LÆRERKREDS 44, KØGE OG STEVNS

LÆRERKREDS 44, KØGE OG STEVNS SKRIFTLIG BERETNING GENERALFORSAMLING FREDAG D. 23. MARTS 2012 KL. 16 00 PÅ TEATERBYGNINGEN I KØGE 1

DAGSORDEN 1. Åbning af generalforsamlingen, valg af dirigent og valg af forretningsorden 2. Beretning 3a. Regnskab 3b. Regnskab for Særlig Fond 4. Indkomne forslag: 5. Vedtægtsændringer 6. Fastsættelse af ydelser til styrelsesmedlemmer 7. Fastsættelse af ydelser til tillidsvalgte 8. Budget: a. Fastsættelse af kontingent b. Fastsættelse af bidrag til Særlig Fond 9. Valg af formand, kongresdelegerede, styrelse, kritiske revisorer samt suppleanter jf. vedtægternes 12 10. Eventuelt 2

Forslag til forretningsorden Mødet åbnes af formanden, der leder valget af dirigent. Kredsstyrelsen sørger for optagelse af beslutningsreferat. Mødet afvikles efter en udsendt dagsorden. Generalforsamlingen kan dog standse eller udsætte og senere genoptage de på dagsordenen opførte punkter. Dersom formandens beretning indeholder punkter, hvis indhold er sat på dagsordenen til senere afgørelse, er disse punkter undtaget fra afstemningen om beretningen. Dirigenten påser, at forhandlingerne fremmes, og at god parlamentarisk orden opretholdes. Generalforsamlingens medlemmer må i alle tilfælde rette sig efter dirigentens afgørelser. Dirigentens afgørelser kan prøves i generalforsamlingen. Talere får ordet i den rækkefølge, de indtegnes hos dirigenten. Dog kan formanden og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg anmode om ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden og forslagsstillere vil dog altid være undtaget fra denne bestemmelse. Dirigenten eller fem medlemmer af generalforsamlingen kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Træffes en sådan beslutning, kan kun formanden og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet. Forslag og ændringsforslag skal afleveres skriftligt til dirigenten, der bestemmer i hvilken rækkefølge forslag og ændringsforslag sættes til afstemning. Alle afgørelser træffes ved almindeligt flertal, jvf. dog vedtægternes 20, hvorefter ændringer af kredsens vedtægter kræver, at mindst 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer herfor. Afstemning kan foregå ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, hvis mindst 1 forlanger det. I forbindelse med afstemninger vælges et passende antal stemmetællere. Under forhandlinger på generalforsamlingen kan formanden, kredsstyrelsen eller 20 medlemmer forlange debatten afbrudt for at holde et kort møde. Ligeledes kan formanden eller kredsstyrelsen forlange debatten afbrudt for at afholde et kort kredsstyrelsesmøde. Forord Poul Erik genopstiller ikke! Lige årstal er i lærerforeningssammenhæng ensbetydende med valg. Det er nu 2 år siden at en gruppe lærere i kredsen mere end antydede, at tiden måske var inde til fornyelse/foryngelse i ledelsen af foreningen. Kredsstyrelsen har, som det har været sædvane efter nyvalg, de 2 seneste generalforsamlingsperioder vurderet og analyseret, hvordan en stadigt stigende strøm af opgaver og øget opgavekompleksitet bedst håndteres i fremtiden. Naturligvis er generationsskiftespørgsmålet også indgået som en del af disse overvejelser. Nuvel! Omkring kvaliteten i kredsarbejdet: Pernille og Poul Erik har været inviteret til et årsmøde afholdt af en sammenslutning af kredse, der har ansatte sagsbehandlere, kaldet SAKS (Sammenslutningen af kredse med ansatte sagsbehandlere). Det er vurderingen, at det lokale kredsarbejde vil kunne få et yderligere kvalitetsløft og øget professionalisering gennem ansættelse af en sagsbehandler, men de økonomiske omkostninger i den forbindelse er af et sådant omfang, at såvel 2 ud- 3

sendte delegater som den resterende del af styrelsen ikke p.t. finder løsningen tilrådelig eller gangbar. Konstruktionen overvejes dog stadig. Måske på delebasis med andre kredse. Og når det kommer til stykket, så er det den ubeskedne vurdering, at kredsstyrelsen p.t. udfører et gedigent og politisk dygtigt, sagligt og fagligt arbejde. Men drøftelserne om arbejdsfordeling og god opgavevaretagelse er i en dynamisk organisation en del af en endeløs historie. F.eks. er gensidig coaching taget i anvendelse og idet hele taget er stort set tænkelige som utænkelige muligheder afprøvet: Mødeindhold og mødekultur, kommissorier og dagsordeners indhold og udformning er diskuteret, endevendt og ændret. Der er kommet visse konkrete tiltag ud af disse kulegravningsprocesser og drøftelser. Hertil skal lægges en ikke helt ringe og stadigt mere udtalt erkendelse af, at det nu er tid til et formandsskift. Organisatoriske forhold Kredsens medlemstal 31/12 2011 2007 2008 2009 2010 2011 Fraktion 1: Lærere 835 805 785 791 768 Fraktion 2: Børnehaveklasseledere 49 45 46 48 47 Fraktion 3: Skoleledere 50 53 2 2 2 Fraktion 4: Pensionister 233 239 245 258 239 Fraktion 5: Lærerstuderende 0 0 0 0 0 Fraktion 6: Særlige medlemmer 8 10 14 10 8 I alt fraktion 1-4: 1167 1142 1078 1099 1056 31 aktive medlemmer var enten ledige eller ansat udenfor DLFs overenskomstområder. Kredsstyrelsen Poul Erik Madsen, formand Pernille Nørgaard, næstformand Peter Bilde, kasserer Per Hansen Heine Rasmussen Mogens Møller Claus Melcher (Hans Dam gik på pension 1. februar 2012) Suppleanter til kredsstyrelsen: Pia Bøgebjerg Andersen Lisbeth Tønnesen Sekretær Bente Rimdal. Kongresdelegerede Poul Erik Madsen Peter Bilde Pernille Nørgaard Kritiske revisorer Knud Erik Nielsen Sascha Bloch Nielsen Suppleanter for kritiske revisorer Michael Juncker Jens Hauge Frikøb skoleåret 2011-12 Formand 1924 timer Næstformand 1351 timer Kasserer 1774 timer 2 kredsstyrelsesmedlemmer à 500 timer 1 kredsstyrelsesmedlem à 340 timer 1 kredsstyrelsesmedlem à 225 timer Kredsstyrelsesmøder Der afholdes så vidt muligt kredsstyrelsesmøder hver anden torsdag fra kl. 8.15 12. Kredsstyrelsens repræsentation i udvalg i Køge Hovedudvalget i Køge: Pernille Nørgaard. Forvaltnings MEDudvalg i Køge: Pernille Nørgaard næstformand, Heine Rasmussen og Mogens Møller. 4

Arbejdsgruppe for udvikling af Køges skolevæsen: Poul Erik Madsen, Pernille Nørgaard. Kredsens repræsentation i udvalg i Stevns Hovedudvalget: Peter Bilde næstformand og Per Hansen arbejdsmiljørepræsentant. Område-MED SIA: Peter Bilde og Per Hansen arbejdsmiljørepræsentant. Det lokale beskæftigelsesråd: Per Hansen. De forpligtende kredssamarbejder Sjælland på tværs : Fagpolitisk samarbejde: Poul Erik Madsen, Pernille Nørgaard og Peter Bilde. Arbejdsmiljø: Per Hansen. Pædagogisk: Heine Rasmussen. Kursusforum: Pernille Nørgaard. Pensionistforum: Peter Bilde. Kredsstyrelsen er også involveret i: Arbejdsløshedskassen, dlfa: Peter Bilde (delegeret). Lærernes Pension: Peter Bilde i Medlemsforum Øst. Lærerstandens Brandforsikring: Poul Erik Madsen (delegeret). Faglige forhold Kongres, september 2011 Under indtryk af den yderst pressede situation folkeskolen og lærerne som faggruppe har befundet sig i de seneste år havde foreningens hovedstyrelse udarbejdet et baggrundsnotat som optakt til og i forbindelse med afholdelse af årets ordinære kongres. Notatet indeholder en beskrivelse af de hovedproblemer og udfordringer, lærerne og børnehaveklasseledere som faggrupper er påført, og som vi derfor må forholde os til som undervisere i den danske folkeskole. Folkeskolen har altid haft forskellige interessenters intense bevågenhed. Og det er godt! Men fra at have været en tumleplads for afprøvning af politiske forskelligheder og holdninger fremstår slagsmålet om folkeskolen nu i høj grad som et slagsmål om økonomi. Og da lærernes løn uden sammenligning er den tungeste udgiftspost i de kommunale skolebudgetter, handler omsorgen for folkeskolen i disse år i hovedsagen om, hvordan man får lærerne til at yde til billigere penge. Der tales meget lidt om kvalitet i undervisningen i dagens skoler, men næsten udelukkende om økonomien. Uendelige byger af besparelser er haglet ned over folkeskolen, og hvor der indtil for nylig tegnedes et billede af en voldsom mangel på arbejdskraft i skolen, er forholdene nu, at arbejdsløsheden blandt lærere og røget op over 8 %. Masseafskedigelser og stillingsnedlæggelser er i mange kommuner fulgt i kølvandet på vedtagelsen af kommunale budgetter. I uskøn samklang med forringelser af lærervilkårene og ressourcer forventes det, at skolerne kan påtage sig nye og særdeles komplicerede opgaver. Bl.a. inklusionsopgaver. Uden mulighed for tilførsel af nødvendig viden og uddannelse. Og vi mærker i disse år i sandhed kommunernes økonomiske åndenød. Mere eller mindre gennemtænkte struktur- og organisationsændringer overvejes og gennemføres i forsøg på optimering af arbejdskraften og skoledriften i det hele taget. Den onde cirkels inerti er åbenbar: flere vælger folkeskolen fra med de følger dette måtte have for vores fælles fremtid. Anders Bondo genvalgtes for endnu en fireårig periode, og som ny næstformand valgtes Dorte Lange, tidligere formand for foreningens pædagogiske udvalg. 5

Ekstraordinær kongres, februar 2012 KL s formand Jan Trøjborg, den ny regerings finansminister Corydon, Margrethe Vestager og Christine Antorini bifalder dette projekt og undsiger og blander sig dermed utidigt i de aftaler, der er indgået mellem parter på det danske arbejdsmarked. Mantraet er: mere undervisning af den enkelte lærer. KL har lanceret et nyt partnerskabsbegreb, som i hovedsagen betyder, at KL stiller konsulenter og regneark til rådighed for de enkelte kommuner i forbindelse med lokale forhandlinger om lærernes arbejdstid. KL s tilbud til deres medlemmer går i al enkelthed ud på at optimere arbejdskraften: mere undervisningstid til de enkelte lærere og flere børn i klasserne og endda gerne børn med vidt forskellige behov. I KL s terminologi kaldes en sådan foranstaltning: gennemførelse af undersøgelser. I langt de fleste tilfælde, hvor kommunerne har fået disse tilbud om partnerskab, har man undladt at inddrage den lokale lærerkreds. Under indtryk af en besynderlig undsigelse af egne indgåede aftaler og utidig indblanding i den danske aftalemodel besluttede foreningens hovedstyrelse at indkalde til ekstraordinær kongres. Usædvanlig og alvorlig faglig manifestation, men et nødvendigt træk i en situation, der kræver samarbejde mellem arbejdsgiver og arbejdstager og præcisering af ansvarsfordelingen. At udpege en aftalepart for sorteper i spillet og årsag til alskens ulykker er konfrontationsskabende: Lærerne har selvfølgelig ansvaret for undervisningen, men det er kommunerne, der har ansvar for, at rammerne for en kvalificeret undervisning er til stede. Lokallønsforhandlinger Kredsen blev sammen med de øvrige forhandlingsberettigede organisationer inviteret til møde om forhandling af lokalløn i årene 2011-2012. Kort og intetsigende var dagsordenen for mødet en gennemgang af procedurer i henhold til Aftale om lokal løndannelse. KL har som optakt til drøftelserne om fornyelsen af overenskomsterne i 2013 meldt ud, at kommunerne skal sørge for at bruge så mange lokallønsmidler som muligt, da et af KL s hovedkrav ved de forestående forhandlinger er at væsentlige dele af lønnen i det offentlige skal forhandles lokalt. KL vil stå ringere med dette krav, hvis det viser sig, at lokalløn ikke bruges eller virker efter hensigten. Aftalen om en reguleringsordning (parallelitet i lønudviklingen på det offentlige og det private arbejdsmarked) betyder nemlig, at ikkeudløste (individuelle) lokallønsmidler indgår i opgørelsen over, hvor meget lønmodtagerne skal reguleres procentuelt i h.t. aftale om parallelitet i løndannelsen. Kredsen vil begære lønforhandling på alle arbejdssteder i vores overenskomstområde. Der har været en del knaster i forbindelse med at få fat i pengene fra det såkaldte økonomiske råderum. Det råderum, der opstår i forbindelse med personaleomsætninger, rationaliseringer m.v. Køge kommune glimrer ved en lønpolitik, der ikke opererer med begrebet forhåndsaftaler. Vi har derfor henholdt os til, at det har været kutyme, at når f.eks. en lærer, der er forhandlet lokalløn til, 6

forlader skolen af en eller anden årsag, så skal de vakante lokallønsmidler gøres til genstand for genforhandling. Vi har brugt motivationen rekruttering/fastholdelse for tildeling af disse midler til nyansatte. Vi har næsten afsluttet en tvist omkring dette forhold. Kredsformandsmøder Der har været afholdt 3 kredsformandsmøder i 2012 som optakt til forberedelsen af forhandlingerne om en fornyelse af overenskomsten i 2013. Det første møde omhandlede muligheder set i lyset af den økonomiske situation. Hvis vi skæver til indgåede overenskomstfornyelser på det private arbejdsmarked er overliggeren placeret næsten i gulvhøjde. De faglige organisationer er kyste, og situationen er præget af en meget høj grad af krisebevidsthed. Krisen tales op, og regeringen betoner stadigt kraftigere, at nationen kun kan klare skærene gennem yderligere besparelser. Råbene om forbedringer og ligelig fordeling af samfundsgevinsterne bliver i situationen mindre højlydte. Der er alt i alt lagt op til lige så mager en overenskomstfornyelse som i 2011, hvor det blev fremhævet, at med i aftalen var en forbedring af gruppelivsordningen. KL møder op med forventelige krav som bl.a. effektivisering, individualisering, styring, decentralisering, fjernelse af aldersreduktion og modernisering af forhandlingsretten. Der er lagt op til en vanskelig forhandling, hvor opretholdelse af reallønnen ser ud til at blive noget af det bedst opnåelige. Og så skal vi have en fornyet diskussion af delvis egenfinansiering i forbindelse med udvikling og ajourføring af vore kompetencer. De 2 øvrige kredsformandsmøder har haft arbejdstiden på dagsordenen. Der er bred enighed om, at en arbejdstidsaftale, strikket sammen efter overenskomstforliget i 2008 er det bedst tænkelige. Aftalen indeholder mange positive muligheder, og det er vel ikke for meget sagt, at aftalen i henhold til ånd og intentioner næppe er set implementeret endnu nogen steder. Der er ikke tvivl om, at arbejdsgiveren jf. diskussionerne på de netop afviklede kongresser og udmeldinger fra KL og regeringen om folkeskolens udvikling og lærernes arbejdstid - vil bringe arbejdstiden i spil ved forhandling om fornyelse af overenskomsten. Den seneste formandskonference afholdt d. 27. 28.2.2012 forstyrrede ikke det foreningspolitiske mål: at fastholde os selv og modparten på, at aftalen fra 08 er et væsentligt redskab for kvalitetsudvikling af skolen og undervisningen. I forsøg på at formulere fælles strategier og tegne fælles billeder af arbejdsgivernes syn på skolen havde man formuleret 3 scenarier: et scenarie, der imødekom krav om mere undervisning et, der imødekom ønsket/kravet om mere tilstedeværelse/fast arbejdstid og endelig et, der opererede med begrebet differentieret forberedelsestid Konklusionen af den meget lange og nuancerede debat på konferencerne var samfaldende: der er åbnet for de 3 nævnte plus en del flere scenarier, hvis der arbejdes efter modellen, parterne blev enige om i 2008. 7

Valg til Hovedstyrelsen i DLF Medlemmerne skulle i december stemme om, hvem der skulle sidde i den nye hovedstyrelse i Danmarks Lærerforening. For første gang skulle det ske elektronisk. Valgkampen blev skudt i gang i november, og 22 kandidater kæmpede om 20 pladser, heraf var der 16 mænd og 6 kvinder. 14 kandidater sad allerede i hovedstyrelsen, mens der var 8 nye ansigter. Et af de nye ansigter var Dan Løwe, som er næstformand i Greve Lærerforening. Kredsstyrelsen anbefalede vore medlemmer at stemme på Dan, dels fordi vi med vort kendskab til Dan mente, at han til fulde kunne leve op til forventningen om, at vores foreningspolitiske synspunkter og interesser ville blive varetaget kvalificeret og loyalt. Selvfølgelig også fordi vores næstformand Pernille Nørgaard er 1. suppleant for Dan og samtidig er det vores erfaring, at en repræsentant fra lokalområdet giver bedre mulighed for at skabe den nødvendige sammenhæng og dialog mellem foreningens forskellige led. 34,5 % af de stemmeberettigede medlemmer valgte at klikke deres stemmer ind på det elektroniske valg. Det betød, at stemmeprocenten var den laveste i 30 år. Ved det seneste valg for 4 år siden var stemmeprocenten 47,1 %. Det fik formanden for organisationsudvalget Per Sand til at udtale, at det var tid til selvransagelse. Han lovede samtidig, at den nye hovedstyrelse vil lave en grundig evaluering. Dan Løwe fik god opbakning fra Lærerkreds 44 s medlemmer og blev valgt til den nye hovedstyrelse. Han startede sit nye hverv 1. januar2012. Vi holder møder med Dan før hvert hovedstyrelsesmøde. Her kan vi komme med vore input og kommentarer til dagsordenen. FFF/Køge I den forløbne tid har vi gentagne gange måttet gøre brug af Fælles Fagligt Forum en sammenslutning af faglige organisationer med ansatte i Køge Kommune ikke mindst i forbindelse med genforhandling af MED-aftalen. Kommunen ønskede genforhandling af MED-aftalen, hvilket også fremgik af en resolution, der blev vedtaget i forlængelse af budgetvedtagelsen for 2010. Det blev til i alt 15 møder i det såkaldte forhandlingsorgan, og det er synd at sige, at vi i kredsen er ovenud lykkelige for den endelige aftale, bl.a. ud fra det forhold, at et fælles-med-udvalg, der omfattede skole/sfo blev sammenlagt med øvrige fællesudvalg, således at et nyetableret fællesudvalg udgør repræsentationen for mere end 2000 medarbejdere. - Der forestår seje trækdisciplinering og et anseligt energiopbud at få den nye aftale og dermed den nye struktur til at fungere meningsfyldt og hensigtsmæssigt. En fordel kan imidlertid være, at den nye aftale giver direkte adgang til kommunens direktion i dette tilfælde gennem direktøren for børn- og unge, idet funktionen er tillagt formandskabet i det nye FMU. Hele øvelsen omkring om ny MED-aftale skyldes et arbejdsgiverønske om strømlining/forenkling af medarbejderindflydelses-og medbestemmelsessystemet. Indrømmet: kun en såkaldt musketer-ed var årsag til, at LC blev medunderskriver på aftalen. FFF/Stevns Vi har forsøgt at løbe et samarbejde mellem de faglige organisationer i gang på Stevns, men det har kun i beskedent omfang kunnet lade sig gøre. Dog er det med baggrund i FFF lykkedes at indgå aftale om aflønningsvilkår for tillidsrepræsentanter i kommunen. 8

Det er bl.a. forsøgt med aftaleindgåelse i forbindelse med rimelige og gennemskuelige procedurer og vilkår i forbindelse med aktiveringsaktiviteter for ledige m.v. gennem løntilskudsjob og virksomhedspraktik. Ganske som i Køge. Desværre har kommunen ikke udvist den nødvendige interesse for indgåelse af en sådan aftale, så indtil videre er udelukkende op til de enkelte organisationer og samarbejdssystemer at tilse, at der bliver etableret gode ordninger til gavn for såvel aktiverede som arbejdspladser. Sagsbehandling af personsager Sagsbehandlingen i kredsen strækker sig over: Pensionsberegninger: udregning af tidspunkt og størrelsen af tjenestemandspensioner samt snak om overenskomstpensionen. Hjælp til barsel: dog kun udregninger af hvornår og af hvem den kan afholdes og snak om økonomi og ferieafholdelse. Hjælp i forbindelse med længerevarende sygdom: i komplicerede sager som bisidder til møder hos jobcenteret samt udarbejdelse af klager og anker over afgørelser, som går medlemmerne imod. Hjælp ved afskedigelser: her træder Hovedforeningen ind. Lønforhandlinger. Rettelser af fejl i lønudbetalingerne: Hvis der er udbetalt for meget kan det være i god tro, så det udbetalte kan beholdes. Aktivitetsplanstjek: gives den aftalte tid til arbejdet? Coachende samtaler, når lærerlivet er svært: en samtale kan lette, i svære sager vil vi henvise til egen læge, kommunernes abonnement hos Falck Healthcare eller Hovedforeningens rådgivning, hvor der kan visiteres til et antal psykologtimer. Arbejdsskadesager Vi har i år tjent ca. 2 mio. kr. til medlemmerne over de kommende år (her skæpper en fejl i kommunens håndtering af en pensionssag godt). Læseprojektet Vi læser for livet som Danmarks Lærerforening satte i søen i begyndelsen af 2011, spreder sig som ringe i folkeskolevandet. Antallet af dårligere læsere, der forlader folkeskolen, skal ned. Det er et af målene med den landsdækkende læsekampagne. Cirka 500 skoler er involveret i projektet. Dermed har en tredjedel af landets 1.500 skoler sagt ja til at styrke den faglige læsning for eleverne og støtte op omkring budskabet Vi læser for livet! Pædagogiske forhold Vi læser for livet for Læsning, der står for gennemførelsen af Lån en ekspert. Det har de gjort ved at tage imod tilbuddet om at låne en ekspert, der bidrager med et to timers oplæg samt seks timers konsulentbistand. Når en skole deltager, forpligter skolen sig til at begynde eller fortsætte et konkret projekt om faglig læsning og skrivning. Det er Nationalt Videncenter Den overvældende interesse fik i august 2011 Lærerstandens Brandforsikring til at støtte projektet med 2,5 mio. kr. Pengene faldt på et tørt sted. 9

Og endelig fristes man til at sige, kunne man i februar 2012 høre, at Ministeriet for Børn og Undervisning og Danmarks Lærerforening var gået sammen om et projekt, der skal styrke den faglige læsning i folkeskolen. Projektet bliver sat i gang på udvalgte folkeskoler i løbet af 2013. Projektet skal færdigdesignes i samarbejde med forskere, så den viden, der kommer ud af det, kan udbredes til hele landet. På Danmarks Lærerforenings hjemmeside er det muligt, at finde materiale, som man kan bruge til forældremøder på alle klassetrin. Materialet giver bl.a. forældrene et indblik i, hvad faglig læsning er, og hvad det kan. Flere skoler I Køge og Stevns har søgt og haft besøg af en ekspert. Selvom det ikke længere er muligt at tage imod tilbuddet om at låne en ekspert er der gode nyheder for interesserede skoler, der også vil inddrage faglig læsning i folkeskolens forskellige fag. I marts 2012 afholder foreningen en række regionale møder med oplæg om faglig læsning og skrivning. Møderne afholdes for TR, læsevejledere og skolelederne. Møderne har til formål at give inspiration til at videreudvikle skolens og teamets arbejde med faglig læsning og skrivning. Torsdag d. 22. marts er det skolerne på Sjælland, der mødes i Ringsted. På deltagerlisten ses rigtig mange skoler fra Køge og Stevns. Et bredt flertal i Folketinget vil i år vedtage tre lovforslag, der tilsammen skal øge inklusionen i folkeskolen, så flere elever bliver integreret i den almindelige undervisning. Lovforslag om inklusion Regeringen vil ændre specialundervisningsbegrebet, så specialundervisningen målrettes de børn, som har størst behov for støtte. Det vil gøre det muligt at bruge pengene og kompetencerne smartere og give større fleksibilitet lokalt til at skabe en bedre folkeskole for alle, mener regeringen. Lovforslaget om inklusion har været sendt i høring, og Danmarks Lærerforening har selvfølgelig afgivet et høringssvar. Det blev der heldigvis lyttet til i forligskredsen, så der blev foretaget flere justeringer, hvilket betyder, at der i det lovforslag, der nu skal vedtages i folketinget, er understreget, at kommunerne skal tilbyde eleverne supplerende undervisning eller anden faglig støtte, hvis de har behov for støtte, at den supplerende undervisning ikke kun er midlertidig, men også kan gives i længere tid, og at klageadgangen for de mindste elever i 0. 3. klasse også er sikret. Anders Bondo Christensen var glad for at opleve, at en høringsfase blev taget alvorligt og betragter selve forløbet omkring inklusionslovgivningen som udtryk for, at der er nye samarbejdstoner på vej. Lovforslaget skal træde i kraft 1. maj 2012. 10

Fokus på elevers fravær Den megen fokus på at unge gennemfører en ungdomsuddannelse fik i november 2011 Ministeriet for Børn og Undervisning til at lancere en fraværskampagne Det er bedst, når alle er her. Rasmus Bjerg optræder i en musikvideo som den følsomme lærer, der synger klokken var lidt i 10 du skulle møde klokken 9. Musikvideoen blev en kæmpe succes, og lærerne på Hastupskolen i Køge blev så inspireret, at de optog deres egen version, der blev vist for eleverne dagen for juleferien. Videoen kan ses på Youtube. I folkeskolen er det forældrenes opgave at sørge for, at deres barn passer sin skole, mens det er skoleleder og lærere, der dagligt skal kontrollere, at eleverne er til stede og registrere fraværet. Flere skoler i kredsens område har iværksat forskellige tiltag, såsom teaterringning, elektronisk protokol og sms til eleverne og forældrene. Arbejdsmiljø Ny arbejdsmiljø lov Implementeringen af den ny arbejdsmiljølov fylder stadigvæk i kredsens arbejde på arbejdsmiljøområdet, selv om loven blev indført 1.10.2010. MED-strukturen i de to kommuner skal tilpasses lovgivningen. Det har man indtil videre kun nået i Køge kommune. Her blev der afholdt valg til arbejdsmiljørepræsentant i hele Køge kommune. Ultimo september valgte de to øverste lag i MEDorganisationen arbejdsmiljørepræsentanter til MED-udvalgene. Sisse Billehøj-Stage og Michael Junker blev valgt til FMU og Michael desuden også til HMU. På Stevns er man først ved at implementere den ny arbejdsmiljølov i MED-aftalen. I begge kommuner arbejdes nu på at få gennemført den pligtige arbejdsmiljødrøftelse, som loven kræver at de enkelte MED-udvalg afholder årligt. Det er kun få af kommunernes arbejdspladser, der har det i orden. Med loven kom en forbedring af den vedvarende uddannelse af AMR. 1½ dag hvert år. Dette har indtil videre været svært at få indfriet i praksis. Ny national strategi for arbejdsmiljøindsatsen Der er indgået en politisk aftale om ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020. Målene for indsatsen er: 25 % færre alvorlige ulykker 20 % færre psykisk overbelastede 20 % færre med overbelastninger af muskel og skelet. For at nå dette, forudsættes at Arbejdstilsynet og alle andre arbejdsmiljøaktører, som fx Arbejdsmiljørådet og Branchearbejdsmiljørådene, bidra- 11

ger via de virkemidler, de nu råder over. Konkret har aftaleparterne opstillet 19 nye initiativer, som primært berører Arbejdstilsynets arbejde. det psykiske arbejdsmiljø, og det er hensigten, at arbejdet skal munde ud i et Idékatalog. Alle virksomheder, også skoler, vil i perioden 2012 til og med 2019 mindst én gang få besøg af Arbejdstilsynet. Skolerne, der vurderes at have større problemer med arbejdsmiljøet, vil få mindst to besøg i perioden. Fremover vil skolerne dog blive varslet om tilsynets besøg cirka 1 til 4 måneder før, men ikke hvornår. Et initiativ, der kan have betydning for vore arbejdspladser, handler om mere fokus på psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter skal, gennem et udredningsarbejde, se på metoder til at afdække og afhjælpe problemer i Kredsens arbejdsmiljøansvarlige og skolernes arbejdsmiljørepræsentanter har fire faste møder i løbet af året. Her har været behandlet eks. beredskabsplan ved brand, terror, bombetrussel, APV, stress, social kapital, den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Vi har været medarrangører af en velbesøgt arbejdsmiljøkonference med temaet: Fra mistrivsel til trivsel på arbejdspladsen. 133 deltog på Holbæk Seminarium. Køge kommune har lavet en fastholdelsesportal, der henvender sig til både medarbejder og arbejdsgiver. Formålet er at fastholde medarbejdere og give svar på typiske spørgsmål før, under og efter et sygdomsforløb. Fastholdelsesportal og sygefraværsportal Vi hilser begge tiltag velkomne. Ser dem som et forsøg på at mindske sygefraværet for medarbejderne og dermed et forbedret arbejdsmiljø. En sag vi står fælles om sammen med kommunerne. Stevns kommune har tilsvarende lavet en sygefraværsportal. Den giver ligeledes værktøjer til at fastholde medarbejderne på arbejdspladsen. Begge portaler kan findes via kredsens hjemmeside www.kreds44.dk 12

Køge Kommune Budget 2012 De omfattende besparelser og effektiviseringer Køge kommune gennemførte med budget 2010 og 2011 betød, at økonomiudvalget i foråret besluttede en relativ lav spare- og omprioriteringsramme på 40 mio. kr. i budget 2012 svarende til niveauet før finanskrisen! Det blev meldt ud, at der med de 40 mio. kr. også var skabt rum til politiske omprioriteringer, så det reelle sparebeløb formentlig ville blive noget lavere. Vi måtte vente til august, før kommunens budgetkatalog med forslag til konkrete besparelser og omprioriteringer blev offentliggjort. Spare- og omprioriteringskataloget for 2012 var igen fyldt med mere eller mindre kreative idéer til sparemål. På skoleområdet var det igen bortfald af lejrskoler, reduktioner på PPR, afskaffelse af svømmeundervisningen, reduktion af tildelingen til ekskursioner, undervisningsmidler, udviklingsmidler samt uddannelsespuljen for lærere, der blev forslået. Skolestrukturen var ikke nævnt. Kredsen sendte naturligvis et høringssvar til det udsendte budgetmateriale, hvori vi oplyste politikerne om konklusionerne fra kredsens undersøgelse om dele af specialundervisningen, der bl.a. viste et udtalt behov for kompetenceudvikling af lærerne og en målrettet planlægning af en systematiseret inklusionsproces. Vi undlod heller ikke denne gang, at gøre politikerne opmærksomme på, at Køge kommune befinder sig på en 77. plads ud af landets 98 kommuner med hensyn til udgiften pr. elev, fordi Køge kommune tildeler 6.128 kr. mindre end landsgennemsnittet pr. elev. Den 29. september indgik et bredt flertal af byrådet et noget overraskende budgetforlig. Overraskende af flere årsager. For det første fik skoleområdet tilført 3,7 mio. kr. til den eksisterende udviklingspulje på 2,1 mio. kr., der skulle bruges til at styrke fagligheden i Køges skoler. For det andet skulle udviklingspuljen tilføres yderligere 2,25 mio. kr.. Pengene skulle findes ved at lave en ny skolestruktur med otte større distrikter, der ville hermed kunne reduceres med 6 skoleledere. Her gik alle og troede, med baggrund i udtalelser fra flere byrådspolitikere i august, at skolestruktur var lagt i skuffen, men den skuffe blev tilsyneladende åbnet en sen nattetime for at sikre et bredt budgetforlig. Se mere herom under afsnittet skolestruktur. Udviklingspuljen på 8. mio. kr. i 2012 skal ifølge politikerne bag budgetforliget bruges til udvikling af skolevæsenet. Børne- og Ungdomsudvalget er blevet bedt om at arbejde ud fra følgende tre overskrifter: Flere undervisningstimer, bedre indsats på overbygningen og flere pædagoger i indskolingen. Udviklingspuljen blev drøftet på Børne- og Ungdomsudvalgets møde i februar, men det er p.t. endnu ikke besluttet, hvordan puljen skal bruges. Lærerkredsen er heller ikke vidende om, hvad der sker med de 2,25 mio. kr., der skulle tilføres puljen ved at indføre en ny skolestruktur, nu hvor strukturen forbliver den samme næste skoleår. 13

Skolestruktur Køge Det forslag til skolestruktur, der blev udsendt til høring den 22. november 2011, var karakteriseret ved, at det udelukkende handlede om en strukturændring, der skulle generere besparelse på ledelse. Det drejede sig udelukkende om etablering af 8 nye skoledistrikter for at spare på skoleledelse, samt nedlæggelse af Ellebækskolen som selvstændig specialskole. Det blev i høringsmaterialet nævnt, at forslaget ikke umiddelbart ville få konsekvenser for personalet en vurdering, vi absolut ikke var enige i. I kredsens høringssvar påpegede vi bl.a. at: Vi finder det meget problematisk at udsende det foreliggende materiale. Det efterlader os med en fornemmelse af et ugennemtænkt politisk kompromis, hvor selv de mest indlysende problemstillinger og konsekvenser savner stillingtagen. Strukturforslaget fremstår derfor som et oplæg, der tilsyneladende er renset for indhold og visioner. Vi frygter, at den daglige dialog mellem lærer og leder om mål og resultater i undervisningen forringes mærkbart, og det er vort absolutte indtryk, at yderligere indskrænkninger/besparelser i ledelsesniveauet vil være til ubodelig skade for den daglige drift og personaleledelsen på skolerne. Vi frygter, at dersom forslaget vedtages i den foreliggende udgave, vil det i høj grad blive de enkelte skoler og ikke det politiske niveau, der vil skabe Køge Kommunes fremtidige skolestruktur. Vi frygter ligeledes, at de uligheder, der i dag er i udgiften pr. elev til de enkelte skoler, vil blive fastholdt i al fremtid. Samtidig er vi betænkelige ved den sociale skævdeling, der er i den måde, skoledistrikterne er opbygget på. Vi endte med at anbefale, at forslaget blev trukket tilbage, fordi vi mener, at det er vigtigere at diskutere indhold før struktur. De mange indkomne høringssvar pegede alle i samme retning; nemlig at forslaget i sin nuværende form burde trækkes tilbage. Heldigvis fungerer demokratiet, og resultatet af høringsprocessen blev, at forslaget ikke blev vedtaget i byrådet på mødet den 28. februar, hvor byrådet blev enige om at starte et arbejde om skolens fremtidige indhold og formål i Køge. Hoved-MED-udvalget Køge Da der blev indgået ny MED-aftale d. 1. oktober 2011 blev det tidligere Hovedudvalg (HU) omdøbt til Hoved-MED-udvalg (HMU). Medarbejderrepræsentanterne i HU/HMU er alle medarbejderes talerør og arbejder løbende på at sikre indflydelse og medbestemmelse på store og små spørgsmål af betydning for medarbejdernes arbejds-, personale-, samarbejds-, og arbejdsmiljøforhold på overordnet niveau. HU/HMU har i den forgangne periode drøftet emner som bruttolønsordning, planlægning og evaluering af trivselsmåling, budget 2012, opstart af personaleforening, social kapital som ramme for trivselsarbejdet i Køge kommune og velfærd på nye måder. 14

Hovedudvalget kan for de personalepolitiske midler igangsætte forskellige tilbud til medarbejderne. Et af de tilbud HU har besluttet, er vi i lærerkredsen særligt glade for. Det er beredskabet Tidlig indsats, som går ud på, at medarbejderen tidligt i et sygeforløb kan få tilbudt bl.a. coachende samtaler, psykologsamtaler kombineret med fysisk træning. Formålet er at undgå længerevarende sygeforløb med risiko for udstødning af arbejdsmarkedet. Ordningen skal foreløbigt køre frem til 1. september 2012 og finansieres centralt, så den enkelt skole skal ikke selv dække udgifterne. Beredskabet kommer efter et forsøgsprojekt, som det lokale beskæftigelsesråd sammen med BOMI, Lærerkreds 44 og BUPL gennemførte på skoleog dagtilbudsområdet med gode resultater. Flere af vore medlemmer har haft gavn af tilbuddet, og vi har kun fået positive meldinger om forløbene. I den kommende periode skal der i HMU bl.a. arbejdes med at evaluere medarbejderlønpolitikken, gennemføre trivselsmålinger, aftales retningslinjer vedrørende sundhed, som skal indeholde konkrete sundhedsfremmeordninger. Fælles-MED-udvalg blev til Forvaltnings-MED-udvalg i Køge Hovedudvalget fik som nævnt tidligere nyt navn ved indgåelsen af den nye MED-aftale 1. oktober, FMU for skole og SFO, FMU dagtilbud og FMU Børne- og ungerådgivningen blev sammenlagt til et stort Forvaltnings-MED-udvalg for Børne- og Ungeforvaltningen (FMU-BUF), hvor direktøren sidder som formand. I vores gamle FMU var det skolechefen, der var formand. Medarbejderrepræsentanterne i FMU-BUF er talerør for de omkring 2000 medarbejdere, der arbejder i hele Børne- og Ungeforvaltningen. FMU for skole og SFO brugte deres sidste tid på budget 12, vi mødtes i maj måned med Børne- og Ungdomsudvalget. Et af budskaberne til politikerne var, folkeskolerne i Køge ikke er begunstiget af store bevillinger. De skal huske, at der må være sammenhæng mellem de målsætninger, der opstilles, og de muligheder der gives, for at medarbejdere og ledelser kan leve op til disse. Derudover gjorde vi bl.a. politikerne opmærksomme på muligheden for, at en investering, i form af en uddannelsesmæssig satsning til lærere og pædagoger samt en styrkelse af almenundervisningen med bedre muligheder for inkluderende støtteforanstaltninger og holddeling, kunne give gode muligheder for besparelser i fremtiden. Da der i august måned skulle skrives høringssvar, blev budskaberne de samme, FMU for skole og SFO kom med følgende anbefaling: En bred investering nu, der på sigt kan give muligheder for besparelser i fremtiden ikke flere besparelser der vil kræve dyre foranstaltninger senere! Det nye Forvaltnings-MED-udvalg nåede at holde et møde med Tobias Stax for bordenden, så sagde han op fik nyt job i København, det betyder, at 2 medarbejderrepræsentanter fra FMU- BUF nu skal deltage i indstillingsudvalget vedrørende ansættelse af en ny direktør. En af de sager, der har fyldt meget på de par møder, der har været afholdt, er forslaget om den nye skolestruktur. Først stillede vi fra medarbejdersiden en række spørgsmål inden forslaget kom i høring - dem fik vi ingen svar på. Et redigeret forslag blev sendt i høring, hvor der fejlagtigt, efter vores mening, stod at det ikke ville have de store konsekvenser for personalet. Dernæst skulle vi udarbejde et høringssvar til skolestrukturen, hvor vi bl.a. skrev, at det kunne være svært at udarbejde et præcist høringsvar fra FMU, der beskæftiger sig med det, der har betydning for medarbejdernes arbejds-, personale-, samarbejds-, og arbejdsmiljømæssige forhold, da det ikke med sikkerhed kunne siges, hvilke konsekvenser den forslåede struktur ville få for personalet på grund af det utilstrækkelige høringsmateriale. Af kommende opgaver venter trivselsmålingerne, drøftelse af velfærd på nye måder, hvor også LMU erne skal inddrages. 15

Stevns Kommune Budget 2012 Politikerne gjorde det igen: Indgik et budgetforlig hvor et af punkterne var, at lærerne skulle undervise ½ time mere ugentligt fra skoleåret 2012-13 altså 24 lektioner i snit om ugen (besparelse ca. 1,2 mio. i årsvirkning). Det meste af provenuet (900.000 kr.) skulle så gå til kvalitetsløft af folkeskolen: Formålet med puljen er at give skoleområdet et løft gennem fokus på såvel inklusion som faglig udvikling af normalområdet. Kredsen havde, lige før budgettet blev indgået, et møde med ordførerne fra de partier, der havde indgået forliget (alle undtagen Stevnslisten). Da vi havde beregnet, at lærerne i snit allerede i 2011-12 underviser 24,2 lektioner ugentligt, kom vi med argumentet for at lade de 900.000 kr. indgå i skolernes budgetter. Så ville der være tale om en lille rammebesparelse, som skolerne burde kunne klare uden store omvæltninger. Dette var der ikke lydhørighed over for. Senere har det vist sig, at 500.000 kr. i 3 år skal gå til et IT-læseprojekt for ca. 108 elever. Projektet skal forestås af 2 læsevejledere i kommunen. Derudover er det besluttet at bruge 90.000 kr. til oprettelse af en naturfagskoordinator på tværs af skolerne. Et andet punkt i budgetforliget var: Analyse af skolestruktur: Med baggrund i det faldende børnetal i Stevns Kommune er der behov for en grundlæggende analyse af den eksisterende skolestruktur, herunder specialundervisningen. Analysen skal inddrage demografi, mobilitet og kvalitet i undervisningen. Analysen skal ske i et tæt samarbejde mellem skoleledelser, skolebestyrelser, børneudvalg og forvaltning. Forslag til eventuelle ændringer skal tage højde for eksisterende skolebygninger og deres fremtidige anvendelse. Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af Børneudvalget, repræsentanter for de partier, der ikke er repræsenteret i Børneudvalget, 2 forældrerepræsentanter fra hver skolebestyrelse, de tre skoleledere og 1 medarbejderrepræsentant fra hver skole. (Lærernes TR blev valgt på alle skoler.) Arbejdsgruppen skal komme med en rapport i september 2012, så en evt. lukning af skoleafdeling(er) kan tidligst træde i kraft 1. januar 2013. Herudover vil der fremover kun blive overflyttet sygedagpengerefusion i 4 måneder. De resterende sygedagpenge bliver i den stevnske kommunekasse. Vi kan allerede nu se, at denne ordning får skolelederne til at rykke hurtigere og kraftigere i de langtidssygemeldte for en hurtigere tilbagevenden. Arbejdstid 2012-13 Vi gik i gang med forhandlingerne kort efter vedtagelsen af Budget 2012. Kredsen havde udarbejdet en oversigt over, hvordan skolerne havde udmøntet aftalen for 2011-12. Det viste sig, at lærerne i gennemsnit underviser 0,7 lektion mere om ugen, end der politisk er udmeldt. Derfor var vores indgangsbøn til forhandlingerne selvfølgelig, at der ikke behøvede at ske forringelser i arbejdstidsaftalen, da der jo kun skulle findes 0,5 lektion. 16

Vores modpart, forvaltningen og skolelederne, tilbageviste ikke vore tal, men for at få skolerne til at fungere måtte der til næste skoleår presses mere undervisningstid ud af lærerne. Kredsen tog en tur rundt på skolerne, for at høre de almindelige lærere. (Tak for de mange gode og saglige input!) Og vi drøftede det gentagne gange i TR-forsamlingen, for at finde ud af, hvad vi kunne gå med til. Der var en overvejende tilslutning til at prøve at fortsætte KTO-aftalen fremfor at risikere at få al arbejdstiden på mødeplanen (som i Vordingborg, Randers og Ballerup). Forhandlingerne skete i en god og ordentlig tone, og efter store vanskeligheder blev vi enige i februar måned: samarbejdstiden bliver yderligere forringet men der bliver sat mere fokus på, at det kun er den medgåede tid, der skal anvendes. Derfor skal der fra skoleårets start laves en tidsplan over møderne. Herudover nedsættes timetallet, som kan overføres fra skoleår til skoleår fra 25 til 15 timer. Kredsen har i februar-marts været ude på skolerne for at fremlægge resultatet. Partnerskab om lærernes arbejdstid Økonomiudvalget i Stevns samt Stevns Kommunes chefer og økonomifolk deltog i Kommunal- Økonomisk Forum den 12.-13. januar 2012. Et af hovedpunkterne var KLs spin over lærerarbejdstiden. Michael Ziegler, formand for KL's løn- og personaleudvalg, har gentagne gange sagt: Lærerne skal undervise mere, for jo mere lærerne er sammen med eleverne, jo bedre undervisning får de. Alle i den virkelige verden ved, at når lærerne underviser mere, bliver den ekstra ressource ikke givet til mere undervisning men sparet væk. Tiden, der ikke anvendes til undervisning, er med til at give undervisningen kvalitet. Direkte adspurgt på Hoved-MED møde den 15. februar vedkendte chefgruppen, at Stevns Kommune har tiltrådt et partnerskab om effektiv brug af lærernes arbejdstid med sin egen interesseorganisation KL til den nette sum af 42.500 kr. + evt. ekstra tid til almindelig konsulentbetaling. For dette beløb får Stevns Kommune at vide, hvor effektiv den er til at få lærerne til at undervise dette procenttal kan så benchmarkes (nydansk for sammenlignes) med andre kommuners tal. At tallet ikke siger noget som helst om noget mindst af alt kvalitet betyder intet. For at få gode tal skal alt det pjat, som ikke er klasseundervisning: forberedelse, læsevejledere, AKTvejledere, IT-vejledere, skolebiblioteket, lejrskoler, diverse tilsyn, efter- videreuddannelse, skolehjem-samarbejde, diverse møder etc. skæres væk. Hvis Stevns Kommune havde spurgt os, før de tilmeldte sig kunne de have fået nogle tal helt gratis. Vi håber ikke, at vi skal i endnu en talkrig med kommunen. Det kan vi komme, hvis de enten vil bruge tallene til endnu en omgang forringelser, eller hvis de går ud og bryster sig af de flotte procenter, som Stevns har fået, uden at det er gået ud over kvaliteten. Egentlig bør Stevns Kommune fuldstændig holde mund med undersøgelsen så holder vi mund med, at man smider godt en månedsløn ud på ingenting. Man kunne have givet 1 lektion ekstra på hver skole i et år det ville der være meget mere brug for. 17

Hoved-MED De vigtigste punkter, der blev drøftet i årets løb var: Kommunens økonomi, herunder det overordnede budget, har gennem hele året været et gennemgående tema. Blandt andet har Hoved-MED haft to møder med kommunens økonomiudvalg. Arbejdsmiljøpolitikken, som var udarbejdet af arbejdsmiljørepræsentanterne i hele kommunen, blev vedtaget. Der blev indgået retningslinjer for TVovervågning for hele kommunen, efter at en institution havde vedtaget nogle for institutionen, som i værste fald kunne misbruges af ledelsen. Sygefraværsreglerne er blevet justeret. Forslag (fra sundhedsafdelingen) om totalt rygeforbud på alle kommunens matrikler blev ikke vedtaget. Der blev indgået en retningslinje for nære private relationer mellem ledere og medarbejdere i kommunen. Dagpengeskemaer i E-boks, som har kostet 8 ansatte i alt 42.346 kr., er blevet taget op. Kommunen ville ikke umiddelbart indgå en aftale, som vil holde disse medarbejdere skadesfri. 4 af disse er fra skoleområdet. Ansatte i løntilskudsjob: Stevns Kommune har svært ved at overholde kvoten, som er pålagt af staten. Dette koster kommunen penge. Medarbejderne føler ikke, at de bliver inddraget nok i ansættelse af medarbejdere i løntilskudsjob. Ledelsen af kommunen ville ikke indgå en aftale på området, som ville give mere indflydelse til medarbejderne. Arbejdsmiljøet i kommunen er blevet beskrevet i en flot rapport, som de underliggende MEDudvalg med fordel kan bruge til deres årlige arbejdsmiljødrøftelser. MED-SIA (Skole- og Institutions-Afdelingen) Økonomi er også her et af de vigtigste punkter. Ved udarbejdelsen af budgettet for skole- og institutionsområdet har alle forslag til ændringer de fleste var selvfølgelig besparelser været drøftet, før børneudvalget har taget stilling ikke at politikerne lytter! Befolkningsudviklingen og hermed også behovet for en ændret skolestruktur har også haft stor plads på møderne. Vi har haft et møde med Børneudvalget især processen omkring budgettet blev diskuteret. Ellers har de fleste punkter omhandlet institutionerne eller været sager fra Hoved-MED. 18

Fraktion 4 Aktiviteter Takket være aktivitetsudvalget (Birgit, Mogens, Jens og Lisbeth), har pensionisterne siden sidste generalforsamling været udsat for: 28. marts 2011: Årsmøde på kredskontoret. Fællesspisning med små delikatesser og vinsmagning. 5. april 2011: Rundvisning i DR s koncertsale med efterfølgende spisning. 13. april 2011, Seniorfilm: The Kids are all right. 5. maj 2011: Byvandring: Det forvandlede Vesterbro. 11. maj 2011, Seniorfilm: Sandheden om mænd. 16. juni 2011 kl. 14: Teaterkredsen mødes og vælger forestillinger. 22. juni 2011: Heldagsudflugt med bus til Skåne. Sofiero Slot samt Höganäs Museum. 17. august 2011: Bakketur med middag og revy. 14. september 2011 Seniorfilm: True Grit. 29. september 2011: Bustur til godset Rønnebæksholm og Grafik Galleriet. 11. oktober 2011: Rundvisning på Politimuseet. 12. oktober 2011, Seniorfilm: Superclásico. 8. november 2011: Rundvisning i Operaen, Holmen. 9. november 2011, Seniorfilm: Kongens store Tale. 17. november 2011: Rundvisning i Operaen, Holmen. 8. december 2011: Julefrokost på Vallø Slotskro. 14. december 2011, Seniorfilm: En familie. 23. januar 2012: Viseeftermiddag i Hugos Vinkælder, Køge. 8. februar 2012, Seniorfilm: Dirch. 8. marts 2012: Teatertur med bustransport: Skuespilhuset: Tilbage til ørkenen. 14. marts 2012, Seniorfilm: Midnight in Paris. Ud af kredsens 239 pensionister har vi fået 213 e- mailadresser, hvilket letter kommunikationen væsentligt. Pensionistforum - Det Forpligtende Kredssamarbejde De vigtigste punkter, der er diskuteret med de andre kredse, var: Forslag om at ændre Danmarks Lærerforenings vedtægter, så det kun var det centrale kontingent, pensionister over 75 år skulle fritages for. Forslaget kunne dog ikke opnå flertal. Diskussion af foreningens pensionistkurser: Der er så stor interesse for disse, at over 75 % får afslag. Kredsenes budgetter til pensionistarbejdet: Der er stor forskel fra kreds til kreds på, hvor meget fraktion 4 får at lege med sat i forhold til indbetalingerne af kontingent. Opgørelsen for kredsene 41, 42, 43, 44, 45, 51, 52 og 53 samt alle referater kan findes på kredsens hjemmeside. Aage Brun og Birgit Pauli er på valg den 28. marts 2012 på kredsens pensionisters årsmøde. 19

Vedrørende dagsordenens pkt. 4 Kredsens nuværende lønpolitik: Kreds 44 s lønpolitik justeres løbende med henblik på generel behandling på de årlige generalforsamlinger. Lønpolitikken danner baggrund for udarbejdelse af kredsens forhandlingsmandat og Kreds 44 s arbejde med centrale lønspørgsmål. Der tages udgangspunkt i følgende overordnede principper: Lønpolitikken skal sikre en generel lønudvikling for alle medarbejdere Lønnen skal være tilpasset folkeskolens arbejdsforhold og kultur, så den understøtter sammenholdet og styrker et godt samarbejdsklima og dermed arbejdstilfredsheden. Lønnen skal fastholde den fælles folkeskole. Lønnen skal være bredt accepteret af alle ansatte i folkeskolen. Løndannelsen skal ske efter enkle, synlige og gennemskuelige principper og fastsættes efter kollektive og objektive principper. Før en arbejdsopgave påbegyndes, skal lønnen være aftalt. Der skal ydes sammenlignelig løn for sammenlignelige opgaver. Alle løndele aftales mellem arbejdsgiverne og Lærerkreds 44 for at sikre et ensartet lønniveau i folkeskolen og ensartede lønforhold i kommunerne. Kreds 44 skal som hovedprincip arbejde for at funktions- og kvalifikationstillæg, som aftales for lærere og børnehaveklasseledere i tilknytning til deres undervisningsopgaver, har samme størrelse for gruppen på Ny Løn og gruppen på anciennitetsløn. Gruppen på Ny Løn forsøges derudover tilgodeset f.eks.: ved forhøjet begyndelsesløn ved fastholdelsestillæg Tillidsfunktioner, der reducerer antallet af undervisningstimer væsentligt, medfører et mindre udbetalt undervisningstillæg. Kreds 44 vil arbejde for, at der kompenseres herfor. Retningslinier for lønforhandlinger ved nyansættelser: Der kan kun aftales højere løn end andre sammenlignelige lærere/børnehaveklasseledere på skolen i særlige tilfælde. Oplæg til sådanne lønaftaler skal vedtages på kredsstyrelsesmøder. Retningslinier for lønforhandlinger ved de årlige lønforhandlinger: Før forhandlinger kan finde sted, skal oversigt over lærernes/børnehaveklasseledernes lønindplacering være fremsendt til Kredsen mindst en uge før forhandlingerne. Der skal tages udgangspunkt i de overordnede principper. Retningslinier for lønforhandlinger for lærere med særlige kvalifikationer som ikke har læreruddannelsen: Der kan indgås aftale om kvalifikationsløn efter 4 og 8 års ansættelse efter en nøje konkret vurdering. Ved afsluttet læreruddannelse kan undervisningserfaring godskrives lønancienniteten. Kredsstyrelsen indstiller at følgende tilføjes lønpolitikken: 20