+%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området ca. 8 pct. I. kvartal var lønstigningstakten, pct. på DA-området. Det er noget lavere end lønudviklingen det seneste år, men er i tråd med den nedadgående tendens, der har præget lønudviklingen i. DEHO QGULQJLWLPHIRUWMHQHVWHQ / / / / / / ------------------------- Årlig ændring i pct. ------------------------- Arbejdere,,,,,, Funktionærer,,9,,,,9,DOW DA s konjunkturstatistik. Ændringer i feriefridagsbetalinger mv. samt pensionsbetalinger udgjorde i alt, pct.point af den samlede lønstigningstakt i. kvartal. Arbejdernes lønninger steg i. kvartal med, pct., mens funktionærernes lønstigningstakt var,9 pct. Dermed er lønstigningerne faldet med henholdsvis, pct.point og, pct.point for de to grupper. For arbejdere bidrog ændringer i pension (, pct.point) og feriefridagsbetalinger mv. (, pct.point) positivt til lønudviklingen, mens et fald i genetillæg (-,) bidrog negativt til lønstigningen. I sammensætningen af funktionærernes årsstigningstakt bidrog ændringer i pensionsbetalinger (, pct.point) og feriefridagsbetalinger mv. (, pct.point) samt ændringer i genetillæg (, pct.point) samlet med, pct.point. I perioden fra 99 til har der været en tendens til, at arbejdere har haft højere lønstigninger end funktionærer. De seneste år er udviklingen dog vendt, så funktionærer i de fleste kvartaler har oplevet højere lønstigninger end arbejdere. Den faldende lønstigningstakt kan tilskrives lønudviklingen i både fremstillingsvirksomhed og de serviceprægede erhverv, der begge ellers har haft relativt stabile lønstigninger i. Lønudviklingen i bygge-og anlægssektoren var uændret lav i forhold til. kvartal. / QXGYLNOLQJHQSn/'$RPUnGHW For det store flertal af lønmodtagere med en indtjening over mindstesatsen indebærer de centrale overenskomster i sig selv ikke et stigende lønniveau. Når lønningerne alligevel stiger for langt de fleste lønmodtagere, er det et resultat af den virksomhedsbaserede løndannelse. Dertil kommer, at der på funktionærområdet er en række overenskomster helt uden sats. Den største er Dansk Industri/CO-I s funktionæroverenskomst. Disse overenskomster indgår ikke i opgørelsen af aftaleomkostningerne, men er medtaget i opgørelserne af den sted-
fundne lønudvikling. Det samme er tilfældet med ansatte, typisk ledende funktionærer, på individuelle kontrakter. Aftaleprofilen i overenskomsterne på LO/DA-området peger fra starten af i retning af en svag opgang i stigningstakten. Den faktiske lønstigningstakt har dog været aftagende senest med, pct.point. i. kvartal, MIILJXU. )LJXU$IWDOWRJIDNWLVNO QVWLJQLQJSn/'$RPUnGHW FW FW 99 99 99 99 998 999 Ialt Funktionærer Arbejdere Aftalte omkostninger Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. DA og egne beregninger. Dermed har lavere lønstigninger i den virksomhedsbaserede løndannelse bevirket, at de samlede lønstigninger på LO/DA-området er nedadgående, selv om de aftalte lønomkostninger udviser en svagt stigende tendens. %UDQFKHRSGHOWO QXGYLNOLQJLGHQSULYDWHVHNWRU I fremstillingsvirksomhed var lønstigningstakten i. kvartal, pct., hvilket er, pct.point lavere end det foregående kvartal, MIILJXU Nedgangen i lønstigningstakten kan primært tilskrives en nedgang i arbejdernes lønstigningstakt, der i. kvartal faldt med, pct.point. til, pct. Funktionærernes lønstigninger var i. kvartal, pct., hvilket er, pct.point lavere end i. kvartal. På brancheniveau har lønudviklingen været meget forskellig. UDQVSRUWPLGGHOLQGXVWUL havde i. kvartal en lønstigningstakt på,8 pct. svarende til en stigning på,8 pct.point. i forhold til. kvartal. Dermed lå lønstigningerne i transportvirksomhed i. kvartal på højde med de stabilt høje lønstigningstakter i VWHQOHURJJODVLQGXVWUL. Imens oplevede WU RJ SDSLULQGXVWUL med en lønstigningstakt på,8 pct. i. kvartal en nedgang i deres lønstigninger på, pct.point i forhold til. kvartal.
)LJXU$IWDOWRJIDNWLVNO QXGYLNOLQJLIUHPVWLOOLQJVYLUNVRPKHG FW FW 99 99 99 99 998 999 Faktiske lønstigninger Aftalte omkostninger Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. DA og egne beregninger. Lønstigningstakten i bygge- og anlægsvirksomhed har gennem været kraftigt nedadgående. I. kvartal var lønstigningstakten med,9 pct. uændret i forhold til. kvartal. Dermed ligger lønstigningerne i bygge- og anlægsbranchen fortsat på det laveste niveau i ti år, MIILJXU. )LJXU$IWDOWRJIDNWLVNO QXGYLNOLQJLE\JJHRJDQO JVVHNWRUHQ FW FW 99 99 99 99 998 999 Faktiske lønstigninger Aftalte omkostninger Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. DA og egne beregninger.
Den stabile lønstigningstakt dækker dog over betydelige ændringer i arbejdere og funktionærernes lønudvikling. I. kvartal faldt arbejdernes lønninger med, pct., hvilket er, pct.point mindre end i det foregående kvartal. Imens steg funktionærernes lønninger med,8 pct. Det er, pct.point lavere end i. kvartal. Den nedadgående udvikling i bygge- og anlægsbranchens lønstigninger er indtruffet efter de seneste års træge konjunkturer, der har givet et meget lavt aktivitetsniveau i branchen. Resten af overenskomstperioden er aftaleomkostningerne næsten stabile. Dog ser det ud til, at den markante udvikling i beskæftigelsessituationen betyder, at de faktiske lønstigninger vil være lavere end profilen på aftaleomkostningerne. Lønningerne i de serviceprægede erhverv steg i. kvartal med,8 pct., hvilket er, pct.point mindre end i det foregående kvartal, MIILJXU. )LJXU$IWDOWRJIDNWLVNO QXGYLNOLQJLVHUYLFHSU JHGHHUKYHUY FW FW 99 99 99 99 998 999 Faktiske lønstigninger Aftalte omkostninger Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. DA og egne beregninger. Nedgangen i lønstigningen var bredt forankret i brancherne indenfor servicevirksomhed. Den største nedgang var indenfor WUDQVSRUWYLUNVRPKHG hvor lønstigningerne faldt med, pct.point. til, pct. Dermed er lønstigningerne i transportvirksomhed lavere end lønstigningerne i de øvrige serviceerhverv. Kun indenfor GHWDLOKDQGHO steg lønstigningstakten (, pct.point).
/ QXGYLNOLQJHQLGHQRIIHQWOLJHVHNWRU Lønudviklingen i staten og kommunerne steg i. kvartal med henholdsvis, pct. og,9 pct. Dermed ligger lønstigningerne i den offentlige sektor henholdsvis under og over lønstigningstakterne i den private sektor, MIILJXU. )LJXU/ QXGYLNOLQJHQLRIIHQWOLJRJSULYDWVHNWRU 99 998 999 Statsansatte Kommunalt ansatte Lønindeks for den private sektor Figuren er baseret på summariske indeks og er således påvirket af de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Metoden afviger fra DA s opgørelse og omfatter flere brancher i den private sektor, bl.a. finanssektoren. Danmarks Statistik. I staten steg lønningerne med pct. i. kvartal, hvilket er, pct.point højere end det foregående kvartal. Det er især en positiv lønudvikling indenfor RIIHQWOLJDGPLQLVWUDWLRQ samt IRUUHWQLQJVVHUYLFH PY, der har påvirket lønstigningerne i positiv retning. I samme periode er lønstigningstakten i WUDQVSRUWYLUNVRPKHG faldet drastisk, MIWDEHO DEHOcUOLJVWLJQLQJLGHQJHQQHPVQLWOLJHWLPHIRUWMHQHVWHLVWDWHQ / / / / / ------------------------- Pct. ------------------------- Transportvirksomhed,,,,, Post og telekomm. - - - - - Forretningsservice mv.,,9,8,, Offentlig administration,,,9,8, Undervisning,,,,, WDWHQLDOW Efter omdannelsen af Post Danmark indgår SRVWRJWHOHNRPPXQLNDWLRQ ikke længere i det summariske lønindeks for staten. Stigningstakten for. og. kvartal er derfor opgjort på baggrund af det summariske lønindeks ekskl. SRVW RJ WHOHNRPPXQLNDWLRQ i. og. kvartal. Post Danmark indgår fra og med. kvartal i det summariske lønindeks for den private sektor. Danmarks Statistik. Udviklingen i de statslige lønstigninger har de senere år fulgt de aftalte omkostninger tæt, men på et højere niveau end i slutningen af 99 erne. De sidste to kvartaler har de faktiske lønstigninger dog ligget lavere end de aftalte lønomkostninger, MIILJXUD
Der er dog nogen usikkerhed om lønudviklingen i staten i, og Danmarks Statistik er netop nu i gang med en større revision af den offentliggjorte statslige lønudvikling. I kommunerne er lønstigningstakten forøget med,8 pct.point til en lønstigning på,9 pct. i. kvartal. Dermed har kommunerne en væsentlig højere lønstigningstakt end både staten og den private sektor. Udviklingen kan tilskrives lønstigninger for alle brancher. RFLDOH LQVWLWXWLRQHU PY samt VXQGKHGVY VHQ PY har haft de højeste stigninger i lønstigningstakterne, mens XQGHUYLV QLQJ og UHQRYDWLRQIRUO\VWHOVHUPY. har udvist mere modererede stigninger, MIWDEHO DEHOcUOLJVWLJQLQJLGHQJHQQHPVQLWOLJHWLPHIRUWMHQHVWHLNRPPXQHUQH / / / / / ------------------------- Pct. ------------------------- Energi- og vandforsyn.,, - - - Offentlig administration,9,8,9,9,9 Undervisning,,,,,9 Sundhedsvæsen mv.,,,8,8, Sociale institutioner mv.,9,,8,8, Renovation, forlyst. mv.,,,,,8.rppxqhuqhldow Siden. kvartal er energi- og vandforsyning taget ud af indekset i Danmarks Statistik. Det skyldes, at branchen var lille og blev mindre, dermed var tallene for usikre. Danmarks Statistik. I kommunerne har lønstigningerne siden 999 ligget væsentligt tættere på referenceforløbet end i staten. Den tiltagende lønudvikling i. og. kvartal har faktisk været lidt mindre end i referenceforløbet, MIILJXUE. Med de gældende overenskomster kan der forventes en yderligere opgang i stigningstakten for staten og kommunerne i. kvartal. )LJXUDRJE)DNWLVNO QVWLJQLQJRJUHIHUHQFHIRUO ELVWDWHQRJNRPPXQHUQH 99 99 998 Faktisk lønstigning 999 Aftalt lønstigning 99 99 998 Faktisk lønstigning 999 Aftalt lønstigning Referenceforløbet kan sammenlignes med de aftalte omkostninger. Statistikudvalget. På baggrund af de stedfundne stigningstakter bidrager reguleringsordningen pr.. april med,9 pct.enheder til stigningstakten i kommunerne. Den tilsvarende regulering for staten kan beregnes til ca., pct.enheder.
Såfremt Danmarks Statistiks revision af den statslige lønudvikling fører til ændringer i lønstigningstakten i. kvartal, kan det få konsekvenser for udmøntningen af reguleringsordningen pr.. april. %RNV giver en nærmere beskrivelse af sammenhængen mellem reststigningen og den lokale løndannelse %RNV\GHFHQWUDOO QRJVDPPHQK QJHQWLOUHVWVWLJQLQJHQ I ILJXU D RJ E illustrerer søjlerne de aftalebaserede lønstigninger, der defineres som summen af: generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. Forskellen mellem søjler og kurve udgør den såkaldte reststigning, der udtrykker eventuelle forsinkelser i forbrug af centrale puljemidler, sammensætningseffekter samt lokal lønadfærd. Sammensætningseffekter dækker over en ændret sammensætning af personalet, f.eks. med hensyn til anciennitet eller uddannelse. Hvis den gennemsnitlige varighed af uddannelse eller anciennitet forhøjes, kan det automatisk betyde højere løn end aftalt. I staten opererer man med ORNDOO Q, som gives til personer aflønnet efter gammelt lønsystem, samt Q\O Q, som trådte i kraft i 99. Midlerne til lokalløn indgår i aftaleomkostningerne med, pct.point af den skønnede årlige reguleringsordning. Midlerne til ny løn indgår ikke direkte i aftaleomkostningerne. De lønmidler, der uddeles fra ministeriernes lønsumsopsparing til ny løn, indgår hverken i aftaleomkostningerne eller i den økonomiske ramme. I kommunerne bruges betegnelsen GHFHQWUDOO Q, der kan dække alle ansatte uafhængigt af lønsystem. Midlerne til decentral løn afsættes af en central pulje, som medregnes i aftaleomkostningerne.
8GYLNOLQJHQLUHDOO QQHQ Hvis man i lønstigningerne tager højde for udviklingen i forbrugerpriserne, får man den reale lønudvikling. Den reale lønstigning på DA-området var i. kvartal,8 pct., hvilket er, pct.point højere end i. kvartal. For perioden 99 til har reallønsfremgangen gennemsnitligt været,8 pct., og dermed er reallønstigningen i. kvartal på niveau med gennemsnittet, MIILJXU )LJXU8GYLNOLQJHQLUHDOO QQHQLVWDWNRPPXQHURJSn'$RPUnGHW FW FW - - - 99 99 998 999 - Kommuner Staten Privat DA s Konjunkturstatistik og Danmarks Statistik. På det offentlige område har udviklingen i reallønnen været mere svingende end på det private, hvilket hovedsagelig skyldes kvartalsvise udsving i Danmarks Statistiks summariske lønindeks. Reallønnen i kommunerne var negativ i. kvartal 999 og igen i. kvartal. I de første tre kvartaler af har reallønnen i kommunerne været voksende og var i. kvartal på, pct. Staten har i løbet af ikke oplevet en så kraftig reallønsfremgang som kommunerne, og i. kvartal voksede reallønnen blot med, pct. Udviklingen kan primært tilskrives lave nominelle lønstigninger i perioden. Trods kraftigt nedadgående forbrugerpriser i har reallønnen på DA-området i årets første kvartaler ligger under den gennemsnitlige udvikling. Det kan henføres til de nedadgående nominelle lønstigninger, der har præget sektorerne de seneste kvartaler. Selv om årsstigningstakten i forbrugerpriserne senest er steget en anelse til, pct., MIILJXU er der i. kvartal udsigt til relativt pæne reallønsstigninger. Bemærk, at usikkerheden omkring den nominelle lønudvikling i staten i også giver usikkerhed om den reale lønudvikling i staten i. 8
)LJXU8GYLNOLQJHQLIRUEUXJHUSULVHUQH FW. FW.......... 99 99 998 999. Danmarks Statistik. / QXGYLNOLQJHQKRVYRUHVYLJWLJVWHVDPKDQGHOVSDUWQHUH Den seneste lønudvikling hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere har været meget forskellig. Det KE-vægtede gennemsnit af den seneste offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren blandt vores vigtigste samhandelspartnere er på,8 pct. Det er, pct.point lavere end i opgørelsen i sidste arbejdsnotat om lønudviklingen, MIWDEHO. DEHO/ QVWLJQLQJVWDNWLIUHPVWLOOLQJVVHNWRUHQnUVY NVWUDWHULSFW Seneste observation Lønstigningstakt, pct. Norge. kvartal, 'DQPDUN NYDUWDO Finland. kvartal, Holland. kvartal, USA. kvartal, Storbritannien. kvartal, 8GODQG.(Y JWHW HQHVWH Frankrig. kvartal, Sverige. kvartal, Tyskland. kvartal, Italien. kvartal, Japan. kvartal, Belgien. kvartal,9 DA. Arbejdsnotat /: Lønudviklingen i. kvartal. 9
En stor del af nedgangen i det KE-vægtede gennemsnit kan tilskrives væsentligt lavere lønstigninger i Holland (-, pct.point), Japan (-, pct.point) og Tyskland (-, pct.point) i forhold til i det seneste lønnotat. De norske lønninger voksede i. kvartal med, pct., og er dermed fortsat de hurtigst voksende lønninger blandt de lande i statistikken. Også de danske lønninger lå i. kvartal fortsat i toppen med stigninger på, pct. på årsniveau. Siden. kvartal er lønningernes stigningstakt i Finland tiltaget med pct.point til, pct., og dermed ligger Finland på niveau med den danske lønudvikling. De svenske lønninger voksede i. kvartal med, pct., og er forøget med, pct.point i stigningstakt siden udgangen af. Dermed ligger lønudviklingen i de nordiske lande væsentlig over lønstigningerne i de øvrige lande. Med et fald på, pct.point i lønstigningstakten til pct. i. kvartal har Japan nu de langsomt voksende priser.