Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998 A. Beskrivelse af projektet. B. Rapportering af projektet udsætninger flyveaktivitet / følsomhed overfor svovl systemets brugbarhed vurdering af frugtskader C. Projektet videre frem / konklusion D. Bilag 1. plan over Svanholm frugtplantage 2. tabel frugtskader 3. tilbagemelding fra BioConsulting 4. tilbagemelding fra Hanne Lindhart fra Forskningscenteret Årslev 1
I Forsøg med snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage. sommeren 1998 A. Beskrivelse af projektet. 1. Projektets formål. Vi ville undersøge mulighederne for at bruge ægparasiterende snyltehvepse til at begrænse antallet af skadedyr i økologiske frugtplantager. Skadedyrene er forskellige typer sommerfugle (æbleviklere og 4-5 andre typer viklere på æbler); deres larver kan forårsage alvorlige skader på frugten. Desuden ville vi undersøge om snyltehvepse kan tåle svovl, som vi bruger forebyggende mod svampesygdommen skurv Vi ville bruge snyltehvepse af type Trichogramma. De leveres på Trichokort, der oprindelig er udviklet til havebrug. Udover snyltehvepsenes effektivitet og deres følsomhed overfor svovl ville vi også undersøge om der er for arbejdskrævende at bruge dem i professionelle økologiske frugtplantager. 2. Baggrund og behov for projektet. Indenfor den økologiske frugtavl er man ikke kommet så langt som indenfor det økologiske landbrug. Der mangler forsøg og erfaringer. Økologiske frugtplantager er ofte slemt plagede af skadedyr (bl.a. æbleviklere og andre viklere) samt af skurvproblemer. I dårlige år kan det nedsætte udbyttet betydeligt og gøre salgskvaliteten for ringe. I Tyskland har man siden 1990 eksperimenteret med brug af snyltehvepse. Det har givet gode resultater og nu vil vi fortsætte forsøgene i Danmark. Desuden vil vi undersøge samspillet mellem snyltehvepse og brugen af svovl, der sprøjtes forebyggende mod skurv. 3 Beskrivelse af projektet Vi ville undersøge hvor effektive snyltehvepsene er Vi ville derfor undersøge hvor langt omkring de bevæger sig, i hvor høj grad æblernes kvalitet forbedres af deres tilstedeværelse Vi ville undersøge om de påvirkes af svovlsprøjtningerne og endelig ville vi undersøge hvor arbejdskrævende det er at bruge dem Trichogramma snyltehvepse er meget små snyltehvepse (0,3-0, 5 mm) De er ægparasiterende d v s at hele deres larveudvikling sker inde i sommerfugleæg Trichogramma snyltehvepse leveres i puppestadiet pålimet småpapkort. som kan hænges op i plantagen Pupperne er beskyttet mod fugle og rovinsekter I løbet af få døgn klægges snyltehvepsene og de begynder straks at opsøge (flyvende eller gående) sommerfugleæg som de lægger deres egne æg i Skadedyrslarven dræbes således før den kan nå at forårsage skade Snyltehvepsene lever i 1-2 uger Derfor skal der opsættes Trichokort i hele den periode, hvor viklerne flyver (og lægger æg) Klægges der en Trichogramma snyltehveps fra et vikleræg kan den nå at opsøge endnu et vikleræg og parasitere det Vi har brugt Trichokort leveres af BioConsulting. De to typer Trichogramma snyltehvepse vi har benyttet forekommer naturligt i Danmark, og de er derfor tilpasset det danske vejr. 2
I Ved hjælp af fælder med syntetisk feromonkan man opdage tidspunktet for viklernes flyvning og æglægning, således at udsætningen af Trichogramma snyltehvepsene kan ske samtidig. Det var i midten af juni. Vi havde udvalgt 2 parceller: en blev dyrket uden svovl og en blev dyrket med svovl. De to parceller deltes så igen i 2. Den ene af de to parceller forsynedes med snyltehvepse hver 14. dag fra juni til september. Den anden del var en referencedel, den blev passet på samme måde blot uden snyltehvepse. Snyltehvepsenes flyvninger skulle måles ved at opsætte nogen kort med melmølpupper (melmøl er uskadelige for æblerne). I disse pupper vil snyltehvepsene også lægge æg. Kotene indsamles og antallet af snyltehvepseæg i melpuppernes tælles. På den måde kan man måle hvor langt omkring snyltehvepsene kommer og man kan måle hvor meget de spreder sig. Dermed kunne vi også måle om der er forskel på hvordan de klarede sig i den parcel der var sprøjtet med svovl og den parcel, der ikke var sprøjtet med svovl. Svanholm stod for den praktiske afvikling af projektet. Svanholm frugtplantage er 16 år gammel. Vi har derfor en solid erfaring med driften af en økologisk frugtplantage. Vores nuværende leder af plantagen Mar van der List har arbejdet i plantagen siden 92. Derudover har Bo Læssøe, der har arbejdet som landmand på Svanholm siden 78, være tilknyttet projektet som supervisor. BioConsulting målte flyveaktivitet, hvepsespredning, hvepsens følsomhed overfor svovl samt opsætningstiden. Erik Hansen fra BioConsulting er biolog fra 1984. BioConsulting er oprettet i 1991 og beskæftiger sig med salg, rådgivning og produktion af nyttedyr til biologisk bekæmpelse i væksthuse og på friland. Antallet af frugtskader ved høst blev vurderet af Hanne Lindhart fra Forskningscenter Årslev, afdelingen for frugt og grøntsager. Forskningscenter Årslev er en afdeling under Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Centeret forsker i såvel økologisk som traditionel frugtavl. 4 Projektets betydning for udviklingen af det økologiske jordbrug, for forarbejdning og afsætning Der er et stort behov for forsøg indenfor den økologiske frugtavl Der er stor efterspørgsel efter økologisk frugt Idag kan denne efterspørgsel ikke tilfredsstilles med dansk produceret frugt, og der importeres meget udenlandsk økologisk frugt - der ofte er dyrket med metoder, der ikke er godkendt i dansk økologisk frugtavl Det vil være mere økologisk at spare de lange transportveje og derudover vil det betyde en styrkelse af indtjeningen og beskæftigelsen indenfor det økologiske jordbrug hvis den økologiske frugtavl kunne komme på et niveau som det øvrige økologiske jordbrug Som nævnt er der ingen problemer med at afsætte økologisk frugt De danske økologiske frugtplantager lider under et lavt udbytte pågrund af skader i vækstsæsonen, samt megen frasortering pågrund af dårlig kvalitet. Hvis produktionen skal blive rentabel, må ovenstående 2 problemer løses f.eks ved brug af Trichokort
B. Rapportering af projektet. 1 Udsætninger Der blev udsat Trichogramma snyltehvepse (mix af dansk T cacoeciae og tysk T Cacoeciae T dendrolimistamme) på kort til ophængning i træerne i de udvalgte parceller Hvert kort indeholder ca 3 000 snyltehvepse, og der blev ophængt på hvert træ i parcellerne Kortene blev ophængt fra medio juni til primo september, i alt 7 gange (300 kort pr. gang) med interval på 14 dage, med henblik på at reducere angreb såvel æbleviklere som andre viklere (min 4 arter) Kvalitetskontrol i BioConsulting har vist en meget fin klækning fra kortene og antalmæssigt vil det udsatte antal, dvs 3000 X 300 kort = 900 000 Trichogramma pr. gang være for korrekt at regne 2 Flyveaktivitet af Trichoaramma / følsomhed overfor svovl Som projektet lagde op til blev det forsøgt at lave genfangst eller aktivitetsmåling af Trichogramma snyltehvepsene Dette blev udført 2 gange i perioden, hhv 4-6 juni og 28-29 juni Det foregik ved at der i parcellerne blev ophængt kort med mølæg som ikke i forvejen er parasiteret af Trichogramma Der blev bi a på grund af det store tab i en æbleplantage (de ædes af fugle og rovinsekter) kun fundet ca 10 % tilbageblevne æg af de udsatte Heraf blev der fundet Trichogramma i den sidste udsætning, idet Trichogrammasnyltehvepse klæggede af kortene den 4 august I alt kom der 7 Trichogramma ud af parasiterede mølæg Dette spinkle materiale er vanskeligt at konkludere på, men klart er det dog, at Trichogramma-aktivitetet sås i 1 parcel ( hvor den aktivt var sat ud, og hvor der var benyttet svovl). Hvis svovlparcellerne efter opgørelsen af Årslev viser lige så gode resultater m h t viklerskader, er det værd at gå videre i undersøgelserne med kombinationen Trichogramma og svovl 3 Svstemets brugbarhedi praksis I sommeren 98 har der været udført Trichogramma udsætninger i 6 integrerede fmgtplantager udover forsøget i Svanholm Frugtplantage Erfaringerne har været blandede mht arbejdsbelastningen med ophængning af kortene Nogen har ment at det var for besværligt at hænge kort op på hvert eller hvert 3 træ, men andre ikke har regnet det for noget Når systemet er indført bør f eks skolebørn kunne inddrages i dette rutinearbejde for at reducere omkostningerne Der har været forsøgt genveje til ophængning Nogen har revet ophænget over, således at man har kunnet hænge kortene hurtigere op og længere inde på grenene Det har dog vist sig, at i blæst og storm er kortene faldet ned. Det er vigtigt også iflg producenten at kortene føres ind over grenene, således at de bliver siddende i mindst de 14 dage, der går før alle Trichogramma snyltehvepse er vandret/fløjet ud Det vil være muligt at udsprede Trichogramma med flyvemaskine eller blæsemaskine Tabet af snyltehvepse vil imidlertid blive stort, da pupperne er ubeskyttede indtil klægningen Det ville betyde at der skal udbringes mindst 4-5 gange så mange af dem Dette vil sandsynligvis være for dyrt 4
4. Vurdering af frugtskader. Forventningen var at snyltehvepsene parasiterede især æbleviklerne og dermed reducerede angreb i frugten. Det drejer sig især om 3 sorter æbler i de 3 parceller. Parcel 3 (sort Rød Ananas) kunne ikke vurderes på grund af for lille udbytte af æbler på træerne. Metode. Omkring høst (21. sept) blev frugterne vurderet for angreb af viklere. Det drejede sig om 2 sorter henholdsvis "James Grieve" og "Ingrid Marie". 10 træer pr. sort og behandling blev udvalgt jævnt fordelt over arealet, dog blev yderrækker undgået. Det blev tilstræbt at tage en prøve af 25 æbler pr. træ. æblerne blev plukket således at hele partier af træet blev vurderet Derved blev en repræsentativ prøve af træet udtaget. Enkelt frugter blev vurderet for skader af følgende art.: Tidlige angreb af viklere, sene angreb af viklere og æbleviklere. Det er meget vanskeligt at se forskel på gnavskader fra forskellige bladviklerarter. Derfor skete denne opdeling. Resultat er. Totalt blev der undersøgt 971 enkeltfrugter. Af disse var 43 (4,4 %) angrebet af æbleviklere (tabel 1) Sorten "Ingrid Marie" havde større angreb af æbleviklere end "James Grieve" Der ser ikke ud til at være nogen effekt af en udsætning af snyltehvepse på æbleviklere. Hvis der var en effekt, ser det ud til at der er større angreb, hvor der har været ekstra snyltehvepse For angreb af andre vikler arter, er der ingen klar virkning. Fordi der ikke er målt på skadedyrstrykket af viklere og æbleviklere er det imidlertid vanskeligt at vide hvor effektive snyltehvepsene har været. C. Konklusion / projektet videre frem. Der blev konstateret nogen Trichogramma flyveaktivitet i parcel 1. Men alt for mange melmølæg ( der blev brugt til at måle flyveaktiviteten) går tabt, bliver ædt af fugle og rovinsekter i plantagen. Det har gjort det meget vanskeligt, nærmest umuligt af måle snyltehvepsenes flyveaktivitet. Efter vurdering af frugtskader ser det ikke ud til at udsætninger har haft nogen effekt på angreb af skadedyr. Måske har forskelle i arealet haft indflydelse på resultatet. Den nordlige ende af rækkerne hvor hvepsene er sat ud, ligger en del lavere end de ubehandlede parceller. Måske er angrebet af æbleviklere ikke lige udviklet. Resultaterne har været for spinkle til at vurdere systemets brugbarhed på. Derudover er omkostningerne for fi-ugtplantagen for høje. P.b.a. resultaterne synes vi ikke at forsøget skal forsætte i 99 med tilsvarende udsætninger. Hvis det imidlertid var muligt at måle snyltehvepsenes tilstedeværelse mere effektivt og hvis man også målte størrelsen af æbleviklerangrebet ved hjælp af feromon fælder, så kunne det være en ide at fortsætte med forsøgene. Vi ved at BioConsulting vil fortsætte med forsøg med mindre udsætninger. 5
O - c.1 -- o e h q,.. - I+ ' I I- -!...,......,.........,.....
P 10.10.98 Vedr. rapportering, af Trichogrammaprojekt Hermed en kortfattet redegørelse af Trichogrammaprojektet, som blev gennemført med udsætninger af Trichogrammasnyltehvepse i sommeren 1998. Udsætningerne Der blev udsat Trichogrammasnyltehvepse (mixaf dansk T. cacoeciae stamme og Tysk T.cacoeciae/T.dendrolimistamme) påkort til ophængning i træerne i de udvalgte parceller. Hvert kort indeholdende ca. 3000 snyltehvepse, og der blev ophængt på hvert træ i parcellerne. Kortene blev. som aftalt før projektet, fremsendt fra medio juni til primo september. i ait 7 gange (300 kort per gang) med interval på 14 dage, med henblik på at reducere angreb af både æblevikler som andre viklere (min. 4 arter). Kvalitetskontrol i BioConsulting har vist en meget fin klækning fra kortene, og antalsmæssigt vil det udsatte antal, dvs. 3.000 x 300 kort = 900.000 Trichogramma per gang, være for korrekt at regne. Flyveaktivitet af Trichogramma/følsomhed overfor svovl. Som projektet lagde op til blev det forsøgt at lave genfangst eller aktivitetsmåling af Trichogrammasnyltehvepsene. Dette blev udført 2 gange i perioden, hhv. 3.-7. juli (op/ned) og 27.-29. juli (op/ned). Det foregik ved at der i parcellerne blev ophængt kort med mølæg, som ikke i forvejen er parasiteret af trichogramma. Der blev bl.a. pga. det store tab af mølæg på kortene, som forekommer i en æbleplantage (de ædes af fugle og rovinsekter) kun fundet ca. 10 % tilbagebievne æg af de udsatte. Heraf blev der fundet Trichogramma i den sidste udsætning, idet Trichogrammasnyltehvepse klækkede af kortene d. 4. august. I alt kom der 7 Trichogramma ud af parasiterede mølæg. Dette spinkle materiale er vanskeligt at konkludere på. men klart er det dog, at Trichogrammaakti 'vitet sås i 1 parcel (hvor der aktivt var sat ud. og hvor der var benyttet svovl). Hvis svovlparcellen efter opgørelse fra Årslev viser lige så gode resultater mht. viklerskader, er det værd at gå videre i undersøgelserne med kombinationen Trichogramma og svovl. Systemets brugbarhed i praksis. Der har i 6 Integrerede plantager været udført lignende Trichogrammaopsætninger i sommeren 1998. Erfaringerne herfra har været blandede mht. arbejdsindsatsens belastning med ophængning af kortene. Nogle har ment at det var alt for besværligt at hænge kort op på hvert eller hvert 3. træ, mens andre ikke har regnet det for noget. Når systemet er indført bor f.eks. skoleelever kunne inddrages i dette rutinearbejde, for at reducere omkostningerne. Der har vsret forsøgt genveje til ophængning. hvor nogle har revet ophænget over. således at man har kunne hænge kortene hurtigere op og længere inde på grenene. Det har dog vist sig i uroligt vejer (blæst/storm) at kortene da falder ned. Det er vigtigt (også iflg. Producenten). at kortene fores ind over grenene, således at de bliver siddende i mindst de 14 dage der går for alle Tnchogramma-snyltehvepsene er vandret/fløjet ud. Det vil være muligt at udsprede Trichogramma med flyvemaskine eller blæsemaskine. men tabet af snyltehvepse bliver så stort. da puppeme er ubeskyttet indtil kæknng, at der skal udbringes mindst 4-5 gange så mange af dem. Dette vil sandsynligvis være uøkonomisk. Projektet videre frem. Der bør laves tilsvarende udsætninger brugbarhed på. 1999, idet enkeltår er for spinkelt et materiale til at vurdere systemets Med venlig hilsen /j.<& $WL Biolog Erik Hansen Bioconsulring. Jxgervanger 3. DK-4733 Tappernoje. Tlf. (t45) 55 76 52 20 Fax (t45) 55 76 70 09. Mobil (+45) L?.ZL=T6/9
Græsrodsforskning, Snyltehvepse (Trichogramrna) mod viklere i =bier. Forsag Er foregiiet i 19% i mi$tplantagen, SOM lurer til Sirarholxr! agoac. Venlig hilsen Hanne Lindhard ----...