Workshop 3. Hjælp i tide. - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning

Relaterede dokumenter
Indsatsområder tilbud og aktiviteter

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Indsatser mod misbrug til unge og voksne

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

- vi søger langsigtede resultater

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Ballerup Kommune deltager i projekt: Narkoen ud af byen. En forebyggende indsats mod brug og tilgængelighed af stoffer blandt unge

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Indledning side 2. Baggrund side 3. Principper for Svendborg Kommunes rusmiddelpolitik side 4. Svendborg Kommunes overordnede rolle side 5

Vidensråd for forebyggelse d. 26. august Trygt Natteliv. Rusmiddelpolitik

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

Oplæg for Sundhedsudvalget d. 21. juni 2018

Samlet status stoffer Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Verdens bedste idéer til den gode trivsel på DIT uddannelsessted

Vi betragter et misbrug som en reaktion på en livssituation der kræver hjælp. Derfor må misbruget ikke ses isoleret fra resten af den unges sfære.

FOREBYGGELSE AF HASHRYGNING HOS UDDANNELSESSØGENDE UNGE

MAUNAL - RUSMIDDELPOLITIK UNGDOMSUDDANNELSER - SVENDBORG

SMG Samtale Mellem Generationer

Erfaringer med etablering af en Rusmiddelpolitik på Det frie Gymnasium

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse

U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015

Hvor går man hen, hvis man har et misbrug, man gerne vil ud af?

Klassedialog om skole, trivsel og rusmidler

Misbrugs-og rusmiddelpolitik på Produktionsskolen i Greve og Høje-Taastrup

Folkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Model U-turn. en introduktion

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Åben anonym rusmiddelrådgivning på EUD

Når der kommer noget KÆRLIGHED... En huskebog for voksne!

SMG Samtale Mellem Generationer

Indsatsområder tilbud og aktiviteter

Sådan samarbejder vi

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

SSP-katalog

Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis

Kontaktforældrerollen på Munkegårdsskolen

Sådan arbejder vi med udfordringerne

Tak for din henvendelsee af , hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Workshop 4. Dialog med unge i øjenhøjde uden løftede pegefingre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Indsatsområder Tilbud og aktiviteter

Model U-turn. en introduktion

Alkohol- og rusmiddelforebyggelse

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Dialog i det multietniske klasserum

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Handle- og Forebyggelsesplan for Ishøj og Vallensbæk kommuners Rusmiddelpolitik

U-turn i tal Faktiske antal årspladser

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Sammen om en bedre skole

Politikker Politikker... 1 Ekstern kommunikationspolitik Mål og principper for den eksterne kommunikation Kommunikation af skolens

Arbejdsbeskrivelse for vejledningen på Aalborg Katedralskole

Sådan samarbejder vi

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

Gældende fra den 1. januar 2017

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Delmål / middel Status Fremtidige indsatser

Hvornår (tidsramme/milepælsplan)?: Vi fortsætter samarbejdet med sundhedsplejersken omkring det generelle forebyggende arbejde.

FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL

Alkoholbehandlingens. tilbud. - til alle der er berørt af alkoholproblemer

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Unge i centrum 6. og 7. maj 2008

Herunder er de måltal vi sigter efter. Vi ønsker at flytte debutalderen for 23 % af de unge i de nuværende 7. klasser. Målsætning

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Velkommen i forældrerådet

LÆRERVEJLEDNING TIL KLASSESÆTTET MOBBESTOP - BLAND DIG IKKE UDENOM

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

U-turn i tal Faktiske antal årspladser

ANTIMOBBESTRATEGI LEARNMARK HORSENS

STOFFER FÅ PROFESSIONEL HJÆLP HOS HVIDOVRE KOMMUNE

Alkoholproblemer i børnefamilier - tal om det

Odense Kommune. Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrug i Odense Kommune - Pixiudgave

Psykisk sundhed og mestring hos unge under uddannelse

2. status - Sundhedsplan

Værdierne ind under huden Overensstemmelse mellem værdier og adfærd Vi sætter ord på værdierne... 3

Trafikpolitik Skolen Ved Bülowsvej

Alkoholbehandlingens. tilbud. - til alle der er berørt af alkoholproblemer

Beredskabsplan i forhold til hash og andre rusmidler

Principper for: Alkoholpolitik

IDEKATALOG MED 30 HANDLINGER TIL AT STYRKE FORÆLDRESAMARBEJDET I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Børne- og Skoleudvalg

PPR UDVIKLER, ANVENDER OG FORMIDLER VIDEN

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Transkript:

Workshop 3 Hjælp i tide - kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives og udgående ungerådgivning

Film Hjælp i tide udgående ungerådgivning og kompetenceudvikling af lærerne til at spotte elever der mistrives

Oplæg v/ Jan Asmussen, Horsens Kommune og Alice Giilsgaard Nielsen, HHX på Learnmark

Program Præsentation Kort om Modelkommuneprojektet Ungekontakten anonym rådgivningstilbud Opsporing og tidlig indsats kurser mm. Erfaringer og pointer fra Ungdomsuddannelserne - fremtiden Debat i plenum

Modelkommuneprojekt om rusmiddelforebyggelse på ungdomsuddannelserne i Horsens Hovedindsatser Udarbejdelse/revidering af rusmiddelpolitikker Kurser/temadage for vejledere/mentorer mm om opsporing og tidlig indsats Rusmiddelforebyggende oplæg/foredrag for unge Ungekontakten - Åben Rådgivning/vejledning på ungdomsuddannelser Åben Anonym rådgivning /Telefonlinje (U-Turn og CSU s eksisterende tilbud) Infomaterialer/hjemmesideinfo Vidensteam Unges misbrug sparringstilbud for fx samarbejdspartnere på ungdomsuddannelser

Fakta om Ungekontakten: Anonym rådgivning og vejledning om de fleste ungeproblemer, som ikke primært er skole-, undervisnings- og/eller uddannelsesrelaterede. Kan benyttes af alle unge (uanset bopælskommune og alder) og/eller professionelle fra ungdomsuddannelserne i Horsens Består af professionelle voksne (Street Team/U-Turn/CSU)med relevante faglige baggrunde og bred viden om og kendskab til ungdomslivet og de unge. Tilbyder IKKE egentlig behandling, men kan være behjælpelig med at brobygge/skabe kontakt til evt. behandlingstilbud. Man kan fx bruge Ungekontakten, hvis man har det svært/personlige problemer med: Alkohol, stoffer, trivsel, forældre, konflikter, mobning, kriminalitet eller andet, som gør livet svært. Alle spørgsmål og problemer er velkomne. Har man brug for mere hjælp end Ungekontakten kan give, finder vi sammen ud af, hvor og hvem, som kan hjælpe yderligere. Ungekontakten kan man udover træffetider på ungdomsuddannelserne også ofte møde ifm. fester/fredagscafé mm og du er altid velkommen til at ringe/sms se til medarbejderne

UngeKontakten Horsens Lidt flere fakta: 10 fysiske adresser 16 træffetider månedligt 8 forskellige medarbejdere Opsøgende gadesælgere Ikke speciel fokus på rusmidler

UngeKontakten Horsens

UngeKontakten Horsens Det gode : Træffetider: En platform at arbejde ud fra Vi prøver at lette røven/være reelt opsøgende Bredt fokus på unges problemer Tæt kontakt til hinanden kan handle her og nu Vi er synlige på ungdomsuddannelserne Vi er kendte og anerkendte blandt unge Vi er ikke farlige for de unge vi er deres livline Forskelligt, hvordan vi bruges på de enkelte ungdomsuddannelser tilpasses deres behov

UngeKontakten Horsens Udfordringer: Træffetider alene gør det IKKE Medarbejdernes engagement og arbejdskultur er meget afgørende for effekten man skal ville de unge de rigtige medarbejdere gør forskellen! Forskellige forståelser af at arbejde opsøgende En udfordring at arbejde med andres medarbejdere ift. især prioritering af opgaver Successen kommer ikke af sig selv ting tager tid indkøringsproblemer må forventes

UngeKontakten Horsens Ting til overvejélse/værd at huske: Nye unge/medarbejdere kender os ikke, hvis vi ikke hvert år husker at deltage i infomøder, fællessamlinger osv. Bør lægges ind i planlægningen. Skal vi stadig have træffetider alle steder og hvis ikke, hvordan fastholdes samarbejdet så? Økonomi Kommunalt finansieret/ungdomsuddannelserne betaler? Hvis vi ikke kan nå alt, hvad skal vi så prioritere? Holdningsbearbejdende oplæg kontra træffetider, tilstedeværelse ved fester, infomøder, fællessamlinger osv.

Unge og rusmidler Fredagscafé Et dårligt valg Stoffer Er du en af dem?

Opkvalificeringskurser mm. Afholdt 5 kurser á 4 timers varighed for i alt 240 vejledere, mentorer, lærere m.fl. 1 x årligt kursus - nye vejledere/genopfriskning 4 x med eksterne oplægsholdere (U-Turn KBH) og senest med interne oplægsholdere. Vigtigt at dagsordensætte det med jævne mellemrum ellers glemmer vi det.

Kursusindhold Fysiske tegn/adfærdsændringer Hvordan kan vi vide om det handler om stoffer? (det kan vi ofte ikke) Hvad sker der/hvordan reagerer de/ hvad koster sandheden? Hash ofte kun toppen af isbjerget. Hvordan inviterer vi den unge til dialog? Hvordan snakker vi med den unge om problemerne? Hvem kan hjælpe?

Erfaringer og pointer fra ungdomsuddannelserne Kræver klar ledelsesholdning og udmelding om at ville hjælpe, støtte og fastholde. Kræver tydelig dagsordensættelse og vilje til at afsætte ressourcer. Forvent modstand fra medarbejderne i forhold til kurser og forpligtelser til at reagere. Fælles rusmiddelpolitik er guld værd Uddannelserne kan kun være støttende, forstående og hjælpsomme indtil et vist punkt for der er jo faglige mål, der skal nås og studie- og ordensregler som skal overholdes. Den tætte personlige kontakt mellem Ungekontakten og ledelsen ikke-møder Synlighed og vedvarende indsats blive en del af hverdagen Parathed til at ville handle Flere lærere er blevet opmærksomme efter opkvalificeringskurser og handler oftere end tidligere Når vi ser dem i tide, så kan vi hjælpe dem i tide og så taber vi dem ikke.

Hovedpointer Sæt det på dagsordenen på skolen. Klar ledelsesholdning om at ville hjælpe! Vedvarende synlighed på uddannelsesstederne Relationer, Relationer, Relationer De rigtige medarbejdere gør forskellen Ser så vidt muligt den unge og ikke problemet først Tæt samarbejde med alle relevante samarbejdspartnere Hold gryden i kog bliv ved med at udvikle samarbejdet

Tid til spørgsmål