Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012

Relaterede dokumenter
Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af padder 2011

Miljøvurdering af Lokalplan nr Tank- og Serviceanlæg ved Hjejlevej på Knudshoved

Overvågning af padder 2010

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2016

Tegn og mal padder og krybdyr - fra skoven

Udgået dokument - se ny version 6. juni 2018

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø Rapport for Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008

Overvågning af padder i Kerteminde Kommune

Nye metoder til undesøgelse af vandhuller

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2015

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø rapport for Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Titel: Overvågning af klokkefrø Bombina bombina

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse

Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017

Overvågning af padder 2009

Overvågning af padder Randers kommune 2015

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr

Klokkefrø Bombina bombina teknisk anvisning til intensiv overvågning

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2014

Overvågning af padder Randers kommune 2009

A4 Basisregistrering af padder og markfirben på de danske projektområder

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Padderne i Odsherred Kommune. En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne

Overvågning af padder Randers kommune 2017

Teknik og Miljø. Rapport fra Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2013

Bilag til SMV screening. Bilag IV Arter Arter Påvirkning Ingen påvirkning Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009

Plejeplan for moser ved Gulstav (delprojekt nr. 10)

Teknik og Miljø. Rapport fra Padde- og krybdyrregistreringer i Slagelse Kommune

Padder, krybdyr og anden natur langs den nedlagte jernbane mellem Ringe og Korinth

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Aktionsplan. Pamhule Skov DK92

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2017

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

Overvågning af padder Randers kommune 2008

Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997

Paddemonitering, Filsø & Gyldensteen 2012

Nye vandhuller til padder. Restaurering af vandhuller til padder. Lars Briggs Amphi Consult

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind

Padderegistreringer i Vordingborg Kommune 2016

Bilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Der er i udført en omfattende undersøgelse af flagermus i Stevns Kommune.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

Markfirben Lacerta agilis teknisk anvisning til ekstensiv overvågning og kortlægning

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder.

Overvågning af padder Randers kommune 2014

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

N15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados

Proaktiv brug af erstatningsnatur i forhold til bilag IV arter

Naturpolitik Handleplan

Proaktiv brug af erstatningsnatur i VVM/SMV

Rødlistede padder og krybdyr. i Storstrøms Amt 2006

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Bilag 3 LUGT BEREGNING

Dato: 2. oktober Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven Klampenborg

Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

Overvågning af løgfrø i 2016

Natura 2000 Basisanalyse

Padder teknisk anvisning til ekstensiv overvågning

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr L M-0088

Vejledning til indsamling af edna. DNA & liv

Naturplejeprojekt for løvfrø ved Tystrup-Bavelse Sø i Næstved Kommune

Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Overvågning af padder - baseline 2012

Aktionsplan. Vestamager DK143. Udarbejdet af Niels Damm og John Frisenvænge. Ansvarlige partnere: Naturstyrelsen, Amphi International ApS

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Strandtudsen i Vadehavsområdet

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Bilag IV Arter. Lokalplan 193 for Stevnshallen. Dato for screeningen Generelle betragtninger:

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Fuglebeskyttelsesområde Kogsbøl og Skast Mose

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune

Naturforvaltning

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Natura plejeplan

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Transkript:

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012 201 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune

1 Indhold Stor Vandsalamander 3 Strandtudse 6 Grønbroget Tudse 8 Spidssnudet Frø 9 Springfrø 10 Markfirben 12 Øvrige arter 13 Kortbilag 16 Stor Vandsalamander. Bemærk den marmorerede strube og den flammegule bug med sorte pletter.

2 Indledning Med kommunalreformen i 2005 blev amternes naturforvaltning lagt ud til kommunerne. Det er nu de enkelte kommuners ansvar at sikre en mangfoldig natur. Det har givet kommunerne en række nye opgaver. Væsentligt for padderne er EU s Habitatdirektiv, som pålægger kommunerne at sikre levedygtige bestande af de såkaldte Bilag IV arter. For Nyborg Kommune drejer det sig om arterne Strandtudse, Grønbroget Tudse, Klokkefrø, Løvfrø, Springfrø, Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander. På listen er også krybdyret Markfirben. I 2010 besluttede borgmesteren, at der skulle iværksættes en overvågning og kortlægning af alle kommunens bestande af Bilag IV arter. Over en årrække bliver de enkelte dele af kommunen undersøgt. Målet er at få tilvejebragt en beskrivelse af de enkelte bestandes størrelse og bevaringsstatus. Denne rapport omhandler overvågningen i 2012 og vedrører især kystzonen syd for Nyborg. Moseområde ved Tårup Strand (H-20). Området har et meget stort naturpotentiale, men trods velment naturpleje henligger det naturmæssigt trist.

3 Stor Vandsalamander Tristurus cristatus Bilag IV art Overvågning 2012 Feltarbejde og metode I 2012 er der foretaget eftersøgning af yngledamme i kystområdet syd for Nyborg, dvs. øst for Svendborg Landevej, incl. Holckenhavn, Kajbjerg og området sydfor. I dette område er størstedelen af alle vandhuller besøgt om foråret i forsøg på at kortlægge udbredelsen af Stor Vandsalamander. Eftersøgningen er sket ved at ketsje voksne dyr i yngledammene. Det har ikke været muligt at besøge samtlige vandhuller, hvorfor der sikkert kan findes yderligere lokaliteter. Stor Vandsalamander har imidlertid preference for vandhuller med god vandkvalitet og feltarbejdet har levnet ekstra tid til disse, hvorved det har været muligt at få et kvalificeret indtryk af bestandens udbredelse og tæthed. Status 2012 Stor Vandsalamander er vidt udbredt i kystområdet syd for Nyborg. Men egnen præges af et reduceret antal vandhuller, hvoraf størstedelen har moderat eller ringe vandkvalitet. Stor Vandsalamander er særligt knyttet til skov og yngler næsten altid i skovdamme eller vandhuller nærmere end 800 m. Områder med smålunde, landsbyer og store haver med mange træer kan også udgøre et egnet levested. Stor Vandsalamander findes i nord omkring hovedgården Holckenhavn. Vandhullerne har her ringe vandkvalitet og bestanden vurderes at være meget lille. I Kajbjerg Skov er der fundet 9 ynglelokaliteter i og omkring skoven. Bestanden vurderes at være stor og udbredt i omtrent hele skovområdet, men med tyngde i skovens sydlige del. Den findes i de fleste vandhuller, men kun en mindre del af disse synes at være gode levesteder. De fleste har enten for ringe vandkvalitet eller er helt eller delvis overskygget af træer. Syd for Kajbjerg Skov yngler Stor Vandsalamander i næsten alle vandhuller ved Tårup Strand, hvor omfattende pleje af klokkefrøer har skabt adskillige gode yngledamme. Ved Dybendal øst for sommerhusområdet (se foto s. 2) findes den i et noget isoleret moseområde, som til gengæld har stort naturpotentiale. Et fund af et trafikdræbt dyr i landsbyen Tårup vidner om at bestanden fortsat er ret udbredt i området. Den er ligeledes fundet i og omkring skovene ved Tåruplunde, men også her vurderes bestanden at være lille, grundet ringe vandkvalitet i de fleste vandhuller. I den sydligste del er der fundet Stor Vandsalamander i kærmosen ved Brændemose. Her vurderes bestanden af være delvist isoleret. En oversigt over findesteder i kystzonen syd for Nyborg er vist på kort 1.

4 Anbefalinger Stor Vandsalamander er vidt udbredt i kystzonen syd for Nyborg, men bestanden hæmmes af tilgroning og eutrofiering af yngledammene og begyndende isolation i en række delbestande. Det anbefales at foretage naturpleje af en række udvalgte yngledamme. Parken ved Holckenhavn rummer flere smukke vandhuller, men alle er så næringsbelastede, at padderne er på vej til at forsvinde.

Kort 1: Fund af Stor Vandsalamander 2012. 5

6 Strandtudse Bufo calamita Overvågning 2012 Feltarbejde og metode I 2012 er der foretaget aflytning af kvækkende hanner på Knudshoved, kysten syd for Nyborg og ved Refsvindinge. Det har været tilstræbt at foretage mindst en aflytning hvert sted. Status 2012 Der findes endnu en lille bestand ved Refsvindinge, men alle øvrige bestande i kommunen er muligvis uddøde. Herunder er givet en foreløbig status for alle kendte levesteder i Nyborg Kommune: Refsvindinge En gammelkendt og bynær bestand i Refsvindinge er ikke genfundet i 2012 trods flere aflytninger. Det tyder på, at bestanden måske er helt forsvundet. I 2010 og 2012 blev der udsat yngel i en nyetableret dam i Refsvindinge og der gøres forsøg på at reetablere den tidligere bestand. Vandhullerne har imidlertid ikke kunnet holde vand og i vinteren 2011/12 blev de uddybet og forsynet med plasticbund. I 2012 er der udsat 6000 nyforvandlede strandtudser. Det kan det vise sig vanskeligt at fastholde arten i området, idet der mangler supplerende yngledamme og egnede sommerbiotoper. For at opretholde en levedygtig bestand, vil det være nødvendigt at genindføre græsning af dele af de tidligere grusgrave, som er en fortrinlig sommerbiotop. En sådan indsats bør inkludere spredningskorridorer, bl.a. til området omkring Lillemølle. Den nuværende bestand er en rest af en tidligere og langt større bestand, som fandtes i grusgravene i området. Indtil begyndelsen af 1970 erne var der mange grusgrave i området og bestanden har muligvis, via Holckenhavn Fjord, været sammenhængende med tidligere bestande langs Storebæltskysten. Knudshoved Ingen observationer i 2011. Strandtudsen er sidst set i området i 2002, men iøvrigt ikke eftersøgt igen før 2011. Sidste sikre yngleforekomst er fra 2000, hvor en formodet ægsnor blev fundet i vandhullet ved Brønden (lok. K-11). Ægsnoren blev hjemtaget til bestemmelse ved opdræt og 28/6 blev ynglen (30 nyforvandlede tudser) genudsat på lokaliteten. Der findes ikke længere egnede yngledamme på Knudshovedhalvøen og arten har formentlig ikke ynglet i adskillige år. Grundet artens høje levealder kan det ikke udelukkes, at der stadig findes enkelte dyr i området.

7 Meget små bestande ophører ofte med at kvække og evt. ægsnore kan skjule sig blandt ægsnore af Skrubtudse. Storebæltskysten syd for Nyborg Der er i 2012 foretaget to lytninger på optimale aftener i kvækkeperioden, men ingen dyr er hørt. Interviews med lokale tyder ikke på, at der længere eksisterer kvækkedamme, ligesom der ikke foreligger andre fund af arten. Storebæltskysten nord for Nyborg I 1999 blev et fund af en voksen strandtudse ved Strandvænget (parken) verificeret. I 2000 blev der fundet endnu et individ. Strandtudsen må i dag anses for uddød i området, idet der ikke foreligger nyere fund og ej heller findes egnede yngledamme, bortset fra temporære markoversvømmelser. Anbefalinger Det anbefales at gøre en aktiv indsats for at bevare de sidste bestande af strandtudser i Nyborg Kommune. Etablering af egnede yngledamme på Knudshoved vil være en væsentlig indsats. Derudover bør det undersøges, om der i det tidligere grusgravsområde ved Refsvindinge kan etableres egnede yngledamme. Der er i området flere gode sommerbiotoper, især på braklagte arealer og på de adskillige, mindre græsningsarealer. Bestanden langs kysten nord og syd for Nyborg er muligvis uddøde. Naturpleje i disse områder er derfor ikke relevant, med mindre det sker som led i et større projekt, fx i området omkring Grønnehave.

8 Grønbroget Tudse Bufo viridis Overvågning 2012 Feltarbejde og metode Der er ved flere lejligheder kigget efter Grønbroget Tudse i det gamle færgeområde på Knudshoved. Om sommeren og til langt ud på efteråret er dyrene fremme om natten. I lunt og fugtigt vejr synes de at være mest aktive og dermed lettest at finde. Status 2012 Trods flere undersøgelser blev der ikke fundet et eneste dyr hen over sommeren. Men så sent som 1. november, på en blæsende og regnfuld aften, blev der set et voksent dyr på asfaltvejen v. DSB s kursuscenter. Det formodes, at enkelte dyr lever i eller omkring den gamle færgehavn på Knudshoved. Der skønnes imidlertid ikke at eksistere ynglemuligheder i området og medmindre der spontant sker indvandring fra Sprogø, vil den meget lille bestand ikke kunne opretholdes. Anbefalinger Det anbefales at etablere en egnet yngledam i eller nær den gamle færgehavn på Knudshoved.

9 Spidssnudet Frø Rana arvalis Overvågning 2012 Feltarbejde og metode I forbindelse med vandhulsundersøgelserne i kystzonen syd for Nyborg har der været særligt fokus på Spidssnudet Frø. Potentielle områder er undersøgt og der er ledt efter både ægklumper og voksne dyr. Derudover er der mere ekstensivt kigget efter arten på Knudshoved og i Juelsberg Skov. Status 2012 Der er i 2012 ikke fundet Spidssnudet Frø i kystzonen syd for Nyborg. Det vides ikke, om der tidligere har fandtes bestande i dette område, men aktuelt forekommer arten ikke i området. På Knudshoved er der heller ikke fundet Spidssnudet Frø, men i Juelsberg Skov er der også i 2012 fundet et voksent dyr i skovens sydlige del. Meget tyder derfor på, at der findes en lille ynglebestand i skoven, men indtil videre er det ikke lykkedes at påvise, om de også yngler. Juelsberg Skov er derfor, indtil videre, muligvis det eneste levested for Spidssnudet Frø i Nyborg Kommune. Anbefalinger Der kan være god mening i at naturpleje et antal vandhuller i Juelsberg Skov og gerne i lysåbne vådbundsområder.

10 Springfrø Rana dalmatina Overvågning 2012 Feltarbejde og metode I 2012 er der foretaget eftersøgning af yngledamme i kystområdet syd for Nyborg. Fra Holckenhavn og sydpå til Kongshøj Å er der foretaget kortlægning af Springfrøens udbredelse. Feltarbejdet har især koncentreret sig om vandhuller i og omkring skove med potentiel betydning. Springfrøen er en udpræget skovfrø, som yngler i vandhuller i eller nær skov. Om sommeren lever de på skovbunden. Undersøgelsen er foretaget fra sidst i marts til midt i april. I denne periode er det forholdsvis let at registrere springfrøens ægklumper, som ligger synligt i vandoverfladen. Indtil algevæksten sætter ind er det muligt at optælle antallet af ægklumper og dermed få et præcist udtryk for bestandens størrelse og det givne vandhuls betydning som ynglelokalitet. Status 2012 Undersøgelsen af springfrøer langs den sydlige Storebæltskyst gav et skuffende resultat. Trods grundig eftersøgning er der kun fundet ganske få springfrøer. Bortset fra en lille bestand i den sydlige del af Kajbjerg Skov, er springfrøen helt manglende på denne egn. I Kajbjerg Skov er der fundet ægklumper i 4 vandhuller i skovens sydlige del. De fordeler sig således: Vandhul Antal ægklumper nr. H-9 2 H-12 4 H-13 4 H-14 1 I alt 11 Der er tale om en meget lille bestand og den vurderes at være truet af udryddelse. Årsagen kan være en generel ringe vandkvalitet i områdets vandhuller. Det kan imidlertid også spille ind, at der i området findes meget store bestande af Butsnudet Frø og Skrubtudse. Det medfører stor konkurrence arterne imellem og det kan være en medvirkende årsag til den meget lille bestand. Vandkvaliteten i yngledammene er dog den altafgørende faktor. Generelt er vandkvaliteten moderat eller ringe og pleje af udvalgte vandhuller er derfor ønskelig. Der er ganske vist, for godt 10 år siden, foretaget oprensning af flere vandhuller. Det har kun haft minimal betydning for padderne, idet de gennemgående er gravet meget dybe og bundslammet er placeret langs

11 kanten, hvorved næringsstofferne løber tilbage. Ydermere er mange helt eller delvist overskygget af træer og buske. I 1990 erne foretog undertegnede sammen med Fyns Amt oprensning af 2 vandhuller ved sydkanten af Kajbjerg Skov. Det foregik med fagligt tilsyn og disse er stadig velfungerende, omend under tilgroning. Anbefalinger Det anbefales at foretage oprensning af udvalgte vandhuller i sydkanten af Kajbjerg Skov. Dette område har imidlertid betydning for en række andre arter og oprensning af vandhuller bør derfor planlægges ud fra en strategi, som også indtænker, at området er Habitatområde. Ægklumper af springfrø.

12 Markfirben Lacerta agilis Overvågning 2012 Feltarbejde og metode I 2012 er der foretaget eftersøgning af Markfirben i kystzonen syd for Nyborg, mod vest afgrænset af Svendborg Landevej. I forbindelse med kortlægning af springfrøer er potentielle levesteder undersøgt. Status 2012 Der er i det undersøgte område ikke gjort fund af Markfirben og det vurderes, at arten ikke forekommer i området. Det er uvist, om der foreligger ældre fund i området. I den øvrige del af Nyborg Kommune kan det ikke udelukkes, at der fortsat findes små bestanded af Markfirben. Der bør fortsat ske eftersøgning i potentielle områder, ikke mindst i de mange tidligere grusgravsområder. Anbefalinger Der kendes p.t. ingen lokaliteter med Markfirben, hvorfor naturpleje ikke har aktuel betydning.

13 Øvrige arter Kortfattet beskrivelse af øvrige arter, som i 2012 er registreret i kystområdet syd for Nyborg (mod vest afgrænset af Svendborg Landevej). Lille Vandsalamander Triturus vulgaris Almindelig og vidt udbredt. Lille Vandsalamander yngler i næsten alle slags vandhuller, dog ikke i de mest eutroficerede. Den er fundet i et stort antal vandhuller og det vurderes, at bestanden har en god størrelse og stort set sammenhængende. Klokkefrø Bombina bombina Klokkefrøen findes i området ved Tårup Strand. Bestanden overvåges gennem NOVANA-undersøgelserne og indgår derfor ikke i denne rapport. Løvfrø Hyla arborea Bilag IV art En tidligere kendt bestand i Kajbjerg Skov uddøde i begyndelsen af 1970 erne. Butsnudet Frø Rana temporaria Butsnudet Frø indgår ikke i overvågningen og der har ikke været rettet fokus på arten under feltarbejdet. Den yngler senere end Springfrø og vil derfor normalt ikke blive fundet under optælling af Springfrøens ægklumper. I 2012 er der fundet ynglende Butsnudet Frø 4 steder i kystzonen syd for Nyborg. Det drejer sig om et par nygravede vandhuller nær Tåruplunde og i et vandhul nær ved. Desuden findes en pæn bestand i et moseområde nær Tårup Strand og i Kajbjergskovens sydøstlige del findes en meget stor bestand. Fundene indikerer, at Butsnudet Frø fortsat er almindelig i kystzonen syd for Nyborg. Der kan givetvis findes flere yngledamme i området og bestanden må vurderes som stor. Det fronmodes dog, at bestandene er opsplittet i flere delbestande og at nogle af disse kan være i fare for at forsvinde. Grøn Frø Rana esculenta

14 Der er ved enkelte lejligheder foretaget aflytning og eftersøgning af Grøn Frø i skovsumpen i Juelsberg Skov(J-55), som indtil 2010 var levested for en lille bestand. I vinteren 2010/11 blev vandhullet uddybet og indrettet til opdræt af ænder, hvilket ødelagde ynglemulighederne for flere arter padder, bl.a. Grøn Frø. Der er ikke registreret Grøn Frø i området i hverken 2011 eller 2012. Skrubtudse Bufo bufo Skrubtudsen er ikke målrettet eftersøgt, men fundet tilfældigt i forbindelse med feltarbejdet. Der er gjort overraskende mange og store fund i kystzonen syd for Nyborg. I Kajbjerg Skov yngler den i mindst 5 vandhuller, hvoraf nogle har meget store bestande, H9, H-11 og H-26. Ved Tåruplunde findes også en stor bestand og trods begrænset eftersøgning er den fundet ynglende i 3 vandhuller. Det vurderes, at der findes adskillige andre bestande i området. Ud af samtlige vandhuller med fund af padder, har Skrubtudse forekommet i 33 % (mod 19 % med Butsnudet Frø). Skrubtudsen kan vandre over meget store afstande og bestanden vurderes derfor af være sammenhængende, omend der er egne, hvor den ikke længere yngler. Skovfirben Lacerta vivipara Skovfirbenet er fundet tilfældigt under feltarbejdet, men indgår ikke i undersøgelsen. Den vurderes at forekomme almindeligt i de fleste egne, omend bestandens størrelse mange steder er lav. Stålorm Anguis fragilis Stålormen indgår ikke i undersøgelsen. Der foreligger kun enkeltfund, som ikke tillader en vurdering af bestandens størrelse og udbredelse. Snog Natrix natrix Snogen indgår ikke i undersøgelsen. Der foreligger kun enkeltfund, hvilket ikke tillader en vurdering af bestandens størrelse og udbredelse. Hugorm Vipera berus Hugormen var tidligere almindelig på hedearealerne langs nordkysten af Knudshovedhalvøen, men forsvandt senest omkring 1970. Der kendes ikke bestande i den øvrige del af kommunen.

15 Bilag 1-4 Kortudsnit dækkende kystzonen syd for Nyborg. Området afgrænses mod vest af Svenborg Landevej. På efterfølgende 4 detailkort er indtegnet alle vandhuller, som er besøgt i 2012.

Kort I 16

Kort II 17

Kort III 18

Kort IV 19

29

30