En totalitaristisk tolkning af sovjetsamfundets udvikling 1917-41 1.0 Indledning og problemformulering Sigtet med denne synopsis er at skabe rammerne for en diskussion af totalitarismens tolkning af samfundsudviklingen i Sovjetunionen i perioden 1917-41. Det spørgsmål jeg vil søge at give et svar på er: Hvordan forklares USSRs udvikling til et totalitært samfund i totalitaristisk teori? Med en totalitaristisk tolkning forstår jeg den tolkning, der f.eks. gives af Friederich & Brzezinski 1956; Fainsod 1965 og Conquest 1973 (se afsnit 2.0). Jeg hævder, at totalitarismen deler en række konklusioner med klassisk eliteteori 1 udviklingen. og derfor kan ses som en eliteteoretisk forklaring på Min kritik af denne tolkning vil finde sted på to niveauer: Først og fremmest vil jeg sætte spørgsmålstegn ved opfattelsen af hvad et totalitært samfund egentlig er; dernæst vil jeg gennem inddragelsen af andre tolkninger (især Fitzpatrick 1982 og Acton 1995; afsnit 3.0), se på om udviklingen kan forstås på andre måder. 2.0 Den totalitaristiske tolkning Det totalitære styre er en nyskabelse (sui generis), der ikke fandtes før det 20. årh. Det er et styre, der næsten, i kraft af moderne teknologi, har magt til at kontrollere samfundet totalt. Et totalitært regime, som USSR under Stalinismen 2, har 6 karakteristika: 1) en officiel ideologi; 2) monolitisk styreform 3 ; 3) terror og hemmeligt politi; 4) kommunikationsmonopol; 5) våben- og voldsmonopol og 6) en centralt styret økonomi (Friederich & Brzezinski 1956: 21). Udviklingen hen imod den totalitære styreform forklares i totalitarismen ved, at en politisk bevægelse med en totalitær ideologi og en elitær struktur på et eller andet tidspunkt kunne tage magten i et givet samfund (Friederich & Brzezinski 1956: 22 ). I Ruslands tilfælde udgøres denne bevægelse af bolsjevikkerne (Fainsod 1965: 31), der som et disciplineret og netop elitært parti var i stand til at tage magten (gennem Oktoberrevolutionen) og holde den ved at forbyde først alle andre 1 For omtale af den klassiske eliteteori, se Dunleavy & O leary 1987: 138-141. 2 At Sovjetunionen i sine første år udviklede sig til et sådant styre er omdiskuteret, men det er kernen i den totalitaristiske tolkning, jeg tager mit udgangspunkt i (se Friederich & Brzezinski 1956: 17; Conquest 1973: 19). 3 At et parti, der ofte ledes af en mand, har den totale magt. 1
partier siden fraktioner i kommunistpartiet 4 (Conquest 1973: 22-23). Af totalitaristerne ses dette som en udvikling hen imod en situation, hvor partiet dominerer samfundet totalt og ikke længere repræsenterer befolkningen som f.eks. Fitzpatrick (1982) hævder (jf. afsnit 3.0). At fokus på denne måde lægges på partiet gør, at befolkningen i teorien reduceres til en manipulerbar masse, og styret igennem ideologien kan legitimere sig selv ved at hævde at repræsentere proletariatets sande interesser (Conquest 1973: 25). Det er her den klassiske eliteteori kommer ind; udviklingen kan forstås ud fra Michels oligarkiets jernlov (Dunleavy & O leary 1987: 139), der siger, at en oligarkisk ledelse altid vil udvikle sig i ethvert samfund: Samfundet vil altid være delt op i en lille styrende gruppe (eliten) og resten af befolkningen (masserne). Dette fokus på high politics er en væsentlig forklaringsvariabel i totalitarismen: In destroying the democratic tendency within the Communist Party, Lenin in effect threw the game to the manipulators of the Party machine (Conquest 1973: 25). Stalins magtovertagelse bliver mulig fordi eliten altid vil søge at ekskludere masserne; også den nye kommunistiske elite i USSR: The socialists might conquer, but not socialism, which would perish in the moment of its adherents triumph (Michels; her citeret fra Dunleavy & O leary 1987: 139). Den vigtigste pointe i totalitarismen og svaret på det i indledningen stillede spørgsmål er: Udviklingen af det totalitære regime i USSR forklares hovedsageligt ud fra eliternes handlinger og kan f.eks. forstås ud fra Michels oligarkiets jernlov. Det er denne pointe, jeg nedenfor vil kritisere. 3.0 Kritik af den totalitaristiske tolkning Min kritik af ovenstående totalitaristiske tolkning falder i to dele: 1) Forståelsen af hvad et totalitært regime er. 2) Kritik af den tolkning af udviklingen den totalitaristiske analyse giver. Ad 1: Som allerede antydet er det omdiskuteret, hvorvidt det sovjetiske samfund under Stalin med rette kan karakteriseres som totalitært. Med udgangspunkt i de seks principper der skulle kendetegne det totalitære samfund, mener jeg, det er muligt f.eks. at problematisere ideen om den totale kontrol; det monolitiske styre: 4 Under indtryk af især kronstadtrevolten forbød partitoppen under den 10. partikongres al fraktionsdannelse inden for partiet, dette blev håndhævet gennem en styrkelse af det hemmelige politi (Acton 1995: 193). 2
Acton kritiserer netop denne ide: The major defect of the totalitarian model... is in the impression it conveys that Soviet society was a covering mass responding only to orders from above (Acton 1995: 215). Han hævder i stedet, at der i samfundet var masser af især passiv modstand, og at styret ikke havde kontrol med: what happened on the factory floor... (Acton 1995: 216). Styrets magt var altså ifølge Acton ikke total, men begrænset. Dette lægger op til en diskussion af magtopfattelse. Hvor totalitaristerne ser sovjetstyrets magt som værende total, altså at styret havde magt til at få befolkningen til at gøre det, man ville have den til, kunne man med et andet, f.eks. Michel Foucaults, magtsyn se helt andre sammenhænge: Ikke total magt, men nedefra strømmende magt; styrets magt er ikke monolitisk, men udfordres af modmagt (se f.eks. Lindgren 2000: 336). Mens eksemplet med den passive modstand kunne være et godt eksempel på en sådan modmagt, kunne man også se styret som værende legitimt, idet magten strømmer nedefra. Både Fitzpatrick 5 og Acton 6 hævder f.eks., at styret trods sin repressive karakter i store dele af befolkningen var legitimt (repræsentativt); og ikke som totalitarismen tolker det, så at sige var til for sig selv (Conquest 1973: 24). Ad 2: I forbindelse med totalitarismens tolkning kritiserer Fitzpatrick (1982) især det fokus på high politics, der anlægges. I hendes analyse inkluderes områder i teorien, der kan karakteriseres som low politics 7, analysen af perioden antager herigennem et mindre teleologisk tilsnit. Stalinismen eller Stalins revolution fra oven er kulminationen på revolutionen, der ses som en samlet proces (Fitzpatrick 1982: 3). Fitzpatrick (1982: 6) hævder yderligere at den vold, der var en del af systemet, også til dels havde sin oprindelse i befolkningen selv, i arbejderklassen. Befolkningen var ikke a covering mass (jf. Actons kritik ovenfor), men mennesker der ofte gik efter personlig gevinst igennem plyndring og netop vold. Ved at inkludere low politics kan Fitzpatrick (men også Cohen 1985) problematisere, at det sovjetiske samfund, skønt det var repressivt, skulle være totalitært. I hvert fald ikke totalitært som Friederich og Brzezinski (1956) forstår begrebet i deres model. 5 I denne tolkning er det især den sociale mobilitet, der ses som legitimerende (Fitzpatrick 1982: 8). 6 Ud over social mobilitet legitimeres styret i Actons tolkning også igennem krigsfrygt (Acton 1995: 216). 7 Befolkningens rolle (Fitzpatrick 1982: 6) og den økonomiske udvikling (Fitzpatrick 1978: 86) er eksempler på dette. 3
4.0 Opsummering og diskussionsspørgsmål Synopsens hovedpointer er opsummeret i nedenstående skema. Skema 4.1 Hovedpointer: Totalitarismen (Friederich & Brzezinski 1956; Fainsod 1965 og Conquest 1973). Udviklingstolkning Eliternes handlinger determinerer udviklingen. Sovjetsamfundets karakter Totalitært, jf. de seks principper. Kritikerne (Fitzpatrick 1982 og Acton 1995). Dynamisk udvikling, samspil mellem befolkning og parti. Repressivt, men styret har ej total magt (kritik af den totale magt: F.eks. med Foucaults magtforståelse). Efter denne indrømmede korte gennemgang af nogle hovedpositioner omkring den totalitaristiske tolkning, vil jeg nu opridse et par centrale spørgsmål, jeg vil diskutere til eksamen: 1) Holder min påstand om, at totalitarismen skulle være en eliteteori? Og er deres karakteristik af det totalitære samfund (Sovjetsamfundets karakter) korrekt? 2) Har kritikerne (Acton, Cohen og Fitzpatrick) ret, når de siger, at befolkningen (masserne) havde indflydelse på processerne? 3) Kan en strukturel tilgang evt. den historisk sociologiske tolkning forklare (dele af) udviklingen på en bedre måde? 4
Petitum: En totalitaristisk tolkning af sovjetsamfundets udvikling 1917-41 Acton; Edward: Russia The Tsarist and Soviet Legacy 2 nd ed., Longman, UK 1995, hele bogen bortset fra kapitel 1 og 2. 319 sider. Baranovsky, Vladimir: Russia: A part of Europe or apart from Europe? i: Brown, Archie: Contemporary Russian Politics A Reader, Oxford University Press, UK 2001. 14 sider. Barrington Moore jr.: Social Origins of Dictatorship and Democracy. Lord and Peasant in the Making of the Modern World, London 1969, kapitel 7,8 og 9. 70 sider. Cohen, Stephen F.: Rethinking the Soviet Experience, Politics and History Since 1917 ; Oxford University Press, New York Oxford, 1985. Preface og kapitel 1. 41 sider. Conquest, Robert: The Great Terror Stalin s Purge of the Thirties, Macmillam, UK 1973, book 1, kapitel 1. 31 sider. Christensen, Jørgen Peter: Sovjetunionens økonomiske historie, Systime, Herning 1994, kapitel 2. 37 sider. Davies, R. W.: The Industrialisation of Soviet Russia bind 1: The Socialist Offensive The Collectivisation of Soviet Agriculture, 1929 1930, MacMillam Press Ltd, UK 1980, kapitel 11. 20 sider. Dunleavy, Patrick og O leary, Brendan: Theories of the State, MacMillam Press Ltd, UK 1987, side 138-141. 3 sider. Fainsod, Merle: How Russia is Ruled, Harvard University Press, USA 1965, kapitel 2 og 4. 69 sider. Fitzpatrick, Sheila: Education and Social Mobility in the Soviet Union 1921-1924, Indiana University Press, UK 1982, introduction og kapitel 2,4 og 5. 84 sider. Friedrich, Carl J. and Brzezinski, Zbigniew K., Totalitarian Dictatorship and Autocracy ; Harvard University Press, Cambridge Massachusetts, 1965, kapitel 2. 13 sider. 5
Lindgren, Sven-Åke: Michel Foucault ; i: Kaspersen, Lars Bo et al.: Klassisk og moderne samfundsteori, Reitzel, København 2000. 16 sider. Lewin, Moshe: Russia/USSR/Russia the Drive and Drift of a Superstate, The New Press, New York 1995, kapitel 1, 3 og 4. 74 sider. Nørretranders, Bjarne: Sovjetologiens Metodeproblemer ; Berlingske Forlag, København 1968. 140 sider. I alt 931 sider. 6