7.4.1 Målsætninger og specifikke tiltag Der vil blive gennemført målrettet information om brugen af Jammerbugt Kommunes hjemmeside om affald overfor borgere og virksomheder. Jammerbugt Kommunes hjemmeside om affald vil løbende blive udviklet og opbygget, så den er mest mulig brugervenlig og let anvendelig. Der skal i den kommende brugerundersøgelse stilles spørgsmål til brugen af hjemmesiden, således at det er muligt at vurdere, hvor stor en andel af borgerne, der benytter denne. 7.5 Undervisning og undervisnings-materialer Jammerbugt Kommune vil medvirke til, at der udarbejdes materiale til brug for undervisning af børn og unge i skoler og børneinstitutioner. Arbejdet vil foregå som et samarbejde mellem affaldsafdelingen i kommunen, børn- og ungeafdelingen samt lærere og pædagoger fra de involverede institutioner. Jammerbugt Kommune vil gerne formidle eventuelle besøg for skoleklasser på affaldsanlæg, som kommunen benytter i sin affaldshåndtering, herunder forbrændingsanlæg, deponier eller genanvendelsesanlæg. Jammerbugt Kommune ønsker at understøtte, at affaldsproblematikken videreformidles til børn og unge generelt. 7.5.1 Målsætninger og specifikke tiltag Jammerbugt Kommune skal medvirke til, at der udarbejdes undervisningsmateriale til skoler og børneinstitutioner. Jammerbugt Kommune skal aktivt informere om muligheden for at skoleklasser kan besøge affaldsanlæg i området. 7.6 Informationstiltag og vejledning overfor erhverv Der vil fremover ligge en større opgave for Jammerbugt Kommune i at søge dialog og informere virksomhederne om korrekt affaldssortering. I takt med at der stilles øget krav til indsamlingen af genanvendeligt emballageaffald samtidig med, at kommunen ikke længere må tilbyde indsamlingsordninger for genanvendeligt affald til erhvervslivet, vil der være øget behov for information til virksomhederne. Jammerbugt Kommune vil have særlig fokus på at vejlede virksomhederne omkring eksisterende muligheder for affaldssortering og omkring de faciliteter og kilder til information, virksomhederne kan benytte sig af. 7.6.1 Målsætninger og specifikke tiltag Jammerbugt Kommune skal have særlig fokus på erhvervsaffald i planperioden og via dialog understøtte og assistere virksomhederne i deres affaldssortering. Jammerbugt Kommune skal medvirke til at virksomhedernes informationsniveau om affald udbygges, blandt andet ved øget brug af kommunens hjemmeside om affald. 7.7 Kommunikation af affaldsplanen internt i Jammerbugt Kommune Det er vigtigt, at de overordnede målsætninger i affaldsplanen kommunikeres videre internt i Jammerbugt Kommune, således at der generelt tænkes i helheder, når nye aktiviteter og tiltag gennemføres. Der er flere af de beskrevne tiltag i nærværende affaldsplan, som har relevans for den øvrige del af kommunen. Ligeledes er det vigtigt, at Jammerbugt Kommune som virksomhed går i front, når det gælder affaldsområdet og lever op til den bedste sortering af affald til gavn for miljøet. 7.7.1 Målsætninger og specifikke tiltag Affaldsplanen skal introduceres internt i Jammerbugt Kommune ved kort at informere om hovedpunkterne i planen på udvalgte møde i kommunen. Der skal gøres særlige tiltag i form af information og vejledning omkring sortering af affald internt i Jammerbugt Kommune. Side 30 Borgerinddragelse, erhverv og administration
Forslag til Affaldsplan 2010-2012 7.8 Miljøtilsynet Det kommunale miljøtilsyn har til opgave at føre tilsyn med virksomhederne generelt herunder om de overholder deres forpligtigelser i forhold til affaldssorteringen. Forsyningsdelingen og Miljøafdelingen bør koordinere løbende, således at tilsynet omkring affaldshåndteringen kan foretages optimalt og medføre øget dialog mellem affaldsmedarbejdere i Jammerbugt Kommune og virksomhederne. 7.10 Indberetning af data I den kommende planperiode vil der fra centralt hold blive introduceret et nyt affaldsdatasystem, hvor alle affaldsdata fremover skal indberettes (NSTAR). Systemet skal omfatte affaldstal fra både kommuner, virksomheder og behandlingsanlæg. Det elektroniske datasystem vil erstatte ISAG og tilsvarende indberetningssystemer. 7.8.1 Målsætninger og specifikke tiltag Det skal sikres, at der er løbende koordinering mellem miljøafdelingen og affaldsafdelingen i Jammerbugt Kommune i relation til tilsynet på virksomheder. 7.9 Regulativer Regulativerne definerer de forskellige affaldstyper fra private husstande og erhverv og angiver de retningslinjer, som affaldet skal håndteres efter. De eksisterende regulativer for husholdninger og erhverv skal i løbet af 2010 revideres. Dels fordi, der stilles nye krav til affaldsordninger for erhverv, gebyrberegninger, genbrugspladser mv., og dels fordi, at regulativerne skal ensrettes i form af rammeregulativer. Regulativerne skal endelig vedtages i 2010. Jammerbugt Kommunes affaldsregulativ for husholdninger er allerede i dag udarbejdet som et rammeregulativ, og der vil således primært være behov for revisioner i forhold til enkelte ordninger, mens regulativet for erhvervsaffald kræver en ændring i forhold til et rammeregulativ. Borgerinddragelse, erhverv og administration Side 31
8 Økonomi og tidsplan 8.1 Renovationsgebyr for private Renovationsgebyret fra private opkræves to gange årligt sammen med ejendomsskatten. Renovationsgebyret for private er sammensat af: Et variabelt gebyr for indsamling af dagrenovation (afhænger af materieltype og størrelse) Et fast gebyr, der omfatter administration, storskraldsordning, papirindsamling, indsamling af glas fra bobler, jordflytning samt genbrugspladserne. Det samlede renovationsgebyr for private er steget med ca. 10 % fra 2008 til 2009 (gælder en husstand, der anvender en sæk til dagrenovation). Stigningen skyldes delvis en ekstraordinær opkrævning på 100 kr. pr. boligenhed til delvis dækning af udgifter til nedlukning af deponierne. Det samlede gebyr for en husstand med en normal affaldssæk, var 2.065 kr. i 2009. 8.2 Renovationsgebyr for erhverv Renovationsgebyr for erhverv opkræves separat og består af følgende: Et variabelt gebyr for indsamling af dagrenovationslignende affald (afhænger af materieltype og størrelse) Et fast gebyr, der omfatter administration, planlægning, jordflytning mv. Et fast gebyr til udvalgte virksomheder til Miljøbil Erhverv Et fast gebyr til udvalgte virksomheder for beredskab for farligt affald. Det forventes, at der fra og med 2010 indføres et gebyr for brugen af genbrugspladserne afhængig af, hvad der bliver besluttet fra centralt hold. I forbindelse med harmonisering af affaldsordningerne for erhverv pr. 1. januar 2009 skete der også en harmonisering af affaldsgebyrerne. Det betød, at en hel del virksomheders samlede renovationsgebyr steg, mens andre virksomheder oplevede et fald i affaldsgebyrerne. Det samlede faste gebyr for en virksomhed var 160-675 kr. inklusiv moms i 2009, dertil kommer minimum 1.000 kr. for indsamling af restaffald. 8.3 Investeringsbehov i planperioden Der vil i planperioden være behov for følgende investeringer: Aktivitet År 2010 Kr. År 2011 Kr. Investering i batteribokse 50.000 50.000 Opgradering af genbrugspladser Tabel 6: Investeringer i planperioden År 2012 Kr. 8-15 mio. kr. i planperioden afhængig af analyser og beslutninger År 2013-2020 Kr. Side 32 Økonomi og tidsplan
Forslag til Affaldsplan 2010-2012 8.4 Øvrige udgifter i planperioden Der vil i planperioden være følgende øvrige udgifter: Aktivitet År 2010 Kr. År 2011 Kr. År 2012 Kr. Informationsaktiviteter generelt 125.000 275.000 425.000 Særlige oplysningskampagner og tiltag 75.000 825.000 650.000 Brugerundersøgelser 155.000 100.000 Udredninger og analyser 495.000 125.000 Uddannelse af pladspersonale 50.000 50.000 50.000 Pilotprojekter 100.000 50.000 I alt 845.000 1.480.000 1.225.000 År 2013-2020 Kr. Tabel 7: Øvrige udgifter i planperioden 8.5 Tidsplan for gennemførelse af aktiviteter i planperioden Nedenstående er tids og aktivitetsplanen for 2010-2012. Aktivitet 2010 2011 2012 Affaldsminimering og affaldsforebyggelse Gennemførelse af et eller flere projekter med skoler omkring ideer og muligheder for affaldsforebyggelse Tage initiativ til tværfagligt samarbejde i de kommunale institutioner med henblik på løsninger, der gavner miljøet og mindsker affaldsmængden Deltage i udarbejdelse af et paradigme for grønne indkøb Iværksætte informationstiltag overfor borgere og virksomheder Restaffald private husstande Gennemførelse af en opfølgende brugerundersøgelse, baseret på telefoninterviews, med henblik på at måle borgernes tilfredshed efter harmoniseringen Informationskampagner om restaffald i samspil med andet Udbud af restaffaldsordningen Papir private husstande Tilfredsheden af den nuværende ordning evalueres i forbindelse med en samlet brugerundersøgelse Vurdering af antal og placering af bobler i sommerhusområderne Vurdering af indsamlingsfrekvens for papir på landet Økonomi og tidsplan Side 33
Aktivitet 2010 2011 2012 Udbud af papirordningen Glas og flasker og andet genanvendeligt (dåser og plast) private hustande Gennemførelse af pilotprojekt med opstilling af bobler til dåser og plast på centrale steder sammen med boblerne til glas og flasker Gennemførelse af informationstiltag målrettet indsamlingen af glas og flasker samt plast og dåser Vurdering af antal og placering af bobler til glas og flasker Storskrald private husstande Vurdering af borgernes tilfredshed med ordningen i forbindelse med brugerundersøgelsen baseret på telefoninterviews Vurdering af hvilke fraktioner, der skal indsamles i ordningen og om ordningen skal ændres Vurdering af indførelse af ringeordning for storskrald i sommerhusområderne Løbende information om ordningen Udbud af storskraldsordning Farligt affald private husstande Intensiv informationskampagne omkring farligt affald målrettet borgere og børn og unge Evaluering af batteriindsamlingsordning i forbindelse med brugerundersøgelsen Indgåelse af aftale med batteriproducenter om gebyrer og tilbagelevering af batterier Hjemmekompostering private husstande Gennemførelse af oplysningskampagne om de miljømæssige fordele ved hjemmekompostering Boligforeninger Samarbejde med beboerforeninger om generel information om affaldsordninger og brugen af disse Opstilling af batteribokse til opsamling af batterier Sommerhuse Der laves forsøg med opstilling af bobler til opsamling af dåser og/eller plast Der gennemføres generelle og løbende informationskampagner på forskellige sprog Restaffald erhverv Indgåelse af dialog med virksomheder om bedre sortering af restaffald Se på muligheden for at gøre ordningen mere fleksibel Side 34 Økonomi og tidsplan
Forslag til Affaldsplan 2010-2012 Aktivitet 2010 2011 2012 Genanvendeligt affald erhverv Det kommunale miljøtilsyn skal have særlig fokus på at vejlede virksomhederne i at udsortere emballage til genanvendelse så en højere genanvendelsesprocent opnås Farligt affald erhverv Gennemførelse af informationskampagner overfor erhverv om korrekt sortering og behandling af farligt affald Det kommunale miljøtilsyn skal gøre en særlig indsats for vejledning og dialog med virksomhederne omkring håndteringen af det farlige affald Øvrigt affald erhverv Gennemførelse af informationskampagner, der målretter sig forskellige indsatsområder Relationer til affaldsselskaber Afklaring af kommunens forhold til affaldsselskaberne Genbrugspladser Der arbejdes videre med strukturanalysen med henblik på at skabe en samlet handlingsplan for genbrugspladserne Der udregnes gebyrer for private og erhverv for brug af genbrugspladserne Der ses nærmere på de nuværende åbningstider Løbende uddannelse af pladspersonalet med henblik på bedre service, vejledning og tilsyn omkring fejlsortering Løbede vurdering af behov for yderligere opsamling af affaldstyper på genbrugspladserne Indførelse af brugen af klare plastsække ved aflevering af affald Jordkartering Undersøgelse af muligheden for at etablere jordkartering i kommunen Brugerundersøgelser opfølgning Gennemførelse af en brugerundersøgelse baseret på telefoninterviews blandt enfamiliehuse og sommerhuse Gennemførelse af en supplerende undersøgelse af tilfredsheden på genbrugspladserne efter eventuelt nye tiltag Informationsaktiviteter og kampagner Affaldshåndbogen for boliger, sommerhuse og erhverv udgives en gang om året Gennemførelse af informationskampagner overfor private målrettet specifikke tiltag eksempelvis genanvendelse af emballage Gennemførelse af informationskampagner overfor virksomheder målrettet specifikke tiltag Økonomi og tidsplan Side 35
Aktivitet 2010 2011 2012 Jammerbugt Kommunes hjemmeside for affald Gennemførelse af målrettet information om brugen af Jammerbugt Kommunes hjemmeside Løbende udvikling af hjemmesiden med henblik på at gøre den brugervenlig Inddrage borgernes viden og tilfredshed med hjemmesiden i den kommende brugerundersøgelse Undervisning og undervisningsmaterialer Medvirke til at udarbejde undervisningsmateriale til skoler og børneinstitutioner Informere målrettet om skoleklassers mulighed for at besøge affaldsanlæg i området Informationstiltag og vejledning overfor erhverv Løbende dialog med virksomhederne med henblik på at understøtte og assistere i deres affaldssortering Informationskampagne overfor virksomhederne med henblik på at oplyse om brugen af Jammerbugt Kommunes hjemmeside Kommunikation af affaldsplanen internt i Jammerbugt Kommune Der skal informeres om affaldsplanen ved interne møder i kommunen Der skal gøres særlige tiltag for at affaldssorteringen internt i Jammerbugt Kommune fungerer bedst muligt Regulativer Der skal vedtages nye rammeregulativer i 2010 efter gældende nationale retningslinier Side 36 Økonomi og tidsplan
9 Strategisk miljøvurdering I henhold til de lovgivningsmæssige retningslinjer skal der gennemføres en miljøscreening af nærværende affaldsplan. Miljøscreeningen har til hensigt at vurdere, om der er tiltag i planen, der har særlige miljømæssige konsekvenser, og om dette i givet fald udløser en konkret miljøvurdering af aktiviteten. Miljøscreeningen ser på konsekvenserne af planen i forhold til en række miljøparametre, herunder blandt andet flora og fauna, kulturarv, grundvand, særlige naturområder, støj mv. Tabel 8 indeholder en vurdering af planen i forhold til en række udvalgte parametre, der som minimum indgår i en miljøscreening. Som udgangspunkt vurderes affaldsplanen for Jammerbugt Kommune ikke at få negativ indflydelse på miljøet, i forhold til situationen i dag, da der ikke vil blive foretaget markante ændringer i affaldshåndteringen i planperioden. Forslag til Affaldsplan 2010-2012 De særlige tiltag i affaldsplanen, der vurderes at kunne få positiv eller negativ indvirkning på miljøet, er følgende: Opstilling af bobler til dåser og plast. Oplysningskampagne om miljøfordele ved hjemmekompostering. Særlig indsats overfor virksomhederne i forhold til sortering af affald. Der arbejdes videre med forbedrende tiltag på genbrugspladserne. Øget fokus på informationsaktiviteter og undervisning af børn og unge. I tabel 8 er angivet den vurderede effekt af de enkelte tiltag i henhold til de definerede parametre i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj 2004 med ændringer af 20. december 2006. Strategisk miljøvurdering Side 37
Aktivitet Miljøparameter Vurdering af effekt på miljøet Opstilling af bobler til dåser og plast på centrale pladser Oplysningskampagne om miljøfordele ved hjemmekompostering Særlig indsats overfor virksomhederne i forhold til sortering af affald Biologisk mangfoldighed Befolkning Menneskers sundhed Fauna og flora Jordbund Vand Luft Medvirker til at understøtte folks miljøbevidsthed. Øger genanvendelsen af affaldet og mindsker dermed forureningen og påvirkningen af menneskers sundhed. Mindsker luftforureningen ved eksempelvis forbrænding ved øget genanvendelse. Klimatiske faktorer Mindsker udledningen af CO 2. Materielle goder?? Landskab Kulturarv og arkæologi Biologisk mangfoldighed Befolkning Menneskers sundhed Fauna og flora Jordbund Vand Luft Klimatiske faktorer Materielle goder?? Landskab Kulturarv og arkæologi Biologisk mangfoldighed Befolkning Menneskers sundhed Fauna og flora Jordbund Vand Luft Klimatiske faktorer Materielle goder?? Landskab Kulturarv og arkæologi Vil kunne ses i gadebilledet sammen med de eksisterende bobler. Medvirker til at understøtte folks miljøbevidsthed. Øget hjemmekompostering mindsker transport af affaldet og dermed udledninger, der påvirker mennesker sundhed. Kompost kan anvendes som jordforbedringsmiddel. Mindsker transport af affald og emissionen fra denne. Mindsker CO 2 udledningen ved mindre transport. Øger folks viden om affald og miljø. En korrekt behandling af affald betyder mindre forurening og dermed en positiv påvirkning af menneskers sundhed. Såfremt at mængden af affald til deponering mindskes, vil risikoen for forurening af vandløb og grundvand ligeledes mindskes. Øget genanvendelse betyder mindre forbrænding og dermed færre emissioner til luften. Korrekt behandling af affaldet kan mindske udledningen af CO 2. Side 38 Strategisk miljøvurdering
Forslag til Affaldsplan 2010-2012 Aktivitet Miljøparameter Vurdering af effekt på miljøet Der arbejdes videre med forbedrende tiltag på genbrugspladserne Øget fokus på informationsaktiviteter og undervisning af børn og unge Biologisk mangfoldighed Befolkning Menneskers sundhed Fauna og flora Jordbund Vand Luft Vil gøre det nemmere og mere tillokkende for befolkningen at anvende genbrugspladserne og dermed få sorteret affaldet. Kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet for folk, der arbejder på genbrugspladserne. Eventuelle forbedringer vil sikre, at det forurenede spildevand fra pladserne opsamles og behandles. Kan betyde øget trafik til pladserne og dermed større luftforurening. Klimatiske faktorer Øget trafik betyder øget udledning af CO 2. Materielle goder?? Landskab Kulturarv og arkæologi Biologisk mangfoldighed Befolkning Menneskers sundhed Fauna og flora Jordbund Vand Luft Klimatiske faktorer Materielle goder?? Landskab Kulturarv og arkæologi Vil være en del af de miljøforbedringer, der generelt kan opleves når voksne, børn og unge har fokus på, hvordan de bortskaffer affaldet. Øger befolkningens bevidsthed om affald. Vil blive påvirket positivt ved bedre affaldssortering og bortskaffelse. Vil være en del af de miljøforbedringer, der generelt kan opleves når voksne, børn og unge har fokus på, hvordan de bortskaffer affaldet. Umiddelbart ingen indvirkning. En ukorrekt håndtering af affald kan påvirke grundvand og vandløb, og dermed vil man kunne forebygge påvirkning af vand ved et højt informationsniveau og undervisning. Forurening af luft knytter sig primært til transport og behandling af affald. Øget transport skaber øget luftforurening og ukorrekt behandling af affaldet kan ligeledes skabe øget luftforurening. Dette vil indgå som en del af den undervisning, der gennemføres for børn og unge. Udledningen af CO 2 knytter sig på samme måde som for luft til transport og behandling af affald. Understøtter at der ikke smides affald væk i naturen, da folk påvirkes til at opføre sig miljømæssigt korrekt. Tabel 8: Vurdering af miljøeffekter for særlige tiltag i Affaldsplan 2010-2012 Strategisk miljøvurdering Side 39
10 Den langsigtede plan 2013-2020 I perioden frem til 2020 vil en lang række af de lovgivningsmæssige tiltag på affaldssiden blive implementeret. Herunder at opnå fastsatte genanvendelsesmål for emballage fra husholdninger og erhverv. Endvidere vil der i regi af EU fortsat pågå arbejde omkring bioaffald. Undersøgelserne vil vise, om der på sigt vil blive stillet krav til udsortering af dette. Jammerbugt Kommune vil også på længere sigt tilbyde borgerne i kommunen den bedste service indenfor affaldsområdet. Jammerbugt Kommune vil løbende følge op på borgernes holdning til affaldssystemerne og genbrugspladserne ved at gennemføre brugerundersøgelser. Jammerbugt Kommune vil have særlig fokus på, at det miljøfarlige affald indsamles og behandles korrekt, dette gælder blandt andet batterier og elektronikaffald. Jammerbugt Kommune vil som hidtil arbejde med at øge genanvendelsen af affald og mindske mængden til deponi. Virksomhederne og erhvervsaffaldet er et indsatsområde i den langsigtede periode, da det er vigtigt at opnå en god og løbende dialog med virksomhederne om sortering og behandling af affald. Specielt set i lyset af, at kommunerne fremover ikke vil have mulighed for at tilbyde erhvervslivet indsamlingsordninger for genanvendeligt affald. Den nuværende økonomiske krise har fået affaldsmængderne til at falde drastisk. Det kan derfor være svært at forudse, om der vil ske vækst eller fald i de fremtidige affaldsmængder og dermed også størrelsen af den kapacitet, der stilles til rådighed for behandlingen af affald. I forbindelse med de samarbejder som Jammerbugt Kommune har indgået omkring forbrænding og deponering af affald, er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der fremover vil være samlet begrænset kapacitet. Der er udarbejdet en affaldsprognose for henholdsvis 4 og 12 år i bilag 1, kortlægning. Information vil til stadighed blive prioriteret højt, også i kombination med, at kommunen medvirker til udarbejdelse af undervisningsmaterialer og understøtter, at børn og unge, som led i undervisningen, besøger de affaldsanlæg, som kommunen i dag benytter. Side 40 Den langsigtede plan 2013-2020
1: Kortlægningsdel Alle kortlægningsdata fra ISAG er baseret på år 2007, mens tal opgjort af Jammerbugt Kommune er for henholdsvis 2007 og 2008. Forslag til Affaldsplan 2010-2012 1. Indsamlede affaldsmængder fra private husstande fordelt på affaldstyper og behandling I tabel 1 ses de indsamlede mængder affald fra private husstande i Jammerbugt Kommune i 2007. Affaldstype Indsamlet mængde i ton i 2007 i Jammerbugt Kommune Mængde i ton indsamlet fra genbrugsstationerne i 2007 Opgjort potentiale i ton for Jammerbugt Kommune Behandlingsform Restaffald (indsamlingsordning) 14.177 Er ikke opgjort Forbrænding Papir og pap (beholder ved husstanden, genbrugspladser og bobler) 2.177 2.792 (november 2005) Genanvendelse (svarer til ca. 78 % af potentialet) Glas (bobler, genbrugspladser og storskraldsordning) Batterier indsamlet i forbindelse med dagrenovationsordningen Affald indsamlet i storskraldsordning Affalds indsamlet i storskraldsordning Affald indsamlet i storskraldsordning Affalds indsamlet i storskraldsordning Affald indsamlet på genbrugspladserne (eksklusiv papir, pap og glas) Affald indsamlet på genbrugspladserne Affald indsamlet på genbrugspladserne Affald indsamlet på genbrugspladserne 357 Er ikke opgjort Genanvendelse 18,24 (Miljøprojekt 777, 2003) Specialbehandling 187 Genanvendelse 158 Forbrænding 38 Deponering 51 Specialbehandling 12.407 Genanvendelse 3.772 Forbrænding 2.508 Deponering 216 Specialbehandling I alt 17.145 18.903 Tabel 1: Indsamlede affaldsmængder fra private husstande i 2007 Side 41
I mængden af dagrenovation indgår også dagrenovationslignende affald fra erhverv, da dette ikke er opgjort separat samt dagrenovation fra sommerhuse. Det kan heller ikke afvises, at der i tallene for indsamlet glas fra private husstande kan være glas fra erhverv, da mængderne delvist er opsamlet via områdecontainere. De viste tal i tabel 1 og tabel 2 er opgjort ud fra, at 100 % af det indkomne affald på genbrugsstationerne er fra private husstande, idet erhverv kun kan aflevere affald, som indvejes på Affaldscenter Udholm og Affaldscenter Gøttrup. Behandlingsform Indsamlet mængde i ton i 2007 i Jammerbugt Kommune % i forhold til samlet affaldsmængde Genanvendelse 15.128 42 Forbrænding 18.107 50 Deponi 2.546 7 Specialbehandling 267 1 I alt 36.048 100 Tabel 2: Indsamlede mængder affald fra private husstande fordelt på behandlingsform i 2007 Side 42
Forslag til Affaldsplan 2010-2012 I tabel 3 ses de indsamlede mængder affald fra private husstande i Jammerbugt Kommune i 2008. De viste tal i tabel 3 og tabel 4 er opgjort på samme måde som i tabel 1 og 2. Affaldstype Restaffald (indsamlingsordning) Papir og pap (beholder ved husstanden, genbrugspladser og bobler) Glas (bobler, genbrugspladser og storskraldsordning) Batterier indsamlet i forbindelse med dagrenovationsordningen Affald indsamlet i storskraldsordning Affalds indsamlet i storskraldsordning Affald indsamlet i storskraldsordning Affalds indsamlet i storskraldsordning Affald indsamlet på genbrugspladserne (eksklusiv papir, pap og glas) Affald indsamlet på genbrugspladserne Affald indsamlet på genbrugspladserne Affald indsamlet på genbrugspladserne Indsamlet mængde i ton i 2008 i Jammerbugt Kommune Mængde i ton indsamlet fra genbrugsstationerne i 2008 Opgjort potentiale i ton for Jammerbugt Kommune Behandlingsform 12.905 Er ikke opgjort Forbrænding 2.770 2.792 (november 2005) I alt 16.333 19.644 Tabel 3: Indsamlede affaldsmængder fra private husstande i 2008 Genanvendelse (svarer til ca. 99 % af potentialet) 543 Er ikke opgjort Genanvendelse 18,24 (Miljøprojekt 777, 2003) Specialbehandling 38 Genanvendelse 36 Forbrænding 31 Deponering 10 Specialbehandling 13.620 Genanvendelse 2.959 Forbrænding 2.807 Deponering 258 Specialbehandling Behandlingsform Indsamlet mængde i ton i 2008 i Jammerbugt Kommune % i forhold til samlet affaldsmængde Genanvendelse 16.971 47 Forbrænding 15.900 44 Deponi 2.838 8 Specialbehandling 268 1 I alt 35.977 100 Tabel 4: Indsamlede mængder affald fra private husstande fordelt på behandlingsform i 2008 Side 43
1.1 Kortlægningen af privat affald i forhold til nationale målsætninger I 2007 blev der således genanvendt ca. 78 % af papir og pap og i 2008 99 % i forhold til det opgjorte potentiel fra november 2005. Den nationale målsætning om genanvendelse af 55 % af papiret fra private er således opfyldt. Som det fremgår af tabel 2 og 4 så er den procentvise fordeling på behandlingen af husholdningsaffaldet opgjort i 2007 til: 42 % genanvendelse, 50 % forbrænding og 7 % deponering og i 2008 opgjort til: 47 % genanvendelse, 44 % forbrænding og 8 % deponering.. Der har således været en stigning på 1.843 tons til genanvendelse og et fald på 2.207 tons til forbrænding fra 2007 til 2008. Dette skyldes til dels øget indsamling af papir. I forhold til de nationale målsætninger for planperioden for privat og erhvervsaffald samlet (sigtelinie 2008: 65 % genanvendelse, 29 % forbrænding og 6 % deponering) opfylder det private affald alene ikke denne målsætning. Side 44
Forslag til Affaldsplan 2010-2012 2. Indsamlede affaldsmængder fra institutioner, handel og kontor samt fra erhverv i de kommunale ordninger og i egne ordninger fordelt på affaldstyper og behandling Af tabel 5 fremgår mængden af affald fra institutioner, handel og kontor fordelt på behandlingsformer i henhold til ISAG-tal 2007. Af tabel 6 fremgår mængden af affald fra erhverv (inklusiv institutioner, handel og kontor) fordelt på behandlingsformer i henhold til ISAG-tal 2007. Det skal understreges, at der er en vis usikkerhed knyttet til tallene, idet mængder fraført genbrugspladserne kan være registreret som erhvervsaffald. 2.1 Kortlægningen af erhvervsaffald i forhold til nationale målsætninger Som det fremgår af tabel 5 og 6 så er den procentvise fordeling på behandlingen af erhvervsaffaldet (inklusiv affald fra institutioner, handel og kontor) opgjort i 2007 til: 79 % genanvendelse, 18 % forbrænding, 2 % deponering og 1 % til specialbehandling. Mens den alene for institutioner, handel og kontor er nogenlunde det samme. Behandlingsform Affaldsmængde i ton i 2007 Procentvis fordeling på behandlingsformen Genanvendelse 7.441 75 Forbrænding 2.219 22 Deponering 341 3 Specialbehandling 3 I alt 10.004 100 Tabel 5: Fordeling af affald fra institutioner, handel og kontor på behandlingsformer ISAG-tal 2007 Behandlingsform Affaldsmængde i ton i 2007 Procentvis fordeling på behandlingsformen Genanvendelse 21.641 76 Forbrænding 6.076 21 Deponering 511 2 Specialbehandling 326 1 I alt 28.554 100 Tabel 6: Fordeling af affald fra erhverv på behandlingsformer ISAG-tal 2007 I forhold til de nationale målsætninger for planperioden for privat og erhvervsaffald samlet (sigtelinie 2008: 65 % genanvendelse, 29 % forbrænding og 6 % deponering) opfylder erhvervsaffaldsdelen fint denne målsætning. Side 45
3. Affald samlet fra både private og erhverv Ses der samlet på affaldsmængden fra både private og erhverv i henhold til ISAG-tallene 2007 fås en fordeling, der hedder: 57 % genanvendelse, 37 % forbrænding og 6 % deponering. Dette lever således ikke på nuværende tidspunkt op til det samlede nationale mål for den kommende planperiode (se tidligere). Mængderne er angivet i tabel 7. Behandlingsform Tabel 7a: Affaldsmængder samlet for både private og erhverv baseret på ISAG-tal 2007. Affaldsmængde i ton i 2007 Procentvis fordeling på behandlingsformen Genanvendelse 28.116 57 Forbrænding 18.249 37 Deponering 3.002 6 Specialbehandling 326 Affald i alt 49.693 100 Ud fra kommunens egne data sammenholdt med ISAG-tal får man et noget andet resultat i den totale affaldsmængde, men fordelingen mellem behandlingsformerne er stort set den samme. Behandlingsform Husholdninger Erhverv tons Total tons Fordeling % Genanvendelse 15.128 21.641 36.769 57 Forbrænding 18.107 6.076 24.183 37 Deponering 2.546 511 3.057 5 Specialbehandling 267 326 593 1 Affald i alt 36.048 28.554 64.602 100 Tabel 7b: Affaldsmængder 2007 samlet for husholdninger baseret på kommunens egne tal og erhverv baseret på ISAG-tal. Side 46
Forslag til Affaldsplan 2010-2012 4. Affaldsmængder og besøgende på genbrugspladserne I 2007 og 2008 er de indkomne affaldsmængder på de kommunale genbrugspladser opgjort som angivet i tabel 8. Det antages, at alt det indkomne affald er fra private husstande. Affaldstype Indkomne mængder i ton i 2007 Papir 1.196 (inklusiv pap) Pap Indkomne mængder i ton i 2008 427 (inklusiv pap) Behandlingsform Genanvendelse Elektronikaffald Omfattet af producentansvar. Omfattet af producentansvar.. Specialbehandling Jern/metal 1.149 1.132 Genanvendelse Gipsplader 216 272 Genanvendelse Emballageplast 115 142 Genanvendelse PVC 26 25 Genanvendelse Planglas 40 46 Genanvendelse Tøj Genanvendelse Beton og tegl 4.020 4.237 Genanvendelse Haveaffald 5.519 6.447 Genanvendelse Jord Genanvendelse Autogummi 63 75 Genanvendelse Rent træ 1.445 1.431 Genanvendelse Brændbart 2.649 2.790 Forbrænding Rødder 1.113 159 Forbrænding Deponi 2.332 2.595 Deponi Asbest 36 Deponi Farligt affald og WEEE (elektronik) 189 239 Specialbehandling Akkumulatorer 28 19 Specialbehandling I alt 20.100 20.072 Tabel 8: Indkomne affaldsmængder på de kommunale genbrugspladser i 2007 og 2008 Side 47
Antallet af besøgende på de kommunale genbrugspladser i 2007 og 2008 fremgår af tabel 9. Genbrugsplads Antal besøgende i 2007 Antal besøgende i 2008 Aabybro Genbrugsplads 67.450 68.716 Brovst Genbrugsplads 37.500 54.600 Affaldscenter Udholm 55.050 53.322 Affaldscenter Gøttrup 19.550 35.733 Ingstrup Nærgenbrugsplads 431 1.300 Vester Hjermitslev Nærgenbrugsplads 362 (inkluderer alle nærgenbrugspladserne) Saltum Nærgenbrugsplads 279 Hune Nærgenbrugsplads 214 Samlet 181.000 214.000 Tabel 9: Antal besøgende i 2007 og 2008 på genbrugspladserne 5. Affaldsprognose Udviklingen i affaldsmængder er beregnet for henholdsvis år 2012 og år 2020 med basis i 2007. Beregningen er foretaget med baggrund i Miljøstyrelsens fremskrivningsmodel FRIDA fra 2008 og fremgår af tabel 10. Behandlingsform Tons i 2007 Tons i 2012 Tons i 2020 Genanvendelse 28.116 26.007 31.138 Forbrænding 18.249 19.578 20.264 Deponi 3.002 2.778 3.006 Specialbehandling 326 316 344 I alt 49.693 48.679 54.752 Tabel 10: Prognose for fremtidige affaldsmængder i Jammerbugt Kommune fordelt på behandling. Side 48
Forslag til Affaldsplan 2010-2012 2: Ordliste Affaldshierarki: Affaldshierarkiet udtrykker en prioritering af affaldshåndteringen efter følgende princip, hvor 1 er bedst: 1. Affaldsminimering, 2. Genanvendelse, 3. Forbrænding, 4. Deponering. Anvisningsordning: Betyder at kommunen anviser mulighed for bortskaffelse af affaldet til et godkendt anlæg. Ansvaret for at affaldet bortskaffes i overensstemmelse med kommunens anvisninger påhviler affaldsproducenten, ligesom udgiften hertil er producentens. Benchmarking: Er et udtryk for at vurdere systemer, metoder, effektivitet, økonomi mv. op mod hinanden, således at det er muligt at se, hvor god eller dårlig man er til bestemte aktiviteter. Bioaffald: Er grønt affald fra husholdninger, eksempelvis skræller fra frugt og grønt,, blomsterafklip, brødrester mv. Fraktionens præcise sammensætning vil være afhængig af, om den efterfølgende behandling er kompostering eller bioforgasning. Brugerundersøgelse: En undersøgelse lavet blandt kommunens borgere enten ved telefoninterviews, ved interviews i marken eller ved udlevering af spørgeskema til udfyldelse. Målet med en brugerundersøgelse er at få borgernes holdning til forskellige systemer og elementer omkring affaldshåndteringen. Bærbare batterier: Omfatter alle mindre batterier der anvendes i radioer, ure, legetøj mv. Bæredygtig: Er et begreb, der udtrykker en udvikling baseret på at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø uden at skade fremtidige generationers tilsvarende muligheder. Elektronikaffald (WEEE): Elektronikaffald omfatter alt elektronisk udstyr der kasseres, herunder tv, dvd, radio, hårtørrer, spil, computer, piskeris mv. ISAG tal: Står for Informations System for Affald og Genanvendelse. Er tal indsamlet af Miljøstyrelsen på baggrund af indberetninger fra behandlingsanlæg (genanvendelsesanlæg, forbrændingsanlæg og deponier). Tallene er opgjort på affald modtaget fra virksomheder og affald indsamlet i de kommunale ordninger. Miljøscreening: Er en overordnet gennemgang af en række forskellige miljøparametre i forhold til en konkret aktivitet og dennes indvirkning på omgivelserne. De miljømæssige parametre kan blandt andet være luft, vand, sundhed, flora og fauna mv. Nærgenbrugsplads: En mindre udgave af en genbrugsplads, hvor der kun modtages et begrænset antal affaldstyper, og hvor åbningstiden er meget kortere. Nærgenbrugspladser kan placeres omkring boligforeninger, sommerhuse eller i udkantsområder, hvor der er langt til en almindelig genbrugsplads. Paradigme: Betyder et koncept, en rammebeskrivelse, en skabelon for at udforme noget så det bliver ens og indeholder eventuelt samme retningslinjer og vilkår. PE plast: Står for Poly Etylen og er et genanvendeligt materiale. Flasker med drikkevand er typisk fremstillet af PE plast. Regulativ: Et regulativ er kommunens redskab til at beskrive de affaldsordninger, som borgere og virksomheder skal anvende i kommunen i relation til forskellige affaldstyper. Regulativet beskriver ordningens sammensætning, materiel og muligheden for at benytte et behandlingsanlæg. Side 49
Renovatør: Er den private eller offentlige virksomhed, som forestår indsamlingen af affald. Udlicitering: Er et begreb, der anvendes, når udførelsen af en opgave har været udbudt i konkurrence, og et offentlig eller privat firma har vundet opgavens udførelse. WEEE-ordning (nu DPA): Er en ordning, der omfatter elektroniske produkter, hvor producenten af produktet er forpligtet til at tilbagetage dette, når det er udtjent. Det vil sige forpligtigelsen omkring bortskaffelse og betaling for dette ligger hos leverandøren af elektronikproduktet. Side 50
Forslag til Affaldsplan 2010-2012 3: Nationale krav til affaldshåndteringen De nationale krav som affaldsplanen skal forholde sig til omfatter følgende: Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012, del 1 og Den nye affaldssektor EU s Affaldsrammedirektiv samt emballagedirektivet Batteribekendtgørelsen Regeringens Affaldsstrategi 2005-2008 Regeringen udformede i 2003 en affaldsstrategi for den kommende planperiode 2005-2008. Miljøstyrelsen har meddelt kommunerne, at det fortsat er målsætningerne fra denne strategi, der danner grundlag for de kommende affaldsplaner. De tre hovedelementer i strategien gik på at: Vi skal forebygge tab af ressourcer og miljøbelastning fra affaldet. Vi skal afkoble væksten i affald fra den økonomiske vækst. Vi skal sikre mere miljø for pengene gennem øget kvalitet i affaldsindsamlingen og en mere effektiv affaldssektor. Affaldsstrategien fastlægger sigtelinier for affaldsbehandlingen i 2008 således at minimum 65 % af affaldet skal genanvendes, 26 % forbrændes og maksimum 9 % deponeres. Der er desuden fastlagt sigtelinier for enkelte affaldstyper. Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012, del 1 og Den nye Affaldssektor Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012, del 1 samt organisering af den nye affaldssektor har været til høring i slutningen af 2008 og endelig udgivet i marts 2009. Nedenfor er de to dokumenter beskrevet separat. De vigtigste elementer i Affaldsstrategi 2009-2012, del 1, er: 1. At der fokuseres på tre hovedområder: ressourcepolitik, klimapolitik samt beskyttelse af miljø og sundhed. 2. At der i 2012 er et vejledende mål om nationalt at indsamle 45 % af de bærbare batterier. 3. At indsatsen skal styrkes for at begrænse henkastet affald i naturen og i byerne. Aktiviteten organiseres i netværksorganisationen Hold Danmark Rent. 4. At udvikle miljøeffektiv teknologi til affaldsbehandlingen for de mest miljømæssigt problematiske affaldsfraktioner. 5. At der skal gennemføres en kapacitetsplanlægning for forbrændingsanlæg fordelt på 6 affaldsregioner. 6. At delstrategi 2 og 3 forventes udsendt i slutningen af 2009 og vil indeholde udmeldinger om gennemførelse af den nye organisering af affaldssektoren (primært forbrænding og deponering) samt konsekvenser af EU s Affaldsrammedirektiv i det omfang, at de danske regler er besluttet. Da strategierne forventes udsendt i slutningen af 2009 vil de ikke kunne udgøre grundlaget for de kommunale affaldsplaner i denne planrunde. Som det fremgår af strategien, er der i forhold til den kommende affaldsplanlægning i kommunerne, et ønske om særligt at fokusere på ressourcer, klima, miljø og sundhed i affaldsplanen. Endvidere skal der gøres en speciel indsats for indsamling af bærbare batterier. Regeringen reducerer desuden målet for deponering fra 9 til 6 % af den samlede affaldsmængde (opnået i 2007) og fastholder i øvrigt den nuværende målsætning om 65 % genanvendelse. Side 51
De vigtigste elementer i Den nye affaldssektor er: 1. Styrket konkurrence omkring genanvendeligt erhvervsaffald: Virksomhederne får mulighed for frit at vælge mellem godkendte behandlingsanlæg og godkendte affaldsindsamlere. Det betyder bl.a., at kommunen ikke længere må tilbyde ordninger for indsamling af sorteret genanvendeligt affald fra erhverv, herunder genanvendeligt farligt affald. 2. Udvidet brug af genbrugspladserne: Virksomhederne skal have mulighed for at anvende de kommunale genbrugspladser til mindre mængder af affald svarende til en husholdning. Virksomhederne opkræves et gebyr efter fastlagt model. 3. Effektiv service og administrativ forenkling: Ensartede affaldsregulativer, ny affaldsmodel og mere gennemsigtige renovationsgebyrer. Desuden fortsat adskillelse af myndigheds og driftsopgaver. 4. Elektronisk system for affaldsdata: Der etableres et elektronisk system for affaldsdata, som fremover skal være det eneste system, der indberettes affaldsdata til. 5. Nyt transportørregister: Der indføres et nyt nationalt register for transportører, der afløser kommunernes opgave med registrering af transportører. 6. Innovation nye teknologier til affaldsbehandling: Målrettede tiltag for at styrke teknologiudviklingen på affaldsområdet. 7. En transparent økonomi på forbrændings og deponeringsanlæg: Forbrændings og deponeringsanlæg skal deltage i en årlig obligatorisk benchmarking. De vigtigste elementer i Affaldsrammedirektivet er: 1. At der i medlemsstaterne fra 2015 skal etableres hente eller bringeordninger for papir, glas, metal og plast fra husholdningsaffald og lignende. Derudover skal medlemsstaterne fra 2020 genanvende 50 % af papir, glas, metal og plast fra husholdningsaffaldet. I relation til emballagedirektivet er der ligeledes fastsat krav om genanvendelse af emballagetyper som plast (22,5 %), træ (15 %) og metal (50 %) fra erhverv og husholdninger samlet. Dette skulle i princippet være nået med udgangen af 2008. Miljøstyrelsen har meldt ud, at det er erhverv, der bør stå for hovedparten af genanvendelsen. 2. At hvis medlemsstaterne finder det passende, skal de indføre separat indsamling af bioaffald til kompostering eller bioforgasning. Kommissionen skal vurdere muligheden for at sætte krav til bioaffaldsbehandling samt kvalitetskriterier for kompost og bioforgasset materiale. Sidstnævnte svarer reelt til en færdiggørelse af bioaffaldsdirektivet, som har været sat i bero. Hvorledes den specifikke udformning heraf ender med at blive er langt fra klart på nuværende tidspunkt. Der er ikke fra Miljøstyrelsens side planer om at stille krav til separat indsamling af bioaffald. Punkterne 15 og punkt 7 forventes implementeret i 2010 og 2011, nogle allerede fra 1. januar 2010. EU s Affaldsrammedirektiv og Emballagedirektiv EU s Affaldsrammedirektiv blev endelig vedtaget i oktober 2008. Side 52
Forslag til Affaldsplan 2010-2012 Batteribekendtgørelsen Batteribekendtgørelse trådte i kraft den 1. januar 2009. De vigtigste elementer i batteribekendtgørelsen er: 1. At batteriproducenterne pålægges det økonomiske ansvar for indsamling af bærbare batterier samt informationskampagner om dette ved at pålægge 1 kg. solgte batteri en afgift på 2,70 kr. Kommunen skal fortsat stå for indsamlingen, og informationsdelen som skal finansieres af producenten. 2. At kommunerne er forpligtet til at etablere lettilgængelige ordninger for bærbare batterier i borgernes nærhed. Kommunen skal videregive batterierne til producenten på ét sted, når der er indsamlet 1.000 kg. 3. At der laves aftaler mellem kommune og producent om fordeling af gebyrer samt andelen af batterier, der tilbageleveres til den enkelte producent. Producenten er herefter ansvarlig for håndtering af batterierne til korrekt og godkendt behandling. 4. At udtjente batterier ikke efter 1. januar 2009 må bortskaffes til forbrænding eller deponering. Fra den 1. januar 2010 skal genanvendelsesprocesser for batterier indeholdende blysyre og nikkelcadmium nå op på en genanvendelseseffektivitetssats på henholdsvis 65 % og 75 %. Andre typer af batterier skal nå en genanvendelsessats på 50 %. Der sættes ikke krav til indsamlingseffektiviteten. Pr. 1. januar 2010 bliver det dyrere at deponere affald. Farligt affald der hidtil har været afgiftsfritaget bliver også omfattet af afgifterne på sigt. I juni måned udsendte Miljøstyrelsen et forslag til biomassebekendtgørelse i høring. Vedtages forslaget vil det få betydning for mængderne af haveaffald, der skal behandles på de kommunale anlæg. I forslaget omfattes grene, stød og trærødder fra haver og parker også af biomassedefinitionen, og bliver dermed undtaget den kommunale anvisning. Batteribekendtgørelsen opdeler batterierne i tre kategorier: bærbare batterier, industribatterier og bilbatterier. Ovenstående relaterer sig til de bærbare batterier, som umiddelbart er dem, der udgør størstedelen i forbindelse med kommunernes affaldsplanlægning. Øvrige tiltag i relation til affaldshåndteringen Der er ultimo maj 2009 vedtaget en omlægning af affaldsafgifter for affald til forbrænding og deponering. Side 53
4: Beskrivelse af de behandlingsanlæg der modtager affald fra Jammerbugt Kommune Reno-Nord og forbrændingsanlægget Forbrændingsanlægget Reno-Nord hører under det fælleskommunale selskab I/S Reno-Nord. Reno-Nord idriftsatte i slutningen af 2005 en ny ovnlinie, som erstattede to af de eksisterende ovnlinier fra 1980. En ovnlinie etableret i 1991 fungerer som reserve i tilfælde af længerevarende nedbrud på den nye ovn. Den nye ovnlinie har en kapacitet på 20 tons affald i timen. Blandt andet på grund af at affaldsmængderne er steget mere end forventet har Reno-Nord i 2007 fået en varmeplanmæssig godkendelse til at øge den maksimale mængdegrænse til 175.000 tons affald pr. år, med samme brændværdi. Reno-Nord forventer at få tilladelse til at køre ovn 3 og 4 i samtidig drift, således at kapaciteten øges til 225.000 tons årligt. Reno-Nord og Rærup kontrolleret losseplads Rærup kontrolleret losseplads hører under I/S Reno- Nord. Hovedaktiviteten på den kontrollerede losseplads i Rærup er deponering af affald samt sortering og nedknusning af bygge og anlægsaffald, som efterfølgende genanvendes. Affald, der afleveres til deponering, indeholder ofte affald der kan frasorteres til forbrænding eller genanvendelse. På pladsen sorteres affald maskinelt således at mindst muligt deponeres. Det nuværende hovedafsnit der anvendes til deponering af blandet affald, er anlagt med en kapacitet på ca. 300.000 m. Kapaciteten på Rærup kontrolleret losseplads blev som forventet fuldt udnyttet i 2006. For at sikre kapaciteten fremover har Reno-Nord erhvervet sig et tilstødende område på i alt ca. 16 ha, som løbende indrettes til deponering i særskilte celler. Der vil på området være en kapacitet til deponering af affald i størrelsesordenen 1.100.000 m. Det samlede anlæg vil herefter have en restkapacitet på ca. 2.500.000 m. Dette svarer til en restlevetid på ca. 60 år. Renovest og I/S Aars Varmeværk Det fælleskommunale selskab Renovest I/S har indgået aftale med I/S Aars Varmeværk til behandling af forbrændingsegnet affald. Aars Varmeværk har en forbrændingskapacitet på 52.000 tons affald pr. år. Varmeværkets restlevetid forventes at være til mindst år 2015 med det nuværende anlæg. Renovest og Oudrup Losseplads Oudrup Losseplads ejes af Renovest I/S. Der deponeres affald på pladsen fra virksomheder og husstande. Deponiområdet dækker et areal på ca. 10 ha. I alt er der mulighed for at deponere 1.000.000 m affald på pladsen. I 2006 var der deponeret ca. 800.000 m. I 2006 blev der modtaget 16.700 tons affald til deponering på pladsen. Med denne årlige mængde vil restlevetiden for anlægget være til efter år 2020. På Renovest foregår der en del aktiviteter inden for modtagelse, sortering og videreforsendelse af affaldstyper modtaget fra interessenter og øvrige kunder, f.eks. fra papirindsamling, storskraldsordning og genbrugspladserne. Renovest har ligeledes en genbrugsbutik. Thyra og Thisted Kraftvarmeværk Thisted Kraftvarmeværk er fra 1991/2004 med en kapacitet på 54.000 tons pr. år. Anlægget belastes med 53.000 tons pr. år, og med stigende affaldsmængder på sigt, har anlægget ikke tilstrækkeligt kapacitet. Som en samlet plan for varmeforsyningen i Thisted Kommune, og som afhjælpning af kapacitetsproblemer på affaldsforbrændingsanlægget, har kommunen lanceret Varmeplan Thy, der er koblet op på etablering af et 12 t/h anlæg (80.000 tons pr. år). Et sådant anlæg Side 54
Forslag til Affaldsplan 2010-2012 kan med en fremskrivning af affaldsmængderne på 3 % sikre kapaciteten til år 2026. Varmeplanen har ikke p.t. opnået de nødvendige tilladelser til udvidelse af forbrændingskapaciteten. I/S Mokana I/S Mokana er et fælleskommunalt selskab der modtager farligt affald. I/S Mokana tilbyder en række ydelser til virksomheder og kommuner og rådgiver omkring håndtering af farligt affald. Interessentskabet har pligt til at modtage farligt affald frembragt af interessenterne, virksomheder og offentlige og private institutioner samt private husstande i interessentkommunerne. I/S Mokana afsætter det farlige affald til en række godkendte affaldsbehandlere i Danmark og udlandet. Nogle af de opgaver der udføres af I/S Mokana er: Modtagelse af farligt affald, behandling af enkelte fraktioner, kontrol og sortering af affald inden videreforsendelse, drift af tømningsordning for olie og benzinudskillere, modtagelse af klinisk risikoaffald, salg af konsulentydelser i form af kurser, rådgivning mv. og udøvelse af funktioner som sikkerhedsrådgiver i forbindelse med transport af farligt gods. Side 55
Affaldsplanen vedtaget af Kommunalbestyrelsen Jammerbugt Kommune Toftevej 43 9440 Aabybro Tlf. 72 57 77 77 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Udarbejdet af: Teknik- og Forsyningsafdelingen og COWI Tlf. 72 57 76 09 affald@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk/affald