Velkommen. til foredrag om. Danmarks truede arter. 1. del. Tirsdag 21. februar 2017

Velkommen til foredrag om 1. del Tirsdag v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Bioscience, Kalø

Program Hvad er en rødliste? Rødlistesystemets opbygning. Rødlisternes historie. Hvad er en art? Antallet af arter i Danmark. Resultatet af rødlistevurderingen 2004-2010. Sårbare plante- og dyrearter og deres levesteder. Anvendelse af rødlister. En bog bliver til.

Udfordringer for rødlistearbejdet 2003: Første 249 arter vurderet efter IUCNs system Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen ved Venstres landsmøde i 2004: Ikke en fugl, ikke en fisk, ikke en frø har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Professor Carsten Rahbek, Biologisk Institut, Københavns Universitet til Politiken den 16. juni 2010: Dyr og planter forsvinder lige nu med en intensitet næsten 1.000 gange større end normalt. Et niveau for massedød, man ikke har set, siden dinosaurerne uddøde.

Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering af plante-, svampe- og dyrearternes risiko for at uddø i forhold til påvirkninger fra omgivelserne, de udsættes for! Arter opstår arter forsvinder! Extinction is forever 1844 1681

IUCN s Faculty of Science & rødlistevurderingssystem Technology IUCN s første rødliste blev lanceret i 1964 Systemet til rødlistevurdering er udviklet af IUCN (International Union for the Conservation of Nature) Nuværende system fra 2001 opdateret i 2012 Globalt system Internationalt anerkendte kriterier Ensartede kategorier Kriteriedokumentation Foto: Per Stadel Nielsen

IUCNs kategorier Uddød globalt, EX (Extinct) Uddød i vild tilstand, EW (Extinct in the Wild) Forsvundet, RE (Regionally Extinct) Kritisk truet, CR (Critically Endangered) Moderat truet, EN (Endangered) Sårbar, VU (Vulnerable) Næsten truet, NT (Near Threatened) Ikke truet, LC (Least Concern) Utilstrækkelige data, DD (Data Deficient) Ikke bedømt, NE (Not Evaluated)

IUCNs fem kriterier A. Tilbagegang i bestandsstørrelse B. Geografisk udbredelse C. Bestandsstørrelse D. Bestandsstørrelse meget lille E. Kvantitativ analyse

Kriterium A. tilbagegang i bestandsstørrelse A 1. En allerede observeret, skønnet, beregnet eller formodet tilbagegang på minimum 50 % over 10 år/3 generationer, årsager til tilbagegang reversible, klarlagte og ophørte. Reduktion på mindst 30 % over 10 år/3 generationer: A 2. En allerede observeret, skønnet, beregnet eller formodet tilbagegang på.., årsager til tilbagegang ikke reversible, klarlagte eller ophørte. A 3. En fremtidig forventet eller formodet bestandstilbagegang på mindst. A 4. En observeret, skønnet, beregnet eller formodet tilbagegang på, tidsrammen indeholder både fortid og fremtid og tilbagegang ikke ophørt, forstået eller reversibel.

Kriteriedokumentation Bestanden - status Individ kønsmodne individer Bestandsstørrelse Bestandsudvikling Bestandsfremgang Bestandsligevægt Bestandstilbagegang Generationstid

Mistelten han- og hunplanter

Tæl antallet af måger! Foto: Jørn Pagh Bertelsen

Tæl antallet af maj-gøgeurt!

National bestandsudvikling for spættet sæl

Bestandsudvikling for fruesko - Buderupholm

Antal skud 250 225 Aarhus University Bestandsudvikling for fruesko - Buderupholm 200 175 150 125 100 75 50 25 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Bestandsudvikling for frueskov - Skindbjerg

Antal skud 2500 Aarhus University Bestandsudvikling for frueskov - Skindbjerg 2000 1500 1000 500 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

National bestandsudvikling for gul stenbræk

8000 Aarhus University National bestandsudvikling for gul stenbræk 7000 6000 5000 4000 3000 Rødding Rosborg Sø Resen Bæk Kvorning Mølle, øst Kvorning Mølle, vest Bredsgård Krogens Møllebæk Halkær 2000 1000 0 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Generationstid - insekter

Generationstid - træer Fritstående gammelt træ

Kriterium A bestandstilbagegang: delkriterier Et af følgende delkriterier skal være opfyldt A. direkte observation B. et for arten passende antalsindeks C. et reduceret forekomstareal, udbredelsesområde og/eller en forringet habitatkvalitet D. En aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten E. En påvirkning fra indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter.

Kriterium A - delkriterier Et af følgende delkriterier skal være opfyldt A. direkte observation B. et for arten passende antalsindeks C. et reduceret forekomstareal, udbredelsesområde og/eller en forringet habitatkvalitet D. En aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten E. En påvirkning fra indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter.

Udbredelsesmønstre To arters udbredelses mønstre Udbredelsesområde (Extent of occurrance EOO) Forekomstareal (Area of occurrance AOO)

Kriterium A - delkriterier Et af følgende delkriterier skal være opfyldt A. direkte observation B. et for arten passende antalsindeks C. et reduceret forekomstareal, udbredelsesområde og/eller en forringet habitatkvalitet D. En aktuel eller potentiel menneskelig udnyttelse af arten E. En påvirkning fra indførte arter, hybridisering, patogener, forurening, konkurrerende arter eller parasitter.

Tørve-viol, 2N = 24

Eng-viol, 2N = 48

Kriterium B geografisk udbredelse B 1. Udbredelsesområde (EOO) skønnes til < 20.000 km 2 B 2. Forekomstareal (AOO) skønnes til < 2.000 km 2, mindst to delkriterier a-c opfyldt a. Udbredelsen er stærkt fragmenteret eller begrænset til max. 10 lokaliteter b. En observeret, formodet eller forudset vedvarende tilbagegang i følgende i. udbredelsesområde iv. antallet af lokaliteter eller delpopulation ii. forekomstareal v. antallet af kønsmodne individer iii. arealet af og/eller kvaliteten af artens habitat c. Ekstreme svingninger i et af følgende i. udbredelsesområde iii. antallet af lokaliteter ii. forekomstareal iv. antallet af kønsmodne individer

Billede af faunapassage/bro

Hvilke af disse agerhøns er kønsmodne? Mistelten han & hun individer Antal kønsmodne individer Foto: Jørn Pagh Bertelsen

National anvendelsen af kriterierne Naturligt hjemmehørende arter Arter registreret i Danmark siden 1850 10 års forekomst som ynglende, 6 år ved genindvandring Trækkende arter Den danske bestand udveksler gener med andre bestande på overvintringsstederne Dyrene befinder sig udenfor Danmarks grænser en stor del af året Arters sjældenhed er naturlig Danmark ligger på grænsen for mange arters udbredelse Regelmæssig forekomst - Hvad er regelmæssig (NE eller RE )?

IUCNs rødlistesystem i Forsvundet, RE Kritisk truet, CR Moderat truet, EN Sårbar, VU Næsten truet, NT Ikke truet, LC Art der skal behandles Manglende data, DD Ikke bedømt, NE 1. Kan arten vurderes? 2. Ja, men er data tilstrækkelige? 3. Nej, derfor kategori DD, 4. Ja, men hører arten til blandt rødlistekategorierne eller ikke? 5. De tre trussels kategorier.

Fremgangsmåde ved national rødlistevurdering 1. trin Rødlistevurdering på globalt niveau 2. trin National vurdering Opkategorisering Uændret kategori Nedkategorisering

Op- og nedkategorisering på nationalt niveau,

Definitioner på rødlistekategorierne 1. Forsvundet, RE - eng. Regionally Extinct: En art henføres til forsvundet, RE, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets grænser, er dødt eller forsvundet fra landet.

Knælæbe Blomstrende i: 1949 & 1950 1968 1985 & 1986 2000 & 2006

Glatsnog Sandsynlige observationer: 1979 & 1980 Foto: Henrik Bringsøe

Sort stork, Hvid stork Foto: Wikipedia

Definitioner de truede kategorier 2. Kritisk truet, CR - eng. CRitically endangered: En art henføres til kritisk truet, CR, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for kritisk truet, CR, er opfyldt. 3. Moderat truet, EN - eng. Endangered: En art henføres til kategorien moderat truet, EN, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet, CR, men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for moderat truet, EN, er opfyldt. 4. Sårbar, VU - eng. VUlnerable: En art henføres til kategorien sårbar, VU, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for at være hverken kritisk truet, CR eller moderat truet, EN, men når der alligevel er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt som følge af, at ét af kriterierne A-E for sårbar, VU, er opfyldt.

Foto: Thomas Retsloff Krum star Aarhus University Akut truet, CR Genfundet i 2006 Bestand opgjort til 20 individer Trusler: Færdsel og indsamling B1ab(iii)c(iv), D

Antal individer Enkelt Aarhus University månerude 250 200 150 100 50 0 2000200120022003200420052006200720082009201020112012201320142015

Enkelt Aarhus University månerude Moderat truet, EN Trusler: Ændring af hidtidige Danmarks truede driftsform, arter indsamling, færdsel, tilgroning af levested, oversvømmelse B2ac(i,ii,iii,iv)

Vår-kobjælde Aarhus University B2ab(iii) Sårbar, VU Ansvarsart Forekomst: 6 lokaliteter i Jylland Mange små bestande Trusler: Eutrofiering, tilgroning, indsamling, kvælstofnedfald

Definitioner 5. Næsten truet NT - eng. Near Threatened: En art henføres til kategorien næsten truet, NT, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet, CR, moderat truet, EN eller sårbar, VU, men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for en af kategorierne, typisk sårbar, VU. 6. Ikke truet, LC - eng. Least Concern: En art kategoriseres i ikke truet, LC, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne A-E (se appendiks 3) for hverken kritisk truet, CR, moderat truet, EN eller sårbar, VU eller ikke vurderes at være næsten truet, NT. 7. Utilstrækkelige data, DD - eng. Data Deficient: Arter, hvor der ikke foreligger tilstrækkelig viden om deres udbredelse og/eller populationsstatus til, at der kan foretages en direkte eller indirekte vurdering af deres risiko for at uddø. Ifølge kategoriens kriterier bør der være en mistanke om, at arten kan være truet eller endog forsvundet.

Definitioner 8. Ikke bedømt, NE (eng. Not Evaluated): En art kategoriseres i ikke bedømt, NE, hvis der ikke er foretaget en vurdering af den, eller hvis en vurdering af den efter kriterierne A-E ikke kan foretages, f.eks. hvis den er overset, eller den ikke opfylder betingelserne for en rødlistevurdering. Arten er: A. Nyindvandret 6 års regel B. Tilfældig gæst C. Indført forsætlig indførsel D. Indslæbt uforsætlig indførsel E. Usikker mht. forekomst

Genudsætning Aarhus University af forsvundne arter Bæver Eghjort oto Foto: Jens Ole Andersen Europæisk bison Elg

Genudsætning af forsvundne arter - bæver Flynder å-systemet, Kloterheden 18 dyr udsat i 1999 Holløse Bredning, Nordsjælland udsat i 2009 & 2010 2015 Konstateret i Vesthimmerland 17. november 2015 Bæveraktivitet i Lild Plantage i Thy

L Lokalitet 2009 2010 2011 I alt er 23 dyr blevet udsat 1. Holløse Bredning 2. Nørremosen 1 voksen 1 ungdyr 3 unger 1 ungdyr 2 voksne 3. Alsønderup Enge 2 voksne 1 unge 2 voksne 4. Vinderød Vig 1 ungdyr 2 voksne 3 unger 5. Pølå ved Strødam 1 voksen 2 unger 1 voksen

Genudsætning af forsvundne arter Danmarks truede - arter Eghjort Krav til levestedet: Lysåbne forhold Stående gamle træer Dødt ved Foto: Jens Ole Andersen Foto: Naturstyrelsen I 2013 er udsat 112 voksne dyr 180 laver Fordelt på 5 lokaliteter

Genudsætning af forsvundne arter - bison Foto: Naturstyrelsen 2012 7 dyr udsat i Almindingen på Bornholm 200 ha område omkring Svanemosen Kalv født i 2013

Genudsætning af forsvundne arter - Elg Foto: Naturstyrelsen Etablering af nyt hegn i mellemområdet af Lille Vildmose 23. juni 2016 5 svenske elge udsat 20. januar 2017 5 svenske elge udsat

Politiken 20-11-2015

26. november 2016 12 vilde heste udsat på Molslaboratoriets arealer

Levesteder som i 1997 dansk standard A agerland B by D klit E ferskeng H hede K kyst M mose O overdrev P klippe og sten R substratafhængigt levested S skov T hav V vådområde

A - agerland

B - Byen

D - Klit

E - Ferskeng

H - hede Dværgbuskhede

K - Kyst

Molerklint med digesvalehuller Digesvaler fra Fur

Strandoverdrev

M - Mose

O - Overdrev

P Klippe og sten Aarhus University

Rødstenen på Fur

S - Skov Bøgeskov

T - Hav Danmarks samlede havareal: 105.000 km 2 Knapt 2.700 arter kendt fra de danske farvande

V - Vådområder Naturlig eutrof sø

Rødlistearbejdet i Danmark National forpligtigelse til at fremstille en fortegnelse over truede plante- og dyrearter ifølge Biodiversitetskonventionen Ansvarlige danske myndighed er DCEs fagdatacenter for biodiversitet og terrestrisk natur ved Aarhus Universitet Rådgivende ad hoc udvalg: repræsentanter fra miljøministeriet, museer, universiteter og NGO Den danske Rødliste: http://redlist.dmu.dk Danmarks Miljøportal: http://www.naturdata.dk

Status for Den danske Rødliste 10.581 af Danmarks 32.691 arter er blevet rødlistevurderet 2003-2010 Opdatering 2013-2019 Bidrag fra: DCE s medarbejdere Andre universiteter Naturhistoriske museer NGO er Uafhængige artseksperter Studerende

Den spæde start for rødlistearbejdet i Danmark 1971 Møde ved KU Status over den danske dyreverden Leddyr/hvirvelløse dyr Fisk Padder Fugle Pattedyr Planter 1972 Første danske rødliste DOF Rød liste Omfatter 32 fuglearter 5 uregelmæssigt ynglende fugle anses for uddøde/udryddede Skestork, rød glente, havørn, fiskeørn og vandrefalk 1977 Planter 1981 Ferskvandfisk 1984 Ferskvandsinsekter

Truede danske fugle rød liste Årsager til tilbagegang for fuglelivet Veje til beskyttelse Den hjemlige lovgivning International samarbejde Udvælgelse af arter til den danske røde liste A. Direkte truede arter - 14 B. Sårbare arter - 19 C. Sjældne arter - 8 Artsgennemgang Forsvundne arter i 1900 tallet med det sidste kendte yngleår Tredækker 1902 Havørn 1911 Fiskeørn 1916 Rovterne 1919 Rød Glente 1927 Sort Stork 1953 Mellemflagspætte 1960 Vandrefalk 1972

Ex E V R X A 1 1 2 2 7 2

Danske rødlister Før 1986 div. lister udgivet af NGO Truede planter og dyr i Danmark 1986 1991 Rødliste 90 1994 Den nationale overvågning overflyttes til DMU, herunder rødlistearbejdet Rød- og Gulliste 1997/1998 2003 - Den danske Rødliste på nettet 2014

Ex E V R X A 10 61 146 128 68 40 Ex E V R X A 28 61 31 14 27 15 Ex E V R X A 2-1 2 2 - Ferskvandsfisk

Ex E V R X A 10 61 146 128 68 40 Ex E V R X A 1 1 2 2 7 2 Ex E V R X A 11 8 30 21 8 5 Ex E V R X A 15 26 35 173-31 Laver

Ex E V R X A 1 1 2 2 7 2 Ex E V R X A 39 37 46 49 25 37 Ex E V R X A 56 29 24 32 7 7

Total for Møn: 341 rødlistede arter 138 gullistede arter Ex E V R X A Nyord: 7 rødlistede arter 1 1 2 2 7 2 7 gullistede arter Ulvshale: 69 rødlistede arter 27 gullistede arter Høje Møn: 200 rødlistede arter 65 gullistede arter

Ex E V R X A 1 1 2 2 7 2

Så er der pause

Velkommen til foredrag om 2. del Tirsdag v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Bioscience, Kalø

Program Hvad er en rødliste? Rødlistesystemets opbygning. Rødlisternes historie. Hvad er en art? Antallet af arter i Danmark. Resultatet af rødlistevurderingen 2004-2010. Sårbare plante- og dyrearter og deres levesteder. Anvendelse af rødlister. En bog bliver til.

Hvad er en art? Taxonomisk enhed: Taxon, flertal taxa 1. Individ 2. Art (species) Individer med lighed i alle væsentlige morfologiske og biologiske træk, indbyrdes fertilitet og fertilt afkom.

Udvalgte vadefugles forskellige udnyttelse af fødehabitatet

Hvad er en art? Taxonomisk enhed: Taxon, flertal taxa 1. Individ 2. Art (species) Individer med lighed i alle væsentlige morfologiske og biologiske træk, indbyrdes fertilitet og fertilt afkom. 2.1 Underart (subspecies) Morfologisk og genetisk forskellige individer med forskelle også i geografisk udbredelse eller økologi. 2.2 Varietet Morfologisk og genetisk forskellige individer uden andre forskelle. 2.3 Form Forskelle i enkelte arveanlæg.

Taxonomiske enheder 2 4. Slægt Arter med flere væsentlige lighedspunkter men som oftest ikke indbyrdes fertile. 5. Familie Nærtstående slægter 6. Orden 7. Klasse 8. Division 9. Rige Dyreriget Planteriget Svamperiget Klit-Stedmoderblomst

Antal arter i Danmark og antallet af rødlistevurderede arter

Karplanter, 1989, 6% Mosser, 632, 2% Alger, 395, 1% Vertebrater, 827, 2% Svampe og laver, 6063, 19% Svampedyr, 202, 1% Invertebrater, 22069, 69% N = 32.691 arter

Antallet af arter i Danmark? Projekt Allearter.dk - http://allearter.dk/ 34.017 arter af flercellede organismer pr. 25-11-2015 Danske arter arter der er registreret i Danmark uanset herkomst Naturligt hjemmehørende arter arter der selv er kommet til DK Accepterede/ikke-accepterede arter Problemer med at afgøre et eksakt artsantal i Danmark Skal encellede organismer som amøber og bakterier medregnes? Skal uddøde arter regnes med? Skal undslupne kæledyr og dyr i fangenskab medregnes? Hvornår er en art forvildet? Skal ilanddrevne dyr og alger medregnes?

Antallet af rødlistevurderede arter 2003-2010 Gruppe Antal arter Gruppe Antal arter Pattedyr (67) 52 Alger (500) 0 Ynglefugle (209) 195 Svampe (6.000) 2.715 Krybdyr (8) 7 Laver (950) 442 Padder (15) 15 Mosser (617) 0 Fisk (ferskvand) (167) 34 Karplanter (2.920) 1.050 Invertebrater (23.500) 3.469 Arter i alt (32.691) 7.979

Fordeling af pattedyr på kategorier, N = 52 Arter med ringe datagrundlag - DD 6% Forsvundne arter - RE 2% Truede arter - CR-EN- VU 21% Næsten truede arter - NT 2% Ikke truede arter - LC 69%

Fordeling af ynglefugle på kategorier, N = 195 Forsvundne arter - RE 7% Truede arter - CR-EN- VU 17% Ikke truede arter - LC 66% Næsten truede arter - NT 10%

Fordeling af krybdyr & padder på kategorier, N = 22 Arter med ringe datagrundlag - DD 14% Forsvundne arter - RE 5% Truede arter - CR-EN- VU 5% Næsten truede arter - NT 9% Ikke truede arter - LC 67%

Fordeling af ferskvandsfisk på kategorier, N = 34 Forsvundne arter - Arter med ringe RE datagrundlag - DD 3% 3% Truede arter - CR-EN- VU 24% Ikke truede arter - LC 70%

Fordeling af invertebrater på kategorier, N = 3.469 Arter med ringe datagrundlag - DD 3% Forsvundne arter - RE 4% Truede arter - CR-EN- VU 15% Næsten truede arter - NT 6% Ikke truede arter - LC 72%

Fordeling af svampe på kategorier, N = 2.715 Arter med ringe datagrundlag - DD 18% Forsvundne arter - RE 1% Truede arter - CR-EN- VU 20% Næsten truede arter - NT 4% Ikke truede arter - LC 57%

Fordeling af karplanter på kategorier, N = 1050 Arter med ringe datagrundlag - DD 3% Forsvundne arter - RE 2% Truede arter - CR-EN- VU 11% Næsten truede arter - NT 5% Ikke truede arter - LC 79%

Fordeling af laver på kategorier, N = 442 Ikke truede arter - LC 18% Arter med ringe datagrundlag - DD 6% Forsvundne arter - RE 20% Næsten truede arter - NT 5% Truede arter - CR-EN- VU 51%

% Aarhus University Fordeling af pattedyr på levesteder, N = 166 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Skov Agerland Overdrev Ferskeng By Mose Ferskvand Hede Hav Kyst Klit

% Aarhus University Fordeling af laver på levesteder, N = 632 30 25 20 15 10 5 0 Skov Bark o.lign Overdrev Agerland Hede Klit Kyst By Mose Klipper og sten Ferskvand Ferskeng

Kategorisering af de rødlistevurderede arter 2003-2010 N = 7.979 Arter med ringe datagrundlag - DD 8% Forsvundne arter - RE 4% Truede arter - CR-EN-VU 18% Næsten truede arter - NT 5% Ikke truede arter - LC 65%

Fordeling af de rødlistevurderede arter 2003-2010 på levesteder, N = 12.043 25 20 % 15 10 5 0 Skov Overdrev Kyst Mose By Ferskeng Hede Agerland Ferskvand Klit Klipper og sten Bark o.lign. Hav

Arter forsvinder 3 danske orkidéarter Poselæbe 1950 Skrueaks 1980 Ridder-gøgeurt 1989

Arter forsvinder 3 2 danske orkidéarter Poselæbe 1950 Skrueaks 1980 Ridder-gøgeurt 1989 Genfundet i 2016

Æskulapsnog Aarhus University Forekomst: Sydsjælland og måske Fyn 1863: Sidste dokumenterede fund 1910: Sandsynlige observationer

Arter dukker op 3 nye danske arter Sump-Nælde 1994 Biblomst 2004 Gift-Klaseskærm 2010 Er det et positivt bidrag til den danske biodiversitet?

Pol. 23. nov. 2016

Berlingske Tidende 4. marts 2003 Aarhus University Danmark har fået en ny fisk - Båndgrundling s Stammer oprindeligt fra Asien Første gang i Europa i 1961 i Albanien og Rumænien Blind passager med import af karper Siden 2001 registreret i jyske vandløb Konkurrerer med hjemmehørende arter ved at have samme fødeemner Kan være bærer af en dødelig sygdom

Fyns Amtsavis 23. juli 2015

Pol 2. nov. 2015

Havørn Aarhus Universitet, Science & i Technology, Danmark Bioscience 1917 Sidste observation 1995 Genindvandring til Hostrup Sø og Bankel Sø 1996 De to første unger af reden Territorium 15-70 km 2 Rede: Redetræer helst >100 år Levested: Ved skovomkransede søer eller kyster Levealder: Op til 30 år Kønsmoden: 5-6 år Kuldstørrelse: 1-3

1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Aarhus University Havørn Aarhus Universitet, Science & i Technology, Danmark Bioscience 80 70 60 50 40 30 20 Antal ynglepar 10 0 Kilde: Ehmsen et al. 2009 & DOF s hjemmeside

, Horndragers udbredelse i Europa Kilde: http://www.elisajeanluc.fr/orchidees_nature/anacamptis/anacamptis_pyramidalis.htm

Antal blomstrende skud Aarhus University Horndrager i Danmark optælling Høje Møn, 2500 2000 1500 Jydelejet fra 1847 og frem til nu Aborrebjerg 1800-tallet Røde udfald 1800-tallet Kjeldby 1800-tallet Allindelille Fredskov 1833-1958 Rødlistevurdering: Sårbar, VU 1000 500 0

Horndrager på Sjælland og i Jylland, 2010 Hedeland ved Roskilde 2014 Assens mellem Hadsund og Mariager

Negative påvirkninger 1. Tab af levested 1.1 Landbrug 1.2 Udnyttelse 1.3 Udvikling 1.4 Ikke specificerede årsager 2. Direkte tab/udnyttelse 2.1 Jagt og indsamling 2.2 Handel 2.3 Tilfældige dødsfald 3. Indirekte påvirkninger 3.1 Forårsaget af mennesket 3.2 Fremmede invasive arter 3.3 Økologisk ubalance 3.4 Klimaændringer 4. Naturkatastrofer Vulkanudbrud, tørke, naturlig brand, storm, oversvømmelse 5. Atmosfærisk forurening Global opvarmning, syreregn, ozonhul effekt, kvælstofnedfald 6. Land- og vandforurening Pesticid/kvælstofforurening, industriforurening, oliespild 7. Indre bestandsfaktorer Dårlige spredningsmuligheder, dårlig reproduktion, juvenil dødelighed, indavl 8. Andet 9. Ukendt

Damflagermus Overvintrer i kalkgruberne i Daugbjerg, Mønsted, Smidje og Tingbæk Sårbar overfor ændringer og forstyrrelser på vinterrastestederne Sårbar overfor ændringer eller forstyrrelse af sommerkvartererne: bygningsændringer fældning eller beskæring af træer med hulheder, revner og sprækker selektiv fældning af ældre træer ødelæggelse eller forurening af vandløb, søer og fjorde Rødlistevurderet: Sårbar, VU Optaget på habitatdirektivet

Eremit Lever i gamle træer Ofte knyttet til samme værtstræ Spredningsradius få 100 m Antal træer med eremit: 1999 61 2008 64 70 % af bestand på 3 lokaliteter Bestandsstørrelse 1999 1200 Fredet 1991, habitatdirektivet Rødlistevurderet: Sårbar, VU

Foto: Philip Francis Thomsen

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Aarhus University AFD. FOR VILDTBIOLOGI OG BIODIVERSITET Bjarne Søgaard AARHUS Faculty of UNIVERSITET Science & Technology NATUR OG MILJØ 2009: NATUREN I DET Danmarks ÅBNE LAND truede arter 8. APRIL 21. februar 2010 2017

Havlampret Aarhus University, Foto: Bo Skelmose Medtaget på Gulliste 1997 Vest- og Nordjyske åer Yngel kun fundet i Skjern Å Formodentlig langt > 10.000 indiv. Delbestande med få kønsmodne indiv. Trusler: Opstemninger, forringet fysisk tilstand og vandkvalitet, næringsbelast. Habitatdirektivet Rødlistevurdering: Sårbar, VU

Udbredelsen af havlampret i ferskvand i Danmark Antal UTM kvadrater før 1996: 57 Antal UTM kvadrater efter 1995: 55 Carl & Møller: Atlas over danske ferskvandsfisk,

Plettet kongepen Vokser lysåbent fx skrænter, overdrev og græsarealer Tilbagegang for habitater Tilbagegang i Skåne 70 % Slesvig-Holsten Stærkt truet Rødlistevurdering: Sårbar, VU

Sortplettet blåfugl, Én lokalitet tilbage Høvblege Timian og merian blomster og frø Stikmyre Myrmica sabuleti Sommerfuglelarver falder til jorden Afsondrer et honning sekret Overvintrer i myreboet Æder myrelarver Rødlistevurderet kritisk truet, CR Foto: Martin Bjerg

Strandpubberøver, Lever på strandoverdrev og sandmarker Vidt udbredt i 1800-tallet visse steder hyppig 2006: Én lokalitet ved Råbjerg Kirke Bestanden svinger ekstremt: 1987 1 individ 1998 talrig 2003 1 individ Rødlistevurdering moderat truet, EN Foto: Gorm Pilegaard Jørgensen

Overdrevsløber Aarhus University, Foto: Ole Martin Lysåben bund m sparsom vegetation Strandoverdrev og sandmarker Tidligere på dyrket jord Ebeltoft og Veddinge Bakker Rødlistet moderat truet, EN

Lille Faculty of guldløber Science & Technology, Foto: Lars S. Madsen Lysåben bund med lavt vegetationsdække Hede, højmoser og ekstremfattigkær Tidligere udbredt og stedvis hyppig 12 lokaliteter i Jylland efter 1960 Udbredelse stærkt fragmenteret og negativ bestandsudvikling Rødlistevurdering sårbar, VU

Kirkeugle i Danmark 1960 erne > 1.000 par 2011 omkring 50 par især i Himmerland Omlægning af landbruget effektivisering og nye driftsformer mangel på føde i yngletiden Rødlistevurdering: Moderat truet, EN

Karakteristisk af Generalister Bred økologisk amplitude Stor tilpasningsevne til ændringer i miljøet Varierede fødeemner Bred habitatudnyttelse Specialister Snæver økologisk amplitude Dårlig tilpasningsevne til ændringer i miljøet Ensidig kost Smal habitatudnyttelse

Invasive plantearter - sortlisten Bynke-Ambrosie Kæmpe-Bjørneklo Småblomstret Balsamin Aks-Bærmispel Klit-Fyr Canadisk Gyldenris Japansk Hestehov Glansbladet Hæg Pastinak Kæmpe-Pileurt Rynket Rose New Zealandsk Korsarve Almindelig Vandpest Canadisk Bakkestjerne Kæmpe-Balsamin Bukketorn Bjerg-Fyr Have-Guldnælde Sildig Gyldenris Rød Hestehov Mangebladet Lupin Japansk Pileurt JapanskxKæmpe-Pileurt Tusindstråle Engelsk Vadegræs Smalbladet Vandpest

Rynket Rose

Canadisk Bakkestjerne Glansbladet Hæg Rød Hestehov Canadisk Gyldenris

Aarhus Universitet, Science Kæmpe-Bjørneklo & Technology, Bioscience Tusindstråle Kæmpe-Balsamin Bynke-Ambrosie

Japansk Pileurt Kæmpe-Pileurt

New Zealandsk Korsarve 2008 21. februar Møn 2017 2010 Himmerland 2011 Albertslund

Foto: Naturstyrelsen

Foto: Naturstyrelsen Indvandret fra Tyskland Indtil videre begrænset til Jylland Judasdyr udstyret med GPS Svømmer fremragende 4-11-2013 registreret på Fyn Siden 2014 to Judasdyr udsat på Fyn Ledte frem til mårhundehule Truer padder og fugle

Kæledyr i naturen en dårlig idé Derfor er kæledyr i naturen en dårlig idé Kæledyr som er endt i naturen Skildpadder og guldfisk Kæledyr smides ikke ud Hvad siger loven? Hvad gør man så?

Hvilke trusler? 99% af de truede arter er truet som følge af menneskelige aktiviteter. Tab og forringelse af levesteder er hovedårsagerne til, at arterne er truede. 86 % af alle truede fuglearter og pattedyrearter og 88 % af alle truede krybdyr. Introduktion af invasive fremmede arter er den næststørste trussel. Overudnyttelse i form af udvinding af råstoffer og andre ressourcer. Politiken 2. december 2015 Vi er alle på bistand om 2 år siger fisker sæler ødelægger hans erhverv. Trussel fra menneskelige aktiviteter som jagt og fiskeri. Forurening og sygdomme Menneskeligt introducerede klimaændringer en alvorlig trussel. Klimaændringer forandrer mønstrene hos vandrende arter, forårsager blegning af koralrev etc.

Internationale konventioner til beskyttelse af orkidéer - Bernkoventionen Formål: At bevare de europæiske plante- og dyrearter og deres naturlige levesteder. Ikrafttræden: 1. januar 1983 Konventionen indeholder en forpligtigelse for de lande, der har underskrevet den til at forhindre plukning, indsamling, afskæring og opgravning af plantearter, der er medtaget på konventionens appendiks 1

Miljøministerens pressemeddelelse 1. januar 2007 "Med kommunalreformen får vi til nytår også på naturområdet et nyt Danmarkskort. Jeg har derfor valgt, at sende en nytårshilsen til kommunerne for at skabe opmærksomhed om de planter og dyr, som vi har forpligtet os til at beskytte, og som i nogle tilfælde er truede. Jeg har sendt et billede af en art, som kræver en særlig indsats for at blive bevaret i den pågældende kommune", forklarer miljøminister Connie Hedegaard (K).

Miljøministerens nytårshilsen 2007 til kommunerne

Klydens plads i Ishøj

Tyndakset Aarhus University gøgeurt Ansvarsart for Langeland Kommune Vokser bl.a. i stævningsskove

Ansvarsarter for Holbæk og Odsherred Kommuner? Aarhus University Rød glente Foto: Per Schans Christensen Nikkende kobjælde

En bog Aarhus University bliver til! Første spadestik: Januar 2008: Udarbejdelse af udkast til synopsis! September 2009: REJ bemærkninger til synopsis! 2010: Kontakt til eksterne bidragydere, indsamling af data 2010-13: Skrivning af manuskript 2013: Manuskript færdigt 2013-14: Kvalitetssikring og korrekturlæsning 2014: Grafisk værksted Juni 2014:Udgivelse

En bog Aarhus University bliver til! Den danske Rødliste Oversigt over artsgrupperne De truede arter Naturhistorikerne Levestederne Trusler og muligheder Værdien af det, der findes Fremtiden for Danmarks biodiversitet

Foto: Aksel Bo Madsen

Murrude Danmarks Aarhus University bedst beskyttede art Forekomst i DK: 5 lok i Jylland, 1 lok på Fyn, 1 lok på Lolland, 5 lok på Sjælland Rødlistevurderet næsten truet, NT

Er det Faculty sådan of Science & Technology vil skal opleve Danmarks pattedyr i fremtiden? Tak for opmærksomheden