4. kvartal 2003 2 1 0-1 Figur 1. Kvartalsvis og 4 kvartalers glidende gennemsnitlig vækst i elforbruget, korrigeret for temperatur og kalendervariation. Procent -2 1. Kvt. 2. Kvt. 3. Kvt. 4. Kvt. 1. Kvt. 2. Kvt. 3. Kvt. 4. Kvt. 2002 2003 Glidende gennemsnit Kvartalsvækst Stigning i elforbruget på 0,9 procent i 4. kvartal 2003 Udviklingen i elforbrugspanelet viser i 4. kvartal 2003 en stigning i det temperatur- og kalenderkorrigerede elforbrug på 0,9 procent. Denne udvikling i forhold til 4. kvartal 2002 er især præget af stigende elforbrug i boliger mens de øvrige hovedbrancher har næsten uændret elforbrug. Uden korrektion er udviklingen i det samlede elforbrug faldende med 1,6 procent. De relativt store korrektioner skyldes færre graddage i 4. kvartal 2003 set i forhold til året før. Det således mildere vejr gør, at den faktiske udvikling i elforbruget peger væsentligt lavere end når der korrigeres for dette. Antallet af arbejdsdage og weekenddage i 4. kvartal 2002 og 2003 var ens og har derfor ikke givet anledning til korrektion. For året 2003 som helhed var det korrigerede elforbrug uændret i forhold til 2002. Herunder lå en svag tendens til stigning i boliger og landbrug, mens der i industrien og handelsog serviceerhvervene var svag tendens til fald i elforbruget. Det samlede ukorrigerede elforbrug i 2003 var ligesom det korrigerede næsten uændret i forhold til 2002. Opmærksomheden henledes i øvrigt på at beregningsmetoden i nærværende rapport er ændret, i forhold til tidligere udgivelser, på den måde, at gennemsnitsberegningerne nu er forbrugsvægtede. www.elforbrugspanel.dk
Indholdsfortegnelse Danmarks elforbrug følges løbende via elforbrugspanelerne og resultaterne offentliggøres via kvartalsrapporterne. ELFOR, Eltra og Elkraft System finansierer elforbrugspanelerne. 39 danske netselskaber bidrager med målinger, se liste bagest i rapporten. Dansk Energi bidrager med data om forbruget blandt storforbrugere. Detaljerede resultater publiceres på elforbrugspanelets hjemmeside, www.elforbrugspanel.dk, ligesom resultater for Vestdanmark findes på Eltras hjemmeside under elmarkedet, www.eltra.dk/elmarkedet. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Panelresultater...3 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater...4 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger...5 4 Regionale resultater...6 5 Årsresultater...7 6 Baggrundsdata...10 7 Kilder og metode...12 8 Styregruppen samt deltagende parter...13 Elforbrugspanelerne Side 2 af 13
Panel resultater 1 Panelresultater De følgende landsresultater er alle baseret på elforbrugspanelet. Regionsresultater kan ses i afsnit 4. Hovedvægten skal lægges på de generelle tendenser, udtrykt ved kvartalsværdierne. Månedsværdier for de korrigerede vækstprocenter ses i figurerne 2-6. 1.1 Vækstrater i forbruget af el opdelt på husholdninger og erhverv Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedkategorierne fra 4. kvartal 2002 til 4. kvartal 2003 er vist i tabel 1. Tabel 1. Landsvækstprocenter opdelt på forbrugerkategorier fra 4. kvartal 2002 til 4. kvartal 2003 Faktisk Korrigeret Boliger -2,7% 2,3% Landbrug -1,3% 0,3% Industri -1,0% 0,3% Handel/Service -1,3% 0,1% I alt -1,6% 0,9% 4. kvartal 2003 er præget af stigende samlet elforbrug sammenlignet med året før, når der korrigeres for kalender- og temperaturvariationer. Det ukorrigerede elforbrug er derimod faldende. Korrektionen skyldes altovervejende det lavere antal graddage i 4. kvartal 2003. Denne tendens øges hen over kvartalet sluttende med december, der var betydeligt lunere end året før. For 4. kvartal 2003, samlet set, er der ingen kalendervariation i forhold til året før. I 2003 er der dog forskudt en enkelt arbejdsdag fra november og til december. Boliger: Elforbruget i boligerne udviser efter korrektion en stigning på 2,3 procent. Hvis man ser på de enkelte boligkategorier er de største ændringer, at elforbruget i såvel parcelhuse som flerfamiliehuse med elvarme, falder med tocifrede procentsatser i november og december. Landbrug: Inden for landbruget er der en vækst på 0,3 procent i det korrigerede elforbrug. Ukorrigeret er der et fald på 1,3 procent. Det er langt overvejende gartnerier der har haft store fald i forbruget. Industri: Det korrigerede elforbrug i industrien stiger 0,3 procent i 4. kvartal 2003. Industriens produktionsindeks er for kvartalet som helhed faldet ca. en halv procent i forhold til i fjor. Dette kan sammenholdes med et fald i det faktiske elforbrug på 1,0 procent. Navnlig den kemiske industri bidrager til dette fald. Handel/Service: Handels- og serviceerhvervene er i 4. kvartal 2003 kendetegnet ved et korrigeret elforbrug, der stiger 0,1 procent. Det faktiske forbrug udviser som for de øvrige hovedbrancher et faldende forbrug. De største og mest gennemgående bidrag til dette fald i elforbruget kommer fra offentlig administration og postvæsen og telekommunikation. I modsat retning trækker vækst i gade- og vejbelysning Elforbrugspanelerne Side 3 af 13
Udvikling i elforbrugets vækstrater 2 Udvikling i elforbrugets vækstrater I dette afsnit afbilledes de korrigerede månedlige procentvise vækstrater for hele Danmark. Vækstraterne er korrigeret for graddage- og kalendervariationer. Vækstraterne på graferne er beregnet som den procentvise vækst i forhold til samme måned året før. Figur 2. Korrigeret vækstprocent for Boliger 5 3 1-1 -3-5 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN Figur 3. Korrigeret vækstprocent for Landbrug 5 3 1-1 -3-5 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN Figur 4. Korrigeret vækstprocent for Industri 5 3 1-1 -3-5 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN Figur 5. Korrigeret vækstprocent for Handel & Service 5 3 1-1 -3-5 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN Figur 6. Korrigeret vækstprocent for Danmark 5 3 1-1 -3-5 1999JAN 2000JAN 2001JAN 2002JAN 2003JAN 2004JAN Elforbrugspanelerne Side 4 af 13
Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger 3 Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra elforbrugspanelerne med de faktiske systemobservationer. Systemobservationerne er baseret på den totale el-produktion i Danmark ekskl. transmissionstab samt justeret for import og eksport, og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Tabel 2: Vækstrater for panel- og systemdata fra 4. kvartal 2002 til 4. kvartal 2003. Hele landet Vest Øst Elforbrugspanelet -1,6% -0,9% -2,6% Systemdata -2,5% -2,2% -3,0% Især for Østdanmark er der nogenlunde overensstemmelse mellem panelets resultater og systemdata. Forskellen mellem panelets fald i forbruget i Vestdanmark og det systemdata slår igennem på tallene for landet som helhed, hvor der er en forskel på knapt ét procentpoint. Afvigelsen mellem panel og systemdata er dels udtryk for, at der er en vis statistisk usikkerhed på panelet fordi der er tale om en stikprøve, og dels udtryk for bevægelser udenfor panelet pga. nedlæggelser og nyetableringer. Elforbrugspanelerne Side 5 af 13
4 Regionale resultater I dette afsnit vises de regionale hovedkategoriers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Regionale resultater Tabel 3: Vækstrater i elforbruget i Vestdanmark opdelt på forbrugerkategorier fra 4. kvartal 2002 til 4. kvartal 2003. Faktisk Korrigeret Boliger -1,6% 3,0% Landbrug -1,3% 0,6% Industri -0,9% 0,2% Handel/Service -0,1% 1,5% I alt -0,9% 1,4% Tabel 4: Vækstrater i elforbruget i Østdanmark opdelt på forbrugerkategorier fra 4. kvartal 2002 til 4. kvartal 2003. Faktisk Korrigeret Boliger -3,8% 1,7% Landbrug...... Industri -1,1% 0,3% Handel/Service -2,5% -1,4% I alt -2,6% 0,1% Mellem Øst- og Vestdanmark er der for boliger og handels- og serviceerhverv markant forskel i forbrugsudviklingen. I Vestdanmark er det korrigerede forbrug mere stigende. Navnlig for kulturelle aktiviteter og husholdningsservice er denne forskel mellem landsdelene markant. For industrien er der stort set ikke forskel mellem Øst- og Vestdanmark. Elforbrugspanelerne Side 6 af 13
Årsresultater 5 Årsresultater I det følgende vises resultaterne for året 2003 sammenlignet med 2002. Landsvækstrater opdelt på hovedbrancher Den procentuelle vækst i elforbruget i hovedbrancherne fra 2002 til 2003 er vist i nedenstående tabel. Tabel 5: Vækstrater i elforbruget i Danmark opdelt på hovedbrancher fra 2002 til 2003. Faktisk Korrigeret Boliger 0,1 % 0,4 % Landbrug 0,0 % 0,1 % Industri -0,1 % -0,3 % Handel/Service 0,3 % -0,1 % I alt 0,1 % 0,0 % År 2003 er præget af et stagnerende elforbrug, dog med en stigning i årets sidste måneder. For året som helhed lå industriens produktionsindeks i gennemsnit på næsten samme niveau som året før. I fyringssæsonen var varmebehovet lidt større end året før, mens der udenfor fyringssæsonen var lidt mindre varmebehov end året før. 2003 og 2002 havde samme antal arbejdsdage. Herudover var der i 2003 syv køledage mere end i 2002. Boliger: Boligernes korrigerede elforbrug har været både faldende og stigende hen over året. Største fald lå i januar og største stigning i december. Samlet er der tale om en stigning på 0,4 procent. Uden korrektion er boligernes elforbrug stort set uændret fra 2002 til 2003. Landbrug: Både korrigeret og ukorrigeret for kalender- og temperaturvariationer er landbrugets elforbrug i Danmark næsten uændret i 2003. Hen over året er der dog udsving. Som eksempel kan nævnes stort fald i elforbruget til markvanding i juli set i forhold til samme måned året før, mens der var stor stigning i august. Industri: Industriens elforbrug er eneste hovedbranche der lige netop har faldende elforbrug inden korrektion. Tilsvarende er industriens produktionsindeks også lige netop faldende. Tages der højde for kalender- og klimavariation er faldet i elforbruget 0,3 procent, dvs. lidt større. Især tredje kvartal 2003 er præget af fald i industriens korrigerede elforbrug. Handels- og serviceerhverv: Væksten i handels- og serviceerhvervenes korrigerede elforbrug bølger lidt hen over året for samlet set at blive uændret. Uden korrektion for kalender- og klimavariation ses en svag stigning, der kan hænge sammen med at kølebehovet i 2003 større end i 2002. Elforbrugspanelerne Side 7 af 13
Årsresultater Regionale resultater I de følgende tabeller vises de regionale hovedbranchers vækstrater, ukorrigeret og korrigeret. Tabel 6: Vækstrater i elforbruget i Vestdanmark opdelt på hovedbrancher fra 2002 til 2003. Faktisk Korrigeret Boliger 0,2 % 0,7 % Landbrug 0,0 % 0,1 % Industri 0,3 % 0,1 % Handel/Service 0,5 % 0,1 % I alt 0,3 % 0,3 % Tabel 7: Vækstrater i elforbruget i Østdanmark opdelt på hovedbrancher fra 2002 til 2003. Faktisk Korrigeret Boliger 0,0 % 0,2 % Landbrug...... Industri -0,9 % -1,3 % Handel/Service 0,0 % -0,3 % I alt -0,2 % -0,4 % Af tabel 6 og 7 ses at forbruget i Vestdanmark har en svagt stigende tendens mens der i Østdanmark er en svagt faldende tendens. Det er navnlig industrien i Østdanmark, der trækker forbruget ned. I Vestdanmark er det især boliger, der trækker forbruget op. På grund af for få observationer i Østdanmark for landbruget haves ikke et sikkert billede af forbrugsudviklingen for denne hovedbranche i Østdanmark. Elforbrugspanelerne Side 8 af 13
Årsresultater Elforbrugspanelerne sammenlignet med systemoplysninger I dette afsnit sammenlignes hovedresultatet fra elforbrugspanelerne med de faktiske systemobservationer. Systemobservationerne er baseret på den totale elproduktion i Danmark justeret for import og eksport og er således udtryk for den reelle ændring i elforbruget. Tabel 8: Vækstrater for panel- og systemdata fra 2002 til 2003. Hele landet Vest Øst Elforbrugspanelet 0,1% 0,3% -0,2% Systemdata 0,0% 0,3% -0,6% Anm. systemdata er opgjort eksklusiv stålvalseværket Det fremgår af tabel 8, at panelets resultater niveaumæssigt ligger meget tæt på udviklingen i systemdata. Desuden fanger panelet strukturudviklingen med hensyn til vækst i Vestdanmark og fald i Østdanmark. For Østdanmark rammes systemdata dog ikke helt. Tabel 9: Industriens produktionsindeks, graddage samt hverdage og weekenddage i 2002 og 2003. 2002 2003 Industriens produktionsindeks gennemsnit 102,9 102,7 Graddage i varmesæson 2225 2259 Graddage udenfor varmesæson 93 58 Køledage 24 31 Hverdage/weekenddage. 252 / 113 252 / 113 Elforbrugspanelerne Side 9 af 13
Baggrundsdata 6 Baggrundsdata I dette afsnit vises fra tabel 5 7 antallet af gyldige målesteder, tabel 8 viser fordelingen af hverdage, tabel 9 viser fordelingen af industriens produktionsindeks og tabel 10 viser graddagetallene. Tabel 10: Antallet af målere på landsplan. Kategori Oktober November December Boliger 68 61 63 Landbrug 119 115 115 Industri 247 227 232 Handel og Service 396 371 380 Total 830 774 790 Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 11: Antallet af målere, Vestdanmark. Kategori Oktober November December Boliger 45 39 40 Landbrug 116 113 111 Industri 189 170 177 Handel og Service 245 223 229 Total 595 545 557 Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Tabel 12: Antallet af målere, Østdanmark. Kategori Oktober November December Boliger 23 22 23 Landbrug 3 2 4 Industri 58 57 55 Handel og Service 151 148 151 Total 235 229 233 Anm: Hver måling inden for boliger dækker over et større antal husholdninger Elforbrugspanelerne Side 10 af 13
Baggrundsdata Tabel 13: Fordeling af hverdage og weekendage/helligdage. 2002 2003 Hver/lør/søn Hver/lør/søn Oktober 23 / 4 / 4 23 / 4 / 4 November 21 / 5 / 4 20 / 5 / 5 December 20 / 4 / 7 21 / 4 / 6 4. kvartal 64 / 13 / 15 64 / 13 / 15 Tabel 14: Industriens produktionsindeks. Ej sæsonkorrigeret. 2002 2003 Oktober 119,5 116,3 November 111,3 108,3 December 92,8 97,5 4. kvartal gennemsnit 107,9 107,4 Tabel 15: Antal varmesæsongraddage for 4 kvartal. 2002 2003 Oktober 224 216 November 350 274 December 514 370 4. kvartal 1088 860 Elforbrugspanelerne Side 11 af 13
Kilder og metode 7 Kilder og metode Der kan være flere årsager til afvigelserne mellem Elforbrugspanelernes vækstrater og det faktiske elforbrug. En betydelig årsag kan være antallet af målere, som indgår i beregningen af Elforbrugspanelernes vækstrate. Hvis antallet af målere er lavt vil panelet ikke være repræsentativt, hvilket kan medføre større afvigelser. Ligeledes har det betydning om udvælgelsen af målere sker repræsentativt. Hvis antallet af målere, indenfor en kategori, er relativt større eller mindre i forhold til det konstaterede forbrugsforhold mellem kategorierne, kan dette også få betydning for panelets totale vækstrate. Elforbrugspanelet er opbygget på følgende måde: FAKTA: På boligområdet er et målested en radial mens et målested på alle øvrige områder repræsenterer én enkelt forbruger. Panelet er et konstant panel og består altid af de samme målesteder. Ændringer i panelets sammensætning sker kun når frafald gør det nødvendigt med suppleringer. Der er i et panel en indbygget usikkerhed og der bør således lægges mere vægt på de generelle tendenser end de enkelte måneders vækstrater. Elforbrugspanelet kan ikke opfange forbrugsændringer som følge af en generel tilgang/afgang af forbrugere i et geografisk område. Korrektionsmetode: Væksten i elforbruget korrigeres for variationer i graddage og køledage samt kalendervariationer. Korrektionsfaktorerne er tilpasset de enkelte forbrugerkategorier. Der benyttes solkorrigerede graddage opdelt på varmesæson/ikke-varmesæson. Data er oplyst af Teknologisk Institut. For nærmere redegørelse af korrektionsmetoden henvises til: Analyse af klimaets og kalenderens betydning for elforbrugspanelets vækstrater, Mikael Togeby, august 2003. Notatet forefindes på www.elforbrugspanel.dk. Produktionsindeks for industrien: Mængdeindeks for industriens omsætning offentliggjort af Danmarks Statistik er fra 1. januar 2003 erstattet af et produktionsindeks for industrien. Det nye indeks har 2000 som basisår. I denne rapport er det nye indeks benyttet og vist ikke-sæsonkorrigeret for industrien ekskl. skibsværfter. Elforbrugspanelerne Side 12 af 13
Styregruppen og deltagende parter 8 Styregruppen samt deltagende parter Styregruppen: Ansvarshavende redaktør: Tommy Lykkegaard, ELFOR (Odense Energi) Johan Hakmann, ELFOR (Københavns Energi) Jan Møller, Observatør (Nesa) Lars Byberg, Eltra, Mikael Togeby, Elkraft system Henrik Hornum, Dansk Energi tl@odenseenergi.dk joha@ke.dk jll@nesa.dk lars.byberg@eltra.dk mit@elkraft.dk hho@danskenergi.dk Spørgsmål til rapportens indhold eller andet vedrørende Elforbrugspanelerne kan via e-mail rettes til medlemmerne af styregruppen. Deltagende netvirksomheder BOE Net A/S Brabrand Net A/S ELRO Net A/S EnergiGruppen Jylland El A/S EnergiMidt Net A/S Energi Hobro Net A/S Energi Fyn Net A/S Energi Horsens Net A/S Energi Randers Net A/S ENV Net A/S ESS Energi Danmark Net A/S ESV Net A/S Frederikshavn ELNET A/S GE Net A/S Grindsted El- og Varmeværk A.m.b.A. Han herreds Elektricitetsforsyning - Net HEF Net A/S Københavns Energi LEF Net A/S MES NET A/S NESA A/S NOE - Nordvestjysk Elforsyning A.m.b.a. Nordthy Net A/S NRGI Net A/S Nyborg Elnet A/S Odense Energi Net A/S RAH Net A/S Ringkøbing Kommunale Elforsyning SEAS Distribution A.m.b.A. SEF Net A/S - c/o Sydfyns Elforsyning Struer Forsyning Elnet A/S Sydvest Energi Net A/S Sæby Kommunale Elforsyning Thy-Mors Energi A/S TRE-FOR - Net Vestforsyning Net A/S Viborg elnet A/S Viby Net A/S VOS Østjysk Energi Net A/S AKE Net Elforbrugspanelerne Side 13 af 13