2,2 0,7 0,5 1,2 2,2 Overskudsgrad, % 10,2 3,8 3,5 5,7 9,0 Dækningsgrad, % 34,9 35,0 36,3 38,7 42,5 Kapacitetsgrad 1,2 1,1 1,1 1,1 1,3 Soliditetsgrad, % 25,9 24,7 26,5 25,5 25,6 Nulpunktskonsolideringspris pr. kg slagtesvin 10,0 10,6 1 Regnskabstal fra 2016 er rettet til endelige tal, mens regnskabstal fra 2017 er foreløbige tal TABEL 4. NØGLETAL FOR SLAGTESVINEPRODUCENTER, OPDELT EFTER BESÆTNINGSSTØRRELSE (ANTAL PRODUCEREDE SLAGTESVIN), 2017 ALLE Afkastningsgrad, % 2,2 3,2 2,4 1,8 1,2 Overskudsgrad, % 9,0 11,3 11,4 9,6 3,8 Dækningsgrad, % 42,5 40,4 43,5 43,3 42,8 Kapacitetsgrad 1,3 1,4 1,3 1,2 1,0 Soliditetsgrad, % 25,6 16,4 24,5 28,2 33,5 Nulpunktskonsolideringspris pr. kg slagtesvin 10,6 10,9 10,5 10,6 10,5 22 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

25 Antal <-2% -2 til -0,5% -0,5 til 1% 1 til 2,5% 2,5 til 4% 4 til 5,5% 5,5 til 7% >7% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 3. Fordeling af afkastningsgrad, % Antal <0% 0 til 10% 10 til 20% 20 til 30% 30 til 40% 40 til 50% 50 til 60% >60% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 4. Fordeling af soliditetsgrad, % Antal <8 kr. 8 til 9 kr. 9 til 10 kr. 10 til 11 kr. 11 til 12 kr. 12 til 13 kr. >13 kr. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Figur 5. Fordeling af nulpunktskonsolideringsprisen pr. kg slagtesvin PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

26 Via forbedret likviditetsskabelse i driften har slagtesvineproducenterne formået at egenfinansiere 90 % af årets investeringer med likviditeten fra årets drift. Investeringer Tabel 5 viser femårsudviklingen i investeringer og selvfinansieringsgrad. Investeringerne er opdelt i afskrivningsberettigede investeringer, jord og immaterielle aktiver samt investeringer uden for landbruget. Investeringsniveauet i driftsbygninger og inventar er steget i 2017, men ligger for fjerde år i træk under afskrivningerne. Tilsvarende er der sket en mindre stigning i investeringerne i jord. Via forbedret likviditetsskabelse i driften har slagtesvineproducenterne TABEL 5. FEM ÅRS UDVIKLING I INVESTERINGER OG SELVFINANSIERINGSGRAD PÅ SLAGTESVINEBEDRIFTER INVESTERING I: BELØB I KR. Driftsbygninger Inventar husdyr Inventar markdrift Grundforbedringer Investeringer i alt Afskrivninger mv Nettoinvestering produktionsanlæg Jord og immaterielle aktiver Nettoinvestering landbrug Beboelse og private aktiver Samlede investeringer Likviditet før anlægsinvesteringer Likviditetsoverskud/-behov Selvfinansieringsgrad, % Regnskabstal fra 2016 er rettet til endelige tal, mens regnskabstal fra 2017 er foreløbige tal 24 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

27 formået at egenfinansiere 90 % af årets investeringer med likviditeten fra årets drift. Figur 6 illustrerer likviditeten grafisk. Figuren viser udviklingen i de afskrivningsberettigede investeringer sammenholdt med afskrivningsniveauet. Det er kritisk, at der ikke sker investeringer, der svarer til afskrivningerne over en længere årrække, da produktionsanlægget derved nedslides. Afskrivningsniveauerne har hvert år været højere end de foregående år siden 2013, men er i 2017 faldet for første gang i en 5-års perioden Driftsbygninger Inventar husdyr Inventar markdrift Afskrivninger mv. Figur 6. Udvikling i investeringer, afskrivninger og fordeling af afskrivningsberettigede investeringer, tkr. PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

28 De største bedrifter formår at have en væsentlig lavere fremstillingspris, samtidig med at de også opnår den højeste pris pr. kg. slagtesvin. Driftsgrensopgørelse Tabel 6 viser tal fra driftsgrensopgørelsen for slagtesvineproducenter, som indgår i Business Check Svin 2017 og viser dermed kun data for driftsgrenen svineproduktion, hvor alle øvrige udgifter og indtægter er holdt ude. Her er producenterne inddelt efter antallet af producerede slagtesvin. Dækningsbidraget pr. slagtesvin, som er stigende med produktionsstørrelsen, viser tydelige stordriftsfordele TABEL 6. DRIFTSGRENSOPGØRELSE FOR SLAGTESVINEPRODUCENTER OPDELT EFTER STØRRELSE PR. SLAGTESVIN 2017 ALLE Antal bedrifter Antal producerede slagtesvin Gennemsnitlig slagtevægt, kg Pris indsatte smågrise, kr KR. PR. SLAGTESVIN Bruttoudbytte Foder 342,3 341,7 335,3 339,1 352,2 Dyrlæge og medicin 6,5 6,1 6,0 6,8 6,9 Diverse stykomkostninger 6,8 6,9 6,4 6,7 7,2 Stykomkostninger i alt 355,6 354,7 347,7 352,6 366,3 Dækningsbidrag FREMSTILLINGSPRIS PR. KG PRODUCERET SLAGTESVIN Køb af grise og andre indtægter 5,28 5,29 5,30 5,23 5,29 Foderomkostninger 3,98 3,99 3,92 3,96 4,06 Arbejdsomkostninger 0,45 0,39 0,42 0,46 0,51 Inventar inkl. energi 0,40 0,40 0,39 0,40 0,41 Bygningsomkostninger 0,50 0,49 0,48 0,50 0,53 Øvrige omkostninger 0,17 0,15 0,16 0,18 0,20 Fremstillingspris 10,80 10,72 10,68 10,74 11,02 Pris pr. kg inkl. efterbetaling, kr. 11,18 11,33 11,19 11,17 11,07 26 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

29 igen i Disse stordriftsfordele drives hovedsagligt af et bedre bruttoudbytte, mens stykomkostningerne ligger lige under gennemsnittet og kapacitetsomkostningerne ligger noget under gennemsnittet særligt drevet af lavere lønomkostninger. I den nederste del af tabel 6 specificeres hovedelementerne i fremstillingsprisen pr. kg slagtesvin. Posterne for gennemsnittet og den største gruppe er illustreret i figur 7. Som det fremgår af figur 7, er det hovedsageligt arbejdsomkostningerne, der medfører, at de største bedrifter opnår en lavere fremstillingspris pr. kg. Figur 8 viser fremstillingsprisen pr. kg sammenholdt med den gennemsnitlige opnåede pris, inkl. efterbetaling for de fire størrelsesgrupper. Figur 8 illustrerer således, hvordan de største bedrifter formår at have en væsentlig lavere fremstillingspris, samtidig med at de også opnår den højeste pris pr. kg. slagtesvin. 10,78 10,71 0,50 0,49 0,17 0,40 0,15 0,40 0,45 0,39 3,98 3,99 Bygningsomkostninger Øvrige omkostninger Inventar inkl. energi Arbejdsomkostninger 5,28 5,29 Foderomkostninger Alle 1 Køb af grise og andre indtægter Figur 7. Hovedelementer i fremstillingsprisen på et kg slagtesvin, kr. pr. kg 11,33 11,19 11,17 11,02 11,07 10,72 10,68 10, Fremstillingspris Pris pr. kg inkl. efterbetaling, kr. Figur 8. Fremstillingspris og pris pr. kg produceret slagtesvin inklusive efterbetaling samme inddeling som tabel 6. PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

30 Driftsøkonomien for bedrifter med FRATS-produktion I tabel 7 ses femårsudviklingen i indtjeningen for bedrifter med FRATS-produktion. Antallet af regnskaber med FRATS-producenter er faldet betydeligt i 2017 fra et i forvejen beskedent niveau og dermed skal en sammenligning med tidligere års tal tages med forbehold. Gruppen af FRATS-producenter har i 2017 produceret knapt 7 % flere grise og har dyrket 16 % mere jord end i Producenterne opnår i 2017 et positivt driftsresultat på kr. Det er således andet år i træk, at der skabes overskud. FRATS producenterne opnåede i 2017 med gode prisforhold en bedre indtjening end deres slagtesvinekollegaer. Produktivitet Produktiviteten hos slagtesvineproducenterne er opgjort på baggrund af P-rapporter fra brugere af AgroSoft (WinSvin og SvineIT) og Cloudfarms. Udvalgte femårsdata er vist i tabel 8, hvor der for 2017 også er foretaget en inddeling af de 25 % bedste og de 25 % dårligste bedrifter efter årlig produktionsværdi pr. stiplads. Af tabel 8 fremgår det, at den gennemsnitlige slagtevægt er steget betydeligt, mens kødprocenten er uændret. Samtidig er andelen af døde og kasserede grise reduceret til et gennemsnit på 3,1 %. Der ses en vis spredning mellem de 25 % bedste og de 25 % dårligste bedrifter. Udviklingen i den gennemsnitlige daglige tilvækst, som er illustreret i figur 9, fortsætter den positive udvikling, som ses over det meste af perioden. Det er en flot udvikling, men også en nødvendig udvikling for at forbedre indtjeningen for danske slagtesvineproducenter. I den daglige tilvækst er der imidlertid stor forskel mellem de tre grupper for Den bedste fjerdedel ligger 61 gram højere end gennemsnittet og hele 125 gram højere end den dårligste fjerdedel. Dette viser, at der er et stort forbedringspotentiale både for gennemsnittet og den ringeste fjerdedel. TABEL 7. FEM ÅRS UDVIKLING I INDTJENINGEN FOR BEDRIFTER MED PRODUKTION AF FRATS Antal regnskaber Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt heraf forpagtet areal Kr. pr. købt smågris Gennemsnitlig slagtevægt, kg RESULTATOPGØRELSE, BELØB I KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat BALANCE, BELØB I KR. Aktiver, ultimo Gæld inkl. hensættelser, ultimo Egenkapital, ultimo Regnskabstal 2016 er rettet til endelige tal, mens regnskabstal 2017 er foreløbige tal 28 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

31 Den gennemsnitlige daglige tilvækst stiger fortsat. TABEL 8. RESULTATER FRA P-RAPPORTERNE HOS SLAGTESVINEPRODUCENTER GRUPPE ALLE ALLE ALLE ALLE ALLE BEDSTE 25 % DÅRLIGSTE 25 % PERIODE Antal bedrifter Producerede svin pr. år Daglig tilvækst, gram FEsv pr. kg tilvækst 2,75 2,74 2,70 2,70 2,66 2,51 2,82 Vægt ved indsættelse, kg 31,7 31,2 31,6 31,7 31,4 31,4 31,4 Gennemsnitlig slagtevægt, kg 82,7 84,4 84,2 85,1 86,8 87,3 86,0 Gennemsnitlig kødprocent 60,2 60,2 60,4 60,6 60,6 60,8 60,3 Døde og kasserede grise, % 3,7 3,7 3,7 3,4 3,1 2,3 4,4 1 Reference daglig tilvækst ( kg), korrektion for vægtinterval for at sikre sammenlignelighed g/dag Figur 9. Udviklingen i daglig tilvækst, PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

32 DRIFTSØKONOMI INTEGREREDE PRODUCENTER 2017 blev også positivt for de integrerede producenter. > > NIKOLAJ KLEIS NIELSEN ERHVERVSØKONOMI Tabel 1 viser femårsudviklingen i indtjeningen for integrerede bedrifter. I 2017 er der opnået særdeles gode resultater for de integrerede bedrifter. Driftsresultatet er siden 2016 vokset med cirka kr., til trods for at resultaterne for 2017 indeholder regnskaber med en gennemsnitligt mindre svineproduktion, men dog større areal end i Denne fremgang i driftsresultatet skyldes i høj grad, at afregningsprisen på slagtesvin har været stigende siden 2015 og toppede i Samtidigt er der sket en forbedring i udbytterne i marken og samlet set er bruttoudbyttet dermed blevet forbedret med cirka kr. Som det fremgår af tabel 1, er stykomkostningerne faldet, kapacitets- og finansieringsomkostningerne har samlet set været holdt i ro. Primo og ultimo statuspriser for grise har medført en negativ ændring i besætningsværdien, men der er ikke nævneværdige ændringer i statuspriserne for korn og foder. Denne værdiændring påvirker driftsresultatet direkte, men ikke likviditeten, hvilket også ses i figur 1, hvor likviditeten stiger relativt mere end driftsresultatet. Likviditeten er steget til det højeste niveau set over hele perioden. I tabel 3 ses femårsudviklingen i udvalgte nøgletal for de integrerede bedrifter. Disse nøgletal understreger den positive udvikling med en flot fremgang på alle poster. For alle nøgletallene er 2017 det bedste år og med en afkastningsgrad på 4,1 samt en gennemsnitlig soliditetsgrad på 23,3 fremvises en solid økonomi. I 2017 ligger nulpunktskonsolideringsprisen på 9,6 kr. pr. kr. svinekød. Dette svarer til en gennemsnitlig notering på cirka 8,9 kr. med en forventet efterbetaling på knapt 1 kr., hvilket har været opnåeligt i de fleste år. 30 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

33 TABEL 1. FEM ÅRS UDVIKLING I INDTJENINGEN FOR INTEGREREDE BEDRIFTER Antal regnskaber Antal årssøer Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt heraf forpagtet areal RESULTATOPGØRELSE, BELØB I KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Regnskabstal fra 2016 er rettet til endelige tal, mens regnskabstal fra 2017 er foreløbige tal Driftsresultat Likviditet før anlægsinvesteringer Figur 1. Fem års udvikling i driftsresultatet og likviditeten for integrerede bedrifter PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

34 Indtjening på integrerede bedrifter fordelt efter besætningsstørrelse I tabel 2 er de integrerede bedrifter opdelt i fire størrelsesgrupper efter antal producerede slagtesvin. Ejeraflønningen er medtaget som en selvstændig linje for at gøre de fire grupper sammenlignelige. Det skal bemærkes, at producenterne i gruppen med de største bedrifter er markant større end bedrifterne i de øvrige grupper. De fire størrelsesgrupper kan sammenlignes ved brug af udvalgte nøgletal, som ses i tabel 4. Som det fremgår af tabel 2 er driftsresultatet efter ejeraflønning markant højere i gruppen med de største bedrifter sammenlignet med de øvrige grupper. Tabel 4 viser også at de største producenter opnår den bedste afkastningsgrad, men også den højeste nulpunktskonsolideringspris på linje med den mindste gruppe. De mindste producenter markerer sig med den absolut største soliditet på gennemsnitligt 30,7 % og har derfor heller ikke behov for at aflønne så stor fremmedkapital som den største gruppe. Det skal dog nævnes, at der er stor forskel på planteavlens betydning på tværs af størrelsesgrupperne, og at planteavlens indflydelse gør nulpunktskonsolideringsprisen mindre anvendelig i praksis. Nøgletal I tabel 3 og 4 ses udvalgte nøgletal for de integrerede bedrifter i Danmark, henholdsvis inddelt over femårsperioden og for størrelsesgrupperne i Tabel 4 viser, at afkastningsgraden stiger med størrelsen TABEL 2. INDTJENING PÅ INTEGREREDE BEDRIFTER, OPDELT EFTER ANTAL PRODUCEREDE SLAGTESVIN, 2017 ALLE Antal regnskaber Antal årssøer Antal producerede smågrise Antal producerede slagtesvin Landbrugsareal, ha i alt Gennemsnitlig slagtevægt, kg Kr. pr. solgt slagtesvin RESULTATOPGØRELSE, BELØB I KR. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag heraf DB svin Kontante kapacitetsomkostninger Afskrivninger mv Resultat af primær drift Afkoblet EU-støtte Finansieringsomkostninger Driftsresultat Ejeraflønning Driftsresultat efter ejeraflønning BALANCE, BELØB I KR. Aktiver, ultimo Gæld inkl. hensættelser, ultimo Egenkapital, ultimo PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

35 Lav soliditetsgrad, og dermed høj gældsprocent, kan være kritisk for en bedrift, da det kan forhindre nødvendige investeringer og vedligehold. af produktionen i Fordelingen af afkastningsgraden er illustreret i figur 2, som viser, at omkring 86 % af de integrerede bedrifter har en afkastningsgrad over 2 %. Der er stor spredning på soliditetsgraden. Figur 3 viser, at omkring 5 % af bedrifterne har en soliditetsgrad der er under 0 %. En lav soliditetsgrad, og dermed en høj gældsprocent, kan være kritisk for en bedrift, da dette kan forhindre nødvendige investeringer og vedligehold. Modsat er der 29 % af bedrifterne, der har en soliditetsgrad på mere end 30 %. TABEL 3. FEM ÅRS UDVIKLING I NØGLETAL FOR INTEGREREDE PRODUCENTER, Afkastningsgrad, % 2,8 0,6-0,2 2,2 4,1 Overskudsgrad, % 10,4 2,6 0,6 9,5 13,7 Dækningsgrad, % 38,1 36,9 36,1 42,5 47,1 Kapacitetsgrad 1,2 1,0 1,0 1,3 1,4 Soliditetsgrad, % 18,9 20,2 19,9 18,6 23,3 Nulpunktskonsolideringspris pr. kg slagtesvin 9,7 9,6 1 Regnskabstal fra 2016 er rettet til endelige tal, mens regnskabstal fra 2017 er foreløbige tal TABEL 4. NØGLETAL FOR SLAGTESVINEPRODUCENTER, OPDELT EFTER BESÆTNINGSSTØRRELSE (ANTAL PRODUCEREDE SLAGTESVIN), 2017 ALLE Afkastningsgrad, % 4,1 5,7 4,7 3,8 2,1 Overskudsgrad, % 13,7 17,0 15,7 14,6 7,6 Dækningsgrad, % 47,1 48,5 47,0 46,7 46,5 Kapacitetsgrad 1,4 1,6 1,5 1,4 1,2 Soliditetsgrad, % 23,3 20,3 18,5 23,7 30,7 Nulpunktskonsolideringspris pr. kg slagtesvin 9,6 9,8 9,5 9,5 9,8 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

36 Trods stigende investeringer for integrerede bedrifter er investeringerne i staldinventar alene steget marginalt. Antal <-1% -1 til 0,5% 0,5 til 2% 2 til 3,5% 3,5 til 5% 5 til 6,5% 6,5 til 8% >8% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Figur 2. Fordeling af afkastningsgrad, % Antal <0% 0 til 10% 10 til 20% 20 til 30% 30 til 40% 40 til 50% >50% 100% 80% 60% 40% 20% 0% Figur 3. Fordeling af soliditetsgrad, % 34 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

37 Nulpunktskonsolideringsprisen pr. kg slagtesvin viser ingen sammenhæng med produktionsstørrelsen. Hvis den gennemsnitligt opnåede afregningspris pr. kg slagtesvin i 2017 på cirka 11,2 kr. sammenholdes med de opnåede nulpunkter fra de indleverede regnskaber, ses det, at mere end 85 % af de integrerede producenter har en nulpunktskonsolideringspris under dette niveau. Det er dog vigtigt at understrege, at integrerede bedrifter dog i en mindre udstrækning - også er afhængige af afregningsprisen på smågrise, hvorfor en konsolideringsanalyse på slagtesvinenoteringen kan være misvisende. Desuden påvirkes beregningerne også af planteavlsdelen, da der er tale om totaløkonomien på de enkelte bedrifter. Investeringer Tabel 5 viser femårsudviklingen i investeringer og selvfinansieringsgrad for integrerede bedrifter. Investeringsniveauet har i 2017 nået samme niveau som i 2013 og udviser dermed en stigning for første gang i en treårig periode. De stigende investeringer er dog hovedsageligt sket i markinventar og i jord, mens investeringerne i stalde og staldinventar alene har oplevet en marginal stigning. Investeringerne i afskrivningsberettigede aktiver er fortsat mindre end afskrivningerne. Der er således negative nettoinvesteringer for fjerde år i træk, hvilket alt andet lige medfører, at produktionsapparatet nedslides. Antal <7 kr. 7 til 8 kr. 8 til 9 kr. 9 til 10 kr. 10 til 11 kr. 11 til 12 kr. >12 kr. 100% 80% 60% 40% 20% 0% Figur 4. Fordeling af Nulpunktskonsolideringspris pr. kg slagtesvin PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

38 TABEL 5. FEM ÅRS UDVIKLING I INVESTERINGER OG LIKVIDITET PÅ INTEGREREDE BEDRIFTER INVESTERING I: BELØB I KR. Driftsbygninger Inventar husdyr Inventar markdrift Grundforbedringer Investeringer i alt Afskrivninger mv Nettoinvestering produktionsanlæg Jord og immaterielle aktiver Nettoinvestering landbrug Beboelse og private aktiver Samlede investeringer Likviditet før anlægsinvesteringer Likviditetsoverskud/-behov Selvfinansieringsgrad, procent Regnskabstal fra 2016 er rettet til endelige tal, mens regnskabstal fra 2017 er foreløbige tal Figur 5 illustrerer grafisk, hvordan investeringer til driftsbygninger og inventar har udviklet sig sammenholdt med afskrivningerne. Der ses en positiv udvikling i fortsat stigende investeringer og aftagende afskrivninger. De integrerede bedrifter har oplevelet en stor likviditetsforbedring som følge af en positiv udvikling i indtjeningen. Selv om investeringsniveauet er steget, har den gode likviditetsskabelse i 2017 kunnet finansiere investeringerne med egne midler optjent i året samt derudover bidrage til nedbringelse af gælden ¹ 2017¹ Driftsbygninger Inventar husdyr Inventar markdrift Afskrivninger mv. Figur 5. Udvikling i investeringer, afskrivninger og fordeling af afskrivningsberettigede investeringer, tkr. 36 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

39 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

40 Eksempel på hvordan opstartsmøde afholdes. Der udføres en fælles brainstorm på whiteboard-tavlen, hvor alle forventes at deltage med både krav, tiltag og helt nye ideer. TAG DE RIGTIGE BESLUTNINGER, FÅ STYR PÅ DATA OG TJEN MERE PÅ SLAGTESVIN TEMA > > JOACHIM GLERUP ANDERSEN HUSDYRINNOVATION, SEGES Tanken bag Produktionskoncept slagtesvin har været at etablere en række standardiserede punkter til opfølgning, som er vigtige for at undgå fejl i alle besætninger, og som konceptet kræver efterlevet i videst mulige omfang for at kunne deltage i projektet. I 2016 startede produktionskonceptet i seks pilotbesætninger, og der er efterhånden ved at være så mange data, at de første delkonklusioner vedrørende produktionen, økonomien og selve konceptet kan drages. Slagtesvineproduktionen i Danmark har i flere år haft en lav rentabilitet. En måde at forbedre rentabiliteten er ved at øge produktiviteten. Der er tidligere gennemført en række projekter, som viser, at rådgivningsforløb og fokus på bedre rutiner øger effektiviteten i slagtesvineproduktionen. Produktionskoncept slagtesvin Tanken bag Produktionskoncept slagtesvin har derfor været at etablere en række standardiserede punkter til opfølgning, som er vigtige for at undgå fejl i alle besætninger og som konceptet kræver efterlevet i videst mulige omfang for at kunne deltage i projektet. I 2016 startede produktionskonceptet i seks pilotbesætninger og der er efterhånden ved at være så mange data, at de første delkonklusioner vedrørende produktionen, økonomien og selve konceptet kan drages. Konceptet indeholder cirka 100 fokuspunkter, som gennemgås med rådgiver(e) ved opstart af konceptet i en besætning. De punkter som allerede udføres i besætningen, lægges bort, og fokus samles om de punkter, der kan forbedres. Af disse punkter udvælges de fem mest betydende, og der arbejdes intensivt i besætningerne med at forbedre netop disse punkter efterfølgende. Når de første fem punkter er indarbejdet, startes med de næste fem punkter. Herved sikres, at det er de vigtigste områder, der får opmærksomhed i besætningen. Konceptet indeholder også et vigtigt element omkring løbende online-registrering af og opfølgning på data herunder løbende tilvækst opnået og løbende foderforbrug. Tanken er at kunne sætte 38 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

41 hurtigere ind, når produktionen ikke kører planmæssigt. Registreringerne holdes op mod en foruddefineret kurve for den forventede produktivitet i besætningerne, som deltager i konceptet, og eventuelle afvigelser medfører aktion og undersøgelse af hændelsesforløbet. Der er tilknyttet en rådgiver til de deltagende besætninger, og al data er tilgængelig for rådgiveren, så han kan følge med online hjemme fra kontoret. Rådgiver og landmand kan derved i fællesskab hurtigt identificere udfordringer og diskutere løsningsforslag. I konceptet har der især været fokus på at finde fejl i den tidlige produktionsperiode fra dag 0 til dag 28 efter indsættelse i slagtesvinestalden. Dette skyldes, at grisene i denne periode kan/skal fodres ad libitum. Tildeling af korrekt fodermængde i denne periode giver grisene høj tilvækst, et lavt foderforbrug og en høj effektivitet. Metoderne med krav, målinger på dag 28 samt bonus for levering af gode data for hvert hold er efter inspiration fra kyllingeproduktionen og deres KIK kvalitetsstyringsværktøj. Tallene på dag 28 er brugt for nemmere at kunne behandle data. Dels er der færre data at diskutere, og dels giver det standardiserede data at diskutere ved sammenligning til fx andre vådfoderbesætninger. Hovedformålet med konceptet er at forbedre økonomien i slagtesvineproduktionen. For at kunne følge dette er der udarbejdet en PSUscore, som viser den økonomiske effekt på dækningsbidragsniveau. En forbedring af PSU-scoren viser, at dækningsbidraget er forbedret med 1 kr. i konceptet sammenlignet med besætningens effektivitet før opstart i konceptet. Forløbet i konceptet Konceptet introduceres i besætningen ved en række besøg, og der følges op på målinger fra stalden for at sikre, at resultaterne bruges aktivt i besætningerne til at forbedre produktiviteten. 1. Introbesøg 2. Teknikbesøg 3. Opstartsbesøg. Foder, klima, sundhed i fokus 4. Handlingsplan med tiltag i aktuelle besætning, og prioritering med de fem vigtigste lige nu 5. Opfølgning med rådgiver. Justering og inspiration 6. Staldgrupper lokalt. Uddybninger: 1. Introbesøg Introbesøget gennemføres inden der indgås kontrakt, og det primære fokus er at afstemme forventninger samt en screening for, om anlægget overholder anlægskravene. Der er eksempelvis krav om mekaniske ventilationssystemer, mobildækning og mandeluger i alle siloer og tanke. 2. Teknikbesøg Besøg hvor teknik til udfodring, dataregistrering og overvågning af tilvækst kontrolleres og opstartes. 3. Opstartsbesøg Besøget sikrer, at relevante faglige krav og anbefalinger implementeres i besætningen. Ved opstartsbesøget deltager ejer, medarbejdere, egen rådgiver, egen dyrlæge og eksperter fra hvert fagområde. I erkendelse af, at hver besætning, trods koncept og ensretning, altid vil have behov for individuelle tilpasninger, og for at alle parter efterfølgende har en øget mulighed for at deltage med motivation og engagement, afsluttes opstartsmødet således: Besætningens eget mål. Hvor meget skal effektiviteten forbedres det næste år, og hvor stort et økonomisk potentiale er dette i kr./år Gruppen udpeger, hvilke af de cirka 100 krav og anbefalinger, som den specifikke besætning ikke allerede udfører og derfor skal have implementeret (se figur 2) Gruppen udpeger, hvilke helt nye ideer, eksempelvis fra egen dyrlæge eller medarbejdere, som måske kan hæve effektiviteten yderligere Ejer og rådgiver vælger, hvilke af ovenstående tiltag som lige her og nu er vigtigst og dermed prioriteres først. 4. Handlingsplan Efter opstartsmødet samles alle aftaler i en fælles handlingsplan, som løbende revideres af rådgiver og ejer. 5. Opfølgningsbesøg og samtaler Udføres løbende og handlingsplanen fra punkt 4 justeres: handlingsplanen og vigtigste fem tiltag lige nu, således at der følges op på, om tiltag er implementeret og virker som forventet. Ved opfølgning kan også tilføjes yderligere tiltag, hvis der indtræffer hændelser som kræver ændringer. PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

42 Hold E-kontrol Behandlede grise pr. uge* Foderoptag pr. dag Foder dag 28 Daglig tilvækst Vægt dag 28 Ejer, medarbejdere og rådgivere PS Log og styring TABLET Døde pr. uge* *Behandlede grise pr. uge udgik på grund af software-mangler. Figur 1. Overblik over data på tablet eller computer 6. Staldgrupper lokalt Besætningerne gennemfører besøg hos hinanden, hvor der sættes fokus på værtens besætning. Både den-nes succeser, men også hvor der er nogle udfordringer, som resten af gruppen eventuelt har ideer til, hvor-dan det kan løses. Data Figur 1 viser, hvilke data der indsamles, og hvordan de samles således at man har overblikket fra sin tablet eller computer. Hver kilde har data fra egne sensorer. Overvågning uden beslutning giver ingen mening. Eksempelvis vil E- kontroller med fejl i foderforbrug give fejltolkninger og giver derfor ikke nogle nye rigtige beslutninger. Det er derfor vigtigt, at der kan stoles på data, men at der i endnu højere grad kan træffes de rette beslutninger på baggrund af de dannede data. Beslutninger uden data fra stalden giver heller ikke mening og vil i de fleste tilfælde føre til fejlbeslutninger. Eksempel: Øget dødelighed forsøges forbedret med grovere formaling, selv om det måske er tilfældige sygdomsudbrud, der er den reelle årsag. Produktionskonceptets element af korrekt dataindsamling giver dermed bedre beslutningsgrundlag, men beslutninger skal stadig følges op for at verificere, om beslutningen var rigtig eller ej. CASE Erfaring fra produktionskonceptet) I det følgende afsnit er skitseret et konkret forløb fra én af de deltagende besætninger i produktionskonceptet. Overvågningen er efter introduktionsforløbet og gennemgang af de 100 punkter valgt til at omfatte følgende værktøjer: Tilvækst: To gennemløbsvægte af mærket MS Schippers måler daglig tilvækst løbende Foderoptag: Eksisterende vejeceller monteret på vådfoderkar 28 dages tal, tilvækst: Vejning af stikprøvestier. Vejning på dag 0 og dag 28 til kontrol af daglig til-vækst 28 dages tal, foderoptag: Måling af foderoptaget på hele sektioner. Sammenlægning af foder tildelt på det antal ventiler, som fodrer grisene i aktuelle sektion Udtørret sektioner før indsættelse: Temperatur målt på betonareal, som mål for udtørringen, og doku-menteret for hvert hold i værktøjet PS-Log og styring Formalingsgrad på hjemmeblandet foder: Målt løbende og dokumenteret i PS-Log og styring E-kontrol pr. hold: Erstatter E- kontrol pr. kvartal. Udføres så kontroller indeholder ingen eller meget få grise ved status og dermed minimerer udsving på grund af usikker vægtangivelse ved status Døde grise: Elektronisk skema som løbende følges af rådgiver og dyrlæge. Ved rådgivers opfølgning på holdets 28 dages tal for tilvækst bliver 40 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

43 Data fra stalden Ny handling Overvågning Beslutning Lære af fejl Figur 2. Overvågning skal handle om mere end data der erkendt, at holdet ikke nåede den ønskede tilvækst. Ønsket er 27 kg, men stikprøvestien havde kun opnået 22,8 kg tilvækst. Derefter er der lavet analyse af hændelser og aktiviteter for at udbedre hændelser og imødegå lignende hændelser i fremtiden. På figur 3 ses, hvordan den blå kurve for den løbende vægtmåling viser, at stagnerende eller negativ tilvækst har været koblet til en hændelse i besætningen. Kobling af data fra to sensorer i overvågningen Ved kun at måle tilvæksten hos grise i én sti risikerer man nemt at give fejlkonklusioner på grund af, at der er stor naturlig forskel i tilvæksten fra sti til sti, men også fordi der er en usikkerhed på vejning af grisene. Derfor kobles og valideres disse data også med foderoptaget i hele sektionen. Viser dette også et tilsvarende skuffende niveau, er der to målinger, som viser alarmen og dermed høj sikkerhed for en sand alarm. Ønsket er 61 FEsv pr. gris på dag I aktuelle hold var der kun udfodret 54,5 FEsv pr. gris, og den observation bekræfter dermed, at alarmen er sand. Man lærer af sine fejl Ud fra alarmen og data fra både tilvækst og foder er der opnået den læring, at fodersiloer, som løber tør og/eller råvarer, som har lav kvalitet, påvirker grisene meget direkte, Sektion 8 PS tilvækst (1100 gram) De kom med igen Vægt Byg silo tom Dage efter indsættelse Gastæt kornsilo tømmes Tilskudsfoder silo tom Figur 3. Udskrift fra værktøjet som overvåger tilvæksten hos grisene. Blå kurve er fra case-besætningen. Grøn kurve er normal tilvækst for grise som vokser gram PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

44 TABEL 1. FODRINGS- OG VEJESYSTEMER I DE SEKS PILOTBESÆTNINGER Besætning Udfodring Fodertype Overvågning vægt, tilvækst 1 Tør Færdigfoder Skov Progrow 2 Våd Hjemmeblandet Tilskudsfoder MS Schippers vægt 3 Våd Hjemmeblandet Tilskudsfoder MS Schippers vægt 21 Våd Hjemmeblandet Mineraler MS Schippers vægt 22 Våd Hjemmeblandet Mineraler MS Schippers vægt 23 Våd Hjemmeblandet Mineraler MS Schippers vægt og giver tab omgående. Efterfølgende har besætningens ejer og medarbejdere sat fuld fokus på, at fejlene undgås, og det er besluttet, hvem der har det fulde ansvar for fodersiloerne. Det efterfølgende hold af grise har vist 28 dages tal på 27,9 kg tilvækst og 62,1 FEsv pr. gris. Begge tal overholder ønsket og konceptets mål. Erfaringer fra de første besætninger Seks besætninger har deltaget i pilottesten. Alle er udvalgt med høj sundhedsstatus og er alle enten Ren SPF eller SPF+Myc. Besætningerne er forsøgt udvalgt med ens ventilationssystemer og er således enten med diffus loftventilation og/eller vægventiler. Oversigt over fodrings- og vejesystem i besætningerne fremgår af tabel 1. De første produktionsresultater De seks pilotbesætninger har produceret 36 hold bestående af grise. I første kvartal med konceptet er opnået en gennemsnitlig PSU-score på 110, og i de øv- TABEL 2. RANGERET AF VÆRKTØJERNES EVNE TIL AT FORBEDRE GRISENES EFFEKTIVITET, % Værktøj Effektivitet Anvendt Foderoptagelse på dag Opfølgningsbesøgene udført af rådgiver eller projektleder Realtidsovervågning af grisenes tilvækst (vækstkurver) udført med udstyr fra enten MS Schippers eller SKOV Tilvækst på dag 28. Enten målt med automatisk eller manuel grisevægt PS-log og styring (det fælles skema, der følger grisene fra hold til hold) Dødsårsager i AgroSoft* Tablet som værktøj er brugt til eksempelvis at se min PS-log og styring, se andre fælles dokumenter eller til at kunne se data fra tilvækst og lignende** E-kontrol for hvert hold i stedet for hvert kvartal PSU-score oversigten. Hvor min besætning sammenlignes med de andre batches produceret* * Værktøjerne dødsårsager og PSU Score har begge været forsinket i udvikling, hvilket formentligt påvirker den lave anvendelse/ effektivitet. ** Tablet har i flere besætninger været erstattet af computer placeret i forrum tæt på produktionen. Det har påvirket til mindre eller ingen brug af tablet, men uden at data er forringet. 42 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

45 rige kvartaler, med fuld implementering, er opnået en gennemsnitlig score på 120. Dette svarer til, at DB pr. gris er hævet med henholdsvis 10 og 20 kr. Denne effekt er kun målt på foderforbrug, tilvækst, kødprocent og dødelighed. Øgede udgifter til foder, arbejdsforbrug er ikke indsamlet, men vurderes til at være fra 0-4 kr. pr. produceret gris. For de grise er der således opnået en samlet positiv effekt på kr. Besætningerne har i de afsluttede hold foreløbigt opnået at referencefoderforbruget kg, er sænket fra 2,80 FEsv/kg tilvækst til 2,70 FEsv/kg tilvækst. Hvad har virket? Ejere, medarbejdere, rådgivere og dyrlæger i besætningerne har svaret på, hvilke værktøjer de har gjort brug af i produktionskonceptet. De, der har anvendt værktøjet, har desuden vurderet, om det har forbedret grisenes effektivitet. I kolonnen effektivitet er angivet, hvor mange personer der har svaret, at de er meget enig eller enig i at værktøjet forbedrer grisenes effektivitet. Besætningernes vigtigste erfaringer har været, at brug af 28 dages måling af tilvækst og foderoptag er gode og konkrete nøgletal at følge op på, samt at korrekt fodring og øget fokus/vedholdenhed i samarbej-de med rådgivningsforløbet belønnes. Årsagen til den positive udvikling i besætningerne kan henføres til høj grad af brug af viden om svineproduktionen, men lige så vigtigt, viden om hvordan denne viden implementeres, således at ejere og medarbejdere er motiverede for at ændre og fastholde nye rutiner i hverdagen. Viden om implementering er indeholdt i konceptet ved introduktion og opfølgning og indbefatter følgende: Erkendelse af hvad der skal ændres og et ejerskab til nye rutiner Overblik og handlekraft Støtte når de mange nye rutiner opstartes Fastholdelse af nye rutiner og undgå at falde tilbage i gamle vaner Læring fra hold til hold Øget kommunikation mellem ejer, medarbejdere m.fl. Nem og hurtig benchmark af ens succes eller fiasko med aktuelle hold. Perspektivering Projektet er bygget op som et koncept med brug af krav, fremfor kun anbefalinger, og brug af nye produktionsovervågningsværktøjer. De første resultater viser, at konceptet er en vej til at forbedre rentabiliteten i den danske slagtesvineproduktion. Konceptet har vist sig at skabe positivisme og motivation for at fastholde ændrede arbejdsrutiner. Foreløbig er igangsat yderligere besætninger for at udvikle konceptet, og blandt andet eftervise, at det kan lade sig gøre, også når konceptet udbredes yderligere. De økonomiske forbedringer med et forbedret DB på 20 kr. pr. slagtesvin vil fremadrettet rigeligt kunne betale udgifterne til konceptets drift, såsom rådgivning, overvågningsudstyr m.m. Disse udgifter anslås at andrage 6-10 kr. pr. slagtesvin. Fremtidige projekter vil skulle fortsætte sporet med at bruge kendt svineviden, men samtidig udvikle ny viden om hvordan dette kan implementeres helt ude i staldene. Den nye viden om implementering skal være med fokus på ejere og medarbejdere, og hvordan de motiveres, ændrer adfærd og fastholder nye rutiner, således at management i besætningerne forbedres yderligere. PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

46 Integreret produktion synes at være en effektiv metode til at opnå produktivitetsforbedringer og omkostningsreduktioner. INTEGRERET SVINEPRODUKTION TEMA > > FINN UDESEN ERHVERVSØKONOMI Samarbejde mellem smågrise- og slagtesvineproducenter skal optimere den samlede indtjening. I den danske svinesektor er der et stærkt ønske om at hæve den samlede indtjening for de danske svineproducenter og mindske pris og sundhedsmæssige risici ved eksport af smågrise. Over en længere årrække har indtjeningen i dansk slagtesvineproduktion været for beskeden til at kunne betale de høje smågrisepriser, som udlandet har kunnet betale, og dette har medført, at en stigende del af den danske smågriseproduktion bliver eksporteret. Nuværende fremskrivninger viser, at eksporten af smågrise ser ud til at overstige antal slagtninger om 6-7 år, hvis ikke de danske slagtesvineproducenter får øget indtjening og mindsket risikoen ved indkøb af smågrise. Herunder er nogle af de vigtigste årsager, til at det er vigtigt at fremme slagtesvineproduktionen i Danmark, beskrevet i punktform: Hvis et af markederne for salg af smågrise i Tyskland eller Polen lukker, vil det give meget store afsætningsmæssige problemer for de 7 mio. smågrise, de to lande hver aftager årligt Det vil få katastrofale følger for smågriseproducenterne og hele den danske svinekødssektor, hvis grænserne til Danmark lukkes i bare et par uger som følge af eksempelvis afrikansk svinepest Faldende slagtninger medfører lukkede slagterier og færre arbejdspladser i Danmark. Ret- 44 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

47 FAKTA Over de sidste 10 år er slagtesvineproduktionen faldet med 5-6 mio. stk./år, mens smågriseeksporten er steget med 10 mio./år Rentabiliteten i smågriseproduktionen har over en årrække været bedre end i slagtesvineproduktionen SEGES Svineproduktion udvikler i samarbejde med rådgivere og slagterier Best Practice-produktionskoncepter til slagtesvineproducenter SMÅGRISEEKSPORT SLAGTESVINEPRODUKTION ten til svineproduktion i Danmark hænger sammen med, at produktionen medfører behov for slagteridrift og dermed arbejdspladser og valutaindtægter. Med andre ord License to produce. Øget egenproduktion af slagtesvin vil minimere risikoen for nedbrud i den store eksport af smågrise og samtidig vil den stigende aktivitet på slagterierne i Danmark medføre nogle landbrugsskabte samfundsmæssige gevinster. Udfordringen er at få rentabiliteten i dansk slagtesvineproduktion forbedret i en sådan grad, at den kan konkurrere med de udenlandske slagtesvineproducenter og kan være til glæde for både slagtesvineproducent, smågriseproducent og samfundet som helhed. Der har flere gange været lavet tiltag til at forbedre rentabiliteten i slagtesvineproduktionen, men resultaterne er trods de mange gode hensigter endnu ikke tilfredsstillende. På den baggrund har sektorbestyrelserne for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion samt Danske Slagterier taget initiativ til en kortlægning af nogle mere gennemgribende forandringer i den danske værdikæde, som indeholder smågriseproducent, slagtesvineproducent, slagteri og foderstoffer. Arbejdet har skelet til, hvilke fordele der kan høstes fra udenlandske erfaringer og fordelene herfra er forsøgt indarbejdet i en dansk kontekst, hvorved det vurderes, at den største sandsynlighed for at få tiltagene gennemført opnås. Forpligtende samarbejde er vejen til fælles fremtid for smågrise- og slagtesvineproducenten I andre lande er der udviklet forretningsmodeller fx de såkaldte integratorer. Modellen er især kendt fra USA, men i Spanien og Polen spiller integratorerne en stor rolle i landenes udvikling af svineproduktionen. Integrator-modellen bygger på et tæt samarbejde mellem svineproducenter og et slagteri. Modellen synes at være en effektiv metode til at opnå produktivitetsforbedringer og omkostningsreduktioner. Integrator-modellen PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

48 Landbrug & Fødevarer Svineproduktion og Danske Slagterier har taget initiativ til en kortlægning af gennemgribende forandringer i den danske værdikæde. 3 KORTE GODE RÅD Smågrise- og slagtesvineproducenter bør indgå i et forpligtende samarbejde efter Open book-systemet for at opnå bedre produktivitet i slagtesvineproduktionen Stordriftsfordele og nemmere ejerskifte kan skabes gennem produktionsselskaber Kontraktproduktion kan bruges til at optimere hele værdikæden og skabe balance i rentabiliteten mellem smågrise- og slagtesvineproduktion. bygger på en stærk Supply chain til slagteriet med kontrol og styring af smågrise- og slagtesvineproduktion, foderforsyning og rådgivning, med det formål at udnytte alle synergier og undgå sub-optimering i hele værdikæden. Med inspiration fra Integratormodellerne er der udarbejdet tre modeller, der hver især kan bidrage til at øge samarbejdet mellem smågrise- og slagtesvineproducenter, og som på forskellig vis kan udnytte synergier og fælles optimering af produktivitet og omkostninger. Målet er at gøre den samlede øko- nomiske kage større, og at både smågrise- og slagtesvineproducent opnår økonomiske fordele ved at indgå i et gensidigt forpligtende koncept. Modellerne er: 1. Produktionsfællesskab for smågrise- og slagtesvineproducenter (Open book). Modellen skal forhindre sub-optimering mellem smågrise- og slagtesvineproducent 2. Producentselskab for smågrise- og slagtesvineproducenter (fælles bundlinje). Modellen skal forhindre sub-optimering mellem selskabet og slagteriet 3. Kontraktstyret svineproduktion dansk model (Open book). Modellen skal fjerne sub-optimering i hele værdikæden, inklusive værdikædens forsynings- og rådgivningsvirksomheder. MODEL 1. Går ud på at etablere et produktionsfællesskab mellem smågrise- og slagtesvineproducenter efter Open book-principperne. Det indebærer, at alle data og relevante oplysninger om produktionen lægges frem, så fællesskabet agerer som et integreret produktionssystem. 46 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

49 MODEL 2. Går ud på at skabe producentselskaber, eventuelt med eksterne investorer. Producentselskabet skal bestå af et antal bedrifter. Bedrifternes svineproduktion lægges ind i et fælles driftsselskab. Ved at have en tilstrækkelig stor størrelse giver det mulighed for at udnytte kapaciteten og de personlige kompetencer optimalt. Ved at have eksterne investorer med er det målet at skabe et solidt økonomisk fundament til at udvikle selskabet. MODEL 3. Dansk kontraktbaseret svineproduktion går ud på at skabe fordele til svineproducenter, der leverer slagtesvin til danske slagterier. Kontrakterne skal binde smågriseleverandør sammen med slagtesvineproducenten over en årrække. Ved at binde sig får man adgang til lavere foderpriser og medicin samt stalde gennem fælles indkøb. Produktiviteten forventes forbedret gennem Open book-systemet, hvor alle data og forhold vedrørende produktionen lægges frem, således at der ikke sub-optimeres mellem smågriseog slagtesvineproducenten. Kontrakterne skal også sikre, at der mio.stk Slagtninger 5 0 Figur 1 Udviklingen i antal slagtninger og eksport af smågrise PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

50 ikke suboptimeres i hele værdikæden. TABEL 1. DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED MODEL 3 KONTRAKTSTYRET PRODUKTION Værdi pr. gris, kr. Værdi af øget produktivitet 23 Værdi af bedre priser 16 I alt kr. pr. slagtesvin 39 Værdi af øget produktivitet, smågrise 7 Værdi af bedre priser 10 I alt kr. pr. smågris 17 Samlet værdi 56 TABEL 2. ØKONOMI SLAGTESVINEPRODUCENT, MODEL 3 Smågrisepris, tillæg kr. pr. gris 0 20 Model 3 13 Slagtevægt, kg Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Kapitalomkostninger Resultat TABEL 3. ØKONOMI SMÅGRISEPRODUCENT, MODEL 3 Smågrisepris, tillæg kr. pr. gris 0 20 Modellernes økonomiske potentiale Open book-samarbejde forventes at forbedre produktiviteten med 30 kr. pr. gris og stordriftsfordele på fælles indkøb samt kontraktbonus forventes at øge indtjeningen med 26 kr. pr. gris. Langvarige kontrakter giver slagterierne gode muligheder for at planlægge logistik, slagtninger og salg. Der skønnes at have en værdi på 5 øre pr. kg. I modellerne herunder er vist den økonomiske effekt af model 3. Model 3 13 Producerede grise pr. årsso 32,2 32,2 32,4 Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Kapitalomkostninger Resultat I tabel 2 og 3 er økonomien for model 3 for slagtesvine- og smågriseproducenter vist. Pristillægget pr. smågris er reduceret til 13 kr. i modellen og sammenlignet med et scenarie med tillæg på henholdsvis 0 kr. og 20 kr. i normal produktion. Af tabellerne 2 og 3 ses det, at både slagtesvineproducent og smågriseproducent vil kunne opnå økonomisk gevinst ved at indgå i den kontraktstyrede produktion. Det er en forudsætning for, at begge producenter vil indgå i et fælles forpligtende samarbejde, hvor problemer hos den ene producent kan håndteres hos den anden. Det kræves, at producenterne vil acceptere, at de skal afgive en del af egen beslutningsret og indstille sig på at tage beslutninger, der ikke altid er til umiddelbar egen gavn, men på lidt længere sigt kommer begge producenter til gavn. Gevinsterne skal høstes på den lange bane og det kræver, at producenterne er vedholdende og ikke viger fra konceptet for at jage kortsigtede gevinster til egen vinding. Historiske indtjeningsforhold i svineproduktionen i Danmark viser, at der er behov for nytænkning i forhold til samarbejde og at undgå suboptimering og spild af omkostninger i hele værdikæden ellers bliver konkurrencen fra meget store udenlandske selskaber med meget lave omkostninger svær at stå imod. De beskrevne tanker i rapporten og her vil indgå i det fremadrettede strategiske arbejde mod en forbedring af indtjeningen i svineproduktionen. I mellemtiden tjener materialet som inspiration til soholdere og slagtesvineproducenter om at styrke samarbejdet. 48 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

51 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

52 OPTIMALT SOANTAL INDTIL FRAVÆNNING HVAD GØR MAN, NÅR FARESTALDEN ER FOR LILLE? TEMA > > MICHAEL GROES CHRISTIANSEN ERHVERVSØKONOMI, SEGES Ledelse, godt håndværk samt evne til fastholdelse giver øget indtjening. I et sohold er det jævnligt relevant at vurdere, om produktionen er optimal i forhold til produktionsanlæggets maksimale afkast. til de flere og flere pattegrise eller ændre sin strategi for produktionen. Mulige reguleringshåndtag : 1. Reducere soantallet 2. Ødelægge sektioneringen og gå over til slangedrift 3. Indsætte søerne i farestalden tættere på faringen 4. Ændre eventuel flerugers holddrift til strammere model 5. Etablere flere farestier 6. Sænke fravænningsalderen 7. Hæve egenfravænningen med mælkeanlæg 8. Hæve egenfravænningen med ændret/forbedret management 9. Udvide produktionen til et anlæg, hvor flaskehalsen er fjernet ( Going concern ). I det følgende bruges et typisk eksempel på en drift og dimensionering som regneeksempel: årssøer 4 ugers fravænningsalder som mål (26 dage) Ugedrift med cirka 44 faringer pr. uge 18,0 levendefødte pr. kuld 3 % dør inden kuldudjævning, 12 % døde af levendefødte 230 farestier = 4,35 årssøer pr. faresti. 50 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

53 Med stigende kuldstørrelse og faldende dødelighed i farestalden er udfordringen at opretholde tilstrækkelig plads. Udviklingen i flere levendefødte har medført, at den tidligere sektionerede farestaldsdrift med fem faresektioner á 46 farestier er ændret til kontinuert drift efter slangedrift -princippet. Dette har frigjort flere farestier til ammesøer, men kan give sundhedsmæssige udfordringer både før og efter fravænning for pattegrisene. Nu indsættes cirka 22 søer pr. uge i samme uge som faringen og de resterende 22 søer er indsat ugen før faring. I besætningen er det ikke muligt at udskyde indsættelsen af flere søer uden at komme i karambolage med lovgivningens krav om indsættelse senest tre dage før forventet faring. Egenfravænning = 12,7 grise pr. kuld og dødelighed på 12 % giver behov for 25 % ammesøer. Ammegrisene flyttes ud af farestalden ved fravænning. Højst otte års levetid Driftslederen har allerede brugt en del af de tidligere nævnte reguleringshåndtag, men effekten er ved at være opbrugt og der skal foretages nogle mere gennemgribende tiltag. En kortvarig løsning vil medføre, at der allerede inden for 1-2 år skal indføres nye tiltag. Levetiden for anlægget forudsættes at være maksimalt otte år. I den periode forventes kuldstørrelsen fortsat at stige, således at der om otte år forventes 20,4 levendefødte pr. kuld I det følgende er der regnet på disse muligheder: 1. Løbende reduktion af soantallet, så fravænningsalder og strategi i nuværende drift er opretholdt efterhånden som kuldstørrelsen stiger 2. Investering i anlæg med mælkekopper 3. Investering i ekstra farestier med afskrivning over otte år. Metode Økonomisk kan der nøjes med en maksimering af bedriftens indtjening før renter og afskrivninger, dog tillagt meromkostningen ved at bygge flere farestier eller lave mælkekopper i alle farestier. De forskellige scenarier vil medføre forskellig fravænningsvægt og salgsprisen korrigeres med kg-reguleringen fra Den beregnede Smågrisenotering. Besætningsejeren vil kuldudjævne til maksimalt 14 uden mælkekopper og maksimalt 16 grise, hvis der investeres i mælkekopper. Gennemsnitlig pris for mælkerstatning pr. FEsv er 9,5 kr. pr. FEsv ved to blandinger. Oftest ville de små ændringer i soantal nok gøre, at arbejdsstyrken ville være uændret i besætningen, men her forudsættes en model, hvor arbejdslønnen beregnes efter antal årssøer. PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

54 TABEL 1. UDGANGSPUNKT SAMT GENNEMSNITLIG PRODUKTIVITET OVER ÅR 1-8, FOR DE TRE LØSNINGER Udgangspunkt, år 0 Løsning 1 Ingen investering i anlægget Løsning 2 Mælke-kopper Løsning 3 Ekstra farestier Årssøer Diegivningsperiode 31,3 33,2 31,2 34,7 Kuld pr. årsso 2,28 2,25 2,28 2,23 Fravænnede grise pr. faring 15,84 17,03 16,93 17,09 Gns. grise ved soen kuldudjævning 14,00 14,00 15,05 13,28 Fravænnede pr. fravænning 12,70 12,70 13,57 12,09 Fravænnede grise pr. årsso 36,1 38,3 38,6 38,1 Fravænningsvægt på somælk alene, kg pr. gris Estimeret højere fravænningsvægt på mælkeerstatning pr. gris, kg 6,61 6,55 6,33 6,68 Diegivningsfoder, FEso Drægtighedsfoder.FEso Mælkeerstatning i FEsv pr. årsso 41,52 % af brugte stipladser som er farestier 0, Normtid arbejdstid pr. so 7,99 8,05 8,07 8,04 Besætningens salgspris er beregnet smågrisenotering +20 kr. pr. gris i tillæg. LØSNING 1: NEDGANG I SOANTAL Faringer pr. hold tilpasses, så der aldrig skal kuldudjævnes til mere end 14 grise pr. so. LØSNING 2: MÆLKEKOPPER Besætningen investerer i mælkekopper i 230 farestier. Dette koster kr. Om otte år kuldudjævnes der til 15,87 grise pr. so ved kuldudjævning. Der er årssøer i besætningen hele tiden og antal ammesøer pr. hold er hele tiden 25 %. LØSNING 3: EKSTRA FARESTIER Besætningen bygger 22 ekstra farestier á kr. pr. stk. * 1,15, fordi det er en lille tilbygning. Dertil lægges kr. i miljøgodkendelse. I alt investeres der for kr. Der kan år 1 kuldudjævnes til 12,4 grise ved soen efter kuldudjævning. År 8 vil der på grund af avlsfremgangen skulle kuldudjævnes til 14 grise. Besætningen har årssøer fra år 1-8 og der kan nu bruges 41 % ammesøer pr. hold. I tabel 1 ovenfor er konsekvenser for besætningen regnet som gennemsnit over år 1-8. Omregnet til økonomi pr. fravænnet eller årsso fås resultaterne vist i tabel 2. Konklusion for besætningen Målt på omkostningseffektivitet koster det stort set ikke noget at gå ned i årssøer de sidste otte år. Men 52 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

55 TABEL 2. ØKONOMI I KR. PR. FRAVÆNNET ELLER PR. ÅRSSO, HVIS NÆVNT, ELLER PÅ BEDRIFTSNIVEAU Udgangspunkt, år 0 Løsning 1 Ingen investering i anlægget Løsning 2 Mælke-kopper Løsning 3 Ekstra farestier Gns. salgspris + tillæg 231,9 231,1 238,0 232,8 Omkostning diegivningsfoder 24,2 23,1 23,3 23,9 Omkostning drægtighedsfoder 38,3 36,0 35,7 36,0 Tørfoder pattegrise eller Mælkeerstatning + drift 3,2 3,2 11,7 3,2 KS og soudskiftning 15,3 14,2 14,3 14,1 Vacciner søer, smågrise+ dyrlæge 11,2 11,0 11,0 11,0 Diverse stykomkostninger 8,0 8,0 8,0 8,0 DB pr. fravænnet 131,8 135,7 134,1 136,6 DB pr. årsso Løn 37,6 35,7 35,6 35,9 Energi pr. fravænnet 5,66 5,44 5,30 5,58 Gylle 1,43 1,35 1,35 1,37 Vedligehold 5,59 5,45 5,23 5,18 Rentebesætning 2,80 2,67 2,71 2,69 Renter og afskrivninger eksisterende 44,32 43,21 41,47 41,07 Ekstra investering 0,9 2,5 I alt renter og afskrivninger 44,32 43,21 42,42 43,60 Resultat pr. fravænnet 34,39 41,89 41,52 42,36 Resultat pr. årsso Resultat på bedriftsniveau Nulpunktspris ved 7 kg (omregnet via kg-regulering) 202,6 195,1 195,5 194,6 da besætningens nulpunktsomkostning pr. fravænnet ligger under forventede salgspris i markedet de næste otte år, koster denne løsning cirka kr. årligt på bedriftsniveau i forhold til at investere i mælkekopanlæg. Selv om de ekstra farestier afskrives over otte år, bliver resultat pr. årsso i gennemsnit kr., mod kr. ved mælkekopper. Hvis farestierne kunne være afskrevet normalt over 25 år for bygning og 12,5 år for inventar, ville resultat pr. årsso kunne være blevet kr. pr. årsso eller cirka kr. pr. bedrift om året ved at bygge flere farestier. Flere farestier er altså bedre end mælkekopanlæg, og desto længere anslået restlevetiden for lokaliteten, desto mere fornuftigt er det først at bygge farestier, og udskyde mælkekopanlæg. Hvis man har en konkurrencedygtig fremstillingspris, er det også bedre at få flere søer via investering i flere farestier, end at holde soantallet konstant. Nedgang i søer vil nok oftest ses på bedrifter, hvor antal fravænnede grise pr. hold skal holdes konstant over årene kr. i manglende bundlinje ved at gå ned i søer i eksemplet, svarer kun til at der skal hentes 1,35 kr. pr. fravænnet gris i bedre produktivitet efter fravænning end i de to andre eksempler. PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

56 Det faktum, at selv meget højtydende søer ikke laver nok mælk til at udnytte grisens vækstpotentiale, kan retfærdiggøre brug af mælkeerstatning. OPTIMALT SOANTAL INDTIL FRAVÆNNING FODRING AF PATTEGRISE MED SOMÆLK ELLER SOMÆLKSERSTATNING TEMA > > PREBEN HØJ SVINERÅDGIVER, LANDBONORD Somælk kan omregnes til foderenheder for pattegrise og dermed kan pris og effektivitetssammenligninger foretages. Med en diegivningsblanding pris på 1,65 kr. pr. FEsodie og et behov på 2,2 FEso pr. diedag til soens vedligehold koster en FEsv for pattegrise via somælk mellem 2,98-3,17 Kr. pr. FEsvsomælk. En FEsvmælke-erstatning koster i eksemplet 9,5 kr. pr. FEsv og er altså cirka tre gange så dyr. Mælkeerstatning er dermed betydeligt dyrere end somælk via soen. Men det faktum, at selv meget højtydende søer ikke laver nok mælk til at udnytte grisens vækstpotentiale, kan retfærdiggøre brug af mælkeerstatning. Pattegrise kan vokse op til gram om dagen, men vokser oftest kun gram pr. dag ved soen. Hvis pattegrisene ikke vokser hurtigere end 200 gram, bruger de cirka 1/3 af somælken bare på at holde sig i live. Der regnes med vedligeholdelsesfoder på gennemsnitlig 0,11 FEsv pr. dag pr. pattegris. Re- TABEL 1. OMKOSTNING VED AT LAVE SOFODER TIL PATTEGRISE VIA SOMÆLK Soens gennemsnitlige mælkeydelse, liter pr. dag FEso til mælk 5,78 6,31 6,83 7,36 Soens eget behov, FEso pr. dag 2,2 2,2 2,2 2,2 Bruttoenergi somælk MJ pr. dag Omsat til FEsv pr. pattegrise 4,15 4,53 4,91 5,29 Kr. pr. FEsv lavet via somælk 3,17 3,10 3,04 2,98 Kr. pr. kg tilvækst pattegris ved 1,55 FEsv pr. kg tilvækst 4,91 4,81 4,71 4,62 54 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018

57 FAKTA Der er 5 MJ Brutto energi pr. liter somælk. Det antages, at det laves med 78 % fodereffektivitet, det vil sige der skal bruges 5/0,78 =6,41 MJ ME pr. liter (ME = metabolisk energi). 82,5 % antages at være teoretisk maksimum. Der regnes med 12,2 MJ ME pr. FEso. Fordøjelsen af somælk sættes til 94 % hos pattegrisene (97 % målt), og der regnes med 12,45 MJ ME pr. FEsv. sten af foderindtaget kan bruges til tilvækst. Der regnes med marginal tilvækst på overskydende foderindtag på 1 FEsvsomælk pr. kg pattegrisetilvækst. Ved denne tilvækst regnes der med 1,55 FEsvsomælk pr. kg til-vækst. Der er regnet med 1,42 FEsvmælkeerstatning pr. kg pattegrisetilvækst jævnfør udenlandske forsøg, hvis det gives som supplement til somælken, og pattegrisen allerede har fået dækket sit vedligeholdelsesbehov. Dette medfører, at det koster 13,5 kr. at producere et ekstra kilo gris på en 7 kg s gris via mælkeer-statning. Kg-regulering for smågrise under 7 kg er i det anvendte prissæt cirka 13 kr. pr. kg, så det er meget tæt på at være en nulløsning at bruge mælkeerstatning, hvis fravænningsvægten ellers er under 7 kg i før situationen og der sælges ved fravænning. I kombination med en dårligt fungerende smågriseproduktion med høj dødelighed, lav tilvækst eller højt foderforbrug på grund af for lav fravænningsvægt, kan FAKTA om faktorer, som påvirker fravænningsvægten Store SEGES-forsøg viser, at hvis der lægges 14 grise til soen ved kuldudjævning i stedet for 12, fal-der fravænningsvægten med cirka ½ kg pr. gris Dette kan ophæves ved at bruge mælkekopper ved kuldudjævning til 14 grise ved soen, idet det vil hæve fravænningsvægten igen Hvis der lægges 16 grise til soen med mælkekopper i stedet for 14, falder fravænningsvægten med 0,2 kg. Så ved mange grise ved soen, kan selv mælkeerstatning ikke helt ophæve faldet på tilvækst fra somælken. FAKTA om soens mælkeydelse Soens mælkeydelse topper cirka dag 19 Soens gennemsnitlige mælkeydelse topper cirka dag 30 Hvis de bedste malkesøer bruges som ammesøer, er deres gennemsnitlige mælkeydelse selv ved 42 dages diegivningstid gennemsnitlig højere end gennemsnitssoens mælkeydelse ved fravænning efter 26 dage Soen giver mest mælk pr. dag, hvis alle mælkenedlæggende patter er i gang. Der regnes marginalt med 1 liter somælk mere pr. dag, hvis soen ligger med 14 grise i stedet for 12. FAKTA om søer og vægttab Med de nye proteinnormer til diegivende søer tager søerne muskelmasse på, samtidigt med at de mobiliserer af deres fedtdepoter. 6 kg målt vægttab kan bestå af 12 kg fedtmobilisering og 6 kg muskeltilvækst Vægttabet er yderst minimalt, når søerne er kommet op i fuld foderstyrke Det er positivt, at kun fedt mobiliseres, da energieffektivitet ved fedtaflejring er 80 % og kun cirka 65 % ved protein Drægtige søer skal ikke bruge ret meget foder på at tage tabte kg i farestalden på igen. Uanset om en so har tabt sig eller ej, bruger den cirka 2,2 FEso pr. dag på basalt vedligehold i løbe-/kontrolstalden. Søer målt i foderstyrke forsøg med 1,8 eller 3,6 FEso pr. dag i 28 dage efter løbning har vist, at søerne marginalt kun skal bruge 2,4 FEso ekstra foder pr. kg ekstra tilvækst der ønskes. regnestykket være anderledes. Det forudsætter, at problemerne efter fravænning kan helt eller delvist løses ved at hæve fravænningsalderen og fravænningsvægten. De store udsving målt i fodereffektivitet på mælkeerstatning som supplement til somælk kan skyldes blandingens kvalitet, som igen måske vil afspejle sig i prisen på blandingen. PRODUKTIONSØKONOMI SVIN

58 TI ÅRS UDVIKLING 2017 blev det bedste svineproduktionsår længe. > > NIKOLAJ KLEIS NIELSEN ERHVERVSØKONOMI Status for de sidste 10 års udvikling i de økonomiske og produktionstekniske resultater for heltidssvineproducenter, er vist i tabel 1. Den øverste del viser regnskabsresultater for driftsøkonomien på alle heltidsbrug med svineproduktion, mens den nederste del viser de produktionstekniske nøgletal fra landsgennemsnit opdelt pr. produktionsgren som i Business Check Svin Udviklingen over de seneste 10 år går klart mod færre og større bedrifter, både hvad angår landbrugsarealet og besætningsstørrelsen. Der vises alene tal fra heltidsbrug, som er kategoriseret som svineejendomme. Det medfører, at tallene dækker over den samlede danske svineproduktion. Økonomisk udvikling Over de seneste 10 år har indtjeningen hos svineproducenterne været svingende i takt med udviklingen i noteringerne. Svineproducenternes driftsresultat er kraftigt stigende over de seneste år og den positive vending i 2016 følges således op af et endnu bedre resultat i Kapacitetsomkostningerne har generelt være stigende over hele perioden, men på et mere stabilt niveau end salgspriserne. Dette kan i høj grad tilskrives den strukturelle udvikling mod færre og større bedrifter. Finansieringsomkostningerne, inkl. forpagtningsafgifter har været let faldende over hele tiårsperioden til trods for de større landbrugsbedrifter og de stigende bidrag og lånemarginaler. 56 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2018