Referat fra forberedelsesmøde, Teletolkeprojektet

Referat fra forberedelsesmøde, Teletolkeprojektet Dato: 31. marts 2009 Sted: Deltagere: MedCom, Rugårdsvej 15, 2., 5000 Odense C Annette Lyneborg Nielsen, Region Hovedstaden Peter Pedersen, Region Hovedstaden Claus Høgenhaug, Region Sjælland Eva Lund, Region Syddanmark Mogens Engsig-Karup, Region Midtjylland Axel Pallesen, Region Midtjylland Karin Hedegaard, Region Nordjylland Lene Schilling Muldtofte, Region Nordjylland Jesper Piculell, Århus Kommune Erik Knudsen, Århus Kommune Rikke Viggers, MedCom Peder Illum, MedCom Lars Hulbæk, MedCom Susanne Noesgaard, MedCom Pia Reinhardt Juel, MedCom Lone Høiberg, MedCom Fraværende: Kurt Pedersen, Herlev Hospital 1. Velkomst og præsentation v/ Lars Hulbæk Lars bød velkommen og forklarede at formålet med forberedelsesmødet var at kickstarte dialogen med regioner og kommuner om projektplan og businesscase for teletolkning. Lars præsenterede herefter kort telemedicinprogrammet, der har til formål at: - sikre national implementering og udbredelse af modne telemedicinske løsninger - modne telemedicinske koncepter til efterfølgende national udbredelse - vurdere nationale telemedicinske koncepter i forhold til deres gevinstpotentialer og tilpasning til den danske infrastruktur - opsamle og dele viden om nationale og internationale telemedicinske koncepter i relation til aktuelle sundhedspolitiske og kliniske udfordringer i Danmark, herunder at drive en række erfaringsfora Programmet er tidsmæssigt berammet til strategiperioden 2008-2012 og programgennemførelse er uddelegereret fra Digital Sundhed til MedCom Programmet har programstyregruppe bestående af

Styregruppeformand Ivan Lund Pedersen, Projektchef, Digital Sundhed Styregruppemedlem Mogens Køllner, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Styregruppemedlem Martin Bagger, Danske Regioner Styregruppemedlem Poul Erik Kristensen, Kommunernes Landsforening Styregruppemedlem Klaus Klausen, Lægeforeningen Styregruppemedlem Jakob Andreas Salfelt, Lægeforeningen Styregruppemedlem Gunilla Svensmark, Dansk Sygeplejeråd Styregruppemedlem Anne Dichmann Sorknæs, Danske Patienter Styregruppemedlem Lars Demant, Region Sjælland Styregruppemedlem Peter Simonsen, Region Syddanmark Styregruppemedlem Bjarne Christiansen, Frederiksberg Kommune Observatør Finn Klamer, Sundhed.dk Observatør Henrik Bjerregaard Jensen, MedCom Programleder/observatør Lars Hulbæk, MedCom Intern organisering i MedCom Status på programindhold Teletolkeprojektet (41 mio. fra ABT fonden 2009-2012) Udbredelse i alle regioner og hospitaler Spydspids i kommuner og lægepraksis National videoinfrastruktur (via SDN) Genbrug af infrastruktur i telepsykiatri (Region Midtjylland) Telesårvurdering (ansøgt 9.1 mio. fra ABT Fonden 2010-2011) Spydspids i 2 regioner (Region Syddanmark og Region Sjælland) Spydspids i 8 kommuner Evaluering 1. kvartal 2011 med henblik på national udbredelse Teledermatologi (ufinansieret) Erfaringsudveksling alle regioner Hjemmemonitorering (ufinansieret) Der er modtaget penge til udarbejdelse af businesscase A/K, blodsukkermåling, KOL National businesscase under udarbejdelse Teleradiologi (ufinansieret) Projektet ligger stille i øjeblikket - afventer beslutning i SDSD om nationalt røntgenindeks Der er meget fokus på Telemedicin programmet og det indgår i oplæg til økonomiforhandlingerne vedrørende 2010/2011. 2

2. Status på anvendelse af videokonference i regionerne v/ Peder Illum Peter ville gerne have en teknisk status på hvor langt vi er med videokonferencer rundt omkring i landet.bruger regionerne det? Dedikeret videokonferenceudstyr, webcam kender man til forskellen og bruges det? Hvad er erfaringerne? Eva Lund: IT-afdelingen, OUH har erfaringsmøde hver mandag og holder videokonference med afdeling i Svendborg. Svendborg har diabetesbehandling med Ærø og har gode behandlingsresultater. Der er telealkoholbehandling, der afholdes udskrivningskonferencer og mange afdelinger afholder afdelingsmøder via videokonferencer. Erik Knudsen - Århus Kommune har i mange år arbejdet på at forbedre forholdene for døve- og hørehæmmede. I samarbejde med et svensk firma er der implementeret videotolkning på arbejdspladser til her- og nu tolkning. P.t. tilbyder tre tolkefirmaer deres hjælp til dette. Karin Hedegaard - Region Nord benytter sig at administrative videokonferencer mellem sygehuse. Kigger på løsning til Læsø kommune (indlæggelses- og udskrivningskonferencer). Der er valgt udstyr til på sigt at kunne afholde patologi- samt røntgenkonferencer, men finansieringen mangler. Der er samarbejde med universitet omkring elektroniske plastre samt sms funktion til hjerte-lungepatienter. Generelt er de godt i gang og har stor fokus på området. Mogens Ensig-Karup - Region Midt har etableret administrativt udstyr. Til kliniske formål er der satset mest indenfor psykiatriområdet og der er indkøbt ca. 40 Tandberg stationer der benyttes til vurderende samtaler med patienter/psykiatere samt supervision af personalet. Der er ikke tolkefunktioner der løses via video, idet de stadig løses via telefon. Mogens mener, at det er vigtigt at få konkretiseret og have med i overvejelserne hvad merværdien ved at sætte billeder på kontra brug af telefon vil være. Lars kunne oplyse, at der foreligger en businesscase på dette område med referencer på studier samt hvilke fordele der er. Axel Pallesen Webcam og Skype er til rådighed i Region Midtjylland, men bliver endnu ikke benyttet. Det skyldes formentlig at det endnu ikke ligger i folks bevidsthed at det kan bruges. Claus Høgenhaug Region Sjælland startede i 2001 op i psykiatrien. Der afholdes afdelingsmøder samt supervision og det tjente sig hjem på 1½ år. Er ved at udbrede det i hele regionen. På sygehusene er der ca. 35 dedikerede anlæg til mødefaciliteter både administrativt og til klinisk brug og det bliver flittigt benyttet. Stråleenheden benytter det i forhold til Finsenscenteret med 2 ugentlige konferencer. Internt i IT-afdelingen bruges det ofte herunder også Messenger, Skype samt webcam. Afdelingen har lige opgraderet hele infrastrukturen på videokonferencedelen, så 1000 aktive brugere kan være på. Regionsdirektørerne bruger det jævnligt og IT-direktørerne vil også på sigt gøre det. I regionen har der været forsøgt afholdelse af udskrivningskonferencer til kommunerne, men dette er ikke lykkedes pga. at infrastrukturen ikke var på plads i kommunerne. Informerede om et pilotprojekt ved en trillingefødsel, hvor de kunne udskrives tidligere idet forældrene kunne have kontakt med hospitalet via videokonference. Peter Pedersen Region Hovedstaden har kigget på webcam løsninger. Ellers lidt forskelligt som f.eks. teledermatologi mellem Rigshospitalet og Grønland samt telepatologi på Bispebjerg Hospital med 4 opkoblinger, hvor de kigger på frysesnit. Der er også trombolysebehandling mellem Bornholm og Bispebjerg. Teknisk overblik Der er stor forskel på hvor langt her enkelt er med hensyn til endeudstyr, infrastruktur og udviklingsniveau. Udfordring Maksimal genbrug af eksisterende udstyr 3

Mogens mener, at vi skal sigte mod en maksimal genbrug af eksisterende udstyr og at en opgave kunne være at finde noget udstyr som placerer sig midt imellem det billige webcam og det noget dyrere Tandberg. Peder kunne hertil sige, at der sigtes efter at lave et videoknudepunkt som kan genbruges, men at alle eksisterende løsninger skal understøttes og at der skal tages hensyn til dette. Sammenspil med eksisterende infrastruktur Sikker kommunikation Være nem at anvende Understøtte faglig brug (tolkning) Løsning Etablering af et videokonference-knudepunkt (VDX) På Sundhedsdatanettet for at sikre kommunikationen Fælles adressebog på tværs af organisationer Mulighed for flerpartskonferencer Proces Januar Kontakt til regioner, kommuner og leverandører for at få udpeget tekniske kontaktpersoner 5. februar var der første møde i videoteknikgruppen Efterfølgende møde hver torsdag indtil nu Resultat Teknisk minikortlægning som har vist overvægt af Tandberg udstyr. Kravspecifikation til VDX-udbud er næsten færdig. Både H.323 og SIP (knudepunktet skal understøtte disse) Både SD og HD H.350 adressebog (knudepunktet skal understøtte denne) Mulighed for at vokse med opgaven Videre forløb VDX sendes i udbud 6. april Tilbud modtages senest 11. maj Tilbud vurderes og rates Leverandør vælges 11/6 og kontrakt indgås efterfølgende VDX installeres hen over sommeren POC klar medio august VDX klar primo september Mogens ville gerne vide hvad formålet med videoknudepunktet er og hvad det er der betinger at vi skal have det. Knudepunktet sikrer at udstyrene rundt omkring i landet kan udveksle informationer. SKI-aftalen Mogens mener at vi ikke skal forhaste beslutningen om valg af leverandører. Han fraråder forcering, og mener der bør være et EU-udbud. Lars vil gerne vide om vi tager fejl i at det er en standardiseret ydelse vil leder efter, men dette mener Claus ikke, idet den største risiko er linieforbindelserne. Peder syntes, at de største problemer han er løbet ind i er firewall en. Der er en igangværende opgradering af Sundhedsdatanettet, som skal være klar til 1. juli 2009. Muligheden for at vise elektronisk patientjournal vil protokollen understøtte dette? Peder skærmbilledet af f.eks. et røntgenbillede kan overføres arbejdsstationer imellem. Udvikling 4

Brugen af VDX følges så der kan reageres hvis der er behov for kapacitetsudvidelser. I forbindelse med teletolkeprojektet indsamles brugererfaringer som bruges i optimering af VDX Ny funktionalitet vurderes og tilføjes - måske Teknikgruppens medlemmer Region Nordjylland Peter Thuesen, pbt@rn.dk Arne Larsen, arla@rn.dk Region Midtjylland Gert Madsen Jensen, gert.jensen@stab.rm.dk Region Syddanmark Keivan Baghchei, keivan.baghchei@regionsyddanmark.dk Region Sjælland Morten Holm Andersen, mhan@regionsjaelland.dk Jørgen Rosenvold Kehler, jk@regionsjaelland.dk Region Hovedstaden Jan Stokkebro Hansen, stokkebro@regionh.dk Århus Kommune Houle Bækdal, hbdl@aarhus.dk KMD Frode Sejlund, fs@kmd.dk Profdoc Henrik Thuren Jensen, henrik.tj@profdoc.dk Netplan Morten Kjeldgaard, mk@netplan.dk MedCom Lone Høiberg, lho@medcom.dk Susanne B. Noesgaard, sbn@medcom.dk Rikke Viggers, riv@medcom.dk Peder Illum, pi@medcom.dk 3. Baggrund for projektet v/ Susanne Noesgaard Hvorfor tolkning? Ændring i populationen 340.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Ca. 75.000 tolkninger pr år på hospitaler Ca.130.000 tolkninger pr år i praksis. Sundhedsprofilen hos etnisk minoriteter Diabetes type 2, muskellidelser, posttraumatisk stress syndrom samt livsstilssygdom. Tre er et umage par antropolog har lavet en undersøgelse omkring tolkningens betydning hvilket bl.a. viser følgende: Praksislæger 75 % har ugentlig tolkekrævende patienter 59 % bruger tolk ugentlig. Hospitalslæger 41 % har ugentlig tolkekrævende patienter 5

21 % bruger tolk ugentlig. Tolkene føler sig meget alene på jobbet, der er en professionel distance. Der bliver brugt en del familietolke samt børn. Teletolke inspiration Løsning i Californien: Tids reduktion pr. tolkning fra 37 17 min. Pilotprojekt fra OUH: Øget tilgængelighed, tidsbesparelse for personale, mere smidigt og forbedret udnyttelse af tolkeressourcer. Kvalitative gevinster Kvalificering af sundhedsfaglig tolkning Professionel distance for tolkene Større tilgængelighed af tolkning Lettere koordineringen ved forsinkelse eller aflysning Øget reel tolketid i forhold til transporttid Mindre brug af familietolke Blufærdighed Uddannelse indenfor specialer samt sparring fra kolleger. Eva kunne oplyse, at hun har set kvartalsfaktura over forbrug af tolketid. Der blev tit brugt en time hver gang der var tilkaldt en tolk, selv om det som udgangspunkt kun er ½ time de er rekvireret til. Dette pga. ventetider. Organisering af telemedicinprogrammet 6

SDSD: Programstyregruppe for nationalt telemedicin & hjemmemonitorering Medcom: Programledelse Videoknudepunkt infrastruktur VDX Medcom: Projektledelse Projektstyregruppe for teletolkning Projektstyregruppe for. Projektstyregruppe for.... Teknik Hospitaler Kommuner Praksis Tolkeudbydere Peder Lone Rikke Susanne Videoteknik gruppe Implementeringsgruppe Scenarier for tolkeudbydere Vi ved, at vi kommer ud i hele det danske sundhedsvæsen, men forholdsvis få hospitaler har erfaring med dette. Det bliver der forhåbentligt lavet om på. Hovedleverancer v/ Lone Høiberg 1.national udbredelse af teletolkning i sundhedsvæsenet, med hovedvægt på det regionale sygehusvæsen. 2.etablering af nationalt knudepunkt for sikker videokonference. Implementering National udbredelse af tolkesamtaler via videokonference Teknisk infrastruktur Tolkeudbydere Hospitaler (somatik, psykiatri) Praksis (speciallæger, praktiserende læger) Kommuner (sundhedspleje, hjemmepleje, genoptræning, mm.) Mål for projektet At teletolkning anvendes i 90 % af landets sygehusafdelinger med patientkontakt i 2012 At teletolkning anvendes i nogle kommuner og lægepraksis i 2012 Delmål 7

Kortlægning af tolkeudbydere Etablering af nationalt knudepunkt Overordnet tidsplan 2009-2012 2009: Marts Kravspecifikation April kortlægning af tolkeudbydere samt opstart af grupper Maj samarbejdsaftaler Juni spydsspidsorganisationer udpeget September centralt videoknudepunkt, test af lokal opkobling til SDN samt tolkeudbydere adgang via SDN Oktober udstyr installeret og testet, undervisningsmateriale November klinisk afprøvning December erfaringsopsamling 2010: December 25 % sygehusafdelinger i gang 2011: December - 75 % sygehusafdelinger i gang 2012: December - 90 % sygehusafdelinger i gang, evalueringsrapport Implementeringsstrategi 2009-2012 Hospitalerne har plan for implementeringsprocessen for hvert år Praksis og Kommuner har længere implementeringsperiode, som i højere grad bygger på tilslutning, planlagt efter eget ønske, da de ikke har indhentet erfaringer, som hospitalerne. Implementeringen sikres gennem et tæt samarbejde mellem MedCom, regioner, kommuner og almen praksis og reguleres i forpligtende samarbejdsaftaler. Evalueringsmodel Før måling på udvalgte arbejdsgange En egentlig evaluering af nytteværdien i spydspidsorganisationer. Teknologiske effekter Patientmæssige effekter Organisatoriske effekter Økonomiske effekter Slutevaluering af det samlede implementeringsprojekt ultimo 2012 Udbredelsesgrad Arbejdskraftbesparelse Den generelle anvendelse i sundhedssektoren Potentielt genbrug af videokonference infrastruktur Telemedicinsk behandling Telemedicinsk tilsyn Telemedicinsk supervision Tværfaglig telemedicinsk konference Telemedicinsk operationsforberedelse Telemedicinske uddannelsesaktiviteter Telemedicin behandling af patienter i eget hjem Kontakt 8

Videoteknik - Peder Illum, pi@medcom.dk Sygehuse - Lone Høiberg, lho@medcom.dk Kommuner - Rikke Viggers, riv@medcom.dk Lægepraksis og tolkeudbyder - Susanne Noesgaard, sbn@medcom.dk 4. Status på anvendelsen af sprogtolkning i regionerne v/ Jesper Piculell Kortlægning af sprogtolkeområdet. 1. Delrapport er sendt til MedCom. Baggrunden for invitationen til dette projekt er, at de i mange år har arbejdet med teknologiløsninger. Tilbage i 2006 tog de fat på en løsning med videoteletolkning for personer med hørehandicap på arbejdsmarkedet, idet der ofte var lang ventetid på en tolk. Denne tjeneste blev opbygget på projektmidler støttet at EU-projketmiddelfonden og fungerer via en digital telefoncentral, hvor der kan ringes ind til en tolk. Det er et internt system med terminaler (PC softphoneløsning) og der er p.t. 100 brugere placeret rundt om i Danmark på arbejdspladser. Der er åbent dagligt fra kl. 8-16. Det sidste ryk bliver at forankre det hele og finde en betalingsløsning, idet det ikke vil forblive gratis og betalt af midler. Første del af kortlægningen er blevet til i løbet af de sidste par måneder. Status på anvendelse af sprogtolkning i regionerne: Opdrag: - Kortlægning af udbydere af sprogtolkning til sundhedssektoren i Danmark - Overblik over de kontrakter mellem kommuner/regioner og tolkebureauer, herunder tidshorisont for de indgående kontrakter - Implikationer i relation til organiseringen af tolkene i forhold til fagforeninger - Umiddelbar vurdering af behov for kvalitetssikring og efteruddannelse af tolkene Kortlægning af udbydere af sprogtolkning Udbydere med fem ansatte og derover (de store firmaer): Region Hovedstaden 26 Region Sjælland 3 Region Syddanmark 10 Region Midtjylland 24 Region Nordjylland 3 Total 66 Enkeltmandsbureauer etc. er ikke med. Eksisterende kontrakter og tidshorisonter Region Hovedstaden samt Region Sjælland: I 2009 går man i en udbudsrunde for at få reduceret de mange bureauer til en overskuelig størrelse. I forbindelse med denne runde tager repræsentanterne kontakt til deres indkøbskontorer i regionerne. Region Syddanmark: Udbudsrunden er gennemført og der er tegnet kontrakt med to tolkeudbydere hhv. øst og vest for Lillebælt. Tidshorisonten er 2 år (01.01.08-31.12.09) Region Midtjylland: Udbudsrunden er gennemført og der er tegnet kontrakt med 3 tolkeudbydere. Tidshorisonten er 2 år (01.10.08-01.10.10) Region Nordjylland: Udbudsrunden er gennemført og der er tegnet kontrakt med 4 tolkeudbydere. Tidshorisonten er ca. 2 år (Primo 2009-31.10.10) Forbrug af sprogtolkning i sundhedssektoren Alle tolkeydelser pr. region, primærsektoren: Region Hovedstaden - 54.691 Region Sjælland - 25.404 9

Region Syddanmark - 29.979 Region Midtjylland - 20.252 Region Nordjylland - 5.337 Total 135.663 Ovenstående viser at intensiteten regionerne imellem er utrolig forskellig. Forbrug af sprogtolkning i sundhedssektoren: Forbruget varierer markant fra: - region til region generelt (Hovedstaden versus Nordjylland er forholdet 10:1) region til region, vedrørende forbrug til speciallæge/almen lægehjælp og almen lægegerning - speciallægeområde til speciallægeområde top 5: psykiatri, ørelæge, reumatologi/fysiurgi, øjenlæge, gynækologi/obstetrik - fra sygehus til sygehus (f.eks. hovedstaden i 2007: Hillerød Hospital og Rigshospitalet) Implikationer: Tolkenes organisering i forhold til fagforeninger Referenceramme. Tegnsprogstolkning - tolkeuddannelse 3 ½ år er SU berettiget og statsanerkendt - specialuddannelse, videotolk - fuldtidsansættelser - vagtplan leveringssamarbejde (Der kan p.t. trækkes på 50 personer i Danmark) - lav organisationsgrad mange kan flere sprog, men er ofte ikke organiseret - uensartet, generelt lav uddannelsesniveau og en del uden formel uddannelse - HK/LAK: 1-2-årig akademi-tolke uddannelse. Pilotprojekt på skrivebordsniveau hvor planen er at unge med indvandrer baggrund tilbydes en tolkeuddannelse. Tolkefaglig kvalitet - alle tolke skal forstå og tale forståeligt dansk - tolkene erfaring med oversættelse af medicinske/lægelige fagudtryk - tolkene skal fungere som neutrale og objektive sprogformidlere - tolkene skal oversætte alle oplysninger så alle sproglige nuancer gengives - tolkene er underlagt tavshedspligt - kender det danske behandlingssyste3m - kender den fag-psykologiske forståelse behandlerne arbejder udfra Tolkefaglig kvalitet (psykiatriområdet) - Har en særlig indsigt i psykiatrien og psykiske sygdomme - Har en god viden om trans-kulturelle forhold i de lande, hvorfra patienterne kommer - Yderligere kan der være tale om længe tolkeforløb, hvor det er utrolig vigtigt, at der skabes et tillidsforhold mellem tolk og patient og personalet på afdelingen, hvorfor det også er nødvendigt at tolken er til rådighed på fleksible tidspunkter, når patienten er moden til at tale med tolk og personale. Generelle anbefalinger - Udbudsmaterialers indhold: aftaleparter, kontraktperioder, sprogligt udbud, priser, kvalitetssikring, service og leveringssikkerhed, løbende evaluering af samarbejde samt rekvisitions- og opsigelsesklausuler - Løbende evaluering af tolkeydelser 10

- Implementeringsplan for teletolkning - Begrebet teletolkning drøftes - HK/LAK: 1-2-årig tolkeuddannelse for indvandrere Operationelle anbefalinger Oprettelse af tre innovationsværksteder til drøftelse med MedCom: - Innovationsværksted 1: Fokus på etablering af regionernes netværk for forberedelse af kommende udbudsrunder - Innovationsværksted 2: Fokus på kvalitetssikring af sprogtolkning i sundhedssektoren - Innovationsværksted 3: Fokus på brugerdreven implementering af teletolkning 5. Projektets plan for implementering v/ Lone Høiberg Lone fremlagde de spørgsmål vi skal forsøge at besvare/komme med input til: - Har vi chancer for at ramme målet? - Hvilke overvejelser har I til lokal implementering? - Hvilke effekter er det vi skal måle på? Økonomi, tilgængelighed, administrationstid på rekvirering af tolke - Hvilke barrierer ser I? Anvendelse i hverdagen, teknologisk, organisatorisk. - Er der lavthængende frugter vi kan plukke undervejs? 6. Input til projektplan og businesscase Karin har en forventning om et fælles tolkecenter og ønsker ikke selv aftaler lokalt. Mht. implementering, så gælder det om at få det ud på afdelingerne. Erik der kan eventuelt laves en overordnet organisering. Eva der kan være sjældne sprog, som skal tænkes ind i forhold til et fælles center eller et center i hver region. Mogens mener at tanken om et eller flere centre skal holdes uden for diskussionen i første omgang, og at det er godt at have et par leverandører på banen. Syntes at det er svært at tage stilling til de opstillede tidsrammer, idet der er en række ting der skal være på plads. Projektet skal så vidt det er muligt præciseres her og så tages med hjem til præsentation i regionerne. Peter nødprocedurer skal tænkes ind i forhold til et fælles center f.eks. ved akutbehov. Hvis der kun er ét landsdækkende tolkecenter, er det for risikabelt. Lone når aftalerne er udfærdiget vil tolkescenariet se anderledes ud om nogle år. Peder det er ingen forudsætning for at der kan køres teletolkning. De kan sagtens køre på SDN etableringerne. Lars Målsætningen på 90 % er udtryk for en signalværdi om at vi vil det her. Så øvelsen er nu at summere over de regionale planer og hvor langt vi kan nå hvis de lægges sammen. Mogens - det bedste udgangspunkt for et projekt vil være, at brugerne selv syntes at det er et godt projekt og ikke at de får det trukket ned over hovedet. Eva pilotafdelingerne i Odense så det ikke som et stort arbejde da de gik i gang med at benytte udstyret, idet det er meget brugervenligt. De har også oplevet en tidsmæssig besparelse. De sprog der blev benyttet var arabisk og somalisk. Fremmødetolkning kan ikke undgås de næste par år, idet vagtberedskabet og bemandingen kan betale sig. Der er ikke udarbejdet et bookingsystem, men det er noget af det de skal i gang med. Claus, Region Sjælland mener, at dette skal overvejes, men Peder mener ikke, at det vil være realistisk at gøre på dette på tværs, idet man så skal sendes videre til første ledige tolk. Mogens spurgte Eva på baggrund af deres pilotprojekt om tidsplanen er realistisk. Det syntes hun er svært at svare på. 11

Axel tilgængelighed til SDN kan det gøres fra patientens eget hjem? Som det er nu er der ikke adgang fra eget hjem, men det kan eventuelt gøres via en mobiltelefon. Lars det skal klarlægges hvilke krav der stilles til netværkssikkerhed? Der mangler enighed og konsolidering. Claus hvem ejer udstyret hos tolkene? Skal vi eller skal de selv? Hvad med service? Peder mener at vi skal drøfte med udbydere for bedste løsning. Skill based routing. Lars rent projektmæssigt er det nok den største udfordring hvordan får vi dem motiveret? RSD har grebet det rigtigt an og det er rart at vide at nogle tolkefirmaer har en plan klar for dette. Erik - Århus Kommune vil gerne have sat et scenarie op i forhold til at kunne koble f.eks. 3 tolkecentre på, og hvad kan rent faktisk lade sig gøre? Peder gav en forklaring til dette. Mogens er tilbageholdende på området, og vil råde til at styringen af filtre/mønstre ikke skal påtages af MedCom Erik foreslog at Århus kommunes tolkeservice eventuelt kunne fungere som pilotafdeling. Lene hvor stor en procentdel af tolkningen skal vi gå efter? Er det også 90 %? Dertil svarede Lars at der skal opstilles nogle mål og at intet er fastsat. Axel den tekniske tilgængelighed. Hvordan tænkes set-up i forhold til f.eks. ambulatoriet? De enkelte regioner kan vælge den løsning der er bedst for dem. Knudepunktet laves for at understøtte de forskellige valg set i lyset af hvilket udstyr der er. Hvad er det vi skal måle på? Peter mener, at det er et spørgsmål om hvilke øjne der ser det. Anette det skal være kvalitativt både for tolken og brugeren og skal forenkle arbejdsgange for tolke og sundhedspersonale. Lars virker det rent teknisk via Sundhedsdatanettet? Kan udstyr snakke sammen? Testplan skrives af teknikgruppen. Peter ville gerne vide lidt om det tekniske set-up der laves opkald til anden region, MedCom eller en sygehusafdeling. Der udarbejdes POC. Lars vi skal finde få håndterbare ting der kan måles på. Anette mener, at der skal dannes en lille gruppe som definerer dette. Eventuelle gode ideer kan mailes og meget gerne inden den 22. april. 7. Input til business case Er flyttet op under pkt. 6 8. Eventuelt Intet 12