24. februar 2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst Møde nr. 3 Mødedato: 10. februar 2014 Tidspunkt: Kl. 10.30 16.30 Sted: Lokale 6 Møde med Uafhængige scenekunstnere og Sammenslutningen af scenekunstnere uden scene Kl. 13-14 REFERAT Til stede fra udvalget: Ditte Maria Bjerg, Sara Topsøe-Jensen, Geir Sveaass, Mikael Fock, Kasper Daugaard Poulsen Afbud fra udvalget: Ingen afbud. Til stede fra Kulturstyrelsen, herunder referent: Henrik Wenzel Andreasen, Mads Nyholm Hovmand (punkt 2 og 5), Bendt Viinholt Nielsen (punkt 10 og 13), Bo Hansen (punkt 10, 11 og 12), Marc Schynol (punkt 10), Ann Berit Sourial (ref.) Godkendt af udvalget den: 3. marts 2014 Dagsorden: Sagsfremstilling nr.: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde 10 3. Økonomi 11 4. Statens Kunstfonds Bestyrelse 5. Intro: Ipad intro, En ansøgnings vej gennem systemet, Kvalitetskriterier 12 6. Forretningsorden, valg af næstformand 13 7. Valg af medlem til huskunstnerudvalget 14 8. Valg af medlem til Internationalt kulturpanel 15 9. Møde med Uafhængige scenekunstnere og Scenekunstnere uden scene 16 10. Formidlingsordningerne, turnénetværket og garantiordningen 17
Side 2 11. Principbeslutning vedr. garantiordningen 18 12. Ansøgninger om optagelse i Turnénetværket 19 13. Tværgående samarbejde (dramatik, musikdramatik, performance) 20 14. Puljen til præsentation af forestillinger i København og Frederiksberg 21 15. Brainstorm om internt seminar 16. Testamenter fra Statens Kunstråd og Scenekunstudvalget 22 17. Meddelelser 23 18. Kommunikation og formidling 19. Næste møder 24 20. Eventuelt 21. Mødets gang 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt uden ændringer. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde Referatet blev godkendt med få ændringer 3. Økonomi Som følge af udvalgets beslutning vedr. dramatikpuljen under punkt 13, sker der en omfordeling af midlerne, og alle ufordelte midler samles. 4. Statens Kunstfonds Bestyrelse Udvalget drøftede, hvorvidt medlemmer af projektstøtteudvalgene under Statens Kunstfond skal kunne søge støtte i legatudvalgene. Udvalget besluttede, at medlemmer af Projektstøtteudvalget for Scenekunst henstilles til ikke at søge Legatudvalget for scenekunst om støtte. Bestyrelsen orienteres om dette. Formanden orienterede om, at Nina Malinovski er udtrådt af Legatudvalget for Scenekunst. 5. Intro: Ipad intro, En ansøgnings vej gennem systemet, Kvalitetskriterier Udvalget fik et kort kursus i brugen af IPad. Udvalget blev orienteret om arbejdsdelingen mellem Statens Kunstfond og Kulturstyrelsen ved ansøgningsbehandling.
Side 3 Kvalitetskriterier: Det overordnede kriterium for støtte i Statens Kunstfond er kunstnerisk kvalitet. Udvalget blev orienteret om, at udvalget skal udarbejde en beskrivelse af de hovedhensyn, de vægter i forhold til kunstnerisk kvalitet. Udvalget tog sagsfremstillingen til efterretning. Udvalget besluttede at tilslutte sig de kvalitetskriterier, som er defineret af det tidligere Statens Kunstråds Scenekunstudvalg i forhold til puljerne: scenekunst børn, scenekunst voksne, garantiordningen - optagelse af forestillinger, sceneteknisk udstyr og biler til turnébrug, præsentation af forestillinger i København og Frederiksberg. Kvalitetskriterierne evalueres efter vinteruddelingen. International teaterudveksling mangler definition af kvalitetskriterier. Udvalget besluttede at nedsætte et ad hoc internationalt udvalg bestående af Ditte Maria Bjerg og Mikael Fock, som skal snakke om operatøraktiviteter, puljebeskrivelsen til international teaterudveksling og kvalitetskriterier til international teaterudveksling. 6. Forretningsorden, valg af næstformand Udvalget tog forretningsordenen til efterretning. Udvalget valgte Kasper Daugaard Poulsen som næstformand. 7. Valg af medlem til huskunstnerudvalget Udvalget udpegede Sara Topsøe-Jensen til medlem af Huskunstnerunderudvalget. 8. Valg af medlem til Internationalt kulturpanel Udvalget indstiller Ditte Maria Bjerg som medlem til Det International Kulturpanel til udpegning i Statens Kunstfonds bestyrelsen. 9. Møde med Uafhængige scenekunstnere og Scenekunstnere uden scene Udvalget holdt møde med Uafhængige scenekunstnere og Scenekunstnere uden scene om status for åben scene. 10. Formidlingsordningerne, turnénetværket og garantiordningen Formidlingsordningerne: Udvalget drøftede formidlingsordningerne og tog dem til efterretning. Turnénetværket og Garantiordningen:
Side 4 Udvalget drøftede ordningerne og besluttede at undersøge turnéområdet med henblik på en evt. evaluering. Udvalget inviterer turnéaktører til møde den 24. april. 11. Principbeslutning vedr. garantiordningen Udvalget tiltrådte principbeslutningen om, at Kulturstyrelsen kan meddele afslag på overflytning af optagelse i garantiordningen til efterfølgende sæson. I tvivlstilfælde forelægges sagen formanden til godkendelse. Godkendelser sættes til orientering på det kommende møde. 12. Ansøgninger om optagelse i Turnénetværket Udvalget besluttede at meddele ansøgerne, at udvalget vil kigge nærmere på ordningen, og at de vil få svar omkring 1. maj. 13. Tværgående samarbejde (dramatik, musikdramatik, performance) Dramatik: Udvalget drøftede den tidligere dramatikpulje og besluttede, at de ikke vil iværksætte en lignende pulje på nuværende tidspunkt. Musikdramatik: Udvalget drøftede sagsfremstillingen og besluttede, at indgå i et samarbejde med Projektstøtteudvalget for musik om en tværkunstnerisk pulje til musikdramatik. Udvalget besluttede, at udpege Kasper Daugaard Poulsen og Geir Sveaas til Musikdramatisk Udvalg. Udvalget besluttede at bemyndige Musikdramatisk Udvalg til a) at fastsætte kriterier og ansøgningsfrist for den musikdramatiske pulje b) at foretage endelige beslutninger vedr. tilsagn og afslag, herunder tilsagnsbetingelser og afslagsbegrundelser, samt c) at godkende udsættelser og projektændringer for de støttede projekter. Udvalget godkendte ikke budgetforslaget for næste uddeling, som vil få ansøgningsfrist medio 2014 for projekter i sæson 2015/2016, og som finansieres af 2015-midler, men besluttede at nedsætte udvalgets andel til i alt 6,3 mio. kr. 14. Puljen til præsentation af forestillinger i København og Frederiksberg
Side 5 Udvalget drøftede ansøgningsfristen for puljen til præsentation af forestillinger i København og Frederiksberg og besluttede, at fristen 17. maj bibeholdes. Puljen evalueres efter uddelingen. Udvalget besluttede at skrive beløbet til rådighed til den enkelte frist ind i puljebeskrivelsen. 15. Brainstorm om internt seminar Udvalget drøftede det interne seminar, som skal finde sted den 19. og 20. maj. 16. Testamenter fra Statens Kunstråd og Scenekunstudvalget Udvalget orienterede hinanden om de vigtigste punkter, som de hver især har i forhold til arbejdet i udvalget. 17. Meddelelser Meddelelserne blev taget til efterretning. Meddelelser på mødet blev ligeledes taget til efterretning: Kasper Daugaard Poulsen fortalte om SACRE på Det kgl. Teater, om scenekunstmødet arrangeret af Skuespillerforbundet og Teatercentrum, om Reumertsalon arrangeret af Åben Dans. Mikael Fock fortalte om Chapter 15. 18. Kommunikation og formidling Teater 1 har henvendt sig om interview af udvalget til magasinet. Udvalget foreslår, at det ligger i forlængelse af deres junimøde. Udvalget vil gerne deltage i et åbent møde til børneteaterfestivalen i Holstebro. Teatercentrum kontaktes. 19. Næste møder Efterårets møder planlægges i Doodle. Udvalget besluttede, at hvis Sara Topsøe-Jensen er i København i forvejen, så kan møderne starte en time tidligere. Udvalget vil gerne have et seminar med medarbejderne i Kulturstyrelsen, Musik og Scenekunst i august.
Side 6 20. Eventuelt Teatrenes Interesseorganisation har bedt om møde med Projektstøtteudvalget for Scenekunst. De inviteres til møde den 24. april. Danmarks Teaterforening har bedt om møde med Projektstøtteudvalget for Scenekunst. De inviteres til møde sammen med andre turnéaktører den 24. april. 21. Mødets gang Udvalget konstaterede, at mødet var forløbet godt.