Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Klinisk Biokemi Dato: X Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav, som er tilgængelig på Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere oplysninger. 1
1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse 2 2 Generelle overvejelser i forhold til specialet 4 2.1 Indledende overordnet redegørelse for implementeringen af specialevejledningen hos ansøger 4 (besvares af De Sundhedsfaglige Råd) 2.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af 5 akutområdet i forhold til specialet 5 (besvares af De Sundhedsfaglige Råd) 2.3 Beskrivelse af sammenhængen i specialet på tværs af funktionsniveauer og sygehusmatrikler 6 (besvares af De Sundhedsfaglige Råd) 2.4 Beskrivelse af sammenhængen til andre specialer 6 (besvares af De Sundhedsfaglige Råd) 2.5 Implementering 8 2.6 Udvikling og fremtidsplaner 8 (besvares af De Sundhedsfaglige Råd) 3 Specialets hovedfunktionsniveau 9 3.1 Overordnet beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne i specialet 9 (besvares af De Sundhedsfaglige Råd) 3.2 Overordnet beskrivelse af opfyldelsen af anbefalinger til varetagelsen af hovedfunktioner i specialet 9 3.3 Andre oplysninger vedr. hovedfunktioner i specialet (besvares af De Sundhedsfaglige Råd) 9 4 Specialets regionsfunktionsniveau 11 4.1 Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt 11 4.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af regionsfunktionerne i specialet 11 4.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af regionsfunktioner i specialet 11 4.4 Formaliseret samarbejde 12 4.5 Udefunktioner 12 2
4.6 Andre oplysninger vedr. regionsfunktioner i specialet 12 1 5 Specialets højtspecialiserede niveau 13 5.1 Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt 13 5.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af højtspecialiserede funktioner i specialet 13 5.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af højtspecialiserede funktioner i specialet 13 5.4 Formaliseret samarbejde 14 5.5 Udefunktioner 14 5.6 Andre oplysninger vedr. højt specialiserede funktioner i specialet 14 3
2 Generelle overvejelser i forhold til specialet 2.1 Indledende overordnet redegørelse for implementeringen af specialevejledningen hos ansøger Der efterspørges en kort redegørelse for, hvordan specialevejledningen, på tværs af hovedfunktionsniveau, regions- og højtspecialiseret niveau, er implementeret i regionen/på det private sygehus, herunder eventuelle udfordringer (kun relevant hvis regionen/ det private sygehus allerede er godkendt til varetagelse af specialfunktioner i specialet) har klinisk biokemiske afdelinger på følgende hospitaler: Amager og Hvidovre Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Bornholms Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital samt Rigshospitalet. Flere afdelinger er delt over flere geografier og der er laboratorier på følgende hospitalsmatrikler: Amager, Bispebjerg, Bornholm, Frederikssund, Gentofte, Rigshospitalet Glostrup, Herlev, Nordsjællands Hospital, Hvidovre, Rigshospitalet Blegdamsvej, og Skt. Hans Hospital i Roskilde. Regionens klinisk biokemiske afdelinger betjener de psykiatriske centre og bosteder med blodprøvetagning, EKG og rutine- og specialanalyser. En del af de klinisk biokemiske undersøgelser, som rekvireres af de praktiserende læger og speciallæger, udføres på s Elektive Laboratorium (RHEL, tidligere Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium). Fra 1.januar, 2016 er RHEL nedlagt og funktionerne overgår til regionens Klinisk biokemiske afdelinger. Specialvejledningen fra 2010 blev implementeret med en tildeling af regionsfunktioner, som nedenfor anført: Trombofili og blødningsdiagnostik: Rådgivning og fortolkning i forbindelse med trombofili og blødningsdiagnostik (Rigshospitalet) Paraproteinæmi og myelomatose: Screening og kvantitering (Herlev og Rigshospitalet) Sjældne antistofanalyser ved autoimmune sygdomme (Gentofte og Rigshospitalet) Medikamentmonitorering ved specielle, sjældent anvendte psykofarmaka / antiepileptika (Bispebjerg og Glostrup) Specialevejledningen fra 2010 blev implementeret med en tildeling af højt specialiserede funktioner, som nedenfor anført: Diagnostik af hæmofili og beslægtede sygdomme (Rigshospitalet) Diagnostik af specielle dyslipidæmier (Rigshospitalet) Renal konkrementsdiagnostik (Frederiksberg) Tumormarkører ved sjældne cancersygdomme (Rigshospitalet og Bispebjerg) Molekylærgenetiske analyser, hvor diagnostik, fortolkning, og rådgivning er vanskelig (Herlev og Rigshospitalet) Hæmoglobinopatier og arvelige erytrocytsygdomme (Herlev) Specialanalyser særlige forgiftninger (Bispebjerg) Paraproteinæmi i relation til undersøgelse af knoglemarvs-transplanterede patienter, 4
monitorering af minimal residual disease (Rigshospitalet) Efterfølgende blev der etableret et formaliseret samarbejde mellem RHEL og Rigshospitalet vedr. Paraproteinæmi og myelomatose: Screening og kvantitering samt mellem RHEL og Gentofte vedr. Sjældne antistofanalyser ved autoimmune sygdomme. Her varetager RHEL den primære udredning, og Rigshospitalet hhv. Gentofte udfører den videre udredning ved positive fund. Der er vedrørende implementering af specialeplanen fra 2010 nedenstående aktuelle udfordringer: Ved lukning af RHEL overføres diagnostikken vedr. paraproteinæmi til Rigshospitalet og Herlev Hospital, og vedr. Sjældne antistofanalyser ved autoimmune sygdomme til Gentofte Hospital. Visse af regionsfunktionerne, fx trombofili og paraproteinæmi, udføres aktuelt uden for de af Sundhedsstyrelsens godkendte afdelinger. En række analyser, der andre steder i landet udføres inden for Klinisk Biokemi, udføres bl.a. på Rigshospitalet på mindre laboratorier, knyttet til de kliniske centre. En del af disse afgiver ikke svar til regionens Laboratorieinformationssystem, og for en del af laboratorierne er der ikke back-up funktion. Der er ikke noget samlet overblik over tolkning, rådgivning og kvalitetssikring for disse analyser. For en række analyser (fx hepatitis- og HIV-analyser) er de i Klinisk Biokemi betragtet som tilhørende hovedfunktion i Klinisk biokemi, men betragtes af andre specialer som tilhørende deres fagområde på hovedfunktions niveau og for enkelte analyser endda som specialfunktion. For en række molekylærbiologiske analyser har placeringen af disse været diskuteret. Især har fordelingen mellem Klinisk Biokemi og Klinisk Genetik været problematisk. Rådgivning af kliniske afdelinger finder sted i begge specialer. Rådgivning af patienterne finder sted i de kliniske specialer eller i Klinisk genetik. Aktuelt er der i på flere områder etableret multidisciplinære teams med deltagere fra de to specialer samt de relevante kliniske eksperter. Bortset fra ovenstående udfordringer er specialeplanen for Klinisk Biokemi velimplementeret. Samarbejdet med de tilgrænsende laboratorie- og kliniske specialer er vanligvis godt og uproblematisk. 2.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af akutområdet i forhold til specialet Der efterspørges en beskrivelse af, hvordan organiseringen af akutområdet overordnet opfylder anbefalinger og krav i denne specialevejledning I specialevejledningen for Klinisk Biokemi 2015, er beskrevet, at akut modtagelse af patienter kræver døgnfunktion af Klinisk Biokemi. På alle regionens akuthospitaler (fraset Amager, Frederikssund og Frederiksberg Hospitaler) er dette opfyldt via placeringen af laboratorie med døgnfunktion på matriklen. På Amager, Frederikssund og Frederiksberg hospitaler er manglende laboratoriefunktion om natten søgt løst ved klinikerbetjent Pointof-Care udstyr samt transport af øvrige prøver til laboratoriet på henholdsvis Hvidovre, Nordsjælland og Bispebjerg Hospital. 5
2.3 Beskrivelse af sammenhængen i specialet på tværs af funktionsniveauer og sygehusmatrikler Der efterspørges en beskrivelse af, hvordan patientforløb organiseres på tværs af funktionsniveauer, herunder organiseringen af behandling på tværs af sygehusmatrikler i regionen. De Klinisk biokemiske afdelinger betjener hospitalernes sengeafdelinger og ambulatorier, psykiatrien samt primærsektoren. Primærsektoren betjenes til årsskiftet af RHEL (75 % af analyserne) samt afdelingerne på Bispebjerg, Nordsjællands-, og Bornholms hospitaler på hovedfunktionsniveau. Efter 1.januar, 2016 vil RHEL s hovedfunktioner blive overført til regionens øvrige klinisk biokemiske afdelinger fraset Rigshospitalet og Bornholm. Hovedparten af de klinisk biokemiske analyser udføres lokalt på hovedfunktionsniveau af hensyn til svartider, forsendelsesomkostninger og prøvematerialets holdbarhed. Udførelsen af særligt krævende eller sjældne analyser er centraliseret til de klinisk biokemiske afdelinger, hvor de hyppigste rekvirenter er placeret på samme matrikel. Rådgivning af klinikerne udføres typisk af den lokale klinisk biokemiske afdeling for analyser på hovedfunktionsniveau og i et samarbejde mellem Klinisk Biokemi og det relevante kliniske speciale for analyser på regions- og højt specialiseret niveau. Ved overflytning af praksissektorens analyser fra RHEL til sygehusenes laboratorier, er der etableret en Styregruppe vedr. Regional Kvalitetsorganisation (CEK - Central Enhed for Kvalitetssikring) for praksissektoren. CEK skal ifølge sit kommissorium sikre, at praksissektorens læger fremadrettet oplever samme høje serviceniveau som hidtil i forhold til kvalitetsarbejde og faglig rådgivning og varetage en specialiseret funktion, der sikrer fortsat udvikling af anvendelsen af klinisk biokemi i praksissektoren. Endvidere skal CEK varetage kvalitetskontrol af analyser foretaget i praksissektoren, samt forestå vejledning af de praktiserende læger omkring biokemiske analyser og analysepakker. De Klinisk biokemiske afdelinger varetager vejledning om konkrete analyser udført på den respektive afdeling. s Sundhedsfaglige Råd for Klinisk Biokemi er med til at sikre et tæt fagligt samarbejde på tværs af funktionsniveauer. Da patienter kan have forløb på flere forskellige hospitaler og i praksissektoren, samt frit få taget blodprøver på alle hospitals matrikler og samtidig i praksissektoren, arbejdes der systematisk på at samstemme de Klinisk biokemiske afdelingers analyser og de tilhørende referenceintervaller. Målet er, at klinikerne lettes mest muligt i tolkningen af analyseresultaterne. Dette arbejde sker især i Harmoniseringsgruppen samt AVEKgruppen (Arbejdsgruppen for Ekstern Kvalitetssikring), der begge er grupper med reference til det Sundhedsfaglige Råd og med repræsentation fra alle regionens Klinisk biokemiske afdelinger. Der er endvidere deltagelse af DEKS (Dansk Institut for Ekstern Kvalitetssikring for Laboratorier i Sundhedssektoren). Ligeledes koordineres analyser og analysepakker/profiler mellem regionens laboratoriesystem LABKAII og den kommende sundhedsplatform EPIC. 2.4 Beskrivelse af sammenhængen til andre specialer 6
Der efterspørges beskrivelse af, hvordan samarbejdet med andre relevante specialer er sikret/sikres fremadrettet med særligt fokus på specialer på forskellige matrikler Klinisk Biokemi har stor berøringsflade til næsten samtlige specialer, og den klinisk biokemiske service på de enkelte hospitaler er tilpasset de kliniske afdelingers behov for akutte analyser, klinisk biokemisk døgnservice, analyserepertoire, videns tunge analyser og adgang til klinisk biokemisk rådgivning på speciallægeniveau. Arbejdsopgaverne på alle funktionsniveauer omfatter kommunikation med patienter og personale på de kliniske afdelinger og i praksis vedr. tolkning af analyse svar samt rådgivning. Læger og biokemikere samarbejder på alle niveauer med de kliniske afdelinger og primærsektoren om rationel anvendelse af klinisk biokemiske og molekylærbiologiske undersøgelser, revision og modernisering af analyserepertoire samt formidling af ny viden. Desuden ydes rådgivning ved fortolkning af laboratorieresultaterne samt ved akutte tilstande som f.eks. koagulationsforstyrrelser og forgiftninger. Specialfunktionerne i Klinisk Biokemi er fortrinsvis placeret på samme geografi som de kliniske specialer, der rekvirerer analyserne og varetager behandling af patienterne. Dette befordrer det tætte samarbejde, der er afgørende for fortsat forskning og udvikling inden for specialområdet. Hvor den klinisk biokemiske specialfunktion er placeret på anden geografi end den tilhørende kliniske funktion, er dette betinget af en lang faglig tradition og ekspertise på det klinisk biokemiske område. Samarbejdet faciliteres i disse tilfælde af et murstensløst samarbejde med de relevante kliniske funktioner. Ved flytning af eksisterende klinisk funktion til anden geografi bør overvejes, om den klinisk biokemiske funktion kan flyttes med. Ofte anvendes udstyr og faglig ekspertise dog også samtidig til andre funktioner hvilket samlet kan gøre en flytning uhensigtsmæssig. På en række områder vil det i fremtiden være hensigtsmæssigt med et øget samarbejde og evt. apparatur- og medarbejderfællesskab mellem Klinisk Biokemi og de øvrige laboratoriespecialer. Apparaturet kræver ofte en stor grad af faglig ekspertise herunder behov for oplæring og vil kunne udnyttes mere rationelt ved en større grad af tværfaglig brug. Af nationale screeningsfunktioner varetager Gentofte screening for tarmkræft med analyse for blod i fæces i samarbejde med kliniske specialer og andre diagnostiske specialer. Flere af s Klinisk biokemiske afdelinger udfører neonatal hørescreening i samarbejde med Audiologisk klinik, Gentofte Hospital. Da der er klinisk biokemiske ambulatorier/laboratorier på alle sygehusmatrikler, varetager Klinisk Biokemi ofte flere funktioner, der fagligt er hjemmehørende i andre specialer som f.eks. lungefunktionsundersøgelser og Holtermonitorering. Dette giver patienterne hurtigere og lettere adgang til disse undersøgelser. Klinisk Biokemi arbejder i disse tilfælde tæt sammen med det relevante faglige speciale som typisk varetager tolkning af undersøgelsen. 7
2.5 Implementering Der efterspørges en detaljeret plan for implementering af de specialfunktioner i specialeansøgningen, som ikke aktuelt varetages, men som ønskes varetaget, herunder en præcis angivelse af tidshorisont (måned/år). 2.6 Udvikling og fremtidsplaner Der efterspørges overvejelser over den fremadrettede udvikling af specialet i regionen/på privathospitalet med fokus på organisatoriske overvejelser, planer om nybyggeri, faglige satsningsområder og lign. I forhold til de almene klinisk biokemiske analyser, som udgør ca. 95 % af den samlede produktion, forventes udviklingen at gå i retning af flere analyser og biokemiske udredningsprofiler med kortere og kortere svartider. Forventningen på det videnstunge område er, at specialiserede laboratoriefunktioner baseret på teknologier som fx massespektrometri og Next Generation Sequencing (NGS) vil præge udviklingen. Særlig vækst må forventes ved individualiserede terapiformer med etablering af biokemiske og molekylærgenetiske rutinemetoder til identificering af specielle risikogrupper inden for en given sygdomsgruppe og/eller i forhold til specifik behandling. Herudover forventes det, at det vil blive muligt at opstille personlige risikoprofiler eller diagnoseforslag på baggrund af indsamling og analyse af de store datamængder, der findes inden for Klinisk Biokemi. Mange specialiserede analyser udvikles som ressourcekrævende og manuelle analyser, men videreudvikles hurtigt til automatiserede analyser, der kan udføres på analyseapparaturer med høj reproducerbar kvalitet og lavere ressourceforbrug. Det gælder både de traditionelle biokemiske analyser, men også molekylærbiologiske og proteom-baserede analyser, der ganske hurtigt bliver en del af almindelig rutineproduktion. Analyserepertoirerne udvikles løbende på de større analyseinstrumenter, hvilket betyder, at mindre Klinisk biokemiske afdelinger kan udføre flere og flere analyser selv. De videnstunge og ressourcekrævende analyser bør dog fortsat kun foregå på færre af de Klinisk biokemiske afdelinger. Brugen af POCT (Point of Care Testing) forventes at stige i de kommende år. POCT skal udføres i en organisatorisk ramme, hvor den Klinisk biokemiske afdeling har medansvar for valg af udstyr, oplæring af brugere og kvalitetsovervågning. Ved nybyggeri bør Klinisk Biokemi have en placering, der understøtter kortere svartider, fx relevante, decentrale geografiske placeringer af prøvetagningssteder og med tidssvarende rørpostsystemer. Disse skal også anvendes til prøvetransport fra 8
sengeafdelinger. Endvidere skal overvejes etablering af akutlaboratorier i relation til akutafdelinger, traumecentre o.l. Disse vil dog ofte kunne erstattes af rørpost således at akutfunktionen kan betjenes med samme analyserepertoire og -kvalitet som laboratoriets øvrige brugere modtager. Sidst men ikke mindst, bør nærhed til andre laboratoriespecialer prioriteres for at give mulighed for laboratorie- og apparaturfællesskab for specielle, ressourcetunge analyser til både rutine og forskningsbrug. 3 Specialets hovedfunktionsniveau NB! Der skal ikke ansøges om varetagelse af hovedfunktioner indenfor specialet, men varetagelsen af hovedfunktionsniveauet ønskes beskrevet nedenfor. 3.1 Overordnet beskrivelse af den planlagte organisering af hovedfunktionerne i specialet Der efterspørges bl.a. en beskrivelse af varetagelsen af hovedfunktionsniveauet i specialet, herunder på hvilke sygehusmatrikler hovedfunktionerne varetages. De Klinisk biokemiske afdelinger udfører analyser på hovedfunktionsniveau på alle matrikler i regionen med akut somatisk aktivitet. Hovedfunktionerne i Klinisk Biokemi er knyttet til fordelingen af de kliniske specialer, hvorfor der i organiseringen uændret skal tages hensyn til klinikernes behov for akutte prøver, klinisk biokemisk døgnservice, analyserepertoire samt videnstunge analyser. De Klinisk biokemiske afdelinger i har alle ansat mindst to speciallæger, hvilket er et krav for varetagelse af hovedfunktioner i specialet. Klinisk biokemisk afdeling på Bornholms Hospital er dog en undtagelse herfra, idet man her benytter en konsulent i Klinisk Biokemi. 3.2 Overordnet beskrivelse af opfyldelsen af anbefalinger til varetagelsen af hovedfunktioner i specialet Beskrivelsen bør tage udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger i specialevejledningen. 3.3 Andre oplysninger vedr. hovedfunktioner i specialet 9
Såfremt regionen/privathospitalet har yderligere oplysninger eller bemærkninger, kan de anføres her. I takt med implementering af Regions Hovedstadens hospitalsplan HOPP2020 vil der ske en kapacitetsmæssig tilpasning af de Klinisk biokemiske afdelinger i forhold til ændrede optageområder og opgaveprofil for det enkelte hospital. De klinisk biokemiske laboratorier i er alle bortset fra Bornholm, Herlev og Sct. Hans Hospital, DANAK akkrediterede efter standarden ISO-15189; Herlev er aktuelt i gang med at blive akkrediteret efter denne standard. Det vil være hensigtsmæssigt, såfremt de Klinisk biokemiske afdelinger, der har hovedfunktion, men især de afdelinger der har regions- eller højt specialiseret funktion, alle er akkrediterede efter denne standard. 10
4 Specialets regionsfunktionsniveau 4.1 Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt Der efterspørges en redegørelse for, hvordan regionsfunktioner i specialevejledningen er implementeret i regionen/på det private sygehus (kun relevant hvis regionen/ det private sygehus allerede er godkendt) 4.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af regionsfunktionerne i specialet Der efterspørges en beskrivelse af den overordnede organisering og varetagelse af regionsfunktionerne, herunder på hvilke sygehusmatrikler regionsfunktionerne ønskes varetaget og begrundelsen herfor, samt hvis der ansøges for flere sygehusmatrikler, hvordan de ansøgte sygehusmatrikler så vil samarbejde om varetagelsen af regionsfunktionerne. 4.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af regionsfunktioner i specialet Der efterspørges en redegørelse for, hvordan kravene i Sundhedsstyrelsens specialevejledning til varetagelse af regionsfunktioner indenfor specialet opfyldes. Redegørelsen skal ske for hver sygehusmatrikel, som planlægges at varetage regionsfunktioner. Afsnittet skal supplere og uddybe oplysningerne i excel-skemaerne, som indsendes for hver sygehusmatrikel. Alle relevante tal-data og ja/nej-besvarelser indtastes i excel-skemaet, og det beskrives nedenfor, hvorledes det enkelte sygehus samlet set lever op til specialevejledningens krav til varetagelse af specialfunktioner i specialet. Hvis der i det indtastede data i excel-skemaet, er afvigelser fra specialevejledningens krav om varetagelse beskrives det desuden nedenfor. Besvarelse for [sygehusmatrikel A]: Besvarelse for [sygehusmatrikel B]: 11
Besvarelse for [sygehusmatrikel C]: 4.4 Formaliseret samarbejde Såfremt funktioner i specialet søges varetaget i et formaliseret samarbejde med andre sygehusmatrikler i eller uden for regionen, bedes dette beskrevet og præciseret nærmere, herunder hvilke sygehusmatrikler, der indgår i det planlagte formaliserede samarbejde, og hvilke konkrete funktioner, det drejer sig om. Den konkrete aftale om formaliseret samarbejde kan eventuelt vedlægges, men dette er kun et krav, hvis det fremgår specifikt af ansøgningsmaterialets specialevejledning, jf. Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav tilgængelig fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 4.5 Udefunktioner Såfremt der planlægges med brug af udefunktioner inden for specialet, skal dette beskrives nærmere, herunder hvilke konkrete funktioner det drejer sig om. 4.6 Andre oplysninger vedr. regionsfunktioner i specialet Såfremt regionen/privathospitalet har yderligere oplysninger eller bemærkninger som er særligt relevante for Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, kan de anføres her. Der kan fx angives relevant dokumentation for kvalitet i varetagelsen af udvalgte regionsfunktioner, særlig forskningsaktivitet eller lign. 12
5 Specialets højtspecialiserede niveau 5.1 Kort redegørelse for varetagelsen af regionsfunktioner som regionen/det private sygehus allerede er godkendt til, og som ønskes genansøgt Der efterspørges en redegørelse for, hvordan højtspecialiserede funktioner i specialevejledningen er implementeret i regionen/på det private sygehus (kun relevant hvis regionen/ det private sygehus allerede er godkendt) 5.2 Beskrivelse af den planlagte organisering af højtspecialiserede funktioner i specialet Der efterspørges en beskrivelse af den overordnede organisering og varetagelse af de højt specialiserede funktioner, herunder på hvilke sygehusmatrikler højt specialiserede funktioner ønskes varetaget og begrundelsen herfor, samt hvis der ansøges for flere sygehusmatrikler, hvordan de ansøgte sygehusmatrikler så vil samarbejde om varetagelsen af de højtspecialiserede funktioner. 5.3 Matrikelspecifik beskrivelse af opfyldelse af krav til varetagelsen af højtspecialiserede funktioner i specialet Der efterspørges en redegørelse for, hvordan kravene i Sundhedsstyrelsens specialevejledning til varetagelse af højtspecialiserede funktioner indenfor specialet opfyldes. Redegørelsen skal ske for hver sygehusmatrikel, som planlægges at varetage højtspecialiserede funktioner. Afsnittet skal supplere og uddybe oplysningerne i excel-skemaerne, som indsendes for hver sygehusmatrikel. Alle relevante tal-data og ja/nej-besvarelser indtastes i excel-skemaet, og det beskrives nedenfor, hvorledes det enkelte sygehus samlet set lever op til specialevejledningens krav til varetagelse af specialfunktioner i specialet. Hvis der i det indtastede data i excel-skemaet, er afvigelser fra specialevejledningens krav om varetagelse beskrives det desuden nedenfor. Besvarelse for [sygehusmatrikel A]: Besvarelse for [sygehusmatrikel B]: 13
Besvarelse for [sygehusmatrikel C]: 5.4 Formaliseret samarbejde Såfremt funktioner i specialet søges varetaget i et formaliseret samarbejde med andre sygehusmatrikler i eller uden for regionen, bedes dette beskrevet og præciseret nærmere, herunder hvilke sygehusmatrikler, der indgår i det planlagte formaliserede samarbejde, og hvilke konkrete funktioner, det drejer sig om. Den konkrete aftale om formaliseret samarbejde kan eventuelt vedlægges, men dette er kun et krav, hvis det fremgår specifikt af ansøgningsmaterialets specialevejledning, jf. Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber, principper og krav tilgængelig fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 5.5 Udefunktioner Såfremt der planlægges med brug af udefunktioner inden for specialet, skal dette beskrives nærmere, herunder hvilke konkrete funktioner det drejer sig om. 5.6 Andre oplysninger vedr. højt specialiserede funktioner i specialet Såfremt regionen/privathospitalet har yderligere oplysninger eller bemærkninger som er særligt relevante for Sundhedsstyrelsens sagsbehandling, kan de anføres her. Der kan fx angives relevant dokumentation for kvalitet i varetagelsen af udvalgte højt specialiserede funktioner, særlig forskningsaktivitet eller lign. 14