Vedlagt findes følgende materiale for NEG Micon-koncernen: Rådata for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 1) Common Size og Indeks analyser for regnskabsårene 1997 til 2000 (bilag 2 og 3) Nøgletalsberegninger for 1997 til 1999 vedrørende rentabilitet og soliditet (bilag 4) Uddrag af års- og koncernregnskabet for 2000 (bilag 5) Med mindre andet er angivet, bør du så vidt muligt i opgaven bruge Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning i nøgletalsberegning: Anbefalinger & Nøgletal 1997. Hvis du mener, at der mangler forudsætninger i opgaveteksten, bedes du selv tydeligt anføre disse. Ved bedømmelse af din besvarelse vil der blive lagt vægt på hvordan du laver dine beregninger, dine fremførte argumenter og overblik mere end på et korrekt resultat. Det er derfor vigtigt, at du ved besvarelse af alle spørgsmålene tydeligt viser, hvordan du laver dine beregninger, hvilke forudsætninger de bygger på, og hvilke oplysninger i materialet, som understøtter din argumentation. Ydermere er det vigtigt, at du viser overblik ved at fokusere og fremdrage de mest centrale forhold og sammenhængene mellem disse. Og husk, at din besvarelse skal være konkret ud fra den foreliggende opgave. 1
Som hjælp til besvarelse af de følgende spørgsmål er i bilag 2 og 3 vedlagt Common Size og Indeks analyser. Bemærk, at du ikke særskilt skal kommentere Common Size og Indeks analyserne, men alene inddrage dem i din besvarelse af de følgende spørgsmål i det omfang du finder passende. Spørgsmål 1 (ca. 70 minutter) Beregn de i bilag 4 anførte nøgletal for rentabilitet og soliditet for 2000. Kommentér kort NEG Micons økonomiske udvikling og situation på grundlag af disse nøgletal. Beregningerne fremgår af bilag 4a og 4b. NEG Micons økonomiske udvikling og situation kan på baggrund heraf beskrives som følger: 1999 har været et katastrofår for koncernen, hvilket som kendt fra pressen i væsentligt omfang skyldes fejl i gearkasserne. Det negative år påvirker både ROA og ROE primært forårsaget af en negativ overskudsgrad. Soliditetsgraden er i 1999 også påvirket i negativt omfang, til trods for de foretagne aktieemissioner. Målt både på ROA 1 og ROA 3 har NEG Micon haft et acceptabelt og stabilt afkast i 1997 og 1998 på omkring 10%, hvilket er ca. 5% over den risikofrie rente. Efter katastrofeåret i 1999 er ROA 1 og 3 dog næste halveret ift. 1997 og 1998, og ligger nu omkring den risikofrie rente. Niveauet må anses for uacceptabelt især under hensyntagen til virksomhedens finansielle risiko jf. nedenfor. Årsagen til de lave afkast (ROA 1 og 3) findes primært i den lave overskudsgrad, men er i 2000 også påvirket af en faldende kapitaltilpasning. Af Common Size og indeksanalyserne ses, at den lave overskudsgrad er især påvirket af Udgifter til råvarer og hjælpematerialer, men også Andre eksterne udgifter og Personaleudgifter. Selskabet har, med undtagelse af 1999, kunnet reducere udgifterne til råvarer og hjælpematerialer, hvilket er særligt tydeligt i 2000. Dette har en klar positiv effekt på afkastet. Årsagen hertil er jf. regnskabsberetningen, at selskabet i 1998 og 1999 har opkøbt underleverandører med faldende kostpriser til følge. 2
Andre eksterne udgifter har udvist et svingende mønster ift. omsætningen. I 2000 er de dog øget igen, og udgør nu 8% af omsætningen, hvilket skyldes store udgifter til forskning og udvikling. Personaleudgifterne har udvist en jævnt stigende tendens fra 1997-2000. Ifølge regnskabsberetningen er stigningen fra 1999 til 2000 i gennemsnitsløn pr. medarbejder dog alene 2,5%, hvilket er som forventet (alm. lønstigning). At lønnen alligevel udgør en stadig stigende andel af omsætningen må dog kunne tages som udtryk for, at effektiviteten pr. medarbejder falder. Dette bør forsøges ændret. Den forholdsvis lave, og faldende, kapitaltilpasning er især påvirket af de store pengebindinger selskabet har i varelager og tilgodehavender fra salg særligt i 2000. De gennemsnitlige kreditdage til kunderne er således steget ift. tidligere år, og ligger nu lidt over, hvad de bør. De gennemsnitlige lagerdage udgør i 2000 ca. 140, hvilket er en klar stigning ift. tidligere år og de ligger på et for højt niveau. Der bør arbejdes på at nedbringe pengebindingerne i disse to poster med henblik på at forbedre kapitaltilpasningen, og dermed ROA. ROE har som ROA udvist et pænt og stabilt niveau i 1997 og 1998. Årsagerne hertil har været pænt niveau for ROA samt forholdsvis stor rentemarginal kombineret med en høj finansiel gearing. ROE var også i 1999 en katastofe, primært som følge af den negative ROA, hvilket medførte stor negativ rentamarginal kombineret med høj finansiel gearing. Efter stabilisering af selskabet i 2000 er niveauet for ROE dog faldet markant ift. 1997 og 1998. Årsagen hertil er faldende ROA, og dermed faldende rentemarginal. Ved udgangen af 2000 har NEG Micon således en meget lav rentemarginal (ca. 1,5%), hvilket kombineret med stadig stigende finansiel gearing og faldende soliditetsgrad jf. nedenfor øger selskabets finansielle risiko betydeligt. Soliditeten i NEG Micon har i 1997 og 1998 har en stigende tendens. I 1999 og 2000 ligger nivauet dog nogle procenter lavere, og ved udgangen af 2000 har selskabet en soliditetsgrad på 22%, hvilket må anses for at være forholdsvis lav. Denne bør søges øget via bedre indtjening og konsolidering af virksomheden. 3
Alt i alt må NEG Micon anses for at have overkommet sin økonomiske krise i 1999, men har dog stadig men heraf i form af lav soliditet, høj finansiel gearing og faldende afkast. Spørgsmål 2 (ca. 40 minutter) Med udgangspunkt i pengestrømsopgørelsen for 1997-2000 bedes du kommentere den finansieringsmæssige / likviditetsmæssige udvikling og situation for NEG Micon for årene 1997-2000. Som inspiration til din besvarelse kan du bl.a. inddrage følgende: Er der tale om en gunstig eller ugunstig udvikling i pengestrømme fra driftsaktiviteter og de poster som indgår heri i perioden 1997-2000 hvorfor/hvorfor ikke? Tyder udviklingen i posterne i pengestrømsopgørelse for 1997-2000 på, at NEG Micon ruster sig til vækst i fremtiden hvorfor/hvorfor ikke? Er NEG Micon selv i stand til at finansiere sin drift og vækst hvorfor/hvorfor ikke?. Hvis ikke, hvad har ledelsen så anvendt som løsning? Den finansieringsmæssige / likviditetsmæssige situation i NEG Micon kan i hovedtræk opsummeres som følger: Der er tale om en ekspansiv virksomhed, som har et stort likviditetsbehov for at kunne følgende væksten i markedet. 1999 har også på likviditetssiden været katastrofal, dels forårsaget af meget negativ likviditet fra driften, dels opretholdelse af det høje investeringsniveau. Som følge heraf her selskabet været nødsaget til at gennemføre en stor aktieemission i 1999. I 1997 og 1998 har driften i al væsentlighed været i stand til at finansiere investeringerne, ligesom pengestrømmene fra driften i disse år klart overstiger årets resultat (med andre ord de indtjente penge kommer også i kassen). 2000 viser faldende pengestrømme fra driften, og ligger på et uacceptabelt niveau. Årsagerne til faldet er bl.a. følgende: 4
stigende pengebindinger i driftskapital særligt stigende varelager og tilgodehavender fra salg samt faldende forudbetalinger fra kunder (jf. note B). øgede finansielle udgifter som følge af den øgede lånoptagelse store betalte skatter. Samtidig med de faldende pengestrømme fra driften i 2000 har selskabet opretholdt det høje investeringsniveau, særligt køb af materielle anlægsaktiver, hvilket har nødvendiggjort optagelse af yderligere prioritetsgæld samt aktieemission (appportemission). Ved udgangen af 2000 er likvider minus bankgæld således negativ med DKK 172 mio. Alt i alt er NEG Micon langt fra at være selvfinansierende. Finansiering af driften og væksten sker derfor ved lånoptagelse og ved udvidelse af aktiekapitalen. Det må antages, at mulighederne for fortsat finansiering ved optagelse af yderligere lån er forholdsvist begrænset med en soliditetsgrad på ca. 20%. Der bør arbejdes på at få en klar forbedring i pengestrømmene fra driften, da dette er nødvendigt for overlevelse på sigt. Spørgsmål 3 (ca. 40 minutter) På baggrund af din besvarelse af spørgsmål 1 og 2 bedes du konkludere og begrunde, hvilke 2-3 forhold som vil have afgørende betydning for NEG Micons finansieringsmæssige / likviditetsmæssige situation fremover. Fremover er det vigtigt at NEG Micon får styr på følgende forhold for at sikre fortsat drift og vækst: 1. Driften skal være mere rentabel (overskudsgraden skal op) så både afkast og cash flow forbedres 2. Pengebindingerne i driftskapital skal nedbringes så både afkast og cash flow forbedres 3. Selskabets finansielle gearing skal nedbringes. Lånoptagelse til finansiering af drift/vækst/investering øger risikoen markant især når soliditeten er så lav. Det bør overvejes, om selskabet igen skal have et kapitalindskud for at øge soliditeten og dermed forbedre selskabets finansieringsmuligheder når nu 5
driften ikke kan skabe den nødvendige likviditet (på kort sigt). På længere sigt skal virksomheden arbejde imod at blive selvfinansierende via en bedre drift og mindre pengebindinger i driftskapital. Spørgsmål 4 (ca. 30 minutter) Ifølge den anvendte regnskabspraksis for NEG Micon bliver udgifter til forskning og udvikling udgiftsført i afholdelsesåret. Endvidere fremgår af regnskabsberetningen, at NEG Micon har afholdt DKK 110 mio til forskning og udvikling i 2000, hvilket er udgiftsført som del af Andre eksterne udgifter. Antag at koncernen nu ønsker at ændre praksis, så forsknings- og udviklingsomkostninger aktiveres i størst muligt omfang, og afskrives over 5 år. Du bedes vise den beløbsmæssige effekt heraf på de relevante poster i årsregnskabet. I din besvarelse kan du forudsætte, at DKK 10 mio vedrører forskning og de resterende DKK 100 mio vedrører udvikling. I din besvarelse skal du se bort fra udgifter afholdt til forskning og udvikling i tidligere år, ligesom du kan se bort fra de skattemæssige konsekvenser. Forskningsudgifter kan ikke aktiveres og skal derfor fortsat udgiftsføres i afholdelsesåret. Udgifter til udviling kan derimod aktiveres, såfremt de har værdi for virksomheden. Aktiveres de DKK 100 mio fremfor udgiftsførsel heraf påvirkes følgende poster i regnskabet: Udviklingsomkostninger (imm. anlægsaktiv) før korrektion 0 TDKK Aktiverede udviklingsomkostninger for 2000 100.000 TDKK - afskrivning herpå (100.000 * 1/5) -20.000 TDKK Udviklingsomkostninger (imm. anlægsaktiv) efter korrektion 80.000 TDKK Andre eksterne udgifter før korrektion 321.659 TDKK Aktiverede udviklingsomkostninger for 2000-100.000 TDKK Andre eksterne udgifter efter korrektion 221.659 TDKK 6
Af- og nedskrivninger før korrektion 78.100 TDKK Afskrivning på udviklingsomkostninger for 2000 20.000 TDKK Af- og nedskrivninger efter korrektion 98.100 TDKK Afskrivning af de i 2000 afholdte udviklingsomkostninger sker under forudsætning af, at det underliggende aktiv er taget i brug i 2000. Såfremt udviklingsprojektet først ibrugtages på et senere tidspunkt afskrives først fra dette tidspunkt. * * * * * 7