Handle plan for indsatser under budget 2017

Relaterede dokumenter
Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Tobaksforebyggelse Center for Sundhed & Pleje, Sundhedsfremme maj 2019 Oplæg ved Sundhedskonsulent Vibeke Bastrup

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune

Storrygere Dagligrygere Lejlighedsrygere

Partnerskaber Niels Them Kjær

Svendborg Kommune som en del af Partnerskabet Røgfri Fremtid

STEVNS KOMMUNE ANSØGNING LÆGEMIDDELSTYRELSEN PILOTPROJEKT. Pilotprojekt - tilskud til NRT/rygestopmedicin. sundhed & omsorg

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Udkast til dagsorden for møde den 29. oktober 2018 Røgfri Fremtid i Albertslund

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Ideoplæg. Forebyggelse af rygestart hos børn og unge i Billund Kommune. Opgave: Udviklingsopgave. Indledning og baggrund

Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker

Rygestopintervention, Horsens Kommune vs. Skanderborg Kommune

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

Opmærksomhedspunkt for Sundhed

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?

Indledning Læsevejledning

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

Afslutningsrapport. Røgfri på Tværs 1. januar december 2017

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Røgfrit Skanderborg 2025 Status på forandring og sundhedsplan Kultur- og sundhedsudvalget 9. November 2017 Sundhedsfremmechef Malene Herbsleb

Viden om effekt: Der er god effekt af rygestopkurser. Rygestopkurser har en positiv effekt på middellevetiden.

REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE

gladsaxe.dk Sammen om et røgfrit Gladsaxe Handleplan

SUOC Team Udvikling og Sundhed

Nyt fra Kræftens Bekæmpelse. Ved Niels Them Kjær, Camilla Freltoft Junge og Karin Mejding

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

1. Rammen for rygeforebyggelse i København Røgfrit København 2025 Den Røgfri Generation 2. Røgfri Skoletid Erfaringer 3. Røgfri Ungdomsuddannelse

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Tjekliste for forebyggelsespakke tobak i Solrød Kommune Bilag C

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Orientering om Sundhedsstyrelsens reviderede forebyggelsespakker

Et tilbageblik. FT Forespørgselsdebat F18. De samvirkende købmænd 12 forslag til et Nationalt Tobaksforlig. KL Forebyggelse for fremtiden

Bliv en vinder uden tobak. Oplæg til fælles indsats om forebyggelse af rygning og rygestop for unge på Vestegnen og Sydamager

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

Varm luft i en ballon eller en bæredygtig luftballon. Røgfri Fremtid

Forord. Borgmester Torben Hansen

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

VELKOMMEN TIL TEMADAG OM BEDRE SAMARBEJDE MED UNGDOMSUDDANNELSER OM UNGES TRIVSEL OG SUNDHED

Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Udfordringer for sundhedsarbejdet

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

Ofte stillede spørgsmål om røgfri arbejdstid (FAQ) Indhold

Sygdomsbyrden i Danmark

INSPIRATIONSWORKSHOP Erfaringer og inspiration fra 13 projekter

Undersøgelse af rygevaner blandt eleverne i uge 11, 2018

Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Til skoler i Slagelse Kommune INDSATSKATALOG

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

NYT om skoleåret Nyhedsbrev. Juni /2020

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Sundhedsplan Realisering af sundhedspolitikken - 2. status

Bilag 1: Oversigt over obligatoriske elementer og vurderingskriterier på kommunepuljen, storrygerindsatsen (J. nr /8)

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Udskolingsprofil 9. årgang

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar juni 2013

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Fællestemamøde om Røgfri Fremtid

Vejledning om røgfri arbejdstid i Skanderborg Kommune Dato 23. februar 2019

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

Udskolingsprofil 9. årgang

Monitorering af rygevaner 2006 Frekvenser Alle respondenter

Målgruppe: Rygere i Skanderborg Kommune, med særlig fokus på storrygere Unge, potentielle rygere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Budgetforslag

Udskolingsprofil 9. årgang

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Temarapport om røg. i Aalborg Kommune. - Status på aktiviteter og indsatser på røgområdet 2015

Notat. Retningslinjer for rygning

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

om hjælp til rygestop hos

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Transkript:

Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder for Sundhed: Ungdomsuddannelser. (2 ud af 5 uddannelser har givet positive tilbagemeldinger på et samarbejde om rygestop. Indsats evt. forår 2017) Ungdomsskolerne: På sigt et samarbejdsområde (Afventer tilbagemelding fra Læring) Skoleområdet: På sigt et samarbejdsområde (Positiv tilbagemelding fra konsulent i Læring). Eksterne samarbejdspartnere: Læger, apoteket og virksomheder. National indikatorer Daglige rygere i befolkningen Middelevetid Danske Regioner har udarbejdet data for daglige rygere og middelevetid: Rygning: Her ses at Region Syd ligger højest af alle regioner med 19.2 % rygere pr. 1000 borgere. Middellevetid: i Region Syd er middelevetiden 80,8 år, hvilket er det næst højeste for alle regioner. Middellevetid hele landet er 80,6 år. Der estimeres at være ca. 4000-4500 borgere, der ryger i Billund Kommune. Billund Kommune: Mål succeskriterier evaluering Mål At voksne/unge der ryger gennemfører et rygestop kursus stopper med at ryge. At børn og unge ikke begynder at ryge. Succeskriterier At 75 % af de voksne/unge der har gennemført et rygestop kursus fortsat er røgfri efter 1 år. At højest 20 % på hver årgang af en ungdomsuddannelse ryger. Metode for evaluering Spørgeskemaundersøgelser på rygestopkurser: Hvor mange gennemfører kurset og hvor mange er røgfri efter henholdsvis 6 mdr. og 1 år. Spørgeskemaundersøgelse på ungdomsuddannelser: Hvor mange rygere ved start og slut af året i hver årgang. Indsats/aktivitet/tilbud/opgaveløsning Tobaksrygning er den enkeltfaktor, der har den største negative indflydelse på danskernes helbred. 1

Rygning skader hele kroppen. Rygning er den vigtigst forebyggelige årsag til tab af gode leveår, idet rygerne har ringere helbred, oftere er afhængige af hjælp i deres sidste leveår, oftere får førtidspension og generelt har dårligere selvoplyst livskvalitet. 17 % af Danmarks befolkning over 15 år er dagligrygere i 2015. (Dvs. ca. 4000-4500 borgere i Billund Kommune) 7 % af befolkningen (indgår i dagligrygerne) er storrygere i 2015 (15 eller flere cigaretter om dagen) 6 % af befolkningen ryger lejlighedsvis i 2015. Andelen af rygere er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Storrygerne dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt og kan forinden forvente 10,5 leveår med langvarig belastende sygdom sammenholdt med personer, der aldrig har røget. Rygning blandt børn og unge: I gennemsnit ryger én ud af fem elever i 9. klasse. 5% ryger hver dag. For elever i 7. klasser er det henholdsvis 5% og 2% procent. 46% og 57 % af alle elever på henholdsvis gymnasier og erhvervsuddannelser ryger enten lejlighedsvis eller dagligt. Kræftens Bekæmpelse, der uddanner rygestoprådgivere oplyser, at det er anderledes og sværere at få unge til at ændre rygeadfærd end voksne. Sundhedsstyrelsen i har juni udarbejdet et oplæg der peger på at Rygning skal med alle tænkelige midler bekæmpes i Danmark, så færre får og dør af kræft. I regeringens oplæg til Kræftplan IV anbefales det specifikt, at der sættes målrettet ind over for børn og unges rygedebut. Det skal ske gennem flere røgfri miljøer dér, hvor børn og unge færdes helt konkret 'røgfri skoletid', så hele skoletiden og ikke kun matriklen gøres røgfri på såvel grundskoler som ungdomsuddannelser og produktionsskoler. Kilder: Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakkerne til borgere med kronisk sygdom og Tobak. Nuværende rygestop tilbud i Billund Kommune Apoteket i Grindsted har gennem flere tilbudt rygestop kurser. Et kursusforløb består af en indledende samtale samt 4 efterfølgende samtaler. Kurset kan også gennemføres som holdforløb. Efter 5 samtale kan borger tilkøbe flere samtaler. Siden 2012 har gennemsnitlig 22 borgere modtaget rygestop kurser årligt. Her af har ca. 45% gennemført kurset, og ca. 70% er røgfri efter seks måneder. Billund Kommune betaler 1500 kr. pr kursusforløb. Med nuværende tilbud har 0,5 % borgere årligt modtaget et rygestoptilbud (22/4500). Forslag til øget rygestop indsats til målgrupperne voksne, ungdomsuddannelser og ansatte i Billund Kommune: Voksne borgere i Billund Kommune: Sundhed uddanner to rygestoprådgiver hos Kræftens Bekæmpelse. Rådgivernes -indsats kombineres med LIVA projektet, der i efteråret 2016 får et rygestoptilbud som et af tilbuddene i den digitale vejledning. Sundhed, Ældreområdet og Arbejdsmarkedsafdelingen samarbejder om opsporing af rygere og rygestop tilbud til rygere. F.eks. vil sygeplejen i deres sygeplejefaglige udredning kunne sætte øget fokus KRAM faktorerne. Ungdomsuddannelser: Sundhed uddanner to Xhale rygestoprådgivere. Et rygestoptilbud målrettet unge. 2

Sundheds rygestoprådgivere samarbejder med ungdomsuddannelserne om undervisning og afholdelse af diverse workshops på uddannelsesinstitutionerne. Ansatte i Billund Kommune Sundhed tilbyder rygestoprådgivning til ansatte i Billund Kommune For Xhale tilbud på ungdomsuddannelserne anbefales minimum 10 timer pr. skole pr. måned til events og individuel/gruppe rådgivning. Det er en fordel at rygestoprådgiverne er synlige i de unges hverdag, så de langsomt kan opbygge en tillidsfuld relation, der gør snakken om rygestop lettere og mere effektiv. Økonomiske konsekvenser Personale ressourcer/kompetencer 2 medarbejdere i Sundhed uddannes til rygestoprådgivere og som Xhale rygestoprådgivere. Der er behov for at etablere en 1 stilling ud over nuværende normering i Sundhed. Et fulddækkende tilbud til alle ungdomsuddannelser og grundskoler i kommunen, vil kræve ressourcer ud over denne ene stilling. Anlægs/investeringsbehov Pris uddannelse af 2 medarbejdere i Sundhed: Målgruppe voksne: 3 dages Grundkursus for 2 medarbejdere: 2 x 4500 kr. + 2 x 500 kr. til materialer. I alt 10.000 kr. Målgruppe unge: 1 dags Xhale kursus for 2 medarbejdere: 2 x 1500 kr. + materialer 2 x 500 kr. I alt 4000 kr. Til pris for grundkurset kommer overnatning for 2 nætter for 2 medarbejdere. Udgifterne til uddannelse af de 2 medarbejdere dækkes af Sundheds nuværende budget. Driftsudgifter I 2015 varierede den kommunale medfinansiering til indlæggelser fra ca. 9.000 13.000 kr. pr indlæggelse. For ambulante besøg er medfinansieringen ca. 500-1600 kr. pr. besøg. Tabellen er udarbejdet under forudsætning af, at den kommunale medfinansiering til indlæggelser reduceres med 10 borgere i 2018, 20 borgere i 2019, 30 borgere i 2020 og så fremdeles, og med en gennemsnitlig medfinansiering til indlæggelser på ca. 10.000 kr. pr. borger. Desuden forventes færre antal ambulante besøg. Investering: 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 Uddannelse 14.000 kr. 0 0 0 0 0 0 Drift 2 medarbejdere 450.000 kr. 450.000 kr. 450.000 kr. 450.000 kr. 450.000 kr. 450.000 kr. Finansiering: Uddannelse Sundhed -14.000 kr. Medfinansiering 0 0-100.000 kr. -200.000 kr. -300.000 kr. -400.000 kr. -500.000 kr. Kassetræk 0-450.000 kr. -350.000 kr. -250.000 kr. -150.000 kr. -50.000 kr. +50.000 kr. (Fra 2018 stiger den kommunale medfinansiering til borgere over er 65 år væsentligt). Alternativ finansiering kan være en omprioritering af indsatser under Sundhedsbudgettet med finansiering fra andre forvaltningsområder/aktører der deltager i indsatsen. 3

Borgere ikke begynder at ryge eller stopper med at ryge er en indsats, der virker på langt sigt. Derfor vil der først på sigt kunne ses en reduktion i den kommunale medfinansiering efter en årrække. Tværgående indvirkning og konsekvenser ved indsatsen Ved en tværgående og opsøgende rygestopindsats får Social- og Sundhed et fælles øget fokus på rygning og rygestoptilbud, hvilket samlet set forventes at kunne løfte den forebyggende indsats og udbrede rygestoptilbuddene til borgerne. Tværgående tilbud: Der etableres strukturerede samarbejder mellem Sundhed, Ældreområdet og Arbejdsmarkedsafdelingen om indsatsen målrettet voksne. Desuden etableres struktureret samarbejde med kommunens ungdomsuddannelser om Xhale tilbuddet. Sundhed er tovholder for indsatsen og samarbejder med uddannelserne. På sigt ønsker Sundhed et samarbejde med Læring om et tilbud til 7. til 9. klasse børn. Nytteværdi for borgeren En øget indsats vil forebygge rygning og bringe rygestoptilbud tæt på borgerene. Tilbuddene kobles med øvrige nuværende livsstilstilbud, Projekt Liva og forebyggende tilbud i sygeplejen. Fokus er på en helhedsorienteret indsats til borgerne. Nytteværdi for kommunen I Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke 2012 for tobak er det beregnet, at den årlige kommunale besparelse for hver borger, der stopper med at ryge er: 35-årig: 28.400 kr. 50-årig: 12.800 kr. 65-årig: 3.700 kr. Tallene viser, at jo tidligere der sættes ind med en rygestop indsats desto større besparelsen på sigt. KORA præsenterer i efteråret 2016 opdaterede tal for kommunale besparelse ved en rygstopindsats. Sundhedsstyrelsen anbefaler at kommuner afventer disse tal, da de tidligere tal er underestimerede. I Billund Kommune var der i 2015 en kommunal medfinansiering for indlæggelser og ambulante besøg for sygdomme der relateres til rygning: Sygdomme Antal Indlæg. Pris indlæggelser Antal Amb. Pris Ambulant Medfinansiering I alt pr sygdom Luftvejsinfektioner 219 2.200.510 kr. 83 38.592 kr. 2.239.102 kr. Brystkræft 19 192.886 kr. 1671 1.633.031 kr. 1.825.917 kr. Iskæmisk hjertesygdom 144 1.300.367 kr. 606 306.902 kr. 1.607.269 kr. Prostatakræft 18 244.287 kr. 711 749.892 kr. 994.179 kr. KOL 76 672.255 kr. 704 316.130 kr. 988.385 kr. Lungekræft 6 81.496 kr. 344 582.787 kr. 664.283 kr. Tyk- og endetarmskræft 21 256.099 kr. 246 203.497 kr. 459.596 kr. Rygning kan være en direkte eller medvirkende årsag til indlæggelser og ambulante besøg. Den kommunale medfinansiering til indlæggelser varierer fra ca. 9.000 13.000 kr. pr indlæggelse. For ambulante besøg er medfinansieringen ca. 500-1600 kr. pr. besøg. En målrettet indsats til voksne, unge og børn vil på sigt kunne medføre besparelser for den kommunale medfinansiering for disse områder. 4

Formålet med en rygestopindsats er i væsentlig grad at reducere antallet af rygere, så indlæggelser og ambulante besøg i fremtiden ikke skyldes rygning. 5