AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007

2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Idéhistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgø-relse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Idéhistorie, Studienævnet for Idéhistorie. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer samt deres selvstændighed. 3. Uddannelsen skal kvalificere de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for idéhistoriske forskningsområder. Afsluttet kandidatuddannelse i Idéhistorie har som formål at sætte den studerende i stand til at løse idéhistoriske formidlings- og arbejdsopgaver på videnskabeligt niveau. Den danner tillige grundlag for den 3-årige forskeruddannelse, ph.d. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i Idéhistorie er normeret til 2 årsværk og består af linjerne A bestående af 2 årsværk inden for kandidatfaget, jf. 7, B bestående af 1 årsværk inden for kandidatfaget kombineret med 1 årsværk uden for kandidatfaget, eller med et årsværk af perspektiverende karakter inden for grundfaget, jf 8, C bestående af 1 ½ årsværk inden for kandidatfaget kombineret med ½ årsværk uden for kandidatfaget, jf. 9, D bestående af ½ årsværk (specialet) inden for kandidatfaget kombineret med et af fakultetets gymnasie-sidefag uden for kandidatfaget, jf Det 2-årige kandidatstudium er tilrettelagt således, at elementer af dette kan indgå i en 1-årig suppleringsuddannelse i Idéhistorie og Civilisationskritik for studerende, der ikke har Idéhistorie som grundfag. 6. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i Idéhistorie er en bestået bacheloruddannelse i Idéhistorie. 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bacheloruddannelse i Idéhistorie, bestående af 2 års studier i grundfaget, kombineret med 1 års studier uden for bacheloruddannelsens grundfag. 8. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bacheloruddannelse i Idéhistorie, bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag. 2

3 9. Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bacheloruddannelse i Idéhistorie, bestående af 2 års studier i grundfaget, kombineret med et tilvalg af et årsværk inden for et af fakultetets gymnasiefag (sidefag). 10. Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bacheloruddannelse i Idéhistorie, bestående af 3 års studier i bacheloruddannelsens grundfag. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 11. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 12. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Idéhistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 13. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator, eller eksaminator og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 14. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 15. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 16. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator og evt. censor. Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator og den studerende. 17. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. Opgavens omfang multipliceres med deltagernes antal. 18. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 19. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren 3

4 bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 20. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 21. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) den betegnelse, uddannelsen giver ret til, 2) de faglige discipliner, der er aflagt prøve i, 3) de opnåede bedømmelser, 4) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 5) den andel af uddannelsen, den enkelte faglige disciplin udgør, 6) meritoverførte prøver, 7) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk, 8) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på fremmedsprog. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 22. Studienævnet godkender ved hver eksamenstermin eksaminandens petitum i henhold til kravene i de enkelte discipliner. Normalsidetælling ved opgivelse af petitum: Vejl typeenheder (tegn + mellemrum). 23. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 24. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. 25. Studienævnet for Idéhistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Undervisningsformer 25. Undervisningen er tilrettelagt som en kombination af forskningsbaserede forelæsningsrækker, som henvender sig til studerende på tværs af de enkelte årgange, og fagspecifikke seminarer hvor de studerende aktivt bidrager med mundtlige eller skriftlige oplæg. Det må imidlertid påregnes, at den studerende kan være henvist til at gennemføre dele af sit studium på egen hånd, uden tilknyttet undervisning. 4

5 Kapitel 5: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 26. A-linien består af følgende prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Hovedværker før 16. årh. intern 15 7-trinsskala 1. semester - Aktualiserende projekt intern 15 Bestået/ikke bestået 1. semester - Emneområde 1 ekstern 30 7-trinsskala 2. semester - Emneområde 2 intern 30 7-trinsskala 3. semester - Speciale ekstern 30 7-trinsskala 4. semester 27. Prøvernes rækkefølge er fri. 28. B-linien består af følgende prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Emneområde 2 intern 30 7-trinsskala 1. semester - Speciale ekstern 30 7-trinsskala 2. semester 28a. Hvis B-linien også omfatter et årsværk af perspektiverende karakter indenfor grundfaget omfatter det, udover de i 28 flg. prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Projektbeskrivelse intern 10 Bestået/ikke bestået 1. semester - Idéhistorisk baggrundsbelysning ekstern 20 7-trinsskala 1. semester - Projektområde ekstern 30 7-trinsskala 2. semester Det perspektiverende årsværk skal give grundfaget Idéhistorie perspektiv svarende til et årsværk uden for kandidatfaget. Den studerende tilskyndes derfor til at hente inspiration og/eller empirisk materiale uden for faget Idéhistorie (ved andre uddannnelser, institutioner etc.). Idet årsværket betragtes som et sammenhængende projekt, benyttes så vidt muligt samme faglige vejleder/eksaminator gennem hele forløbet. 29. Prøvernes rækkefølge er fri. 5

6 30. C-linien består af følgende prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Hovedværker før 16. årh. intern 15 7-trinsskala 1. semester - Aktualiserende projekt intern 15 Bestået/ikke bestået 1. semester - Emneområde 1 ekstern 30 7-trinsskala 2. semester - Speciale ekstern 30 7-trinsskala 3. semester 31. Prøvernes rækkefølge er fri. 32. D-linien består af følgende prøve: prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Speciale ekstern 30 7-trinsskala 1. semester Kapitel 6: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver 33. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 34. stk. 1. Hovedværker før 16. århundrede. Faglige mål Der fordres et indgående kendskab til en idéhistorisk problemstilling baseret på tematiske studier af min. 3 hovedværker og materialhistorisk oversigtslitteratur fra før det 17. århundrede. Prøven kan aflægges på 2 måder: A) Som en mundtlig prøve, hvor der på baggrund af eksaminandens opgivelser, aftales et diskussionsfelt med eksaminator 3 uger forud for eksaminationen. Prøveform: Individuel prøve. Varighed: Max. 60 minutter incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. 6

7 - eller B) Som en fri skriftlig opgave. Prøveform: Fri individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfang: Max. 15 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 point. stk. 2. Aktualiserende Projekt. Faglige mål. På baggrund af de i studiet erhvervede idéhistoriske kompetencer, skal eksaminanden demonstrere evnen til tematisk at udpege og bearbejde en aktuel problemstilling, der analyseres og baggrundsbelyses idéhistorisk. Eksaminanden skal i en skriftlig fremstilling, der gerne må have essayistisk karakter, dokumentere overblik og evne til at anvende fagets forskellige discipliner i en idéhistorisk analyse. Opgaven er en fri skriftlig hjemmeopgave. Eksaminanden udarbejder en synopsis og formulerer en problemstilling for besvarelsen, som skal godkendes af vejleder/eksaminator senest 1.maj hhv. 1.december. Prøveform: Individuel prøve. Omfang: Max. 15 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 15 point. stk. 3. Emneområde 1. Faglige mål Der fordres et indgående kendskab til et emneområde, omhandlende et vidensfelt eller et socialt fænomen med reference til en afgrænset idéhistorisk tematik. Studiet heraf skal i udgangspunktet basere sig på et af eksaminanden udvalgt tekstmateriale, som dækker det valgte tema. Omfang min sider + supplerende sekundærlitteratur. Emneområdet må ikke referere direkte til både samme historiske periode og tematik som i emneområde 2 (det betyder således, at der må gerne være enten tematisk eller tidsmæssigt sammenfald - blot ikke begge dele). Prøven er mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en 3-ugers besvarelse af en opgave, som behandler en problemstilling formuleret af eksaminator i samråd med eksaminanden ud fra dennes opgivelser. 7

8 Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve er individuel. Hvis den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Omfang: Max. 25 sider. Hjælpemidler: På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven, udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Varighed: Mundtlig prøve: Max. 60 minutter, incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. stk. 4. Emneområde 2. Faglige mål Der fordres et indgående kendskab til et emneområde, omhandlende et vidensfelt eller et socialt fænomen med reference til en afgrænset idéhistorisk tematik. Studiet heraf skal i udgangspunktet basere sig på et af eksaminanden udvalgt tekstmateriale, som dækker det valgte tema. Omfang min sider + supplerende sekundærlitteratur. Emneområdet må ikke referere direkte til både samme historiske periode og tematik som i emneområde 1 på kandidatuddannelsen (det betyder således at der må gerne være enten tematisk eller tidsmæssigt sammenfald - blot ikke begge dele). Prøven er en mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en 3-ugers besvarelse af en opgave, som behandler en problemstilling formuleret af eksaminator i samråd med eksaminanden ud fra dennes opgivelser. Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Prøveform: Individuel prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den mundtlige prøve er individuel. Hvis den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Omfang: Max. 25 sider. Hjælpemidler: På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven, udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Varighed: Mundtlig prøve: Max. 60 minutter, incl. censur. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. 8

9 stk. 5. Speciale. Godkendelse af emne Specialets titel aftales mellem den studerende og vejleder. Titlen fungerer som for specialet og er således institutionens godkendelse af specialeemne (jvf. 15, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne). Fastsættelse af afleveringsfrist Vejlederen meddeler sekretariatet, at den studerende har fået godkendt en specialetitel. Sekretariatet udleverer titlen til den studerende. Efter godkendelsen har den studerende en afleveringsfrist på en måned (jvf. 15, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995 om humanistiske uddannelser på universiteterne). Studienævnet kan i særlige tilfælde udsætte afleveringsfristen (sygdom o.lign.). Aflevering af speciale Efter godkendelse af emnet tæller manglende aflevering af speciale som et eksamensforsøg. Specialet afleveres i 4 eksemplarer på sekretariatet. Navn, årskort og vejleer anføres på forsiden. Et afleveret speciale kan ikke trækkes tilbage fra bedømmelse. Sekretariatet meddeler Eksamensadministrationen på fakultetet, at der er afleveret et speciale. Følgende punkter skal fremgå af meddelelsen: a. Den studerende navn og årskortnummer b. Modtagelsesdato c. Vejlederens navn d. Titel på specialet Sekretariatet sender ét eksemplar af specialet til vejlederen. Efter udpegelsen af censor, sender sekretariatet det andet eksemplar til vedkommende. Frist for bedømmelse Vejleder og censor har fra den fastsatte afleveringsdato højst to måneder til at bedømme specialet. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Senest to måneder efter den fastsatte afleveringsfrist udarbjeder censor og vejleder en fælles skriftlig vurdering af specialet (specialeudtalelse), der sendes til den studerende. Specialeudtalelsen skal som minumum indeholde følgende punkter; 1. Den studerendes navn, specialets titel og omfang samt dato for indlevering 2. Vurdering af spcialet herunder positive og negative sider 3. Dato for bedømmelse samt vejleder og censor underskrift Bedømmelse Klager over karakteren behandles i henhold til reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Den studerende kan i tilfælde af, at specialet ikke beståes, få godkendt samme specialeemne og derved indlevere et nyt speciale med samme titel som et tidligere indleveret speciale. 9

10 Prøveform: Fri individuel prøve. Specialet kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfang: max. 75 ns, jvf. 23. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. Specialet skal indeholde et resumé på tysk, fransk eller engelsk. Det faglige indhold i specialet vægtes tungest, mens resuméet indgår modificerende. stk.6. Projektbeskrivelse Faglige mål Der fordres overblik og evne til at udpege et projektområde og præcisere en problemstilling, der skal danne baggrund for og giver adgang til det videre forløb i årsværket af perspektiverende karakter inden for grundfaget. Opgaven er en fri skriftlig projektbeskrivelse. Eksaminanden udarbejder en problemformulering, som skal godkendes og bedømmes af vejleder/eksaminator og studienævnet for Idéhistorie senest 1. oktober hhv. 1. marts. Prøveform: Individuel. Omfang: 3-5 sider. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke bestået. Vægtning: 10 point. stk.7. Idéhistorisk baggrundsbelysning Faglige mål Der fordres et indgående kendskab til samt forståelse af de idéformationer, der er på spil i det valgte emne inden for årsværket af perspektiverende karakter. Eksaminanden skal i en skriftlig fremstilling dokumentere overblik og evne til at baggrundsbelyse det pågældende felt eller problemområde idéhistorisk. Studiet skal i udgangspunktet basere sig på et af eksaminanden udvalgt tekstmateriale, som dækker det valgte tema. Omfang min. 700 sider + supplerende sekundær litteratur. Opgaven er en fri skriftlig hjemmeopgave. Eksaminanden formulerer en problemstilling, som skal godkendes af vejleder/eksaminator senest 1. maj hhv. 1. december og som skal være i overensstemmelse med projektets karakter. 10

11 Prøveform: Individuel prøve. Omfang: Max. 15 sider. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 20 point. stk. 8. Projektområde Faglige mål På baggrund af de i den idéhistoriske baggrundsbelysning 35, stk.7. opnåede kompetencer samt evt. med indragelse af empirisk indsamlet materiale, arkivmateriale, praktik eller lign., skal eksaminanden demonstrere evnen til teoretisk at bearbejde og idéhistorisk at perspektivere det valgte projektområde. Prøven er mundtlig og skriftlig. Den skriftlige del består af en 3-ugers opgave, som behandler en problemstilling formuleret af eksaminanden i samråd med eksaminator og i overensstemmelse med projektområdet. Den mundtlige prøve skal forme sig som en diskussion på basis af den skriftlige opgave. Prøveform: Individuel prøve. Omfang: Max 25 sider. Hjælpemidler: På baggrund af eksaminandens besvarelse af opgaven, udarbejder eksaminator og censor i fællesskab et votum som danner udgangspunkt for den mundtlige diskussion. Varighed: Mundtlig prøve: Max. 60 minutter, incl. censur. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 30 point. Kapitel 7: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 35. Ordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt studiet inden dette tidspunkt, kan overføres til denne studieordning, således at den tidligere overbygningsuddannelses enkelte prøver meritoverføres som følger: Overbygningsuddannelsen Kandidatuddannelsen *Hovedværker fra oldtid eller middelalder Hovedværker før 16. århundrede *Hovedværker fra oldtid eller middelalder Aktualiserende projekt Bundet emne Emneområde 1 Frit emne Emneområde 2 De med * mærkede prøver kan kun overføres efter konkret vurdering. GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD APRIL

12 Ændring ( 34 stk. 6, 34 stk. 7 og 34 stk. 8) godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd juni Ikrafttræden Ændring af 24 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd januar Ikrafttræden Ændring af 34, stk. 3, 4 og 5 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd juni Ikrafttræden Ændring af 34, stk. 1 godkendt af Det Humanistiske Fakultetsråd august Ikrafttræden Ændring af 34, stk. 5 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden Ændring af 34, stk. 5 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden Ophævelse af 6, stk. 2 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 14, 17, 26, 28, 28a, 30, 32, 33 og 34 stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. september