GEUS-NOTAT Side 1 af 3



Relaterede dokumenter
Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

1 Introduktion til den generelle funktionalitet

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Thue Weel Jensen. Introduktion

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Sammentolkning af data i den geofysiske kortlægning.

Grønning Mørtelværk Aps Vils Entreprenørforretning A/S Nørrealle Vils

COLAS Danmark Fabriksparken Glostrup

NOTAT Dato

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276

Marius Christensen & Sønner A/S v./ Bo Marius Christensen, Nørregade Ikast

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning

JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE

6.3 Redox- og nitratforhold

Christian Gadegaard Søndbjerg Strandvej Thyholm

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

NCC Roads A/S Råstoffer Ejby Industrivej Glostrup

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

1. Status arealer ultimo 2006

Råstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Jordbro Mølle Grus- og Sandgrav v./ Lars Laursen Bakkevej Højslev

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Kollund Sand og Grus Aps Gunnar Vestergaard Okkelsvej 21 Kollund 7400 Herning

Bilag 1 Solkær Vandværk

Geofysik og geologisk kortlægning.

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

5.6 Lertykkelser over grundvandsmagasinerne

BACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby

MILJØSCREENING HØJE TAASTRUP C

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

Nærværende notat er en opdatering af NIRAS vurdering af 25. januar 2018 efter GEUS kommentarer af 6. februar 2018.

Beskrivelse af graveområdet

Tilladelse til etablering og indvinding fra 2 vandindvindingsboringer ved Ovnstrupvej 6, 9352 Dybvad

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

Afsluttende kortlægning Brædstrup/Våbensholm Kortlægningsområde. Sammenstilling og vurdering af eksisterende data

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Frederikshavn Vand A/S. August 2015 KONSEKVENSVURDERING AF OPHØR AF INDVINDING FRA VOERSÅ KILDEPLADS

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

MILJØCENTER ÅRHUS UNDERSØGELSESBORINGER LINDVED. Rekvirent. Miljøcenter Århus att. Ole Dyrsø Jensen Lyseng Allé Højbjerg. oldje@mim.aar.

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

NCC Roads A/S Råstoffer Ejby Industrivej Glostrup. Att.: Nanna Swane Lund,

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

med en ydelse på mindst 80 m 3 /t.

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Transkript:

Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring Vendsyssel-1 I forbindelse med etablering af en dyb boring efter skifergas mellem Dybvad og Brønden i Vendsyssel ønskes en vurdering af den overfladenære geologi og grundvandsforholdene i området. Overfladenær geologi Vurderingen af de geologiske forhold bygger dels på rapporten Kortlægning af geologi og grundvand i Vendsyssel udarbejdet af Naturstyrelsen, Aarhus Universitet og GEUS m. fl. i 2011 dels på boringsoplysninger i den nationale database Jupiter og geofysiske data i den nationale geofysik database (GERDA). I Vendsyssel findes generelt en forholdvis mægtig og kompleks serie af kvartære sedimenter over Skrivekridtet, der udgør øverste prækvartære formation. Den kvartære lagerie domineres i den nedre del af relativt finkornede marine og glaciomarine sedimenter. Opefter er der tiltagende indslag af sandende smeltevandssedimenter afsat i forbindelse med gentagende isfremstød under den seneste istid (Weichsel). Nyere undersøgelser har desuden vist, at der i forbindelse med disse isfremstød er eroderet og opfyldt en række dybe begravede dale. Dalene, der er skåret dybt ned i det marine ler og stedvist ned i Skrivekridtet, indeholder mest smeltevandsaflejringer, af både sand og ler. Området, hvor boringen planlægges udført, ligger på en hævet senglacial havbund omkring kote 20. Det er mod hhv. vest, nord og øst omgivet af højereliggende glaciale bakker, der kan relateres til nogle af de seneste isfremstød i området, se kortet bilag 1. I det nærmeste område omkring selve borestedet findes kun forholdsvis korte boringer. Endvidere findes i geofysikdatabasen GERDA data fra en råstofkortlægning med slæbegeoelektrik (PACES) i nærområdet omkring borepladsen, se kortet bilag 2. Denne giver information om lagenes elektriske modstand ned til ca. 25 m u.t. Boringerne nærmest det planlagte boresteder antyder, at der omkring borestedet træffes sandaflejringer ned til 12-15 m u.t. (DGU-nr. 17.310, 17.597 17.679, 17.311 og 17.968), hvilket umiddelbart understøttes af de slæbegeoelektriske opmålinger, der er udført på stedet. Hvor der lokalt har været gravet grus kan terrænet dog stedvist være sænket indenfor udgravede arealer. Endvidere findes i geofysikdatabasen resultater fra en større fladedækkende kortlægning ned til 200-300 m u.t foretaget med såkaldt SkyTEM. Denne kortlægning dækker ikke næreområdet omkring borepladsen men har sammen med en række dybere grundvandsboringer i høj grad medvirket

Side 2 af 3 til den nyere forståelse af geologi og hydrogeologi i Vendsyssel ned til ca. 200 m u.t. (Naturstyrelsen m.fl. 2011) Ca. 4 km VSV for borestedet findes en dyb undersøgelsesboring (DGU-nr:17.988) udført for Naturstyrelsen i 2006. Fra terræn (i kote 89) ned til omkring kote 20 ses overvejende sandede aflejringer. Mellem kote 20 og kote -10 ses vekslende sandede og lerede aflejringer. Fra kote -10 til kote -85, hvor der træffes Skrivekridt, findes mest lerede aflejringer med tyndere sandlag samt et gruslag umiddelbart over kalken. Det skal endvidere bemærkes at Skrivekridtet også i andre relativt nærliggende undersøgelsesboringer i området (17.987, 17.992 og 17.984, se kortet bilag 1) træffes omkring kote -90, hvilket svarer til en forventelig dybde på borestedet på omkring 110 m og ikke 170 m som angivet i VVM anmeldelsen fra TOTAL, (skønt det dog ikke kan udelukkes at kalken meget lokalt evt. kan ligge dybere i en p.t. ukendt begravet dal). Længere mod nord og vest forventes kalkoverfladen dog generelt at dykke til omkring kote -170 ved Sæby, jf. boring DGU-nr. 11.1245, og til omkring kote -150 ved Brønderslev jf. DGU-nr. 16.1022. Konklusion: Nær borestedet forventes overvejende sandede aflejringer til 12-15 m under terræn. Herunder forventes vekslende sand og leraflejringer, der med dybden mere og mere vil være domineret af ler. Det anslås at Skrivekridtet træffes omkring 110 m u.t. (med mindre der i nærområdet findes en p.t. ukendt begravet dal, til større dybde) og umiddelbart over kalken er det endvidere sandsynlig at der træffes et gruslag. Landskabsforholdene i området og beliggenheden af nyere dybe grundvandsboringer, som træffer kalken fremgår af kortet, bilag 1. Beliggenhed af boringer og overfladenær geofysik i nærområdet fremgår af kortet bilag 2. Grundvandsforhold og vandindvinding Vurdering af grundvandsforholdene bygger dels på ovenstående, geologiske vurdering dels på synkrone pejlinger og modelberegninger af potentialeforhold foretaget af Rambøll for Nordjyllands Amt i 2004. Endelig er oplysninger fra Danmarks Miljøportal om drikkevandsinteresser og indvindingsanlæg i området inddraget. Den eksisterende vandindvinding i området foregår fra kvartære sandlag i varierende dybde. Geofysiske målinger og foreliggende vandanalyser tyder på, at der mange steder i Skrivekridtet findes salt grundvand, som er uegnet til drikkevandsformål. Det gælder efter alt at dømme bl.a. omtalte undersøgelsesboring 17.988 ved Hellum, (se bilag 1), hvor der er målt et kloridindhold på 6300 mg/l i dybeste filter 5 m over kalken. Det planlagte borested ligger uden for områder med Særlige drikkevandsinteresser (OSD) men som største delen af Vendsyssel inden for et område med Drikkevandsinteresser. Det nærmeste OSD ligger i bakkerne vest for borestedet. Endvidere findes OSD i bakkerne mod nord samt øst for det østlige bakkelandskab, se bilag 1. Strømningsberegninger foretaget på baggrund af bl.a. synkrone pejlinger indikerer, at grundvandsstrømningen både i sekundære og primære vandførende lag er rettet fra bakkerne i vest, nord og øst mod det lavere flade landskab, hvor boringen påregnes placeret. Herfra er den videre grundvandsstrømning rettet mod sydøst. Det er derved ikke sandsynligt at grundvand fra borepladsen vil løbe mod OSD.

Side 3 af 3 Enkelte private vandindvindingsanlæg vurderes umiddelbart at ligge nedstrøms eller marginalt nedstrøms den planlagte boreplads mens de tilstedeværende vandværker og enkeltvandværker ikke vurderes at ligge nedstrøms. Konklusion: Grundvandsindvindingen i området mellem Brønden og Dybvad sker fra kvartære sandlag, der udgør de egnede grundvandsmagasiner i området. Umiddelbart vurderes Skrivekridtet i området ikke at udgøre en anvendelig drikkevandsressource, Det anbefales dog at vandkvaliteten i vandførende lag umiddelbart over Skrivekridtet analyseres, som angivet i VVM anmodning fra TOTAL. Grundvandsstrømningen fra borepladsen vurderes at være mod sydøst og synes derved ikke at berøre de omkringliggende områder med særlige drikkevandsinteresser. Såfremt der foretages de fornødne foranstaltninger under etableringen og arbejdet med den planlagte boring vurderes de lokale vandindvindingsanlæg, der ligger nedstrøms borepladsen heller ikke at være truet. Referencer: Kortlægning af geologi og grundvand i Vendsyssel. Naturstyrelsen, Aarhus Universitet og GEUS m.fl. 2011. http://jupiter.geus.dk/rapportdb/grundvandsrapport.seam?grundvandsrapportrapportid=87427 Den nationale boringsdatabase Jupiter: http://www.geus.dk/jupiter/data-dk.htm Den nationale geofysik database GERDA: http://geuskort.geus.dk/geusmap/index_gerda.jsp Geofysisk kortlægning ved Skæve, Nordjyllands Amt. Slæbegeoelektrisk sondering (PACES). Dansk Geofysik, maj 2002. http://jupiter.geus.dk/rapportdb/grundvandsrapport.seam?grundvandsrapportrapportid=88699 Danmarks Miljøportal: http://kort.arealinfo.dk/ Grundvandsmodel for OSD 7 Sæby. Rambøll 2004. http://jupiter.geus.dk/rapportdb/grundvandsrapport.seam?grundvandsrapportrapportid=84749 http://jupiter.geus.dk/rapportdb/grundvandsrapport.seam?grundvandsrapportrapportid=84748 Efterforskningsboring VENDSYSSEL-1. Notifikation og projektbeskrivelse til brug ved VVMscreening. TOTAL, oktober 2012

Planlagt borested Dybe grundvandsboringer omtalt i notatet Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Morænebakker domineret af sand Hævet senglacial havbund Hævet postglacial havbund Postglaciale ferskvandsaflejringer 1:200.000 25-10-2012 Vendsyssel-1, bilag1 OSD, landskabselementer og omtalte boringer til Skrivekridtet 11. 1245 17. 984 16. 1022 17. 988 17. 992 17. 987

Planlagt borested Boringer omtalt i notat Øvrige boringer i Jupiterdatabasen Nærmeste geoelektriske målelinier Dansk Geofysik 2002 25-10-2012 Vendsyssel-1, Bilag 2 Boringer og geofysik i nærområde 1:25.000 17. 679 17. 597 17. 311 17. 310 17. 968