ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS
|
|
|
- Jonathan Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ENVINA 15/11/2012 OMRÅDERS ØKOLOGISKE FUNKTIONALITET FOR Foto: O.B. Nielsen Foto: B. Schultz ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS MORTEN ELMEROS & JULIE DAHL MØLLER & HELLE VILHELMSEN
2 Indhold Biologi og levevis Udbredelse og status Levesteder Yngle- og rastesteder Økologisk funktionalitet Tid- og rum perspektiver Foto: Ole B. Nielsen Foto: J.D. Møller
3 Odder Biologi og levevis Familieforhold: Rovdyr / Mårdyr Størrelse 7 10 kg. Totallængde , hvoraf hale cm Reproduktion Langsom rate. Ca. 2/3 af voksne hunner yngler årligt. 2 unger pr. kuld. Yngletid året rundt, men de fleste kuld fødes i juliseptember. Unger typisk 12 mdr. hos hun før uafhængighed Føde Fisk, fisk, padder, krebsdyr, fugle og småpattedyr. Foto: Ole B. Nielsen Bestandstæthed Meget lav
4 Odder Udbredelse og status Habitatdirektivet artikel 17 vurdering (2008) Atlantisk Kontinental Parameter ATL KON Udbredelse Gunstig Ugunstig Bestand Gunstig N/A Levesteder Gunstig Gunstig Fremtidspersp. God Ukendt Samlet status Gunstig U2+ Rødlistestatus (2009) Sårbar - kriterium D: < 1000 kønsmodne
5 Odder levesteder Søer, vandløb, moseområder og beskyttede kyststrækninger Uforstyrrede steder og gode føderessource - især søer og moser for hunner med unger Yngle- og rastesteder = levesteder
6 Odder skala for syn på landskabet Home-range størrelse (Sverige, Irland, Skotland, England) Hanner: km Hunner: 5-21 km Spredningsafstande (Skotland, Holland) Naturligt: op til 68 km Translokeret: > 120 km Home range & bestandstæthed bestemt af fødetilgængelighed (hvis andre krav til levested ellers er opfyldt) Yngleområder høj fødestabilitet Erlinge 1968, Jenkins 1980, O Niel m.f. 2009, Jansman pers. medd.
7 Odder levesteder Beskyttelse og hensyn ifm. anlægsprojekter og rekreative aktiviteter Regulering af forstyrrelser tidspunkt over døgn og sæson Regulering af adgang kun stiforbindelser på én side af vandløb, vådområde og sø Bredde bræmmer langs vandløb, søer, mv. Sikring af skjulemuligheder (krat, rørskov, bræmmer med høj vegetation) regelmæssigt i langs å-, søbred og ådale Minimere dødelighed, fx faunapassager (se nyeste vejledning på )
8 Birkemus biologi og levevis Familieforhold: Gnaver / Hoppemus Størrelse Birkemusen vejer 5 16 g. Kroppen er op til 7,5 cm halen er ca. 1 ½ gange længere. Reproduktion Et kuld årligt med ca. 5 unger. Fødes juni august. Drægtig i dage. Dvale Birkemus går i egentlig vinterdvale fra oktober til maj. Plus evt. korte perioder sommeren over i kolde perioder Føde Insekter, edderkopper, snegle, orme, plantedele, frø og bær. Bestandstæthed individer pr. ha væsentligt mindre i DK?
9 Birkemus udbredelse og status Habitatdirektivet artikel 17 vurdering (2008) ATL KON Udbredelse Ukendt Ukendt Bestand Ukendt Ukendt Levesteder Ukendt Ukendt Fremtidspersp. Ukendt Ukendt Samlet status Ukendt Ukendt Atlantisk Kontinental Rødlistestatus (2009) Sårbar - kriterium B1: begrænset / faldende forekomstareal og habitatkvalitet Forekomst før eller efter Projekt Birkemus: Projekt Birkemus : Med belæg Uden belæg Fra Møller m.fl. 2011
10 Birkemus - levesteder Meget forskelligeartede habitattyper: Kobberå, Thy Enge, overdrev, heder, brakmarker, græsmarker, levende hegn, fugtig lysåben skov, dyrket mark Fællesnævner Foto: J.D. Møller en vis fugtighed tæt bundvegetation oftest græs og urter nærliggende tør overvintringslokalitet skrænter, diger anden udyrket jord Yngle- og rastesteder = levested Foto: J.D. Møller
11 Birkemus eksempler på levesteder Tråbakken, Nors Foto: J.D. Møller Foto: J.D. Møller Vejle Ådal, Vingsted Skov Skovdallund Grejs Ådal Foto: J.D. Møller Foto: J.D. Møller Ollerup Kær, Jelling
12 Birkemus eksempler på levesteder Kolding Ådal v. Ejstrup Foto: J.D. Møller Foto: J.D. Møller Guldager Plantage Svanemosen v. Kolding Foto: J.D. Møller Foto: J.D. Møller Ladegaard Vojens-Haderslev
13 Birkemus - kvalitetskriterier for levesteder Egenskab Målbar enhed Bemærkning Sommerlevesteder Overvintringslokalitet Gnaverbekæmpelse Areal og kvalitet af egnede sommerlevesteder Areal og kvalitet af egnede vinterlevesteder Forbrug af rodenticider eller dræbende fælder Fugtige områder med en tæt græs- og urtevegetation (fx enge og overdrev, brakmarker, heder, moser, vældområder og fugtige åbne løvskove) med tørre områder, som arten kan anvende som yngle- og rastested. Tørre, frostfri lokaliteter (fx overdrevsskrænter, jordvolde, diger og højereliggende hede- og skovområder) i forbindelse med sommerlevestederne og uden barrierer imellem. Der bør ikke foregå bekæmpelse af gnavere i nuværende eller potentielle levesteder. Nuværende og egnede levesteder Antal og areal af levesteder med forekomst eller andre egnede levesteder Tilstrækkeligt store arealer med egnede sommer- og vinterlevesteder for at opnå og opretholde levedygtige bestande.
14 Hasselmus biologi og levevis Familieforhold: Gnaver / Syvsover Størrelse Hasselmusen vejer g efterår før vinterdvale op til 40 g. Kroppen 6-8 cm halen lidt kortere. Reproduktion Oftest 1 kuld årligt med 3-5 unger født i juli. Sjældent et 2. kuld, der ofte har en meget lav overlevelse næste vinter. Drægtig i ca. 3 uger. Dvale Hasselmus går i egentlig vinterdvale november-april. Plus evt. korte perioder sommeren over i kolde perioder Føde Plantedele, blomster, bær, frø og invertebrater. Foto: B. Schultz Bestandstæthed 2-4 individer pr. ha (10 pr. ha i de mest optimale habitater) - i DK??
15 Hasselmus udbredelse og status DPA Positive NOVANA 2004 Negative NOVANA 2004 Observations Habitatdirektivet artikel 17 vurdering (2008) KON Udbredelse Ugunstig Bestand Ugunstig Levesteder Ugunstig Fremtidspersp. Samlet status Ugunstig Ugunstig Rødlistestatus (2009) Moderat truet - kriterium B1: begrænset udbredelse faldende forekomstareal og habitatkvalitet bestand fragmenteret og sikkert faldende
16 Hasselmus - levesteder Løv- og blandingsskov, krat og levende hegn: Ung løvtræskultur og selvforynget løvskov med kratkarakter Rand / åbne områder i nåle-/blandingskulturer Busk- og kratvegetation ved skovmoser, langs vandløb, lysninger Tætte og brede levende hegn og skovbryn med forskellige arter Højskov med underskov og horisontal grenstruktur Randområder i sammenhæng med egnede skove som skovbryn, levende hegn, frugtplantage Hjørner hvor der ikke er blevet ryddet op (forstligt set) Yngle- og rastesteder = levested fra Bright & Morris 1992
17 Kvalitetskriterier for hasselmuslevesteder Egenskab Målbar enhed Bemærkning Skovdækning Skovstruktur Areal med egnet løv- eller blandingsskov Artssammensætning og aldersklasser Det samlede skovareal med en hasselmus-egnet sammensætning af arts- og alder af træer, buske og urter og fysisk struktur af vegetationen skal være stabil eller stigende. Skovbryn Læhegn Bekæmpelse af gnavere Nuværende og egnede levesteder Længde, bredde og sammensætning af skovbryn Længde af sammenhængende læhegn med stor strukturel og artsmæssig variation ml. levesteder Forbrug af rodenticider eller dræbende fælder Areal af levested med forekomst eller andre egnede steder for arten Tætte og brede (gerne 25 m) skovbryn med optimal sammensætning og struktur af træer og buske. Indre og ydre skovbryn skal udgøre et sammenhængende netværk. Læhegn med en egnet struktur og bredde (>10m). Ubrudt kontakt i vegetationen i læhegn og mellem læhegn, småbiotoper og skov. Ved veje og lign. skal der være passagemuligheder. Ingen gnaverbekæmpelse med gift eller dræbende fælder ved fuglehold, vildtfoderpladser, bygninger, og lign. i nuværende eller potentielle levesteder. Der skal være tilstrækkeligt store skovarealer med egnede levesteder for at opretholde levedygtige bestande af hasselmus.
18 Hasselmus - sammenhængen i levesteder Sandsynlighed for forekomst i skove: 1. Skovdækning 2. Strukturel sammenhæng mellem skove (egnede læhegn) 3. < 5-10% skovdække forbedret sammenhæng meget lav effekt som habitatforbedring Forest cover Italien = N Europa? - Læhegn som levesteder når habitatkvaliteten er for lav i skov og plantager? Structural connectivity Mortelliti m.fl. 2010
19 Hasselmus - faunabro eller hasselmusbro Foto: Vejdirektoratet
20 AARHUS UNIVERSITET Hasselmus på faunabro i B-W 1992 Schwarzgauben B31neu - undersøgt i undersøgt igen i fra Georgii m.fl Home-ranges for 4 hasselmus over 3 nætter 2005 fra Georgii m.fl fra Georgii m.fl. 2007
21 Kvælstof vs. økologisk funktionalitet? Ingen undersøgelser af sammenhænge Odder Let eutrofiering næppe et problem så længe karpebestandene ikke forringes Foto: Ole B. Nielsen Birkemus Næppe korttidseffekt Øget tilgroningsrate / tættere dække Reduceret artsdiversitet af urtervegetation Lavere diversitet & stabilitet i fødegrundlag Foto: J.D. Møller Hasselmus Næppe korttidseffekt Langtidseffekt - som birkemus?
22 Forekomst vs. økologisk funktionalitet? MVP for pattedyr voksne individer Fra Jaeger m.fl. 2011
23 ODDER, BIRKEMUS & HASSELMUS Tak for opmærksomheden Foto: Ole B. Nielsen - og tak J.D. Møller og andre fotografer
BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg
BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?
Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK
BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet
Store lineære infrastrukturanlæg
AARHUS AARHUS UNIVERSITET INSTITUT INSTITUT FOR FOR BIOSCIENCE BIOSCIENCE 31. Januar 2012 Store lineære infrastrukturanlæg barrierer for de fleste MORTEN ELMEROS AARHUS UNIVERSITET Effekter af vejanlæg
NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?
12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!
Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet
Hasselmus 2017 statusrapport.
Hasselmus 2017 statusrapport. Undersøgelse af forekomst af Hasselmus i Horsebøg Skov, Nyrup Skov, Parnasvej 47, langs Rødengvej og 2 småskove ved Topshøj Skov samt bemærkninger om Hasselmusens udbredelse
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Bjarne Søgaard¹ og Julie Dahl Møller² ¹ Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,
Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere
Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild
Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning
Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune
Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets
VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Biologi. Biologi og terræn
Biologi Fasan (phasianus Colchicus) Fasanen, der oprindeligt stammer fra asien, har været udsat i Danmark siden 1870 erne. I dag er den udbredt over hele landet, men de største tætheder finder man i Østjylland
Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
God praksis for skovarealer med flagermus
God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen
OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU
18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Naturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
N15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados
N15-2 Hvordan beskyttes arterne i praksis? Medindehaver af Amphi Consult, Lars Christian Adrados Min baggrund: Medgrundlægger af Amphi Consult i 1992; Formidlingserfaring rådgiver på en TV serie om padder
Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog
AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?
Pleje af tørre naturtyper
Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis
Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn
Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift
Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?
Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura
Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)
Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)
Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den
Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl
Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig
Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen
Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside : http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_
Beskyttelse af bækken
Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt
Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen
Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Forhøring 14. januar - 11 marts 2010 Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside: http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina
Titel: Overvågning af birkemus Sicista betulina Dokumenttype: Teknisk anvisning til ekstensiv overvågning Forfattere: Morten Elmeros¹, Julie Dahl Møller², Bjarne Søgaard¹ & Ole Roland Therkildsen¹ ¹ Institut
Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal
LEKTION 3D TÆL NATUREN DET SKAL I BRUGE Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal Lommeregner LÆRINGSMÅL 1. I kan bruge procent (Tal) 2. I kan lave diagrammer ud fra tabeller (Statistik)
Området er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille
Plejeplan for markfirben ved Solbjerggaard Ørredfiskeri, Strølille Markfirben-han, Solbjerggaard Ørredfiskeri, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af
Duer og hønsefugle Agerhøne
Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100
Natur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Agerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker
Indsats for. særligt beskyttede padder 10 TRAFIK & VEJE 2009 JUNI/JULI
MOTORVEJSÅBNING: ODENSE-SVENDBORG Indsats for særligt beskyttede padder Motorveje medfører generelt konflikter mellem den tætte trafik og dyrearters vandring og behov for beskyttede levesteder. I 2004
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE
BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Jespersvej Markfirben-han, 2014. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
Flagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Agerhønen er en almindelig
Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Klasse: Fugle Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord
Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen
7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Landzonetilladelse til opførelse af madpakkehus på Brødsgårdsvej 52, 6000 Kolding
ansøger 20. marts 2019 - Sagsnr. 19/3450 - Løbenr. 37275/19 Landzonetilladelse til opførelse af madpakkehus på Brødsgårdsvej 52, 6000 Kolding Kolding Kommune har den 23. januar 2019 modtaget din ansøgning
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Grundvand og terrestriske økosystemer
Grundvand og terrestriske økosystemer Rasmus Ejrnæs & Bettina Nygaard D A N M A R K S M i L J Ø U N D E R S Ø G E L S E R A A R H U S U N I V E R S I T E T Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Kildevæld
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur
Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience
Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Miljøvurdering. Sammenfattende redegørelse. Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter. Hammershus
Sammenfattende redegørelse Lokalplan nr. 071 og Kommuneplantillæg nr. 012 for et besøgscenter ved Hammershus Den sammenfattende redegørelse er udarbejdet af Arkitema Architects for Bornholms Regionskommune
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Vurderet Ugunstig Genopretning af gunstig status Spærringer i vandløb Genskabelse af naturlig dynamik
De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Sagsnummer: GEO Dokumentnummer: Sagsbehandler: Bo Christian Sørensen. Direkte telefonnummer:
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Anne Marie From Koop Vrangbækvej 55 9900 Frederikshavn Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 17. december
TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal
TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning
AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE
AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler
Fugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Hvordan passer vi på naturen i Vejle.
Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Gør stor natur større Den 15. november 2018 Bo Levesen Vejle Kommune Fakta om natur i Vejle Kommune. Natura2000: 5800 ha Fredede områder: 4500 ha Beskyttet natur:
Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.
Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand
0 Indhold. Titel: Levestedsvurdering for sortspætte. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Levestedsvurdering for sortspætte Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Kevin Kuhlmann Clausen, Aarhus Universitet, Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: Version:
Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
A128 Overvågning af trane som ynglefugl Versionsnummer: 2
Titel: Overvågning af trane Grus grus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A128 2 Gyldig fra: 15.03.2017
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Dispensation til etablering af udsigtstårn. Ejendommen matr.nr. 1h Gurrevang, Tikøb, Gurrevej 502. Kære Ole Andersen
Naturstyrelsen Nordsjælland Att.: Jens Ole Andersen joa@nst.dk Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsnr. 16/14856 Sagsbeh. Andreas Jarløv
DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Danske Miljøadvokater 18. maj 2017
Side 1 Danske Miljøadvokater 18. maj 2017 Lovpligtig erstatning v/advokat Britta Moll Bown Side 2 Lovpligtig erstatning Naturbeskyttelseslovens kap. 2a mfl. Erstatning efter vandløbsloven Erstatning for
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej
Plejeplan for markfirben ved Isterødvej/Kildevej Markfirben-han, 2013. Foto: Peer Ravn Naturteamet, By og Miljø Hillerød Kommune, 2014 Plejeplan udformet af Amphi-Consult v. Peer Ravn Formål: Formålet
68. Munkebjerg Strandskov
68. Munkebjerg Strandskov 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området Munkebjerg Strandskov er udpeget som et habitatområde (nr. 68) med et samlet areal på 307 ha (se tabel 1.1). Nr. Navn Areal (ha)
Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?
Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Anders P. Tøttrup @anderstottrup Naturmødet 2017 Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University
NY BILD. PEBERHOLM og vandet omkring
NY BILD PEBERHOLM og vandet omkring Peberholm, kort tid efter broens åbning. Foto: Søren Madsen Peberholm år 2014. Peberholm Den kunstige ø Peberholm mellem Danmark og Sverige forbinder motorvejen og tunnelen
Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer)
Eksempler på en præsentationer ved borgermøder Eksempel på præsentation (borgermøde) Udvikling i præsentationer (animationer) Tendenser (miljø) Eksempler på en præsentationer ved borgermøder VVM-redegørelsens
Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A103 Version: 2
Beskyttet natur i Danmark
Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt
Naturråd Lolland Falster. 8. marts 2018
Naturråd Lolland Falster 8. marts 2018 Dagsorden Velkomst Godkendelse af dagsorden Bemærkninger til referat fra første møde Forslag til korttemaer på webgisen Præsentation af temaerne: Eksisterende og
Økologiske forbindelser
Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen
Forsvaret. naturforvalter -
Forsvaret som naturforvalter - Feltarbejde mellem nedslag af lysraketter og bombekratere lørdag den 5. marts 2016 v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Bioscience Kalø Oversigt over forsvarets arealer
Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv
Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv 1 v. Louise Imer Nabe-Nielsen Medlemslandenes N2000 dækning - terrestrisk 2 Medlemslandenes N2000 dækning - terrestrisk 3 Biogeografiske regioner
Kommuneplantillæg nr. 7
Kommuneplantillæg nr. 7 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 5 Kommuneplanramme 08.B54 - Boligområde 6 2 Redegørelse Baggrund Planområdet er den nordligste del af rammeområderne i Skørping. Det indsendte
NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Naturovervågning hvorfor og hvordan? 2. Marts 2013 NOVANA Overvågning af arter & Naturtyper & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Aarhus Universitet Naturovervågning
Dispensation til rydning af vedplanter på hede på matr. 692 og 739 Brøns ejerlav, Brøns
Miljø og Natur Niels Lund Frifeltvej 42 6780 Skærbæk Direkte tlf.: +4574929295 Mail: cb1@toender.dk Sags id.: 01.05.08-P25-49-18 Ks: LSJ 20. februar 2019 Dispensation til rydning af vedplanter på hede
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune
Danmarks Miljøportal Brugerseminar Aalborg 28. oktober 2014 v/ Eva Christensen, Favrskov kommune 2 Miljøportalens organisationsdiagram Bestyrelsen Udvikling Styregruppe til udviklingsprojekter Styregruppe