Forretningsmodel for (Holdfællesskabets navn) Formål og målsætninger: (Holdfællesskabets navn) er et samarbejde mellem Team Haderslev KFUM (THK) og Vojens Håndboldforening (VHF). Holdfællesskabet har til formål at stå for talentudvikling og fastholdelse af U14, U16 og U18 spillere i Haderslev Kommune i overensstemmelse med de samarbejdende klubbers politiske mål for samarbejdet. Holdfællesskabet indgår samarbejde med Haderslev Idrætsakademi (HIA), Sønder Otting Skolens Idrætsklasser (Idrætsklasserne) og Vojens Gymnastik og Idrætsefterskole (VGIE). Det indebærer, at Holdfællesskabet også skal medvirke til at fødekæden af spillere til U14, U16 og U18 til stadighed udvikles både i antal spillere og deres færdigheder. Holdfællesskabet indgår i Sønderjyllands Håndboldsamarbejde og øvrige relevante samarbejder, både lokalt, regionalt og nationalt med det formål at fremme den lokale talentudvikling. Den sportslige målsætning inden for de nærmeste 2 til 4 år er, individuel udvikling af Haderslev Kommunes håndboldtalenter i HIA regi, så de opnår et niveau, der kvalificerer dem til at spille minimum divisionshåndbold som seniorspiller, samt holdmæssigt at have alle U14, U16 og U18 første hold i minimum 2. division. Herefter er målsætningen, at Holdfællesskabet kan levere en national senior ligaspiller ca. hvert andet år. Holdfællesskabet tilbyder trænerkurser og inspirationstræning til samarbejdsklubberne og andre interesserede. Holdfællesskabet har egen økonomi med godkendt budget af samarbejdsklubberne. Værdier og samarbejde: Samarbejdet bygger på rummelig, positiv og åben dialog i gensidig respekt. Samarbejde med samarbejdsklubberne foregår på det overordnede plan i Holdfællesskabets bestyrelse og ved ad hoc møder mellem Holdfællesskabets formand og samarbejdsklubbernes formænd, HIA, Idrætsklasserne og VGIE. Opstår der problemstillinger, som ikke kan løses ad de i denne forretningsmodels beskrevne samarbejdsrelationer og kommunikationslinjer, forpligtiger formændene sig til øjeblikkelig at tage hånd om dette. Det gøres ved et formandsmøde, hvor alle relevante oplysninger om problemstillingen fremlægges og drøftes. Formandsmødet beslutter en handleplan for løsning af problemstillingen. I samarbejdets ånd, forpligtiger samarbejdsforeningerne og Holdfællesskabet sig til at frembringe problemstillingerne med henblik på at få dem løst, hurtigst muligt efter de bliver kendt. På det daglige sportslige plan koordinerer sportsudvalgsformanden med samarbejdsklubberne, HIA, Idrætsklasserne og VGIE med de af samarbejdsklubberne, HIA, Idrætsklasserne og VGIE udpegede personer med relevans til opgaven. Beføjelser: De deltagende foreningers bestyrelser afgiver beføjelser til Holdfællesskabet jf. denne forretningsmodel med henblik på at sikre, at den daglige drift kan køre så gnidningsløst og effektivt som muligt. 1
Holdfællesskabet kan ikke indgå forpligtigende samarbejder, som indebærer økonomiske udgifter og indtægter for samarbejdsklubberne, ud over det i denne forretningsmodel anførte uden samarbejdsklubbernes godkendelse. Holdfællesskabets organisation: Holdfællesskabet består af en bestyrelse, 3 stående udvalg og eventuelt øvrige ad hoc udvalg. Bestyrelsen sammensættes med formanden for den ene samarbejdsklub og kassereren fra den anden samarbejdsklub, samt udvalgsformændene fra de stående udvalg. Dertil kan den udvides med 2 personer, som ikke er involveret i moderklubbernes nuværende organisationer. De stående udvalg er: Sportsudvalg bestående af en formand, 3 årgangskoordinatorer, en talentudviklingskoordinator (forudsættes at være en akademitræner), en materialeansvarlig og evt. øvrige ad hoc ressourcepersoner. Aktivitetsudvalg bestående af en formand og minimum 3 ressourcepersoner. Sponsorudvalg bestående af en formand og minimum 2 ressourcepersoner. Samarbejdsklubberne udpeger bestyrelsesmedlemmer og udvalgsmedlemmer til de stående udvalg. Bestyrelsens ansvar og opgaver: Samler alle trådene og sikrer, at Holdfællesskabet udvikler sig positivt og i overensstemmelse med den politiske aftale om Holdfællesskabet og denne forretningsmodel. Sikrer at kommunikationen mellem samarbejdsklubber, Holdfællesskabets bestyrelse og udvalgene til enhver tid lever op til forventningerne. Udarbejder budget og laver budgetopfølgning. Udmelder budgetrammer til sportsudvalget og aktivitetsudvalget og eventuelle ad hoc udvalg. Koordinerer med kommunen (Idrætsklasserne) og Haderslev Idrætsakademi på det politiske plan. Forhandler træneransættelser på baggrund af indstillinger fra sportsudvalget. Udarbejder retningslinjer for sponsorater. Varetager information til og dialog med pressen. Sportsudvalgets ansvar og opgaver: Sikrer at de sportslige hensigter med Holdfællesskabet realiseres. Ansvarlig for at holdtrænere og akademitrænere arbejder i henhold til samarbejdets intentioner og træningsprincipper. Udarbejder principper for holdsætning. Ansvarlig for at trænerakademiet etableres og tilbyder relevant trænerudvikling for Holdfællesskabets trænere og øvrige trænere i samarbejdsklubberne. Fastsættelse af træningstider i samarbejde med samarbejdsklubberne. Koordination af tilmelding til stævner og turnering inden for udmeldte budgetrammer. Tilvejebringer materialer til holdene inden for udmeldte budgetramme. Indleder drøftelser med træneremner til næste sæson til årgangene og akademiet i samarbejde med moderklubberne og indstiller træneremner til bestyrelsen. Koordinerer med Idrætsklasserne og Haderslev Idrætsakademi på det sportslige plan. Sikrer at relevant information omkring det sportslige kommer på samarbejdsklubbernes hjemmesider. Aktivitetsudvalgets ansvar og opgaver: Skaber sammenhæng mellem samarbejdsklubber og Holdfællesskabet på de sociale plan og på forældresiden. Laver sociale aktiviteter for holdene inden for udmeldte budgetrammer. Igangsætter indtægtsgivende aktiviteter til Holdfællesskabet. Skaffer nødvendige hjælper til indtægtsgivende aktiviteter. Sponsorudvalgets ansvar og opgaver: 2
Skaffer sponsorater til Holdfællesskabet. Minimum målsætning er 50.000 kr. Ledelse: Den overordnede ledelse af Holdfællesskabet varetages af formanden for Holdfællesskabet. Den daglige sportslige ledelse af Holdfællesskabet udøves gennem formanden for sportsudvalget. Kommunikationslinjer: Samarbejdsklubber, HIA, Idrætsklasserne og VGIE skal oplyse Holdfællesskabet, hvilke organisatoriske enheder eller funktioner/personer i respektive foreninger og institutioner der er den direkte samarbejdspart i forhold til de forskellige samarbejdsrelationer beskrevet i denne forretningsmodel. Træneres ansvar og opgaver: Akademitræneren ansvar og opgaver: Akademitrænerne referer ledelsesmæssigt til Sportsudvalget. Akademitrænerne har ansvaret for gennemførelse af akademitræningen i henhold til træningsprincipperne for tildelt gruppe af U16 og U18 spillerne tilknyttet HIA i samarbejde med talentudviklingskoordinatoren og HIA. Akademitrænerne deltager i holdtræningen og kamp for tildelt gruppe med jævne mellemrum med henblik på evaluering af spillernes udvikling. Cheftrænernes ansvar og opgaver: Cheftrænerne har ansvaret for gennemførelse af holdtræningen og kamp for årgangen i overensstemmelse med de udarbejdede træningsprincipper og i samarbejde med akademitræneren tilknyttet det pågældende hold og under supervision af talentudviklingskoordinatoren. Cheftrænerne udarbejder af træningsplaner for holdtræning i overensstemmelse med træningsprincipperne og i samarbejde med akademitrænerne og talentudviklingskoordinatoren og holdtrænerne. Cheftræneren sætter hold til kamp i overensstemmelse med sportsudvalgets principper for holdsætning. Cheftrænerne leder årgangens 1. hold under kamp. Cheftrænerne udarbejder relevant information til hjemmesider og presse. Cheftrænerne deltager i Holdfællesskabets trænerudvikling og trænerseminarer. Holdtrænernes (2. holds træner) ansvar og opgaver: Holdtrænerne bidrager til udarbejdelse af træningsplaner for årgangen. Holdtrænerne gennemfører holdtræning sammen med cheftræneren, Holdtrænerne leder årgangens 2. hold under kamp. Holdtrænerne udarbejder relevant information til hjemmeside og presse. Holdtrænerne deltager i Holdfællesskabets trænerudvikling og trænerseminarer. Øvrige holdtrænere: Samarbejdsklubbernes øvrige holdtrænere på årgangene (3. 4. 5. hold med flere) varetager træneropgaverne i overensstemmelse med samarbejdsklubbernes egne principper men i samarbejde med Holdfællesskabets trænere med henblik på at få samarbejdet til at fungere på alle årgangenes hold, således at både bredde og elite får gode udviklingsmuligheder. Spillere i Holdfællesskabet. Alle U14, U16 og U18 spillere som er medlemmer af samarbejdsklubberne indgår i Holdfællesskabet efter JHF regler for Holdfællesskab. 1. og 2. holds spillerne betaler spillerkontingent via den samarbejdsklub hvorfra kassereren kommer. Det kommunale medlemstilskud for disse spillere tilgår Holdfællesskabets budget. 3
For at kunne optages på HIA, skal spilleren have divisionspotentiale og gennemgå en screening ved HIA, samt være medlem af en af Holdfællesskabets klubber. HIA elever og andre spillere med divisionspotentiale spiller fortrinsvis på 1. hold. Øvrige spillere spiller på lavere rangerede hold jf. deres kvalifikationer og interesser. Ingen spillere er sikret deltagelse på et bestemt hold. En spiller kan deltage i kredstræning og andre udvalgte hold ved udtagelse hertil. For at sikre, at Holdfællesskabet har det rette overblik over spillernes belastningsgrad og dermed reducere skaderne, er anden form for træning uden for Holdfællesskabets regi ikke accepteret. Træning: Den ugentlige træning for Holdfællesskabets spillere som også er elever på HIA er som følger: 3 trænings pas med individuel træning (akademitræning). Minimum 1 gang fysisk træning (akademitræning). 2 til 3 trænings pas med holdtræning. Den ugentlige træning for Holdfællesskabets spillere som ikke er elever på HIA er som følger: 2 til 3 trænings pas med holdtræning. Anbefales at lave fysisk træning 1 gang om ugen. Den individuelle træning for elever på HIA foregår i Haderslev Idrætscenter (HIC). Holdtræning for 1. holdene foregår minimum 1 gang ugentlig i HIC. Øvrig træning foregår i HIC/Hjortebrohallen og Vojenshallerne og evt. andre haller således, at der trænes minimum 1 gang i Vojens og minimum 1 gang i Haderslev. De øvrige rammer for træningen fastsættes af sportsudvalget. Kampe: Træningskampe, turneringskampe og pokalkampe arrangeres så hjemmekampe spilles både i HIC/Hjortebrohallen og i Vojenshallerne. For at skabe mest mulig stemning ved kampe, søges de afviklet i tilknytning til samarbejdsklubbernes øvrige hjemmekampe. Deltagelse i stævner og andre arrangementer: Sportsudvalget koordinerer holdenes deltagelse i stævner under hensyntagen til samarbejdsklubbernes traditioner og med henblik på at skabe traditioner for Holdfællesskabet. Holdfællesskabet afholder udgifter til holdgebyr og deltagergebyr for trænere og holdledere for 2 overnatningsstævner i sæsonen. Ønskes flere stævnedeltagelser opkræves holdgebyr og deltagergebyr for trænere og ledere ved spillerne. Transport betales af spillerne. Holdene deltager i stævner arrangeret af Holdfællesskabet eller samarbejdsklubberne. Holdene deltager i de øvrige aktiviteter, der arrangeres af Aktivitetsudvalget. Materialer og trænerpakker: Holdfællesskabet sørger for forbrugsmaterialer i form af kampbolde, tape, isposer, harpiks mv. i overensstemmelse med de udmeldte budgetrammer. Forbrugsmaterialer ud over det Holdfællesskabet kan stille til rådighed, betales af spillerne. Sportsudvalget definerer trænerpakker inden for udmeldte budgetrammer. Trænerudvikling (Trænerakademi): 4
Holdfællesskabet tilrettelægger og gennemfører udviklingen af trænerne tilknyttet U14, 16 og U18 årgangene. Samarbejdsklubberne kan involvere yderligere trænere i trænerudviklingen efter ønske og behov. Øvrige trænere inviteres til minimum 4 trænerseminarer årligt. Andre klubber end samarbejdsklubberne kan inviteres til at deltage i trænerseminarerne. Trænerudviklingen og trænerseminarer tilrettelægges som kursus, som Holdfællesskabet køber. Dermed kan samarbejdsklubberne søge tilskud fra kommunen til lederuddannelse. Økonomi: Holdfællesskabet har sin egen økonomi. Hvis en sæson giver over/underskud, fordeles dette mellem samarbejdsklubberne jf. godkendt fordelingsnøgle. Økonomien beskrevet her relaterer kun til 1. og 2. holdene. Økonomi for øvrige hold, afholdes af den samarbejdsklub, der tilmelder holdene til turnering. Holdfællesskabet afholder udgifter til følgende: Honorering af Cheftrænere. Honorering af Akademitrænere. Honorering af Holdtrænere. Trænerpakker. Spillertøj til Holdfællesskabets hold. Materialer til Holdfællesskabets hold jf. vedtagne materialeliste. Holddragt til Holdfællesskabets hold såfremt der er sponsorer hertil. Alternativt tilbydes spillere at kunne købe en holddragt til favorabel pris. Efteruddannelse af trænere. Turneringsudgifter for Holdfællesskabets hold. Spillerne afholder selv udgifter til transport. Stævnedeltagelse: o Holdgebyr. o Deltagerbetaling for trænere. Spillerne afholder selv deltagergebyr. o Transport såfremt Holdfællesskabet har økonomi til det. Udgifter til administration. Sponsorrelaterede arrangementer. Indtægter skaffes som følger: Sponsorater, donationer og tilskud. Indtægter fra arrangementer. Tilskud fra Elitesportsudvalget. Spillerkontingent. Spillerkontingentet fastsættes af formændene for samarbejdsforeningerne og Holdfællesskabet forud for hver sæson. 1. og 2. hold har samme kontingent. Øvrige hold har lavere kontingent og koordineres så de er ens i samarbejdsklubberne. Underskudsdækning fra samarbejdsklubberne jf. godkendt fordelingsnøgle. Godkendelse og rettelser: Forretningsmodellen kan kun ændres efter godkendelse af formændene for samarbejdsklubberne. Denne forretningsmodel er godkendt af formændene for samarbejdsklubberne. Haderslev den Formand for Team Haderslev KFUM Formand for Vojens Håndboldforening 5
ORGANISATIONSDIAGRAM FORMEL ORGANISATON VHF THK U6-U12 (U14 til U18 3. hold) Senior XXX U14 til U18 1. og 2. hold U6-U12 (U14 til U18 3. hold) Senior Regler for Holdfællesskab gør, at et Holdfællesskab kun kan omhandle 1. og 2. hold. Øvrige hold skal tilknyttes moderklubberne og spillere fra 3. hold kan således ikke udlånes mellem klubberne, men kan anvendes på 2. hold i Holdfællesskabet. Spillere på 1. hold kan anvendes på senior hold i begge klubber. (Denne beskrivelse skal verificeres) 6
HIA Leder ORGANISATIONSDIAGRAM SAMARBEJDSRELATIONER Idrætsklasserne og VGIE Leder HIA Daglig sport Presse Håndboldregionen Sponsorer Idrætsklasserne og VGIE Daglig sport VHF XXX THK VHF Bestyrelse Bestyrelse THK Bestyrelse Formand Formand Formand Kasserer Udvalgsformænd Kasserer Kasserer Sportsudvalg Håndboldudvalg Sportsudvalg Aktivitetsudvalg Sponsor -udvalg Formand VHF Trænere Cheftrænere Akademitrænere THK Trænere VHF Håndboldhold Holdtrænere THK Håndboldhold Strategisk dialog og samarbejde Sportslig driftsdialog og samarbejde Sportslig ledelse og samarbejde Opsøgende dialog Og samarbejde Interne linjer ikke defineret 7
8