Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde

Relaterede dokumenter
Skænderier og konflikter

Helbred og sygefravær

Vold og trusler i psykiatrien

Vold og trusler i psykiatrien

Det siger medlemmerne af FOAs lederpanel om udviklingen på deres ledelsesområde

Vold og trusler på arbejdspladsen

Forhold til kolleger. 24. maj 2018

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Vold og trusler på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter om ansatte i løntilskud

Mobning. 30. november 2017

Rygning på arbejdspladserne

Én ud af fire arbejder alene dagligt eller næsten dagligt. 45 procent af medlemmerne arbejder aldrig alene.

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Årsager til jobskifte

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

FOAs medlemmer om arbejdsmiljøet generelt

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Alenearbejde blandt FOAs medlemmer. Udbredelse og konsekvenser af alenearbejde blandt FOAs medlemmer Alle sektorer.

Årsager til jobskifte

Normeringer og kommunalvalg

Flere opgaver løses af frivillige på arbejdspladser med FOAmedlemmer

Løn og anerkendelse. 18. oktober 2016

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Jobtilfredshed, anerkendelse og indflydelse

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Arbejdstempo, bemanding og stress

Det siger FOAs medlemmer om klare mål og resultater

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 22. juni 5. juli I alt medlemmer svarede på ét eller flere spørgsmål om indeklima.

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Sikkerhedsrepræsentanternes kompetencer

Seksuel chikane på arbejdspladsen

Forhold til kolleger og ledelse

Det siger social- og sundhedspersonale i ældreplejen om deres erfaringer med epilepsi blandt borgere

Samarbejde med pårørende

Flere borgere udskrives for tidligt fra sygehusene

Syge børn i pasningstilbud

Det siger medlemmerne af FOA om besparelser og fyringer

Faglig udvikling og uddannelse

Det siger FOAs medlemmer om faglig stolthed

Arbejde i weekender og på helligdage

Det siger FOAs medlemmer om tid til deres arbejdsopgaver

Seksuel chikane. 10. marts 2016

FOA har gennemført en undersøgelse om konflikter på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel i perioden 29. maj 10. juni 2013.

Arbejdsmiljøet generelt

Sygefravær og sygenærvær

Arbejdsmiljørepræsentanters uddannelse og vilkår

Arbejdstid. 2. januar 2018

Forhold til ledelsen. 20. november 2017

Spørgsmålene blev stillet til FOAs medlemspanel i perioden 25. november til 6. december 2016, hvor i alt medlemmer svarede.

Retfærdig løn i faggruppen

Spørgeskemaundersøgelse

Stress og tabu. 5. november 2018

Muligheder for pleje og omsorg

Det siger FOAs medlemmer om sladder

Frivilligt arbejde. 27. april 2016

Det siger FOAs medlemmer om skat

Det siger FOAs medlemmer om faglighed og ytringsfrihed på arbejdspladsen

Faglig kritik og sparring

Erfaring med selvmordstruede borgere

Det siger FOAs medlemmer om deres fag, arbejdsforhold og løn

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Konflikter med brugere/pårørende og arbejdspres

7 ud af 10 af FOAs medlemmer fik ikke hjælp af deres tillidsrepræsentant eller lokale FOAafdeling

Kollegerne giver hjælp og støtte. 78 procent svarer, at de i høj eller i meget høj grad får hjælp og støtte fra deres nærmeste kolleger.

Sanne Kjærgaard Nikolajsen Offentlig Ansattes Organisationer (LO-gruppen) KTO PUF s sekretariatsgruppe. Aftalens formål

Uniformer i ældreplejen

Det siger FOAs medlemmer om faglig udvikling

1 Indledning. 1.1 Formål

Ny organisering giver bedre service for borgerne

2 ud af 3 medlemmer har et fast antal timer næsten hver dag og 2 ud af 3 medlemmer har overvejende dagsarbejde.

For en fjerdedel sker det dagligt, at de ikke har mulighed for at holde mindre pauser.

Undersøgelse af uddannelse blandt FOAs arbejdsmiljørepræsentanter

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren

Førstehjælp og brandslukning

Julegaver fra arbejdsgiveren

Køretid og parkeringsmuligheder for ansatte i hjemmeplejen

Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt

Kørelister og visitationer i hjemmeplejen

Procedurer for arbejde i glatføre

Vold og arbejdet med demente

Det siger medlemmerne af FOA om registrering og faglig dokumentation

Forebyggelseskultur på arbejdspladser

Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

Overvågning. 18. juni 2018

Demente i ældreplejen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om deres arbejde

Forventninger til tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet

Omtrent halvdelen af de medlemmer, der er blevet tilbudt gaver fra borgere fra deres arbejdsplads, tager også imod gaverne.

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Ytringsfrihed på arbejdspladsen

Tekniske hjælpemidler

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Transkript:

FOA Kampagne og Analyse 21. april 2009 Det siger sikkerhedsrepræsentanter fra FOA om det lokale arbejdsmiljøarbejde Forbundet har i perioden 1.-14. april 2009 gennemført en internetbaseret undersøgelse blandt de sikkerhedsrepræsentanter (SR), der er tilmeldt forbundets SR-træf den 28.-29. april 2009 og de sikkerhedsrepræsentanter, der er tilmeldt forbundets medlemspanel. 58 % eller 303 af de inviterede sikkerhedsrepræsentanter har deltaget i undersøgelsen. Svarprocenten ligger på linje med den svarprocent, som forbundet sædvanligvis opnår i undersøgelser via medlemspanelet. Resultaterne af undersøgelsen er: Stort set alle sikkerhedsrepræsentanterne i undersøgelsen har gennemgået den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Knapt 2 ud af 3 har gennemført anden arbejdsmiljøuddannelse end den lovpligtige. Næsten 3 ud af 4 oplever, at de i høj grad eller i nogen grad har den nødvendige tid til deres arbejde som sikkerhedsrepræsentant. Halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne i undersøgelsen mener, at deres nærmeste leder i høj grad prioriterer arbejdsmiljøarbejdet. Næsten 4 ud af 10 mener, at dette i nogen grad er tilfældet. 1 ud af 10 mener, at lederen kun i ringe grad prioriterer arbejdsmiljøarbejdet. 9 ud 10 oplever, at deres kolleger i høj grad eller i nogen grad bakker op om deres arbejde som sikkerhedsrepræsentant. 1 ud 10 føler sig kun i ringe grad bakket op. 1 ud af 3 har inden for det seneste år samarbejdet med deres lokale afdeling om arbejdsmiljøspørgsmål Næsten 8 ud af 10 svarer ja til, at sikkerhedsorganisationen har været med til at planlægge arbejdspladsvurderingen (APV en), herunder tilpasse den til deres arbejdsplads. Knapt 1 ud af 5 svarer nej til spørgsmålet. Næsten 8 ud af 10 svarer ja til, at sikkerhedsorganisationen bruger APV en i sikkerhedsarbejdet. Lidt over halvdelen svarer ja til, at APV en for deres arbejdsplads er blevet revideret ved større ændringer på arbejdspladsen. Næsten 4 ud af 10 sikkerhedsrepræsentanter svarer, at APV en for deres arbejdsplads aldrig eller sjældent revideres, når en ansat bliver gravid. Andre 4 ud af 10 mener, at det altid eller ofte sker. 2 ud af 10 har svaret ved ikke. 2 ud af 3 svarer ja til, at sygefravær i indgår i APV en for deres arbejdsplads. 3 ud af 10 svarer nej. Mere end 9 ud af 10 svarer ja til, at psykisk arbejdsmiljø indgår i APV en for deres arbejdsplads. Sikkerhedsrepræsentanterne er blevet bedt om at rangordne fem udvalgte arbejdsmiljøproblemer efter vigtigheden på deres arbejdsplads. Resultatet er flg. rangordning: Psykiske arbejdsmiljøproblemer som nr. 1, fysiske arbejdsmiljøproblemer som nr. 2, arbejdsbetinget sygefravær som nr. 3, arbejdsulykker som nr. 4 og alenearbejde som nr. 5. Fejl! Ukendt argument for parameter./fejl! Ukendt argument for parameter./fejl! Ukendt argument for parameter.

2 6 ud af 10 deltagere i undersøgelsen svarer ja til, at der inden for de seneste 12 måneder været ét eller flere tilfælde, hvor ansatte på deres arbejdsplads har været udsat for vold, truende adfærd eller trusler. Blandt SR ere fra Social- og Sundhedssektoren svarer 3 ud af 4 ja. I Pædagogisk Sektor (hvor hovedparten af svarpersonerne er dagplejere) svarer 1 ud af 4 ja til spørgsmålet. 3 ud af 4 samarbejder i høj grad eller i nogen grad med tillidsrepræsentanten om arbejdsmiljøspørgsmål. 3 ud af 4 svarer, at de i høj grad eller i nogen grad har kendskab til, hvilke beslutninger HovedMED i deres kommune/region har truffet om arbejdsmiljøspørgsmål. I undersøgelsen er der spurgt til, om der er retningslinjer/politikker for hhv. stress, vold samt mobning og chikane på arbejdspladsen. Retningslinjer for vold er mest udbredte næsten 8 ud af 10 svarer ja til, at sådanne er udarbejdet. Herefter følger retningslinjer for stress, som ifølge knapt 6 ud 10 er udarbejdet på deres arbejdsplads. Lidt under halvdelen svarer, at der er retningslinjer for mobning og chikane på deres arbejdsplads. Næsten 2 ud af 10 ved ikke, om der er retningslinjer for mobning og chikane på deres arbejdsplads. 1 ud af 10 er ved ikke, om der er retningslinjer for stress. Retningslinjer for vold er der stort set ingen usikkerhed om. 2 ud af 3 mener, at der i høj grad eller i nogen grad er personale nok til opgaverne på deres arbejdsplads (de fleste af disse svarer i nogen grad ). 3 ud af 10 mener, at det kun i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. Sikkerhedsrepræsentanterne er blevet spurgt om, hvor vidt der i deres kommune/region/arbejdsplads er afsat penge på budgettet for 2009 til ekstern arbejdsmiljørådgivning. Et flertal 6 ud af 10 ved ikke, om dette er tilfældet. 2 ud af 10 har svaret ja, og andre 2 ud af 10 har svaret nej. Der er også en vis usikkerhed om, hvor vidt arbejdspladsen er arbejdsmiljøcertificeret 3 ud af 10 ved det ikke. 3 ud af 10 svarer ja til spørgsmålet, mens 4 ud af 10 svarer nej. De (77) SR, der har svaret, at deres arbejdsplads er arbejdsmiljøcertificeret, er blevet spurgt, om certificeringen har ændret arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads. Halvdelen mener, at arbejdsmiljøet er blevet bedre; 4 ud af 10, at det er uændret.

3 Figur 1. Hvor længe har du været sikkerhedsrepræsentant? 6 5 49% 4 3 24% 2 19% 1 7% Mindre end 1 år 1-5 år 5-10 år Mere end 10 år Husker ikke 1% Antal respondenter: 303 (alle, der deltog) Figur 1 ovenfor viser, at mere end 9 ud 10 af deltagerne i undersøgelsen har været sikkerhedsrepræsentant i 1 år eller mere. Mere end 4 ud af 10 har været sikkerhedsrepræsentant i mindst 5 år. Tabel 1. Har du deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse? Antal svar Procent Ja 295 97% Nej 8 3% Ved ikke/husker ikke 0 I alt 303 10 Det ses af tabel 1 ovenfor, at næsten alle sikkerhedsrepræsentanter i undersøgelsen har deltaget i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse.

4 Tabel 2. Har du deltaget i arbejdsmiljøuddannelse ud over den lovpligtige uddannelse? Antal svar Procent Ja 191 63% Nej 99 33% Ved ikke 13 4% I alt 303 10 Tabel 2 ovenfor viser, at næsten 2 ud af 3 af sikkerhedsrepræsentanterne har fået suppleret deres lovpligtige uddannelse med anden arbejdsmiljøuddannelse. Figur 2. Oplever du, at du har den nødvendige tid til dit arbejde som sikkerhedsrepræsentant? 6 5 49% 4 3 24% 2 19% 1 8% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Antal respondenter: 303 (alle, der deltog) Det fremgår af figur 2 ovenfor, at 1 ud af 4 sikkerhedsrepræsentanter oplever, at de i høj grad har den nødvendige tid til deres arbejde som sikkerhedsrepræsentant. Knapt halvdelen har svaret, at dette gælder i nogen grad, og 1 ud 10 mener, at de kun i ringe grad har den nødvendige tid til deres hverv som SR. Lidt under 1 ud af 10 mener slet ikke, at de har tid nok til arbejdet som SR.

5 Tabel 3. Hvis du ser tilbage på det seneste år, har du så samarbejdet med din lokale FOA-afdeling om arbejdsmiljøspørgsmål? (fx arbejdsskader, arbejdsmiljøforholdene på din arbejdsplads) Respondenter Procent Ja 108 36% Nej 189 62% Ved ikke 6 2% I alt 303 10 Det fremgår af tabel 3 ovenfor, at der i det seneste år kun er lidt over en tredjedel af sikkerhedsrepræsentanterne, der har samarbejdet med deres lokale FOA-afdeling om arbejdsmiljøspørgsmål. Tabel 4. Har sikkerhedsorganisationen været med til at planlægge arbejdspladsvurderingen (APV'en), herunder tilpasse APV en til jeres arbejdsplads? Respondenter Procent Ja 232 77% Nej 56 19% Ved ikke 15 5% I alt 303 10 Tabel 4 ovenfor viser, at 1 ud 5 har svaret nej til, at sikkerhedsorganisationen har været med til at planlægge arbejdspladsvurderingen, herunder tilpasse den til deres arbejdsplads. Næsten 8 ud af 10 har svaret ja.

6 Figur 3. Indgår sygefravær i arbejdspladsvurderingen (APV?en) for din arbejdsplads? 7 66% 6 5 4 3 29% 2 1 5% Ja Nej Ved ikke Antal respondenter: 303 (alle, der deltog) Det ses af figur 3, at 2 ud af 3 har svaret ja til, at sygefravær indgår i arbejdspladsvurderingen for deres arbejdsplads. Næsten 3 ud af 10 svarer nej hertil, og 1 ud 20 ved ikke, om sygefravær indgår eller ej. Tabel 5. Indgår psykisk arbejdsmiljø i arbejdspladsvurderingen (APV en) for din arbejdsplads? Respondenter Procent Ja 278 92% Nej 18 6% Ved ikke 7 2% I alt 303 10 Tabel 5 ovenfor viser, at mere end 9 ud af 10 svarer ja til, at psykisk arbejdsmiljø indgår i arbejdspladsvurderingen for deres arbejdsplads.

7 Tabel 6. Er APV'en blevet revideret ved større ændringer på din arbejdsplads - fx ved omstruktureringer, ændringer af arbejdsopgaver eller indførelse af ny teknologi? Respondenter Procent Ja 170 56% Nej 105 35% Ved ikke 27 9% I alt 302 10 Tabel 6 ovenfor viser, at kun godt halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne har kunnet svare ja til, at APV en er blevet revideret ved større ændringer på deres arbejdsplads. Figur 4. Når én af de ansatte bliver gravid, vurderer I så, om der skal ændres på den gravides opgaver, og justerer i APV en? 3 25% 24% 23% 23% 2 15% 15% 15% 1 5% Altid Ofte Sjældent Aldrig Ved ikke Antal respondenter: 302 (alle, der deltog) Det fremgår af figur 4 ovenfor, at ¼ af sikkerhedsrepræsentanterne mener, at en graviditet altid giver anledning til, at det vurderes, om der skal ændres på den gravides opgaver, og om APV en skal justeres. 1 ud 7 mener, at dette ofte sker. Knapt ¼ mener, at det er sjældent, en sådan vurdering foretages, og 1 ud af 7 mener, at det aldrig sker. En ret stor del af sikkerhedsrepræsentanterne næsten ¼ - har ikke haft viden til at svare på spørgsmålet. Der er en højere andel i Social- og Sundhedssektoren end i Pædagogisk Sektor, der svarer, at det altid vurderes, hvad der skal med en gravid kollegas opgaver mv. (De andre sektorer er der for få svar fra).

8 Figur 5. Bruger I APV-handlingsplanen i jeres arbejde i sikkerhedsorganisationen på din arbejdsplads? 5 45% 45% 4 35% 33% 3 25% 2 15% 15% 1 5% 4% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Antal respondenter: 302 (alle, der deltog) Det fremgår af figur 5 ovenfor, at 1/3 af sikkerhedsrepræsentanterne mener, at sikkerhedsorganisationen på deres arbejdsplads i høj grad bruger APV-handlingsplanen i sit arbejde. Næsten halvdelen mener, at APV-handlingsplanen bruges i nogen grad, og yderligere 1 ud 7, at den bruges i mindre grad.

9 Tabel 7. Rangordning/prioritering blandt fem arbejdsmiljøproblemer Problem Gennemsnit Prioritering Psykiske arbejdsmiljøproblemer 1,8 1 Fysiske arbejdsmiljøproblemer 2,6 2 Arbejdsbetinget sygefravær 3,1 3 Arbejdsulykker 3,4 4 Alene-arbejde 4,2 5 Antal respondenter: 300 (alle, der deltog) Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at prioritere fem arbejdsmiljøproblemer indbyrdes fra det vigtigste på deres arbejdsplads til det femtevigtigste. Resultatet ses i tabel 7 ovenfor. Det vigtigste problem har skullet gives talværdien 1, det næstvigtigste værdien 2 osv. Som det fremgår, har sikkerhedsrepræsentanterne prioriteret psykiske arbejdsmiljøproblemer højest, og alene-arbejde lavest. Ser man kun på Pædagogisk Sektor (som i denne undersøgelse især består af dagplejere), kommer alene-arbejde ind på en fjerdeplads og sender arbejdsulykker på femtepladsen. Tabel 8. Har der inden for de seneste 12 måneder været ét eller flere tilfælde, hvor ansatte på din arbejdsplads har været udsat for vold, truende adfærd eller trusler? Respondenter Procent Ja 172 57% Nej 113 38% Ved ikke 15 5% I alt 300 10 Tabel 8 ovenfor viser, at næsten 6 ud 10 af sikkerhedsrepræsentanterne i undersøgelsen har svaret ja til, at ansatte på deres arbejdsplads er blevet udsat for vold og lign. inden for det seneste år. Her er der temmelig stor forskel på sektorerne, idet der i Social- og Sundhedssektoren er hele 73 %, som har svaret ja til dette spørgsmål, mens det sammen kun gælder 25 % i Pædagogisk Sektor (hvor ¾ i denne undersøgelse er dagplejere). De to øvrige sektorer er der for få svar fra.

10 Figur 6. Prioriterer din nærmeste leder arbejdsmiljøarbejdet? 6 5 52% 4 37% 3 2 1 1 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 1% Antal respondenter: 299 (alle, der deltog) Figur 6 ovenfor viser, at lidt over halvdelen af sikkerhedsrepræsentanterne oplever, at deres nærmeste leder i høj grad prioriterer arbejdsmiljøarbejdet. Næsten 4 ud af 10 mener, at det gælder i nogen grad. 1 ud af 10 vurderer, at deres nærmeste leder kun i mindre grad prioriterer arbejdsmiljøarbejdet.

11 Figur 7. Bakker dine kolleger op om dit arbejde som sikkerhedsrepræsentant? 6 5 48% 42% 4 3 2 1 1 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Antal respondenter: 299 (alle, der deltog) Det fremgår af figur 7 ovenfor, at 4 ud af 10 sikkerhedsrepræsentanter i undersøgelsen oplever, at deres kolleger i høj grad bakker op om deres arbejde som sikkerhedsrepræsentant. Yderligere 5 ud af 10 mener, at de i nogen grad bliver bakket op af kollegerne. 1 ud af 10 bliver kun i mindre grad bakket op.

12 Figur 8. Samarbejder du med tillidsrepræsentanten på din arbejdsplads om arbejdsmiljøspørgsmål? 45% 4 4 35% 35% 3 25% 2 15% 16% 1 5% 6% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Antal respondenter: 299 (alle, der deltog) Figur 8 ovenfor viser, at 4 ud af 10 sikkerhedsrepræsentanter i undersøgelsen i høj grad samarbejder med tillidsrepræsentanten på deres arbejdsplads om arbejdsmiljøspørgsmål. Lidt over en tredjedel giver udtryk for, at de i nogen grad har et sådant samarbejde, mens 1 ud af 6 vurderer, at det kun sker i mindre grad. 1 ud 16 har slet ikke noget samarbejde med tillidsrepræsentanten om arbejdsmiljøspørgsmål.

13 Figur 9. Har du kendskab til, hvilke beslutninger HovedMED i din kommune/region har truffet om arbejdsmiljøspørgsmål? 6 5 49% 4 3 27% 2 14% 1 6% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke/ikke relevant Antal respondenter: 299 (alle, der deltog) Det fremgår af figur 9 ovenfor, at over 1 ud af 4 SR i undersøgelsen giver udtryk for, at de i høj grad har kendskab til, hvilke beslutninger HovedMED i deres kommune eller region har truffet om arbejdsmiljøspørgsmål. Knapt halvdelen udtaler, at de i nogen grad har kendskab til sådanne beslutninger, mens 1 ud af 7 kun i mindre grad har kendskab hertil. 6 % har slet ikke noget kendskab til disse beslutninger i HovedMED.

14 Figur 10. Er der på din arbejdsplads udarbejdet politikker/retningslinier for følgende emner? 9 8 7 78% Stress Vold Mobning og chikane 6 59% 5 5 4 3 29% 34% 2 1 17% 12% 5% 17% Ja Nej Ved ikke Antal respondenter: 298 (alle, der deltog) Figur 10 ovenfor viser, hvad sikkerhedsrepræsentanterne har svaret om, hvor vidt der er udarbejdet retningslinjer for henholdsvis stress, vold samt mobning og chikane på deres arbejdsplads. Det ses, at næsten 8 ud af 10 SR har kunnet svare ja til, at der er retningslinjer for vold. Lidt under 2 ud af 10 har svaret nej til, at deres arbejdsplads har sådanne retningslinjer. Kun ganske få (1 ud af 20) ved ikke, om der er udarbejdet retningslinjer om vold. Det er en lavere andel 6 ud af 10 der har svaret, at der udarbejdet retningslinjer for stress på deres arbejdsplads. 3 ud af 10 svarer nej hertil, og mere end 1 ud 10 ved ikke, om der udarbejdet sådanne retningslinjer. Retningslinjer for mobning og chikane er mindre udbredt på de arbejdspladser, hvor sikkerhedsrepræsentanterne i undersøgelsen arbejder. Kun halvdelen har svaret, at der er udarbejdet sådanne retningslinjer. Lidt over en tredjedel har svaret nej, og ganske mange næsten 2 ud af 10 ved ikke, om der er retningslinjer for mobning og chikane på deres arbejdsplads. Der er en klar tendens til, at flere sikkerhedsrepræsentanter fra Social- og Sundhedssektoren svarer ja til disse spørgsmål om retningslinjer end SR fra Pædagogisk sektor (som primært består af SR fra dagplejen i denne undersøgelse).

15 Figur 11. Synes du, at der er personale nok på din arbejdsplads i forhold til de arbejdsopgaver, I har? 6 57% 5 4 3 23% 2 1 11% 8% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 1% Antal respondenter: 298 (alle, der deltog) Figur 11 ovenfor viser, at kun 1 ud af 10 af sikkerhedsrepræsentanterne mener, at der i høj grad er personale nok på deres arbejdsplads i forhold til de opgaver, man har. Over halvdelen (57 %) mener, at der i nogen grad er personale nok. Knapt ¼ har svaret, at der kun i mindre grad er nok personale, og 1 ud af 10, at der slet ikke er medarbejdere nok. Tabel 9. Er der i din kommune/region/arbejdsplads afsat penge på budgettet for 2009 til ekstern arbejdsmiljørådgivning? Respondenter Procent Ja 60 2 Nej 69 22% Ved ikke/ikke relevant 169 58% I alt 298 10 Det ses af tabel 9 ovenfor, at sikkerhedsrepræsentanterne i undersøgelsen er meget usikre på, om der i deres kommune/region eller på deres arbejdsplads er afsat penge på budgettet til ekstern arbejdsmiljørådgivning. 6 ud af 10 har ikke kunnet svare på dette spørgsmål. Dem, der har haft viden til at svare, deler sig i to lige store lejre : 2 ud af 10 siger ja til, at der er afsat penge til formålet, og andre 2 ud af 10 svarer nej.

16 Tabel 10. Er din arbejdsplads arbejdsmiljø-certificeret? Respondenter Procent Ja 97 33% Nej 112 38% Ved ikke 89 3 I alt 298 10 Tabel 10 ovenfor viser, at 1/3 af sikkerhedsrepræsentanterne i undersøgelsen har svaret ja til, at deres arbejdsplads er arbejdsmiljø-certificeret. Næsten 4 ud af 10 har svaret nej, og 3 ud af 10 har ikke haft viden til at svare. Figur 11. Har certificeringen ændret arbejdsmiljøet på din arbejdsplads? 6 5 52% 4 4 3 2 1 3% 5% Ja, arbejdsmiljøet på min arbejdsplads er blevet bedre Ja, men arbejdsmiljøet på min arbejdsplads er blevet dårligere Nej, arbejdsmiljøet på min arbejdsplads er uændret Ved ikke Antal respondenter: 97 (alle, der svarede ja til at deres arbejdsplads er arbejdsmiljø-certificeret) De sikkerhedsrepræsentanter, som har svaret, at deres arbejdsplads er arbejdsmiljøcertificeret, er blevet spurgt, om certificeringen har ændret arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads. Figur 11 ovenfor viser svarene. Lidt mere end halvdelen mener, at arbejdsmiljøet er blevet bedre mens 4 ud af 10 svarer, at det er uændret efter certificeringen. En meget lille andel på 3 % finder, at certificeringen har ændret arbejdsmiljøet til det værre. 1 ud af 20 har ikke kunnet tage stilling til spørgsmålet.

17 Metode Undersøgelsen er foretaget fra 1. -14. april 2009. I alt 602 medlemmer blev inviteret til den internetbaserede undersøgelse pr. mail: 303 tilmeldte til FOAs SR-træf den 28.-29. april 2009 og de 299 medlemmer af FOAs elektroniske medlemspanel MedlemsPulsen, som ifølge medlemsregistret er sikkerhedsrepræsentanter. 541 af de 602 medlemmer modtog invitationen, resten gjorde ikke pga. en forkert eller uvirksom email-adresse. De medlemmer, som endnu ikke havde svaret, blev påmindet om undersøgelsen én gang i indsamlingsperioden. Svarprocenten blandt de sikkerhedsrepræsentanter, som har modtaget invitationen, er 58. Svarprocenten ligger på linje med svarprocenten i de medlemsundersøgelser, der gennemføres via medlemspanelet. I alt 318 medlemmer har besvaret spørgeskemaet, heraf var 15 ikke (længere) sikkerhedsrepræsentanter og derfor heller ikke i målgruppen for undersøgelsen. Tabel 11 nedenfor viser, hvordan deltagerne i undersøgelsen og samtlige sikkerhedsrepræsentanter i forbundet fordeler sig på forbundets fire sektorer. Tabel 11. Sektorfordelingen af SR i undersøgelsen og i FOA Antal svar Antal svar, andel Alle SR i FOA, andel Kost- og Servicesektoren 6 2 % 5 % Pædagogisk Sektor 77 25 % 29 % Social- og Sundhedssektoren 200 66 % 59 % Teknik- og Servicesektoren 18 6 % 8 % I alt 303 100 % 100 % Det ses af tabel 11, at Kost- og Servicesektoren er stærkt underrepræsenteret i undersøgelsen. Også Teknik- og Servicesektoren og Pædagogisk Sektor er underrepræsenterede, mens Social- og Sundhedssektoren er overrepræsenteret. Bl.a. af disse grunde kan undersøgelsen ikke anses for at være repræsentativ for de forbundsmedlemmer, der er sikkerhedsrepræsentanter. De få svar fra forbundets to mindste sektorer (som bl.a. følger af, at der kun er spurgt et mindre antal SR samlet set) indebærer, at der for stor usikkerhed til, at svarene i de fire sektorer kan sammenlignes på tværs. Kun de to store sektorer kan evt. sammenlignes.

18 Tabel 12 nedenfor viser, hvordan sikkerhedsrepræsentanterne i undersøgelsen fordeler sig på arbejdsområder. Det ses bl.a., at SR fra dagplejen udgør ¾ af alle medvirkende fra Pædagogisk sektor. Tabel 12. Hvor arbejder du? Antal svar Procent Hjemmeplejen 63 21% Plejehjem/plejecenter 66 22% Rådhus eller folkeskole (ikke SFO) 8 3% Daginstitution/SFO eller lignende 19 6% Dagplejen 57 19% Sygehus (somatisk) 36 12% Behandlingspsykiatrien 6 2% Socialpsykiatrien 22 7% Andet, skriv gerne hvad: 29 1 I alt 306 10