TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE Norsk Friidrett - kompetansehelg

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE. 26.01.15 Norsk Friidrett - kompetansehelg"

Sidsel Jakobsen
8 år siden
Visninger:

1 TALENTUDVIKLINGSMILJØER I VERDENSKLASSE

2 Talentudvikling er en kerneudfordring

4 Idrettsklub Talent-identifikation

5 Sætter potentialet i centrum Talent i biologisk perspektiv

6 Sætter potentialet i centrum Men kan man spotte? Hvad sker der når man udpeges som talent? Og når man ikke gør? Trænerens smak Relativ alders effekt

7 Idrettsklub Træning

8 Sætter mængden og kvaliteten af træning i centrum Talent i et psykologisk perspektiv

9 ARGUMENTER FOR TIDLIG SPECIALISERING ü Skal man nå timers træning må man tidligt i gang ü For hele tiden at forbedre performance må man lave intensiv målrettet træning ARGUMENTER IMOD TIDLIG SPECIALISERING ü Risiko for overbelastningsskader ü Udbrændthed ü Manglende motivation drop out

performance må man lave intensiv målrettet træning ARGUMENTER IMOD TIDLIG

10 ARGUMENTER FOR SEN SPECIALISERING ü Det er mængden af uorganiseret legende træning der afgør om man når elite ü Udvikler bredere basis end tidlig specialisering

12 Idrettsklub Helhet Norsk Friidrett - kompetansehelg

13 Sætter hele miljøet i centrum Talent i et økologisk perspektiv Norsk Friidrett - kompetansehelg

14 Formålet med talentudvikling er at opbygge udøverens ressourcer til at takle skift i karrieren som idrettsutøver

15 Overgangen fra junior til senior er den største udfordring

17 Empiriske studier Norsk Friidrett - kompetansehelg

18 Talentudvi klingsmiljø Nutid Forbilleder modellen Venner Trænere Ledelse Eksperter Uddannelses system Makromiljø Skole Mikromiljø Senior eliteatleter Unge talenter Yngre atleter Klub kammerater Andre hold og klubber Forbund Familie Ikke-sportsligt domæne Medier Sportsligt domæne

Senior eliteatleter Unge talenter Yngre atleter Klub kammerater Andre

19 DET GODE TALENTMILJØ Gruppe organisering med både talenter og elite men individuelt tilrettelagt udvikling

20 Vi træner lige ved siden af de, og vi ser, at de bliver udmattede, men klarer at holde fokus. Nogle gange inviterer de også andre verdensstjerner og vi kan se, hvor meget de får ud af at træne med hinanden (ung udøver Växjo atletikklub i Sverige) Der er stor forskel på at træne med eliten, ofte går spillet hurtigere spillerne er stærkere og der er forskel på at komme ind I det forsvar. Jeg lærer meget af at være med. Jeg ser mest på de spillere der på min position, så ser jeg på hvordan de satser og skyder. (ung udøver, Stabæk Handball i Norge)

atletikklub i Sverige) Der er stor forskel på at træne med eliten, ofte går spillet hurtigere spillerne er stærkere og der er forskel på

21 DET GODE TALENTMILJØ Nære rollemodeller for både trænere og udøvere

22 Jeg synes det er rigtig gode til at guide os til træning. Hvis jeg gør noget der ikke er helt færdigt, men hvor de godt kan se sådan hvad min intention var så er de gode til at sige det er super godt, men prøv at drej hånden lidt mere, så er den der hver gang (ungdomspiller, FCM) Jeg har faktisk tænkt over de sidste par gange hvor Emma har været med at hun går bare ind og sætter en mand af. Hun har bare fysik og hun tager bare skuddet. Hvor jeg nogen gange tænker på at det er virkelig inspirerende. Lige meget om hun er 18 år så er det super fedt at se. (professionel elite spiller, FCM)

23 DET GODE TALENTMILJØ Vi spiller hele tiden med åbne kort også overfor udenlandske træningspartnere. Min idé er at hvis vi træner én uge sammen med én besætning, så giver vi noget til dem, men vi får noget igen. Så hele tiden at have kontakt til det internationale miljø og være åben (49 er landstræner) Åbenhed og vidensdeling

24 DET GODE TALENTMILJØ God dialog og sammenhæng i miljøet Sportsmål støttes af det omgivende miljø Skole, sport, klub, landshold, kærester og kammerater i forening Norsk Friidrett - kompetansehelg

25 DET GODE TALENTMILJØ Træning med en bred basis, og muligheder for selv at tage initiativ - Indenfor sporten - Deltager i flere idrettsgrene Norsk Friidrett - kompetansehelg

26 DET GODE TALENTMILJØ Langsigtede mål og metoder Fokus på tilpasset udvikling, ikke tidlig succes man må bestemme seg for når man vil være best (hovedtrener, Stabæk håndbold, Norge)

27 DET GODE TALENTMILJØ Det handler om kultur

28 Eksempel: sammenhængende kultur Växjo For ti år siden kom 2 kendte trænere. De ville tage en lille gruppe udøvere, heriblandt deres egne børn, og lave en mini-elitegruppe.vi sagde, at de var meget velkomne i klubben, men at vi ikke vil høre tale om at splitte en velfungerende gruppe unge op. Hvis de ville det, kunne de jo bare finde en anden klub. Det gjorde de så, og tre år senere var deres børn, der ellers var meget dygtige, holdt op med at dyrke atletik (Træner) Seaside golf team Min holdning, som jeg ofte siger, er at jo flere sportsgrene, der involverer en bold, du har dyrket, desto bedre rustet står du. Problemet er bare risikoen for skader. Så det jeg siger til dem, er, at de skal passe på med det, eller faktisk helst lade være (træner) Norsk Friidrett - kompetansehelg

29 Kultur Hvordan vi gør her hos os Kulturens karakteristika bliver udøverens kendetegn Kultur kan ledes

30 Kulturen er lige til at få øje på Hvad ledere og trænere lægger mærke til, tester og kontrollerer Hvordan ledere og trænere reagerer i kritiske situationer Hvordan ledere og trænere fordeler opmærksomhed og ressourcer Hvordan rollemodeller fremhæves og bruges Hvem der får status og anerkendelse Hvem der rekrutteres, udvælges og fremhæves Hvilke fortællinger der gengives Hvilke traditioner der fastholdes Systemer og procedurer

31 Når kulturens kendetegn bliver udøverens karakteristika Talentets karakteristika Commitment Professionalisme Procesorientering Håndtere modgang Sociale færdigheder

32 Når kulturens kendetegn bliver udøverens karakteristika Kulturens kendetegn Træner ekstra ved siden af den formelle træning Møder op velforberedt og klar til træning Møder op i al slags vejr Styrketræner også på de svære dage (travl, rejser etc.) Fører træningsdagbog Bidrager til stemning i truppen

33 Når kulturens kendetegn bliver udøverens karakteristika Konkret adfærd System Træner adfærd Træner ekstra ved siden af formel træning Bred basis Møder op forberedt og klar til træning Plads til ekstra træning Udviklingssamtaler med de enkelte udøvere Klar plan og mål for træning Offentlig anerkendelse af ekstra indsats Spørge ind til træning Fremhæve atleter, der træner ved siden af Altid selv i god tid Kommunikere mål og plan tydeligt

34 Når kulturens kendetegn bliver udøverens karakteristika Konkret adfærd System Træner adfærd Træner ekstra ved siden af formel træning Bred basis Møder op forberedt og klar til træning Plads til ekstra træning Udviklingssamtaler med de enkelte udøvere Klar plan og mål for træning Offentlig anerkendelse af ekstra indsats Spørge ind til træning Fremhæve atleter, der træner ved siden af Altid selv i god tid Kommunikere mål og plan tydeligt

35 Når kulturens kendetegn bliver udøverens karakteristika Konkret adfærd System Træner adfærd Træner ekstra ved siden af formel træning Møder op forberedt og klar til træning Plads til ekstra træning Udviklingssamtaler med de enkelte udøvere Klar plan og mål for træning Offentlig anerkendelse af ekstra indsats Spørge ind til træning Fremhæve atleter, der træner ved siden af Altid selv i god tid Kommunikere mål og plan tydeligt

37 Ulike tilgange Identifikation Miljøet Norsk Friidrett - kompetansehelg Træning

38 Hvilken indstilling ønsker i at udvikle? Har i et langsigtet perspektiv? Hvem er rollemodellerne er det de rigtige? Og er de nære? Hvad er de grundlæggende værdier i jeres kultur lever i efter dem?

39 Man kan ikke gøre en gris til en vædeløbshest men man kan gøre den til en satens hurtig gris

40 Viden er en af de ting i livet, der ikke er halveret, når den er delt TAK! Louise Kamuk Storm Institut for Idræt og Biomekanik lkstorm@health.sdu.dk

Relaterede dokumenter

Talentmiljøer i verdensklasse

Talentmiljøer i verdensklasse Kristoffer Henriksen Fra praksis til forskning 1 Talent i forskellige paradigmer Biologisk paradigme Potentialet i centrum Problemer med talentspotting og tidlig selektion