Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013
tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser og ekskursioner. I notatet redegøres indledningsvist for det almindelige ansvarsgrundlag i Danmark kaldet culpaansvaret, idet tilsynsansvaret har grundlag i det almindelige culpaansvar. Tilsynsansvaret har konkret hjemmel i Folkeskolelovens 30 a og 52 sidste pkt., som er nærmere udmøntet i Bekendtgørelse om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden 1, i det følgende benævnt bekendtgørelsen og dertil hørende Vejledning om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden 2, herefter benævnt vejledningen. Udgangspunktet er, at man som skoleleder kan ifalde et erstatningsansvar på samme måde som enhver anden borger i Danmark, og der findes ikke en lov i Danmark, som direkte angiver, hvornår man er erstatningsansvarlig for sine handlinger eller undladte handlinger. Culpaansvaret fastlægges nærmere i retspraksis. 1. Jf. www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=72919. 2. Jf. www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=76592. 2
Det almindelige ansvarsgrundlag Culpaansvarets nærmere indhold har i retspraksis udviklet sig således, at man som hovedregel er erstatningsansvarlig for en skade, som man har forvoldt ved sin handling eller undladelse, hvis man har handlet uagtsomt eller forsætligt. Spørgsmålet om, hvornår en handling eller undladelse er uagtsom, vurderes ved domstolene ud fra, om en almindelig og fornuftig og omhyggelig borger ville have gjort det samme i situationen. Det er med andre ord den fiktive almindelige, fornuftige og omhyggelige borger, som domstolene sammenholder vores handlinger med, når domstolene skal vurdere, om der er handlet uagtsomt/culpøst, dvs. at det skal kunne bebrejdes den tilsynspligtige, at skaden er indtruffet, jf. indledningen til Vejledning om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden. Et svigtet tilsyn kan derfor medføre et erstatningsansvar. Juridisk er der 4 typer handlemåder, som man tager udgangspunkt i ved vurderingen af, om en skadevoldende handling skal medføre et erstatningsansvar: 1. hændeligt uheld, 2. simpel uagtsomhed, 3. grov uagtsomhed og 4. forsæt 3. 3. Jf. BUPL s hjemmeside, hvoraf følgende afsnit er medtaget. 1 2 3 4 Hændeligt uheld Ved et hændeligt uheld forstår man et uheld, som ingen med nogen rimelighed kan gøres ansvarlig for. Uheldet er altså opstået, uden at nogen person har kunnet forudse, at et uheld ville blive konsekvensen af handlingen eller undladen af at handle. Der er altså tale om, at uheldet sker, selv om alle gør, som de skal, og ingen foretager sig noget forkert. Hvis f.eks. et barn under en udflugt i en park, hvor børnene går stille og fredeligt hen ad gangene, snubler over en lille sten og er så uheldig at brække det ene ben, vil der være tale om et hændeligt uheld. Man skal være opmærksom på, at erstatningsansvar ikke indtræder ved hændelige uheld, og at forsikringer normalt ikke dækker skader opstået ved hændelige uheld. Simpel uagtsomhed Forvolder man en skade ved almindelig skødesløshed, dvs. at skaden kunne have været undgået, hvis man ved anvendelse af almindelig opmærksomhed kunne have indset, at en skade kunne blive følge af handlingen, er der tale om simpel uagtsomhed. Det karakteristiske er her, at man ikke har optrådt med den forsigtighed, som kan ventes af normalt fornuftige mennesker. Der er f.eks. tale om simpel uagtsomhed, når et barn i kådhed kaster en bold efter et andet barn, og bolden rammer så uheldigt, at den anden kommer til skade. Grov uagtsomhed Hvis man handler således, at alle og enhver ville kunne indse, at det er uforsvarligt, og at det kan medføre skader, men dog således, at man ikke ønsker at forvolde skader, er der tale om grov uagtsomhed. Hvis f.eks. en pædagog i en børnehave lader børnene lege med koncentreret svovlsyre, vil der være tale om grov uagtsomhed. Forsæt Hvis man med sine handlinger ligefrem 3
ønsker at tilføje andre skade eller ødelægge ting, foreligger der, hvad man kalder forsæt. Man er selvfølgelig altid erstatningsansvarlig for sine forsætlige handlinger. Ovenstående sondring mellem forskellige handlemåder er medtaget for at definere forskellige handlingstyper, da det har en betydning for, om en handling er dækket af en ansvarsforsikring. Det normale dækningsområde for ansvarsforsikringer er skader, der opstår på grund af simpel eller grov uagtsomhed, mens almindelige ansvarsforsikringer normalt ikke dækker hændelige uheld, ligesom man ikke kan forsikre sig imod forsætlige skader. I denne forbindelse er det vigtigt at understrege og oplyse forældrene om, at skolerne som udgangspunkt ikke er dækket af ulykkesforsikringer, hvorfor det er forældrenes egne ulykkesforsikringer, som skal dække ved skader på elever, som sker i skoletiden. Ansvarsgrundlaget og den almindelige erstatningsregel i Danmark er som nævnt ovenfor culpaansvaret, som i retspraksis har udviklet sig således, at man som hovedregel er erstatningsansvarlig for en skade, som man har forvoldt ved sin handling eller undladelse, hvis man har handlet uagtsomt eller forsætligt. I forhold til de ovenfor angivne handlemåder vil man således som udgangspunkt være erstatningsansvarlig ved simpel uagtsomhed, grov uagtsomhed og forsæt. Det er således en konkret vurdering, om der er handlet ansvarspådragende, og det er ikke muligt via forskrifter eller vejledninger at forudse alle situationer. Ved vurderingen af, hvorvidt der er handlet ansvarspådragende, skal der således lægges vægt på en række konkrete omstændigheder, herunder bl.a. elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold og lokalernes indretning og udstyr. Skolens tilsynspligt med folkeskolens elever Skolelederens erstatningsansvar følger af det forhold, at i skolen bliver forældrenes tilsynspligt overtaget af skolens ansatte, som skal føre et forsvarligt tilsyn med eleverne. Hjemlen for skolelederens tilsynspligt følger af folkeskolelovens 30 a og 52 og dertil hørende be- kendtgørelse og vejledning, jf. ovenfor i indledningen. Den nærmere afgrænsning af tilsynspligten følger af bekendtgørelsens 1: Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at der på den enkelte skole etableres et fornødent tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarteret og spisepauser mv. Skolebestyrelsen fastsætter de nærmere principper for skolens tilsyn med eleverne, jf. folkeskolelovens 44 stk. 1 og 2. Skolens leder træffer beslutning om udøvelsen af tilsynet. En skoleleders tilsynsansvar følger således af, at skolens leder træffer beslutning om udøvelsen af tilsynet over for eleverne under hensyntagen til elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold og lokalernes indretning og udstyr jf. bekendtgørelsens 1 stk. 3 og 4. Det umiddelbare tilsyn med eleverne udøves af lærerne, men efter anvisning af skolelederen, som i henhold til folkeskolelovens 4
45 stk. 1 har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen. Ifølge bekendtgørelsens 1 er det kommunen, der umiddelbart er den øverst ansvarlige for, at der udøves et forsvarlig tilsyn, men dette indebærer ikke, at den ansatte dvs. skolelederen eller den ansatte lærer er uden erstatningspligt. Arbejdsgiveren (dvs. kommunen) vil som udgangspunkt hæfte for den ansattes skadevoldende handlinger, medmindre den ansatte har handlet groft uagtsomt, men i princippet er arbejdsgiveren og den ansatte direkte og solidarisk ansvarlige over for skadelidte, som kan rejse et eventuelt erstatningskrav direkte over for skolelederen. Det betyder, at hvis en skade på en elev eller elevens ting skyldes en uagtsomhed eller et svigtende tilsyn, vil både arbejdsgiver og den ansatte være ansvarlige. Den ansatte som den direkte ansvarlige og arbejdsgiveren i henhold til loven om arbejdsgivers ansvar. Ifølge erstatningsansvarslovens regler er det dog normalt arbejdsgiveren alene, der bliver endelig erstatningsansvarlig. Når en ansat bliver erstatningsansvarlig, er det derfor skolen eller kommunen, der skal betale erstatning for skaden enten som selvforsikrende eller med en erhvervsansvarsforsikring. Eksempler på tilsynspligt Tilsynspligten gælder generelt i skoletiden, herunder også under en eventuel fælles befordring mellem skolearrangementer samt ved ekskursioner mv. Jf. bekendtgørelsens 4, samt når eleverne er på ekskursioner og skolerejser mv., jf. bekendtgørelsens 9: 9. Tilsynet omfatter elevernes deltagelse i ekskursioner, virksomhedsbesøg, idrætsarrangementer, badning og lignende, der arrangeres eller formidles af skolen. Tilsynet omfatter endvidere lejrskoleophold og skolerejser, der indgår i skolens virksomhed, eller hvor skolen er arrangør. Det følger af Folkeskolelovens 30 a, jf. bekendtgørelsen om tilsyn med folkeskolens elever i skoletiden 7 og 11, at når undervisningen i idræt omfatter svømning, skal den lærer, der forestår undervisningen, have kvalifikationer svarende til uddannelsen til svømmelærer, ligesom det kræves, at badning under ekskursioner og skolerejser alene må finde sted under betryggende forhold. 7. Omfatter undervisningen i idræt også svømning, skal den lærer, der forestår undervisningen, have kvalifikationer svarende til uddannelsen til svømmelærer. Stk. 2. Skolen skal sikre sig, at de fornødne sikkerhedskrav i svømmehallen er opfyldt. Tilsynet under ekskursioner mv. 11. Badning under ekskursioner, lejrskoler, hytteture eller lignende må alene finde sted, hvis det kan foregå under betryggende forhold. Ifølge bekendtgørelsens 11 og vejledningens 11, medfører kravet til betryggende forhold, at: Ved badning på friland, skal læreren inden badning tillades have en sikkerhed for, at bund- og strømforhold mv. ikke frembyder nogen fare. Badning må kun foregå på et for eleverne nøje afgrænset område, som er let at overskue, og hvor alle kan bunde. Der bør være mindst 2 voksne, af hvilke den ene opholder sig på land, mens den anden deltager i badningen og markerer ydergrænsen for det tilladte område. 5
Begge de ledsagende voksne skal kunne svømme og kunne foretage livredning. Der bør ikke være mere end 12-15 elever i vandet på samme tid, og eleverne bør have besked på at holde sammen to og to. Derudover er der ikke i bekendtgørelsen fastsat regler om kvalifikationskrav til personer, der skal varetage særlige undervisningsopgaver eller opgaver af særlig karakter i tilknytning til undervisningen. Men ifølge Ministeriet for Børn og Unge skal andre aktiviteter (fx sejlads, klatring) ligeledes foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvilket blandt andet indebærer, at de ansvarlige lokalt skal sikre, at aktiviteterne forestås af kvalificerede instruktører. Udgangspunktet er derfor, at en skoleleder kan drages til ansvar for skader, der sker i undervisningstiden og i frikvarterer og andre pauser i undervisningen, hvis skaderne kunne være forhindret, og hvis tilsynet havde været tilfredsstillende. Det er således afgørende om der kan bebrejdes den tilsynspligtige noget. Forudsat at tilsynet har været rimeligt og forsvarligt, må det antages, at skolelederen ikke kan ifalde erstatningsansvar, selvom det ikke lykkedes at forhindre skadens indtræden, jf. 1 i vejledningen. Ved vurderingen af, om der er udøvet et fornødent tilsyn i indhold og omfang, er det således afgørende, om tilsynet i lyset af de konkrete forhold, herunder elevernes alder, aktivitetens art, de stedlige forhold og lokalernes indretning og udstyr har været forsvarligt. I den relation er det vigtigt at understrege, at man kan blive erstatningsansvarlig for såvel sine handlinger som sine undladelser. Skolelederforeningen anbefaler derfor, at der lokalt på skolerne udarbejdes retningslinjer, samt følges op på at retningslinjerne overholdes, for at sikre, at afvikling af ekskursioner og skolerejser mv. sker på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Konklusion På baggrund af ovenstående gennemgang er det Skolelederforeningens vurdering, at man ikke lokalt kan ansvarsfraskrive sig ud af et erstatningsansvar, men at man lokalt skal sikre sig, at skolens afvikling af ekskursioner og skolerejser sker på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Dette kan gøres ved udarbejdelse af retningslinjer, opfølgning på at retningslinjerne overholdes, samt endelig at der gives en grundig instruktion af eleverne og anvendes kvalificerede instruktører, bl.a. når der er tale om sejlads og klatring, ligesom kompetencekravet ved svømning skal overholdes. Som led i tilsynsforpligtigelsen anbefaler Skolelederforeningen, at skolelederen sørger for, at lærerne i udøvelsen af tilsynsforpligtigelsen overholder og instruerer eleverne i de særlige sikkerhedsforskrifter, der gælder i forhold til de specielle aktiviteter, som foregår under ekskursioner og skolerejser mv., idet det skal understreges, at tilsynspligten naturligvis skærpes, hvis aktiviteter eller undervisning i skoletiden og i forbindelse med ekskursioner og skolerejser indeholder særlige faremomenter. Skolelederforeningen vurderer således samlet, at for at skolelederne overholder tilsynspligten, da skal der ved ekskursioner og skolerejser være taget et forsvarligt hensyn til, at aktiviteten, der udøves, er forsvarlig i forhold til elevernes alder og kompetencer, idet det skal understreges, at jo mere risikabel aktiviteten er, desto mere skærpes tilsynspligten. Endelig er det vigtigt at aktiviteten er tilrettelagt forsvarligt, og 6
at der forinden er givet såvel elever som lærere en tilstrækkelig forsvarlig instruktion, herunder med inddragelse af professionelle instruktører bl.a. ved risikofyldte aktiviteter som nævnt ovenfor. Skolelederforeningen vurderer, at det ikke er muligt at ansvarsfraskrive sig ud af tilsynspligten, idet der er tale om en lovhjemlet tilsynspligt. Skolelederforeningen anbefaler imidlertid, at man, forinden man tager eleverne med på ekskursioner og skolerejser, orienterer forældrene grundigt om, hvad der skal foregå af aktiviteter, og hvilke forholdsregler skolen har foretaget i denne sammenhæng. Men en sådan orientering vil efter Skolelederforeningens vurdering ikke medføre, at skolelederen vil være fritaget for et eventuelt erstatningsansvar. Kompagnistræde 22, 2 / 1208 København K / Tlf. 70 25 10 08