Byggeriets Energianalyse 2017

Byggeriets Energianalyse 2017 Redaktion: Dansk Byggeri/Camilla Damsø Pedersen og Nura Nursen Deveci Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Forsidefoto: Hulrumsisolering på Amager. Foto: Ricky John Molloy Foto: Ricky John Molloy, Colorbox, Alex Tran, Jesper blæsild, Anders Bach, arkivfotos Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Oplag: 1.000 Papir: MultiDesign: Omslag: 240 gram, indhold: 130 gram Dato: Januar 2017 ISBN: 978-87-92008-27-5

Indhold 5 Forord 6 Tema: Energieffektivisering som et kerneområde i en ny energiaftale 8 Opsummering: Dansk Byggeri anbefaler 9 1. Vækst og beskæftigelse 10 1.1 Vækst og beskæftigelse 11 2. Potentialer for energirenovering 12 2.1. Energiforbrug i bygninger 14 2.2. Bygningernes stand 16 3. Fokus på sektorer 17 3.1. Private boliger 19 3.2. Den almene sektor 21 3.3. Den offentlige sektor 3.4. Erhvervslivet 24 4. Virkemidler til energirenovering 25 4.1. Incitamentsordninger 28 4.2. Energiselskabernes energispareindsats 30 4.3. Energimærkning af bygninger 32 4.4. Vejledning og rådgivning om energiforbedringer 34 4.5. Fjernvarmetariffen 35 4.6. Bygningsreglementets energikrav 37 5. Vedvarende energi og bygninger 38 5.1. Udviklingen i vedvarende energi 40 5.2. Udfasning af olie- og gasfyr 41 Yderligere information 42 Litteraturliste 3

Forord Andelen af vedvarende energi er blevet lidt større, Bolig- Jobordningen er blevet grøn, men energiselskaberne har tabt interessen for energirenovering af bygningernes klimaskærme. Det går frem, men nogle steder også tilbage, når det gælder om at nå målet om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer. Alt sammen tendenser du kan læse mere om i Byggeriets Energianalyse 2017. Analysen isætter igen i år fokus på følgende områder: Potentialet for energirenovering af bygninger, indsatsområder i udvalgte sektorer, effekten af virkemidler, vedvarende energi og bygninger samt betydningen af energirenoveringer for vækst og beskæftigelse. De udvalgte sektorer er i år blevet udvidet med et parameter om erhvervslivet, da der også her er potentialer for energieffektivisering. Bygninger står for en markant del af energiforbruget, og der er ingen tvivl om behovet for, at energieffektivisering i bygningsmassen kommer højere op på den politiske dagsorden. Det er nødvendigt, hvis de politiske klimamål skal nås omkostningseffektivt. Men det er også med til at fastholde værdien af vores bygninger. Og som en sideeffekt bliver de sundere at bo i. Dertil håber vi, at analysen endnu engang vil være et indspark i den energipolitiske debat og være med til at få sat fokus på energiforbedringer i bygningsmassen. 2 Temaet i dette års energianalyse præsenterer en række anbefalinger til, hvordan energieffektivisering i høj grad bør indgå i den nye energipolitiske aftale, som skal fastlægge rammerne for energipolitikken efter 2020. Michael H. Nielsen, direktør, Dansk Byggeri Hensigten med analysen er at samle data om energi og bygninger, og med tiden opnå klarere indsigt i udviklingen af byggeriets rolle i den grønne omstilling. Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør, Dansk Byggeri Vi fortsætter dialogen om byggeriets rolle i den grønne omstilling på Twitter under hashtagget #BygEnergi 5

Tema: Energieffektivisering som et kerneområde i en ny energiaftale Regeringen vil i efteråret 2017 komme med et oplæg til en ny bred energiaftale efter 2020. Den nuværende energiaftale fra marts 2012 blev indgået af alle Folketingets partier, med undtagelse af Liberal Alliance, og kendertegner således traditionen for brede forlig på energiområdet. I dag er der politisk enighed om, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Men der er stor forskel på ambitionerne for, hvordan målet skal nås. Dansk Byggeri vil gerne opfordre til, at den gode tradition for brede energiforlig fortsætter, også i en ny energiaftale. Derved kan vi sikre langsigtede stabile rammevilkår for investeringer i teknologier inden for vedvarende energi, energieffektivisering og intelligente energisystemer. Stop-go politik fører i høj grad til, at investeringer i tiltag, der muliggør den grønne omstilling, bliver mindre attraktive. i flere tilfælde godt kunne betale sig på lang sigt. Bygninger er et godt eksempel på, at det kan være dyrt at udsætte en indsats. Energibesparelser i det eksisterende byggeri er således markant billigere at opnå, når bygningen alligevel står over for at skulle renoveres. Udsættes investeringen risikerer man, at omkostningseffektive energibesparelser "låses fast", da muligheden for at opnå dem først kommer igen mange år senere, fx næste gang bygningen står over for at få udskiftet tag, vinduer og lignende. 2. Fastsæt mål for energieffektivisering Den nye energiaftale bør følge i EU s fodspor og benytte sig af princippet om "energieffektivisering først". Der er et stort potentiale for omkostningseffektive energibesparelser, som bør være i fokus i langt højere grad, end tilfældet er i dag. I det følgende præsenteres Dansk Byggeris anbefalinger til, hvordan energieffektivisering bør indgå i en ny energiaftale. Hertil særligt forslag til, hvordan energieffektivisering i bygninger bør fremmes. Indsatsen i erhvervslivet for energieffektiviseringer behandles ikke dybdegående her. En række af anbefalingerne vil også være at finde i de efterfølgende parametre i analysen. OPSUMMERING: ANBEFALINGER OM ENERGI- EFFEKTIVISERING I EN NY ENERGIAFTALE 1. Energiaftalen bør sigte mod 2050 2. Der bør fastsættes konkrete mål for energieffektiviseringer 3. Indsatsen for omkostningseffektive energibesparelser i bygninger bør styrkes 4. Energiselskabernes energispareindsats bør justeres 5. Midlerne til forskning, udvikling og demonstration relateret til energi bør øges 1. Sigt mod 2050 Danmark står over for en stor opgave, hvis vi skal nå målet om et Danmark uafhængigt af fossile brændsler. Det er en opgave, der ikke bliver mindre af at vente. Desto længere tid vi venter med for alvor at sætte gang i den grønne omstilling, desto mere forceret og dyr risikerer den nemlig at blive. Derfor skal der også i en ny energiaftale sættes mere skub i initiativer på den korte bane, der fremmer den grønne omstilling frem mod 2050. Sigtes der målrettet mod 2050, og ikke kun mod 2030, fås et langt mere realistisk billede af omkostningerne ved den grønne omstilling. Hvad der kan virke dyrt på kort sigt, vil EU s direktiv om energieffektivisering lægger op til vejledende mål for energieffektivisering i de enkelte medlemslande. Danmarks kommende EU-mål for 2030 bør gøres bindende i en ny energiaftale, og der bør også fastsættes et delmål for energieffektiviseringer i 2040. Dermed bliver vejen lagt frem mod det endelige mål om fossil uafhængighed i 2050. Målsætningerne vil i høj grad medføre et større fokus på energieffektiviseringer og synliggøre fremskridt eller mangel på samme. Samtidig vil de være med til at fremme investeringer i energieffektiviseringsteknologier, både til gavn for beskæftigelsen og eksporten. Langsigtede rammebetingelser er afgørende for investorerne på markedet. 3. Styrk indsatsen for omkostningseffektive energibesparelser i bygninger Bygninger står for ca. 40 % af energiforbruget og er ikke til at komme udenom i en omkostningseffektiv indsats mod et fossilt uafhængigt Danmark. En analyse fra Aalborg Universitet (2016) viser, at det bedre kan svare sig at reducere varmeforbruget i bygningsmassen med 40 % frem mod 2050 i forhold til den tilsvarende udbygning med vedvarende energi. Reduktionsmålet på 40 % svarer til, at varmeforbruget i bygninger skal reduceres med 1 % om året frem til 2050. Tallet vil kunne ændre sig i begge retninger i forhold til den teknologiske udvikling, men det viser helt klart, at der er et stort behov for at få sat mere fokus på at opnå de omkostningseffektive energibesparelser, der er i bygninger. 6

BEHOV FOR REDUKTION I VARMEFORBRUGET MED 40 % Udgift til varmebesparelser ( /kwh) Følgende elementer bør blandt andet være med i en ny energiaftale i forhold til energieffektivisering i den eksisterende bygningsmasse: Varmeforbruget i bygninger bør reduceres med mindst 40 % frem mod 2050 Der bør fastsættes delmål for reduktioner i varmeforbruget frem mod 2050 Der bør udarbejdes en strategi med tilhørende handlingsplan for energirenovering af de eksisterende bygninger Der bør afsættes midler til udnyttelse af de muligheder, der ligger i et digitalt energimærke Der bør allerede nu afsættes midler til en videreførelse af Videncentret for energibesparelser i bygninger ud over den nuværende aftaleperiode, som varer frem til udgangen af 2018 Der bør fastsættes krav til eller indgås aftaler med kommuner og regioner om energieffektivisering af deres bygningsmasse 40 % varme sparet Udgift til varmeforsyning Mængde af besparelse (TWh) Anm.: Simplificeret diagram, der viser, at der bør investeres i energirenoveringer til det punkt, hvor udgiften til varmeforsyning bliver billigere end flere renoveringer. Kilde: Aalborg Universitet, 2016 Der bør afsættes midler til at understøtte udviklingen af nye forretningsmodeller målrettet energirenovering. 4. Juster energiselskabernes indsats Energiselskabernes forpligtelse til at realisere energibesparelser er et af de væsentligste elementer i den danske energispareindsats. Det er dog ikke lykkedes energiselskaberne at opfylde hensigten fra energiaftalen af 2012 om at fokusere mere på bygninger, for så vidt angår energibesparelser med lange levetider i bygningers klimaskærm. Ordningen bør justeres, så den i langt højere grad er med til at aktivere energibesparelser i bygningers klimaskærm. Alternativt bør det undersøges om energibesparelser med lange levetider understøttes med større effekt gennem en anden organisering af indsatsen. Det der er vigtigt at huske er, at et kortsigtet mål om lave omkostninger kan fordyre den grønne omstilling på længere sigt. Energiforsyningsteknologier, såsom varmepumper og solvarme mv., hører ikke hjemme i energispareindsatsen, heller ikke energiselskabernes. Formålet med indsatsen bør være at opnå reelle energibesparelser i slutforbrugsledet. Der er ingen tvivl om, at vedvarende energi skal fremmes gennem forskellige ordninger, men ikke på bekostning af energispareindsatsen. De to områder bør behandles på lige fod. 5. Forøg midlerne til forskning, udvikling og demonstration (FUD) Der er bred enighed om, at midlerne til FUD er af stor betydning for udviklingen af nye grønne produkter og jobs. En evaluering af energiforskningsprogrammet EUDP viste i 2015, at virksomheder skaber meromsætning for 2,7 kroner for hver EUDP-krone de modtager. Derfor bør tildelingen af midler til energiforskning også opretholdes på et højt niveau, og tendensen til neddrosling af midlerne bør stoppes. 2 ROADMAP: BYGNINGERS ROLLE I DEN GRØNNE OMSTILLING Med støtte fra Energifonden er byggeog energibranchen gået sammen om at udarbejde en "Roadmap for bygningers rolle i den grønne omstilling". Formålet er at udarbejde en sammenhængende vejviser til omstilling af vores samfund til at være baseret på vedvarende energi. Denne omstilling kræver et mindre energiforbrug i bygninger og et aktivt samspil mellem energisystem og bygninger. Der forventes at komme bud på udviklingen af bygningsmassen, både renovering og nybyggeri, under hensyntagen til endemålet for energisystemet samt til samfundsøkonomi og fortsat innovation i byggebranchen. Resultaterne fra roadmaparbejdet bør også være et vigtigt indspil til en kommende energiaftale. 7

Opsummering: Dansk Byggeri anbefaler Dansk Byggeris analyse giver anledning til følgende konkrete anbefalinger. VÆKST OG BESKÆFTIGELSE Etablér strategi og handlingsplan for energirenovering af bygningsmassen Øg energirenoveringstakten POTENTIALER FOR ENERGIRENOVERING Fastsæt mål og delmål for reduktion af varmeenergiforbruget i bygninger med 40 % frem mod 2050 Prioritér bygninger fra før 1980 i indsatsen Tænk energi ind, når der renoveres Vurdér større energirenoveringer ud fra totaløkonomiske beregninger Overvej nedrivning og nybyg, hvis en større energirenovering ikke er omkostningseffektiv FOKUS PÅ SEKTORER Private boliger Målret informationsaktiviteter mv. til boligejere, hvor bygningen har særlige potentialer for energibesparelser Forøg boligejernes viden om non-energy benefits som forbedret indeklima mv. Udvikl nye forretningsmodeller til at aktivere markedet for energirenovering Den almene sektor Forøg Landsbyggefondens ramme for renovering frem mod 2020 Den offentlige sektor Etablér mål og handlingsplaner for energirenovering af statslige, regionale og kommunale bygninger Fastsæt krav eller indgå aftale med kommuner og regioner om energieffektivisering Stil krav til synliggørelse og registrering af energiforbruget i offentlige bygninger Erhvervslivet Øg informationsindsats til virksomhederne om energieffektivisering Udvikl simple energispareværktøjer til mindre og mellemstore virksomheder Udvikl standardværdier for energibesparelser for mindre og mellemstore virksomheder Frem energirenovering i nye og eksisterende erhvervsstøtteordninger VIRKEMIDLER TIL ENERGIRENOVERING Incitamentsordninger Bevar BoligJobordningen, og gør den permanent med et forhøjet fradrag Energiselskabernes indsats Udeluk produktionsteknologier og forsynings- optimering fra energispareindsatsen Nyindret energispareindsatsen og forbedr adgangen for andre aktører Energimærkning af bygninger Gør digital opdatering af mærkerne efter energiforbedringer mulig Forbedr kvaliteten af mærkerne Brug energimærkningen mere aktivt i pengeinstitutterne Vejledning og rådgivning om energiforbedringer Forlæng bevillingen til Videncentret for energibesparelser i bygninger efter 2018 Fjernvarmetariffen Afskaf den faste andel af fjernvarmetariffen for velkonsoliderede fjernvarmeværker Fastsæt et loft for den faste andel på 20 % for alle andre værker Etablér en afviklingspulje for urentable værker Bygningsreglementets energikrav Formulér energikrav i rettidigt samarbejde med byggebranchen Fasthold vedvarende energi som en del af bygningsreglementet Fastsæt både komponent- og funktionskrav Tilpas energifaktorer VEDVARENDE ENERGI I BYGNINGER Frem både kollektiv og individuel vedvarende energi Undgå hasteindgreb i rammevilkår for vedvarende energianlæg Skab gennemskuelige økonomiske vilkår for vedvarende energianlæg tilknyttet bygninger Øg fokuseringen på behovet for energirenovering ved udskiftning af varmekilde Sidestil alternativer til olie og gasfyr afgiftsmæssigt 8

1. Vækst og beskæftigelse 9

1.1 Vækst og beskæftigelse Energirenovering betyder, at energiforbruget i bygninger nedsættes. Energirenovering skal være en naturlig og integreret del af almindeligt bygningsvedligehold og bygningsrenovering. Ud over at nedsætte energiforbruget er der andre positive og værdiskabende samfundseffekter ved energirenovering fx vækst, produktudvikling og beskæftigelse hos materialeproducenter, håndværkere, rådgivere, arkitekter mv. Bygge- og anlægsbranchen leverer mange af de grønne løsninger, der er på markedet. Det understøttes af Danmarks Statistiks opgørelse over grønne varer og tjenester, som viser, at næsten 10 % af branchens omsætning i 2015 var grøn (2016). Tallet omfatter også energirenovering, som er et af branchens væsentligste forretningsområder på det grønne felt. Aktivitetsniveauet for energirenovering af det samlede renoveringsmarked er betydeligt, og samlet set forventes det, at energirenovering medfører en produktionsværdi på knap 27 mia. kr. i 2016. Den samfundsøkonomiske udvikling og det økonomiske råderum er afgørende for, om der foretages større investeringer i renoveringer. Det absolut nødvendige vedligehold i både boliger og erhvervsbygninger er derimod uafhængigt af konjunkturerne. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Udarbejdelse af en strategi- og handlingsplan for energirenovering af den bestående bygningsmasse frem mod 2050. Der kan blandt andet tages afsæt i det initiativkatalog for energirenovering, som branchens aktører udarbejdede i 2013 Øgning af energirenoveringstakten, idet den skaber grundlag for en omkostningseffektiv omstilling af energiforsyningen til at være baseret på vedvarende energikilder samtidig med at værdien af bygningsmassen øges FIG. 1.1.1. PRODUKTIONSVÆRDI VED REPARATION OG VEDLIGEHOLD I LØBENDE PRISER FRA 2007-2017, MIA. KR. 100 80 60 40 20 24 24 21 23 23 23 25 26 27 28 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Produktionsværdi ved reparation og vedligehold Heraf energirenovering Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 2016S 2017S Den samlede professionelle bygningsreparation og hovedreparation udgør i alt ca. 76 mia. kr. i 2016. Det er en stigning på ca. 3 mia. kr. set i forhold til 2015. Af de 76 mia. kr. estimeres knap 27 mia. kr. at være energirenovering i 2016. 10 FIG. 1.1.2. BESKÆFTIGELSE SOM KONSEKVENS AF ENERGIRENOVERING FRA 2007-2017 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016S 2017S I 2016 var der ca. 61.000 fuldtidsbeskæftigede inden for renovering i byggeog anlægsbranchen. Godt en tredjedel estimeres at være knyttet til energirenovering.

2. Potentialer for energirenovering 11

2.1. Energiforbrug i bygninger Energiforbruget i vores bygninger udgør godt 40 % af energiforbruget i Danmark, og de eksisterende bygninger indeholder mange potentialer for energibesparelser. En analyse fra Aalborg Universitet (2016) viser, at samlet set bør eksisterende bygningers totale varmeenergiforbrug reduceres med 40 % fra i dag og frem til 2050 for at nå målet om 100 % vedvarende energi i 2050. Opnås der ikke en reduktion af varmeforbruget, vil omkostningerne til omstillingen af energisystemet blive større, og behovet for biomasse og fluktuerende energikilder, som sol- og vindenergi, vil stige. Nybyggeriet udgør blot 0,7 % af den samlede bygningsmasse og er, som følge af ambitiøse energikrav i bygningsreglementet, ikke den største udfordring. Niveauet for nybyggeri var på et historisk lavt niveau efter finanskrisen og nærmer sig først nu gennemsnittet for de seneste 20 år. I takt med den teknologiske udvikling vil der med tiden også kunne opstå potentialer for energibesparelser i selv nyere bygninger. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Fastsættelse af et politisk mål for reduktion af varmeforbruget i de eksisterende bygninger frem mod 2050 på 40 % i forhold til i dag Prioritering af energispareindsatsen mod bygninger fra før 1980 FIG. 2.1.1. BYGNINGSAREAL I 2016 FORDELT PÅ BYGNINGSANVENDELSE OG OPFØRELSESÅR, ANDEL AF HELE BYGNINGSMASSEN 40 % 30 % 20 % 10 % Før 1980 1980-2005 2006-2016 Der er et stort potentiale for energieffektivisering i den eksisterende bygningsmasse, da knap 65 % af bygningsarealet er opført før 1980 og dermed uden at leve op til de første energikrav, som blev indført i BR79. 0 % Handel, transport, service o. lign. Helårsbeboelse Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Kulturelle Produktion formål og og lager institutioner Andet Især inden for bygninger til helårsbeboelse vil der være store potentialer. Inden for produktion og lager vil potentialerne ofte være mindre pga. et mindre rumvarmeforbrug end i fx handel og service. FIG. 2.1.2 ENDELIGT ENERGIFORBRUG FORDELT PÅ SEKTORER, PJ 250 200 150 100 50 0 Transport Produktionserhverv 1990 2000 2015 Handelog serviceerhverv Husholdninger Anm: Endeligt energiforbrug udtrykker forbruget leveret til slutbrugerne, dvs. private og offentlige erhverv samt husholdninger. Kilde: Energistyrelsens årsstatistik og Dansk Byggeri Fra 1990 til 2015 er det endelige energiforbrug fordelt på sektorer vokset med 1,8 %. Forbruget i transport er vokset med 23,4 % i perioden, og forbruget i handels- og serviceerhverv er vokset med 3,6 %. I samme periode er forbruget til produktionserhverv faldet med,1 %. Forbruget i husholdningerne er samlet set vokset med 3 % fra 1990 til 2015. Ser man dog i stedet på energiforbrug pr. husholdning, er det faldet med 12 % i perioden, jf. Energistyrelsens årsstatistik. 12

FIG. 2.1.3. PÅBEGYNDT NYBYGGERI I PERIODEN 1985-2017, MIO. M C 14 12 10 8 6 4 2 0 1985 10,4 1987 1989 4,0 1991 1993 Etageareal i alt Gennemsnit 1985-2017 1995 1997 1999 2001 2005 Anm.: Skøn for 2015 til 2017. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 7,7 13,3 6,0 5,3 6,0 2007 2009 2011 2013 2015S 2017S Nybyggeriet har siden finanskrisen befundet sig på et lavt niveau. Der blev opført blot 5,3 mio. mc i 2015. Dette er 2,4 mio. mc mindre end gennemsnittet for perioden 1985-2015. Det skønnes dog, at nybyggeriet i nær fremtid vil stige. Nybyggeri efter dagens bygningsreglement (BR15) er 50 % mere energieffektivt i forhold til 2006, mens nybyggeri efter 2020-klassen, er 75 % mere energieffektivt i forhold til 2006-niveauet. "I fremtiden vil bygninger som det allerede er tilfældet i dag stå for en stor del af efterspørgslen på varme, køling og elektricitet i energisystemet. Men for at nå målet om 100 % omstilling til vedvarende energi, må efterspørgslen efter energi reduceres. Det er dermed essentielt, at bygningsmassen medvirker til omstillingen via energireduktioner." BRIAN VAD MATHIESEN, professor, Aalborg Universitet 13

2.2. Bygningernes stand De danske bygninger udgjorde i 2015 en formue på ca. 4.144 mia. kr. Det svarer til, at 66 % af landets formue er bundet i bygninger, som skal vedligeholdes, hvis værdien af nationalformuen ikke skal udhules. En del af renoveringsarbejdet vil automatisk medføre energiforbedringer, men det fulde potentiale realiseres ikke altid. Energibesparelser i bygninger er ellers markant billigere at realisere, når renoveringsarbejdet alligevel skal i gang. Sker det ikke her, åbner muligheden sig ofte først igen mange år senere. En udfordring er dog, at mange boligejere ikke kender, eller fejlvurderer, den energimæssige stand af deres hus og derfor heller ikke overvejer mulige energibesparelser. For de større private og offentlige bygningsejere vil det ofte være en fordel at lave en livscyklusvurdering af bygningen på baggrund af totaløkonomiske betragtninger om forskellige energirenoveringsløsninger. I nogle tilfælde vil nedrivning af bygningen bedre kunne betale sig end energirenovering. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Bygningsejerne skal motiveres til at energirenovere, når der alligevel foretages renoveringer af bygningen Kendskabet til mulighederne for energiforbedringer skal øges Omkostningseffektiviteten af større energirenoveringer skal vurderes ud fra totaløkonomiske beregninger Vurderes en større energirenovering ikke at være omkostningseffektiv, bør nedrivning og nybyggeri overvejes FIG. 2.2.1. FREMSKRIVNING AF BEHOVET FOR RENOVERING AF BYGNINGSMASSEN 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % 2017 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 Nedrevet Renoveret Ikke renoveret Anm.: Figuren er en illustration af udviklingen i behovet for renovering frem mod 2050. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri I 2016 udgør den samlede danske bygningsmasse ca. 740 mio. mc. Da bygninger har en lang levetid, forventes det, at de eksisterende bygninger også vil udgøre en stor del af det samlede bygningsareal i 2050. I takt med at bygningskomponenterne over årene bliver mere og mere nedslidte, vil der være behov for, at størstedelen af den eksisterende bygningsmasse enten skal renoveres eller rives ned frem til 2050. Det er i den forbindelse vigtigt, at der energirenoveres, når der alligevel renoveres. FIG. 2.2.2. ANTALLET AF BOLIGER OG ERHVERVS- BYGNINGER FORDELT PÅ ENERGIMÆRKER, 2016 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 A B C D E F G Boliger Erhverv Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri Ca. 540.000 bygninger er energimærkede og det er en stigning på ca. 120.000 bygninger i forhold til 2014. I dag har knap 200.000 et energimærke på E eller dårligere, hvilket indikerer et potentiale for energibesparelser. Parcelhuse udgør 67 % af de dårligst mærkede boliger, hvilket er en svag overrepræsentation i forhold til deres samlede andel af energimærkede boliger. 14

FIG. 2.2.3. ANDEL AF BOLIGEJERE, SOM VURDERER DERES BOLIG SOM ENERGIMÆSSIG DÅRLIG OG ANDEL "DÅRLIGE" ENERGIMÆRKER, 2016 40 % 30 % 37 % 20 % 10 % 0 % 13 % Boligejernes vurdering Dårlige energimærker Anm.: E, F og G klassificeres som "dårlige" energimærker. Boligejere som vurderer, at deres bolig er i dårlig eller meget dårlig energimæssig stand, er medtaget. Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2016. Kilde: Energistyrelsen, YouGov og Dansk Byggeri 13 % af husejerne vurderer, at deres boligs energimæssige tilstand er dårlig. Men hele 37 % af boligerne har energimærke E eller værre og er dermed i en dårlig energimæssig tilstand. Dermed overvurderer en række boligejere deres boligs energimæssige tilstand. FIG. 2.2.4. BAGGRUNDEN FOR BOLIGEJERENS VALG OM ENERGIRENOVERING AF BOLIGEN, 2016 Energirenovering førte til gennemførelse af yderligere forbedringer i min bolig Andre tiltag førte til energirenovering af min bolig Ved ikke 12 % 38 % 50 % 0 % 20 % 40 % 60 % Anm.: Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2016. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri Andelen af planlagte energirenoveringer som førte til yderligere forbedringer af boligen er på 50 %, hvilket er en stigning fra 32 % i 2014. 38 % af boligejerne valgte at energirenovere boligen, når de alligevel skulle foretage et større vedligeholdelsesarbejde eller til-/ombygningsarbejde i boligen. Det er et fald på 10 procentpoint i forhold til 2014. Faldet kan skyldes, at BoligJobordningen er blevet "grøn", hvilket giver boligejerne øget incitament til at påbegynde en energirenovering. De resterende 12 % kender ikke baggrunden for energiforbedringen. 15

3. Fokus på sektorer 16

3.1. Private boliger De private boliger er af stor betydning, når det drejer sig om at udløse potentialer for energibesparelser. De privatejede bygninger til helårsbeboelse udgør 40 % af den samlede bygningsmasse, og en stor andel af bygningerne er fra før, der blev stillet energikrav til bygninger. I boligerne går langt størstedelen af energiforbruget til opvarmning. I 2015 gik ca. 83 % af husholdningernes energiforbrug til rumopvarmning og varmt brugsvand, og ca. 17 % til apparater og lys. I 2015 er der sket en lille stigning på 1 % i husholdningernes gennemsnitlige energiforbrug i forhold til 2014, jf. Energistyrelsen (2016). Der er fortsat en stor interesse for energiforbedringer blandt boligejerne, men det er fortsat få, der har udført eller påtænker at udføre energirenoveringer. Der skal derfor fokus på at få lukket det gab, der er mellem den udviste interesse og den faktiske handling. Her vil målrettede indsatser for synliggørelse af mulighederne for og fordelene (non-energy benefits) ved energieffektivisering gøre gavn. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Målretning af informationsaktiviteter, rådgivning mv. mod boligejere, hvor der er særlige potentialer for energibesparelser i forhold til bygningens alder, herunder at forøge boligejernes viden om boligens energitilstand Synliggørelse af non-energy benefits som bedre indeklima, sundhed, øget komfort og funktionalitet, færre udgifter til opvarmning og øget salgspris for boligejerne Fokus på udvikling af nye forretningsmodeller til at sætte gang i marked for energirenovering FIG. 3.1.1. BOLIGEJERNES INTERESSE FOR ENERGIFORBEDRINGER I BOLIGEN, 2012-2016 85 % 80 % 75 % 70 % 65 % 60 % 55 % 50 % 2012 2013 2014 2015 2016 Kilde: Bolius Boligejeranalyser, 2012-2016 Knap to ud af tre boligejere har interesse for eller meget interesse for energiforbedringer af boligen. Interessen er på et højt niveau, men er dog faldet siden 2012, hvor knap fire ud af fem udviste interesse. Den faldende interesse kan skyldes, at der siden 2012 har været stor usikkerhed om solcelleordningen, og at energipriserne har været faldende. "De private boliger er et af de steder, hvor vi virkelig skal have sat skub i energirenoveringerne. Får vi ikke hentet de energibesparelser, der er, når boligejeren alligevel står over for at skulle renovere sin bolig, så risikerer vi, at der går 30-40 år, før der igen skal gøres noget ved huset. Det er derfor oplagt at tænke energiforbedringer ind i byggeprojektet og vigtigt, at vi som håndværkere får synliggjort energisparepotentialer, når vi er i kontakt med boligejerne." - BENT HARTMANN, direktør H. Nielsen & søn A/S 17

FIG. 3.1.2. UDFØRT OG PÅTÆNKT HÅNDVÆRKS- ARBEJDE I 2016 OG FORVENTNINGER TIL 2017 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 11 10 2016 2017 5 3 Energi- Energirenoveringrenovering, bygningens installa- tekniske rammer tioner Anden vedligeholdelse Intet arbejde Anm.: Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2016. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri 24 29 58 43 7 19 Ved ikke Godt hver tiende boligejer udførte eller påtænkte at udføre energirenovering af bygningens rammer i 2016. Overført på landsbasis svarer det til, at ca. 150.000 boliger blev energirenoveret i 2016. Ligeledes påtænker hver tiende boligejer at energirenovere i bygningens rammer i 2017. Der er 19 %, der endnu ikke ved, om de vil foretage håndværksarbejde i 2017. FIG. 3.1.3 BESTAND AF RENOVERINGSEGNEDE PARCELHUSE MED POTENTIALER FOR VARME- BESPARELSER 60 % 52 % 40 % 20 % 0 % 26 % Renoveringsegnede Renoveringsegnede, men med udfordringer 17 % Intet behov for renovering 6 % Ikke oplyst Anm.: SBI definerer renoveringsegnede parcelhuse som huse opført før 1980, hvor ejerne har en høj disponibel indkomst, mens renoveringsegnede med udfordringer omhandler samme opførelsesperiode, men hvor ejerne er over 80 år gamle og/eller har lav disponibel indkomst. Til sidst er der parcelhuse opført efter 1980, som oftest ikke har behov for renovering. Kategorien "ikke oplyst" viser andelen af parcelhuse, hvor status for renoveringsegnethed er ukendt. Kilde: SBI, juni 2016 Parcelhuse udgør knap halvdelen af de privatejede bygninger til helårsbeboelse. 78 % af parcelhusene forventes at have stort potentiale for varmebesparelser. For hvert tredje parcelhus med varmebesparelsespotentiale vil der dog kunne være udfordringer forbundet med muligheden for renovering, da ejerne enten er ældre og/eller har lav disponibel indkomst. 17 % af parcelhusene har ikke behov for renovering. 18

3.2. Den almene sektor Den almene boligsektor i Danmark råder over ca. 550.000 boliger og udgør dermed ca. 20 % af boligbestanden. En analyse udført af Copenhagen Economics (2014) viser, at der er store potentialer for energibesparelser i den almene sektor. Analysen peger på, at renoveringer ofte er i stand til at reducere energiforbruget med ca. 30 %. Fra 2007-2013 er ca. 50.000 boliger blevet renoveret til nutidig energistandard, og det vurderes, at ved at holde et renoveringsomfang på 5,5 mia. kr. om året vil yderligere ca. 180.000 almene boliger kunne renoveres til nutidig energistandard frem mod 2030. Pt. investeres der for 5,2 mia. kr., men der ventes knap en halvering i de afsatte midler frem mod 2020, hvilket også vil medføre et fald i det antal af boliger, der energirenoveres. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Landsbyggefondens ramme bør forhøjes, da behovet for energirenoveringer er højere end de bevilligede midler frem mod 2020 FIG. 3.2.1. VARMEFORBRUG PR. M c I 2012 BASERET PÅ DEN ALMENE BOLIGS OPFØRELSESÅR, KWH 200 150 170 145 130 100 75 50 0 Før 1945 1945-1959 1960-1974 1975-2012 Kilde: Copenhagen Economics, 2014 Ældre almene bygninger har et markant større varmeforbrug pr. kvadratmeter end nyere bygninger. I gennemsnit er varmeforbruget for bygninger opført før 1945 og forbruget for bygninger opført mellem 1945 og 1974 henholdsvis over 125 % og over 80 % højere, end for bygninger opført i perioden 1975-2012. FIG. 3.2.2. RENOVERINGSBEHOVET I ALMENE BOLIGER FORDELT EFTER OPFØRELSESÅR, 2012 1975-2012 1960-1974 13 % 37 % Det største renoveringsbehov findes i almene boliger opført i 1945-1959 og i 1960-1974. Der er ca. 280.000 boliger opført i disse to perioder, hvilket svarer til godt halvdelen af alle almene boliger. 1945-1959 Før 1945 35 % 15 % Boliger opført efter 1975 udgør ca. 41 % af den almene boligmasse, svarende til ca. 5.000 almene boliger, hvoraf blot 13 % har et renoveringsbehov. 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Renoveringsbehov Ikke renoveringsbehov Kilde: Copenhagen Economics, 2014 Boliger opført før 1945 udgør blot ca. 8 % af den almene boligmasse, svarende til ca. 45.000 almene boliger, hvoraf 15 % har et renoveringsbehov. 19

FIG. 3.2.3. RENOVERINGSRAMME FOR ALMENE BOLIGER, MIA. KR., 2015 PRISER 12 10 8 6 4 2 0 2,7 2,7 2,7 2,7 6,7 10,9 2007 2008 2009 2010 2011 2012 6,0 2013 2014 2015 2016 2017 Fremtidig ramme 4,2 4,2 2,6 2,5 2,0 2,3 2,3 2018 2019 2020 Kilde: Copenhagen Economics, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Dansk Byggeri Landsbyggefondens ramme til renovering var på 4,2 mia. kr. i både 2015 og 2016. Dette er en reduktion fra niveauet i 2011-2013, hvor rammen blev øget for at modvirke den negative konjunktur-udvikling. Rammen forventes at falde igen i 2017 til 2,6 mia. kr. Af den samlede ramme er op til 350 mio. kr. reserveret til gennemførelsen af vidtgående energieffektiviseringsprojekter, hvilket svarer til blot 8 % årligt i 2015 og 2016. 20

3.3. Den offentlige sektor Det følger af direktivet om energieffektivitet, at staten skal reducere energiforbruget i egne bygninger i perioden 2014-2020. Danmark har ikke, som direktivet lægger op til, fastlagt et årligt mål for energirenovering af statens bygninger. I stedet skal ministeriernes samlede energiforbrug i 2020 være mindst 14 % mindre end energiforbruget i 2006. Danmark er godt på vej til at nå målet, da der fra 2006 til 2015 er sket en reduktion af energiforbruget med 10,6 % i statens bygninger, hvilket svarer til, at der pr. kvadratmeter er sket en reduktion på 15,2 %. Der er i dag hverken frivillige aftaler eller direkte krav om energibesparelser til de kommunale og regionale bygninger. Krav til offentlige bygninger kan ellers være med til at drive innovationen i mere energieffektive materialer. Fraværet af mål for kommuner og regioner medvirker også til, at der ikke er et samlet overblik over energiforbruget i de kommunale og regionale bygninger. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Der bør fastsættes mål og handlingsplaner for energirenovering af de statslige, regionale og kommunale bygninger De offentlige bygningers energiforbrug bør i højere grad synliggøres og registreres, både for at kunne vurdere fremskridt og evt. benchmarke kommunerne på sammenlignelige områder Synliggørelse af non-energy benefits som bedre indlæring, sundhed, produktivitet mv., der er medvirkende til at forkorte tilbagebetalingstiden for energieffektiviseringer FIG. 3.3.1. DEN OFFENTLIGE SEKTORS BYGNINGSAREAL I 2016 FORDELT PÅ OPFØRELSESÅR, MIO. M c 140 120 100 80 60 40 20 0 2006-2015 1980-2005 Før 1980 Kommuner Regioner Staten Anm.: Arealet tæller både opvarmet og uopvarmet areal. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Den offentlige bygningsmasse udgør ca. 6 % af det samlede bygningsareal i Danmark. Af den offentlige bygningsmasse udgør de kommunale bygninger knap 74 %, efterfulgt af de regionale bygninger med godt 13 % og statens med knap 13 %. Potentialerne for besparelser er angiveligt store, da knap tre fjerdedele af den offentlige bygningsmasse er opført før 1980 og dermed uden energikrav. FIG. 3.3.2. UDVIKLING I STATENS ENERGI- FORBRUG, 2006-2015, GWH 2.400 2.300 2.200 2.100 2.000 1.900 1.800 2.343 2006 2008 2010 2012 2.230 2014 2.095 2016 2018 2.015 2020 Statens energiforbrug Målsætningen for 2020 Anm.: Den lysegrønne kurve viser statens beregnede energiforbrug for at nå målet om en reduktion i energiforbruget på 14 % fra 2006 til 2020. Kilde: Energistyrelsen, oktober 2016 Staten har samlet set reduceret sit energiforbrug med 10,6 % i perioden 2006-2015. Det er en markant forbedring i forhold til den tidligere opgørelse fra 2014, som viste 2,3 % reduktion i perioden 2006-2014. Resultatet afspejler en reduktion i energiforbruget, men også at der er registreret mere valide historiske data, hvilket har haft positiv indflydelse på den samlede energibesparelse. 21

3.4. Erhvervslivet Energiforbruget i erhvervslivet har været forholdsvis konstant de seneste årtier, men er dog faldet siden 2008 blandt andet som følge af finanskrisen, viser en undersøgelse udført for Energistyrelsen (2015). Erhvervslivets samlede energiforbrug udgør 35 % af Danmarks endelige energiforbrug, og her er mange potentialer for energibesparelser. Flere virksomheder har allerede gjort en stor indsats, men især mindre virksomheder med færre end 10 ansatte oplever manglende viden og ressourcer som barrierer for energieffektivisering, jf. Energistyrelsens barriereanalyse (2015). Særligt handels- og servicesektoren er interessant i en energirenoveringssammenhæng, da brancherne har et stort lokaleforbrug og står for en stor andel af erhvervslivets rumvarmeforbrug. Ifølge en analyse fra ELFORSK (2016) kan de positive sideeffekter ved energirenovering (nonenergy benefits), øget komfort, bedre indeklima, reduceret sygefravær og øget produktivitet give en økonomisk gevinst svarende til 30 % reduktion af tilbagebetalingstiden for investeringen ved energirenoveringen. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Arbejde for at øge viden og information til virksomhederne om muligheder og fordele ved energieffektivisering, herunder non-energy benefits Særlig indsats for udvikling af simple og effektive værktøjer målrettet forskellige typer af mindre og mellemstore virksomheder Flere standardløsninger for særligt de mindre og mellemstore virksomheder i energiselskabernes standardværdikatalog samt i Videncenter for energibesparelser i bygningers eksempelsamling kaldet "Energiløsninger" Fokus på muligheden for at fremme energieffektivisering og renovering i erhvervsstøtteordninger FIG. 3.4.1. ANDELEN AF ERHVERVSAREAL OPFØRT FØR 1980 UD AF DET SAMLEDE ERHVERVSAREAL FORDELT EFTER BYGNINGSTYPE Kontor, handel, lager, off. adm. mv. Fabrikker, værksteder o.l. Hotel, restauration, frisør o.l. El-, gas-, vand- og varmeværker Anden bygning til produktion 51 % 55 % 67 % 47 % 37 % 0 % 50 % 100 % Før 1980 Efter 1980 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri, 2016 Over halvdelen af erhvervsarealet i Danmark er fra før 1980, og dermed fra før der blev indført energikrav for bygninger. Særligt kontor, handel, offentlig administration samt hotel, restauration og lignende er interessante i en energirenoveringssammenhæng, fordi rumvarmeforbruget er størst her, og en stor andel af bygningerne er fra før 1980. FIG. 3.4.2. SEKTORENES ANDEL AF ENERGI- FORBRUGET TIL RUMVARME I PROCENT 2 3 5 6 Handel og service Metalvareindustri 13 71 Kemisk industri Træ- og papirindustri Fødevareindustri Andet erhverv Energianvendelsen til rumvarme domineres primært af handels- og servicebranchen, der står for 71 % af det samlede energiforbrug til rumvarme i erhvervslivet. Anm.: Kategorien "andet erhverv" indeholder blandt andet landbrug og fiskeri, indvending af sten og grus, biotek og farmaindustri, cement-, beton- og asfaltindustri. Kilde: Energistyrelsen og COWI, 2015 Dernæst kommer metalvareindustrien med 13 % og fødevareindustrien med 5 %.

FIG. 3.4.3. FAKTORER DER AFHOLDER VIRKSOM- HEDEN FRA AT INVESTERE OG IGANGSÆTTE ENERGIEFFEKTIVISERINGER For lang tilbagebetalingstid Rentabiliteten af energieffektiviseringer Prioritering af andre investeringsområder Begrænsede finansieringsmuligheder Manglende viden om energiløsninger Manglende opbakning i ledelsen 9 % 13 % 26 % 25 % 41 % 39 % Intet pres fra kunder Manglende opbakning i medarbejderstaben Ingen interesse Manglende viden om søgning af information Intet pres fra investorer 3 % 3 % 2 % 2 % 1 % Økonomiske faktorer udgør de største barrierer for virksomhederne for at investere i energieffektiviseringer. Andet Intet kan afholde os fra at investere Ved ikke 3 % 6 % 10 % Anm.: Mulighed for flere svar. Kilde: Energistyrelsen og Userneeds, 2015 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % Ca. fire ud af ti virksomheder svarer, at for lang tilbagebetalingstid (41 %) eller rentabiliteten af energieffektiviseringer (39 %) udgør de største barrierer, mens prioritering af andre investeringsmuligheder og begrænsede finansieringsmuligheder udgør ca. en fjerdedel hver. 23

4. V irkemidler til energirenovering 24

4.1. Incitamentsordninger Økonomiske faktorer er en væsentlig barriere i forhold til igangsættelse af energirenoveringer. Derfor er incitamentsordninger et af de vigtigste virkemidler til at fremme efterspørgslen efter energirenoveringer. Der findes på nuværende tidspunkt flere forskellige ordninger, herunder den velkendte BoligJobordning og den lidt mindre kendte ordning som energiselskaberne står for, energiselskabernes energispareindsats. I 2015 brugte ca. 560.000 personer BoligJobordningens mulighed for at trække op til 15.000 kroner af udgifterne til arbejdsløn fra i skat. En tredjedel af renoveringerne indeholdte energibesparende tiltag. Med den nye "grønne" BoligJobordning for 2016 og 2017 gives et fradrag på op til 12.000 kroner pr. person til håndværksydelser med et grønt sigte, som for eksempel energirenovering. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER BoligJobordningen skal bibeholdes som et vigtigt incitament for investeringer i energiforbedrings- tiltag. Ordningen bør være bred og permanent med et forhøjet fradrag Fradrag i BoligJobordningen skal kunne videre- føres til fællesprojekter i fx lejer- og andelsboligforeninger Kendskabet til energispareindsatsen skal øges, og indsatsen skal i højere grad målrettes besparelser med lange levetider i bygninger FIG. 4.1.1. FORHOLD DER MOTIVERER TIL IGANGSÆTTELSE AF ENERGIRENOVERING, 2016 Økonomi Bedre komfort og indeklima 50 % 58 % Fremtidssikre boligen Miljømæssige overvejelser Tilfredsstillelse ved ikke taber penge 21 % 32 % 30 % Positivt ved fremtidigt salg Uafhængighed af store energiselskaber og fossile brændstofspriser Andet Intet 3 % Anm.: Mulighed for flere svar. Kilde: Bolius Boligejeranalyse 2016 10 % 10 % 21 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 58 % af boligejerne mener, at økonomien er det vigtigst forhold, der motiverer til at igangsætte energirenovering. Dertil har "bedre komfort og indeklima" med 50 % samt "fremtidssikring af boligen" med 32 % også væsentlig betydning for boligejernes motivation. 25

FIG. 4.1.2. BOLIGEJERNES KENDSKAB TIL OG BRUG AF TILSKUDSORDNINGER, 2016 100 % 80 % 5 % 43 % 4 % 7 % 9 % 29 % 36 % 60 % 40 % 20 % 0 % 48 % Har benyttet ordningen 50 % 14 % 12 % BoligJobordningen Energiselskabernes tilskud til energibesparelser Kender ordningen, men har ikke benyttet den Har aldrig hørt om ordningen Ved ikke Anm.: Gennemført oktober 2016. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri 44 % Andet, fx gratis energivejledning Andelen af boligejere der kender BoligJobordningen er på 91 %, mens 64 % af boligejerne kender energiselskabernes tilskud. Godt hver anden boligejer kender andre ordninger som eksempelvis gratis rådgivning fra energivejledere. Kendskabet til mulighederne for tilskud har ligget næsten konstant siden 2014, mens brugen af ordningerne er faldet. Det kan være en indikation på, at ordningerne skal tilpasses for at blive mere relevante for boligejerne at benytte. FIG. 4.1.3. HUSEJERE MED ENERGIRENOVERINGS- PROJEKTER DE VILLE GENNEMFØRE MED ET TILSKUD/FRADRAG PÅ 50.000 KR., 2016 70 % 60 % 50 % 61 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 21 % 18 % Har projekter Har ikke projekter Ved ikke Anm.: Gennemført oktober 2016. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri Hvis man forestiller sig en tilskudsordning, som minder om den svenske ROT, hvor husejeren får et tilskud på op til 50.000 kr., mod at han selv betaler et tilsvarende beløb, svarer hver femte husejer, at de har konkrete energirenoveringsprojekter, som vil blive gennemført, hvis dette tilskud var muligt. 26

FIG. 4.1.4 INCITAMENTSORDNINGER TIL ENERGIRENOVERING I TYSKLAND, SVERIGE OG NORGE, 2016 NORGE: REFUSIONSORDNING - ENOVA ENOVA er en statslig støtteordning, der giver tilskud til i alt 15 energitiltag blandt andet energirådgivning, varmepumper, energirenovering mv. Støtten til energirenovering omfatter kun tiltag, der fører til en opgradering af bygningen med mindst én energiklasse. Tilskuddets størrelse er på 25 % af omkostningerne (dog maksimalt tilskud mellem 100.000-150.000 NOK (82.000 123.000 DKK) afhængig af den energiklasse der opgraderes til). Boligejere kan vælge at få tilskud udbetalt direkte eller som en del af skatteopgørelsen. Finansiering af ENOVA sker gennem en fond, som pr. oktober 2016 var på 53,5 mia. NOK, svarende til 44,2 mia. DKK Fordelingen af fondens midler er ukendt. Kilde: www.enova.no SVERIGE: TILSKUDSORDNING - ROT Med et årligt tilskud på 30 % af lønomkostningerne for håndværkere i forbindelse med renovering, ombygning og tilbygning af boliger, minder den svenske ordning meget om BoligJobordningen. Det maksimale tilskud er på 50.000 SEK pr. person, svarende til ca. 40.000 DKK, mens det i Danmark er 3.500 DKK svarende til nettoværdien af et fradrag på 12.000 DKK. I modsætning til den danske model betaler myndighederne halvdelen af lønomkostningerne direkte til håndværkervirksomheden. Det er dog en forudsætning, at personens samlede skattebetaling overstiger tilskuddet, så man ikke får mere tilbage, end man skal betale i skat. Kilde: www.skatteverket.se/privat TYSKLAND: LÅNEORDNING - KFW Med statsgaranterede lavtforrentede lån og tilskud, har energirenoveringer i boliger fået et stort boost i Tyskland. Boligejeren kan vælge et tilskud på maksimalt 30.000 EUR. Tilskuddets størrelse afhænger af den energiklasse, der renoveres til. Alternativt kan der vælges et lån. Der kan lånes op til 100.000 EUR pr. bolig for en energirenovering af hele huset, svarende til knap 750.000 DKK, og i tillæg gives en tilbagebetalingsbonus på 27.500 EUR (ca. 200.000 DKK) beregnet på baggrund af lånets størrelse. En husstand kan dertil låne op til 50.000 EUR for enkelte renoveringstiltag, hvis omkostningerne ved en helhedsenergirenovering, hvor der opgraderes til mindst én energiklasse, er for omfattende. Kilde: www.kfw.de Tyskland, Sverige og Norge er eksempler på lande, der har etableret incitamentsordninger specifikt målrettet mere energieffektive bygninger. Danmark kunne med fordel lære af de positive erfaringer med ordningerne. 2 27

4.2. Energiselskabernes energispareindsats Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie skal i perioden 2016-2020 medvirke til at gennemføre energibesparelser på 10,1 PJ årligt. Det er en reduktion af det oprindelige mål i energiaftalen fra 2012, som lød på 12,2 PJ. i perioden 2016-2020. Selskaberne når deres mål ved at realisere energibesparelser hos slutbrugere af energi blandt andet i erhvervslivet, husholdningerne og den offentlige sektor. Indsatsen er i dag ikke et godt værktøj til at realisere energibesparelser i bygninger med lange levetider, og bør nytænkes. Indsatsen bliver stærkt udvandet, når varmepumper, solvarme mv. inkluderes i højere og højere grad. Dette bør undgås, så indsatsen medfører reelle energibesparelser og ikke anvendes til at støtte konverteringer og energiproduktion. Dertil bør der være større fokus på inddragelse af eksterne aktører, så som håndværkere mv., i indsatsen. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Målret indsatsen mod reelle energibesparelser hos slutbrugeren. Produktionsteknologier og optimering af forsyningsnet bør ikke være en del af indsatsen Undersøg muligheden for en nyindretning af energispareindsatsen, hvor eksterne aktører i højere grad inddrages Anvend evt. Energistyrelsens standardværdikatalog for energibesparelser til at prioritere indsatsen mod bygninger, fx ved at give energibesparelser i bygninger med længere levetid en højere standardværdi Undgå misbrug af ordningen og skab en mere gennemsigtig indsats ved større åbenhed om tilskud FIG. 4.2.1. ENERGISELSKABERNES REALISEREDE ENERGIBESPARELSER I 2015, FORDELT PÅ FORBRUGSSEKTORER 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 33 Ledningsoptimering Produktionserhverv Husholdninger Handel og service 13 11 11 Kollektiv sol Konvertering Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri, 2016 6 Offentlig sektor 3 1 Transport Størstedelen af energiselskabernes energibesparelsesmål i 2015 blev realiseret i produktionserhvervene med 33 %, efterfulgt af husholdningerne med % og handel og service med 13 %. 25 % af "besparelserne" hentes ved støtte til forsyningsteknologier som kollektiv sol, konvertering (fx skift fra oliefyr til fjernvarme) samt ledningsoptimering. Det er uhensigtsmæssigt, da indsatsen bør fokusere på reelle energibesparelser hos slutbrugeren af energi og ikke optimering af produktions og forsyningsleddet. Som det er i dag, er energiselskabernes energispareindsats ikke en særlig god ordning til at få sat gang i de mange energibesparelser, der er ude i bygningerne. Og det er ærgerligt, for vi er som byggebranche mere end klar til at hjælpe med at løfte opgaven, og der er derfor behov for at nytænke indsatsen. - MARTIN SKOU HEIDEMANN, direktør, Skou Gruppen A/S 28

FIG. 4.2.2. ENERGISELSKABERNES REALISEREDE ENERGIBESPARELSER I 2015, FORDELT PÅ TEKNOLOGI Procesudstyr Kedler Klimaskærm Varmeanlæg Belysning Ventilation Elvarme - rumvarme Vinduer Køling Mindre energiforbrugende apparater Trykluft Pumper Elmotorer- og transmission til intern transport Øvrige 1 % 1 % 1 % 0 % 0 % 2 % 4 % 6 % 8 % Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri, 2016 12 % 14 % 14 % 20 % 18 % 0 % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % Energiselskaberne henter størstedelen af deres energisparemål i virksomhedernes procesudstyr med 20 % efterfulgt af kedler med 18 % og klimaskærme med 14 % (ekskl. vinduer). Det er således kun en sjettedel af selskabernes mål, der nås ved at realisere energibesparelser fra energirenovering på trods af potentialerne i dette segment. FIG. 4.2.3. UDVIKLING I KLIMASKÆRM OG VINDUERS SAMLEDE ANDEL AF REALISEREDE ENERGIBESPARELSER, 2012-2015 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % % 20 % 14 % 16 % 2012 2013 2014 2015 Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri, 2016 Klimaskærm og vinduer udgør godt 16 % af energiselskabernes realiserede energibesparelser i 2015. Dette er et markant fald fra 2012, hvor disse besparelser udgjorde % af selskabernes indsats. Faldet tyder på, at energiselskaberne ikke har nok incitament til at fokusere på energibesparelser med lange levetider i bygningers klimaskærm. FIG. 4.2.4 LEVETIDER FOR FORSKELLIGE ENERGIBESPARENDE TILTAG, ANTAL ÅR 50 40 30 20 10 0 Efterisolering af bygningsdele 40 Vinduer, forsatsrammer og koblede rammer 30 30 Varmeanlæg, radiatorer og gulvvarme mv. Varmeproducerende anlæg mv. Kilde: BR15 og Dansk Byggeri, 2016 20 Belysningsarmaturer 15 15 Automatik til varme og klimaanlæg Fugetætningsarbejde 10 Levetiden varierer mellem 10 og 40 år for de forskellige energibesparende tiltag. Efterisolering af bygningsdele har en levetid på hele 40 år, mens vinduer og varmeanlæg mm. har en levetid på 30 år. Derimod har varmeproducerende anlæg mv. kun en levetid på 20 år, og belysningsarmaturer og automatisk varme til klimaanlæg på 15 år. Den lange levetid på energibesparende tiltag ved klimaskærm eller vinduer understreger vigtigheden af at fokusere på disse områder. 29

4.3. Energimærkning af bygninger Energimærkningen indebærer, at bygningen gennemgås af en energikonsulent, der vurderer bygningens energitilstand og placerer bygningen på en skala fra A til G, hvoraf A-kategorien er opdelt i A2020, A2015 og A2010. A2020 udtrykker den højeste energieffektivitet og G den laveste effektivitet. Ordningen synliggør bygningens energiforbrug og giver et hurtigt overblik over de energimæssige forbedringer, som er rentable at gennemføre. Der er et stort kendskab til energimærkningsrapporten blandt boligejerne, og størstedelen af boligejerne er overordnet set tilfredse med energimærkningsrapporten. Det er selvfølgelig vigtigt, at boligejerne kan have tiltro til de oplysninger, der fremgår af energimærket. Energistyrelsens nyeste opgørelse for 2015 viser, at 68 % af de energimærkninger, der er kontrolleret, har haft det korrekt tildelte mærke. Det er en lille forbedring i forhold til andelen i 2013-2014. Men det betyder alligevel, at der var fejl i 32 % af mærkerne, og det er for mange. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Energimærket bør digitalt kunne opdateres efter gennemførte energiforbedringer Som en del af energimærket bør der udarbejdes en langsigtet handlingsplan for bygningens energiforbedringspotentialer Kvaliteten af energimærkerne bør forbedres, blandt andet gennem præcisering af energimærkningshåndbogen og efteruddannelse af energikonsulenterne Energimærkerne bør bruges mere aktivt af pengeinstitutterne ved långivning til bygningsejere i forbindelse med køb og salg af bygninger samt større om- eller tilbygninger FIG. 4.3.1. ANDEL AF ENERGIMÆRKEDE BYGNINGER UD AF DET SAMLEDE ANTAL OPVARMEDE BYGNINGER FORDELT EFTER BYGNINGSTYPE, 2016 Parcelhuse 29 % Række-, kædeog dobbelthuse Etageboliger Stuehuse Kontor, handel, lager, off. adm. mv. 48 % 51 % 16 % 21 % 0 20 40 60 80 100 Anm.: Observationerne er ikke unikke. Dvs. en bygning kan være registreret dobbelt, hvis energimærket er fornyet i perioden 2009-2016, hvilket påvirker procenterne positivt. Kategorien "øvrige" indeholder blandt andet, skoler, hospitaler, døgninstitu tioner mm. Udtrækket er foretaget i oktober 2016. Kilde: Energistyrelsen og Dansk Byggeri Ud af 1.730.000 opvarmede bygninger er 540.000 energimærket siden 2009. Knap 60 % af mærkerne er udstedt til parcelhuse. Alligevel er kun 29 % af alle parcelhuse energimærket. Antallet af energimærkede huse hænger bl.a. sammen med antallet af bolighandler, da det er et lovkrav, at boliger, der sælges eller udlejes, skal energimærkes. Dertil skal alle bygninger på 1.000 mc eller derover regelmæssigt energimærkes. 30

FIG. 4.3.2. ØGET SALGSPRIS VED AT FORBEDRE ENERGIMÆRKET PÅ ET GENNEMSNITSHUS PÅ 100 M c, DKK 2016 350.000 300.000 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 60 F 113 E 161 D 207 C 249 B 297 Anm.: Alle tal er omregnet, så de svarer til et 100 mc hus og skal ses i forhold til et G-mærket hus. Tal i søjlerne viser totaler. Kilde: Copenhagen Economics, 2015 A En boligs energimærke påvirker salgsprisen positivt, selv når der tages højde for andre bolig- og salgskarakteristika. Desto bedre energimærke desto højere boligpris. Den gennemsnitlige gevinst af at forbedre boligen bare én energiklasse er ca. 50.000 kr. Et G-mærket hus der forbedres til E (to klasser), kan således sælges 113.000 kr. dyrere end før renoveringen. FIG. 4.3.3. ENERGIMÆRKETS BETYDNING FOR KØB AF BOLIG, 2016 40 % 30 % 36 % 20 % 10 % 0 % % I høj grad I nogen grad 24 % I mindre grad 18 % Slet ikke 0 % Ved ikke Anm.: Boligejerne er blevet stillet spørgsmålet "I hvilken grad havde energimærkningen betydning for dig, da du købte din bolig?". Kilde: Epinion i samarbejde med Energistyrelsen, 2016 Mere end hver anden boligkøber mener i høj eller nogen grad, at energimærket havde betydning for boligkøbet. Kun under hver femte mente, det slet ikke havde nogen betydning, da de købte bolig. Analysen tager ikke højde for, hvornår boligejerne har købt deres bolig. FIG. 4.3.4. BOLIGEJERNES BRUG AF ENERGI- MÆRKERAPPORTEN, 2016 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 65 % Ja, har læst det hele 10 % 9 % 8 % 8 % Ja, mere Ja, omkring Ja, end halvdelen halvdelen mindre end halvdelen Nej, jeg har ikke læst den Anm.: Boligejerne, der kunne huske at have modtaget energimærkerapporten, er blevet stillet spørgsmålet "Har du læst energimærkerapporten?". Kilde: Epinion i samarbejde med Energistyrelsen, 2016 Godt to ud af tre boligejere, som kunne huske, at de havde modtaget energimærkerapporten, har også læst hele rapporten fra ende til anden. 27 % har læst dele af rapporten, og kun 8 % har ikke læst den. Ud af de adspurgte kunne 88 % huske, at de havde modtaget energimærkerapporten. 31

4.4. Vejledning og rådgivning om energiforbedringer Når en boligejer overvejer at energirenovere sin bygning, er det ofte håndværkerne, der bliver spurgt til råds. Det er derfor vigtigt, at de udførende håndværkere har de rette kompetencer til at vejlede om energibesparelser. Det nationale Videncenter for energibesparelser i bygninger bidrager i høj grad til dette blandt andet ved at levere nye løsninger og viden på et højt kvalificeret niveau til byggebranchen og en række erhvervsskoler. Der er afsat 5 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til videncentret. DANSK BYGGERI ANBEFALER Kvalificeret viden til udvikling af de energifaglige kompetencer i byggebranchen bør vedvarende være tilgængelig for aktørerne inden for byggebranchen Bevillingen til Videncentret for energibesparelser i bygninger bør forlænges efter 2018 Aktører inden for byggebranchen har også mulighed for at efteruddanne sig som energivejledere og/eller BedreBoligrådgivere og dermed styrke deres energifaglige kompetencer. Dertil findes andre tiltag, hvor håndværkere uddannes i energirenoveringsløsninger, fx kommunalt igangsatte initiativer som "grønne håndværkere på Bornholm" og diverse private initiativer. 2 FIG. 4.4.1. UDDANNEDE ENERGIVEJLEDERE FORDELT PÅ KLIMASKÆRM- OG INSTALLATIONS- SPOR 1.035 2.953 Klimaskærm Installation I alt er der 3.988 uddannede energivejledere. Uddannelsen er fordelt på to spor: 1) energivejledning om klimaskærme 2) energivejledning om installationer Ca. tre ud af fire af de uddannede energivejledere (74 %) tager klimaskærmssporet, som er målrettet tømrere, murere, glarmestre og lignende. Anm.: Opgørelse pr. oktober 2016. Kilde: Teknologisk Institut, Energivejledersekretariatet De resterende 26 % tager installationssporet, som er målrettet VVS-installatører, el-installatører mv. FIG. 4.4.2. ANDEL AF BEDREBOLIG-RÅDGIVERE PÅ GODKENDTE BEDREBOLIG-VIRKSOMHEDER 40 % 30 % 34 % 20 % 10 % 0 % 10 % Arkitekter 23 % Ingeniører Byggekonstruktører Anm.: Opgørelse pr. oktober 2016. Kilde: Energistyrelsen 4 % Byggeteknikere 18 % Faglærte håndværkere 5 % 7 % Installatører Andre I oktober 2016 var der 144 godkendte BedreBolig virksomheder, med 167 tilknyttede godkendte BedreBolig-rådgivere. De faglærte håndværkere har taget godt imod uddannelsen med en repræsentation på 18 %. Samlet set er der uddannet knap 400 BedreBoligrådgivere siden uddannelsens start i 2014. 32

FIG. 4.4.3. RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED ENERGIRENOVERING AF BOLIGEN, 2016 Håndværker 37 % Energivejlederuddannet håndværker Energirådgiver fra et energiselskab Energimærkningskonsulent Rådgivende ingeniør Arkitekt BedreBolig-rådgiver Andet Får ikke professionel råd Ved ikke 14 % 10 % 10 % 5 % 2 % 3 % 5 % 20 % 20 % Mere end hver tredje boligejer, der søger råd i forbindelse med energirenovering, spørger en håndværker. Dermed er håndværkeren klart den mest anvendte adgang til rådgivning. Dertil søger 14 % af de adspurgte råd hos en håndværker, der er energivejlederuddannet. 0 10 20 30 40 Anm.: Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2016. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri 10 % benytter en energirådgiver fra et energiselskab og 10 % en energimærkningskonsulent. 33

4.5. Fjernvarmetariffen I takt med at energiforsyningen i højere grad baseres på vedvarende energikilder som vind og sol, får fjernvarmen en ny rolle. Andelen af anlæg, hvor der både produceres el og fjernvarme er faldende, og tendensen vil blive tydeligere, i takt med at andelen af elproduktion fra vind- og solenergi stiger. Prisen på fjernvarmen vil givetvis stige flere steder, når flere og flere fjernvarmeanlæg holder op med at producere el, og kun får deres indtægt fra varmeproduktionen. Samtidig vil bortfaldet af grundbeløbet i 2018 også få fjernvarmepriserne til at stige markant. Det tilskud fjernvarmeværkerne får, gennem grundbeløbet, finansieres via PSO-bidraget på elregningen og støtten var 2,5 mia. kr. i 2015. I mange fjernvarmeselskaber udgør den faste afgift (tarif), der skal betales uanset forbrug, en høj andel af den samlede varmeregning. Ændringer i boligejernes varmeforbrug vil derfor kun slå svagt igennem på varmeregningen. Dette mindsker boligejernes incitament til at energirenovere. Det er derfor nødvendigt at ændre den måde, fjernvarmeværkerne i dag sammensætter deres priser, så forbrugernes incitament til at spare på varmen og energirenovere bliver større. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Der bør sættes et loft på den faste andel af fjernvarmetariffen, så den maksimalt udgør 20 % af den samlede varmeregning. For velkonsoliderede værker bør den faste andel helt afskaffes Der bør etableres en afviklingspulje for urentable fjernvarmeværker FIG. 4.5.1. KRAFTVARMEANDEL AF FJERNVARMEN 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Centrale kraftvarmeanlæg Decentrale kraftvarmeanlæg Sekundære producenter, kraftvarmeanlæg Kilde: Energistyrelsens årsstatistik og Dansk Byggeri I 2015 blev 67,4 % af fjernvarmen produceret sammen med el. I 2000 var andelen 81,6 %, og der er således sket et fald på 14,2 procentpoint. Det er især ude på de decentrale kraftvarmeanlæg, at andelen af fjernvarme, der produceres sammen med el, falder. Sekundære producenter dækker over værker, hvor energiproduktion ikke er den primære aktivitet, for eksempel gartnerier, industrivirksomheder mv. FIG. 4.5.2. ANTAL FJERNVARMEVÆRKER FORDELT PÅ STØRRELSEN AF DEN FASTE ANDEL AF FJERN- VARMETARIFFEN, 2016 200 160 120 80 40 0 0-10 % 11-20 % 21-30 % 31-40 % 41-50 % Mere end 50 % Standard lejlighed Standard enfamiliehus Anm.: Andelen er beregnet ved priser pr. MWh for to hypotetiske boliger: En lejlighed på 75 mc med et årligt varmeforbrug på 15 MWh og et hus på 130 mc med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Opgjort pr. august 2016. Kilde: Energitilsynet.dk og Dansk Byggeri For mere end hvert femte værk ( %) udgør den faste andel mere end 40 % af den samlede pris. Antallet af værker, der har en høj fast andel, er steget fra 113 værker i 2015 til 179 værker i 2016, hvilket svarer til en stigning på ca. 9 procentpoint. Der er få værker, hvor den faste andel udgør en lav procentandel af den samlede pris. For de fleste værker ligger den faste andel mellem 20-40 %. Den faste andel af fjernvarmeprisen er ofte større for enfamiliehuse end lejligheder. 34

4.6. Bygningsreglementets energikrav I bygningsreglementet (BR15) er lavenergiklasse 2015 blevet til et minimumskrav for alt nybyggeri. Det indebærer, at nybyggeri efter BR15 har et energiforbrug, der er 25 % lavere end standardkravene i det tidligere bygningsreglement (BR10). Derudover er der stadig en frivillig bygningsklasse 2020, hvor energiforbruget reduceres med ca. 50 % i forhold til BR10. I forhold til eksisterende bygninger er der indført frivillige energiklasser, som en alternativ metode til overholdelse af de nuværende energikrav ved ombygning eller renovering, Metoden er en overordnet energirammeberegning for hele bygningen svarende til den beregning, der gennemføres for nye bygninger. Tidligt udmeldte energikrav er i høj grad med til at drive innovationen af mere energieffektive byggematerialer og processer. Derfor er det også vigtigt allerede nu at fastsætte rammerne for 2020 og 2025. I forbindelse med fastsættelsen af krav skal det vurderes, om de er privat- og samfundsøkonomisk hensigtsmæssige. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Energikrav til eksisterende bygninger og nybyggeri skal udvikles i samarbejde med byggebranchen, og krav skal meldes ud i god tid, så branchen har mulighed for at udvikle rentable og hensigtsmæssige byggetekniske løsninger Vedvarende energi produceret på eller "nær ved" bygningen skal fortsat være en del af bygningsreglementet for at give fleksibilitet i løsningsmuligheder Bygningsreglementet bør indeholde både komponent- og funktionskrav, da de understøtter hinanden Beregningsgrundlaget for rentabilitetskrav i forbindelse med renovering af bygninger bør revideres Energifaktorerne i bygningsreglementet bør tilpasses i takt med, at energiproduktionen ændres, og CO 2 indholdet i fx el bliver reduceret FIG. 4.6.1. IBRUGTAGNE LAVENERGIBYGNINGERS ANDEL AF DET SAMLEDE ETAGEAREAL 2010-2015 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Bygningsklasse 2020 Lavenergiklasse 2015 og lavenergiklasse 1 Lavenergiklasse 2 Anm.: Lavenergiklasser 1 og 2 er fra det tidligere BR98. Kilde: Energistyrelsen, 2016 Ca. 46 % af det nybyggede areal, der blev taget i brug i 2015, er opført som lavenergibygninger efter den tidligere lavenergiklasse 1 samt den nuværende lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020. Knap halvdelen af det nybyggede areal er således opført efter mere ambitiøse energikrav, end loven foreskrev. BR15, hvor lavenergiklasse 2015 blev minimumskrav, trådte i kraft den 1. juli 2016, så fremadrettet vil alle huse blive opført som lavenergiklasse 2015. 35

FIG. 4.6.2. ENERGIRAMMEN SOM FØLGE AF BYGNINGSKRAV I BYGNINGSREGLEMENTET OVER TID, KWH/M c /ÅR 600 500 400 300 200 100 0 1950 Bygget før BR61 BR77 BR85 BR95 BR06 BR10 BR15 Bygningsklasse 2020 Anm.: Data baserer sig på et regneeksempel på et 180 mc enfamiliehus. Kilde: SBi, 2016 I figuren ses, hvordan rammen for energiforbrug i bygninger er strammet gennem tiden. Beregningsmetoden i bygningsreglementet har ikke ligget fast over tid, hvorfor der som eksempel tages udgangspunkt i et enfamiliehus, der tænkes opført i de enkelte perioder. "Bygningsreglementet er et af de vigtigste instrumenter, når det gælder om at drive innovationen i produkter og processer inden for byggeindustrien. Derfor er det også glædeligt, hvis den gode tradition for udvikling af energikrav i samarbejde med branchen og udmelding af krav i god tid, fortsætter." - MADS STORGAARD MEHLSEN, JNA vinduer og døre - Inwido E-commerce DK, formand Danske Byggerimaterialer 36

5. V edvarende energi og bygninger 37

5.1. Udviklingen i vedvarende energi Der er et godt stykke vej til målet om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, selv om Danmark er nået langt og har en høj andel af vedvarende energi i energiforsyningen. Biomasse står for den største andel af den vedvarende energi i Danmark efterfulgt af vindkraft. Omstillingen af energiforsyningen vil kræve udbygning med både central og lokal vedvarende energiproduktion fx tilknyttet bygninger. En del bygningsejere har allerede valgt at installere solcelleanlæg, solvarme, varmepumper eller husstandsmøller. Det betyder, at borgerne tager aktiv del i den grønne omstilling, og får en større bevidsthed om deres energiforbrug, jf. en analyse fra Deloitte (2012). En af de største barrierer, for at investere i et anlæg til bygningen i dag, er usikkerhed om de økonomiske vilkår. 2 DANSK BYGGERI ANBEFALER Der skal arbejdes med langsigtede og stabile rammevilkår for investering i vedvarende energiløsninger De senere års hyppige ændringer i økonomiske rammebetingelser for vedvarende energianlæg er til stor skade for udbygningen og skal undgås Vedvarende energiproduktion i tilknytning til bygninger skal muliggøres fx via bygningsreglementets bestemmelser Støtteordninger og tilslutningsforhold bør være gennemskuelige for investorerne FIG. 5.1.1. BRUTTOENERGIFORBRUGET FORDELT PÅ BRÆNDSLER, KLIMAKORRIGERET PJ 1.000 800 600 400 200 0 1990 1995 2000 2005 2010 2015 Olie Kul og koks Naturgas Vedvarende energi m.m. Anm.: Bruttoenergiforbrug udtrykker det faktiske energiforbrug korrigeret for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Kilde: Energistyrelsens årsstatistik og Dansk Byggeri I 2015 var andelen af vedvarende energi m.m. 31 % af bruttoenergiforbruget. Dette er en stigning på ca. 6 % i forhold til 2014. Olie udgjorde den største andel med 37 %, efterfulgt af naturgas med en andel på 18 % og kul og koks med en andel på 15 %. Tendensen mod et energisystem der i højere grad er baseret på vedvarende energi fortsætter således, hvilket blandt andet skyldes øget vindkraftproduktion og en stor andel biomasse i energiforsyningen. FIG. 5.1.2. UDVIKLINGEN I ANTALLET AF SOLCELLER OG INSTALLERET KAPACITET Antal, 1.000 100 Antal solceller 80 Effekt kw 60 40 20 0 1. kvt. 2011 1. kvt. 2012 Kilde: Energinet.dk 1. kvt. 2013 1. kvt. 2014 1. kvt. 2015 1. kvt. 2016 Effekt (1.000 kw) 1.000 4. kvt. 2016 800 600 400 200 0 Der ses en kraftig stigning i installeringen af solceller i efteråret 2012, men efter at afregningsvilkårene blev ændret, er antallet af etablerede mindre anlæg nærmest gået i stå. I den seneste opgørelse fra november 2016, er der i alt 95.305 solceller i drift. Disse solceller har en samlet effekt på 793 MW, hvilket ca. svarer til den elkapacitet, et stort kraftværk som Asnæsværket leverer (782 MW el). 38

FIG. 5.1.3. INTERESSE I AT INVESTERE I ET VEDVARENDE ENERGIANLÆG TIL BOLIGEN, 2016 Solceller Solvarme Varmepumper Træpiller- eller træflisfyr Ja, andet Ingen interesse Ved ikke 3 % 1 % 12 % 17 % 20 % 24 % 0 10 20 30 40 Anm.: Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2016. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri 41 % 50 Godt en tredjedel af boligejerne finder det attraktivt at investere i mindst et anlæg. Særligt interessen for solceller er høj, efterfulgt af solvarme og varmepumper. Dertil er der 41 %, der ikke har interesse i at investere, hvilket fx kan skyldes, at bygningen allerede har et anlæg, eller at det er for stor en økonomisk investering. Tallene bag undersøgelsen viser, at % af boligejerne allerede har et vedvarende energianlæg tilknyttet boligen. FIG. 5.1.4. BARRIERER FOR INVESTERINGER I VEDVARENDE ENERGIANLÆG TILKNYTTET BYGNINGEN, 2016 Det er for stor en investering 20 % Stor usikkerhed om investeringens økonomiske vilkår 14 % Bygning/grund egner sig ikke fysisk til et anlæg Manglende tid til at undersøge mulighederne Manglende og uoverskuelig information Løsningerne har for dårlig æstetik Svært at få uvildig rådgivning Andet 3 % 3 % 2 % 1 % 12 % 14 % De største barrierer for at investere i vedvarende energianlæg er ifølge 20 % af de adspurgte, at det er for stor en investering, og ifølge 14 %, at der er stor usikkerhed om de økonomiske vilkår ved investeringen. Ingen større barrierer Ved ikke 14 % 18 % 0 5 10 15 20 25 Anm.: Mulighed for flere svar. Gennemført oktober 2016. Kilde: YouGov og Dansk Byggeri 14 % ser derimod ingen større barrierer. Især de ældre over 65 år siger, at de ikke ser større barrierer, hvorimod de unge mellem 18-34 år ser barrierer, hvilket kan hænge sammen med, at de ældre formodentlig har mere friværdi. "Der er alt for stor uro om de økonomiske rammevilkår for de mindre individuelle vedvarende energianlæg. Der er brug for langt mere stabilitet og gennemsigtighed i vilkårene for de mange bygningsejere, der ønsker at tage del i omstillingen til et samfund baseret på vedvarende energi." - NIELS MOESTRUP, Moestrup ApS, Næstformand VE-Byg 39

5.2. Udfasning af olie- og gasfyr Som led i opfyldelse af målet om fossil uafhængighed i 2050, blev der i 2013 indført et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger, hvor der er egnede alternativer til rådighed. Fra 2016 blev der indført et stop for installation af oliefyr også i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ. Ifølge en undersøgelse fra Ea Energianalyse (2016) har knap 114.000 boliger oliefyr som primæropvarmning. Ca. 25 % af disse skønnes af Energistyrelsen at ligge i områder, der er udlagt til eller er planlagt udlagt til fjernvarme eller naturgas, og dermed vil være omfattet af forbud mod installation af nyt oliefyr. De resterende bygninger ligger i områder uden fjernvarme eller individuel naturgasforsyning som alternativ og omfattes ikke af forbuddet. Alternativet til olie- og gasfyr frem mod 2050 vil ofte være etablering af fjernvarme, installering af varmepumper, træpillefyr og solvarme. 2 FIG. 5.2.1. VARMEINSTALLATIONER I BEBOEDE BOLIGER, 2016, PROCENT 6 5 4 3 6 16 0 Fjernvarme 60 Kilde: Ea Energianalyse og Dansk Byggeri Naturgasfyr Træpille-, halm-, og flisfyr o.l. El (direkte) El (varmepumpe) Oliefyr Træpille- og brændeovne o.l. Andet DANSK BYGGERI ANBEFALER Udskiftning af varmekilde bør kobles med under- søgelse af behov for energirenovering, så den nye varmekilde kan levere det nødvendige varmebehov og dimensioneres korrekt Berørte boligejere bør informeres om de forskellige alternativer til udskiftning af olie- og gasfyr Alternative former for energiforsyning til olie- og gasfyr bør sidestilles afgiftsmæssigt Ca. 1,5 mio. af landets ca. 2,6 mio. beboede boliger opvarmes i dag af fjernvarme. Af de resterende boliger opvarmes ca. 409.000 med naturgasfyr og knap 143.000 med træpille-, halm-, flisfyr o.l. Antallet af boliger der opvarmes med direkte elvarme er på godt 148.000, mens antallet der opvarmes med elvarmepumper udgjorde knap 1.000 i 2016. Boliger opvarmet med oliefyr udgjorde knap 114.000. Ca. 76.000 boliger blev opvarmet med træpilleovne, brændeovne o.l. Over 12.000 boliger har anden opvarmning. Når olie- eller gasfyret skal udskiftes, er det en god ide at tage kontakt til en håndværker, eventuelt en energivejleder/-rådgiver, som kan give et overblik over relevante muligheder. Det bør altid overvejes, om der først skal udføres energibesparende tiltag i klimaskærmen, fx udskiftes vinduer, efterisoleres lofter og vægge, så varmetab minimeres." - JØRN JOHANSEN, direktør Jørn Johansen A/S 40

Yderligere information På www.danskbyggeri.dk/energianalyse kan du læse mere om Byggeriets Energianalyse 2017. Her finder du også et teknisk baggrundsnotat med information om beregningerne bag de enkelte parametre. 2 KONTAKT Politiske Spørgsmål Camilla Damsø Pedersen Chefkonsulent cdp@danskbyggeri.dk Tlf. 72 16 02 24 Mobil 23 28 49 13 Bygge- og energitekniske spørgsmål Niels Strange Chefkonsulent nst@danskbyggeri.dk Tlf. 72 16 01 94 Mobil 40 33 64 94 Analysetekniske spørgsmål Nura Nursen Deveci Økonomisk konsulent nnd@danskbyggeri.dk Tlf. 72 16 01 85 Mobil 26 19 25 55 41

TNS April 2016 BL - Danmarks Almene Boliger Energieffektivisering er mere end 28 energi oktober 014 (NEB 2) non energy benefits ELFORSK FORSKNING & UDVIKLING I EFFEKTIV ENERGIANVENDELSE 12. oktober 2012 12. oktober 2012 23-11-2016 1 Brændeforbrug i Danmark 2015, Undersøgelse af brændeforbruget og antallet af brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og fritidshuse - 23-11-2016 Energistyrelsen 18 november 2015 Indledning Denne update af konjunkturanalysen fokuserer på 2016 og der inden for enkelte faggrupper og enkelte geografiske områder af Danmark er udfordringer med at skaffe kvalificeret 2017. I forhold til analysen fra februar har beskæftigelsen udviklet sig mere positivt end forventet, især inden for nybyggeri. En af årsagerne er, at de store forsinkelser i bygge- trods byggeog anlægsbranchen er en af de brancher, der arbejdskraft. Denne udfordring bliver mere alvorlig på sigt, statistikken medfører, at allerede afsluttede år revideres op, tager flest elever pr. faglært beskæftiget. og vi derfor forventer en senere opjustering af nationalregnskabstallene. ENERGISTYRELSEN JUNI 2015 Beskæftigelsen Vi forventer, at beskæftigelsen i byggeog anlægsbranchen Konjunkturanalysen kort fortalt stiger med 5.000 personer i år, så i alt 160.500 arbejdere, Det økonomiske baggrundstæppe for denne udgave af konjunkturanalysen er mere positivt, end det har været de på sidste side kan beskæftigelsen ses opdelt i hovedområder. funktionærer og mestre er beskæftiget i branchen. I tabel 2 foregående år. Vi er ude af krisen, og der forventes stigende vækst de kommende år. Samtidig er der kommet mere gang Siden 2013 er beskæftigelsen steget markant i byggeog anlægsbranchen. Det skyldes, at der både bliver bygget lidt flere i boligmarkedet, hvilket er essentielt for aktiviteten i byggeog anlægsbranchen. Vi ser samtidig, at beskæftigelsen stiger, boliger, og at der ligeledes har været betydelig aktivitet i og ledigheden falder, samt at der er reallønsfremgang. markedet for reparation og vedligeholdelse samt anlægsmarkedet. Samtidig kan der også have været en tendens til "la- SLUTRAPPORT Bygge- og anlægsbranchen er afhængig af aktiviteten i samfundet, og de forbedrede konjunkturforhold slår igennem i selvom man måske ikke har arbejde til dem hele tiden, i lyset bour hoarding", hvor man holder på sine gode medarbejdere, indeværende analyse, hvor vi forventer fremgang i resten af af, at man forventer at få brug for dem i fremtiden. 2016 og i 2017. I 2017 forventer vi, at beskæftigelsen stiger med i alt 4.500 Fremgangen på boligmarkedet er med til at sparke gang personer. Denne stigning bæres primært af nybyggeriet samt i nybyggeriet af boliger. Sammenholdes det med, at der i markedet for reparation og vedligeholdelse. Beskæftigelsen slutningen af 2016, i 2017 og i 2018 skal bygges ca. 8.200 små ved anlægsvirksomhed forventes at falde med 500 personer. almene boliger til flygtninge, så findes et godt grundlag for stigende aktivitet i nybyggeriet. Det medfører, at der i 2017, FIGUR 1 for første gang siden 2007, ventes at blive bygget mere end 20.000 boliger på et år. På sigt kan der komme usikkerhed på BESKÆFTIGEDE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN 2000-2017 boligmarkedet med baggrund i det nye vurderingssystem, der 1.000 beskæftigede skal indføres og en eventuel omlægning af boligskatten. 200 189,5 190 180 Fremgangen på boligmarkedet har også stor betydning for 170,8 170 165,0 161,4 markedet for reparation og vedligeholdelse, som fortsætter sin 160 159,2 160,5 fremgang i de kommende år. Ganske vist falder aktiviteten fra 150 155,5 den nye grønne Boligjobordning, som fortsætter i 2016 og 2017, 140 143,2 144,4 130 set i forhold til det tidligere mere brede håndværkerfradrag. 120 Samtidig falder aktiviteten fra renovering af almene boliger fra det meget høje niveau, som toppede i 2014. Der er dog stadig tale om et højt niveau i historisk perspektiv. Den generelle Beskæftigede i alt Gennemsnit 2000-2016 konjunkturforbedring i samfundet, koblet med stigende boligpriser og et ekstremt lavt renteniveau, betyder, at vi samlet set Kilde: Danmarks Statistik for 2000-2015. Dansk Byggeris skøn for 2016 og 2017 forventer fremgang inden for reparation og vedligeholdelse. Nybyggeriet Anderledes negativt ser det ud for investeringerne i anlæg. Nybyggeriet ramte bunden i 2014 med 5,1 mio. m² nybyggeri. Her falder investeringer på de statslige veje markant, og nedgangen i anlægsarbejdet bliver ikke opvejet af ny aktivitet på efter stiger omfanget af nybyggeriet yderligere, så det i 2016 Vi forventer, at det vil være steget til 5,3 mio. m² i 2015. Her- andre områder. Der forventes ikke nævneværdig aktivitet fra har et omfang på 5,7 mio. m² og 6,0 mio. m² i 2017. Femernforbindelsen og Storstrømsbroen i prognoseperioden. Det er især byggeriet af boliger, som stiger i 2016 og 2017, men Aktiviteten i byggeog anlægsbranchen findes i alle områder der er også stigninger inden for produktion og administration. Vi forventer ligeledes, at der vil blive påbegyndt mere af Danmark, men inden for hver region er aktiviteten koncentreret i de større byer. Den stigende aktivitet betyder, at offentligt byggeri. Dette kan ses mere detaljeret i tabel 4. www.danskbyggeri.dk Dansk Byggeris konjunkturanalyse update september 2016 1/4 Litteraturliste Aalborg Universitet (2016). Fremtidens byggeri - Nøglen til et omkostningseffektivt og bæredygtigt energisystem Bolius & TNS Gallup (2016). Bolius Boligejeranalyse 2012-2016 Bygningsreglement (2015). Bygningsreglement 2015 Copenhagen Economics (2014). Den almene sektors bidrag til energieffektivitet og tilgængelighed Copenhagen Economics (2015). Giver en god energistandard en højere boligpris Danmarks Statistik (2016) Opgørelse over grønne varer og tjenester Danmarks Statistik (2016). Statistikbanken.dk Dansk Byggeri (2016). Konjunkturupdate september 2016 Deloitte (2012). Solceller energibesparelse og samfundsøkonomi. Dansk Solcelleforening, TEKNIQ, VE-Byg, DS Håndværk & Industri Ea Energianalyse (2016). Brændeforbrug i Danmark 2015 ELFORSK (2016). Adfærd, barrierer og virkemidler. Projekt 346-039 Energinet.dk (2016). Solceller i tal Energistyrelsen (2015). Kortlægning af energisparepotentialer i erhvervslivet. COWI Energistyrelsen (2015). Barrierer i energieffektivisering af erhvervslivet. Userneeds marts 2015 Energistyrelsen (2016). Data fremsendt pr. mail fra Energistyrelsen Energistyrelsen (2016). Energistyrelsens årsstatistik 2015 Energitilsynet (2016). Energitilsynets prisstatistik for fjernvarmeområdet Enova.no (2016). Enova, Vi gir støtte til energi- og klimatiltak, Våre tilbud KfW.de (2016). Housing, home modernisation and energy conservation. Energy-efficient Refurbishment Ministeriet for by, bolig og landdistrikter (2014). Aftale om anvendelsen af Landsbyggefondens midler og effektivisering af den almene boligsektor SBi (2009). Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri. Statens Byggeforskningsinstitut SBi (2010). Danske bygningers energibehov i 2050. Statens Byggeforskningsinstitut SBi (2013). Varmebesparelse ved løbende bygningsrenovering frem til 2050. Statens Byggeforskningsinstitut SBi (2013). Sammenhæng mellem energimærkning og slagspris. Statens Byggeforskningsinstitut SBi (2013). Overholdelse af kravene i bygningsreglementet. Statens Byggeforskningsinstitut SBi (2013). Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger. Statens Byggeforskningsinstitut SBi (2013). Fremtidssikring af komponentkrav. Statens Byggeforskningsinstitut SBi (2016). Parcelhusatlas En kortlægning af danske parcelhuse og deres ejere. Statens Byggeforsknings- institut Skatteverket.se (2016). Så här fungerar rot- och rutavdraget Teknologisk Institut (2016). Data fremsendt pr. mail fra Energivejledersekretariatet, oktober 2016 YouGov og Dansk Byggeri (2016). Spørgeskemaunder- søgelse udført november 2016 VÆRKTØJER s Boligejeranalyse 2016 s Boligejernes Videncenter ADFÆRD, BARRIERER OG VIRKEMIDLER Bolius Boligejeranalyse 2016 SBi 2010:56 Danske bygningers energibehov i 2050 Den almene sektors bidrag til klimamål og tilgængelighed ENERGIEFFEKTIVISERING MEDFØRER OFTE SIDEEFFEKTER UD OVER SELVE ENERGIBESPARELSEN. NYT VÆRKTØJ GØR DET NU MULIGT AT BEREGNE DISSE OG DERMED VISE DEN SAMLE- DE VÆRDI AF ET ENERGIEFFEKTIVISERINGSPROJEKT. Projekt 346-039 SBi 2013:05 Incitamenter og virkemidler til fremme af energibesparelser i bygninger Netværk for energirenovering SBi 2013:02 Overholdelse af kravene i bygningsreglementet Netværk for energirenovering SBi 2009:05 SBi 2013:03 Potentielle energibesparelser Fremtidssikring af i det eksisterende byggeri komponentkrav Netværk for energirenovering Nye udfordringer for Solceller det almene boligbyggeri energibesparelse og samfundsøkonomi Dansk Solcelleforening TEKNIQ VEbyg DS Håndværk og Industri Solceller energibesparelse og samfundsøkonomi Dansk Solcelleforening TEKNIQ VEbyg DS Håndværk og Industri SBi 2013:06 PARCELHUSATLAS SBi 2013:08 EN KORTLÆGNING AF DANSKE PARCELHUSE OG DERES EJERE Sammenhæng mellem Varmebesparelse ved løbende energimærkning og salgspris SBI 2016:16 bygningsrenovering frem til 2050 Netværk for energirenovering Netværk for energirenovering Brændeforbrug i Danmark 2015 Undersøgelse af brændeforbruget og antallet af brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og fritidshuse Giver en god energistandard en højere boligpris? Sammenfattende rapport Konjunkturanalyse update September 2016 KORTLÆGNING AF ENERGISPAREPOTENTIALER I ERHVERVSLIVET 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016S 2017S 42