God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012



Relaterede dokumenter
God Løsladelse. Infopakke september udgave

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune pr

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Rødovre Kommune

Fællesoffentlige digitaliseringsstrategier

Budskaber kommunikation til borgerne om Digital Post

Velfærd gennem digitalisering

Underretning af folkeregisteret og relevante myndigheder

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Strategi og reorganisering

SAMARBEJDSAFTALE mellem Kriminalforsorgen og Randers Kommune

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt

Brugerundersøgelsen 2014

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Langeland Kommune

Borger.dk. - digital borgerbetjening på tværs af myndigheder. Margrethe Harbo, chefkonsulent og sekretariatsleder, borger.dk

Borgerservice. Specialestuderende IT-Universitetet

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Indhold Indledning Formål med kanalstrategien Vision Hvordan henvender borgerne sig i dag?... 4

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene

GUIDE TIL LEDIGHEDSYDELSE OG FLEKSLØNTILSKUD YDELSESSERVICE KØBENHAVN

Pjece om ledighedsydelse

Ansøgning om uhævede feriepenge

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Fælleskommunal digitaliseringsstrategi

Henvendelser til og fra kommunen - Kanalstrategi

Borgerbetjenings- og kanalstrategi

Guide til Ledighedsydelse og fleksløntilskud. ydelsesservice københavn

Datastuen, Esbjerg. NEM-ID. Erik Thorsager, Esbjerg. 3. udgave: NEM-ID Side 1

Digital Postkasse/e-Boks

ATP s digitale kundeservice god kundeservice forenet med lave administrationsomkostninger

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

Hillerød Kommunes Kanalstrategi

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Borgerservice i Danmark 2030 hvad kan vi vente os?

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Kanalstrategi

Du skal betale boligstøtte tilbage, fordi indkomsten sidste år har været højere, end du har oplyst.

KL ønsker at anmode om tilbud på konsulentbistand til projekt om standardisering af opsætning og behandling af digitale underretninger i kommunerne.

Digitaliseringsstrategi

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv

Forslag. Lov om ændring af lov om Statstidende

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Kriminalforsorgen kort og godt

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE

Kriminalforsorg i forandring

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Struer Kommunes Service- og Kanalstrategi Struer skifter kanal TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Praktiske retningslinjer for fristforlængelsessager for sigtede i varetægtssurrogat på sikrede institutioner og retspsykiatriske afdelinger

Transkript:

God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet. Læs og se mere: Side 2 Farvel papir, goddag digital kommunikation Det offentlige er på vej til at digitalisere kommunikationen. Det betyder, at de fleste arbejdsgange fremover skal koordineres digitalt, og at borgere, der skal løslades, skal lære at bruge digitale systemer. Læs mere: side 3 Kære kommune, vi vil gerne koordinere En fælles følgeskrivelse sikrer opdaterede regler og ensartethed, når Kriminalforsorgen tager initiativ til at koordinere handleplaner. Læs mere: side 4 8 krav til den gode handleplan Jo bedre handleplan, jo lettere at koordinere. Kriminalforsorgen har udarbejdet 8 krav. Læs mere: side 5 Besked til folkeregisteret og andre myndigheder Se, hvornår Kriminalforsorgen skal underrette forskellige myndigheder. Læs mere: Side 6 Rigsrevisionen har undersøgt God Løsladelse Konklusionen er den samme som Servicestyrelsens i 2009: Kommunerne og Kriminalforsorgen skal samarbejde! Læs mere: Side 7 1

Se Danmark blive grønnere og grønnere Jylland fører, men Sjælland er godt på vej op i omdrejninger. I midten ligger Fyn grøn, fin og færdig! Følg med i kommunernes aftalestatus på Danmarkskortet. Status på aftaler I løbet af 2011 blev alle landets kommuner inviteret til aftalebordet. I dag har over 60 kommuner en samarbejdsaftale, og de fleste andre er i gang med aftaleprocessen. Et hurtigt kig på Danmarkskortet giver indtryk af slagside. Mens Jylland hurtigt er blevet grønnere og grønnere, er Sjælland mange steder stadig spædt lysegrøn eller endnu helt grå. Og billedet ændres ikke, hvis vi sætter tal på farverne: Forholdsmæssigt er langt flere jyske borgere end sjællandske lige nu dækket af en samarbejdsaftale om God Løsladelse. Mange af de aftaleløse kommuner på Sjælland arbejder dog hen mod at indgå aftale, så forhåbentlig byder den kommende tid på et grønnere Østdanmark. For øen i midten er der blot at sige, at Fyn er fin og færdig med at indgå aftaler. På Kriminalforsorgens hjemmeside kan du se en opdateret status på, hvilke kommuner der har indgået aftale, og hvilke der er i gang med processen. De grønne har aftalen på plads, de lysegrønne er i gang, og de grå er ikke startet endnu. Følg med på Danmarkskortet Gå ind på www.kriminalforsorgen.dk og søg på Danmarkskort December 2012 November 2010 August 2011 November 2011 April 2012 Juni 2012 September 2012 2

Farvel papir, goddag digital kommunikation Det offentlige varmer op til digitalt samarbejde både med borgerne og mellem myndigheder. Fremover skal de fleste arbejdsgange koordineres digitalt, ligesom borgere, der skal løslades, skal lære at bruge digitale systemer. Farvel papir og personlig henvendelse Efter planen skal al kommunikation på tværs af myndigheder og mellem myndigheder og borgere foregå digitalt fra 2015. Men allerede nu tages de første skridt, og der lukkes i flere kommunale sammenhænge for personlig henvendelse. Målet med at digitalisere kommunikationen i den offentlige sektor er at modernisere og effektivisere arbejdsgangene. Planerne for processen er samlet i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 og dækker en række forskellige målgrupper og arbejdsområder og vil også berøre God Løsladelse. Det er regeringen, der sammen med kommuner og regioner har udarbejdet strategien. Alle får brug for digital adgang Den digitale udvikling gør, at indsatte uanset deres konkrete situation får brug for at kunne benytte sig af digital selvbetjening, når de bliver løsladt. Som borgere skal vi fremover selv kunne betjene os af offentlige digitale systemer i mange forskellige situationer. For eksempel når vi skal melde flytning, søge om skilsmisse, børneydelse eller kontanthjælp. Og som indsat, når man skal søge om for eksempel hjælp til husleje under afsoningen. Evnen til digital selvbetjening er med andre ord en kompetence, alle vil få brug for. lære at begå sig digitalt. Kriminalforsorgen arbejder i øjeblikket på at løse sin del af opgaven ikke mindst i forhold til at finde ud af, om det er muligt at tilbyde indsatte sikker internetadgang, så de kan bruge forskellige borgerservices. Kriminalforsorgen skal op i gear Det er et ønske for mange kommuner, at Kriminalforsorgen fremskynder sin udvikling på itområdet. Det drejer sig blandt andet om bedre muligheder for at sende sikker elektronisk post, og om at breve og blanketter bliver standardiseret, så kommunerne kun skal forholde sig til én elektronisk standard. Kriminalforsorgen kender udfordringerne og arbejder på, at alle medarbejdere, der har brug for det, får lettere adgang til at sende sikker e-post. Opgaven med at etablere elektroniske standarder er stor, men afgørende for en god og effektiv sagsbehandling og ligger derfor højt på dagsordenen hos Team God Løsladelse i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Læs mere om digitalisering Læs om planerne for digitalisering på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside: www.digst.dk Indsatte får brug for hjælp Danskerne bruger deres computere, mobiltelefoner og internettet hver dag. Sådan kan man læse i indledningen til digitaliseringsstrategien, og det er sikkert rigtigt for flertallet af danskerne. For mange indsatte er computer, mobil og internet imidlertid ikke en del af hverdagen. Det betyder, at der for Kriminalforsorgen såvel som for kommunerne ligger en stor opgave i at hjælpe indsatte og løsladte med at 3

Kære kommune, vi vil gerne koordinere Før skrev Kriminalforsorgens institutioner det på mange forskellige måder. Nu er der én følgeskrivelse, alle skal bruge, når Kriminalforsorgen kontakter kommunerne om koordinering af handleplaner. Skrivelsen sikrer korrekt materiale Midt i 2011 introducerede Kriminalforsorgen en følgeskrivelse, som alle institutioner skal bruge, når de skriver til kommunerne for at koordinere handleplaner. Ensretning kan af og til være kedeligt, men i denne sammenhæng tjener det i høj grad et formål. Ud over at kommunerne nu kun behøver at forholde sig til ét format i stedet for et væld af lokale formater, så giver én central model os samtidig mulighed for at sikre, at alle altid benytter et korrekt og opdateret materiale. Uddyb borgerens behov Der er plads i skrivelsen til, at Kriminalforsorgen kan uddybe, hvilke behov borgeren har for støtte. At Kriminalforsorgen uddyber sin viden om borgeren, giver kommunen mulighed for bedre og hurtigere at vurdere og visitere borgeren til de rette tilbud. Uddybningen er med andre ord vigtig i forhold til at sikre en smidig og effektiv koordinering og i sidste ende en god løsladelse. Find følgeskrivelsen Gå ind på www.kriminalforsorgen.dk og søg på Initiativ til koordinering Tillykke til Syd- og Sønderjylland - der som landets første politikreds fik alle aftaler i hus! Politikommissær i Syd- og Sønderjyllands Politi Christian Østergård siger: Jeg er glad og stolt over, at alle kommuner i Syd- og Sønderjylland har taget God Løsladelse til sig, så vi sammen kan skabe en bedre resocialiserende indsats for de borgere, der skal løslades. Kredsrådet politikredsens borgmestre og politidirektøren var visionære, da de allerede i foråret 2010 besluttede at indføre God Løsladelse i hele politikredsen. I øjeblikket arbejder vi på at sikre, at alle parter lever op til samarbejdsaftalerne. Det gør vi blandt andet ved at følge op på aftalerne og sikre, at alt i dem er opdateret en opgave, de enkelte kommuner løfter sammen med politiet, det lokale arresthus, Statsfængslet i Renbæk og den lokale afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed. Det er min helt klare opfattelse, at God Løsladelse har en positiv effekt for vores arbejde med resocialisering! 4

8 krav til den gode handleplan Handleplanen er central i samarbejdet om God Løsladelse: Jo bedre plan, jo lettere er det at koordinere, når borgeren skal løslades. Kriminalforsorgen har udarbejdet 8 krav til den gode handleplan. Hvad forstår vi ved sagsrevision, og hvad er en god handleplan egentlig? Det var nogle af de spørgsmål, medarbejdere fra Kriminalforsorgen i Frihed diskuterede, da de sammen med Direktoratet for Kriminalforsorgen gav sig i kast med at udarbejde en liste over krav til den gode handleplan. Handleplanen er ikke kun et væsentligt redskab i samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne, men også i det interne samarbejde mellem Kriminalforsorgens forskellige institutionstyper: Arresthuse, fængsler, pensioner og Kriminalforsorgen i Frihed. I efteråret 2012 gik Kriminalforsorgens pensioner på tilsvarende vis i gang med at udvikle og beskrive deres arbejde med handleplaner. Senere kommer turen til fængsler og arresthuse. Mange af kravene til den gode handleplan er imidlertid ens, så alle Kriminalforsorgens medarbejdere kan med fordel lade sig inspirere af det materiale Kriminalforsorgen i Frihed har udarbejdet. For Kriminalforsorgen i Frihed lyder kravene til den gode handleplan i overskrift sådan her: Husk, når du arbejder med handleplaner 1. At inddrage klienten fra start til slut 2. At have fokus på årsagerne til kriminalitet og recidiv 3. At planen skal skabe overblik over mål og retning 4. At redegøre for dine faglige overvejelser og vurderinger 5. At skrive kort og præcist relevant og (f)aktuelt 6. At sikre sammenhæng mellem beskrivelse, vurdering og indsats 7. At revidere planen, når der sker væsentlige ændringer 8. At udfylde punktet om koordinering med kommunen Læs mere om de 8 krav Se den uddybede version af kravene: Gå ind på www.kriminalforsorgen.dk og søg på 8 krav til den gode 1 2 3 4 5 6 7 8 KRAV 5

Besked til folkeregisteret og andre myndigheder Hvornår skal Kriminalforsorgen underrette forskellige myndigheder? Find svaret i retningslinjerne Underretning af folkeregisteret og relevante myndigheder. I december 2011 udsendte Kriminalforsorgen retningslinjerne Underretning af folkeregisteret og relevante myndigheder. Retningslinjerne beskriver, hvem Kriminalforsorgens medarbejdere skal underrette i hvilke situationer, og indeholder desuden en opdateret oversigt over lovgivning, bekendtgørelser og cirkulærer på området. Formålet med retningslinjerne er at skabe et fælles overblik over arbejdsgange og lovgrundlag, når der skal laves en underretning til for eksempel folkeregisteret, de sociale myndigheder eller Tilsynsenheden i Beskæftigelsesministeriet. Hvornår skal der gives besked? Retningslinjerne beskriver, hvad Kriminalforsorgen skal gøre i følgende situationer: Lovgrundlag Sidst i dokumentet kan du se reglerne i forhold til følgende ydelser: Social pension Kontanthjælp, starthjælp, revalidering, ledighedsydelse Integrationsydelse Barselsdagpenge Sygedagpenge Arbejdsløshedsdagpenge Efterløn Fleksydelse SU SVU Retningslinjerne vil blive opdateret i starten af 2013. Find retningslinjerne Gå ind på www.kriminalforsorgen.dk og søg på Underretning af folkeregisteret Indsættelse Overførsel Strafunddragelse Udstationering, 78-anbringelse, varetægtssurrogat Vigtig besked! 6

Rigsrevisionen har undersøgt God Løsladelse Rigsrevisionen har konkluderet det samme, som Servicestyrelsen gjorde i 2009. Nemlig at der er brug for bedre koordinering mellem Kriminalforsorgen og kommunerne. I starten af 2011 fik Direktoratet for Kriminalforsorgen besked om, at Rigsrevisionen ville undersøge Kriminalforsorgens samarbejde med kommunerne. Undersøgelsen løb hen over foråret 2011. Samme konklusion som i 2009 Rigsrevisionens konklusioner ligger i tråd med konklusionerne fra Servicestyrelsens undersøgelse, der blev offentliggjort i 2009, og som danner baggrund for det nuværende arbejde med God Løsladelse. Nemlig at der er behov for bedre koordinering mellem Kriminalforsorgen og kommunerne i arbejdet med løsladelser. Team God Løsladelse I Direktoratet for Kriminalforsorgen sidder et team, der arbejder med God Løsladelse. Læs på Kriminalforsorgens hjemmeside, hvem teamet består af, hvad de laver, og hvordan du kommer i kontakt med dem. Kontakt Team God Løsladelse Skriv til: GodLoesladelse@Kriminalforsorgen.dk Find mail og telefonnumre på teamets medlemmer: Gå ind på www.kriminalforsorgen.dk og søg på Kontakt teamet 7