NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier
|
|
|
- Alexander Poulsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
2 Præsentation Sundheds- og miljøeffekter af NO 2 forurening NO 2 luftkvalitet i forhold til grænseværdier Kilder til NO 2 forurening Vurdering af forskellige tiltag til reduktion af NO 2 Sammenfatning
3 NO x dannes ved forbrænding direkte NO 2 andel (ca. 20%) O 3 NO x =NO+NO 2 NO + O 3 => NO 2 + O 2
4 Miljø- og sundseffekter Miljøeffekter NO x omdannes i atmosfæren til ammoniumnitrat (partikel) i reaktioner med ammoniak (primært fra landbruget). Bidrager til overgødskning og forsuring af følsomme naturområder. NO x bidrager til ozondannelse i Europa og ozon skader plantevæksten, giver afgrødetab Sundhedseffekter NO 2 er en reaktiv gas som påvirker luftvejene Partikler og ozon er også sundhedsskadelige
5 Grænseværdier for NO 2 Beskyttelse af menneskers sundhed Midlingstid Grænseværdi Frist Kalenderår 40 µg/m 3 1. Januar time 200 µg/m 3 1. Januar 2010 må ikke overskrides mere end 18 gange pr. år Miljøstyrelsen har søgt EU Kommission om udsættelse af overholdelse af grænseværdi fra 2010 til 2015 Informations- og varslingsværdi (400 µg/m 3 i 3 timer for NO 2 ) Kritisk niveau for beskyttelse af plantevækst (30 µg/m 3 for NO x for kalenderår)
6 Præsentation Sundheds- og miljøeffekter af NO 2 forurening NO 2 luftkvalitet i forhold til grænseværdier Kilder til NO 2 forurening Vurdering af forskellige tiltag til reduktion af NO 2 Sammenfatning
7 Forskellige bidrag til NO 2 luftforurening Op til ca. 60 µg/m 3 Op til ca. 20 µg/m 3 Ca. 10 µg/m 3
8 Geografisk variation i luftkvalitet i bybaggrund (Jensen et al. 2009: Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger)
9 Udvikling i NO 2 på målestationer Gade Bybaggrund Regional (Ellermann et al. 2011: Danish Air Quality Monitoring program)
10 Overskridelser i 2010, 2015 og 2020 København 138 gader Aalborg 31 gader Aarhus 55 gader Odense 40 gader NO2 max. Antal (µg/m 3 ) Overskridelser 1 Med miljøzone Med miljøzone Med miljøzone Med miljøzone Med miljøzone Med miljøzone Med miljøzone Med miljøzone Med miljøzone Med miljøzone Med miljøzone Med miljøzone Antal overskridelser af NO2 grænseværdi på 40 µg/m 3 er opgjort som overskridelser over 40,5 µg/m 3. (Jensen et al. 2011: Hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten)
11 NO 2 overskridelser i København i (inkl. miljøzone) Gadekoncentration Bybaggrundskoncentration 50 NO2 (µg m -3 ) Grænseværdi (Jensen et al. 2011: Hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten)
12 NO 2 overskridelser i København i (inkl. miljøzone) Gadekoncentration Bybaggrundskoncentration NO2 (µg m -3 ) Grænseværdi Gader med beregnede NO 2 overskridelser i 2015 Sydhavnsgade H.C. Andersens Boulevard (3 strækninger) Nørre Søgade Ågade (Jensen et al. 2011: Hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten)
13 Præsentation Sundheds- og miljøeffekter af NO 2 forurening NO 2 luftkvalitet i forhold til grænseværdier Kilder til NO 2 forurening Vurdering af forskellige tiltag til reduktion af NO 2 Sammenfatning
14 Kilder til NO x i Danmark i 2009 NOx emissione r er reduceret med 56% fra Ikke-industriel forbrænding Andet Industri og byggeri (Nielsen et al. 2011: Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE.)
15 Udvikling i Danske NO x kilder Industri og byggeri Ikke-industriel forbrænding Andet (Nielsen et al. 2011: Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE.)
16 Skibstrafikkens bidrag til NO 2 Skibstrafik bidrager med 2 µg/m 3 i Kbh. Forudsætter NOx kontrol (NECA) NO 2 i µg/m 3 Bybaggrund Kbh. (Olesen et al. 2009: Ship emissions and air pollution in Denmark)
17 Udvikling i emissionsnormer for biler NOx emissionsnormer for lastbil og bus Euro 0 12 g/kwh Euro 1 Euro 2 Euro Årstal Euro 4 Euro 5 Euro 6
18 Udvikling i NOx og NO 2 bilemissioner 3.5E E+06 NOx (kg/år) 2.5E E E E E+05 NO x basismz 0.0E NO2 (kg/år) 5.0E E E E E E E E E+05 NO 5.0E+04 2 basismz 0.0E Direkte NO2 andel (%) Direkte NO 2 andel 5 basismz mere direkte NO 2 emission pga: flere diesel person- og varebiler med oxiderende katalysator som har højere direkte NO 2 end benzinbiler visse partikelfiltre har højere direkte NO 2 emission (Jensen & Ketzel 2009: NO 2 virkemiddelkatalog)
19 NO x pr. kørt km 8 7 Med miljøzone NOx emissionsfaktor i g/km Personbil Taxi Varebil Lastbil<32t Lastbil>32t Bus
20 Køretøjssammensætning og NO x på H.C. Andersens Boulevard i Kbh Køretøjer HCAB NOx med miljøzone 50 Andel (%) Personbil Taxi Varebil Lastbil<32t Lastbil>32t Bus
21 NOx bidrag fra euronormer Ældre euronormer bidrager relativ meget Dieselbiler bidrager omkring 75% Bidrag til NOx emissioner i København (%) EURO 6 EURO 5 EURO 4 EURO 3 EURO 2 EURO 1 EURO 0
22 Præsentation Sundheds- og miljøeffekter af NO 2 forurening NO 2 luftkvalitet i forhold til grænseværdier Kilder til NO 2 forurening Vurdering af forskellige tiltag til reduktion af NO 2 Sammenfatning
23 Vurdering af forskellige tiltag Eksisterende miljøzoner regeringsgrundlag: nye ren-luft-zoner med større frihed til største byer til at vedtage krav til luftkvaliteten og virkemidler til at opnå den NO 2 virkemiddelkatalog teknologikrav i miljøzoner (tyske miljøzoner, SCR-NO x katalysatorer) afgifter (betalingsring/road pricing) trafikplanlægning
24 Effekt af eksisterende miljøzoner Partikelfilter på dieselkrevne tunge køretøjer > 3½ ton Euro 3 eller ældre fra 1. juli 2010 (køretøjer<=2002) NO x gevinst Nogle ældre lastbiler og busser erstattes med Euro 4 og 5, som har lavere NO x emission 25% reduktion i NO x emission fra tunge køretøjer og 8% i alt for hele trafikken Antal overskridelse af NO 2 grænseværdi reduceres I 2010 København: 47 til 29 Aarhus: 20 til 11 København Odense Aalborg Århus Odense: 1 til 0 (Jensen et al. 2011: Hvad er effekten af miljøzoner for luftkvaliteten)
25 Effekt for antal overskridelse af NO 2 grænseværdi 35 beregnede overskridelse i 2010 af NO 2 grænseværdi i referencesituation (ud af 138 gader) Teknologikrav i miljøzone mest effektive Betalingsring reducerer dette til 25 overskridelser (Jensen & Ketzel 2009: NO2 virkemiddelkatalog)
26 Konsekvenser af betalingsring i Kbh. Scenarie fra 2005 beregnet med OTM trafikmodellen Reduktion i trafikarbejdet ca. 13% (Kommuneforum 23% i 2008) Begrænser særligt personbiltrafikken indenfor ringen, ingen effekt på interne ture indenfor ringen, og mindre effekt på vare- og lastbiltrafik Effekten er helt afhængig af taksten (30 kr. pr tur for personbiler, 60 kr. for varebiler og 120 kr. for lastbiler) Reduktion i emission: NO x 6%, NO 2 5% Reduktion i emission er mindre end for trafikarbejdet, og reduktion i luftkvalitet procentvis mindre pga. regional baggrund Afgifter kunne evt. differentieres efter euronorm for at begrænse ældre forurenende køretøjer ( økonomisk miljøzone ) (Jensen & Ketzel 2009: NO2 virkemiddelkatalog)
27 Sammenfatning NO 2 grænseværdien er overskredet på én målestation i Kbh. i 2010, modelberegninger giver 29 overskridelser i Kbh. og 11 i Aarhus i 2010, og 6 overskridelser i kbh. i 2015 Vejtrafikken er den dominerende kilde til overskridelser, især dieseltrafik og relativt størst bidrag fra ældre biler Eksisterende miljøzone har reduceret NO x emission med 8% og reduceret antal overskridelser De mest effektive tiltag til reduktion af NO x er: teknologikrav i miljøzoner (tyske miljøzoner, SCR-NO x katalysatorer), dernæst afgifter (betalingsring/road pricing) og sidst trafikplanlægning
28 Tak for opmærksomheden
29 Supplerende slides
30 Sundhedsskadelig effekt af NO2 NO2 er en reaktiv gas, der påvirker luftvejsforgreningerne og selve lungevævet (alveolerne). Ved udsættelse for højere niveauer af NO2 ses slimhindepåvirkning af selve lungevævet med bl.a. betændelsesreaktion og tab af cilier (fimrehår). Herved nedsættes lungernes beskyttelse mod uhensigtsmæssige påvirkninger udefra. Desuden ses nedsat lungefunktion. WHO har anbefalet en værdi på 200 µg/m3 som 1-times værdi for at beskytte mod akutte effekter begrundet i en lang række forsøg, der har vist lette lungefunktionsforandringer hos astmatikere ved korttidseksponeringer med koncentrationer på µg/m3 og under brug af en usikkerhedsfaktor på 2. I undersøgelser, der har belyst sammenhængen mellem helbredseffekter og gennemsnitsniveauet af NO2 (dvs. lang tids udsættelse) sammen med en række andre luftforureningskomponenter, her især partikler, er der fundet en række sammenhænge til bl.a. øget dødelighed i befolkningen, til hospitalsindlæggelser som følge af luftvejs- og hjertekarsygdomme, samt til påvirkning af lungefunktionen, herunder påvirkning af børns lungeudvikling. (Miljøstyrelsen 2010: Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO2) i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg)
31 Eksterne sundhedsomkostninger Fire trin: Lokal og regional transport, omdannelse & deposition Ændring i eksponering som følge af emissioner Eksponerings-respons funktioner for effekt Monetær værdisætning af de fysiske effekter Dansk system EVA Economic Valuation of Air pollution
32 EVA-Transport (fra CEEH, Centre for Energy, Environment and Health, Eksterne omkostninger (1000 DKK) SO 2 NO x PM 2.5 Tabte leveår Indlæggelser Astmatikere KOL (rygerlunger) Sygedage m.v Lungekræft, død Akut død O3 m.v Sum Emissioner (tons) Beregningspris (DKK/kg)
33 Eksterne omkostninger pr kørt km for luftforurening DKK/km LAND BY ( ) BY (København) Personbil - benzin 0,13 0,17 0,19 - diesel 0,11 0,19 0,30 Bus (diesel) 1,48 2,12 2,46 Varebil (benzin) 0,22 0,27 0,29 Varebil (diesel) 0,20 0,35 0,51 Lastbil (diesel) 1,20 1,55 1,87 Vægtet gennemsnit 0,22 0,30 0,37 (Jensen et al. 2009: Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger)
34 Sml. Transportministeriet og DMU Transportministeriet har nedskaleret sundhedseffekten af NOx Transportministeriet har diskonteret værdien af fremtidige leveår Det atmosfæriske modelleringsgrundlag er ikke det samme. (Jensen et al. 2009: Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger)
35 Forventet implementering Euro 3 tunge køretøjer eftermonteres filter Euro 0-2 udskiftes med nye Euro 5 køretøjer For buses, Euro 0-1 og 50% af Euro 2 udskiftes med Euro 5 50% af Euro 2 busser og alle Euro 3 busser eftermonteres filter Antal. x 1000 Årstal for ikrafttrædelse af EU emissionsnormer Euronorm Lastbil og bus Lastbil og bus (Diesel) NOx (g/kwh) Euro Euro Euro Euro Euro Euro * 0.4 * Forslag fra Ikræfttrædelsesår er ikke endeligt fastsat. Tunge køretøjer (Jensen et al. 2009)
36 Sammensætning af euronormer Sammensætning af euronormer i København (%) EURO 6 EURO 5 EURO 4 EURO 3 EURO 2 EURO 1 EURO 0
37 Euronormer fordelt på køretøjer Køretøjssammensætning i København (%) EURO 6 EURO 5 EURO 4 EURO 3 EURO 2 EURO 1 EURO 0
38 Afgift afhængig af emissionsklasse Kamera registrering og kobling til motorregister muliggør betaling afhængig af, hvor meget det enkelte køretøj forureninger dvs. dets emissionsklasse
39 300 NO x, NO og NO 2 trends på Jagtvej, Kbh. Koncentration, µg/m3 250 NOx Jagtvej, København Hvor falder NO2 mindre end NOx? NO NO År (
40 Forklaring på udviklingstendenser Vejtrafikkens NOx emissioner falder fordi NOx emissionsnormerne løbende er blevet skærpet Kun krav til NOx (NO + NO 2 ) ikke til direkte NO 2 NO 2 falder svagt/stagnerende pga. atmosfærekemi - koncentrationen af ozon er en begrænsende faktor for dannelse af NO 2 mere direkte NO 2 emission pga: flere diesel person- og varebiler med oxiderende katalysator som har højere direkte NO 2 end benzinbiler visse partikelfiltre har højere direkte NO 2 emission
41 Direkte NO 2 andele af NOx emission Analyse af målinger på H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej i København viser at direkte NO 2 emission er Direkte NO2 emission (% af NOx) stigende 20 Modelberegninger viser ligeledes stigende NO 2 andele, som topper med omkring 23-24% i 2015 Forskel mellem målt og Målt Jagtvej Målt HCAB JGTV - ny emission, 60% diesel HCAB- ny emission, 60 % diesel Jagtvej - gl. emiss ion (FR 660), 60 % diesel modelleret kan skyldes at forudsætningerne om bilparkens sammensætning Den stiplede lyseblå kurve fra Ketzel & Palmgren (2008)
42 Sammenligne model vs. målinger i 2010
43 Validering langtidsudvikling observation NOX_mod NOX_b NO x Jagtvej 140 NOx in µg/m Observation NO2_mod NO2_b NO 2 Jagtvej NO2 in µg/m
44 Trafikale effekter af betalingsring Trafikale effekt afhænger af afgiftens størrelse og hvorvidt afgift er afhængig af tidspunkt på døgnet samt eventuelle undtagelser Stockholm: passager over ringen reduceres med 16% afgift afhængig af tid på døgnet (0-16 DKK) London passager over ringen reduceres med 21% fast afgift uanset tidspunkt på døgn (67 DKK) reduktion i NO x emission på 8%, PM 10 6% og CO 2 16% i 2002/03 (TetraPlan 2008: Vejafgiftssystemer i Europa Sverige, England, Holland og Italien)
45 Trafik og luftforurening Trafikarbejdet mindre trafik vil give mindre luftforurening Køretøjsfordelingen forskellige køretøjsgrupper har forskellig emission pr. kørt km overflytning fra persontrafik til kollektiv trafik kan derfor reducere luftforurening afhængig af kapacitetsudnyttelse og emissionsforhold vare- og lastbiltrafik har relativ høj emission men mindre påvirkelig af trængselsafgifter Trafikkens døgnvariation luftforurening i gns. højest i morgen- og eftermiddagsmyldretiderne trængselsafgifter kan udjævne trafikkens myldretider Hastigheden emissioner højest ved lave rejsehastigheder ( stop and go trafik) trængselsafgifter kunne reducere stop and go trafik og skabe mere glidende trafik
46 Påvirkning af NO 2 døgnvariation Sc. 1: 10% reduktion i trafikken opnået ved 12,7% reduktion i personbiltrafik Sc. 2: trafik reduceres med hhv. 12% og 5,5% i morgen- og eftermiddags myldretiderne med hhv. 15,6% og 6,4% reduktion af personbiltrafik (samlet reduktion over hele døgnet på omkring 7,8%) kun marginale reduktioner i gadekoncentrationen (max 3%) pga. kun persontrafik og bybaggrund Jagtvej 2008 (Jensen et al. 2009: Road pricing, luftforurening og eksternalitetsomkostninger)
47 Udvikling i PM 10 i London Mindre emissionsændring i 2002/03 kan ikke ses i luftmålinger pga: stort regionalt bidrag som varierer år for år år til år ændringer i meteorologi lokale forhold som vejarbejde mv. Transport for London (2008): Impacts monitoring Sixth Annual Report
Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark
Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet
Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?
Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser
Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015
Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel
Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode
Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget
Københavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN
LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden
Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken
Miljøstyrelsen [email protected]. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh [email protected]. Dokumentnr. 876604
Miljøstyrelsen [email protected] Att.: Christian Lange Fogh [email protected] Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Transporten, klimaet og miljøet
Transporten, klimaet og miljøet Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i miljøets tilstand
Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg. - Renere luft i byerne. Miljøstyrelsen
Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid (NO 2 ) i København/Frederiksberg, Aarhus og Aalborg - Renere luft i byerne Miljøstyrelsen Februar 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 4 3.
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?
Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University
Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, [email protected] Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa
Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening - el-regningen i et nyt lys Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser:
Sundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner
Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Ren luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK
LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger
Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø
Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang
Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse
AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,
De nye EU direktiver om luftkvalitet
De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
CO 2 -tiltag her og nu
For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler
Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1
Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads
Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening
Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009
Nr. 5-2008 Den rene os Fag: Kemi A/B Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, februar 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Hvilke fordele er der ved dieselmotorer i forhold til benzinmotorer?
Lovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?
Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: [email protected] Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003
Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer. - effekt af teknologi på emission af NO 2
Katalytisk rensning af emissioner fra lette dieselkøretøjer - effekt af teknologi på emission af NO 2 Indhold Hvorfor dieselkøretøjer EU normer Testmetoder og kørecyklus Emissionsbegrænsende udstyr Katalytiske
Luftforurening. - Fagnotat, maj 2011. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Luftforurening - Fagnotat, maj 2011 Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens ISBN 978-87-7126-013-7 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf
Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696
LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.
Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening
