Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Relaterede dokumenter
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I KOGNITIV SEMIOTIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NEDERLANDSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I RETORIK OG FORMIDLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MIDDELALDER- OG RENÆSSANCEARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I GLOBALISERING OG UDVIKLING DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ORGANISATIONS- OG ARBEJDSANTROPOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I TYSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSEOLOGISKE STUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I KINASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for MAGISTERKONFERENS N O R D I S K. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R E T O R I K. September 2004

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I POLITISK TEORI OG FILOSOFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I MEDIEVIDENSKAB DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Kandidatuddannelsen OVERGANGSSTUDIEORDNING 2005 ODENSE INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION MED SPECIALISERING I DANSK

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I INFORMATIONSVIDENSKAB IT OG ORGANISATIONER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Moderne Europastudier,

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K Ø N, K O M M U N I K A T I O N O G K U L T U R. September 2001

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I K U N S T H I S T O R I E

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

DET HUMANISTISKE FAKULTET. Studieordning for Kandidatuddannelsen i Kognitiv Semiotik ved Aarhus Universitet september 2006

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I LATINAMERIKASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Fagstudieordning Kandidattilvalget på Institut for Informationsstudier

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for MAGISTERKONFERENS M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i japanstudier og kinastudier

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Transkript:

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I FORHISTORISK ARKÆOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret august 2006

Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Studienævnet for Forhistorisk Arkæologi. 2. Formålet med kandidatuddannelsen er at: udbygge den studerendes faglige kunnen og viden om faget Forhistorisk Arkæologi i historisk og nutidigt perspektiv og om dansk og skandinavisk forhistorie i europæisk perspektiv samt øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden (ph.d.-bekendtgørelsen). stk. 2. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område kvalificerer således den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. 3. En kandidatuddannelse i forhistorisk arkæologi giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer De studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Være i stand til at danne sig et overblik over et arkæologisk problemkompleks og til at identificere og formidle de centrale problemstillinger i dette. Være i stand til at forholde sig kritisk til data og teser i et arkæologisk problemkompleks. Beherske logisk struktureret analyse og fremstilling med udgangspunkt i et bredt spekter af informationer. Beherske syntesedannelse ud fra et konkret analysearbejde. Kunne forsvare og argumentere valgte fremgangsmåder i en analyse og kunne perspektivere de opnåede resultater på et forskningsmæssigt niveau. Være i stand til at belyse et arkæologisk emne med viden hentet fra andre fagligheder og reflektere over disses betydning for vidensdannelsen. Kunne analysere, beskrive og forholde sig kritisk til konkrete arbejdsprocesser ud fra en faglig synsvinkel. Kunne tilegne sig et indgående kendskab til den for et givet emne relevante litteratur både på det materialemæssige og det metodisk-teoretiske område. Være i stand til selvstændigt på basis af et indsamlet sæt af informationer og data at levere et skriftligt produkt, der afspejler dyberegående analyse, vurdering og refleksion på et videnskabeligt niveau. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende udvikle følgende faglige og sociale kompetencer: 2

Evne til at afgrænse en problemstilling og formidle dens essens både skriftligt og mundtligt. Evne til logisk analyse og fremstilling på basis af indsamlede informationer. Evne til at argumentere for og forsvare en valgt strategi. Evne til at integrere andre fagligheder i eget arbejde. Evne til at samarbejde tværfagligt og indgå i konkrete arbejdsprocesser sammen med andre. Evne til at kunne strukturere sit arbejde inden for en given tidsramme. Evne til at samle relevante informationer til belysning af en videnskabelig problemstilling. Evne til at sammensætte og fremstille et videnskabeligt argument, samt kritisk at forholde sig til valg af metode og teoretisk grundlag. Kapitel 2: Adgangskrav 4. Adgang til kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi forudsætter en relevant bestået bacheloruddanelse, jf. stk. 2 Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsen er en bestået bacheloruddannelse med forhistorisk arkæologi som centralt fag eller en bacheloruddannelse bestående af et andet centralt fag og et suppleringsfag i forhistorisk arkæologi. Kapitel 3: Uddannelsens lovgrundlag 5. Uddannelsen er tilrettelagt med hjemmel i følgende love og bekendtgørelser: Universitetsloven Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne Bekendtgørelse nr. 867 af 19 august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser Karakterskalabekendtgørelsen Adgangs- og indskrivningsbekendtgørelsen Stk. 2. Med hjemmel i Universitetsloven samt bekendtgørelserne i stk. 1 har universitetet fastsat uddybende bestemmelser herunder regler og vejledning om eksamen, regler om disciplinære foranstaltninger for studerende samt regler om administrativ udmeldelse ved studieinaktivitet. Gældende universitære regler og vejledninger kan sammen med den til enhver tid gældende studieordning læses på fakultetets hjemmeside. Studerende er forpligtigede til selv at holde sig orienteret om gældende regler for uddannelsen. Kapitel 4: Uddannelsestruktur 6. Kandidatuddannelsen består af 2 års studier i forhistorisk arkæologi. Stk. 2. Uddannelsen er samlet normeret til 120 ECTS-point, jf. 18. 7. Kandidatuddannelsen er opbygget af moduler. Et modul er et sammenhængende studieforløb relateret til et fagligt emneområde/fagelement inden for et fag. Et modul kan bestå af en eller flere discipliner og har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer. 3

8. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. Kapitel 5: Almene eksamensbestemmelser 9. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 10. En studerende har højst tre eksamensforsøg til at bestå en prøve. Studienævnet for Forhistorisk Arkæologi kan ved dispensation tillade et fjerde og femte eksamensforsøg, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ved tredje, fjerde og femte eksamensforsøg i en intern prøve, der alene bedømmes af eksaminator, kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Tredje, fjerde og femte gang kan den studerende forlange, at der medvirker en censor. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan dog ikke erstattes af en prøve. 11. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 12. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13-skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 13. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 14. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 15. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve og gruppeprøve. De nærmere betingelser for gruppeprøver er nævnt i forbindelse med de enkelte discipliner. 16. For prøver hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter afholdelsen, fastsætter studienævnet en dato for hvornår bedømmelsen bliver offentliggjort. Datoen bliver meddelt den studerende ved opslag eller på anden måde. Stk. 2. Datoen efter Stk. 1 skal ligge senest seks uger efter prøvens afholdelse, for specialets vedkommende dog senest 2 måneder efter, at specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 4. Studienævnet kan fravige de i Stk. 1 og 2 fastsatte frister, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal studienævnet 4

hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen vil blive offentliggjort. Stk. 5. Bedømmelsen af samtlige prøver bliver offentliggjort på Universitetets hjemmeside på studerendes selvbetjening, hvor hver enkelt studerende kan få personlig adgang. 17. Studienævnet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af nævnet, godkende, at beståede uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i uddannelsen. Stk. 2. Gennemførte/beståede/godkendte fagelementer m.v. fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres som bestået/godkendt. Hvis det pågældende fagelement m.v. bedømmes efter 13-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, skal bedømmelsen overføres med karakterer. Stk. 3. Specialet kan ikke meritoverføres. 18. ECTS-point markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. 19. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den færdiguddannede i hænde senest to måneder efter, at den sidste prøve er afsluttet og resultatet offentliggjort. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk. Stk. 3. Som bilag til eksamensbeviset udsteder Universitetet et engelsksproget Diploma Supplement der beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om Universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 4. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen med angivelse af ECTS-point. 20. Normalsidetælling ved opgivelse af pensum: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 21. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. 22. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver vil det faglige indhold vægte tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 23. Studienævnet for Forhistorisk Arkæologi kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af Studienævnet, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. 5

Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. Følgende discipliner udbydes under ordningen: Disciplin censur Vægtning Bedømmelse Prøveplacering Aktuel arkæologi Arkæologisk projekt Intern Ekstern 30 30 13-skala 13-skala 1. semester 2. semester Praktik 1 Praktik 2 Valgfag 1 Valgfag 2 Intern Intern Intern Intern 20 30 10 20 Bestået/ikke-bestået Bestået/ikke-bestået Bestået/ikke-bestået Bestået/ikke-bestået 3. semester 3. semester 3. semester 3. semester Speciale Ekstern 30 13-skala 4. semester 25. Uddannelsens prøver er samlet i moduler. Stk. 2. Modulet Arkæologiske studier består af disciplinerne Aktuel arkæologi og Arkæologisk projekt vægter 60 point. Stk. 3. Modulet Valgfag/Praktik sammensættes på basis af disciplinerne Valgfag 1, Valgfag 2, Praktik 1 og Praktik 2 vægter 30 point. Stk. 4. Modulet Speciale består af disciplinen Speciale vægter 30 point. 26. Modulet Valgfag/Praktik kan den studerende frit sammensætte inden for en samlet ramme af 30 ECTS-point. Stk. 2. Vælger den studerende valgfag fra andre af Fakultetets kandidatuddannelser eller kandidatuddannelser uden for Fakultetet, eksamineres der af det udbydende studienævn og iht. den der gældende studieordning. Der meritoverføres efterfølgende iht. 17, stk. 1 Stk. 3. Studerende der er optaget på uddannelsen på baggrund af et suppleringsfag i forhistorisk arkæologi kan ikke få godkendt valgfag fra andre kandidatuddannelser. Kapitel 7: Studieforløb og progression 27. Den studerende kan først aflevere specialet, når samtlige andre prøver på kandidatuddannelsen er bestået. 28. For uddannelsens prøver gælder, at Studienævnet efter ansøgning fra den studerende kan give tilladelse til omprøve og sygeeksamen i samme eksamenstermin. Stk. 2 Ved ansøgning om sygeeksamen kræves vedlagt lægeerklæring. En lægeerklæring er det nødvendige men ikke altid tilstrækkelige grundlag for at få adgang til sygeeksamen Kapitel 8: Beskrivelse af uddannelsens enkelte moduler, discipliner og prøver 29. Modulet Arkæologiske studier indeholder disciplinerne Aktuel arkæologi og Arkæologisk projekt. 30. Modulet giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer. 6

Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Være i stand til at danne sig et overblik over et fagligt område og til at identificere og formidle de centrale problemstillinger i dette. Være i stand til at forholde sig kritisk til data og teser i et fagligt problemkompleks. Beherske en logisk struktureret analyse og fremstilling med udgangspunkt i et bredt spekter af informationer. Beherske syntesedannelse ud fra et konkret analysearbejde. Kunne forsvare og argumentere valgte fremgangsmåder i en analyse og kunne perspektivere de opnåede resultater på et forskningsmæssigt niveau. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende udvikle følgende faglige og sociale kompetencer: Evne til at afgrænse en problemstilling og formidle dens essens både skriftligt og mundtligt. Evne til logisk analyse og fremstilling på basis af indsamlede informationer. Evne til at argumentere for og forsvare en valgt strategi. Evne til at samarbejde med andre om et fælles produkt. 31. Aktuel arkæologi På basis af et udbud af forelæsninger, seminarer og/eller temadage orienteres den studerende om den nyeste forskning inden for arkæologien. Indlæggene vil afspejle ny viden fra konkrete undersøgelser såvel som teoretiske og metodiske aspekter. De studerende engageres i den præsenterede forskning gennem mellemtimer, hvor indlæggene analyseres og diskuteres. Der vil parallelt med undervisningsforløbet blive etableret en vejledende bogliste på ca. 4.000 sider, der er dækkende for de gennemgåede emner. Med udgangspunkt i indlæggene og diskussionstimerne skal den studerende fordybe sig i et udvalgt emne, som danner basis for eksamen. Den studerende skal Kunne danne sig overblik over et emneområde. Kunne identificere og formidle de centrale problemstillinger i et emneområde. Kunne forholde sig kritisk til de centrale teser i et problemkompleks. Kunne udvise kildekritisk sans over for de data der danner grundlag for teserne. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Eksamen kan aflægges på en af to måder: A) under forudsætning af tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri skriftlig hjemmeopgave eller B) som en bunden skriftlig hjemmeopgave. A Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, der skal afleveres inden en af studienævnet nærmere fastsat dato. Prøven kan aflægges som individuel prøve eller som gruppeprøve med op til tre studerende i en gruppe og med individuel bedømmelse. Maks. 40 ns pr. studerende. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala Vægtning: 30 point. B Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave, varighed 4 uger. Maks. 40 ns. Censur og bedømmelse: Intern censur, 13-skala Vægtning: 30 point. 7

32. Arkæologisk projekt Gruppebaseret projektarbejde over et halvt år, hvor grupperne løser en opgave baseret enten på litteratur alene eller på en kombination af et konkret fundmateriale og litteratur. Hvert projekt får tilknyttet en vejleder, som regelmæssigt har møder med gruppen. Ved starten af projektet udarbejder gruppen i samarbejde med vejleder en arbejdsplan. Vejleder tilser løbende, at denne bliver overholdt. Ved starten, midtvejs og ved afslutningen af gruppearbejdet afholdes tværgående seminarer for alle igangværende grupper. Gruppearbejdet afsluttes med en rapport, der skal afspejle arbejdsforløbet i gruppen samt de resultater gruppen har opnået. Projektet udbydes på engelsk. Den studerende skal i et dynamisk gruppebaseret samarbejde: Kunne løse en konkret forskningsmæssigt betonet arbejdsopgave. Kunne samle et bredt spekter af informationer til en samlet logisk fremstilling. Kunne give en logisk struktureret skriftlig fremstilling af analyseprocessen og dens resultater. Kunne forsvare og argumentere for de valgte fremgangsmåder. Kunne perspektivere de opnåede resultater i forhold til de nyeste forskningsmæssige resultater inden for det undersøgte område. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges som en skriftlig grupperapport over arbejdets forløb og resultater efterfulgt af en mundtlig eksamen. Omfang af skriftlig rapport er maks. 40 ns. pr studerende, hvoraf mindst 35 sider skal kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige eksamination former sig som en dialog med udgangspunkt i rapporten. Prøveform: Gruppeprøve med individuel bedømmelse. Varighed af mundtlig eksamination: 30 min. pr. studerende inkl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 13-skala. Vægtning. 30 point 33. Modulet Valgfag/Praktik indeholder disciplinerne Valgfag 1, Valgfag 2, Praktik 1 og Praktik 2 (Jvf. 25 stk. 3). 34. Gennem modulet Valgfag/Praktik får de studerende mulighed for at skærpe den individuelle kompetenceprofil gennem en toning af deres kandidatuddannelse i en bestemt faglig retning herunder at inddrage andre fagområder, og/eller opnå færdigheder i en konkret jobmæssig sammenhæng samt indsigt i, hvordan en arbejdsplads fungerer. Modulet giver de studerende mulighed for at opnå følgende faglige kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Kunne belyse et fagligt emne med viden hentet fra andre fagligheder og reflektere over disses betydning for vidensdannelsen. Kunne bringe faglig viden fra eget fagområde i samspil med viden fra andre fagområder. Kunne analysere, beskrive og forholde sig kritisk til konkrete arbejdsprocesser ud fra en faglig synsvinkel. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende udvikle følgende faglige og sociale kompetencer: 8

Evne til at integrere andre fagligheder i eget arbejde. Evne til at samarbejde tværfagligt og indgå i konkrete arbejdsprocesser sammen med andre. Evne til at kunne strukturere sit arbejde inden for en given tidsramme. 35. Valgfag 1 Disciplinen er rettet mod at perspektivere den arkæologiske faglighed i forhold til andre fagligheder og/eller sætte den arkæologiske faglighed i en erhvervsmæssig sammenhæng. Studienævnet vil hvert år udbyde et eller flere forløb under følgende overordnede temaer: Arkæologi og samfund; Arkæologi og naturvidenskab; Arkæologi og landskab; Arkæologi og materiel kultur. Den studerende skal aktivt deltage i alle aktiviteter knyttet til undervisningen for at kunne indstille sig til eksamen. Dokumentationen for denne deltagelse samles i en portfolio, der indgår som en del af eksamen. Den studerende skal Kunne inddrage forskellige vidensområder i løsningen af faglige problemstillinger og dermed opnå ny forståelse af et givet genstandsområde. Kunne belyse et emne fra flere forskellige faglige perspektiver og reflektere over disses betydning for emnets afgrænsning og den producerede viden. Kunne bringe faglig viden fra eget fagområde i spil med viden inden for andre fagområder. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Den anvendte prøveform forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Prøveform: Prøven består af en skriftlig og en mundtlig del A: Individuel portfolio, der dokumenterer de aktiviteter i forbindelse med undervisningen, som den studerende har deltaget i. B: Mundtlig diskussion af portfolio. 30 minutters varighed Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 10 point. 36. Valgfag 2 Disciplinen er rettet mod at perspektivere den arkæologiske faglighed i forhold til andre fagligheder og/eller sætte den arkæologiske faglighed i en erhvervsmæssig sammenhæng. Studienævnet vil hvert år udbyde et eller flere forløb under følgende overordnede temaer: Arkæologi og samfund; Arkæologi og naturvidenskab; Arkæologi og landskab; Arkæologi og materiel kultur. Den studerende skal aktivt deltage i alle aktiviteter knyttet til undervisningen for at kunne indstille sig til eksamen. Dokumentationen af denne deltagelse samles i en portfolio, som indgår som en del af eksamen. I forlængelse af undervisningsforløbet vælger den studerende et centralt aspekt inden for emneområdet som på egen hånd studeres nærmere. Den studerende skal Kunne inddrage forskellige vidensområder i løsningen af faglige problemstillinger og dermed opnå ny forståelse af et givet genstandsområde. Kunne belyse et emne fra flere forskellige faglige perspektiver og reflektere over disses betydning for emnets afgrænsning og den producerede viden. Kunne bringe faglig viden fra eget fagområde i spil med viden inden for andre fagområder. 9

Kunne reflektere over forskellige fagområders tilgang til faglige problemstillinger og videreudvikle egen faglig profil med metoder, teorier og analyseredskaber fra andre fagområder. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Den anvendte prøveform forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Prøveform: Prøven består af to skriftlige dele og en mundtlig del A: Individuel portfolio, der dokumenterer de aktiviteter i forbindelse med undervisningen som den studerende har deltaget i. B: Individuel, fri skriftlig hjemmeopgave, varighed 2 uger, maks. 20 ns. C: Mundtlig diskussion af portfolio og skriftlig hjemmeopgave. 30 minutters varighed Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 20 point. 37. Praktik 1 Et 10 ugers praktikophold ved en for den faglige profilering relevant arbejdsplads. Det er den studerendes eget ansvar at skaffe sig et praktiksted, men betingelsen for at praktikstedet kan godkendes er, at der indgås skriftlig aftale mellem studienævn og praktiksted. Indholdet af praktikforløbet skal fremgå af den skriftlige aftale. Den studerende skal Kunne vise overblik over de konkrete arbejdsopgaver, der er indgået i praktikforløbet. Kunne perspektivere praktikforløbets arbejdsopgaver i forhold til egen faglig baggrund. Kunne forholde sig kritisk på en faglig basis til de arbejdsprocesser, der indgår i praktikforløbet. Kunne tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt inden for begrænset tid og ressourcer, herunder overholde deadlines og levere en effektiv arbejdsindsats. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøveform: Individuel skriftlig rapport over praktikforløb. Maks. 20 ns. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 20 point. 38. Praktik 2 Et 15 ugers praktikophold ved en for den faglige profilering relevant arbejdsplads. Det er den studerendes eget ansvar at skaffe sig et praktiksted, men betingelsen for at praktikstedet kan godkendes er, at der indgås skriftlig aftale mellem studienævn og praktiksted. Indholdet af praktikforløbet skal fremgå af den skriftlige aftale. Den studerende skal Kunne vise overblik over de konkrete arbejdsopgaver, der er indgået i praktikforløbet. Kunne perspektivere praktikforløbets arbejdsopgaver i forhold til egen faglig baggrund. Kunne forholde sig kritisk på en faglig basis til de arbejdsprocesser, der indgår i praktikforløbet. Kunne tilrettelægge og strukturere arbejdsopgaver hensigtsmæssigt indenfor begrænset tid og ressourcer, herunder overholde deadlines og levere en effektiv arbejdsindsats. 10

Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøveform: Individuel skriftlig rapport over praktikforløb. Maks. 30 ns. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået Vægtning: 30 point. 39. Modulet Speciale består af disciplinen Speciale 40. Modulet Speciale giver den studerende følgende kvalifikationer og kompetencer: Kvalifikationer Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder inden for følgende områder: Kunne tilegne sig et indgående kendskab til den for et givet emne relevante litteratur både på det materialemæssige og det metodisk-teoretiske område. Være i stand til selvstændigt på basis af et indsamlet sæt af informationer og data at levere et skriftligt produkt, der afspejler dyberegående analyse, vurdering og refleksion på et videnskabeligt niveau. Kompetencer Gennem arbejdet med den faglige substans skal den studerende udvikle følgende faglige og sociale kompetencer: Evne til at samle relevante informationer til belysning af en videnskabelig problemstilling. Evne til at sammensætte og fremstille et videnskabeligt argument, samt kritisk at forholde sig til valg af metode og teoretisk grundlag. Specialestudiet er baseret på selvstændig fordybelse i et selvvalgt emneområde. Specialet kan være baseret på en kombination af en analyse af primærmateriale og litterære studier, eller det kan være baseret udelukkende på litterære studier. Alle aspekter af arkæologien fra feltundersøgelser over sammenfattende analyser til eksperimenter og faglig formidling kan inddrages, ligesom specialer der behandler andre fagligheder (naturvidenskabelige såvel som humanistiske) i tilknytning til arkæologien kan godkendes. Såfremt en studerende i sit speciale ønsker at tage udgangspunkt i materialer og problemstillinger uden for Nord- og Centraleuropa kræver det Studienævnets forudgående accept. Den studerende skal kunne dokumentere færdigheder i selvstændig videnskabelig analyse og i kritisk vurdering af faglige problemer. Endvidere kræves færdighed i at formidle en arkæologisk undersøgelse på det niveau, som forventes af videnskabeligt arbejde. Specialet skal indeholde et resumé på max. 5 sider på engelsk. Resumeet vil indgå i den samlede bedømmelse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Den studerende udarbejder i samråd med vejleder en skriftlig synopsis, hvori indgår en disposition og en diskussion af det valgte metodiske og teoretiske grundlag. Efter godkendelsen af endelig specialetitel har den studerende en afleveringsfrist på en måned. Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave, individuel eller gruppe med op til 3 studerende (maks. 80 ns. tekst, ekskl. evt. bilag pr. deltager; ingen begrænsninger på illustrationer og tabeller). Ved gruppeprøve skal mindst halvdelen af den enkelte studerendes bidrag kunne gøres til genstand for individuel bedømmelse. Censur og bedømmelse: Ekstern censur efter 13-skala. Vægtning: 30 point. 11

Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 41. Ordningen træder i kraft 1. september 2006 42. Studerende, der har påbegyndt uddannelsen inden ikrafttrædelsestidspunktet, kan overføres til denne studieordning i henhold til nedenstående: 1999-studieordningen To discipliner (30 point) hentet blandt disciplinerne udvalgt emne I, II, III og IV To discipliner (30 point) hentet blandt disciplinerne udvalgt emne I, II, III og IV, eller metode III + IV 2005-studieordningen Aktuel arkæologi Valgfag/Praktik Valgfag/Praktik 43. Ingen discipliner i tidligere studieordninger ækvivalerer Arkæologisk projekt Godkendt af Dekanen august 2006. Ikrafttræden 1. september 2006. 12