Indsatser i Borgmesterpagten Samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og Roskilde Universitet

Indsatser i Borgmesterpagten Samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og Roskilde Universitet Forslag til projekt- og indsatsmuligheder Første fase (November 2016 Januar 2017) Oktober 2016 Dok. 1

Forslag til projekt- og indsatsmuligheder Første fase November 2016 januar 2017 1. Baggrund Som bekendt har Roskilde Kommune forudsat, at der frem til 2020 skal ske en reduktion af drivhusgasudledningen med 35%, som i runde tal vil svare til en reduktion på 160.000 tons fra 2008 til 2020 i Roskilde Kommune som geografisk område. Udviklingen er godt på vej som følge af nationale, egionale og lokale beslutninger. Dette blev forelagt byrådet i en Rambøllrapport fra sommeren 2014, men der er fortsat en udfordring i forhold til at nå målet på 35%. Som følge heraf er der etableret et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og Roskilde Universitet. Projektet forventes opstartet den 1. november 2016. Formålet med samarbejdsprojektet er at fremkomme med forslag til projekter og forslag til aktiviteter, der kan bidrage til den nævnte reduktion i udledningen af drivhusgasser. Aktiviteterne i samarbejdsprojektet er organiseret i fem faser eller fem trin (se bilag 2). Formålet med dette papir er at fremkomme med forslag til aktiviteterne i den første fase, som løber over månederne november, december og januar. 2. Aktiviteter i første periode Der er planlagt følgende aktiviteter i den første periode (fra november 2016 til januar 2017): (1) Oversigt: Reduktion af drivhusgasudledningen besluttede aktiviteter eller reduktioner som en følge af udefra kommende udviklinger a) Aktuelle og allerede besluttede aktiviteter b) Effekter fra omstillinger, som kommer kommunen til gode, men som er et led i en fælleskommunal indsats (fjernvarme f.eks.), et led i en national politik (f.eks. udbygning med havvindmøller), eller som kommer helt udefra som følge af teknologiudviklingen eller lignende. Hoveformålet er at vurdere, hvor stor en del af drivhusreduktionen, som kommunen skal iværksætte yderligere for at leve op til målsætningen på en reduktion på 35%, hvor meget der kommer udefra, og hvor meget man kan fremme effekten af det, der kommer udfra. (2) El-produktion på biomasse organisk husholdningsaffald anvedt på biogasanlæg a) Opgørelse: mængde og kvalitet af det organiske husholdningsaffald b) Forskellige løsninger c) Feasibility analyse af forskellige mulige løsninger, herunder økonomi og energibidrag for de forskellige løsninger d) Reduktion af drivhusgasudledningen fra forskellige løsningsmuligheder De to aktiviteter skal belyses nærmere med en synopsis eller en detaljeret oversigt over de undersøgte emner og valgte fremgangsmåde med henblik på korrektion eller udvikling af tilgangen.

Arbejdsplan for første fase/trin, side 2 2.1. Oversigt: Reduktion af drivhusgasudledningen besluttede aktiviteter eller reduktioner som en følge af udviklingen. Første del: Aktuelle og allerede besluttede aktiviteter Udgangspunktet er aktiviteter, som er igangsat som følge af kommunens klimapolitik, klimaplan, Grøn Plus Partnerskab og kommunens strategiske energiplan. I opgørelsen tages der udgangspunkt i opdelingen af indsatserne i»strategisk Energiplan«for Roskilde, nemlig følgende opdeling: Varmeproduktion Energiproduktion Energieffektivitet, herunder Grøn Puls og energirenovering af egne bygninger Energiselskaber Planen indeholder en række aktiviteter frem til og med 2018. Der beregnes en forventet reduktion af udledningen af drivhusgasser fra de planlagte aktiviteter. Beregningerne foretages på to måder: - der hvor, der er angivet en forventet reduktion, anvendes disse tal. - hvor der ikke indtil videre er angivet en forventet reduktion, beregnes det som et foreløbigt overslag. Nogle af disse overslag vil blive uddybet i de feasibility analyser, der gennemføres i de senere faser af dette projekt. Anden del: Reduktion af drivhusgasser, som kommer udefra Der må forventes en reduktion af drivhusgasudledningen fra forsyningsanlæg og aktiviteter, der reguleres udefra. Nogle af områderne har Kommunen indflydelse på som medejer (fjernvarmeforsyning og affaldsområdet). For andre områder kan kommune tilskynde til udvikling (energisparekrav og kvotetildeling), men kan også spille en aktiv rolle (elforsyningen). For helt andre områder må man afvente udvikling (f.eks. transportområdet). Det kræver en række antagelser at kunne beregne de udfra kommende reduktioner af drivhusgasudledningen. Der vil blive anvendt følgende beregningsmetoder: (a) Fjernvarmeforsyningen. Udledningen af drivhusgasser i fjernvarmeforsyningen kommer dels fra egne anlæg (Fors Roskilde Varme A/S, Svogerslev Fjernvarmecentral A.m.b.a.) og dels fra transmissionsselskabet VEKS. Reduktionen i drivhusgasudledningen i VEKS-varmen hænger sammen med udskiftningen af varmekilderne, hvor tre værker spiller en rolle i det samlede forsyningsmønster frem til 2020, nemlig ombygning til biobrændsler på kraftværket i Avedøre (Dong) og Amagerværket (Hofor) samt transmisisonsledningen fra Køge Kraftvarmeværk. De tre projekter er gennemført/gennemføres i perioden 2015-2018. Der beregnes en forventet drivhusgasreduktion i fjernvarmen, leveret af VEKS, frem til 2020. (b) Elforsyningen. Energinet.dk beregner årligt en samlet drivhusudledning fra elforbruget i Danmark. Den årlige drivhus-faktor anvendes til opgørelsen af drivhusudledningen fra el-forbruget i Roskilde Kommune. Den faktor er faldet og forventes fortsat at falde som følge af øget mængde vedvarende energi i el-systemet. Fra 2010 til 2015 faldet fra 432 gram pr. kwh til 205 gram (efter 125% s metoden). Dette fald svarer til knap 53%. Man kan ikke forvente et tilsvarende fald i periode 2016-2020, da det hidtidige fald især skyldes stigende import af elektricitet fra vand- og atomkraft som følge af nedlæggelse af kulkraftkapacitet. Der beregnes en forventet drivhusgasreduktion i elproduktionen, baseret på forventede udvikling i den samlede nationale forsyning.

Arbejdsplan for første fase/trin, side 3 Det bemærkes, at en yderligere reduktion naturligvis er betinget af, at der installeres mere vedvarende elproduktionskapacitet i alle kommuner, også i Roskilde. (c) Kvotereguleringen. En del af drivhusgasreduktionen er baseret på tildelte kvoter til større virksomheder. Kvotesystemet er indrettet sådan, at virksomhederne får tilstillet en række gratiskvoter, som år for år sænkes. Virksomheder i Roskilde har for 2015 fået tildelt en gratiskvote på 111.657 tons, som reduceres til 68.968 tons, i år 2020 eller en reduktion på 42.689 tons. Det er ikke givet, at virksomhederne foretager reduktioner i udledningen af drivhusgasser, svarende til den faldende gratiskvote, idet virkomhederne har mulighed for at købe ekstra kvoter. Det er Kara/Noveren affaldforbrænding, som har den største kvotereduktion på i alt 32.900 tons (se nedenfor). De resterende selskaber (fjernvarme og industrianlæg) står for en reduktion på 9.789 tons. Der beregnes en forventet drivhusgasreduktion som følge af kvotereguleringen frem til 2020 for de nævnte 9.789 tons under forudsætning af forskellige kvotepriser. Prisen er i dag 41 kr pr. tons. På længere sigt forventes den at stige, hvor den generelle forventning er 180 kr pr. tons. Vedrørende den aktuelle kvotetildeling henvises der til bilag 1. (d) Energieffektivisering. Efter EU-Energieffektiviseringsdirektivet er forsyningsselskaberne påplagt at gennemføre energibesparelser og effektiviseringer. Det årlige sparemål svarer til 3,4 mio. MWh for hele landet. Roskildes andel vil svare til godt 51.100 MWh. Hvis Roskilde Kommune kan gøre det attraktivt for forsyningsselskaberne (egne og fremmede) at investrere i energibesparelser i kommunen, forventes besparelsen at svare til 15.000 tons drivhusgasser, hvis der bespares i samme omfang som i hele landet, og hvis besparelsen alene retter sig mod fossil energiforsyning (varme, el og transport). Der beregnes en forventet drivhusgasreduktion som følge af energibespareordningen. Beregningerne baseres på en række forudsætninger (scenarier) frem til 2020. (e) Affaldsområdet. Affaldet bidrager til udledningen af drivhusgasser på især to områder, dels henlagt organisk affald, som udrådner og danner metan, og dels affaldsforbrændingsanlæggenes udledning af drivhusgasser. Det første hører til under reduktionsaktiviteter i kommunen, medens det andet vil optræde som en udefra kommende reduktion. Som nævnt reduceres Kara/Noveren s gratiskvote fra 2015-2020 på 32.900 tons. Lykkes det for Kara/Noveren at reducere kvoteforbruget tilsvarende, vil kommunen således få en andel i denne kvotereduktion. Der beregnes en forventet drivhusgasreduktion under forskellige forudsætninger. Sluttelig bør nævnes, at der også kan optræde udefra kommende gevinster på transportområde, f.eks. vedvarende energi som drivmiddel på både kollektiv transport (f.eks. S-tog) eller individuel transport (f.eks. el-biler). Der redegøres for området, men det forventes, at der vil være tale om meget begrænsede effekter, fordi der indtil videre er en stærk modvirkende hovedtendens, nemlig øget transportbehov og aktiviteter. Afslutningsvis skal bemærkes, at de udfra kommende reduktioner ikke altid automatisk kommer udefra. I en række tilfælde kræver aktiv handling, hvor Roskilde Kommune alene eller i samarbejde med nabokommuner kan tilskynde til den størst mulige effekt hos forsyningsselskaber samt på kvoteregulerings-, energieffektiviserings- og affaldsområdet.

Arbejdsplan for første fase/trin, side 4 2.2. El-produktion på biomasse organisk husholdningsaffald anvendt på biogasanlæg Hvad skal der gøres med husholdningsaffaldet? Eller rettere: Hvad skal vi gøre med kildesorteret organisk dagrenovation (KOD). En netop afsluttet undersøgelse gennemført af Roskilde Kommune i samarbejde med en række nabokommuner peger blandt andet på, at den bedste løsning på genanvendelse af organisk husholdningsaffald er at omdanne materialet til en pumpbar pulp, som kan indgå i biogasanlæg af typen kontinuert omrøring, fordi det givet det største gasudbytte. Hvis kildesorteret husholdningsaffald skal genanvendes er der ikke noget brugbart alternativ til kildesorteringen. Det er næppe muligt at behandle det organiske husholdningsaffald i rådnetanke på bestående spildevandsanlæg; kapaciteten er for lille og der vil være begrænsninger i anvendelsen af restproduktet som kvalificeret gødning på landbrugsjord som er en af forudsætningerne i EU s genanvendelseskrav til husholdningsaffaldet. Konklusionerne fører til følgende spørgsmål: Hvordan kan der skabes en biogas-kapacitet til behandling af organisk husholningsaffald? Hvor stor skal anlægget være, og er der fordele forbundet med størrelse, placering, osv.? Hvilke tiltag skal der til for at sikre, at restproduktets har en så tilstrækkelig kvalitet, at restproduktet og dets næringsstoffer fuldt ud kan anvendes? På basis af ovenstående udarbejdes der et feasibility analyse af én eller flere muligheder for etablering af fornøden behandlingskapacitet, hvor der især analyseres følgende problemstillinger: 1) Mængden af kildesorteret organisk husholdningsaffald: - Forventede samlede mængder for Sjællandsområdet (affaldsopfald: Kara/Noveren, Vestforbrænding, Affaldplus, Refa, Amagerforbrænding). Der henvises til tidligere opgørelser, udarbejdet af RUC. - Oversigt over bestående indsamlingsordninger og forventning om etablering af nye indsamlingsordninger. - Mulighed for indsamling af andre organiske fraktioner, f.eks. organisk affald fra industrivirksomheder og service erhverv i Roskilde Kommune. 2) Kvaliteten af det indsamlede materiale: - Fejlsortering af det organiske materiale hvor meget kommer ikke med? - Fejlsortering og ikke-organiske fraktioner i restproduktet hvad kommer med, som ikke burde være der? - Kvalitetsvurdering af input i forhold til Slambekendtgørelsen regler? 3) Mulige anlægstyper: - Anvendelsen af det organiske husholdningsaffald på bestående biogasanlæg i Region Sjælland. - Etablering af et større decideret biogasanlæg oplandsstørrelse vurderet i forhold til transportafstande. - Etableringen af mindre biogasanlæg i tilknytning til de bestående store forbrændingsanlæg, således at frasorterede fraktioner kan nyttiggøres direkte. - Kort redegørelse for andre teknologier til forbehandling/forbehandling af KOD. - Vurdering af kommunens mulige rolle i virkeliggørelsen af de forskellige løsninger.

Arbejdsplan for første fase/trin, side 5 4) Afsætningsmuligheder vurdering af afsætningen ved de forskellige anlægstyper: - biogassen opgradering eller kraftvarmeproduktion. - varmeafsætning ved kraftvarmeproduktion. - afsætning af restproduktet NPK-indhold og mængden af uønskede restpartikler (f.eks. plast). 5) Energivurdering af de forskellig anlægsforslag - Vurdering af energiforpduktion i forhold til egetforbrug af energi (transport og proces). 6) Miljøvurdering af de forskellig anlægsforslag - Reduktion af drivhusudledning ved de forskellige løsninger. - Vurdering af potentiel miljøbelastning fra restproduktet (tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Arbejdsplan for første fase/trin, side 6 Bilag 1: Oversigt over energianlæg og den tildelte CO 2 -kvote for perioden 2013-2020

Arbejdsplan for første fase/trin, side 7 Bilag 2: Projektbeskrivelse Indsatser i Borgmesterpagten Reduktion af drivhusgasser. Forslag og analyser som bidrag til Roskilde Kommunes opfyldelse af Borgmesterpagten 1. Formål og baggrund Som bekendt har Roskilde Kommune forudsat, at der frem til 2020 skal ske en reduktion af drivhusgasudledningen med 35%, som i runde tal vil svare til en reduktion på 160.000 tons fra 2008 til 2020 i Roskilde Kommune som geografisk område. Udviklingen er godt på vej som følge af nationale, regionale og lokale beslutninger. Dette blev forelagt byrådet i en Rambøllrapport fra sommeren 2014, men der er fortsat en udfordring i forhold til at nå målet på 35%. Formålet er her at fremkomme med forslag til projekter, der kan bidrage til den nævnte reduktion i udledningen af drivhusgasser. Indsatsen vil typisk være fordelt på omstilling til vedvarende energi og energieffektivisering. Forslagene til mulige projekter indsatser udarbejdes således, at de bygger videre på allerede iværksat indsatser og aktiviteter ikke mindst de aktiviteter, som er igangsat som følge af kommunens klimapolitik, klimaplan, Grøn Puls Partnerskabet og kommunens strategiske energiplan, vedtaget i efteråret 2015. Endvidere er formålet at vise forskellige forløb eller valgmuligheder, som kan sikre opfyldelsen af målsætningen om reduktion af drivhusgasser. Eksempelvis forløb med og uden yderligere udbygning af vindkraftanlæg, anvendelse af biomasse. Endelig er formålet, at bidrage til et endnu bedre overblik over kommunens handlemuligheder ift. forskellige indsatser, som hhv. medejer af forsyningsselskaber, ejer af arealer og bygninger, myndighed, facilitator, partner mv. 2. Hovedpunkter Der udarbejdes forslag til indsatsprojekter, der kan bidrage til reduktion af udledningen af drivhusgasser. Den første portion af indsatsprojekter udvælges ved opstart af dette projekt (november 2016), og suppleres under projektforløbet med nye ønsker og forslag i forlængelse af drøftelser med forvaltningen, Klima- og Miljøudvalget og Klimarådet Aktiviteterne består af følgende: Projekter og indsatser: Udarbejdelse af forslag til vedvarende energiprojekter og til forskellige indsatser, der kan bidrage til en reduktion af udledningen af drivhusgasser. Herunder vurderes, hvor stor en betydning allerede gennemførte nationale og regionale beslutninger allerede har haft og forventes at få for udledningen, og hvor stor en del kommunen som geografisk område skal sikre.

Arbejdsplan for første fase/trin, side 8 Analyse af forslagene: Teknisk-økonomisk analyse af projekterne i form af en prefeasibility analyse af projekterne (anlægs- og driftsøkonomi, tilskud/afgifter) - eller kort: Hænger økonomien sammen under de aktuelle rammebetingelser? Drivhusgas reduktion: Vurdering af drivhusgasreduktionen for de pågældende projekter og indsatser, herunder vurdering af andre miljøfordele og/eller -ulemper, samt eventuel vurdering af lokaløkonomiske fordele. Mulighed: Vurdering af iværksættelsesbetingelser, herunder kommunens rolle. Der redegøres for eventuelle støttemuligheder, både til projektudvikling og etablering af projekter (danske støtteordninger, EU-Interreg-muligheder samt EU- Horizon-midler), men også mulig støtte fra forsyningsselskaber (el, gas og varme). Projekterne vil typisk omhandle udbygningen med vedvarende energi i varmeproduktionen, i el-produktionen, i transport og i virksomheders produktion og processer. Endvidere vil projekterne handle om energieffektivisering i erhvervsvirksomheder, boliger, mv. Som nævnt vil projekterne tage afsæt i og respektere allerede besluttede og igangsatte aktiviteter og initiativer som Strategisk Energiplan, Grøn Puls og også inddrage det regionale projekt om VE i fjernvarmen. I vurdering af projekterne indgår også overvejelser om det regionale perspektiv og samarbejde over kommunegrænser og forsyningsområder. 3. Tids- og arbejdsplan Projektet gennemføres i perioden november 2016 til juni 2017, svarende til 8 måneder. For at sikre størst mulig udbytte af projektet anvendes der en rullende planlægning af de projektforslag, som indgår og som analyseres nærmere. Det forventes tilgodeset gennem følgende tids- og arbejdsplan: Første trin: November 2016: Fremlæggelse af forslag til projekt- og indsatsmuligheder, beregnet på den første analyserunde. På dette tidspunkt redegøres der også for hvad aktuelle og besluttede indsatser allerede har bidraget med og vil bidrage med til CO 2 -udledningen endvidere redegøres for kommende projekt- og indsatsmuligheders sammenhæng til allerede besluttede planer og aktiviteter i en form for synopsis. Aftale om aktiviteter i den første analyserunde. Andet trin: Ultimo januar 2017: Fremlæggelse af resultater og aftale om vurdering og analyse af projekter og indsatsmuligheder i den anden analyserunde. Tredje trin: Ultimo marts 2017: Fremlæggelse af resultater fra anden analyserunde, og aftale for den tredje runde. Fjerde trin: Medio maj 2017: Fremlæggelse af resultater fra tredje analyserunde. Endvidere aftale om, hvilke forløbsanalyse (scenarier) skal der arbejdes med. Femte trin: I forsommeren 2017: Præsentation af resultater og mulige forløb ved omstilling til vedvarende energi og energieffektivisering. Aktiviteterne under de enkelte trin afpasses i omfang efter det budget, der er til rådighed. Hver af trinene diskuteres og aftales med forvaltningen. To gange undervejs i projektet drøftes arbejdet i Klimarådet og Klima- og Miljøudvalget med henblik på at fastlægge aktiviteterne for den efterfølgende periode.

Arbejdsplan for første fase/trin, side 9 4. Budget Projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og Roskilde Universitet. I forbindelse hermed udarbejdes der en samarbejdskontrakt mellem de to parter. Som led i samarbejdet betaler Roskilde Kommune et beløb på 300.000 kr til Roskilde Universitet. Beløbet anvendes til løn (264.000 kr) og til direkte omkostninger (36.000 kr). Venlig hilsen Tyge Kjær Roskilde Universitet

5. Bilag Arbejdsplan for første fase/trin, side 10 Formålet med bilaget er at fremkomme med eksempler på projekter og indsatser, som kunne komme på tale. Det må understreges, at der kun er tale om eksempler. De projekter og indsatser, der arbejdes med, aftales nærmere (jvf. ovenstående tids- og arbejdsplan). 1) Vindmøller a) Erstatning af eksisterende møller b) Opstilling af vindmøller på nye områder (syd) c) Offsetting opstilling af møller udenfor kommunen. 2) El-produktion på biomasse a) Biogasanlæg (organisk dagrenovation) b) Udnyttelse af biomasse (landbrug) til energiformål med elproduktion som sideproduktion (bidrag til bioøkonomi) c) Mere VE-brændsel på Kara/Noveren (udsortering af plast, f.eks.). 3) Varmeproduktion på biomasse: a) Fjernvarmekilder omstilling med 100% fossilfrit (VEKS 2025) b) Udbygning af fjernvarme i olie/naturgasområder c) Etablering af decentrale fjernvarmesystemer (Jyllinge, Gadstrup) d) Anvendelse af overskudsvarme (Gadstrup) e) Olielandsbyer. 4) Transport: a) Omstilling til el-biler infrastruktur og forsyning (SEAS) b) Udvikling af parkér og rejs. 5) Energibesparelser a) Kvartersplaner besparelser af el- og varme i slutforbrug b) Intelligent styring af fjernvarmesystemer. 6) Industri og erhverv a) Vedvarende energi b) Besparelser især i servicesektoren. Det må understreges, at der kun er tale om eksempler.