Teleklagenævnet Advokatfirmaet Jonas Bruun Bredgade 38 1260 København K Bredgade 43 DK-1260 København K Tlf 3392 9700 Fax 3392 9988 Teleklagenævnets afgørelse vedrørende klage fra Sonofon Holding A/S over Telestyrelsens afgørelse af 12. maj 1999 vedrørende kryds subsidiering i Tele Danmarks Duet-koncept samt muligheden for at tilbyde en tilsvarende tjeneste, jf. 14, stk. 1, i bekendtgørelse ni. 860 af 4. december 1998 af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. ) h. november 1999 J.nr. 721-9900109'26 Ved brev af 9. juni 1999 har Advokatfirmaet Jonas Bruun på vegne af Sonofon Holding A/S klaget over Telestyrelsens afgørelse af 12. maj 1999, hvori Telestyrelsen traf afgørelse om, at Tele Danmarks Duetkoncept ikke indebærer krydssubsidiering. Det er i klagen gjort gældende, at der foreligger krydssubsidiering, at Tele Danmark udøver diskrimination ved ikke at tilbyde Sonofon de samme vilkår, som Tele Danmark fastnet tilbyder Tele Danmark Mobil i Duet, og at Sonofon ikke har haft mulighed for at udbyde et konkurrencedygtigt produkt før indgåelse af brancheaftaler i maj 1999. Teleklagenævnet ~ ve.mber 1999. har behandlet klagen på et møde i nævnet den 8. no-.i. Teleklagenævnet traf på grundlag af det i sagen foreliggende materiale, jf. den vedhæftede sagsfremstilling, afgørelse om at påbyde Tele Danmark at opfylde den lovpligtige klare adskillelse af forretningsområdet Duet i forhold til Tele Danmark fastnet og Tele Danmark Mobil på en sådan måde, at blandt andet betalingsstrømme klart og tydeligt fremgår af regnskaberne, og at der udarbejdes et selvstændigt regnskab for Duet. De tre selvstændige regnskaber skal som minimum gælde fra og med regnskabsåret 1999. Teleklagenævnet fandt, at nævnet ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at træffe en egentlig afgørelse vedrørende spørgsmålet om krydssubsidiering, idet der mangler de fornødne faktuelle regnskabsmæssige oplysninger.
2 Teleklagenævnet har ved afgørelsen ikke taget stilling til Sonofons øvrige klagepunkter, da klagepunkterne efter nævnets opfattelse ikke længere har den fornødne aktualitet. Ifølge 17, stk. 3, nr. 4, i lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, jf.lovbekendtgørelse nr. 860 af 4. december 1998 (herefter benævnt samtrafikloven) kan forskningsministeren fastsætte nærmere regler om samarbejdsprocedurer mellem Telestyrelsen og Konkurrencerådet vedrørende tilsynet med regnskabsreglerne, herunder regler om indhentelse af en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet svarende til lovens 5, stk. 2 og 3, eller regler om overførsel af dele af tilsynet til Konkurrencerådet. _ I medfør af samtrafiklovens 17, stk. 3, er der fastsat en ny bestemmelse i bekendtgørelse nr. 861 af 4. december 1998 om aftaler om samtrafik i telesektoren m.v. (herefter benævnt samtrafikbekendtgørelsen) 13, stk. 2, jf. stk. 3, hvorefter Telestyrelsen indhenter en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af reglerne om krydssubsidiering i samtrafikbekendtgørelsens 11, stk. 1. Nævnet konstaterer, at det ikke fremgår af udtalelsen af 28. april 1999 fra Konkurrencestyrelsen, som Telestyrelsens afgørelse er baseret på, at der er tale om en udtalelse på vegne af Konkurrencerådet. Det fremgår endvidere, at Konkurrencestyrelsen er af den opfattelse, at udtalelsen kan indbringes for Konkurrenceankenævnet, hvilket har vist sig ikke at være tilfældet, jf. Konkurrenceankenævnets kendelse af 13. august 1999. Teleklagenævnet har dog konstateret, at både Konkurrencestyrelsen og Konkurrenceankenævnet synes at betragte udtalelsen som en udtalelse i henhold til samtrafikbekendtgørelsens 13. Teleklagenævnet lægger herefter til grund, at Konkurrencestyrelsens udtalelse er en bindende udtalelse på vegne af Konkurrencerådet i henhold til samtrafikbekendtgørelsens 13. Teleklagenævnet har konstateret, at Telestyrelsen alene bygger sin afgørelse på Konkurrencerådets bindende udtalelse, og at Telestyrelsen ikke i så henseende ses at have foretaget nogen selvstændig behandling af sagen. Det er Teleklagenævnets opfattelse, at Telestyrelsen næppe heller var forpligtet hertil. Efter nævnets opfattelse kan der imidlertid sættes spørgsmålstegn ved, om sagen regnskabsmæssigt set var tilstrækkelig oplyst til, at der kunne træffes afgørelse. Teleklagenævnet finder, at det er betænkeligt, at man på det foreliggende grundlag har truffet afgørelse om, at der ikke
3 foreligger krydssubsidiering. Teleklagenævnet finder i øvrigt, at afgørelsen er ufuldstændig, henset til at der alene er truffet afgørelse om, hvorvidt der foreligger krydssubsidiering, hvorimod Sonofons klage til Konkurrencestyrelsen blandt andet tillige omfatter spørgsmålet, om der i strid med konkurrencelovens 11 foreligger konkurrenceforvridning i form af misbrug af Tele Danmarks dominerende stilling. Konkurrencestyrelsen har i den forbindelse oplyst til sekretariatet for Teleklagenævnet, at Konkurrencestyrelsen i anledning af klagen har henvist sagen i sin helhed til behandling i Telestyrelsen, og at der således i øvrigt ikke er foretaget nogen mere omfattende behandling af sagen i Konkurrencestyrelsen. Teleklagenævnet finder, at Tele Danmark, herunder Tele Danmark Mobil må antages at have en stærk markedsposition både på markedet for fastnet og på mobilrnarkedet og i øvrigt som udbyder af offentlige telenet og teletjenester må være omfattet af samtrafikbekendtgørelsens 10, stk. 1, nr. 1. Tele Danmark er således omfattet af de særlige regnskabsregler i 10-14 og skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af en række forretningsområder. Teleklagenævnet tillægger det betydning, at Konkurrencestyrelsen og Telestyrelsen i overensstemmelse hermed før markedsføringen af Duet tilkendegav, at en af forudsætningerne for, at Duet kunne accepteres, var, at den regnskabsmæssige rapportering vedrørende betalingsstrømme i forbindelse med Duet blev indrettet således, at selskabet på ethvert tidspunkt over for tele- og konkurrencemyndigheder kan dokumentere, at udbudet af Duet sker på vilkår, der ikke indebærer krydssubsidiering. O Teleklagenævnet konstaterer, at der ikke er opstillet et særskilt regnskab for Duet. Nævnet finder, at det af Tele Danmark fremlagte regnskabsmateriale og tabeller for betalingsstrømme mv. er "konstrueret" til brug for sagen og på grundlag af kalkulationer. Det er således nævnets opfattelse, at der ikke på forhånd forelå den påbudte adskillelse af regnskaberne. Herudover finder nævnet, at de fremlagte regnskaber ikke er gennemsigtige, da det ikke fremgår klart og tydeligt, hvorledes de forskellige betalingsstrømme løber. () De nævnte forhold gør efter Teleklagenævnets opfattelse, at Tele Danmark ikke har opfyldt betingelsen om, at selskabet på et hvilket som helst tidspunkt skal kunne fremlægge regnskabsoplysningerne for Telestyrelsen. Teleklagenævnet lægger således vægt på, at det ikke klart og tydeligt fremgår af de fremlagte regnskaber, at der er foretaget en regnskabsmæssig adskillelse af Duet fra de øvrige forretningsområder i Tele Danmark, samt på at regnskaberne i øvrigt er ugennemsigtige.
4 Efter samtrafikbekendtgørelsens 11, stk. l, nr. 1, skal etablering af åbningsbalancer og overførsler af midler, herunder pengeoverførsler og tilrådighedstillelse af kapital og udstyr mellem et selvstændigt forretningsområde og den øvrige virksomhed ske på markedsøkonomiske vilkår og være baseret på en normal forrentning af den investerede kapital. Intern afregning af ydelser mellem et selvstændigt forretningsområde og den øvrige virksomhed skal efter samtrafikbekendtgørelsens 11, stk. l, nr. 2,1. pkt., ske til markedspriser. Samtrafikafgiften på 126 øre svarer efter det oplyste til, hvad andre mobiloperatører også opkræver ved kald, der terminer er i selskabernes mobilnet, hvorfor betalingen af 126 øre til Tele Danmark Mobil isoleret set må antages at ske til markedspriser. Det er oplyst, at Tele Danmark fastnet eksempelvis betaler Tele Danmark Mobil 126 øre for kald i Tele Danmark Mobils net, mens Tele Danmark fastnet alene opkræver 56 øre af Tele Danmarks Duet-kunder ved kald indenfor Duet. Tele Danmark anfører, at Duet på længere sigt vil skabe overskud, og at der allerede nu er overskud på blandt andet kald ud af Duet samt på kald til aflytning af Duet-svar. Ud fra de oplysninger, der foreligger i sagen, finder Teleklagenævnet, at det er tvivlsomt, om pengeoverførslerne sker på markedsøkonomiske vilkår, og om det rent markedsøkonomisk er muligt for Tele Danmark at drive Duet som et selvstændigt forretningsområde uden at trække på kapital fra Tele Danmarks øvrige områder. Teleklagenævnet finder, at Tele Danmarks ugennemsigtige regnskaber, jf. ovenfor, herunder det manglende særskilte regnskab for Duet, skaber en usikkerhed om, hvorvidt der foreligger krydssubsidiering. Ydelser skal ifølge samtrafikbekendtgørelsens 11, stk. 1, nr. 2, sidste pkt., leveres til tredjemand på samme vilkår og til samme priser som dem, der gælder for udbyderens interne afregning af tilsvarende ydelser. Tele Danmark skal således holde de samme priser internt i Duet som de priser, der tilbydes eksternt til Sonofon. Sonofon påstår, at Tele Danmark har stillet som betingelse, at Sonofon nedsætter selskabets termineringsafgift fra 126 øre til 26 øre, hvis Tele Danmark skal være tjenesteudbyder på Sonofons net. Tele Danmark har oplyst, at Tele Danmark ikke har stillet dette krav, men at Sonofon, for at kunne tilbyde en ydelse på tilsvarende vilkår som i Duet, er nødsaget til at give abonnenten i "Sonofon-Duet" en "rabat" på 100 øre pr. minut for kald, der terminerer i Sonofons mobilnet, hvorved abonnenten, som det er tilfældet i Duet, alene skal betale 56 øre og ikke 156 øre for disse kald.
5 Efter Teleklagenævnets opfattelse er det ikke afgørende, om der foreligger et "krav" fra Tele Danmark om, at Sonofon direkte over for abonnenten må yde et prisnedslag på 100 øre, så prisen på 56 øre kan opretholdes over for abonnenterne, eller om Tele Danmark stiller som betingelse, at Sonofon nedsætter sin samtrafikafgift med 100 øre til 26 øre pr. minut over for Tele Danmark, da nævnet finder, at virkningen for Sonofon må blive den samme. Teleklagenævnet finder, at der foreligger en så betydelig usikkerhed om, hvorvidt Tele Danmark benytter en anden pris internt i selskabet, end selskabet tilbyder Sonofon, at det er tvivlsomt, om Tele Danmark overholder reglerne i samtrafikbekendtgørelsens 11. Sammenfattende om krvdssubsidierinq Teleklagenævnet finder på baggrund af det ugennemsigtige regnskab, at der foreligger en sådan grad af usikkerhed om betalingsstrømmene i Tele Danmark og Duet, at det ikke kan udelukkes, at der foreligger ulovlig krydssubsidiering. Teleklagenævnet er imidlertid ikke i stand til at træffe afgørelse herom på nuværende tidspunkt, idet nævnet dels savner de fornødne faktuelle oplysninger, dels må påpege, at de gældende retsregler vanskeliggør en velbegrundet stillingtagen, jf. herved Konkurrenceankenævnets kendelse af 13. august 1999. Teleklagenævnet finder i øvrigt, at det vil være fordelagtigt, hvis Telestyrelsen foretager en undersøgelse af slutbrugerpriserne med henblik på at vurdere, om den interne afregning i Duet er foretaget til markedspriser. Sonofons øvriqe klaqepunkter Teleklagenævnet har ved afgørelsen ikke taget stilling til Sonofons øvrige klagepunkter, da klagepunkterne på grund af ændringen af samtrafikloven ved lov nr. 470 af 1. juli 1998 efter nævnets opfattelse ikke længere har den fornødne aktualitet. Med lovændringen blev der skabt mulighed for de øvrige teleselskaber til at udbyde et Duet-lignende koncept, idet selskaberne herefter fik krav på at få adgang til Tele Danmarks ledningsnet, populært benævnt "det rå kobber". Nævnet bemærker, at Sonofon ikke har bestridt, at selskabet efter indgåelse af brancheaftaler i maj 1999 har fået mulighed for at konstruere et Duet-lignende produkt på samme vilkår som Tele Danmark. Spørgsmålet om hvorvidt Tele Danmark rent konkurrenceretligt udøver diskrimination ved ikke at tilbyde Sonofon de samme vilkår, som Tele Danmark tilbyder Tele Danmark Mobil, herunder spørgsmålet om misbrug af dominerende stilling, har en sådan sammenhæng med krydssubsidieringsspørgsmålet og dets behandling i Konkurrencestyrelsen, at Teleklagenævnet ikke for nærværende kan tage stilling hertil.
6 Teleklagenævnets afgørelse er i henhold til 13, stk. 1, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren endelig og kan derfor ikke påklages til en højere administrativ myndighed, herunder til forskningsministeren. Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for landsretten senest 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt til den pågældende, jf. 13, stk. 2, i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren. ~~~ Sekretær
Sagsfremstilling. Klage fra Sonofon Holding A/S over Telestyrelsen afgørelse af 12. maj 1999 vedrørende kryds subsidiering i Tele Danmarks Duet-koncept samt muligheden for at tilbyde en tilsvarende tjeneste. J.nr. 721-9900109 lndledninq Sonofon anmoder i brev af 6. maj 1998 Konkurrencestyrelsen om at gribe ind over for den konkurrenceforvridning, som Tele Danmarks markedsføring af et nyt telefoni-koncept kaldet Duet efter Sonofons opfattelse indebærer. Sonofon anfører, at Tele Danmark misbruger sin dominerende stilling i strid med 11 i konkurrenceloven (lov nr. 384 af 10. juni 1997). Sonofons påstande kan opstilles som: at der foreligger krydssubsidiering, idet Tele Danmark pådrager sig et tab, når interne opkald i Duet terminerer i Tele Danmark Mobils net. Der sker herved en ensidig overførsel af midler fra monopoldelen (Tele Danmark fastnet) til konkurrencedelen (Tele Danmark Mobil). Sonofon mener, at tabet kun kan dækkes ind af andre af Tele Danmarks indtægter. at Tele Danmark udøver diskrimination ved ikke at tilbyde Sonofon de samme vilkår, som Tele Danmark tilbyder Tele Danmark Mobil i Duet. Tele Danmark misbruger herved sin dominerende stilling på markedet for fastnettelefoni til at forvride konkurrencen på markedet for mobiltelefoni. at Sonofon ikke har haft mulighed for at udbyde et konkurrencedygtigt produkt før vedtagelsen af lov nr. 470 af 1. juli 1998, hvorved lov nr. 467 af 12. juni 1996 om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren (herefter benævnt samtrafikloven) blev ændret, og der blev åbnet mulighed for adgang til "det rå kobber", samt indgåelse af brancheaftaler i maj 1999 på baggrund af ændringen af samtrafikloven. Da samtrafiklovens særlige regnskabsregler som udgangspunkt hører under Telestyrelsens ressort, og da Telestyrelsen udøver det regnskabsmæssige tilsyn over for de udbydere, der er omfattet af samtrafiklovens regnskabsregler, jf. 13 i samtrafikbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 861 af 4. december 1998 om aftaler om samtrafik i telesektoren m.v.), er spørgsmålet om krydssubsidiering henvist til behandling i Telestyrelsen.
2 I forbindelse med Telestyrelsens tilsyn skal styrelsen indhente en bindende udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt der foreligger en overtrædelse af samtrafiklovgivningens regler om krydssubsidiering. Konkurrencestyrelsen1 udtalte, at der ikke i det økonomiske grundlag for Duet-tjenesten sker et misbrug i form af krydssubsidiering fra Tele Danmarks side i strid med konkurrencelovens 11, og at der således ikke herigennem sker en diskrimination af andre selskaber, samt at der på det foreliggende grundlag ligeledes ikke ud fra konkurrenceloven er grundlag for at fastslå, at der lovqivninqsmæssiqt eller teknisk sker en forvridning af konkurrencen til skade for Sonofon. Telestyrelsen traf den 12. maj 1999 afgørelse om, at Duet ikke indebærer ulovlig krydssubsidiering. sens bindende udtalelse. Afgørelsen var baseret på Konkurrencestyrel Sonofon A/S indbragte den 9. juni 1999 ved Advokatfirmaet Jonas Bruun sagen for såvel Teleklagenævnet net. som for Konkurrenceankenæv Konkurrenceankenævnet afviste den 13. august 1999 klagen, idet man ikke fandt, at den var omfattet af ankenævnets kompetence. ********** Om Duet forklarer Tele Danmark, at selskabet, som følge af den tekniske udvikling, har udviklet en ny tjeneste, hvor fastnettet kombineres med mobile tjenester. Kunderne opnår herved en betydelig grad af mobilitet og fleksibilitet, idet de kan modtage kald via et nummer, uanset om de er i nærheden af fastnettelelefonen eller mobiltelefonen. Hver Duet-kunde tildeles 3 numre; et nummer på fastnetforbindelsen, et ekstra nummer på fastnetforbindelsen og et mobilnummer. Ved opkald til fastnetnummeret vil intelligent network (IN)switcheren i Tele Danmarks faste net afgøre, hvor opkaldet skal routes hen. Alle opkald til Duet-nummeret går til mobiltelefonen, når den er tændt. Hvis den er slukket, ringer telefonen hjemme hos kunden. Der er tilknyttet en fælles telefonsvarer for fastnettelefonen og mobiltelefonen, som tager imod besked, hvis kunden ikke svarer, eller hvis der er optaget. Duet-konstruktionen indebærer, at Tele Danmark udbyder Duet som en tillægstjeneste til den almindelig PSTN2-tjeneste. Duet omfatter således 1 Det fremgår ikke af sagens oplysninger, om Konkurrencerådet har delegeret kompetencen til at komme med en bindende udtalelse efter samtrafikbekendtgørelsens 13, stk. 2, til Konkurrencestyrelsen. Der gås i det følgende ud fra, at Konkurrencestyrelsens udtalelse er afgivet på vegne af Konkurrencerådet. 2 PSTN: Public Switched Telephon Network.
3 mobiltelefoni, viderestilling fra kundens fastnettelefon til mobilforbindelsen, voicemail og en samlet regning for såvel mobil som fastnet. ********** Til illustration af de forskellige synspunkter er der af begge parter udarbejdet og fremlagt diverse regnskaber, figurer, tabeller mv. ********** Generelt - forudqående forhold Forud for den konkrete sag havde Tele Danmark i sommeren 1997 anmodet Telestyrelsen om såvel en tele- som en konkurrencernæssig vurdering af telefonikonceptet Duet, som Tele Danmark fastnet i samarbejde med Tele Danmark Mobil havde planer om at markedsføre. Telestyrelsen fremsendte oplægget til Konkurrencestyrelsens kommentarer. Konkurrencestyrelsen redegør i brev af 4. september 1997 for styrelsens holdning til Duet-konceptet. Konkurrencestyrelsens generelle vurdering er, at Duet-konceptet kan blive en gevinst for konkurrenceudviklingen på teleområdet, og at udkastet til Duet-konceptet ikke isoleret betragtet indeholder bestemmelser, der på forhånd strider mod disse grundlæggende konkurrenceretlige principper. Q Konkurrencestyrelsen understreger dog, at der, på grund af de to deltagende virksomheders stærke position på markedet, skal være en sikkerhed for, at praktiseringen af konceptet ikke medfører begrænsning af adgangen til markedet eller konkurrenceforvridning til fordel for de deltagende parter. Praktiseringen må således ikke føre til, at andre operatører på markedet i praksis (teknisk eller økonomisk) udelukkes fra at tilbyde en lignende service i konkurrence med Duet på åbne og ikkediskriminerende vilkår. Det er endvidere afgørende, at der ikke sker krydssubsidiering. I brev af 15. september 1997 giver Telestyrelsen blandt andet på baggrund af Konkurrencestyrelsens brev af 4. september 1997 en samlet tele- og konkurrenceretlig vurdering af Duet-konceptet. Vurderingen bygger på en række forudsætninger, men Telestyrelsen finder, at det foreliggende udkast til konceptet for Duet ikke ses at stride imod hverken telelovgivningen eller konkurrencelovgivningen. En af forudsætningerne for vurderingen er, at den regnskabsmæssige rapportering vedrørende betalingsstrømme i forbindelse med Duettjenesten skal indrettes således, at selskabet på ethvert tidspunkt over for tele- og konkurrencemyndighederne vil kunne dokumentere, at ud-
4 budet af Duet-tjenesten sker på vilkår, der ikke indebærer krydssubsidiering, jf. samtrafikbekendtgørelsens 11. Sonofon anmoder i brev af 24. oktober 1997 Tele Danmark om indgåelse af en aftale, hvorefter Sonofon kan tilbyde et lignende koncept til sine abonnenter. Den konkrete saq Sonofon anmoder i brev af 6. maj 1998 Konkurrencestyrelsen om at gribe ind over for den konkurrenceforvridning, som Tele Danmarks markedsføring af Duet-konceptet, efter Sonofons opfattelse, indebærer. Sonofon finder, at Tele Danmark misbruger sin dominerende stilling i strid med konkurrencelovens 11. Sonofon finder endvidere, at Tele Danmark med Duet udøver konkurrenceforvridende krydssubsidiering ved at betale en samtrafikafgift til Tele Danmark Mobil til priser, som langt overstiger den tilsvarende indtægt, som Tele Danmark opnår fra Duet-kunderne. Sonofon anfører, at Tele Danmark for så vidt angår højtakstperioden, betaler en minutpris på 126 øre samt en opkaldsafgift på 8 øre til Tele Danmark Mobil, når Duet-abonnenten foretager opkald fra Duetfastnettelefonen til Duet-mobiltelefonen. Tele Danmark opkræver imidlertid kun en minutpris på 56 øre og en opkaldsafgift på 20 øre fra Duetabonnenter for disse opkald. Sonofon mener således, at Tele Danmark har et tab på (126-56) 70 øre for hvert minut Duet-kunden ringer fra fastnettelefonen til mobiltelefonen. Tele Danmark har en fortjeneste på opkaldsafgift på (20-8) 12 øre, men samlet er der tale om en forretning med et betydeligt tab for Tele Danmark. For så vidt angår lavtakstperioderne anfører Sonofon, at Tele Danmark samlet har et tab, når kunden taler i mere end et minut. Efter Sonofons opfattelse er denne prispolitik i sig selv konkurrenceforvridende. Ifølge den samtrafikaftale, som Tele Danmark har med Sonofon, betaler Tele Danmark 126 øre pr. minut for opkald, der ender i Sonofons net, hvilket er den samme pris, som Tele Danmark betaler til Tele Danmark Mobil. Tele Danmark kræver 156 øre pr. minut fra Tele Danmarkkunder, som ringer til Sonofons net. Tele Danmark har således et provenu på (156-126) 30 øre pr. minut på denne trafik. Tele Danmark har ifølge Sonofon meddelt, at hvis Sonofon ønsker at tilbyde sine kunder "Sonofon-Duet" til 56 øre pr. minut, vil Tele Danmark for denne trafik kræve, at Sonofon nedsætter sin samtrafikafgift fra
5 126 øre til 26 øre pr. minut, hvorved Tele Danmark opretholder et uændret provenu på 30 øre pr. minut. Sonofon henviser til, at Sonofon ifølge samtrafikloven ikke må have diskriminerende samtrafikpriser. Hvis Sonofon således nedsætter sine samtrafikpriser til 26 øre pr. minut til Tele Danmark på den trafik, der vedrører "Sonofon-Duet", skal Sonofon generelt nedsætte sin samtrafikpris til 26 øre pr. minut. Dette ville resultere i et provenutab på flere hundrede millioner kroner årligt og betyde, at Sonofon måtte indstille sin virksomhed. Sonofon er derfor i praksis afskåret fra at tilbyde en tjeneste i konkurrence med Duet. Sonofon anmoder på denne baggrund Konkurrencestyrelsen om at bringe den eksisterende konkurrenceforvridning til ophør ved at standse Tele Danmarks samkøring af sine monopolaktiviteter på fastnetområdet og Tele Danmark-koncernens øvrige aktiviteter. Tele Danmark redegør i brev af 1. juli 1998 til Konkurrencestyrelsen selskabets synspunkter. for Tele Danmark oplyser, at parterne i Duet-samarbejdet ved lanceringen af Duet var Tele Danmark A/S og det 100% ejede datterselskab Tele Danmark Mobil A/S, som pr. 1. januar 1998 blev fusioneret ind i Tele Danmark A/S. Tele Danmark Mobil udgør nu et selvstændigt forretningsområde. Der foreligger ikke formelle logbøger over møder og forhandlinger eller brevveksling mellem Tele Danmark og Tele Danmark Mobil i forbindelse med udviklingen og implementeringen af Duettjenesten. o o Tele Danmark oplyser endvidere, at der er indgået to aftaler mellem Tele Danmark og Tele Danmark Mobil, der har betydning for vurderingen af Duet-tjenesten. Den ene aftale er den almindeliqe Oqoffentliq Q"iortesamtrafikaftale. Tele Danmark betaler den aftale termineringsafgift i alle tilfælde, hvor der kaldes fra fastnetnumrene til mobilnumre i Tele Danmark Mobils net. Tilsvarende gør sig gældende, hvis der kaldes fra Tele Danmark Mobil-numre til Tele Danmark fastnetnumre, herunder fastnetnummeret, der anvendes i forbindelse med Duettjenesten. Den anden aftale er en særliq tienesteudbvderaftale, som Tele Danmark og Tele Danmark Mobil har indgået med henblik på udbud af Duet. Aftalen er indgået på kommercielle vilkår og indebærer, at Tele Danmark Fastnet er tjenesteudbyder på Tele Danmark Mobils GSM-tjeneste. Tele Danmark anfører, at Tele Danmark Mobil har indgået en tilsvarende tjenesteudbyderaftale med Debitel, og at selskabet er indstillet på at indgå tilsvarende aftale med andre, der måtte ønske at optræde som tjenesteudbyder på Tele Danmark Mobils tjeneste.
" 6 Tele Danmark oplyser, at prisen for Duet-abonnement er 70 øre pr. minut (56 øre ekskl. moms) ved opkald til et Duet-nummer, som viderestilles til Duet-abonnentens mobilnummer, ved opkald mellem abonnentens fastnettelefon og mobiltelefonen, ved opkald mellem abonnentens mobiltelefon og fastnettelefon samt ved telefonsvaraflytning, både fra fastnet og fra mobiltelefon. Den pris, som Tele Danmark betaler Tele Danmark Mobil for den pågældende airtime i Tele Danmark Mobils net, der benyttes af Duetmobiltelefonen, er lavere end Tele Danmark Mobils sædvanlige slutbrugerpriser. Dette hænger sammen med, at der er tale om grossistsalg, hvor Tele Danmark Mobil optræder som reseller og dermed sparer visse omkostninger. Tele Danmark bemærker, at reduktionen i forhold til almindelige slutbrugerpriser muliggør den særlige interne prissætning i Duet, hvor Tele Danmark på visse trafikstrækninger har tab, men på andre fortjeneste, Tele Danmark oplyser, at den financielle konstruktion af Duet forudsætter et forholdsvis højt antal trafikminutter på mobiltelefonerne i Duet. Kalkulationer viser, at Duet efter beregninger over en rimelig tidshorisont vil fremstå som en markedsøkonomisk sund forretning. Tele Danmark forklarer, at de enkelte omkostningselementer i Duet henføres til særlige forretningsområde-regnskaber i henhold til den danske teleregulering for at sikre gennemsigtighed, og at Tele Danmark herved kontrollerer, at der ikke sker krydssubsidiering fra det basale fastnet til Duet-tjenesten. Tele Danmark mener, at virksomheder, som ønsker at tilbyde produkter i lighed med Duet på markedet for tjenester, der kombinerer fastnet og mobiltelefoni, har mulighed herfor blandt andet ved Tele Danmarks tillægstjeneste telebro, RLL eller med Tele Danmark som tjenesteudbyder. Tele Danmark forklarer, at telebro indeholder en viderestillingsfunktion, der bygger på IN switches. Telebro indebærer de samme muligheder som viderestillingsfunktionen i Duet, således at kald til en kundes faste nummer ved aktivering af telebro kan viderestilles umiddelbart til et mobilnummer hos en anden mobiloperatør. Med telebro-løsningen kan Tele Danmarks fastnetkunder således forbinde deres fastnetnummer i Tele Danmarks net med et mobilnummer i et af konkurrenternes net. Den eneste forskel i forhold til Duet er ifølge Tele Danmark, at kunden fortsat skal modtage to regninger. RLL giver mulighed for at tilbyde produkter med funktionalitet i lighed med Duet, Konkurrerende virksomheder vil ved hjælp af RLLkunne sammenbinde fastnet og mobiltelefoni uden Tele Danmarks medvirken.
7 Endeligt har Tele Danmark tilbudt de konkurrerende mobiloperatører at fungere som tjenesteudbyder for deres mobilydelser, således at konkurrenternes mobilkunder ad denne vej kan få adgang til Duet-funktionaliteten. Ændringen af samtrafikloven, som giver adgang til udbud af tjenester på fastnettet eller det rå kobber, indebærer, at Sonofon kan opnå direkte adgang til fastnettet, hvorved selskabet kan udbyde Duet-lignende tjenester på dette grundlag. t3 Tele Danmark finder, at forbudsbestemmelserne i Konkurrenceloven ikke finder anvendelse overfor Duet, samt at adfærden ikke direkte eller indirekte har til følge at begrænse konkurrencen. Sonofon uddyber i brev af 16. juli 1998, at det omtalte tab, som Tele Danmark har på visse kald i Duet, ifølge Sonofon, kun kan dækkes ind af andre af Tele Danmarks indtægter, hvilket udgør ulovlig krydssubsidiering. Sonofon anfører, at det aldrig for Sonofon eller andre kan være en markeds økonomisk sund forretning at videresælge minutter til priser, der er lavere end de gennemsnitlige variable omkostninger. Sonofon har ikke mulighed for at subsidiere et sådant tab med andre forretningsområder. På grund af denne konkurrenceforvridende krydssubsidiering vil Sonofon ikke kunne tilbyde et produkt, som prisrnæssigt kan konkurrere med Duet. Sonofon bestrider, at de 3 muligheder, som Tele Danmark har foreslået, udgør reelle konkurrencedygtige alternativer. Sonofon finder, at Tele Danmarks telebro hverken for så vidt angår funktionalitet eller pris kan matche Duet. Sonofon anfører, at Duet er mere avanceret end telebro-konceptet, da Duet-kunden modtager en regning, da kald i Duet switces frem og tilbage mellem fastnettet og mobilnettet, hvorimod en gang viderestillede kald med telebro ikke kan terminere i fastnettet, da Duet har et skjult fastnetnummer, og da alle kald i Duet besvares endeligt af Duet-svar, hvorimod ubesvarede kald i fastnettet ved telebro ikke besvares af en telefonsvarer. RLL-løsningen udgør efter Sonofons opfattelse ingen reel mulighed. Ligeledes udgør tilbudet om, at Tele Danmark bliver service provider, intet reelt alternativ for Sonofon for så vidt angår prisfastsættelsen, idet Tele Danmark tvinger Sonofon til at sænke den nuværende sam trafiktakst fra 126 øre i minuttet til 26 øre i minuttet, hvilket forstærker det konkurrenceforvridende element og samtidig udgør misbrug af Tele Danmarks dominerende stilling. Hertil kommer, at Tele Danmark herved vil overtage kunderelationen til Sonofons kunder, hvilket har som konsekvens, at Sonofon alene bliver netleverandør til Tele Danmark. Ud
8 fra en konkurrencemæssig synsvinkel giver dette ifølge Sonofon ingen mening, da Tele Danmark i forvejen råder over et tilsvarende mobilnet. I brev af 1. september 1998 redegør Tele Danmark blandt andet for de økonomiske transaktioner mellem Tele Danmark Fastnet, Tele Danmark Mobil og Duet. Tele Danmark forklarer, at termineringsafgifterne for Tele Danmark ved kald i Tele Danmark Mobils net pr. 1. januar 1998 blev nedsat til 126 øre i højtakstperioden og 63 øre i lavtakstperioden. Tele Danmark påpeger, at samtrafikaftalen er parallel til den samtrafikaftale, der er indgået mellem Tele Danmark og Sonofon, og at tilsvarende priser således gælder for opkald mellem Tele Danmarks fastnet og Sonofons mobilnet. _ Tele Danmark finder imidlertid, at det interessante i forhold til Duet er tjenesteudbyderaftalen, som Tele Danmark Mobil har indgået med Tele Danmark Fastnet, hvorefter Tele Danmark betaler 112 øre pr. minut for kald i normaltid i GSM-tjenesten og 56 øre i lavtakstperioden. Det følger heraf, at der afregnes fra Tele Danmark Duet til Tele Danmark Mobil for al trafik, der foretages fra den mobiltelefon, der er tilknyttet Duet. Det gælder uanset, hvor det pågældende opkald terminerer. Hvis kaldet skal terminere andre steder end i Tele Danmark Mobils net, varetager Tele Danmark Mobil den videre fremføring og afregner eventuelle samtrafikafgifter i overensstemmelse med de samtrafikaftaler, som Tele Danmark Mobil måtte have indgået. I brev af 20. oktober 1998 anmoder Telestyrelsen Tele Danmark om at indsende regnskabsoplysninger for Duet med tilhørende redegørelse for involverede betalingsstrømme mv. under henvisning til de i brev af 15. september 1997 nævnte forudsætninger. Tele Danmark redegør i brev af 7. december 1998 for regnskabsoplysninger og for involverede betalingsstrømme inddelt i perioden fra Duettjenestens start til den 31. december 1997 og i perioden fra den 1. januar 1998 til den 30. juni 1998 (halvårsregnskab) på baggrund af en række driftsøkonomiske kalkulationer, baseret på trafikstrømme og -afregninger samt omkostningsfordelinger for de nævnte opgørelsesperioder, som Tele Danmark havde udarbejdet til brug for besvarelse af Telestyrelsens henvendelse af 20. oktober 1998. Det fremgår af notat af 7. december 1998 om regnskabsoplysninger for kombinationstjenesten Duet, at Tele Danmarks forretningsområderegnskaber ikke indeholder særskilte regnskabsmæssige opgørelser over Duet-tjenesten.
9 Tele Danmark anfører, at det fremgår af en fremsendt opgørelse, at der opnås et overskud pr. kunde for Duet-tjenesten over en rimelig tidshorisont, og at der er taget højde for samtrafikafregninger til fastnettet samt afregning af serviceprovisionafgifter, hvorved der er sket en forretningsmæssig adskillelse af Duet fra henholdsvis mobilområdet og det øvrige fastnet. Tele Danmark forklarer, at Duet i opstarts-perioden belastes af en række engangsudgifter, som på kort sigt reducerer det økonomiske resultat, og at et sådant mønster er normalt for nye forretningsinitiativer. Efter endnu en anmodning fra Telestyrelsen om dokumentation for betalingsstrømmene i Duet fremsender Tele Danmark i brev af 22. februar 1999 et bilag indeholdende en driftsøkonomisk kalkulation af Duettjenestens samlede indtægter og udgifter. Tele Danmark påpeger, at det fremgår af opgørelsen, at Duet-tjenesten i det store og hele hviler i sig selv. Ved brev af 28. april 1999 til Telestyrelsen kommer Konkurrencestyrelsen med den for Telestyrelsen bindende udtalelse. Konkurrencestyrelsen henviser hovedsageligt til de opstillede forudsætninger i den ikkebindende udtalelse af 4. september 1997 vedrørende det foreløbige udkast til Duet-konceptet, jf. ovenfor. Herudover fremhæver Konkurrencestyrelsen, at Tele Danmark havde oplyst, at kalkulationer viste, at Duet over en rimelig tids horisont vil fremstå som en markedsøkonomisk sund forretning. Konkurrencestyrelsen understreger, at Tele Danmark Mobil i sin handel med Tele Danmark skal tilstræbe at opnå en fortjeneste, der svarer til, hvad der normalt kan opnås for videresalg af mobilminutter, jf. 11, stk. 1, nr. 2, i samtrafikbekendtgørelsen. Konkurrencestyrelsen finder, at det ikke konkurrenceretligt er problematisk, at Tele Danmark Mobil ved salg af mobilminutter til Tele Danmark opnår en normal fortjeneste. De mobilminutter Tele Danmark videresælger gennem Duet sælges dels til almindelig mobiltakst (svarende til Tele Danmark Mobils slutbrugerpris) og dels til en særlig favorabel takst, når kaldet foregår indenfor Duet. Det faktum, at Tele Danmark har valgt at videresælge nogle af mobilminutteme til priser, der ligger under termineringsagfgiften til Tele Danmark Mobil samt under indkøbsprisen, er ikke ensbetydende med, at der sker krydssubsidiering. Konkurrencestyrelsen fremhæver, at det fremgår af det fremsendte materiale, at Tele Danmark Mobil tilbyder andre at indkøbe mobilminutter på samme vilkår. Den termineringsafgift på 126 øre, som Tele Danmark Mobil opkræver for at modtage opkald til mobilnettet, er fastsat i samtrafikaftalen mellem Tele Danmark Mobil og Tele Danmark, og er i øv-
10 rigt den sammen afgift, som selskabet opkræver for at videreføre andre operatørers samtaler. Der foreligger en tilsvarende samtrafikaftale mellem Tele Danmark og Sonofon, hvorefter Sonofon også modtager 126 øre for at videreføre samtaler i deres net. Det er således ifølge Konkurrencestyrelsen ikke korrekt, når Sonofon anfører, at selskabet for at kunne udbyde en Duet-lignende tjeneste er nødsaget til generelt at nedsætte sin termineringspris med tab til følge. Sonofon kan på samme måde som Tele Danmark afregne på gældende samtrafikvilkår og lade rabatteringen foregå internt i forretningsområdet for kombinationstjenesten. Duet er baseret på en forudsætning om, at det tab, som isoleret opstår ved salg af billige mobilminutter til den interne trafik i Duet, dækkes ind af salg af de mobilminutter, som går ud fra Duet, og som medfører en fortjeneste. Det fremgår af det for Konkurrencestyrelsen foreliggende regnskabsmateriale for 1. halvår 1998, at det samlede regnskab for forretningsområdet Duet udviser et mindre overskud. Dette overskud må forventes at blive større, i takt med at etablerings- og akkvisitionsomkostningerne falder, og kundernassen forøges. Konkurrencestyrelsen bemærker, at indtægter genereret ved samtaletrafik mellem Duetfastnettelefon ud af sys tern met samt fastnetabonnement ikke indgår i Duet-regnskabet. Det må herefter konstateres, at Duet fremstår som en markedsøkonomisk sund forretning. Konkurrencestyrelsen finder, at der ikke sker overførsel af midler fra Tele Danmarks fastnet til det selvstændige forretningsområde Duet, ligesom der ikke sker overførsler af midler til Tele Danmark Mobil. Selve prissammensætningen i Duet-produktet medfører ikke konkurrenceretlige implikationer. Der er tale om et nyt, selvstændigt forretningsområde og om et nyt produkt, der ikke kan henføres som en ydelse henhørende under enten fastnet- eller mobilnettelefoni. Der er ikke tale om bundling af ydelser i konkurrenceretlig forstand. Konkurrencestyrelsen fastslår udfra de foreliggende oplysninger, at der ikke i det økonomiske grundlag for Duet-tjenesten sker et misbrug i form af krydssubsidiering fra Tele Danmarks side i strid med konkurrencelovens 11, og at der således ikke herigennem sker en diskrimination af andre selskaber. Konkurrencestyrelsen forklarer videre, at Telestyrelsen har oplyst, at der ikke teknisk set foreligger hindringer for, at Sonofon kan udbyde et lignende produkt. ()
11 Der er intet holdepunkt for at antage, at de økonomiske konsekvenser for Sonofon ved oprettelse af et Duet-lignende koncept vil være afgørende anderledes end konsekvenserne for Tele Danmark. Konkurrencestyrelsen finder, at der på det foreliggende grundlag ikke ud fra konkurrenceloven er grundlag for at fastslå, at der lovgivningsmæssigt eller teknisk sker en forvridning af konkurrencen til skade for Sonofon. I brev af 12. maj 1999 til Sonofon besvarer Konkurrencestyrelsen Sonofons anmodning af 6. maj 1998. Konkurrencestyrelsen finder, at de i klagen rejste forhold er omfattet af Telestyrelsens regnskabsmæssige tilsyn over for Tele Danmark og samtrafiklovgivningens særlige regnskabsregler. Telestyrelsen træffer ligeledes den 12. maj 1999 afgørelse i sagen for så vidt angår de dele af Sonofons klage, der relaterer til telereguleringen. Telestyrelsen oplyser, at styrelsen således primært har behandlet spørgsmålet om kontrol med kryds subsidiering gennem det regnskabsmæssige tilsyn med Duet-tjenesten samt Sonofons påståede manglende muligheder for at konstruere Duet-lignende produkter. Telestyrelsen henviser til de af Telestyrelsen og Konkurrencestyrelsen opstillede forudsætninger i brev af 15. september 1997 samt til Konkurrencestyreisens udtalelse af 28. april 1999. Telestyrelsen oplyser, at Telestyrelsens egen gennemgang af det fremsendte regnskabsmateriale vedrørende Duet-tjenesten som helhed ligeledes ikke giver anledning til bemærkninger. ~ For så vidt angår spørgsmålet om kryds subsidiering og regnskaberne i øvrigt finder Telestyrelsen under henvisning til 13 i samtrafikbekendtgørelsen og til Konkurrencestyrelsens udtalelse, at der ikke ud fra de foreliggende oplysninger sker et misbrug i form af krydssubsidiering. Udover selve afgørelsen kommer Telestyrelsen med en vurdering af de øvrige teleretlige forhold vedrørende konkurrenternes mulighed for at udbyde tilsvarende tjenester som Duet. Telestyrelsen anfører, at ændringen af samtrafikloven under sagens behandling har medført, at Sonofon har fået yderligere muligheder for at skaffe sig den nødvendige adgang til abonnenter og samtaletrafik, enten som tjenesteudbyder på Tele Danmarks fastnet eller ved at overtage abonnentledningsstrækningen(det rå kobber).
12 Det er endvidere Telestyrelsens opfattelse, at Sonofon kan anskaffe sig udstyr til brug for udbud af et Duet-lignende produkt, f.eks. viderestillingsfaciliteter mv. Ligesom Sonofon på samme måde som Tele Danmark strategisk kan sigte efter høj omsætning med den deraf følgende mulighed for at tilbyde kunderne lavere priser internt i tjenesten. De iuridiske Oq tekniske muligheder for at udbyde Duet-lignende tjenester er efter Telestyrelsen opfattelse således til stede. Økonomisk bør der heller ikke være noget til hinder for konkurrenters udbud af en lignende tjeneste, da Duet-tjenesten ikke ses at indebære krydssubsidiering. Telestyrelsen bemærker afslutningsvis, at hvis Sonofon ikke er i stand til at opnå de konkrete aftaler, der skønnes nødvendige med henblik på udbud af Duet-lignende tjenester, kan selskabet indbringe spørgsmålet for Telestyrelsen. Advokatfirmaet Jonas Bruun indbragte i brev af 9. juni 1999 på vegne af Sonofon sagen for Teleklagenævnet. (I det følgende benyttes "Sonofon" som fællesbetegnelse for advokaten og teleselskabet) Sonofon gør gældende, at Tele Danmark med Duet misbruger sin dominerende stilling på markedet for fastnettelefoni til at forvride konkurrencen på markedet for mobiltelefoni, og at Telestyreisens afgørelse således bør ændres. Sonofon henleder opmærksomheden på, at Telestyrelsen ikke har behandlet samtlige punkter i Sonofons klage, blandt andet ikke spørgsmålet om misbrug af dominerende stilling og diskrimination. Sonofon fastholder, at Duet indebærer en ulovlig krydssubsidiering mellem Tele Danmark Fastnet og Tele Danmark Mobil, herunder at der ikke er en saglig begrundelse for, at der i Duet sker ensidig overførsel af værdier fra et forretningsområde (Tele Danmark) til et andet forretningsområde (Tele Danmark Mobil), samt at Tele Danmark til sine kunder sælger fastnetminutter (interne eller viderestillede kald fra fastnettelefonen i Duet til Duet-mobiltelefonen) med tab. o Sonofon anfører, at der ingen sammenhæng er mellem videresalg af mobilminutter (udgående minutter fra mobiltelefonen) på den ene side og betaling af termineringsafgift til Tele Danmark Mobil på den anden side. Betaling af termineringsafgift til Tele Danmark Mobil sker alene ved de opkald fra fastnettet, der modtages i Tele Danmark Mobils net. Konkurrencestyrelsen har ifølge Sonofon kun behandlet videresalg af mobilminutter (kald fra Duet-mobiltelefonen til Duet-fastnettelefonen). Sonofon fastholder, at Tele Danmarks tilbud om at blive tjenesteudbyder på Sonofons net ikke var på samme vilkår, som de vilkår Tele Dan-
13 mark i Duet tilbyder Tele Danmark Mobil. Forskellen består i, at Tele Danmark ikke ville give sine kunder adgang til at foretage interne og viderestillede kald fra fastnettet til Sonofons mobilnet til 70 øre (56 øre) i minuttet og samtidig - som det sker til Tele Danmark Mobil i Duet betale almindelig termineringsafgift til Sonofon. Tele Danmark vil i ellers ens situationer således kun acceptere et tab ved salg af fastnetminutter, når kunder ringer/viderestiller til det koncernrelaterede selskab Tele Danmark Mobil, men ikke når kunder ringer/viderestiller til Sonofon. Sonofon anfører, at Sonofon i en tilsvarende ordning skulle acceptere at nedsætte sin termineringsafgift til 26 øre i minuttet, hvilket på intet tidspunkt var fremsat over for Tele Danmark Mobil i Duet. () Sonofon finder, at den rabat, der i Duet opnås ved interne og viderestillede kald (fastnetminutter og mobilminutter) samt den rabat, der opnås på abonnementsafgiften, ikke har en saglig omkostningsmæssig begrund else. Sonofon påpeger, at styrelserne ikke tager stilling til forholdene før lovændringen i sommeren 1998. Sonofon bestrider ikke, at der med lovændringen formelt er skabt et retligt grundlag for, at andre operatørerefter omstændighederne - kan udbyde en Duet-lignende løsning. O Sonofon forklarer, at Sonofon siden maj 1999 har udbudt en DuoFontjeneste, der funktionelt kan sammenlignes med Tele Danmarks Duet. Sonofon gør imidlertid gældende, at der på tidspunktet for Tele Danmarks markedsføring af Duet i september 1997 og på tidspunktet for Sonofons indgivelse af klage i maj 1998 ikke var et retligt grundlag for, at andre operatører kunne udbyde en Duet-lignende løsning. Andre operatører kunne på daværende tidspunkt ikke kræve - og Tele Danmark ville ikke give - adgang til indgåelse af en tjenesteudbyderaftale eller indgåelse af aftale om leje af infrastrukturkapacitet (det rå kobber). Først i maj 1999 er der i brancheregi etableret et konkret grundlag for indgåelse af de samtrafikaftaler, som er en forudsætning for, at andre operatører kan udbyde en Duet-lignende løsning til deres kunder. Sonofon henviser til, at Tele Danmark ikke forud for lovændringen har tilbudt Sonofon løsninger, som gav Sonofon mulighed for at udbyde et produkt, der prisrnæssigt og teknisk kunne svare til Duet. o Uanset at der nu er et retligt grundlag for at konstruere et Duetlignende produkt, er det for Sonofon væsentligt, at Teleklagenævnet tager stilling til de retlige og økonomiske muligheder, som Sonofon havde på tidspunktet for markedsføringen af Duet (august 1997) og
14 Sonofons indgivelse af klage (maj 1998). Det er også af væsentlig betydning, at Tele Danmarks markeds adfærd, herunder Tele Danmarks krav om at Sonofon skulle nedsætte sin termineringsafgift væsentligt, indgår i Teleklagenævnets bedømmelse. Sonofon fastholder i brev af 1. juli 1999 sine anbringender. Telestyrelsen kommenterer i brev af 23. juli 1999 Sonofons klage til Teleklagenævnet og uddyber styreisens afgørelse. Telestyrelsen fremhæver, at Konkurrencestyrelsens konklusion på regnskabsanalysen er bestemmende for Telestyreisens afgørelse, da udtalelsen er bindende for Telestyrelsen. Telestyrelsen er således ikke i stand til at træffe en anden afgørelse end den trufne. Telestyrelsen finder heller ikke anledning til at anmode Konkurrencestyrelsen om en fornyet udtalelse. Telestyrelsen bemærker, at et tab for Tele Danmark, når en Duet-kunde viderestiller en samtale fra sin fastnettelefonen til sin mobiltelefon ikke er ensbetydende med en tilsvarende ekstraordinær fortjeneste til Tele Danmark Mobil. Tele Danmark Mobils fortjeneste pr. minut er på et normalt niveau, idet Tele Danmark Mobils termineringstakst på 126 øre er generelt gældende. Duet kompenser for sit tab på trafik til Duetabonnentens mobiltelefon igennem fortjenesten på andre af de i Duetkonceptet indgående betalingsstrømme. Telestyrelsen gør opmærksom på, at Konkurrencestyrelsen i sin udtalelse betragter Duet som et nyt produkt, der udgør en samlet konvergeret integrering af forskellige teknologier og produkter, herunder faciliteter såsom mobilabonnement, viderestilling og telefonsvarer. Duet og Duets takstfastsættelse skal derfor ikke nødvendigvis "balancere" i alle de enkelte led. Denne betragtning ses efter Telestyrelsens umiddelbare vurdering heller ikke at stride mod telereguleringens bestemmelser om udbud af telenet eller teletjenester. Tele Danmark kommenterer i brev af 4. august 1999 blandt andet Sonofons klage og gentager sine tidligere forklaringer. Tele Danmark henviser til en skematiske opstilling af betalingsstrømme i Tele Danmarks Duet-tjeneste og i en konkurrentbaseret Duet-lignende tjeneste. Tele Danmark oplyser, at ved den samlede opgørelse af Duettjenestens indtægter og udgifter, såvel som i redegørelsen for betalingsstrømmen, er Duet udskilt som et særskilt regnskabsområde og belastet med visse nærmere angivne omkostninger både for abonnent og trafik samt med omkostninger til kundehåndtering, fakturering mv. o