LOKALPLAN NR. 288 med tillæg nr. 1 SAGA-KARREEN II

LOKALPLAN NR. 288 med tillæg nr. 1 SAGA-KARREEN II Lokalplan nr. 288 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 18. juni 1997, endelig bekendtgjort den 11. juli 1997 og tinglyst den 22. juni 1998. Lokalplan nr. 288-1 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 27. maj 2004, endelig bekendtgjort den 7. juli 2004 og tinglyst den 31. januar 2005. Københavns Kommune

INDHOLD BAGGRUND FOR LOKALPLANTILLÆGGET... 3 HVORFOR LOKALPLANTILLÆG... 3 GÆLDENDE LOKALPLAN... 3 KRAV OM HELÅRSBOLIGER I LOKALPLANER... 5 LOKALPLANTILLÆGGET... 5 KOMMUNEPLAN 2001... 5 AKTUEL EJENDOM... 6 MILJØFORHOLD M.V.... 6 LOKALPLANTILLÆG... 7 1. FORMÅL... 7 2. OMRÅDE... 7 3. ANVENDELSE... 7 4. RETSVIRKNINGER... 7 5. OPHÆVELSE AF BESTEMMELSER I LOKALPLAN NR. 288... 8 TEGNING NR.1... 9 LOKALPLAN NR. 288... 10 2 LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune

BAGGRUND FOR LOKALPLANTILLÆGGET Luftfoto af lokalplanområdet, JW luftfoto. Hvorfor lokalplantillæg I Kommuneplan 2001 er det anført, at nye boliger som udgangspunkt skal være helårsboliger. Ældre lokalplaner, herunder lokalplan nr. 288 Saga-karreen II, indeholder ikke bestemmelser om, at boliger skal være helårsboliger. Inden for dette lokalplanområde er der et aktuelt ønske om at opføre en boligbebyggelse. I overensstemmelse med intentionerne i kommuneplanen er det besluttet, at der skal udarbejdes et tillæg til den gældende lokalplan, som sikrer, at nye boliger bliver helårsboliger. Gældende lokalplan Lokalplan nr. 288 er udarbejdet med det formål at udgøre det planmæssige grundlag for byfornyelsesbeslutninger i overensstemmelse med handlingsplanen for byfornyelsen på det indre Vesterbro. Med områdets nære beliggenhed ved LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune 3

BAGGRUND FOR LOKALPLANTILLÆGGET, fortsat City og Hovedbanegården skal der lægges vægt på områdets funktion som et blandet bolig- og serviceerhvervsområde. Lokalplanen skal endvidere sikre, at eventuel ny randbebyggelse skal opføres efter en principiel bebyggelsesplan, der respekterer bebyggelsesstrukturen, tilgodeser hensynet til acceptable lysforhold og muliggør etablering af store, sammenhængende friarealer. Lokalplanen fastlægger området til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, samt håndværk og andre virksomheder, der efter forvaltningens skøn naturligt kan indpasses i området. Fordelingen af bolig- og erhvervsanvendelsen skal ske efter de retningslinier, som er vist på tegningen. Bebyggelsens ydre fremtræden skal være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter. I henhold til lokalplanen skal nyt lejlighedsbyggeri indrettes overvejende med familieboliger. Der er ikke i lokalplanen fastsat krav om helårsboliger eller lejlighedsstørrelser angivet i m 2. 4 LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune

BAGGRUND FOR LOKALPLANTILLÆGGET, fortsat I kommuneplanens hovedstruktur anføres, at ny boligbyggeri som udgangspunkt skal være helårsboliger og primært bestå af store familieegnede boliger. Det fremgår endvidere af kommuneplanens generelle rammer for områder til boliger og serviceerhverv, at der i lokalplaner kan stilles krav om boligernes stør- Krav om helårsboliger i lokalplaner Viktoriagade 5 set fra gaden. Lokalplantillægget I Borgerrepræsentationens møde den 2. november 2000 blev det vedtaget, at det i Kommuneplan 2001 skulle fastslås, at nye boliger i København som udgangspunkt skal være helårsboliger, og at alle nye lokalplanforslag, der muliggør etablering af boliger, som udgangspunkt definerer alle boliger som helårsboliger. Der er efterfølgende foretaget en gennemgang af gældende lokalplaner i Indre By/Christianshavn og havneområderne. I gennemgangen nævnes 5 områder, heraf 4 i Indre By og ét i havnen, hvor det kunne være aktuelt at udarbejde lokalplantillæg alene med bestemmelse om, at boliger skal etableres som helårsboliger. Det samlede uudnyttede boligareal i disse lokalplaner er ca. 42.000 m 2, hvoraf ca. 40.000 m 2 med endelig vedtagelse i Borgerrepræsentationen den 11. juni 2003 af tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 310 Teglværkshavnen er sikret som helårsboliger. Herudover nævnes muligheden for i konkrete tilfælde at nedlægge forbud i henhold til planlovens 14 og efterfølgende at udarbejde tillæg til lokalplanen. Bygge- og Teknikudvalget har i september 2003 drøftet spørgsmålet vedrørende ferieboliger i byfornyede ejendomme i anledning af indretning af ferieboliger i nybyggeri på en ejendom på Gasværksvej. Som konsekvens heraf er udarbejdet heromhandlende tillæg til lokalplan nr. 288 Saga-karreen II med krav om helårsboliger, idet der er aktuel mulighed for opførelse af nybyggeri, jf. nedenfor. Endvidere indeholder tillægget, i lighed med de seneste lokalplaner, som muliggør opførelse af boligbebyggelse, bestemmelser om bl.a. mindste lejlighedsgennemsnit og om minimumsstørrelse af lejlighederne. Kommuneplan 2001 Viktoriagade set fra gården. LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune 5

BAGGRUND FOR LOKALPLANTILLÆGGET, fortsat relse samt helårsstatus. Aktuel ejendom Ejendommen Viktoriagade 5 ligger i Saga-karreen og er dermed omfattet af lokalplan nr. 288 og byfornyelsesbeslutning vedtaget af Borgerrepræsentationen den 19. juni 1997. Et tillæg til byfornyelsesbeslutningen om nedrivning af forhuset er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 3. oktober 2002. Det er ejeren selv, der har stået for nedrivning af forhuset samt opførelse af den nye bebyggelse. I henhold til lokalplan nr. 288 kan der opføres en randbebyggelse i 4 etager med udnyttet tagetage. Nyt lejlighedsbyggeri skal indrettes overvejende med familieboliger, og stueetagen må indrettes boliger eller til publikumsorienterede serviceerhverv samt andre serviceerhverv, håndværk mv., der er forenelig med områdets anvendelse til boliger og serviceerhverv. Nybyggeriet kan få et etageareal på ca. 1.100 m 2, og der kan indrettes 8-10 lejligheder afhængig af anvendelsen af stueetagen. Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser om helårsboliger. Den eksisterende bebyggelse på ejendommen er under nedrivning. Miljøforhold m.v. Pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri, kan bestilles på Internettet www.planogarkitektur.kk.dk eller rekvireres hos Miljøkontrollen eller Plan & Arkitektur. Københavns Kommune har besluttet, at der skal tænkes miljørigtigt i forbindelse med byfornyelse og nybyggeri. Borgerrepræsentationen har den 1. marts 2001 tiltrådt den reviderede udgave af pjecen Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Baggrunden for pjecen var et ønske om, at der lægges vægt på miljø- og ressourcemæssige forhold, når der bygges, og at der arbejdes for en bæredygtig udvikling i dialog med befolkningen. Pjecen berører emnerne miljørigtig projektering, vand, varme, el/gas, affald, materialer og grønne områder. Inden for hvert emne opstilles en række minimumskrav, anbefalinger og visioner. Minimumskravene i pjecen skal følges i forbindelse med byfornyelse, støttet byggeri samt kommunalt byggeri, mens private opfordres til at hente ideer herfra. Adresser på kommunale og statslige instanser, hvor der kan hentes oplysninger i forbindelse med miljøorienteret nybyggeri fremgår af pjecen, der udleveres i Miljøkontrollen og Plan & Arkitektur. 6 LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune

LOKALPLANTILLÆG I henhold til lov om planlægning fastsættes herved følgende bestemmelser for området begrænset af Vesterbrogade, Helgolandsgade, Istedgade, Abel Cathrines Gade og Viktoriagade. 1. FORMÅL Lokalplantillægget skal sikre, at boliger er helårsboliger, og præcisere anvendelsen til familieboliger ved minimumskrav til boligstørrelser. 2. OMRÅDE Lokalplantillægsområdet afgrænses som lokalplan nr. 288 som vist på lokalplantegning nr. 1 og omfatter ejendommene matr. nr. 72d, 73, 73b, 74, 77a, 162, 170, 178, 232, 377, 630, 702, 728, 729, 744, 754, 755, 756, 757, 758, 759, 760, 781, 1247 og 1318 Udenbys Vester Kvarter, København, umatrikuleret offentligt vejareal ibid., (Maria Kirkeplads) samt alle parceller, der efter den 1. november 2003 udstykkes i området. 3. ANVENDELSE Boliger skal være helårsboliger. Nye boliger skal i gennemsnit have et bruttoetageareal på mindst 95 m 2, og ingen boliger må være mindre end 75 m 2. Bestemmelserne gælder for hver ejendom under ét. Opdeling af eksisterende boliger må kun finde sted ved overholdelse af disse arealkrav. Ved sammenlægning af eksisterende boliger og indretning af boliger i eksisterende tagetager skal disse krav opfyldes i videst muligt omfang. Boliger for unge, ældre og personer med handicap samt socialt betingede bofællesskaber er, såfremt de opføres efter gældende lovgivning herom, undtaget fra bestemmelserne om boligstørrelser. Kommentar Krav om helårsbeboelse medfører, at det er i strid med lokalplanen at anvende boligen til eksempelvis feriebolig. Folkeregistertilmelding på adressen vil normalt opfylde kravet om helårsbeboelse. 4. RETSVIRKNINGER I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune 7

5. OPHÆVELSE AF BESTEMMELSER I LOKALPLAN NR. 288 Lokalplantillægget ophæver 3, stk. 3, første afsnit i lokalplan nr. 288 tinglyst den 22. juni 1998. Kommentarer af generel karakter På tidspunktet for lokalplanens tilvejebringelse er seneste udgave af planloven trykt som lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. september 2002. Bygge- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune har påtaleret for overtrædelse af bestemmelserne i lokalplanen. I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelser i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer meddeles af Bygge- og Teknikudvalget i Københavns Kommune. Lokalplan nr. 288-1 er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 27. maj 2004 og bekendtgjort den 7. juli 2004. Bygge- og Teknikforvaltningen, den 28. januar 2005. Peter Høiriis Nielsen kontorchef /Annette Hansen fuldmægtig KØBENHAVNS BYRET Indført den 31/1-2005 Lyst under nr. 18397 Jette Seiersen 8 LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune

TEGNING NR. 1 LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune 9

Københavns Kommune Lokalplan nr. 288 Lokalplan for området begrænset af Vesterbrogade, Helgolandsgade, Istedgade, Abel Cathrines Gade og Viktoriagade. I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 746 af 16. august 1994) fastsættes herved følgende bestemmelser for området. 1. Formål Formålet med lokalplanen er at tilgodese bl.a. følgende hensyn: - Lokalplanen skal udgøre plangrundlaget for byfornyelsesbeslutninger i overensstemmelse med handlingsplanen for byfornyelsen på det indre Vesterbro. - Med baggrund i karreens beliggenhed nær City og Hovedbanegården skal der lægges vægt på områdets funktion som et blandet bolig- og serviceerhvervsområde, herunder bl.a. med hoteller. Erhverv skal primært placeres nær ved Vesterbrogade. - Vesterbrogade og Istedgade skal opretholdes som butiksstrøg. - Karreens karakteristiske bebyggelsesstruktur med sluttet randbebyggelse i 4-5 etager samt udnyttet tagetage og med åbninger ved Maria Kirke og Abel Cathrines Stiftelse og en vis opdelende bebyggelse i det meget store gårdrum ønskes videreført bl.a. således, at der kan opføres et bygningskompleks til boliger og erhverv i karreens centrale del i sammenhæng med randbebyggelsen mod Vesterbrogade. - Størstedelen af den eksisterende randbebyggelse bidrager til et værdifuldt gadebillede, der så vidt muligt skal bevares. Eventuel ny randbebyggelse og det nævnte bygningskompleks i karreens centrale del skal opføres efter en principiel bebyggelsesplan, der respekterer bebyggelsesstrukturen, tilgodeser hensynet til acceptable lysforhold og muliggør etablering af store, sammenhængende friarealer. - Eventuel ny randbebyggelse skal indpasses i gadebilledet og skal sammen med nybyggeri i karreens centrale del ved proportionering af facader, herunder vinduer, og ved valg af materialer, farver og lignende harmonere med omgivelserne. - Ved renovering af eksisterende bebyggelse skal der kunne tages funktions- og byøkologiske hensyn, og der skal således på gårdsiden kunne påbygges installationstårne, glasinddækninger, altaner og lignende. - De nuværende friarealer skal forbedres med hensyn til lysforhold, sammenhæng mellem arealerne og indretning. Der skal kunne etableres mindre, byøkologiske anlæg i gårdrummet. 2. Område Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede tegning nr. 27.136 og omfatter ejendommene matr.nr.ne 72d, 73, 73B, 74, 75, 76A, 77A, 162, 170, 178, 232, 377, 630, 702, 728, 729, 744, 754, 755, 756, 757, 758, 759, 760, 781, 1247 og 1318 Udenbys Vester Kvarter, København, umatrikuleret offentligt vejareal ibid. (Maria Kirkeplads) samt alle parceller, der efter den 1. december 1996 udstykkes i området. 3. Anvendelse Stk.1. Området fastlægges til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, samt håndværk og andre virksomheder, der efter Magistratens skøn naturligt kan indpasses i området. Endvidere kan der efter Magistratens nærmere godkendelse indrettes kollektive anlæg og institutioner, herunder vuggestuer og børnehaver, samt andre sociale, kulturelle og miljømæssige servicefunk 10 LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune

tioner, der er forenelige med områdets anvendelse til boliger og serviceerhverv. Der må ikke udøves virksomhed, der i mere end ubetydelig grad kan medføre forurening. Stk. 2. Fordelingen af bolig- og erhvervsanvendelsen skal ske efter følgende retningslinier, jf. tegning nr. 27.136: a) Den på tegningen med åben enkeltskravering viste bebyggelse fastlægges til boliger, jf. dog pkt. e). b) Den på tegningen med tæt enkeltskravering viste bebyggelse fastlægges til boliger og erhverv. Mod Vesterbrogade skal stueetagen og 1. sal anvendes til erhverv, 2. sal må anvendes til boliger eller erhverv, og de øvrige etager skal anvendes til boliger. I den øvrige bebyggelse skal stueetagen anvendes til erhverv, 1. sal må anvendes til boliger eller erhverv, og de øvrige etager skal anvendes til boliger. c) Den på tegningen med tæt krydsskravering viste bebyggelse fastlægges til erhverv. Magistraten kan tillade, at der i bebyggelsens øvre etager indrettes enkelte boliger. d) Den på tegningen med åben krydsskravering viste bebyggelse skal anvendes til hotel eller boliger, jf. dog pkt. e). e) I forhusene mod Vesterbrogade og Istedgade fastlægges den nederste etage - stueetagen eller kælderetagen, hvor dennes loft ligger mere end 1,25 m over gadeniveau - til publikumsorienterede serviceerhverv, såsom butikker, restauranter og lignende. Mod Vesterbrogade må denne etage ikke anvendes til liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende. Uanset denne bestemmelse kan Magistraten (Plan- og Ejendomsdirektoratet) i særlige tilfælde - hvor den pågældende virksomhed udøves efter principper, som i særlig grad er publikumsorienterede - tillade indretning af sådan virksomhed. I bebyggelsen i øvrigt må den nederste etage anvendes til publikumsorienterede serviceerhverv samt andre serviceerhverv, håndværk m.v., der er forenelige med områdets anvendelse til boliger og serviceerhverv. f) Der må indrettes én dagligvarebutiksenhed med et bruttoetageareal på højst 3.000 m². De øvrige butiksenheders størrelse må ikke overstige 500 m² bruttoetageareal. For karreen som helhed må det samlede bruttoetageareal til butiksformål ikke overstige 7.000 m². g) Erhverv må ikke uden Magistratens særlige samtykke indrettes over etager med boliger, og boliger må tilsvarende ikke indrettes under etager med erhverv. Stk. 3. Nyt lejlighedsbyggeri skal indrettes overvejende med familieboliger. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring kan Magistraten stille krav om, at lejligheder sammenlægges. Stk. 4. I forbindelse med nyt boligbyggeri skal der efter Magistratens nærmere godkendelse opføres eller indrettes fællesanlæg for bebyggelsens beboere. 4. Vejforhold Stk. 1. De eksisterende vejlinier opretholdes, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Der fastlægges 3 m hjørneafskæringer. Stk. 3. Maria Kirkeplads, vist med gråtone på tegning nr. 27.136, kan helt eller delvis nedlægges som offentlig vej, når forudsætningerne herfor er til stede. Stk. 4. Tilkørsel til underjordiske parkeringsanlæg skal ske direkte fra Vesterbrogade. 5. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 1. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 200. Stk. 2. Eksisterende randbebyggelse, der indgår i bevaringsværdig sammenhæng - på tegning nr. 27.137 vist med tæt krydsskravering - må kun nedrives efter Magistratens særlige tilladelse eller efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring. LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune 11

Eksisterende bebyggelse i øvrigt, der bibeholdes efter beslutning af 19. juni 1997 truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring, er på tegningen vist med tæt enkeltskravering. Stk. 3. Eventuel ny bebyggelse til erstatning for den i stk. 2 nævnte randbebyggelse skal opføres i princippet som sluttet bebyggelse i vejlinien svarende til den eksisterende randbebyggelse samt bebyggelsen på begge sider af Abel Cathrines Stiftelse og østsiden af Maria Kirkeplads. Bebyggelsen skal opføres i 4 etager samt udnyttet tagetage mod Viktoriagade og Abel Cathrines Gade og i 5 etager samt udnyttet tagetage mod Vesterbrogade, Helgolandsgade, Istedgade og Maria Kirkeplads. Husdybden må mod Vesterbrogade ikke overstige ca. 12 m og mod de øvrige gader ikke ca. 10 m. Ny bebyggelse i øvrigt skal opføres inden for de på tegningen med åben krydsskravering viste byggefelter i højst én etage og i 4 eller 5 etager samt udnyttet tagetage som angivet på tegningen. Husdybden over stueplanet må ikke overstige ca. 14 m for bebyggelse til erhverv og ikke ca. 11 m for bebyggelse til boliger. Højden af en eventuel trempel må ikke overstige ca. 1 m. Uanset disse bestemmelser kan Magistraten tillade, at der bygges om hjørner med samme etageantal. Desuden skal husdybden og gesimshøjden ved sammenbygning i skel efter Magistratens nærmere godkendelse tilpasses husdybden og gesimshøjden på naboejendommen. Som bebyggelsesplan fastlægges ud over den i medfør af ovenstående bestemmelser fastlagte bebyggelse også den på tegningen med gråtone viste bebyggelse, der er fredet (Abel Cathrines Stiftelse) eller beskyttet i henhold til lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde m.v. (Maria Kirke), jf. i øvrigt 11. Stk. 4. Uanset stk.erne 1 og 3 samt 9, stk. 1, kan der på gårdsiden af eksisterende randbebyggelse tillades påbygning af installationstårne, glasinddækninger og lignende, hvor det er begrundet i økologiske og/eller funktionelle forhold, samtidig med at det findes forsvarligt ud fra arkitektoniske og lysmæssige hensyn. Der kan endvidere indrettes beboelse i eksisterende tagetager i randbebyggelsen. Det er en forudsætning, at ejendommen indgår i et fællesgårdanlæg med tilfredsstillende opholdsarealer, jf. i øvrigt 9. Stk. 5. Ud over den bebyggelse, der er fastlagt i stk. 3, kan der opføres enkelte mindre bygninger til fællesanlæg, herunder byøkologiske anlæg, i gårdrummet. Stk. 6. Magistraten kan tillade enkelte mindre, arkitektonisk begrundede afvigelser fra bebyggelsesplan, etageantal og husdybder fastsat i stk. 3. 6. Bebyggelsens ydre fremtræden Stk. 1. Bygningerne skal med hensyn til materialer, udformning, farve og øvrige ydre fremtræden efter Magistratens skøn være samstemmende med omgivelserne og områdets karakter, og eksisterende bebyggelse må i nævnte henseender ikke ændres uden Magistratens tilladelse. Stk. 2. For eksisterende randbebyggelse gælder særligt: a) Ændringer af gadefacader skal udføres således, at der efter Magistratens skøn tilvejebringes en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende gadefacades arkitektoniske særpræg, herunder i forhold til karakteristiske lodrette og vandrette inddelinger af facaden. Endvidere skal arkitektoniske detaljer, såsom vinduer, gesimser, bånd, vindues- og dørindfatninger og lignende udformes under hensyntagen til facadens udtryk. b) Eksisterende vinduer i facader skal i tilfælde af udskiftning erstattes med sidehængte, udadgående dannebrogsvinduer af træ og de heraf afledte typer, jf. dog stk. 4 om butiksvinduer. For bygninger opført med vinduer af anden type skal denne type dog respekteres. Glas skal være planglas. c) Opholdsaltaner må kun etableres på gårdsiden. d) Magistraten kan tillade etableret tagterrasser mod gårdsiden, i hvilken forbindelse tagfladen mod gaden dog ikke må ændres. Ved udnyttelse af tagetagen skal denne mod gadesiden forsynes med kviste eller lignende opbygninger. Udformningen skal godkendes 12 LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune

e) Permanent fritstående gavle skal behandles som facader. Stk. 3. For ny bebyggelse gælder særligt: a) Bebyggelsen skal opdeles i facadeenheder med længder, der efter Magistratens skøn harmonerer med facadelængderne på den pågældende gadestrækning. Facaderne skal endvidere harmonere med nabobebyggelserne med hensyn til facadeudtryk og skal i øvrigt udformes med passende variation efter Magistratens skøn. Permanent fritstående gavle skal behandles som facader. b) Vinduer skal harmonere med naboejendommenes vinduer med hensyn til placering, størrelse, proportioner og udformning i øvrigt. c) Tage skal udformes som sadeltage eller med anden form for tagopbygning, der efter Magistratens skøn harmonerer med tagformerne på karreens eksisterende randbebyggelse og med tagformerne på den øvrige omgivende bebyggelse. Udnyttede tagetager skal fortrinsvis udføres med kviste eller lignende opbygninger mod gadesiden. Udformningen skal godkendes af Magistraten. d) Uanset pkt.erne a), b) og c) kan Magistraten tillade en anden facade- og tagudformning, såfremt en sådan udformning vil tilføre gadebilledet eller gårdrummet en særlig arkitektonisk kvalitet. e) Opgange i boligbebyggelse skal forsynes med adgang til begge facader. f) Boliger skal i videst muligt omfang forsynes med opholdsaltaner. Eventuelle opholdsaltaner mod gade skal udføres som indeliggende opholdsaltaner med brystninger, der flugter med facaderne eller med et lodret altan/ karnapmotiv efter Magistratens nærmere bestemmelse. Stk. 4. Faste baldakiner må kun opsættes i særlige tilfælde, såfremt der efter Magistratens skøn kan opnås en god helhedsvirkning og sammenhæng med facadens øvrige udformning. Der må ikke etableres sammenhængende butiksfacader, der rækker ud over den enkelte bygningsenhed. Butiksfacader skal fremtræde med udstillingsvinduer. Vinduer må ikke blændes ved tilklæbning eller lignende således, at de får karakter af facadebeklædning. Stk. 5. Skiltning, reklamering og facadebelysning samt opsætning af markiser, udhængsskabe og andet facadeudstyr må ikke finde sted uden Magistratens godkendelse. Skilte, reklamer, lysinstallationer, markiser, udhængsskabe og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver, skrifttyper og lignende udformes således, at der efter Magistratens skøn opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende bygnings arkitektoniske karakter i bybilledet. Facade- og reklamebelysning samt lysskilte må ikke være til ulempe for omgivelserne eller virke skæmmende i forhold til gadebilledets karakter og den pågældende bygnings arkitektoniske udtryk. Stk. 6. Ibrugtagning af bebyggelse kan efter Magistratens nærmere bestemmelse betinges af etablering af fællesantenneanlæg - hvis placering og udformning skal godkendes af Magistraten - eller tilslutning til et godkendt fællesantenneanlæg. 7. Foranstaltninger mod forureningsgener * ) Stk. 1. Bebyggelse skal efter Magistratens nærmere godkendelse i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav placeres (jf. dog 5, stk. 3), udføres og indrettes således, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes * ) Opmærksomheden skal henledes på, at dele af lokalplanområdet er tidligere erhvervsgrunde, hvor man har erfaring for, at forurening af undergrunden kan have fundet sted. I henhold til 19 i lov om affaldsdepoter (lovbekendtgørelse nr. 939 af 27. oktober 1996) skal enhver ejer eller bruger af en ejendom, der på denne opdager et affaldsdepot eller en forurening af jorden, underrette kommunalbestyrelsen (Miljøkontrollen) herom. I henhold til samme lovs 20 skal arbejdet standses, såfremt der under et bygge- eller jordarbejde konstateres et affaldsdepot eller en forurening af jorden, og arbejdet kan først LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune 13

mod støj og anden forurening fra vej. Det indendørs støjniveau i lokaler til administration, liberale erhverv og lignende må ikke overstige 35 db(a).** ) Stk. 2. I forbindelse med ombygning af boligbebyggelse efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring kan Magistraten stille krav om, at bebyggelsen i overensstemmelse med miljømyndighedernes krav isoleres mod støj.** ) 8. Kollektiv varmeforsyning Bebyggelse må ikke tages i brug, før bebyggelsen efter Magistratens nærmere anvisning er tilsluttet Københavns Belysningsvæsens fjernvarmesystem. Alternativ energiforsyning i større ejendomme forudsætter dispensation i henhold til varmeforsyningslovgivningen. gets friarealer til ophold. Arealer til af- og pålæsning bør etableres i tilknytning til virksomheden og så vidt muligt på de friarealmæssigt mindst attraktive arealer. Stk. 3. Opholdsarealer og parkeringsanlæg skal efter Magistratens nærmere bestemmelse indgå i fællesanlæg. Stk. 4. Adgangs- og opholdsarealer skal udformes således, at de tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne. Stk. 5. Træer skal bevares i videst muligt omfang. 10. Ledninger Der forudsættes tinglyst fornødne deklarationer vedrørende sikring m.v. af ledninger. 9. Ubebyggede arealer Stk. 1. Friarealet (ekskl. parkerings- og tilkørselsareal) skal være af størrelsesordenen 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af erhvervsetagearealet og skal i videst muligt omfang anlægges som opholdsarealer for beboere og brugere efter Magistratens nærmere godkendelse. Opholdsarealer anlagt på overdækket stueplan, jf. 5, stk. 3, kan medregnes i friarealet. Stk. 2. Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m 2 etageareal. Parkeringen må ikke indrettes på terræn, men skal etableres i underjordisk anlæg eller eventuelt andetsteds i kvarteret efter Magistratens nærmere bestemmelse. Der kan dog i overensstemmelse med en gårdanlægsplan efter beslutning truffet i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring indrettes parkering i begrænset omfang til brug for erhvervsdrivende i karreen. Det er en forudsætning herfor, at parkeringen er nødvendig for virksomhedens drift, og at den ikke er til hinder for en hensigtsmæssig udnyttelse af gårdanlæg- 11. Tilladelse fra andre myndigheder Uanset foranstående bestemmelser må der ikke: a) Igangsættes arbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, for bebyggelse, som er fredet i henhold til lov om bygningsfredning, før der er opnået tilladelse hertil fra fredningsmyndighederne. b) Foretages udvidelse eller ombygning af Maria Kirke uden tilladelse fra Kirkeministeriet, jf. bestemmelserne herom i lov om Folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. 12. Matrikulære forhold m.v. Efterhånden som forholdene gør det påkrævet, må der i overensstemmelse med lovgivningens regler foretages sådanne omlægninger af ejendomsgrænser og andre foranstaltninger, som efter Magistratens skøn må anses for nødvendige til gennemførelse af den fastlagte bebyggelse. ** ) Jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984, Trafikstøj i boligområder 14 LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune

13. Retsvirkninger I henhold til planlovens 18 må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, jf. dog lokalplanens 15. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel bebyggelsen som anvendelsen ikke strider mod de i givne byggetilladelser tagne forbehold og i øvrigt er lovlig. 14. Påtaleret Københavns Magistrat har påtaleret for overtrædelse af bestemmelserne i nærværende lokalplan. 15. Dispensationer I henhold til planlovens 19, stk. 1, kan der dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation meddeles af Den Samlede Magistrat. 16. Delvis ophævelse af lokalplaner Stk. 1. Lokalplan nr. 178 ( Vesterbrogade ), tinglyst den 27. august 1991, ophæves for så vidt angår ejendommene matr.nr.ne 73, 73B, 74, 75, 76A, 77A, 162, 232, 754, 755 og 756 Udenbys Vester Kvarter, København. Stk. 2. Lokalplan nr. 250 ( Istedgade ), tinglyst den 16. oktober 1996, ophæves for så vidt angår ejendommene matr.nr.ne 702, 759 og 760 Udenbys Vester Kvarter, København. Nærværende lokalplan med indhæftede planer nr.ne 27.136 og 27.137 er vedtaget af Borgerrepræsentationen i mødet den 18./19. juni 1997 og endeligt bekendtgjort den 11. juli 1997. Bygge- og Teknikforvaltningen, den 22. juni 1998 Peter Høiriis Nielsen kontorchef /Bjarne Raahauge fuldmægtig KØBENHAVNS BYRET Indført den 22.06.1998 Lyst under nr. 85340 K. Dimon LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune 15

16 LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune

LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune 17

18 LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune

LOKALPLAN NR. 288-1 SAGA-KARREEN II Københavns Kommune 19

Københavns Kommune Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Rådhuspladsen 77 1550 København V telefon: 33 66 12 90 E-mail:planogarkitektur@btf.kk.dk www.planogarkitektur.kk.dk