Brøndby IF og samfundet Det er andet år, at vi laver et samfundsregnskab i Brøndby IF. Regnskabet omfatter Brøndbyernes Idrætsforening og Brøndbyernes IF Fodbold A/S, der i det følgende omtales Brøndby IF. Siden udgivelsen af sidste års samfundsregnskab har vi modtaget kommentarer og tilkendegivelser fra mange sider. Vi er glade for den konstruktive feedback, vi hermed har fået. Vi ønsker fortsat en dialog med vores interessenter og opfordrer derfor til, at endnu flere "melder sig på banen" i forhold til samfundsregnskabet for 2002, således at vi kan forbedre såvel form som indhold i kommende samfundsregnskaber. Den kendsgerning, at det er andet år i træk, at vi udarbejder et samfundsregnskab, gør det muligt at sammenligne og vurdere udviklingen inden for Brøndby IF's samfundsengagement. I samfundsregnskab 2002 er: Udviklingen kendetegnet ved: - fremgang i medlemsskaren på 3% og en fremgang i antallet af aktive medlemmer på 9% - fremgang på 21% i Brøndby IF A/S' samlede samfundsbidrag - den frivillige indsats svarer til 76 fuldtidsstillinger Et helhedsorienteret billede af Brøndby IF's interessenter - se interessentfiguren Værdien af politiets arbejde i forhold til Brøndby IF er medregnet og opgjort til 0,3 mio.kr. Vores holdning til og håndtering af en række aktuelle dilemmaer, for eksempel pædofili og integration Afgivet revisorerklæring om samfundsregnskabets datagrundlag. Samlet set viser samfundsregnskabet, at Brøndby IF bidrager positivt til samfundet med sine aktiviteter. De dele af Brøndby IF's bidrag, der kan værdisættes, er steget til 39,4 mio.kr. Desuden viser samfundsregnskabet, at antallet af medlemmer er gået frem. Målt på antallet af aktive medlemmer er fremgangen på 9%. Dette er udtryk for, at Brøndby IF's bidrag til samfundet er øget. Som idrætsklub bidrager Brøndby IF til fremme af motion og sundhed samt fællesskab og sammenhold i lokalområdet. En vigtig faktor er givet, at Brøndby IF i 2002 vandt sit niende danmarksmesterskab. Dette er uden tvivl med til at tiltrække nye medlemmer og styrke sammenholdet og stoltheden omkring klubben og i lokalsamfundet. Endelig viser samfundsregnskabet, hvordan vi medvirker til at håndtere nogle af de problemstillinger og dilemmaer, der præger klubben og lokalsamfundet. Brøndby IF har med tilskud fra Brøndby Kommune fået tilknyttet en projektleder og en idrætskonsulent, der skal støtte arbejdet med den lokale integration. Det er klubledelsens mål at styrke relationerne til forældre med anden etnisk baggrund end dansk og på sigt ændre sammensætningen af trænere og ledere, så den bedre afspejler medlemssammensætningen. Fokusområder de kommende år Vi har to særlige fokusområder: Integration Motion frem for medicin.
Politiet Brøndbyernes IF Fodbold A/S Det er vores mål, at: Træner-/ledersammensætningen på sigt skal afspejle medlemssammensætningen, dvs. at ca. 30% skal have anden etnisk baggrund end dansk Flere ældre dyrker motion frem for at tage medicin. Medlemmer DBU, DiF m.v. Forældre Lokalpolitikere, myndigheder Brøndby IF Tilskuere Sponsorer Aktionærer Klubben - Brøndby IF Brøndbyernes Idrætsforening er i dag Danmarks største fodboldklub med 1.526 medlemmer, heraf en stor ungdomsafdeling. Brøndby IF har som stor idrætsklub på Københavns Vestegn gennem mange år opbygget et godt samspil med lokalsamfundet. For Brøndby IF spiller de mange mennesker, der yder en stor frivillig indsats samt klubbens sponsorer og kommunens engagement og støtte til klubben en vigtig rolle. Samtidig nyder både aktive og fans godt af klubbens aktiviteter. Med gode idrætsfaciliteter er Brøndby IF med til at fremme motion og idræt, mens engagementet hos de mange aktive og frivillige i klubben samt fans er med til at styrke fællesskab og sammenhold i lokalområdet. De sportslige resultater taler for sig selv og har været med til at forstærke Brøndby IF's betydning for lokalsamfundet. Brøndby IF vandt i 2002 sit niende danmarksmesterskab og har siden sin stiftelse i 1964 vundet pokalturneringen tre gange. De sportslige præstationer har gjort Brøndby IF kendt og afholdt både lokalt og nationalt. I løbet af 2001 og 2002 har Brøndby IF og børneafdelingen for kronisk syge på Glostrup Amtssygehus haft kontakt et par gange for at give børnene nogle gode oplevelser. Blandt andet har nogle af børnene været en tur ude og besøge Brøndby IF, en spiller donerede penge til børneafdelingen, da han solgte sin iturevne trøje ved auktion og indimellem får børneafdelingen fribilletter. Bag de sportslige resultater gemmer sig et kæmpe arbejde både på og uden for banen for at skabe en succesrig klub og bane vejen for klubbens elite. Dette arbejde er i meget stor udstrækning udført på frivillig basis. Disse menneskers frivillige indsats og engagement har afgørende betydning for klubbens fortsatte eksistens og succes.
Samfundsregnskab - værdien af Brøndby IF's samfundsbidrag Sidste år valgte Brøndby IF for første gang at offentliggøre et samfundsregnskab som led i den finansielle årsrapport. Regnskabet er en opgørelse af klubbens samfundsengagement i form af det frivillige arbejde og den sociale ansvarlighed, som mange mennesker i og omkring Brøndby IF udøver igennem deres engagement i klubben. Regnskabet belyser den værdi, Brøndby IF har for de involverede og lokalsamfundet, og værdien af de ressourcer, som gør aktiviteterne mulige. Formålet er at synliggøre, at Brøndby IF bidrager med andet end sportslige resultater og er andet og langt mere end et 1. hold i SAS Ligaen og et børsnoteret aktieselskab. Brøndbyernes Idrætsforening (moderklubben og amatørdelen) og Brøndbyernes IF Fodbold A/S (aktieselskab og den professionelle del) omtales i den supplerende beretning som en samlet enhed og benævnes Brøndby IF. De samfundsmæssige resultater Ser man alene på de økonomiske aspekter, er de færreste idrætsklubber en god forretning. Alligevel har idrætsklubber stor betydning og spiller en vigtig rolle i samfundet. Undersøgelser viser, at foreningsaktivitet fører til øget tolerance, større indsigt i andre menneskers vilkår, større selvværd samt større ansvar for egne handlinger. I Brøndby IF er værdier som lighed, gensidig anerkendelse og en grundlæggende ansvarlighed for egen situation og omgivende samfund nogle af de bærende principper for arbejdet i klubben. Idræt og motion er også med til at øge den enkeltes sundhed og livsglæde, og klublivet er med til at skabe et fællesskab og et netværk for den enkelte. Der er altså mange positive effekter for den enkelte ved at deltage i foreningsaktivitet, som også er til gavn for samfundet som helhed. Størstedelen af denne betydning er svær at opgøre værdien af, men noget af den kan opgøres. Brøndby IF er også en forretning, som bidrager til samfundet med arbejdspladser og betaler skatter og afgifter. Værdien af de mange frivilliges indsats kan estimeres ved at omregne deres tidsforbrug til en given timesats. Samtidig modtager klubben tilskud til aktiviteterne fra Brøndby Kommune, og ved afvikling af fodboldkampe yder politiet for eksempel støtte. Værdien af dette kan også opgøres på baggrund af politiets egne opgørelser over tidsforbrug. Glostrup Politi Som følge af den tiltagende fodboldvold i slutningen af 1990'erne besluttede Brøndby IF og Glostrup Politi at formalisere samarbejdet omkring sikkerheden på Brøndby Stadion ved 1. holdets fodboldkampe. Det betyder, at repræsentanter fra Brøndby IF s kontrollørkorps og Glostrup Politi minimum mødes et par gange om året og drøfter samarbejdet og lægger en fælles strategi. Det giver en konstruktiv, fornuftig dialog og er et udtryk for Brøndby IF s ønske om at indgå i en aktiv dialog med det omgivende samfund. Glostrup Politi opgør timeforbrug til fodboldkampe. Timeforbruget er næsten halveret fra godt 3.500 timer i 2001 til godt 1.800 timer i 2002, blandet andet som følge af det fælles samarbejde mellem Brøndby IF's kontrollørkorps og politiet.
Brøndby IF's samfundsregnskab Nedenfor er opstillet et samfundsregnskab for Brøndby IF. Formålet med samfundsregnskabet er at give et indtryk af den økonomiske værdi, en idrætsklub kan have for samfundet. Derfor indgår dels de skatter og afgifter, som betales til samfundet, dels værdien af det frivillige arbejde, der udføres i Brøndby IF, og endelig fraregnes værdien af den støtte, amatørklubben modtager fra Brøndby Kommune samt værdien af det tidsforbrug Glostrup politi bruger på fodboldkampe, primært 1. holdet. Samfundsregnskabet er en supplerende beretning og opfylder de almindeligt gældende kvalitetskrav ifølge den ny Årsregnskabslov. Regnskabet vedrører perioden 1. januar - 31. december 2002. Grundlaget for de talmæssige opgørelser Regnskabet er opstillet på grundlag af informationer fra de økonomiske årsregnskaber for 2002 for henholdsvis amatørklubben og det børsnoterede selskab, analyse af medlemsoversigt i amatørklubben primo 2003, interviews med ledere og medarbejdere fra Brøndby IF samt repræsentanter for en række af Brøndby IF's nøgleinteressentgrupper, herunder Brøndby Kommune, Glostrup Politi og Glostrup Amtssygehus. På den baggrund er de kontante beløb i opgørelsen opgjort meget præcist, mens opgørelse over tidsforbrug og værdien heraf for ledere, trænere, kontrollører og bodfolk indeholder skøn.tallene i parentes er sammenligningstal for 2001. I opgørelsen over tidsforbrug for de frivillige indgår træning, turnering, stævner, træningslejre samt deltagelse i kurser, møder, udvalg m.v. Følgende forhold er ikke medregnet: Trænerens forberedelse, ad hoc-opgaver omkring stadion, dommerarbejde, rundvisninger og foredrag, koncerter, BIF-KIDS, speakertjeneste og arbejde vedrørende hjemmeside m.v. samt forældrekørsel til og fra kampe, stævner m.v. Tidsforbruget er i samfundsregnskabet indregnet med en timesats på 113 kr. Kommunens omkostninger herudover til drift og vedligeholdelse af amatørklubbens lokaler og baner dækker kommunens kontante udgifter og er opgjort med udgangspunkt i kommunens budgetter. Lejeværdi for baner og klubhus indgår ikke i opgørelsen. Tidsforbrug for politiet er oplyst af Glostrup Politi. Glostrup Politi registrerer det samlede antal forbrugte timer til fodboldkampe. Det er Glostrup Politis ansvar at sikre ro og orden ved fodboldkampe, hvor Brøndbyernes Fodbold A/S er med. Timeforbruget dækker primært hjemmekampe. Desuden sender Glostrup Politi ved udekampe i reglen en eller to mand til at understøtte det lokale politis indsats. Tidsforbruget er omregnet til økonomisk værdi ved hjælp af en timesats på 184 kr. Timesatsen beror på et skøn baseret på en gennemsnitlig lønsats for tjenestemandsansatte i relevant lønramme inkl. særlige tillæg på grund af arbejdstider m.v. 2002 2001 Samfundsregnskab for Brøndby IF mio.kr. Brøndbyernes IF Fodbold A/S Kontant bidrag 2002 Moms og afgifter 9,1 7,5 A-skat og AM-bidrag fra lønnet personale og spillere 19,6 16,1 Selskabets samlede bidrag til samfundet 28,7 23,6 Brøndbyernes Idrætsforening (amatørklubben) Kontant bidrag 2002 Moms og afgifter 0,4 0,1 A-skat og AM-bidrag fra lønnede trænere, spillere og 0,7 0,5 integrationsmedarbejdere Med fradrag for kontant tilskud til idrætsformål fra Brøndby Kommune -1,3-1,0-0,2-0,4
Andre bidrag til samfundet 2002 Værdi af lederes, træneres, kontrollørers og bodfolks frivillige arbejde 14,9 13,8 Med fradrag for kontante personaleudgifter, lejeudgifter, ejendomsskatter m.v. til drift af klubhus og baner, afholdt af Brøndby Kommune -3,7-3,5 Med fradrag for anlægsinvesteringer afholdt af Brøndby Kommune 0-0,3 Med fradrag for værdien af Glostrup Politis arbejde ved 1. holdets fodboldkampe -0,3-0,7 Brøndbyernes Idrætsforenings (amatørklubbens) nettobidrag til samfundet 10,9 9,3 Selskabets og amatørklubbens samlede bidrag til samfundet i 2002 39,4 32,5 Der er tale om meget betydelige bidrag til samfundet både fra det børsnoterede selskab og fra amatørklubben, både målt i kontante betalinger og i værdi af frivillig arbejdsindsats. Den frivillige arbejdsindsats i amatørklubben svarer til 76 (72) fuldtidsjob, baseret på et gennemsnit på 5,9 (5,2) time/uge pr. frivillig. Brøndby IF og medlemmerne Brøndby IF har 1.526 (1.478) medlemmer, heraf 1.010 aktive. Det samlede antal aktive medlemmer for 2002 udgør 1.435. Forskellen afspejler gennemstrømningen af medlemmer blandt de sportsaktive. Selskabet havde i 2002 i gennemsnit 78 (67) medarbejdere. Pr. 31. december 2002 var der ansat 57 (64) fodboldspillere (heraf 37 (33) fuldtids). Medlemmer i amatørklubben 2.000 1.478 1.526 1.000 I alt 0 2001 2002 Medlemmerne fordeles således på aktive, passive samt frivillige ledere/trænere m.v. Medlemssammensætning 1.200 1.000 800 600 400 200 0 929 1.010 Aktive 38 40 Passive 206 208 Sportslige ledere 53 47 Div. ledere 191 162 Kontrollører 61 59 Bodfolk 2001 2002
De 1.010 sportsaktive fordeles med 767 i ungdomsafdelingen og 243 seniorer. Fordeling af aktive medlemmer 700 575 642 600 500 400 300 205 188 2001 2002 200 112 125 100 37 55 0 Piger Drenge Kvinder Mænd Klubben har ultimo februar 2003 81 hold i alt, heraf 62 hold i ungdomsrækkerne. Ungdomsafdelingen I kraft af Brøndby IF's størrelse og succes i landets bedste liga har klubben indflydelse på børn og unges normer og holdninger i Brøndby Kommune og de omkringliggende nabokommuner. Det gælder først og fremmest de børn og unge, der er medlem i klubben, men også de børn og unge, der ikke er medlemmer. Dem har Brøndby IF indirekte et ansvar over for via fremtræden og adfærd. Dette gælder særlig 1. holdet, som får stor opmærksomhed fra medierne. Der er 767 (687) spillere i ungdomsrækkerne. I klubben lærer børn og unge foreningskulturen at kende. Samværet gennem fodboldspillet giver børn og unge relationer, der er med til at opbygge deres karakter og personlighed og fremme en social og ansvarlig indstilling. Der skabes netværk på tværs af sociale lag og etniske grupper. Det kan være med til at holde dem væk fra gaden og i yderste konsekvens fra kriminalitet. I Brøndby IF er vi meget bevidste om den positive sociale og identitetsskabende funktion, klubben kan have for børn og unge. Derfor gøres en stor indsats for dels at skabe de rette betingelser for udøvelse af idrætten i ungdomsrækkerne, herunder at skabe trygge rammer om fodbolden, sætte fokus på fair-play og nedtone konkurrenceelementet især for de yngste årgange, dels at betone god opførsel, respekt for andre samt at den enkelte skal have i tankerne, at hun/han repræsenterer Brøndby IF. Der er udarbejdet et koncept for ungdomsafdelingen, der omfatter, hvad der skal vægtes på de forskellige alderstrin, herunder hvad der som minimum skal trænes, hvilke sociale aktiviteter der skal gennemføres, hvilke faciliteter der skal tilbydes osv. Vi fokuserer også på det sociale miljø og tilbyder eksempelvis andre aktiviteter end de rent sportslige til børn og unge. Vi har blandt andet trivselsrummet i klubhuset med pc'ere, playstations, billard, bordtennis og fodboldspil til fri afbenyttelse for klubbens ungdomsmedlemmer. Integration Et af de områder, hvor Brøndby IF kan spille en rolle for lokalsamfundet, er integration. Ca. 30% af ungdomsspillerne er af anden etnisk baggrund end dansk. For at styrke klubbens arbejde med integration har Brøndby Kommune bevilget tilskud til at have en projektleder og en idrætskonsulent ansat i klubben, og i juni 2002 startede så idrætskonsulenten i amatørklubben. Idrætskonsulenten har til formål at støtte klubben med at tage hånd om den lokale integration. Målet er dels at støtte de frivillige trænere og ledere med integrationsindsatsen og de problematikker, der kan dukke op.
Dels at integrere flere forældre til medlemmer med anden etnisk baggrund i klubben ved at skabe en tættere relation til forældrene og etablere et forældrenetværk. Udover at fokusere på medlemmerne er det hensigten, at også forældrene skal have et samlingspunkt og inddrages aktivt i klubben. Herved kan opnås gensidig forståelse og et stærkere sammenhold indbyrdes på holdene og mellem alle forældregrupper og klubben som helhed. Det er klubledelsens mål, at sammensætningen af trænere/ledere ad åre bedre skal afspejle medlemssammensætningen. Det betyder, at der skal gøres en ekstra indsats for at rekruttere frivillige trænere og ledere med anden etnisk baggrund. Idrætskonsulenten har bl.a. taget initiativ til: et forældremøde for alle indvandrerforældre en temaaften for samtlige trænere og ledere vedrørende integration. Eksterne oplægsholdere gav input vedrørende emnet, og idrætskonsulenternes rolle i klubben blev drøftet en velkomstfolder på tre sprog, som gør rede for, hvad det vil sige at være medlem i en frivillig forening. Talentudvikling Ungdomsarbejdet er højt prioriteret i Brøndby IF og et centralt element i klubbens spillerpolitik. I den forbindelse udgør talentafdelingen en hjørnesten. Der arbejdes ihærdigt og målrettet med talenterne i klubben. Målet er at producere egne, dygtige fodboldspillere i stedet for at købe færdiguddannede spillere i andre klubber. Det styrker klubånden og skaber en utrolig glæde og entusiasme, når brøndbyspillere af egen avl har potentiale til at spille sig ind i truppen af fuldtidsprofessionelle spillere og endda opnå landsholdsstatus. I år har vi delt truppen op, således at vi har en A-trup med 22-23 spillere - alle på fuldtidskontrakt - som spiller i SAS-ligaen, og en U-trup med 14 spillere i alderen 17-21 år, hvoraf nogle enkelte er på fuldtidskontrakt. I arbejdet med udviklingen af talenterne tilstræbes at udvikle "hele mennesker", idet der også vil være et liv efter fodboldkarrieren. Klubben opfordrer blandt andet de unge talenter til sideløbende med fodboldkarrieren at tage en uddannelse. For at understøtte dette har klubben indgået et samarbejde med Ishøj/Høje Taastrup Handelsskole, hvor der er oprettet fodboldklasser for at gøre det lettere for talenterne at kombinere fodbolden og uddannelse. 11 ud af de 14 spillere i U-truppen kombinerer fodboldkarrieren med en uddannelse. Desuden er junior 1 og ynglinge 1 tilknyttet talentafdelingen. Her er samtlige spillere i gang med en eller anden form for uddannelse ved siden af fodbolden. Trænerstaben For at Brøndby IF bliver ved med at være en succesrig klub på det sportslige plan og have et nærende socialt miljø, er det meget vigtigt med en kvalificeret og engageret trænerstab. Her spiller de menneskelige egenskaber og sportslige kvalifikationer en central rolle. Der er 208 (206) frivillige ledere/trænere. Alle trænere tilbydes trænerkurser i DBU-regi. Derudover afholdes interne kurser for trænerne. Der lægges stor vægt på, at trænerne får den nødvendige opbakning og støtte fra klubbens side. Blandt andet, at den enkelte træner er "klædt ordentligt på" og er indforstået med klubbens værdier og leveregler, træningsmiljø, konkurrencementalitet etc. Eksempelvis samles trænerne for de enkelte afdelinger én gang om måneden for at koordinere og planlægge træning, kampe m.v. samt drøfte, hvordan det går på holdene. For de yngste hold (microput og miniput) er trænerens menneskelige egenskaber de vigtigste. Pædagogik og forståelse for spillernes udviklingstrin er væsentligt. Legen er det afgørende element i træningen. Trænerens fodboldmæssige færdigheder behøver derfor ikke være i top. Forældre er derfor meget
velegnede som trænere for disse hold, og der er da også en del forældre, der bliver trænere for disse aldersgrupper. Et af de emner, der har været meget diskuteret i 2002, er pædofili. Brøndby IF tager problemstillingen alvorligt og tager klart afstand til overgreb på børn eller unge. Det er Brøndby IF s holdning, at problemstillingen hellere skal løses ved tillid frem for kontrol. Langt de fleste ungdomstrænere rekrutteres blandt forældrene og andre med tæt tilknytning til klubben. Dette er med til at styrke tilliden og er efter Brøndby IF's opfattelse det bedste middel til at minimere risikoen. Forældresamarbejde Mange års erfaring med ungdomsarbejde i Brøndby IF viser, at en god kontakt mellem klubben og ungdomsholdenes forældre er af afgørende betydning for det enkelte holds sammenhold, trivsel og sportslige succes. Samtidig er forældrenes engagement i klubben utrolig vigtig, for at klubben kan fungere. Klubben er bl.a. afhængig af, at forældrene for de yngre ungdomshold engagerer sig i klubben, for eksempel som trænere og til at køre børnene til og fra kampe, stævner m.v. Brøndby IF har traditionelt et fremragende samarbejde med klubbens forældre. Klubben har i de senere år oplevet vanskeligheder med at etablere den samme tætte kontakt til forældre til medlemmer med anden etnisk baggrund. Et indsatsområde de kommende år er derfor at styrke relationen til denne forældregruppe. Klubben vil som nævnt intensivere kontakten til denne forældregruppe ved bl.a. at målrette informationsindsatsen til gruppen (kommunikere på andre sprog også, gøre rede for den særlige skandinaviske foreningskultur m.v.). Forældrene har et samlingspunkt i Brøndby IF s forældreforening, Forældre BIF, som blandt andet sælger kaffe på Stadion og ved diverse inden- og udendørs stævner og turneringer samt afholder Bankospil. Kontrollørkorpset og bodfolk Der er 162 (191) frivillige kontrollører og 59 (61) boddamer med medlemskab i klubben. Disse mennesker gør en kæmpe indsats for amatørklubben gennem deres arbejde på stadion. Faldet i antal kontrollører afspejler ikke et reelt fald, idet klubben har opdelt kontrollørerne i medlemmer og ikke-medlemmer. De 162 kontrollører omfatter kun kontrollører med medlemskab i klubben. Kontrollørkorpset afholder egne interne kurser om sikkerhed for stadionkontrollører inspireret af DBU's kurser, herunder gennemgang af alarmerings- og beredskabsplan.
Revisorerklæring Vi har efter aftale gennemgået den supplerende beretning om Brøndby IF og samfundet for 2002. Ledelsen har ansvaret for indholdet af den supplerende beretning, anlagte vurderinger og valg af emner. Vort ansvar er på grundlag af vores gennemgang at afgive en konklusion om den supplerende beretning. Gennemgangens formål og omfang Vi har tilrettelagt og udført vore arbejder i overensstemmelse med revisionsstandard 100 samt andre internationalt anerkendte revisionsstandarder med det aftalte formål at opnå moderat grad af sikkerhed for, at de præsenterede oplysninger er dokumenteret og opgjort i overensstemmelse med de under "Grundlaget for de talmæssige opgørelser" anførte retningslinjer og har sammenhæng med klubbens aktiviteter i perioden. Vort arbejde er udført ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Gennemgangen har omfattet analyser, forespørgsler og interviews, stikprøvevis gennemgang af data og underliggende dokumentationsmateriale samt regnskabsanalytisk efterprøvelse af sammenhæng til det finansielle årsregnskab. Konklusion på den udførte gennemgang Vi kan erklære, at vi ikke under vor gennemgang er blevet bekendt med forhold, der afkræfter, at den supplerende beretning er aflagt i overensstemmelse med det oplyste grundlag eller med klubbens aktiviteter i perioden. Brøndby, den 10. marts 2003 KPMG C.Jespersen Keld Scharling Jens Frederiksen