ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS

Transkript

1 ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN

2 Indhold Biologi og levevis Udbredelse og status Levesteder Yngle- og rastesteder Økologisk funktionalitet Tid- og rum perspektiver Foto: Ole B. Nielsen Foto: J.D. Møller

3 Odder Biologi og levevis Familieforhold: Rovdyr / Mårdyr Størrelse 7 10 kg. Totallængde , hvoraf hale cm Reproduktion Langsom rate. Ca. 2/3 af voksne hunner yngler årligt. 2 unger pr. kuld. Yngletid året rundt, men de fleste kuld fødes i juliseptember. Unger typisk 12 mdr. hos hun før uafhængighed Føde Fisk, fisk, padder, krebsdyr, fugle og småpattedyr. Foto: Ole B. Nielsen Bestandstæthed Meget lav

4 Odder Udbredelse og status Habitatdirektivet artikel 17 vurdering (2008) Atlantisk Kontinental Parameter ATL KON Udbredelse Gunstig Ugunstig Bestand Gunstig N/A Levesteder Gunstig Gunstig Fremtidspersp. God Ukendt Samlet status Gunstig U2+ Rødlistestatus (2009) Sårbar - kriterium D: < 1000 kønsmodne

5 Odder levesteder Søer, vandløb, moseområder og beskyttede kyststrækninger Uforstyrrede steder og gode føderessource - især søer og moser for hunner med unger Yngle- og rastesteder = levesteder

6 Odder skala for syn på landskabet Home-range størrelse (Sverige, Irland, Skotland, England) Hanner: km Hunner: 5-21 km Spredningsafstande (Skotland, Holland) Naturligt: op til 68 km Translokeret: > 120 km Home range & bestandstæthed bestemt af fødetilgængelighed (hvis andre krav til levested ellers er opfyldt) Yngleområder høj fødestabilitet Erlinge 1968, Jenkins 1980, O Niel m.f. 2009, Jansman pers. medd.

7 Odder levesteder Beskyttelse og hensyn ifm. anlægsprojekter og rekreative aktiviteter Regulering af forstyrrelser tidspunkt over døgn og sæson Regulering af adgang kun stiforbindelser på én side af vandløb, vådområde og sø Bredde bræmmer langs vandløb, søer, mv. Sikring af skjulemuligheder (krat, rørskov, bræmmer med høj vegetation) regelmæssigt i langs å-, søbred og ådale Minimere dødelighed, fx faunapassager (se nyeste vejledning på )

8 Birkemus biologi og levevis Familieforhold: Gnaver / Hoppemus Størrelse Birkemusen vejer 5 16 g. Kroppen er op til 7,5 cm halen er ca. 1 ½ gange længere. Reproduktion Et kuld årligt med ca. 5 unger. Fødes juni august. Drægtig i dage. Dvale Birkemus går i egentlig vinterdvale fra oktober til maj. Plus evt. korte perioder sommeren over i kolde perioder Føde Insekter, edderkopper, snegle, orme, plantedele, frø og bær. Bestandstæthed individer pr. ha væsentligt mindre i DK?

9 Birkemus udbredelse og status Habitatdirektivet artikel 17 vurdering (2008) ATL KON Udbredelse Ukendt Ukendt Bestand Ukendt Ukendt Levesteder Ukendt Ukendt Fremtidspersp. Ukendt Ukendt Samlet status Ukendt Ukendt Atlantisk Kontinental Rødlistestatus (2009) Sårbar - kriterium B1: begrænset / faldende forekomstareal og habitatkvalitet Forekomst før eller efter Projekt Birkemus: Projekt Birkemus : Med belæg Uden belæg Fra Møller m.fl. 2011

10 Birkemus - levesteder Meget forskelligeartede habitattyper: Kobberå, Thy Enge, overdrev, heder, brakmarker, græsmarker, levende hegn, fugtig lysåben skov, dyrket mark Fællesnævner Foto: J.D. Møller en vis fugtighed tæt bundvegetation oftest græs og urter nærliggende tør overvintringslokalitet skrænter, diger anden udyrket jord Yngle- og rastesteder = levested Foto: J.D. Møller

11 Birkemus eksempler på levesteder Tråbakken, Nors Foto: J.D. Møller Foto: J.D. Møller Vejle Ådal, Vingsted Skov Skovdallund Grejs Ådal Foto: J.D. Møller Foto: J.D. Møller Ollerup Kær, Jelling

12 Birkemus eksempler på levesteder Kolding Ådal v. Ejstrup Foto: J.D. Møller Foto: J.D. Møller Guldager Plantage Svanemosen v. Kolding Foto: J.D. Møller Foto: J.D. Møller Ladegaard Vojens-Haderslev

13 Birkemus - kvalitetskriterier for levesteder Egenskab Målbar enhed Bemærkning Sommerlevesteder Overvintringslokalitet Gnaverbekæmpelse Areal og kvalitet af egnede sommerlevesteder Areal og kvalitet af egnede vinterlevesteder Forbrug af rodenticider eller dræbende fælder Fugtige områder med en tæt græs- og urtevegetation (fx enge og overdrev, brakmarker, heder, moser, vældområder og fugtige åbne løvskove) med tørre områder, som arten kan anvende som yngle- og rastested. Tørre, frostfri lokaliteter (fx overdrevsskrænter, jordvolde, diger og højereliggende hede- og skovområder) i forbindelse med sommerlevestederne og uden barrierer imellem. Der bør ikke foregå bekæmpelse af gnavere i nuværende eller potentielle levesteder. Nuværende og egnede levesteder Antal og areal af levesteder med forekomst eller andre egnede levesteder Tilstrækkeligt store arealer med egnede sommer- og vinterlevesteder for at opnå og opretholde levedygtige bestande.

14 Hasselmus biologi og levevis Familieforhold: Gnaver / Syvsover Størrelse Hasselmusen vejer g efterår før vinterdvale op til 40 g. Kroppen 6-8 cm halen lidt kortere. Reproduktion Oftest 1 kuld årligt med 3-5 unger født i juli. Sjældent et 2. kuld, der ofte har en meget lav overlevelse næste vinter. Drægtig i ca. 3 uger. Dvale Hasselmus går i egentlig vinterdvale november-april. Plus evt. korte perioder sommeren over i kolde perioder Føde Plantedele, blomster, bær, frø og invertebrater. Foto: B. Schultz Bestandstæthed 2-4 individer pr. ha (10 pr. ha i de mest optimale habitater) - i DK??

15 Hasselmus udbredelse og status DPA Positive NOVANA 2004 Negative NOVANA 2004 Observations Habitatdirektivet artikel 17 vurdering (2008) KON Udbredelse Ugunstig Bestand Ugunstig Levesteder Ugunstig Fremtidspersp. Samlet status Ugunstig Ugunstig Rødlistestatus (2009) Moderat truet - kriterium B1: begrænset udbredelse faldende forekomstareal og habitatkvalitet bestand fragmenteret og sikkert faldende

16 Hasselmus - levesteder Løv- og blandingsskov, krat og levende hegn: Ung løvtræskultur og selvforynget løvskov med kratkarakter Rand / åbne områder i nåle-/blandingskulturer Busk- og kratvegetation ved skovmoser, langs vandløb, lysninger Tætte og brede levende hegn og skovbryn med forskellige arter Højskov med underskov og horisontal grenstruktur Randområder i sammenhæng med egnede skove som skovbryn, levende hegn, frugtplantage Hjørner hvor der ikke er blevet ryddet op (forstligt set) Yngle- og rastesteder = levested fra Bright & Morris 1992

17 Kvalitetskriterier for hasselmuslevesteder Egenskab Målbar enhed Bemærkning Skovdækning Skovstruktur Areal med egnet løv- eller blandingsskov Artssammensætning og aldersklasser Det samlede skovareal med en hasselmus-egnet sammensætning af arts- og alder af træer, buske og urter og fysisk struktur af vegetationen skal være stabil eller stigende. Skovbryn Læhegn Bekæmpelse af gnavere Nuværende og egnede levesteder Længde, bredde og sammensætning af skovbryn Længde af sammenhængende læhegn med stor strukturel og artsmæssig variation ml. levesteder Forbrug af rodenticider eller dræbende fælder Areal af levested med forekomst eller andre egnede steder for arten Tætte og brede (gerne 25 m) skovbryn med optimal sammensætning og struktur af træer og buske. Indre og ydre skovbryn skal udgøre et sammenhængende netværk. Læhegn med en egnet struktur og bredde (>10m). Ubrudt kontakt i vegetationen i læhegn og mellem læhegn, småbiotoper og skov. Ved veje og lign. skal der være passagemuligheder. Ingen gnaverbekæmpelse med gift eller dræbende fælder ved fuglehold, vildtfoderpladser, bygninger, og lign. i nuværende eller potentielle levesteder. Der skal være tilstrækkeligt store skovarealer med egnede levesteder for at opretholde levedygtige bestande af hasselmus.

18 Hasselmus - sammenhængen i levesteder Sandsynlighed for forekomst i skove: 1. Skovdækning 2. Strukturel sammenhæng mellem skove (egnede læhegn) 3. < 5-10% skovdække forbedret sammenhæng meget lav effekt som habitatforbedring Forest cover Italien = N Europa? - Læhegn som levesteder når habitatkvaliteten er for lav i skov og plantager? Structural connectivity Mortelliti m.fl. 2010

19 Hasselmus - faunabro eller hasselmusbro Foto: Vejdirektoratet

20 AARHUS UNIVERSITET Hasselmus på faunabro i B-W 1992 Schwarzgauben B31neu - undersøgt i undersøgt igen i fra Georgii m.fl Home-ranges for 4 hasselmus over 3 nætter 2005 fra Georgii m.fl fra Georgii m.fl. 2007

21 Kvælstof vs. økologisk funktionalitet? Ingen undersøgelser af sammenhænge Odder Let eutrofiering næppe et problem så længe karpebestandene ikke forringes Foto: Ole B. Nielsen Birkemus Næppe korttidseffekt Øget tilgroningsrate / tættere dække Reduceret artsdiversitet af urtervegetation Lavere diversitet & stabilitet i fødegrundlag Foto: J.D. Møller Hasselmus Næppe korttidseffekt Langtidseffekt - som birkemus?

22 Forekomst vs. økologisk funktionalitet? MVP for pattedyr voksne individer Fra Jaeger m.fl. 2011

23 ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS Tak for opmærksomheden Foto: Ole B. Nielsen - og tak J.D. Møller og andre fotografer