8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi der er behov for en uddybning. 8.1 Offentlig vej Veje indenfor den enkelte vejbestyrelse (stat, amt eller kommune) regnes som ét areal. Vejjord kan derfor flyttes indenfor samme vejareal uden anmeldelse til kommunen. Det skal fortsat vurderes om flytningen kan give anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed eller miljøet i øvrigt, som uddybet nedenfor. Som udgangspunkt gælder, at vejjord bør genanvendes til vejbygning indenfor eksisterende vej. Bemærk at al gravearbejde i vejarealer kræver en gravetilladelse fra vejmyndigheden. Vær opmærksom på at kommunen, som miljømyndighed, kan stille andre krav til f.eks. analyseomfang. For yderligere oplysninger om håndtering af vejjord henvises til Vejdirektoratets vejledning om håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer 1. Vejjord kan genbruges på opgravningsstedet uden at der foretages analyse af jorden. Dog skal konstaterede hot-spots, der typisk kan erkendes ved syn og lugt fjernes. Vejjord kan flyttes fra opgravningsstedet til et andet vejareal under samme vejbestyrelse, med nedenstående begrænsninger, hvis grænseværdierne for vejjord (bilag 1 og 2) overholdes: Boks 4 Flytning og genanvendelse af vejjord indenfor samme vejbestyrelse Vejjorden må ikke flyttes fra områder uden for Områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til vandværker og ind i disse områder. Vejjorden må ikke flyttes fra områder uden for 300 meter zoner for vandværksboringer og ind i disse. Vejjord må ikke flyttes til strækninger, hvor jorden kommer direkte i berøring med vandløb, søer og vådområder i øvrigt, eller hvor overfladevand fra vejjorden vil strømme direkte til disse vådområder. Hvis der samles mere end 500 tons, skal projektet forelægges Fyns Amt. Amtet vurderer, om der kan opstå forureningsproblemer, og om projektet eventuelt kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Specifikt for vejjord der flyttes fra bykernen til en anden vejstrækning gælder desuden at: Projektet skal forelægges Fyns Amt med henblik på at vurdere om antallet af analyseparametre skal udvides. 1 Vejledning håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer. Vejregelforberedende rapport nr. 1, 2002. Vejdirektoratet.
Omfang af analyseparametre og prøver fremgår af bilagene 2 og 3. Jordprøverne skal udtages, så de repræsenterer den aktuelle jordmængde. For strategi vedr. prøvetagning henvises til Vejdirektoratets vejledning om håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer. 2 Hvis grænseværdierne ikke kan overholdes, skal sagerne altid forelægges Fyns Amt. I alle andre tilfælde end de nævnte vil genanvendelsen kræve tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Alternativt skal jorden renses eller deponeres andet steds. Genbrug af forurenet jord til nye veje Hvis der er tale om genanvendelse af forurenet vejjord til anlæg af nye veje, skal sagerne altid forelægges Fyns Amt. Sagen vil enten blive behandlet efter Miljøbeskyttelseslovens 3 19 eller 33. Flytning af vejjord bort fra vejarealet Flytning af vejjord bort fra vejarealet skal anmeldes til kommunen efter reglerne i Anmeldebekendtgørelsen 4. Vejjord kan, som anden lettere forurenet jord, genanvendes efter principperne beskrevet i afsnit 8.5. Antallet af jordprøver skal afpasses efter kravene i bilag 3. 2 Vejledning håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer. Vejregelforberedende rapport nr. 1, 2002. Vejdirektoratet. 3 Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25/08/2001 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. 4 Bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskort lagte arealer og offentligt vejareal.
8.2 Jordflytning på forureningskortlagte arealer Som nævnt i afsnit 2.1 kortlægger amterne de grunde, hvor der har været aktiviteter eller virksomheder, som kan have eller har medført forurening af jord eller grundvand. Arealer, som er kortlagt ud fra en viden om aktiviteter, som kan have medført forurening, er kortlagt på vidensniveau 1, mens arealer, som er konstateret forurenede, er kortlagt på vidensniveau 2. De forureningskortlagte arealer opdeles bl.a. efter anvendelsen på arealet. Boks 5: Anvendte termer i forbindelse med arealanvendelsen Man taler om meget følsom og følsom arealanvendelse, når en grund bruges til: Bolig Børneinstitution Offentlig legeplads Rekreativt område Alment tilgængeligt område Kolonihave Sommerhus Institution Man taler om ikke følsom arealanvendelse, når en grund anvendes til: Industri Erhverv Ubenyttet, ikke tilgængeligt areal. Arealer med følsom anvendelse og/eller betydningsfuldt grundvand Bygge- og anlægsarbejder (herunder bl.a. større jordarbejder og terrænreguleringer) kræver i visse tilfælde en tilladelse efter Jordforureningslovens 8. Dette gælder, hvis det forureningskortlagte areal (vidensniveau 1 eller 2) ligger indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til vandværker (betydningsfuldt grundvand), og/eller hvis arealanvendelsen er følsom eller meget følsom. Arealer kortlagt på vidensniveau 2 uden følsom anvendelse og uden betydningsfuldt grundvand Forurenet jord vil normalt kunne flyttes indenfor et areal kortlagt på vidensniveau 2 uden tilladelse, hvis der ikke er følsom arealanvendelse på arealet og arealet ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til vandværker. Dog må flytningen af den forurenede jord ikke medføre en øget risiko for miljøet eller sundheden i forhold til situationen før jordflytningen. Jordpartier, som er kraftigt forurenede i forhold til den omgivende jord, såkaldte hotspots, bør som udgangspunkt altid fjernes. 8.3 Arealer med byfyldjord Erfaringen har vist, at der i ældre bykerner ofte er diffust forurenet jord. Det er umiddelbart amtets vurdering, at der i alle byer med en vis alder og tætte bebyggelser, i bykernen kan
konstateres påvirkning i form af diffus jordforurening fra mange års emissioner af partikler fra opvarmning, industri og trafik. Fyns Amt har lavet et forslag til en afgrænsning af de ældre bykerner i Assens, Bogense, Fåborg, Kerteminde, Marstal, Middelfart, Strib, yborg, Odense, Rudkøbing, Svendborg og Æræskøbing. 5 Indenfor disse bykerner bør analyser af jord, der skal håndteres eksternt som minimum suppleres med analyser for bly og tjærestoffer (total PAH og benz(a)pyren). 8.4 Genanvendelsesbekendtgørelsen I de situationer, hvor jord udelukkende er forurenet med tungmetaller, reguleres en eventuel genanvendelse af Genanvendelsesbekendtgørelsen 6. Denne bekendtgørelse indeholder bl.a. en række krav om analyser og krav til indretningen af de enkelte genanvendelsesprojekter. Projekter efter Genanvendelsesbekendtgørelsen 6 skal indsendes til amtet, med kopi til kommunen. Amtet skal inden for 4 uger enten godkende projektet eller, hvis det findes miljømæssigt uacceptabelt, nedlægge forbud mod det. Indeholder den forurenede jord andet end tungmetaller, reguleres genanvendelsen efter Miljøbeskyttelsesloven 7 (se afsnit 8.5). 8.5 Genanvendelse af lettere forurenet jord Som tidligere nævnt skal forurenet jord så vidt muligt renses til fri anvendelse eller en lavere forureningsgrad ved brug af bedst tilgængelige teknologi. Er dette ikke teknisk- og/eller økonomisk muligt, kan det overvejes at genanvende den lettere forurenede jord. Som udgangspunkt kræver dette altid en tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Undtaget er dog jord, som udelukkende er forurenet med tungmetaller og derfor kan anvendes efter Genanvendelsesbekendtgørelsen, se afsnit 8.4. Ved amtets vurdering af genanvendelsesprojektet vil bl.a. indgå projektets formål, tidshorisont og om projektet kræver f.eks. kontrolsystemer, opsamling af perkolat, udlægning af membran eller lignende. Er der tale om reel genanvendelse i et projekt, som over kortere tid tilføres jord fra et begrænset antal steder/leverandører, vil amtet normalt behandle sagen efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Er der derimod tale om et genanvendelsesprojekt eller et egentligt depot, hvor der er behov for kontrolsystemer og specialindretning af depotet, skal anvendelsen have en godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33 og Deponeringsbekendtgørelsen 8. Kun hvis amtet vurderer, at der kan stilles tilstrækkelige vilkår til at nedsætte risikoen for miljøet til et acceptabelt niveau, vil der blive givet tilladelse til genanvendelsesprojektet. Det kan derfor kun forventes, at der gives tilladelse til genanvendelsesprojekter, der ikke er omfattet af Genanvendelsesbekendtgørelsen, hvis projektet gennemføres udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, udenfor indvindingsoplande til vandværker og 300 meter beskyttelseszoner for vandværksboringer. 5 Udpegning af ørneinstitutioner med risiko for diffus jordforurening. COWI for Fyns Amt, 20. januar 2003. 6 Bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder. 7 Lovbekendtgørelse nr. 753 af 25/08/2001 Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse med senere ændringer. 8 Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg.
I forbindelse med en tilladelse må der bl.a. forventes vilkår vedr. afdækning med ren jord, udlægning af markeringsnet/signalnet mellem ren og lettere forurenet jord og vedvarende befæstelse/beplantning (f.eks. asfalt eller græs). Desuden vil der være krav om overholdelse af nærmere bestemte faststofkoncentrationer (bilag 1). Disse kan i visse tilfælde forventes suppleret med krav om udvaskningstests. Er der tale om meget store jordmængder, kan det være nødvendigt at tage udgangspunkt i kravene til placering og indretning, som de er beskrevet i Regionplanen 9 og Deponeringsbekendtgørelsen 10. Efter gennemførelse af et genanvendelsesprojekt vil det berørte areal blive forureningskortlagt efter Jordforureningsloven. Ansøgninger om tilladelse til genanvendelse af forurenet jord indsendes til amtet og skal som minimum indeholde oplysningerne nævnt i boks 6. Boks 6 Ansøgninger om tilladelse til genanvendelse af lettere forurenet jord skal indeholde oplysninger om: 1. Grundejer og bygherre 2. Projektets beliggenhed, herunder berørte matrikler 3. Forventet start og sluttidspunkt for projektet 4. Oplysninger om jordmængder og jordens forureningsindhold og oprindelse 5. Tegninger af projektet med angivelse af relevante matrikler 6. Oplysninger om afstand til drikkevandsboringer, brønde, søer og vandløb 7. Risikovurdering for projektet i forhold til grundvand, arealanvendelse og det omgivende miljø, herunder søer, åer, vandløb og havet. Bemærkning: Er der tale om en egentlig miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens 33, vil det være nødvendigt med væsentligt flere oplysninger. 9 Regionplan 2001-2013, Fyns Amt, Juli 2001 10 Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg