NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi er en ø med unikke kvaliteter, fuld af grønne og blå oplevelser. Vi udgør en helhed, både hvad angår et samlende center og oplande med hver deres egne kvaliteter. Vi ønsker fortsat vækst men den skal ske på bæredygtige præmisser. Denne udvikling ønsker vi understøttet af landsplanlægningen. De store byer er lokomotiver for udviklingen i Danmark. Det viser udviklingen på landsplan, hvor det direkte kan aflæses, at væksten i arbejdspladser og boliger især sker omkring de store bykoncentrationer. DATO 2. februar 2009 REF. ACLO JOURNAL NR. 2008/134884 051 Reelt er det Danmarks fire største byer København, Århus, Odense og Aalborg der fungerer som kraftcentre for væksten, og som har sammenhængskraften til at agere som storbyer. Odense er landets tredje største by og Syddanmarks hovedby med et stort arbejdskraftopland, universitetsby med mange uddannelsestilbud, universitetshospital, forskerpark og et af landets største handelscentre. Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. De fynske borgmestre har viljen til at samarbejde om at gøre Fyn til en del af vækststrengen i det store H. De første initiativer er således etableret i form af et fælles fynsk plannetværk, ligesom etableringen af Udviklingsforum Odense Partnerskab for Vækst Fyn. Det fynske plannetværk varetager de specielle fynske behov i forhold til landsplanlægningen. Udviklingsforum Odense Partnerskab for Vækst Fyn har til formål at fremme erhvervsudviklingen i Odense-regionen, og være katalysator for vækst mellem regionens virksomheder, vidensinstitutioner, kultur- og fritidslivet og de kommunale beslutningstagere. 1/10
Fyn har med sin centrale placering i landet og sin gode infrastruktur omkring det store H en naturlig og vigtig rolle at spille for væksten og udviklingen i hele Danmark - på lige fod med Hovedstadsområdet og det østjyske bybånd. Ønsket er derfor, at Fyn, med Odense som kraftcenter - bliver udpeget som en del af den vækststreng, der udgøres af det store H. Landsplanredegørelsen skal også indeholde klare udmeldinger om udkantsproblematikken. Der er behov for at reducere effekterne af en stigende affolkning af udkantsområderne, således at borgerne og de nationale værdier, der ligge her også kan arbejde til gavn for samfundet på en fornuftig måde. Endelig skal der være klare bud på, hvordan landsplanlægningen kan understøtte en bæredygtig vækst i Danmark. Der er bl.a. et stort behov for, at staten forholder sig nuanceret til samfundets mobilitet, herunder gode rammebetingelser for at udvikle den kollektive trafik. Vi ser bl.a. et stort potentiale for at styrke mobiliteten og den kollektive trafik på Fyn, bl.a. grundet den geografiske størrelse og bystrukturen Fyn og Verden Odense er Danmarks 3. største by. Som den største by i regionen fungerer Odense som hovedby i Region Syddanmark og har derfor en central rolle i forhold til vækst og udvikling af regionen. Udover at fungere som kraftcenter for regionen er Odense også lokomotiv for udviklingen på Fyn i kraft af sin rolle som hoved- og centerby. 2/10
Danmarks 5 største byer pr. 1. januar 2008 Hovedstadsområdet 1.153.615 Århus 237.551 Odense 158.163 Aalborg 121.818 Esbjerg 70.880 Indbyggertal i Region Syddanmark Kilde: Region Syddanmark Fyn ligger som et naturligt bindeled mellem Det østjyske bybånd og Hovedstaden. Fyn matcher de to vækstcentre og vi ser derfor os selv som en naturlig del af et samlet, dansk vækstbånd. Regionernes geografi Kilde: Landsplanredegørelse 2006 Odense og Fyn ligger rent geografisk centralt. På 2 timers kørsel nås rejsemål i over halvdelen af Danmark. 3/10
Afstande mellem Fyn og Danmark Fyn er et vækstområde med stor og naturlig sammenhængskraft, der er historisk og geografisk betinget. Fyn har en naturlig rollefordeling mellem byerne. Af Landsplanredegørelse 2006 fremgår det at Adgang til beskæftigelse er en vigtig forudsætning for vækst og udvikling. Fyn er en del af vækstaksen set i forhold til arbejdspladspotentialet. Sammen med Østjylland og Hovedstadsområdet udgør vi det såkaldte vækst-h. Kilde: Landsplanredegørelse 2006 Fyn en sammenhængende landsdel Fyn er en naturlig, geografisk og historisk sammenhængende landsdel uden fysiske barrierer. 4/10
Fra 1980-2007 har Fyn været et selvstændigt amt, hvor regionale interesser indenfor infrastruktur, offentlig service samt natur og miljø er koordineret og afstemt. I den periode er der også arbejdet sammen om erhvervs- og landspolitiske tiltag. Samarbejdet på turistområdet er fortsat idet Fyntour er blevet til Syddansk Turisme og dermed udvidet til hele Syddanmark. I dag er et net af landeveje mellem største fynske byer, motorvejen Middelfart-Odense-Nyborg (E20), motorvejen Odense-Svendborg (A9) samt togforbindelserne på samme strækninger med til at sikre Fyn som et sammenhængende arbejdskraftopland. Odense er hovedbyen med godt 100.000 af de 227.000 fynske arbejdspladser. De seneste års vækst i arbejdspladser er ikke kun sket i Odense. Relativt set har Svendborg, Kerteminde, Assens og Nordfyn haft en fremgang over landsgennemsnittet. Der er især skabt nye arbejdspladser indenfor forretningsservice, handel og byggebranchen på Fyn. Pendlingstiden er typisk maksimalt 45 min på Fyn. På sundhedsområdet forsætter samarbejdet bl.a. med arbejdsdelingen mellem de lokale sygehuse i bl.a. Svendborg, Fåborg, Nyborg og Odense Universitets Hospital, der også samarbejder med hele Syddanmark. På Fyn kan man stort set få alle landets uddannelser de fleste uddannelsesinstitutioner er samlet i Odense, der alene har 22 videregående uddannelsessteder, men Sydfyn har også seminarer og navigationsskole i Svendborg og på Ærø. Samarbejde på uddannelsesområdet har blandt andet resulteret i en fælles hjemmeside studievalg.dk. På www.studiebyen.odense.dk kan man se det samlede udbud af uddannelser i Odense med over 80 forskellige uddannelser. Syddansk Universitet er Danmarks 3. største universitet med 12.000 studerende. Universitetet udgør et særligt stærkt uddannelses-, videns- og forskningsmiljø, der bl.a. også samarbejder med en række andre fynske institutioner. I de seneste år er der relativt flere studerende på Fyn der har færdiggjort almene gymnasiale uddannelser og mellemlange- og videregående uddannelser end i landet som hele. Fyns centrale placering midt i landet og det store udbud af forskellige uddannelser gør det attraktivt at tage sin uddannelse her. Det ses på antallet af unge tilflyttere til primært Odense. 5/10
Dagligvarehandlen på Fyn sker i de lokale byer, mens Odense dækker en større del af handlen med udvalgsvarehandlen, da den er Danmarks tredje største handelsby. Opførelsen af et nyt Ikea ved Rosengårdcenteret ventes at styrke denne position. folketal 1.januar 2005 2006 2007 2008 2005-2008 Hele landet 5.411.405 5.427.459 5.447.084 5.475.791 1,2% Assens 41.201 41.369 41.816 42.054 2,1% Faaborg-Midtfyn 51.144 51.144 51.612 51.950 1,6% Kerteminde 23.071 23.239 23.524 23.630 2,4% Langeland 14.223 14.120 13.937 13.741-3,4% Middelfart 36.113 36.417 36.771 37.274 3,2% Nordfyns 28.655 28.876 29.195 29.470 2,8% Nyborg 31.009 31.208 31.508 31.607 1,9% Odense 185.871 186.595 186.745 186.932 0,6% Svendborg 58.354 58.506 58.714 59.040 1,2% Ærø 6.939 6.873 6.794 6.712-3,3% Fyn 476.580 478.347 480.616 482.410 1,2% Fyn er statistisk set et gennemsnit af Danmark og har alle de kendte problematikker samlet på et sted dels vækstpotentialet i de større byer, dels udkantsproblematikkerne på de sydfynske øer. Indbyggertallet på Fyn nærmer sig 500.000 og befolkningsudviklingen har i de seneste år relativt fuldt landsgennemsnittet. Odense bys indbyggertal er på godt 158.000 pr. 1. januar 2008. Til sammenligning er indbyggertallet i Kolding, Vejle og Fredericia tilsammen ca. 145.000. Odense bys indbyggertal er vokset med 4% mod Trekantsbyerne 2% fra 2005-2008. Odense har på det område styrket sin position som Syddanmark hovedby. Fyn potentialernes land Fyn er en helhed vi kan tilbyde det hele: Bosætning, tilgængelighed, arbejdspladser, uddannelse, natur og kultur. Fyn tilbyder derfor den bæredygtige fremtid, hvor nærhed, oplevelser og mobilitet går hånd i hånd. Fyn ligger centralt og dermed tilgængeligt for såvel bosætning som arbejdsmarked og det er en position, vi gerne vil styrke. Men tilgængeligheden bør understøttes af en bæredygtig mobilitet, både af miljøhensyn, men også for at forhindre større trængselsproblemer på vejnettet. Vi tror, at fremtidens bæredygtige hverdag i langt højere grad vil tage udgangspunkt i minimering af langdistancetransport af gods og viden. Udfordringen bliver derfor at etablere et samfund, der fungerer i lokale rammer, som inddrager omverdenen gennem udnyttelse af hele informationsteknologiens potentiale. 6/10
Fyn rummer potentialerne til at blive et bæredygtigt sted at bo og leve, idet afstandene er korte og alle forudsætninger for at leve godt er til stede. Derfor vil vi på Fyn satse på at blive et vækstområde med fokus på bæredygtighed. Fyn vil med andre ord satse på, at vi udvikler os til et vidensamfund med fokus på bosætning, sundhed, uddannelse, oplevelser, nærhed til vand og natur samt bæredygtig mobilitet. Vestfyn: Bosætning Turisme Erhverv: Medicosundhed, møbler, metal, fødevarer Nordfyn: Odense: Bosætning Privat turisme Internationale erhverv Fødevareproduktion- og forædling Bosætning Sundhed Uddannelse Detailhandel Kultur Storbyliv Østfyn: Bosætning Konference Turisme Kultur Dybvandshavn Sværindustri Sydfyn: Bosætning Nationalpark Det Sydfynske Øhav Kreative erhverv Maritimt cluster Turisme De fynske udfordringer Fyns rolle i landsplanlægningen Fyn har med sin centrale placering i landet og sin gode infrastruktur omkring det store H en naturlig og vigtig rolle at spille for væksten og udviklingen i hele Danmark. Fyn er inde i en god udvikling med mange vækstpotentialer. Som det fremgår af Landsplanredegørelse 2006 indgår store dele af Fyn som en del af vækstaksen, set i forhold til arbejdspladspotentialet. Alligevel har Fyn ikke en rolle i landsplanredegørelsen. 7/10
I Landsplanredegørelse 2006 er Fyn vist som mellemstor byregion, hvor der lægges op til, at der inden for Region Syddanmark skal udvikles et samspil mellem hovedbyerne, samt aftales en rollefordeling mellem disse. En aftale om rollefordelingen mellem Odense, Esbjerg og Sønderborg forekommer hverken at være relevant eller interessant, idet Odense allerede er hovedby for hele Region Syddanmark. En rolle som en del af en vækststreng i landsplanlægningen vil derimod være langt mere hensigtsmæssig og naturlig for Fyn. Viljen til at samarbejde om et Fyn, der kobles på det store H er til stede blandt de fynske borgmestre. Første initiativ er således etableringen af et fælles fynsk plansekretariat, der kan varetage de specielle fynske behov i forhold til landsplanlægningen. At Middelfart Kommune ønsker at fortsætte som en del af det østjyske bybånd er der stor forståelse for. Dette anses for at være en stor styrke for hele Fyn, idet der hermed er skabt en direkte, fysisk kobling til det østjyske bybånd. Med udviklingen af den foreslåede vækststreng i det store H vil Fyn under alle omstændigheder komme til at fremstå som et hele igen. Hvis den positive udvikling på Fyn skal videreføres, er det afgørende, at Fyn bliver sikret en ligeværdig status i Landsplanredegørelse 2009, så der åbnes de samme muligheder for udvikling og vækst som i det østjyske område. Samtidig er det vores opfattelse, at en inddragelse af Fyn i det potentielle udviklingsområde vil bidrage til en bedre fordeling af væksten omkring det store H, så der sikres flere grønne huller i det sammenhængende urbane bybånd helt i tråd med ministerens ønsker. Det er vigtigt for hele landet, at den kommende landsplanredegørelse ikke kommer til at skævvride udviklingen ved at al fokus bliver tildelt det østjyske bybånd - som derved vil blive favoriseret på bekostning af resten af landet. Transportøkonomisk er der fornuft i at udnytte det store H s vej- og jernbanenet mere jævnt, og det kan ske ved også at understøtte væksten uden for Århus og København. Yderområderne Landsplanredegørelse 2006 har i høj grad fokus på vækstområder og vækstpotentialer. Herved får yderområderne igen - ikke særlig megen opmærksomhed. 8/10
Landsplanredegørelsen er således ikke særlig præcis omkring, hvad der skal ske med yderområderne. Der peges på igangsættelse af diverse projekter, der kan belyse områdernes rolle men der er ingen konkrete bud på, hvilken rolle, de skal have. De sydfynske øer er i landsplanredegørelsen udpeget som yderområder, og kommunerne har i forvejen stor fokus på de problematikker, dette medfører. De kommunale tiltag kan dog alene ikke løfte disse problematikker det er i høj grad et landsplananliggende. Der efterlyses derfor en klar landspolitisk tilkendegivelse af, hvilken rolle yderområderne skal have fremover eller om de overhovedet skal have en rolle. De sydfynske øer har helt klart en rolle at spille i forhold til de øvrige fynske kommuner, alene i kraft af de meget anderledes tilbud, de har. Et fælles samarbejde om at gøre Fyn til en del af det store H vil givetvis kunne være med til at løfte udviklingen på øerne. Men det kræver en landspolitisk velvilje. Vi efterlyser derfor, at man i landsplanmæssig sammenhæng peger på helt konkrete virkemidler i forhold til afhjælpning af yderområdeproblematikkerne. Infrastruktur er lig med sammenhængskraft Infrastruktur er ikke længere en del af landsplanredegørelsen men det gør ikke emnet mindre vigtigt for landsplanlægningen. Infrastruktur er i høj grad et vigtigt parameter for sammenhængskraften på såvel landsplan som i de enkelte landsdele. Bæredygtig vækst og udvikling er afhængig af en infrastruktur, der hele tiden er tilpasset de aktuelle behov. Den overordnede og regionale fynske infrastruktur er væsentlig at prioritere med henblik på at understøtte Fyns vækstpotentialer i samspil med det store H. Derfor kan landsplanlægningen heller ikke ses uden sammenhæng til infrastruktur. Infrastrukturkommissionens rapport peger på konkrete løsningsforslag af trafikmæssig karakter. Der mangler en helhedstænkning af det samlede infrastruktursystem i Danmark. Denne helhedstænkning kunne passende ligge i landsplanredegørelsen. I en tid, hvor der skal tænkes i klimastrategier og i bæredygtighed er det vigtigt, at der sættes særligt fokus på den kollektive trafik som et reelt alternativ til privatbilisme. 9/10
Det er ingen hemmelighed, at især bustrafikken er hårdt trængt økonomisk. De enkelte kommuner har ingen handlemuligheder for at sikre den offentlige bustrafik, hvor servicen forringes væsentligt, såfremt der ikke gribes ind. Der er derfor fare for, at borgerne i fremtiden ser befordring i egen bil som meget mere attraktiv frem for den kollektive trafik. Et forhold, der ikke harmonerer med indsatsen for at reducere CO2-udledningen på landsplan. Vi vil derfor opfordre til, at regeringens påtænkte massive investeringer i banetrafikken følges op af lige så massive investeringer i bustrafikken. Bustrafikken transporterer væsentlig flere passagerer end banetrafikken og er mange steder en forudsætning for, at passagererne vil benytte banen. Der er behov for, at der handles nu og investeres i bustrafik, således at sammenhængskraften i det kollektive trafikudbud ikke falder fra hinanden - for så bliver det først rigtigt dyrt at sikre en sammenhængende infrastruktur i hele Danmark. Færgetrafikken er helt afgørende for øernes mulighed for at fungere som samfund. Opgaven med færgetrafikken er en stor byrde for kommunerne, der i forvejen slås med yderområdernes problematikker. Det bør derfor være en statslig opgave at stå for færgedriften i yderområderne. Vi ser det på baggrund af ovenstående udfordringer naturligt, at Fyns rolle i landsplanlægningen behandles mere uddybende end i Landplanredegørelse 2006. 10/10