Herskab og tjenestefolk

Herskab og tjenestefolk Skæbnefortællinger 1868-1875 Udarbejdet af Gammel Estrup - Herregårdsmuseet Folkehold på Gammel Estrup

Indholdsfortegnelse Om fortællingerne... 3 Indledning... 4 Tyendet som samfundsgruppe... 4 Skæbnefortællinger... 5 Forsøg på barnedrab på Holbækgaard... 6 Fornærmelig adfærd... 8 Tyverier på Rosenholm... 9 Link til Tyendeloven af 1854... 10 Slutnoter... 11 2

Om fortællingerne Skæbnefortællingerne er blevet til på baggrund informationer indsamlet i forbindelse med forskningsprojektet Ulighed for retten. Vilkår og rettigheder for tjenestefolk og landarbejdere på danske herregårde i 1800-tallet, der varetages af ph.d. Dorte Kook Lyngholm på Gammel Estrup Herregårdsmuseet. Informationerne er herefter bearbejdet af museumsformidler cand. mag. Nick Schaadt, så udskolingsklasserne i folkeskolen også kan bruge beretningerne, hvad enten de selv kan læse dem eller får dem oplæst af deres lærer. Fortællingerne er tænkt som supplerende kildemateriale til klassens historiegrundbog. Der er derfor ikke lagt vægt på en udførlig redegørelse for 1800-tallets Danmark og den udvikling, som fandt sted i perioden. Hovedfokus i kildesættet er at belyse de retslige forhold for herregårdenes ansatte i perioden efter Tyendeloven 1854. Fortællingerne bidrager desuden til en anderledes vinkel end det traditionelle fokus på udviklingen i byerne i 1800-tallet. Formålet er at give folkeskoleelever mulighed for at komme tæt på en virkelighed, der var engang. Samtidig bidrager beretningerne til at forstå sociale forskelle og rettigheder, der i 1800-tallet herskede mellem herregårdenes tyende og arbejdsgivere. De tre fortællinger er omskrevet fra retsprotokoller til et almindelig let læselig dansk og kan læses af folkeskoleelever eller deres lærer. 3

Indledning Tyendet som samfundsgruppe I 1854 blev en særlov vedtaget. Det var Tyendeloven, der så dagens lys, og med den var der pludselig skabt en række pligter og rettigheder i forholdet mellem tyendet og dets arbejdsgiver. Tidligere havde forskellige forordninger løseligt bestemt forholdet mellem de to parter. Ved Grundlovens vedtagelse i 1849 fik tyendet ikke mange demokratiske rettigheder eller andre rettigheder i øvrigt. De fik for eksempel ikke stemmeret. Tyendet var som samfundsgruppe sat på nederste trin i samfundspyramiden. Tyendeloven var skrevet til fordel for arbejdsgiverne. Tyendet eller tjenestefolk havde langt de fleste pligter og arbejdsgiveren havde de fleste rettigheder. Tyendet havde for eksempel kun 6 forskellige muligheder for at forlade sin arbejdsgiver, men arbejdsgiveren havde 17 muligheder for at fyre tyendet. Loven bestemte også, at alt tyende altid skulle have en skudsmålsbog. I denne bog stod et uddrag af loven om skudsmålsbøger, og den skulle forsynes med enten politimesterens eller præstens stempel. I bogen skrev arbejdsgiveren, hvornår tyendet var blevet ansat, og hvornår det fratrådte tjenesten. Nogle arbejdsgivere skrev også en anbefaling i bogen, men det blev ulovligt i 1867. Årsagen var, at nogle arbejdsgivere skrev usande og dårlige anbefalinger. En sådan anbefaling fulgte tyendet resten af dets liv, og en dårlig anbefaling betød, at det var meget svært at finde et nyt arbejde. i Tyendeloven fastsatte ikke en øvre grænse for Udsnit af skudsmålsbog arbejdstiden, og arbejdsgiver kunne derfor kræve, at tyendet stod til rådighed 24 timer i døgnet. Med grundlovsændringen i 1915 fik tyendet endelig stemmeret, men det var først i 1921 Tyendeloven blev afløst af Medhjælperloven. Det betød bland andet, at tyendebegrebet og revselsesretten blev afskaffet. Tyendeloven havde givet arbejdsgiver ret til at prygle ansatte piger under 16 år og drenge under 18 år, men det blev nu helt ulovligt. Medhjælperloven fastsatte desuden regler for medhjælpernes boligforhold, kost og rettigheder ved sygdom. Men loven fastsatte endnu ikke en øvre grænse for arbejdstiden. ii Man var derfor stadig langt fra de rettigheder vi kender i dag. 4

Skæbnefortællinger I de følgende skæbnefortællinger berettes om forskellige menneskers møde med ordensmagten i tiden efter 1854, hvor Tyendeloven blev indført. Beretningerne viser nogle af de problemer tyendet kunne have, og hvordan tolkningen af Tyendeloven kunne medføre store økonomiske tab for et tyende. Ansatte på Gammel Estrup 5

Forsøg på barnedrab på Holbækgaard Tjenestepigen Johanne Lotte Andersen var kommet til Danmark fra Sverige i 1869, og her havde hun fundet arbejde på herregården Holbækgaard tæt ved Randers. I december 1870 fødte hun en lille dreng. Desværre kunne Johanne ikke passe både sit arbejde og sin søn. Derfor satte hun drengen i pleje hos et husmandspar. På den måde kunne Johanne beholde sit arbejde på herregården og tjene lidt penge. Det var ikke gratis at have sit barn i pleje, og Johanne skulle betale plejefamilien for det. Faderen til drengen var stukket af, og Johanne var derfor alene om at betale plejefamilien. Johanne besøgte tit sin søn, og plejefamilien syntes, at hun var glad og god ved drengen. Men det var mange penge, som Johanne skulle have op af lommen til plejefamilien. Johanne tjente 34 rigsdaler om året ved at arbejde på herregården, men det kostede i alt 36 rigsdaler om året at have sønnen i pleje. Johanne tjente altså for lidt penge, og hun havde ikke råd til at få passet sin søn. Johanne vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hvis hun tog sin søn hjem, kunne hun ikke passe sit arbejde, og så tjente hun ingen penge til mad og husly. Johanne var meget fortvivlet og trist. Hun havde snakket med en af de andre tjenestepiger, som havde fortalt en historie om en pige, der havde forgiftet sig selv med svovlstikker. En dag Johanne skulle besøge sin søn hos plejefamilien, havde hun taget en flaske med vand med. Men vandet var ikke almindeligt rent vand. Johanne havde taget nogle svovlstikker og knækket hovederne af. Dem havde hun puttet i vandet, så svovlet blev opløst. Det giftige vand havde hun bagefter hældt på flasken. Da Johanne var blevet alene med sin dreng, gav hun ham flasken. Han var ikke så god til at drikke af en flaske, så han spildte noget af vandet på sin Holbækgaard. Foto af Bent Olsen trøje. Bagefter lagde Johanne flasken i sin lomme, men flasken var utæt, og noget af vandet løb ud. Senere om aftenen, da Johanne var taget hjem, blev drengen syg. Han tabte sig og blev meget bleg. Efter flere uger, hvor han havde været tæt på at dø, fik han det bedre. Da lægen kom og kiggede til ham i august, var han blevet helt rask igen. Johanne blev meldt til politiet, og da de undersøgte hende, fandt de samme giftige vand på drengens tøj og i Johannes lomme. Sagen måtte derfor være klar. Det var Johanne selv, der havde forsøgt at forgifte sin egen dreng. Johanne skulle nu for retten og idømmes en straf. På grundlag af straffelovens 190 og 46 blev hun dømt til 4 års forbedringshusarbejde, hvor hun blandt andet skulle spinde og væve. Desuden skulle 6

hun også rejse ud af Danmark efter straffen i forbedringshuset var overstået. Det skulle hun, fordi hun kom fra Sverige og ikke havde været i Danmark i særlig lang tid. Efter 113 dage i arresthuset i Randers blev Johanne sendt med toget til forbedringshuset på Christianshavn. Her var hun fra december 1871 til juni 1874. Forbedringshuset på Christianshavn. Barnets moder sidder med ansigtet vendt bort. Hun sidder og hækler, mens barnet leger med garntrisser. Der er pænt ryddet op. Det er sikkert, fordi fotografen har fået til opgave at vise fængslets flotte vilkår. Foto og tekst af Københavns Museum 7

Fornærmelig adfærd Tjenestekarlen Jens Peter Jensen arbejdede i 1873 på avlsgården ved Gammel Estrup. Her arbejdede han i stalden, og det kunne være hårdt og anstrengende. Jens havde god erfaring med staldarbejdet, for han havde tidligere arbejdet ved en anden gård, Sophie-Amaliegård. Forvalter Lehrmann på Sophie-Amaliegård havde været en streng mand. Han havde pryglet Jens, og det var Jens sur over. Nu var Jens altså kommet til avlsgården ved Gammel Estrup, men han fandt hurtigt ud af, at hans nye overordnede var den tidligere forvalter fra Sophie-Amaliegård. Lehrmann var blevet avlsforvalter på Gammel Estrup, og Jens måtte kæmpe for at styre sit temperament. En dag kom avlsforvalter Lehrmann ned i stalden til Jens og spurgte efter en stalddreng. Det blev for meget for Jens, og han kaldte Lehrmann for en Flab, Rødskægget Hund og en Pjalt. Det ville avlsforvalteren ikke finde sig i, og han gik til politiet. Jens forklarede, at han havde kaldt Lehrmann øgenavne, fordi han Gammel Estrup avlsgård stadig var sur over det, der skete på Sophie- Amaliegård. Men det var ikke en ordentlig grund til at kalde sin overordnede øgenavne. Avlsforvalter Lehrmann mente, at Jens skulle straffes efter tyendelovens 26, fordi Jens havde udvist trodsig og fornærmelig adfærd. Jens blev dømt til at betale 10 rigsdaler. Det var lige så meget, som Jens tjente på et halvt år. 8

Tyverier på Rosenholm I 1873 var kokkepigen Kirstine Pedersen 25 år gammel, og hun ventede barn med staldkarlen Anders Jønsson. De arbejdede begge to på Rosenholm, og de planlagde at gifte sig. Kirstine og Anders ville forlade Rosenholm efter skiftedag den 1. maj, som var en dag, hvor tyende kunne skifte arbejdsplads, og søge arbejde et andet sted. De vidste, at det kunne blive svært at finde arbejde, og de besluttede at samle ekstra mad og ting, så de kunne klare sig et stykke tid uden penge. Kirstine tog noget flæsk og en stenkrukke med smør, og det gemte hun. Anders tog en økse og et kalveskind, og det forsøgte han at sælge til en skindhandler i Aarhus. En dag i marts blev Kirstines gemte flæsk og smør fundet, og hun blev arresteret og tiltalt for tyveri af herredsfogeden, der var en slags politimester. Anders forsøg på at sælge økse og skind slog fejl, og han blev også arresteret og tiltalt for tyveri. Kirstine og Anders måtte aflevere tingene de havde stjålet tilbage til ejerne, og de blev dømt efter straffelovens 228 for første gangs tyveri. Det betød, at de skulle i fængsel på vand og brød. Kirstine skulle i fængsel i 5 dage, og Anders skulle i fængsel i 10 dage. Fængsel på vand og brød var en hård straf. Man kunne blive meget syg, fordi vandet var beskidt, og brødet var dårligt. Derfor måtte man kun sidde i fængsel fem dage i træk. Anders skulle først sidde i fængsel i 5 dage. Så skulle han have en pause med almindelig mad, og så skulle han sidde de sidste 5 dage med vand og brød. Rosenholm ca. 1890 Det var anderledes for Kirstine. Hun var jo gravid, så hun måtte ikke kun få vand og brød. Det var alt for farligt for hende og det ufødte barn. Hun fik i stedet for almindeligt mad, men til gengæld skulle hendes straf sættes op. Hun endte med at sidde i fængsel i 20 dage. 9

Link til Tyendeloven af 1854 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/tyendeloven-af-10-maj- 1854/ Af særlig interesse er 26-27, som omhandler begrebet ulydighed og hustugt. Det kan rejse en debat om, hvornår noget kan betragtes som ulydighed ud fra kildesættets materiale, og hvordan vi vil definere det i dag. 41 omhandler husbondens ret til at afskedige tyendet. 43 omhandler tyendets ret til at forlade pladsen. Her kan diskuteres forholdet mellem husbondens og tyendets rettigheder og de rettigheder, vi i dag ofte tager for givet. 10

Slutnoter i Jørgensen, Anette: Tyende på østjyske herregårde 1787-1921 ii http://www.denstoredanske.dk/danmarkshistorien/klassesamfundet_organiseres/mellem_liberalisme_og _socialdemokratisme/%c3%98konomiske_og_politiske_konflikter/sociale_reformer 11