Side 1 af 5 Notat Til Fra Natur- og Landbrugskommissionen Landbrug & Fødevarer Dato 7. august 2012 Frivillig hjemmeopgave Først og fremmest må det påpeges, at tankerne om en vision der rækker ud mod 2050 er meget langsigtet. Ikke mindst hvis der ikke på det korte sigt tages hånd om en række meget konkrete problemstillinger i dansk landbrug. Herunder i særlig grad på områder som rammevilkår og konkurrenceevne. 1. Beskrivelse af langsigtet vision eller målsætning for dansk landbrug og natur frem mod 2050 (gerne en kort og præcis beskrivelse formuleret i én eller to sætninger). Danmark skal have et mangfoldigt, bæredygtigt, intensivt landbrugserhverv med en ressourceeffektiv og miljøvenlig fødevareproduktion, der med højt udbytte og kvalitet bidrager til den globale fødevareproduktion og -sikkerhed, skaber vækst og arbejdspladser i Danmark, understøtter et godt miljø, en rig natur og et biobaseret Danmark uafhængigt af fossile brændsler. Danmark skal fortsat være førende inden for markedsdrevet økologisk produktion i EU. 2. Begrundelse for den langsigtede målsætning (vision) for dansk landbrug Dansk landbrug skal fortsat yde et væsentligt bidrag til den danske samfundsøkonomi og den globale fødevareproduktion og -sikkerhed. Det skal bl.a. ske gennem en øget fødevareeksport, hvor vi producerer varer i den kvalitet som vores kunder rundt om i verden efterspørger og hvor vi til stadighed bestræber os på at få mest muligt for de varer vi producerer. En optimal udnyttelse af bioressourcerne, herunder en øget produktion af bioenergi er afgørende for, at Danmark kan nå sin vision om at være uafhængigt af fossile brændsler i 2050. Hele den bioteknologiske diskussion må anses for at være afsluttet i 2050, og det er derfor afgørende for udviklingen i dansk landbrug og dansk økonomi, at vi hurtigst muligt får en førerposition på dette område.
Side 2 af 5 3. Begrundelse for den langsigtede målsætning (vision) for natur og miljø samt landbrugets bidrag til klimaindsatsen. Det danske samfund står overfor en kæmpe udfordring med at skabe økonomisk vækst, der kan sikre velfærdsstatens overlevelse på langt sigt. Samtidig forudsætter en voksende knaphed på ressourcer en mere effektiv udnyttelse, hvor der tænkes i helheder og synergieffekter, så både husdyr- og planteproduktion, miljø, natur og klima tænkes sammen. Natur: Trods en begyndende fremgang er naturen og biodiversiteten fortsat under pres, ifølge danske og udenlandske forskere. Danmark er forpligtet til at levere resultater på dette område, og det danske folketing har besluttet, at der skal gøres en indsats. Miljø: Trods en betydelig reduktion i landbrugets påvirkning af omgivelserne, er der stadig behov for at få klarlagt hvor og hvordan, der yderligere kan sættes ind. Alle betydende faktorer skal klarlægges, så indsatsen kan målrettes de specifikke behov i f.eks. vandmiljøet, samtidig med der sættes ind med de mest omkostningseffektive virkemidler. Klima: Landbruget har allerede leveret store resultater i form af en mindre udledning af drivhusgasser, og denne linje skal fortsættes med målrettede tiltag, fx ændret anvendelse af de mest humusholdige jorde. Der er et stort potentiale for yderligere udnyttelse af bioenergi og biomasse, som kan udgøre et væsentligt bidrag til en dansk energiforsyning, fri for fossile brændsler og materialer baseret på olie. 4. Hvilke målsætninger bør vi evt. have på mellemlang sigt (2020)? Det er afgørende at de grundlæggende rammevilkår er forbedrede og forudsigelige, så der ikke lægges unødige hindringer i vejen for landbrugets udvidelse af produktionen. Grundlæggende skal fødevareklyngen og dens konkurrenceevne styrkes, så det store potentiale, der drives af den globale efterspørgsel efter både animalske og vegetabilske fødevarer, kan indfries. Indfrielsen af vækstpotentialet er helt afhængigt af, at konkurrenceevnen styrkes og at erhverv og videninstitutioner er på forkant med den nyeste viden, og at viden hurtigt og effektivt bliver formidlet til erhverv og myndigheder. Landbrug: I 2020 er eksporten af landbrugs- og fødevarer øget med minimum 50 %. Der kan drives landbrug langt mere optimalt og intensivt på de robuste jorde end tilfældet er i dag. Meget følsomme områder drives mere ekstensivt med størst mulig miljøeffekt og naturhensyn. Satsningen på at Danmark skal være et modelland for den biobaserede økonomi, afspejles i forskningssatsning inden for planteforædling, husdyravl, dyrkningssystemer, nye fodrings- og miljøteknologier med fokus på henholdsvis reduktion og recirkulation af næringsstoffer, bioraffinering og biomaterialer. Natur: Målrettet pleje af eksisterende plejekrævende natur. Naturpleje er blevet et reelt forretningsområde. Der er lavet en række tiltag primært i randen af dyrkningsfladen, som har fremmet naturen og stoppet tilbagegangen i biodiversitet.
Side 3 af 5 Miljø: Øget anvendelse af teknologi har bidraget til et fortsat fald i landbrugets påvirkning af omgivelserne, samtidig med at restriktioner på de robuste jorde generelt er reduceret markant. Miljøindsatsen er målrettet og inddrager alle betydende faktorer inden for husdyr- og planteproduktion. Miljøtiltag skal primært ske ude i vandmiljøet og i randen af dyrkningsfladen. Klima: Det organiske affald fra byerne bliver udnyttet i husdyrgødningsbaserede biogasanlæg (fremfor forbrænding), de mest humusholdige jorder har fået ændret anvendelse, udvikling af ny viden om optimale fodringsteknikker er taget i brug på de enkelte bedrifter. Den danske fødevareproduktion er fortsat cementeret i førerfeltet, som den mest klimavenlige i verden. I denne forbindelse bør EU's biostrategi og behovet for en national biostrategi have en central placering. Økologi: Vi skal fastholde målet om at 15 pct. af landbrugsarealet skal være økologisk i 2020 og arbejde målrettet på at styrke vores relative konkurrenceevne for at skabe vækst i produktionen af danske økologiske råvarer og færdigvarer. 5. Strategier til at forfølge den langsigtede målsætning (visionen)? Hvilke veje skal vi gå for at forfølge mål/vision f.eks. i forhold eksport og vækst, regulering, uddannelse/kompetenceudvikling osv. Det er helt oplagt, at konkurrencedygtige omkostninger - skatter og afgifter er afgørende for at dansk landbrug kan indfri målene. Herudover må betydningen af en aktiv eksportfremmeindsats fra statens side med stærk tilstedeværelse på vækstmarkeder af betydning for danske styrkepositioner som f.eks. fødevarer fremhæves. Eksport og vækst: De danske befolkningsprognoser forudsiger en fortsat flytning fra land til by med deraf følgende store udfordringer for landområderne. Her vil landbrugserhvervet fortsat være af væsentlig betydning for beskæftigelse, vækst og livsmuligheder. I 2050 vil verden være præget af en markant befolkningstilvækst med stærk fokusering på at sikre tilstrækkelig fødevareforsyning og ressourceoptimering, da basale ressourcer som vand, jord og energi vil være knappe og dyre. Det vil kræve en kraftig teknologiudvikling at blive i stand til at håndtere ovenstående udfordringer om bæredygtig produktion med respekt for omgivelser og ressourcer, herunder et biobaseret samfund uden brug af fossile brændstoffer. Det danske landbrugs- og fødevareerhverv vil de kommende år gradvist komme til at spille en endnu større rolle i forhold til at sikre tilstrækkelige fødevarer på et ressourceeffektivt og bæredygtigt grundlag. Handel over grænser vil generelt øges med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse. Omvendt vil der være stigende barrierer i lande, som søger at opbygge egen produktion og forsyningssikkerhed. Markedsvæksten vil primært ske i lande med befolkningstilvækst
Side 4 af 5 og økonomisk udvikling. På den korte bane er det fortsat primært Asien, men lande med store naturressourcer, fx i Afrika, vil være fremtidige vækstlande. Klimaforandringer vil ændre produktionsmønstre og stille lande med de rigtige nedbørsmængder bedre medens andre lande risikerer ikke at kunne brødføde deres egen befolkning. Der vil være en stærk konkurrence for at sikre sig de bedste markedsrelationer og det bedste produktionsgrundlag. Markederne vil fortsat være meget segmenterede, og strække sig fra de meget købedygtige grupper til andre grupper, hvor det er behovet for basale fødevarer, der spiller den væsentligste rolle. I lande med høje produktionsomkostninger, som fx Danmark, vil der fortsat være fokus på at identificere og servicere de købedygtige segmenter på en fleksibel måde med skræddersyede løsninger. Forskning, innovation og teknologisk udvikling vil være afgørende for den fremtidige fødevareproduktion. Markederne vil efterspørge friske, sikre, kvalitetsbetonede og innovative produkter, hvor oprindelse og produktionsmetode kan dokumenteres. Samtidig vil de købedygtige segmenter efterspørge kvalitetsprodukter, som på en positiv måde kan differentieres fra andre. Den sammenhængende værdikæde i den danske landbrugs- og fødevareproduktion er, og vil fortsat være, en betydningsfuld styrkeposition i konkurrencen om adgang og salg til fremtidens vækstmarkeder. Regulering: Grundlæggende ønskes et skifte i reguleringsregimet, så vi bevæger os væk fra inputregulering og hen mod outputregulering. Dette kan sikre, at erhvervet også i fremtiden kan give betydelige bidrag til vækst, beskæftigelse og eksport, men det stiller krav til at lovgivningen følger med den teknologiske udvikling. Der ønskes en regulering, der tager udgangspunkt i fastlagte målsætninger med mulighed for fleksible lokale løsninger. Detailstyring bør minimeres. Støtteordninger målrettes de specifikke behov og målsætninger på natur, miljø og klimaområdet, og uhensigtsmæssige kontrolkrav elimineres, så ordningerne udelukkende evalueres i relation til deres formål. Der er behov for stor parathed i myndighedssystemet til løbende at justere lovgrundlag som fremmer implementering af nye miljøeffektive teknologier. Sigtet skal være at der kan ske en løbende justering af rammevilkårene så konkurrenceevnen kan fastholdes uden at det sker på bekostning af natur og miljø. Areal Set i det lange perspektiv fra 2020 til 2050 vil udviklingen i miljøskånsomme dyrkningsmetoder intensiveres, bl.a. gennem teknologisk udvikling. Øget fokus på miljøskånsomme dyrkningsmetoder frem mod 2050 kan dog også, i langt højere grad, forene de konventionelle og de nuværende økologiske produktionsformer, således at forskelle tilnærmelsesvis ophæves i praksis. Uddannelse/kompetenceudvikling:
Side 5 af 5 En integreret del af strategien være at satse på viden. Danmark skal være et videnlaboratorium for nye løsninger inden for jordbrugs- og fødevareområdet. Erhvervet vil i de kommende år stå over for store udfordringer med hensyn til rekruttering af videnmedarbejdere til landbrugsrådgivningen og virksomhederne. Uddannelse skal i langt højere grad tilpasses efterspørgslen i den private sektor og sammentænkes med erhvervet, så hele værdikæden tænkes ind også i uddannelserne. Der skal skabes en langt højere grad af mobilitet mellem universiteterne nationalt og internationalt. I dag er den manglende mobilitet en udfordring. Ph.d.-uddannelserne skal styrkes og der skal uddannes flere, herunder navnlig Erhvervs-ph.d. Samtidig er de meget store reduktioner i det forskningsbaserede myndighedsberedskab til skade for en videnbaseret udvikling af erhvervet, og der er derfor behov for, at denne udvikling vendes. 6. Andre ideer eller kommentarer med relevans for hjemmeopgaven De fødevareproducerende virksomheder og følgeindustrien er dybt afhængige af fortsat forskning og udvikling inden for fødevarekvalitet, og fødevaresikkerhed herunder fødevaremikrobiologi, som både påvirker kvalitet og sikkerhed. Samtidig er der brug for fokus på udvikling af procesteknologi i fremtidens fødevareproduktionskæder, udvikling af analytisk teknologi til optimering af produkternes kvalitet samt optimal udnyttelse af ressourcer som energi og vand igennem produktionskæderne. Også forskning inden for kunde- og forbrugerpræferencer i forhold til introduktion af ny teknologi og nye fødevarer er nødvendig. Tilsvarende er der inden for det primære jordbrug behov for forskning i videreudvikling og effektivisering af produktionssystemer med vægt på dyrevelfærd, konkurrenceevne, ressourceeffektivitet og økologi samt anvendelse af nye teknologier. Som centrale elementer er optimeret produktion og flersidig udnyttelse af de biomasseressourcer, der kan produceres fra jordbruget 2050 er langt ude i fremtiden. Der kan ske samfundsmæssige ændringer, der fundamentalt ændre de fremtidige behov, ressource- og teknologiske muligheder. Det gælder både for natur, landbrug og forarbejdning mv. Sandsynligheden for at det sker, er meget høj. Det viser de historieske erfaringer. At forudsige 2050 svarer til, at vi i starten af 1970 erne skulle have forudsagt dagens naturtilstand, produktions-, efterspørgsels-, forbrugs- og behovsmønstre.