Geo-Nyt 59, december 2004-26 Efteruddannelseskursus på Island august-september 2004 Island 2004 Det syder og bobler. Foto: Jes Aarre I slutningen af august drog en flok geografer på efteruddannelseskursus til Island for at blive klogere på geologi og geomorfologi. Det blev vi - gennem foredrag og gennemgang af bl.a. af Erik Sturkells kompendium: Islands geologi från Tertiær till recent samt via Ellen Habekosts kyndige vejledning på vores tur rundt på øen. Der er ikke udarbejdet et kursusreferat, men der er skrevet forskellige artikler. Med på turen havde vi - til stor fornøjelse for alle - en geografisk huspoet med: Fritz Tandrup. Fritz berigede os hver dag med en eller flere sange om alt det, vi havde set og lært. Mel.: Kong Kristian Mel.: Som dybest brønd gi r altid klarest vand. Termale kilder springer op til hver en tid. De er til mer end fotostop og kan berige sjæl og krop, så en geograf bli r loppet op til hver en tid. Og hver og én må føle fryd ved gejser-dampens hvæse- lyd så strid. Som dybest brønd gi r altid klarest vand, gi r hvide bobler smukkest sprøjt i gejser. Så gælder det for kvinde som for mand, at få det bedste foto, før vi rejser. At gør det selv er altid aller bedst for den, der mestrer foto-knips-teknikken, og efter vores ophold bli r der fest, når vi kan matche postkort fra butikken.
Mel.: Det lysner over agers felt Geo-Nyt 59, december 2004-27»Det lysner over agers felt«- Det synger vi i Danmark. Her damper det fra Hekkenflelt, fjernt fra min jyske sandmark. Derhjemme har vi sorten muld, hvor bondens kvæg kan drømme, mens denne ø er ganske fuld af stride lava-strømme. Centralvulkanens kendetegn er geotermiske syden. Det bobler i den stille regn, når ler bli r kogt i gryden. Ivrige geografer diskuterer hot-spot teori med Erik Sturkell. Foto: Kirsten Roug. Oh, skænk mig her en lava-sten med huller, skabt af gasser. Min skoles samling mangler én, hvis form og farve passer. Jeg kender lidt til sort basalt, men siden bli r det kritisk, fordi jeg også får fortalt, at no et er rhyolitisk. Og her på dette lava-felt er aa-lava-slagge. Min støvle er en lille helt, hvis sål jeg dybt må takke. Ovenfor: Lige inden geyseren går i udbrud: Nedenfor: Lige efter at geyseren er gået i udbrud: Foto: Karsten Duus Geografer studerer aalava (bloklava), som er mere sej end replava, der generelt har et lavere indhold af kisel og er mere letflydende og varmere. Foto: Kirsten Roug.
Geo-Nyt 59, december 2004-28 Ekskursionsmuligheder i Island med base i Reykjavik af Inge Hestbæk, Greve Gymnasium Mulighederne for at lave fornuftige og faglige ekskursioner omkring Reykjavik er store og det kan godt lade sig gør inden for det beløb der normalt er til rådighed for studieture. Jeg vender tilbage til priser sidst i artiklen. Reykjanes halvøen Hele halvøen er præget af at det er en meget aktiv vulkansk zone. Lige syd for Reykjavik i byen Hafnarfjördur ligger Aluminiumsværket Alcan. Dette må være et oplagt besøg værd, både med hensyn til energiforbrug og selve elektrolyse processen. Desværre var det ikke lykkedes for os at få en aftale i stand. På vejen videre sydpå er der masser af muligheder for at se både aa lava (sejt flydende lava med mange slagger, og som det er meget svært at gå på) og pha lava (tyndflydende lava med sammenhængende overflade og som det er let at færdes på. I pha- lavaen er der flere eksempler på sprækker dannet som tunneller, hvori der har løbet lava. Loftet i disse tunneller Tumulus Buler er så flere steder faldet sammen. Ca. midt på halvøen ligger vulkanen Kellir på 379 m. Denne vulkan er dannet under is og ligner derfor en keglevulkan. Det skulle være mulig at lave en tur på et par timer i området og bestige vulkanen. Bag vulkanen mod øst ligger en ryg af Mobergformationen. Denne er 2 mill. år gammel og dannet som sprækkeudbrud under is. aa-lava på Reykjaneshalvøen. Foto: Karsten Duus Den blå Lagune. Foto: Karsten Duus På vej 425 i den vestligste del af halvøen har man over en af sprækkerne anlagt en bro. Dette sted skal illustrere at det er her Den midtatlandiske højderyg går på land. Dvs. at det er her Nordamerika og Europa skilles. Om det er lige præcist der er ikke korrekt, men som pædagogisk eksempel er det udmærket. Den store turistattraktion på halvøen er uden tvivl Den blå Lagune. Denne ligger på vej 43 lidt nord for Grindavik og i forbindelse med kraftvarmeværket Svartsengi. På dette sted ligger magma- Svovludfældninger og leromdannelser ved Seltun. Foto: Karsten Duus
kammeret kun i 3 km dybde. Det varme vand fra undergrunden bliver af grundvandet afkølet til 70 inden det bliver ledt videre ud i rørene til Reykjavik. Det er spildevandet fra denne nedkøling der bliver udledt til Den blå Lagune. Indgangen til Den blå Lagune koster ca. 110 d.kr pr. person inkl. grupperabat. Tæt ved Den blå Lagune er der en udstilling Gjáim (the Rift) omhandlende geotermal varme og Islands geologi. Langs kysten øst for Grindavik er det muligt at se nærmere på Mobergformationen, lagdelt aske aflejret i smelte vand samt pudelava. Hele området omkring Krýsuvík (tidligere svovludvinding) er et højtemperatur område. Her ses farverige leromdannelser (skyldes det varme vand) og med udfældninger af gips. Ved Seltun er der et rigtig god lokalitet, hvor det også er muligt at finde alle former for svovl udfældet omkring mudderpotter og dampende kilder. Temperaturen i potterne er over 100, så pas på. Tæt ved denne lokalitet ligger eksplosionskrateret Grænavatn (44m dyb). Herfra er det også muligt at foretage et par mindre vandreture for at se på lava og kratere bl.a. en ca.1 2 times tur til Store og Lille Ekberg, der skulle være eksempler på scoriakrater (Stratovulkan med aa-lava). På vej til Hveragerdi er der mulighed for at lave et stop Raufarhóllshellir, hvor der ligger en ca.1 km. lang lavahule med drypsten Geo-Nyt 59, december 2004-29 Det geotermiske område ved Nesjavellir. Foto: Karsten Duus Thingvellir sletten. Foto: Karsten Duus I Hveragerdi er der mulighed for at gøre et isstop i Eden stort turist drivhus, hvor der bla. gror bananpalmer husk at gå forbi alle turistboderne og ind i det bageste drivhus. Det skulle også være muligt at besøge andre drivhuse, men så mange er der nu heller ikke. På vejen tilbage til Reykjavik er der også mulighed for at se de forskellige typer basalter. Den gyldne Cirkel Dette er den klassiske tur, som man vist ikke kan komme uden om når man er på disse kanter. Som et ekstra punkt på denne tur bør skal man indlægge et besøg på Nesjavellir geotermiske Tovlava ved Thingvellir sletten. Foto: Karsten Duus
Geo-Nyt 59, december 2004-30 kraftværk. Det er meget let at komme ind på værket og få en rundvisning. Som en specielt kuriositet er værket bygget med sikring som tager hensyn til pladebevægelserne i dette område. Uden for selve værket får man et fint indtryk af hele det geotermale område. Thingvellir må selvfølgelig være et must for enhver geografisk ekskursion til Island. Her ses en konstruktiv pladegrænse på land. Der er masser af muligheder for at demonstrere forskellige lavatyper. At området så også er kendt fra de islandske sagaer og som lokalitet for verdens ældste tingsted (kan bruges til samarbejde med dansk og historie) er en anden sag. Fra vej 36 er der i øvrigt en god udsigt til den 1060 m. høje klassiske keglevulkan Skjaldbreidur Det næste klassiske stop er ved Geysir. et rigtigt spændene høj geotermalt område med flere geysere. Selve Geysir var holdt op med at springe, men kunne dog ved hjælp af sæbe fås til at springe på kommando. Efter et stort jordskælv på 7 i området i 2000 er den begyndt at springe uregelmæssigt men dog flere gange ugentligt. En anden knap så høj gejser Strokur springer til gengæld næsten hele tiden dvs. med 5 10 min. mellemrum. Andre spændende fænomener er brillerne - 2 vandhuller meget tæt på hinanden, men det ene med koldt vand og det andet med næsten kogende vand. I forbindelse med den lokale turistbutik er der lavet en rigtig god udstilling omhandlende vulkaner, jordskælv, gletschere, varmekilder, vandfald og vegetation. (entre 300 is. kr. for elever og gratis for lærerne). Udstillingen kan varmt anbefales. Ikke ret langt herfra ligger vandfaldet Gullfoss med vand fra gletscheren Langjökull. Det skulle være muligt ca. 2 3 km fra vandfaldet at følge en sti frem til Gullfoss. Andre ture Hvis økonomi og tiden ellers tillader det kan det anbefales at lave en tur længere øst på med stop i bl.a. Hvolsvollur, hvor der ligger et museum om Najls Saga, ved Seljandsfoss (man kan gå ind Et indledende trin i udviklingen af en gejser (Strokur). Foto: Karsten Duus bag vandfaldet), ved Skogafossen samt kører op til Sólheimajökull, der er en udløber af Mýrdalsjökull. Det er muligt at gå helt frem til gletscherkanten og også op på gletscheren. Priser Det er muligt at få rejsebureauer til at arrangere turen til Island (bla. har Kilroy Reykjavik på deres program. Disse bureauer arrangere også gerne busture.). Hvis man selv går i gang med at arrangere turen bliver det noget billigere. Det er muligt dels at købe flybilletter direkte hos forskellige selskaber. I alle tilfælde er det dog Icelandair man flyver med. Det er selvfølgelig også muligt selv at booke vandrehjem. Ved selv at arrangere disse praktiske ting er det lykkedes mig at få prisen ned på et niveau, så jeg kan komme af sted med en klasse her til foråret og få plads til et par busture. Også på busture er der besparelser at hente ved selv at arrangere. F.eks. koster Den gyldne cirkel hos et bureau 310 kr. pr. person, men ved en enkelt kontakt til et islandsk busselskab er prisen for 20 pers. bus 4750 kr. (237 kr. pr person) og 5434 kr. og for en 37 pers. bus (svarer til 191 kr. pr person ved 30 deltagere) for den samme tur. Island er ikke et billigt land at rejse i, men ved selv at lave mad på vandrehjemmet og lave madpakker, kan man godt holde omkostningsniveauet nede. Chancen for, at studieturen ender i druk er også ret begrænset Inge Hestbæk
Geo-Nyt 59, december 2004-31 Overfladeformer samt materiale på gletscheris af Per Weber, Vordingborg Gymnasium Midtmoræner. Den mest synbare form af overflademateriale på en gletscher er midtmorænen. Den danner et spor hvor to sammenflydende dalgletschere møder hinanden helt frem til isranden. Materialet kan godt gå et stykke ned i isen, og i helt ekstreme tilfælde helt ned til bunden af gletscheren, men i langt de fleste tilfælde er det et overfladefænomen, som går op til en meter ned i isen, oftest betydelig mindre. Materialet er kantet og usorteret og står ofte op som en ryg på gletscheren. Det meste af ryggen er is, der bare er dækket af et tyndt lag debris, som beskytter den underliggende is mod at smelte (ablation). Ryggen opstår fordi debrislaget overstiger en vis kritisk tykkelse, og er således med til at nedsætte ablationen. Hvis punktet hvor de to dalgletschere møder hinanden ligger over firnlinien, er det almindeligt at midtmorænen først kommer til syne på overfladen længere nede af gletscheren, hvor den større ablation smelter midtmorænen frem. Ser man på midtmorænen i længdeprofil, vil der ofte være partier med stor mængde debris efterfulgt af partier med et tyndt lag debris. Det er simpelthen en årstidsvariation der er årsagen. Om sommeren er produktionen af debris mere aktiv. Større partier af klipperne er ikke dækket af sne, og derfor mere udsat for frost/tø processer, og det giver mere debris som falder ned på gletscheren. Også jordskred og nedfald fra klippesider giver et større tilskud af materiale om sommeren. Ablationsmoræne. Fig. 1. Midtmoræne på Skaftafällsjökull. Toto: Per Weber sep. 2004 Ablationsmoræne optræder på gletscheroverfladen i nærheden af isranden. Jo nærmere vi kommer isranden, jo mere morænemateriale kommer der frem på overfladen. Materialet stammer fra dels fra isens overflade, hvor det smelter frem, dels fra gletscherens bund. Den yderste del af isen ved isranden er ofte nærmest statisk, dvs den bevæger sig ikke ret meget. Fremadbevægelsen i gletsheren er gået i stå, og den nærmer sig dødis-stadiet. I grænsezonen mellem denne statiske is og den bagfra kommende is der stadig bevæger sig opstår ofte forkastningsplaner i isen (Shearplanes). Langs disse shearplanes kan materiale fra isens bund føres op på overfladen, hvor det kommer til syne og lægger sig ovenpå isen som en ablationsmoræne. Dette morænemateriale beskytter den underliggende is mod ablation, og tykkelsen af ablationsmorænen kan blive flere meter. Et andet sted på gletscheren hvor sådanne shearplanes opstår, er ved foden af et stort isfald, og her vil der også kunne transporteres store materialmængder op på gletscherens overflade langs disse revner i isen. Ved isranden vil det ofte være således at der vil være en glidende overgang mellem ablationamoræne på isoverfladen, morænemateriale over
Geo-Nyt 59, december 2004-32 dødis, nedskredet ablationsmoræne samt endemoræne ved selve isranden. Det kan ofte være vanskeligt at skille de enkelte typer fra hinanden. Det har tilsyneladende stor betydning, hvor tykt laget af debris er på gletscheren, med henblik på om laget beskytter mod ablation eller ligefrem fremmer ablationen. Hvis laget af debris er meget tyndt, kun få millimeter til 2 cm tykt har det den effekt at laget fremmer ablationen, således at gletscheren smelter hurtigere under det tynde lag, og effekten af ablationen bliver at hældningen af gletscheroverfladen stiger, så den bliver mere stejl, og noget af debrislaget begynder at skride nedad mod isfronten. Er debrislaget til gengæld tykkere end den tilsyneladende kritiske værdi på 2 cm, har det den modsatte effekt, at debrislaget beskytter den underliggende is mod ablation, så smeltningen foregår ved en lavere hastighed. Et eksempel fra Nordsverige (Østrem, 1959) viser det samme. En ren isoverflade smeltede 4,5 cm pr. døgn. Med et toplag på 6 cm debris var afsmeltningen nedsat til 3 cm pr. døgn, og ved 20 cm tykkelse af debrislaget reduceredes afsmeltningen til 1 cm pr døgn.se fig. 2 Dirt-cones. Dirt-cones opstår når der er et lille område på et par m² hvor materialetykkelsen er særlig stor på gletscheroverfladen. Den tykke mængde materiale beskytter isen nedenunder, hvorimod isen uden omkring med kun et meget tyndt dække af materiale hurtigt smelter bort. Vi får således dannet en lille høj på gletscheroverfladen, og hurtigt får den facon som en omvendt kræmmerhus, og vinklen bliver hurtigt maximal, og det tykke sedimentlag glider ned af siden på kræmmerhuset, og efterlader kun et tyndt lag, som dog stadig er tykt nok til at bevare den cone-form den har opnået. Men en kraftig solindstråling vil selvfølgelig i den sidste ende gøre kål på vores cone, som så smelter væk. Fig. 3. Ablationsmoræne, fronten af Solheimajökull. Bemærk gletscherporten, hvor smeltevandet løber ud. Foto: Per Weber, sep. 2004 Fig. 4. Dirtcone på Skaftafällsjökull. Foto: Per Weber, 1975 En del af det materiale, der frigøres på overfladen ved ablation i israndszonen, bliver ført bort af smeltevandsstrømme på isoverfladen og ender
Geo-Nyt 59, december 2004-33 i en gletscherbrønd, hvor det bliver ført ned i gletscherens bund, og videre ud gennem en smeltevandstunnel til en gletscherport, hvor det evt kan aflejres som sandur, eller f. eks som en banke i smeltevandsfloden. Se fig. 4 + fig 5. Sprækker (Crevasses) Der vil ofte være sprækker og revner i gletscheris. De deles op i 4 hovedtyper, som ses på fig. 8. Fig. 5. Diagram over spoolbar. Fig. 6. Spoolbar ved Tungnaajökull, foto: Per Weber 1975 Fig. 7. Stor spoolbar i elven Skeidera. Foto: Per Weber 2004 A: Chevron-spalter, dannes ved friktion mellem dalsiden og gletscheren B: Tranversalspalter dannes ofte når gletscherens længdeprofil pludselig får en større vinkel, som ved starten på et isfald. Spalterne vil ofte lukkes igen ved foden af isfaldet. C. Spredningsspalter dannes ofte når dalen hvor gletscheren bevæger sig i udvides. D. Radiale spalter dannes som regel ved gletscherfronten. se fig 9. I forbindelse med et isfald dannes en gang imellem de såkaldte»ogives«, som er skiftende lag af hvid og mørk is. Det er ikke ualmindeligt ved islandske gletschere. Alt efter isbevægelseshastigheden er afstanden mellem de hvide og mørke ispartier mellem 50 og 200 meter. De hvide bånd består af hvid is med luftbobler i, som giver en lidt lavere densitet end de mørke
Geo-Nyt 59, december 2004-34 rekonsolideres isen som hvid kold is fuld af luftbobler. Nedenfor isfaldet bliver forskellene mellem de to typer bånd endnu større, idet de hvide bånd har større albedo og modtager derfor mindre varme end de mørke bånd. De hvide bånd står derfor op som høje og isoverfladen bliver bølget. Det smeltevand der dannes på isoverfladen samler sig i trugene mellem bølgetoppene af hvid is, og hjælper med til at øge akkumulationen af skidt i de mørke bånd. Endvidere er den mere grovkornede is i de mørke bånd bedre til at holde på skidtet end den finkornede hvide is. Fig. 9. Sprækker i gletscheroverfladen ved fronten af Skaftafällsjökull. Foto: Per Weber sep. 2004 bånd som består af blå is uden luftbobler. Hvert af de mørke partier består af den del af gletscheren som har tilbragt sommeren med at bevæge sig ned af isfaldet. Mens bevægelsen nedad isfaldet foregår, sker der langsomt en proces hvor iskrystallerne bliver større ved smeltning og genfrysning, en del skidt accumuleres på den strakte isoverflade, og en del smeltevand samler sig i revnerne. Ved foden af isfaldet rekonsolideres den opbrudte is ved compression til hovedsagelig blå is uden luftbobler men med et indhold af skidt. Om vinteren er den is der passerer ned gennem Fig. 11. Gletscherbrønd, Solheimajökull. Foto: Per isfaldet hovedsagelig frosset hele tiden, hvorved iskrystallerne forbliver små, og isoverfladen Sorterede aflejringer Weber 1975 beskyttes af et tæppe af sne. Ved foden af isfaldet Noget af det supraglaciale materiale kan være delvis sorteret. Der er som regel en del smeltevand til stede på overfladen af gletschere, og materiale der er transporteret af vand er sorteret i en eller anden grad. Ofte opstår små bassiner på gletscheroverfladen, som kan udvikle sig til små søer, hvor sorteret vandtransporteret materiale kan bundfælde sig, og senere eventuelt blive opblandet med andet supraglacialt materiale, når søens vand tappes. Det er derfor almindeligt at der i ablationsmorænen indgår partier af materiale, der er sorteret og lagdelt. Fig. 10. En lille sø på overfladen af Solheimajökull. Foto: Per Weber 2004 En del af det vandtransporterede materiale kan via en gletscherbrønd (Fig.
11) nå ned i bunden af gletscheren, hvor smeltevandet har uderoderet en tunnel. En sådan smeltevandstunnel fører smeltevandet fra isen ud til fronten og videre ud på sanduren. Er der meget medført materiale kan vi hvis vandhastigheden er lille få afsat sorteret materiale i tunnellens bund. Vi kan få dannet en tunnelås. Resterne af en sådan tunnelås ses på fig. 12. Geo-Nyt 59, december 2004-35 Litteratur: Clifford Embleton & Cuchlaine King : Glacial Geomorphology, Arnold 1975 Johs. Krüger : Glacialmorfologi Fladlandsgletscheren og landskabet, Københavns Skaftafällsjökull. Foto: Per Weber 2004 Fig. 12. Lille ås på det proglaciale område foran Universitet 2000 R.J.Price : Glacial and fluvioglacial landforms, Oliver & Boyd 1973. Per Weber Lakigígar - Laki af Hanne Frederiksen, Espergærde Gymnasium Lakigígar er et eksempel på en kraterrække af basaltisk sammensætning. Kraterrækken er næsten 30 km lang og består af en lang række kratere. I udbrudsperioden (1783) producerede Lakigígar 14 km 3 lava som nu dækker et område på 565 km 2. Det svarer cirka til Bornholms størrelse. Lakigígar er den vulkan der har produceret mest lava i de sidste 1000 år. Lavaens sammensætning er tholeiitisk og dens kemiske sammensætning minder meget om Grimsvötn, som ligger under Vatnajökull. Grimsvötn er en centralvulkan og den havde på samme tid en udbrud fra et dybere magmakammer. Man kan forestille sig et stort magmakammer på grænsen mellem skorpen og kappen er årsagen til Lakiigarudbruddet. (1) Tefrakronologien udnytter, at et hvert vulkanudbrud har en bestem kemisk signatur. Tefralagene (Tefra:løse udbrudprodukter) er markører, når de som vist på nedenstående foto har en ubrudt stratigrafisk følge. Når man ved hvilke lag, der er fra hvilket udbrud, kan de bruges til at tidsfæste geologiske formationer og arkæologiske fund andre steder i verden. Man kan studere kornenes form og kemiske sammensætning, hvilket man gør i forbindelse med de Grønlandske iskerneboringer og dermed kan man få iskernes lag tidsfæstet. FMA-diagram som viser et typisk tholeiitisk og kalkalkalisk spor (1)
Geo-Nyt 59, december 2004-36 Udsigt over Lakagigar kraterrækken, foto: Hanne Frederiksen Kort over lavaens udbredelse i forbindelse med udbruddet af Eldgjá (934) og Lakigigar (1783). (1) Jordbundsprofil fra sydkysten af Island
Beskrivelse af udbruddet Lakigígar udbruddet startede med megen jordskælvsaktivitet i slutningen af maj 1783 og selve udbruddet startede om morgenen den 8 juni. Fire dage senere nåede lavaen ned til bebygget område. Beskrivelsen af udbruddet fra Vor Klodes Saga af J.O.Bøving-Petersen udgivet i 1912 (2) er langt mere malende, end vi i dag er vant til i vores geografibøger: Oppe paa Højlandet, fjærnt fra Bygden, var Lavaen begyndt at strømme fra Kraterne, og derfra kunde man i Bygden høre en stadig Kogen og Brusen, der sammenlignedes med Lyden af mange Vandfald eller en Kæmpe-Gryde, der kogte over. Skaftaa, som den Gang var 70 Favne bred ved Færgestedet i nærheden af Kirkjubær og meget dyb, begyndte den 9. Juni at formindskes, og den 10. Juni kunde man fra Bygden tydelig se flere lysende Ildstøtter kaste deres mørkerøde Skær og den nordlige Himmel og Jordskælvene tiltog endnu mere. Denne Dag regnede det stærkt med Aske, som brændte Huller på skræppebladene og sorte Pletter paa Faarenes Skind. Den 11. Juni forsvandt Skaftaa helt og den næste Dag kom en vældig Lavastrøm som et brusende Hav væltende frem af Skaftaaens Kløft ned paa det beboede Fladland. Dets samlede Mængde af Udbrudsprodukter vilde kunne dække hele Sjælland med et to Meter tykt Lag, hvoraf fire Femtedele var Lava, Resten Aske og andre løse Udbrudsstoffer Geo-Nyt 59, december 2004-37 Konsekvensen af udbruddet var hungersnød og sult. Cirka 1/5-del af islands befolkning døde i årene 1784-85. Kilde (2) beskriver konsekvenserne af udbruddet således: Disse Udbruds Indflydelse paa Sydlandets eller rettere hele Islands Næringsveje var ubeskrivelig. Paa Grund af den tykke Taage og de Askeskyer, som hele Sommeren formørkede Luften, kunde Fiskerne sjældent drage ud paa Havet, og Sommerfiskeriet blev derfor højest ubetydeligt. Forellerne i mange Indsøer døde, da Søerne blev opfyldt af vulkansk Aske og Grus, der var mættet af svovlsyrlige Dampe; de store Fugleflokke, der plejede at have deres Tilhold oppe i Højlandet ved forskellige ferske Søer, blev fordrevne af de kvælende Dampe. Den største Skade, som Udbruddene medførte, var dog den fuldstændige Ødelæggelse af Græsmarkerne og derved Bøndernes eneste Levevej, Kvægdriften. Da Græsset enten var blevet svedet af Markerne eller overdækket med Aske og Dynd, døde Kreaturerne af Sygdomme og Sult 53pCt. af alt Hornkvæg, der fandtes, 77 pct. Af Hestene og 82 pct. af Faarene. Da Hestene er det eneste Samfærdselsmiddel paa Island, kan man tænke sig, hvilken Indflydelse deres Død havde paa Samkvemmet. Ulykkerne forsatte og i 1784 var der store jordskælv, hvor mange bygninger blev beskadiget eller ødelagt især på den sydlige del af Island. Der blev sendt bistand fra København, men i mange tilfælde kom den for sent. Der blev nedsat en komité, der skulle forsøge at løse problemerne på Island.(3) Man talte en overgang om at flytte en del eller hele Islands befolkning til Danmark nærmere bestemt til Vestjylland, hvor livsbetingelserne hos Uldjyderne ikke var så forskellig fra forholdene på Island dengang. (4) Klimakonsekvenser Vulkanudbruddet af Laki havde som det fremgår af ovenstående store konsekvenser. Konsekvenser som rakte ud over Island. Europa oplevede i 1783 en syreholdig tør tåge. Tågen påvirkedes ikke af solens varme i løbet af dagen (4). Vulkanen udsendte over 100 mio tons SO 2, som kom op i vestenvindsbæltet - Jetstrømmen, hvorved den førtes mod Europa (se nedenstående figur). Svovldioxiden reagerede med atmosfærens vand og dannede over 200 mio. tons svovldioxid (H 2 SO 4 ) aerosoler.
Geo-Nyt 59, december 2004-38 175 mio. tons kom til Europa og medførte ødelæggelser på vegetationen og afgrøder overalt i Europa. Trævæksten blev hæmmet i Skandinavien og i Alaska. Den følgende vinter var en af de koldeste i både Europa og Nord Amerika, som det fremgår af ovenstående figur. Man mener at den årlige afkølende effekt af Lakiudbruddet var 1.3 0 C og som varede i to til tre år. (5) Referencer: (1): Erik Sturkell, Islands geologi från Tertiär till recent. Kompendium 2004 (2): J.O.Bøving-Petersen, Vor Klodes Saga udgivet i 1912 (3): Jón R. Hjálmarsson, Islands historie fra bosættlse til vore dage 1999 (4): Nyt fra Geus, nr. 4 2000, Erik Schou Jensen, Kan vulkanudbrud påvirke jorden klima. (5): Thor (5)Thordarson og Armann Hoskuldsson, Island. Terra 2002 Geotermisk energi af Anette Schmidt, VUC Vestsjælland Island er storforbruger af energi. I 1997 var energiforbruget pr. indbygger på 8566 kg olieækvivalenter (til sammenligning forbrugte hver dansker det år 3994 kg olieækv.) 1. Ifølge Human Development Report 2004 var det islandske elforbrug pr. indbygger i 1980 13838 kwh, mens det i 2001 var steget til 28260 kwh kun overgået af Norge. Dette er voldsomme tal, som kan få miljøbevidste mennesker, der tænker i bæredygtig udvikling, til at blive bekymrede over Islands bidrag til den forøgede drivhuseffekt. Men hvor de primære Kilde: energikilder i Island før 2. Verdenskrig http://www.hagstofa.is/template44.asp?pageid=1160 var fossile (først kul, der så senere blev erstattet af olie), udgjorde vandkraft 17,5 % og
geotermisk energi 54,3 % af det totale energiforbrug i år 2002 3. Godt 70 % af energiforbruget stammer således fra indenlandske vedvarende energikilder, mens den resterende del udgøres af importerede fossile brændsler til motorkøretøjer og til fiskeriflåden. CO 2 -emissionen pr. indbygger var i 1980 på 8,2 t (Dk: 12,3), som i 2000 var faldet til 7,7 t pr. indb. (Dk: 8,4) 4. De islandske tal dækker i øvrigt over, at nogle energiintensive industrier i form af et par aluminiumssmelteværker og et værk, der fremstiller ferrosilikat, forbruger en stadig stigende procentdel af al elektricitet i landet (i 2002 64,9 % 5 ). Disse industriers voksende forbrug er også tydeligt, når vi ser på det samlede energiforbrug fordelt på sektorer inden for de sidste 20 år: Historisk og nutidig anvendelse De varme kilder har været kendt længe. Da den første islænding, landnamsmanden Ingolfur Arnarson, øjnede land, smed han støtterne fra sit høje sæde overbord og overlod det til guderne at dirigere ham derhen, hvor han skulle slå sig ned. Hans slaver fandt dem ved en bugt, hvor det røg op fra jorden, hvorfor de kaldte stedet Reykjavik ( røgbugten ). Røgen viste sig at være opstigende damp fra varme kilder. Ældre optegnelser, herunder sagaerne, omtaler kun, at de varme kilder har været anvendt til badning og tøjvask. Fx har indbyggerne i Reykjavik i århundreder benyttet de varme kilder i Laugardalur til at vaske tøj i. Geo-Nyt 59, december 2004-39 vældig stor betydning for Island. Først og fremmest bruges energien til opvarmningen af næsten 90 % af boligerne. I Reykjavik har kun huse bygget før 1930 skorsten. Geotermisk energi er gennem de sidste godt 20 år blevet anvendt til at smelte sne. Brugt vand fra husholdninger (på omkring 35 C) benyttes til at afise fortove og parkeringspladser. Det totale areal dækket af systemer til smeltning af sne vurderes til at være 350.000 m 2, heraf 250.000 m 2 i Reykjavik. Også drivhusgartnerier opvarmes med det varme vand, der med varmeisolerede pipelines transporteres fra dybe og ofte fjerne boringer. En anden stor del anvendes til el-produktion, varmt vand benyttes til at øge vækstraten ved fiskeopdræt og geotermisk damp anvendes til at tørre importeret tømmer, som derefter reeksporteres. Derudover er der mere utraditionelle anvendelsesformer som tørring af tang (til menneske- og dyrefoder samt til videreforarbejdning i kosmetikindustrien), udvinding af silikater (til anvendelse i kosmetik- og medicinalindustrien) og til tørring af fisk og diatoméer. En virksomhed omkring søen Mývatn udvinder årligt 27.000 tons diatoméer fra søen. Deres skaller består primært af SiO 2. Silikatets uopløselighed og diatoméernes uensartede former gør dem velegnede til rengøring af organiske væsker ved filtrering. Olier, vand, medicinalvarer, øl, vin, opløsningsmidler til kemisk rens og brændstof til flyvemaskiner renses via filtre fra diatoméer. Desuden gør skallens naturlige styrke og lethed den velegnet som fyldningsmiddel i maling, plastic, papir og gødning - samt som slibemiddel i tandpasta. Men som i gamle dage anvendes den termiske energi også i dag til varme bade, og nu er vaskekonerne i Laugardalur erstattet af fritidsbadende: Varme kilder i Laugardalur ved Reykjavik o. 1900. Senere optegnelser beretter om anvendelse af den geotermiske energi til bagning af brød og dyrkning af mere varmekrævende afgrøder som fx kartofler. I dag har den geotermiske aktivitet, som det fremgår af tallene for det samlede energiforbrug, Svømmebadet i Laugardalur o. 2000. Der er langt over hundrede termisk opvarmede
Geo-Nyt 59, december 2004-40 bassiner, der tilsammen dækker et areal på 27.000 m 2 - de fleste er ude i det fri og i brug året rundt. Det geotermiske system Geotermisk vand starter ligesom koldt vand som nedbør. Koldt og tungt regnvand siver ned i nærheden af op til 1200 C varmt magma, som fra dybere lag via fx intrusioner er kommet op til lag nær overfladen. Herved opvarmes vandet, og det stiger op. På denne måde føres varme fra dybere- til højereliggende lag, og geotermiske områder dannes. Model af et ideelt geotermisk system. Man skelner mellem geotermiske områder i lavog højtemperaturområder jf. nedenstående kort. Høj- og lavtemperaturområder i Island Højtemperaturområder Lavtemperaturområder Tidlige kvartære bjergarter Sene kvartære bjergarter Aluviale sletter Tertiære basaltiske bjergarter Afstrømning fra varmt grundvand Lavtemperaturområder findes i stort antal i Island (der er ca. 250) og forekommer i geologisk ældre områder udenfor riftzonen. De største områder ligger i det sydlige og vestlige Island. Definitionen på et lavtemperaturområde er, at dets temperatur er mindre end 150 C i ca. 1000 meters dybde. Temperaturen er højest i de områder, der ligger nærmest det vulkanske bælte og aftager væk fra det. Når vandet i disse områder opvarmes, opløses forskellige stoffer fra grundfjeldet (fx silikater og svovlbrinte), som så blandes sammen med vandet og giver det dets karakteristiske lugt af rådne æg. Men koncentrationen af mineraler er lav i vandet, og derfor kan det anvendes direkte til varmtvandsforsyningen. Højtemperaturområderne følger den aktive vulkanisme indenfor riftzonen og langs periferien af denne. Der er 20-30 af disse områder i Island, og vandtemperaturen her er mindst 200 C i en dybde af 1000 meter. Vandet er så rigt på gasser og mineraler, at det ikke kan anvendes i distributionssystemet. På (langt) sigt forventes det dog, at områderne kan udvikles til lavtemperaturområder, efterhånden som de bevæger sig væk fra det vulkanske bælte som følge af bevægelserne ved den konstruktive pladerand. Overfladeaktiviteten i disse områder er meget mere mangfoldige end i lavtemperaturområder her er fumaroler, gejsere, kogende varme kilder og boblende mudderpøle. Det høje damptryk og den store termiske kraft gør, at vandet er velegnet til at producere elektricitet. Udvindingen Eks.: Nesjavellir et geotermisk kraftværk
Til at generere elektricitet udvindes der i de geotermiske områder i Island i alt 200 MW (2003) 6, mens den effekt, der udvindes til varmeproduktion i år 2000 udgjorde 1469 MW 7. Det geotermiske kraft- og fjernvarmeværk i Nesjavellir, der tilhører Reykjaviks Energiforsyning (Orkuveitu Reykjavíkur), er det største geotermiske kraftværk i Island. Kraftværket er beliggende i Hengill-området, der er et af de største højtemperaturområder i Island den geotermiske aktivitet er forbundet med 3 vulkanske systemer. Siden istiden har der været adskillige vulkanudbrud, og området er præget af megen seismisk aktivitet. I årene 1993-98 var der næsten 24.000 jordskælv, der målte > 0,5 på Richter-skalaen. Det største jordskælv i perioden forekom i juni 1998 og målte 5,3. Planlægningen og udforskningen af området startede allerede i 1947, hvor man borede nogle få huller for at vurdere, hvor meget kraft, der ville kunne udnyttes, og undersøge dampens kemiske sammensætning. I 1987 indledtes konstruktionen af kraftværket, der åbnede i september 1990. Der udvindes nu 200 MW, og vandproduktionen er på mere end 1100 l/sek. I juni 2001 blev en tredje turbine taget i brug, hvorved den totale produktion af elektricitet nåede op på 90 MW. Nesjavellir kraftværk Geo-Nyt 59, december 2004-41 Fremtiden Island har elimineret afhængigheden af importeret energi, og den islandske regerings målsætning er nu at udvide økonomien og mindske afhængigheden af fiskeriet. Udviklingen af de naturlige energiressourcer er en vigtig faktor i dette arbejde, og man skønner, at kun 1 % af den geotermiske energi udnyttes for tiden. Island er blandt de førende lande inden for bæredygtig udvikling på energiområdet. Islandske videnskabsfolk og ingeniører er efterspurgte som konsulenter inden for området med at udvikle naturlige energiressourcer. Fx har Energistyrelsen på Island igennem mange år været ansvarlig for at drive FN s Geotermiske Universitet og har uddannet specialister i geotermisk energi til opvarmning og el-produktion. Ved at placere aluminiumsindustrier, hvor de kan drives ved vandkraft frem for fossile brændstoffer, kan CO 2 -forureningen reduceres globalt. Island har derfor overbevisende argumenter for at kunne beholde energikrævende industrielle virksomheder uden at gå imod Kyoto-aftalen. Ved en konference i Marrakech november 2001 blev den såkaldte islandske klausul da også accepteret som et tillæg til Kyoto-aftalen. I denne fastslås det, at hvis et individuelt udviklingsprojekt medfører en forøgelse af mere end 5 % af de respektive landes emissioner af drivhusgasser, skal det ikke inkluderes i cifrene for landets totale emissioner forudsat at overskridelsen af emissionskvoten er baseret på anvendelsen af vedvarende energikilder. Anerkendelsen af Islands energiressourcer som en væsentlig faktor i kampen mod den forøgede drivhuseffekt kan også ses af det faktum, at Island i Kyoto fik tilladelse til at øge deres emissioner fra 1990-niveauet med 10 % mere end noget andet land. Henvisninger: 1 Geografistatistik 2000. 2 http://hdr.undp.org/statistics/data/pdf/hdr04_ table_21.pdf 3 http://www.hagstofa.is/template_db_frameset_ en.asp?pageid=1160&ifrmsrc=/uploads/files/ lh2003/l030801.xls&redirect=false 4 http://hdr.undp.org/statistics/data/pdf/hdr04_ table_21.pdf 5 http://www.hagstofa.is/template_db_frameset_ en.asp?pageid=1160&ifrmsrc=/uploads/files/ lh2003/l030804.xls&redirect=false. 6 Et kraftværks output eller effekt er den energi, der udvindes pr. tidsenhed. Sædvanligvis måles output/effekt i watt (W), hvor 1W= 1J/s. http://www.or.is/media/files/nesjavellir_eng.pdf 7 http://iga.igg.cnr.it/geo/geoenergy.php