Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Relaterede dokumenter
Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Til Folketinget - Skatteudvalget

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

CEMENT TIL BYGGERI MED AMBITIONER

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

Til Folketinget - Skatteudvalget

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Research and Development Centre Research and Development Centre

Ren luft til danskerne

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Notat om VVM-screening af ændret anvendelse af kød- og benmel som brændsel i Aalborg Portlands hvide ovne

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

CEMENT TIL BYGGERI MED AMBITIONER

CEMENT TIL BYGGERI MED AMBITIONER

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Hvad er drivhusgasser

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Med klimaet på første række

Midttrafiks miljøkortlægning

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

GRØN BETON GRØN BETON

Sulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Budgetnotat om mindre forurenende diesel i busserne

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Vores varmeveksler er mere end bare varm luft

Byens Grønne Regnskab 2012

Lovgivning om emissioner fra skibe

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Sådan brænder vi for naturen

Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

Energiproduktion og energiforbrug

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø


Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

MILJØREDEGØRELSE 2014 Grønt regnskab og arbejdsmiljø

Katalysatorer nedbringning af emissioner fra energieffektive dieselbiler

Klimastrategi Politiske målsætninger

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Hjemmeside i nyt tidssvarende layout

Den danske biomassesatsning til dato

TAGDÆKNING MED SIKKERHED

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Klimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

Kære TV2 Klimadebatten er for alvorlig til kampagnejournalistik

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

2. Spildevand og rensningsanlæg

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Grønt Regnskab Brændstofforbruget reduceret med 52 % CO2-udledningen reduceret med 1,9 % Vandforbruget reduceret med 9 % Økologi i køkkener 64 %

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

MILJØGODKENDELSE. 1a m.fl. Rørdal, Aalborg Jorder, Aalborg Kommune CVR-nummer: P-nummer: Listepunkt nummer: B101

Københavns Miljøregnskab

Transkript:

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles klimaudfordringer og for at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø for alle de mennesker, der er i berøring med cementen.

med tanke på klima og CO 2 emission Aalborg Portland har som målsætning at producere cement med stærke egenskaber og høj kvalitet kombineret med lavere CO 2 -emission. I vores miljøregnskab sætter vi hvert år konkrete mål både for nedbringelsens størrelse og hvordan det skal ske. Vi arbejder på at erstatte 40 % af de fossile brændstoffer i produktionen af grå cement med alternative brændsler, der sænker CO 2 udledningen. Vi er godt på vej og i 2011 var 27,8 % alternative brændstoffer. Vi producerer cement af høj styrke, hvilket i sig selv giver en miljøfordel, da man derfor kan sænke indholdet af cement i betonen. Derudover investerer vi kraftigt i forskning og udvikling, hvor Aalborg Portland deltager i en række projekter. F.eks. samarbejder vi med bl.a. inano ved Aalborg og Århus Universitet om projekter, hvor nanoteknologi inddrages i kampen for bæredygtig produktion af cement. Forskningen har ført til udvikling af nye cementtyper, der med tiden kan føre til op mod 30 % reduktion af CO 2 - udledningen. Beton opsuger CO 2 Under cementfremstilling i Danmark udledes CO 2 svarende til ca. 5% af den totale CO 2 udledning i Danmark. Den CO 2, der udledes under cementproduktion, stammer både fra den almindelige forbrænding af brændsel samt fra en kemisk proces kaldet kalcinering, hvor kridt bliver til brændt kalk, hvorved CO 2 gasser frigives. Kalcinering tegner sig for mere end 50% af CO 2 udledningen på en moderne cementfabrik. Set over 100 år bliver op mod halvdelen af den udledte CO 2 fra kalcineringsprocessen efterfølgende opsuget i betonen, når luftens CO 2 reagerer med calciumhydroxid i betonen. Denne proces kaldes beton-karbonatisering. Særligt nedknust beton opsuger store mængder CO 2. I Danmark nedknuses og genbruges ca. 90 % af al beton.

og med fokus på NOx-reduktion Aalborg Portland har længe haft stor fokus på nedbringelse af den meget omtalte NOx-udledning. I perioden fra 2004 2007 er der udviklet og etableret rensningsudstyr på alle ovne. Som følge heraf er den relative udledning faldet gennem årene og i 2010 har den fået endnu et knæk nedad ved optimeret NOx-rensning på en af ovnene. NOx-emissionen ved cementproduktion hos Aalborg Portland er på blot fem år stort set halveret fra 2,9 kg/t cement i 2006 til 1,21 kg/t cement i 2011. Det er i sammenligning med vores konkurrenter et resultat vi er stolte af. El- og varme 21% Kg NO x /t cement 4,0 Ikke industriel forbrænding 22% 46% Transport 11% Industri og byggeri Miljøprojekter der batter: Gennem ændringer i produktionen har vi opnået store miljøforbedringer med vores lavalkali sulfatbestandig cement. Vi har reduceret emissionen af: CO2 med 30% NOx med 70% Energiforbrug med 40% 3,0 2,0 1,0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Fakta om NOx NOx er en fællesbetegnelse for kvælstofoxiderne NO og NO 2. NO 2 er sundhedsskadelig i for store mængder og dannes ud fra NO. NOxudledningen stammer primært fra kraftværker og trafikken, især dieselbiler. NOx-emissionen er reduceret med 56% i perioden 1985 2009. Miljøeffekter: NOx omdannes i atmosfæren til ammoniumnitrat (partikel) i reaktioner med ammoniak (primært fra landbruget). Bidrager til overgødskning og forsuring af følsomme naturområder. Sundhedseffekter: NO 2 er en reaktiv gas, som påvirker luftvejene. Partikler og ozon er også sundhedsskadelige.

en cement, der præsterer i særklasse... Cement fra Aalborg Portland har et lavt indhold af alkali, hvilket minimerer risikoen for skadelige alkalikiselreaktioner. Når alkali reagerer med visse typer af tilslag, kan der opstå indre skader, der ofte ses i form af udbredt og ødelæggende revnedannelse. Revnerne ses ofte på ydersiden af betonen, som hvide netrevner, og er kendt fra utallige betonkonstruktioner. Problemet opstår typisk, når der fremstilles beton direkte på byggepladsen, og hvor der ikke foreligger dokumentation eller vurdering af de anvendte materialer. I disse tilfælde kan det kun anbefales, at man anvender cement med et deklareret lavt (LA) eller ekstra lavt (EA) alkaliindhold. Se mærkningen på bagsiden af sækken!

en cement, der er kromatneutraliseret Aalborg Portlands cementer har gennemgået en antikromeksem-proces. Dette har til formål at sikre, at personer, der arbejder med mørtel og beton, undgår at pådrage sig hudlidelsen kromateksem. Tidligere var kromateksem meget udbredt blandt jord- og betonarbejdere, men efter at Aalborg Portlands forskningsafdeling udviklede antikromeksem-proceduren, slipper man nu for hænder som på billedet. Processen sikrer, at Arbejdstilsynets krævede maksimumværdi på 2 mg chromat/kg er overholdt. Byggemarkederne får cementsækkene leveret på foliepakkede paller. Med denne folie er der garanti for kromatneutraliseringen i 10 måneder. Efter at folien er brudt, er der yderligere 2 måneders garanti. Hudlidelsen kromateksem undgås efter Aalborg Portlands cement er kromatneutraliseret. Rørdalsvej 44 Postbox 165 9100 Aalborg Telefon 98 16 77 77 Telefax 98 10 11 86 sales@aalborgportland.dk www.aalborgportland.dk