Cooperative Learning i voksenundervisningen

Relaterede dokumenter
Projekt Nye Lærerroller, slutevaluering: Appendiks med oversigt over registerdata

Cooperative Learning i voksenundervisningen

Artikel trykt i Voksenuddannelse nr. 112, marts 2015 Socialpædagogisk kompetence relationer rykker!

Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?

Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager

EVALUERING AF NY SSO-PROCES 2018 v. Mette Petersen og Steffen Auring

Kan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring?

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

Nye lærerroller på VUC

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Metodenotat

KVALITETSRAPPORT

Rapport over målopfyldelsen af resultatlønskontrakt for skoleåret

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser

KVALITETSBERETNING OG KVALITETSPLAN

Individuel aftale om resultatløn for direktør Tue Sanderhage for perioden 1/8 31/

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

VUC erne i koblingsfeltet mellem stigende målstyring og uddannelsesfremmede målgrupper

Individuel aftale om resultatløn for direktør Tue Sanderhage for perioden 1/1 31/

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

De gymnasiale eksamensresultater 2016

Resultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007

EVALUERING AF SSO-PROCES 2018/19

Socioøkonomisk reference for grundskolekarakterer 2017/2018: Resultater på tværs af prøver og skoletyper

Karakterer fra folkeskolens prøver i 9. klasse 2018/2019

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Opfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx

Gymnasielærernes efteruddannelse 2016

Resultatkontrakt for rektor Hanne Normann Michelsen, 2017

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

Resultatlønskontrakt for rektor Mogens Hansen Rungsted Gymnasium 2011

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsberetning 2016/17 og. Kvalitetsplan 2017/18. For HF og HF-enkeltfag

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Læringscenter Syd

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Notat om metodedesign

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Overordnet indstilling af projekter til Uddannelsespuljen 2017

Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018

Elevtrivselsundersøgelse

Undervisningsmiljøvurdering 2010 Udarbejdet af skolens kontaktudvalg mellem Elevråd, Pædagogisk Råd og Ledelsen December 2010

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Strategi for HF & VUC Klar,

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)

S p ø r g e g u i d e l æ r e r n e. Indledende: April 2010

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

Eksamensresultater 2017 for stx, hhx, htx, hf, hf-enkeltfag og eux 1.

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Forsøg med karakterfri 1. g-klasser. Midtvejsnotat for skoleåret 2017/18

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

DEFF Projekt evaluering

Kursisttrivsels måling SKOLEÅR 2016/2017. VUC Djursland: Et trygt sted at være og lære

Hvad siger eleverne?

Rektors resultatkontrakt Basisramme. Udviklingsstrategi 60%

Kursisttilfredshedsundersøgelse

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på gymnasiale uddannelser Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Profilmodel Ungdomsuddannelser

SOSU Nord i Tal 2015

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Kortlægning af supplerende undervisning på EUD. Tabelrapport

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Bilag 5 Individuel aftale om resultatløn for direktør Tue Sanderhage for perioden 1/1 31/

Evaluering af frikommuneforsøget: Fritagelse fra regler om tilbud ret og pligt

Årsrapport for arbejdsulykker i Skanderborg Kommune

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Individuel aftale om resultatløn for direktør Tue Sanderhage for 2015/16

gymnasiale uddannelser STX, HTX, HHX og HF.

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Resultatlønskontrakt for rektor Claus Niller

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Rektors Resultatlønskontrakt 2015

Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2019

Rapport Elevtrivsel Juni 2015

Studentereksamensresultater

SELVEVALUERING GHG

Resultatlønskontrakt for rektor på VUC Lyngby 1/ /7 2019

Resultatlønsaftale

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Eksamensprojekt

Transkript:

Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011

Indhold Indhold...2 Indledning...3 VUC Vestegnen...4 VUC Nordsjælland...6 VUC Lyngby...7 VUF...8 Sammenfatning... 10 Referencer... 11 Titel: Cooperative Learning i voksenundervisningen opfølgende evaluering af VUCprojektet Det samarbejdende klasserum. Forfatter: Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger Udgiver: Nationalt Center for Kompetenceudvikling Layout: Nationalt Center for Kompetenceudvikling ISBN: 978-87-7684-987-0 Hjemmeside: www.ncfk.dpu.dk 2

Indledning I gennemførte Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK) en evaluering af projektet Det samarbejdende klasserum. I projektet afprøvede fire VUC er i Region Hovedstaden den pædagogiske metode Cooperative Learning (CL), som et led i en indsats rettet mod en øget gennemførelse. I det samlede billede var effekten på frafald, fravær og eksamensresultater i undervisningsåret begrænset. Men der kunne konstateres en række positive effekter, bl.a. på kursisternes oplevelse af samarbejde og på lærernes kompetenceudvikling og tilfredshed med metoden (Wahlgren, 2010). Evalueringen i det følgende kaldet Evalueringen 2010 konstaterede, at der var betydelige forskelle mellem de fire VUC er og mellem forskellige hold, hvilket ledte til den antagelse, at kulturen på det enkelte VUC i samspil med lærerkompetencer og kursistforudsætninger har betydning for den opnåede effekt af CL. Efter projektets afslutning er anvendelsen af CL i varierende omfang blevet videreført og udviklet på de fire VUC er. Under evalueringen af det oprindelige projekt og efterfølgende gav VUC-lærerne udtryk for, at det tog tid at tilegne sig CL. De mente derfor, at effekten af CL ville øges med stigende erfaring med metoden. På den baggrund blev det besluttet at undersøge resultaterne af den fortsatte anvendelse af CL i undervisningsåret 2010/2011. Den opfølgende undersøgelse skulle give svar på to spørgsmål: kan der konstateres forskelle i effekten andet år, sammenlignet med første år? kan der konstateres forskelle i effekten af CL, når erfarne lærere anvender metoden, sammenlignet med, når mindre erfarne lærere anvender den? Udbredelsen af anvendelsen af CL er forskellig på de fire VUC er. På to er stort set hele lærergruppen involveret (mere eller mindre). På to andre anvender en mindre del af lærergruppen metoden. I den opfølgende måling af effekterne af CL i undervisningsåret 2010/2011 er der derfor anvendt to forskellige sæt data. På de to VUC er, hvor stort set hele lærergruppen er involveret, er der foretaget sammenligninger mellem erfarne CL-brugere og mindre erfarne. På de to VUC er hvor en mindre del af lærergruppen anvender CL, er der foretaget sammenligning mellem CL-brugere og ikke-cl-brugere. På tre VUC er indgår data, der gør det muligt at sammenligne effekten i med 2010/2011. Resultaterne fra de fire VUC er præsenteres i det følgende, og resultaterne sammenfattes afslutningsvis. 3

VUC Vestegnen På VUC Vestegnen har alle lærere været i berøring med CL-metoden i undervisningsåret 2010/2011. Ved lærermøder på institutionen har der været oplæg om CL og lærerne prøver forskellige strukturer i deres egen undervisning. Flere lærere har herudover været på kurser i CL i 2010/2011. CL er således ganske udbredt på VUC Vestegnen, og det er ledelsens indtryk, at mange lærere anvender metoden i større eller mindre omfang. En mindre gruppe lærere har anvendt metoden i to undervisningsår. På VUC Vestegnen er der indsamlet data om frafald, fravær og eksamensresultater for de tre seneste undervisningsår for henholdsvis det samlede HF og AVU. For undervisningsåret 2010/2011 er lærergrupperne yderligere opdelt efter, hvorvidt læreren har erfaring med CL fra eller ej. Tabel 1.1 Frafald, fravær og karakterer 2008-2011, total for AVU og HF 1 Frafald 2 Fravær 3,4 Mundtlige karakterer Skriftlige karakterer AVU 2008/2009 13 % 6,3 3,7 8 % 35 % 5,7 3,3 2010/2011 14 % 34 % 6,1 4,3 HF 2008/2009 29 % 6,2 3,9 29 % 29 % 6,1 4,3 2010/2011 25 % 32 % 6,2 3,9 1 I opgørelsen af fravær er fjernundervisning trukket ud af total-tallene, mens de indgår i tallene for CL-erfarne og ikke-cl-erfarne hold. Dette kan, sammen med usikkerhed i registreringen af hold med to lærere, forklare at total-tallene ikke umiddelbart harmonerer med de opdelte tal. 2 På HF-niveau indgår kun enkeltfag og ikke HF-klasser i frafaldsopgørelsen. Dette skyldes tekniske begrænsninger. 3 P.g.a. tekniske vanskeligheder har det ikke været muligt at trække fraværstal for 2008/2009. 4 Fraværstal er kun beregnet for elever, der har gennemført. 4

Hverken på AVU eller HF er der en entydig udvikling i tallene for de samlede lærergrupper med hensyn til frafald, fravær og karakterer over de tre år, undersøgelsen dækker. Undervisningsåret 2010/2011 er således ikke bedre end de to foregående år. Der kan således ikke påvises en ændring på institutionsniveau efter indførelsen af CL i undervisningen. Tabel 1.2 Frafald, fravær og karakterer 2010/2011 opdelt efter lærerens erfaring med CL og efter niveau AVU Frafald 5 Fravær 6 Mundtlige karakterer Skriftlige karakterer Erfaring fra Ikke erfaring fra 18 % 38 % 6,4 5,2 13 % 33 % 6,0 4,2 HF Erfaring fra Ikke erfaring fra 25 % 26 % 6,7 3,1 25 % 32 % 6,1 4,1 Opdeles tallene på lærere med og uden CL-erfaring fra, er det ikke muligt at sige noget entydigt. På AVU ser det umiddelbart ud til at CL-erfaring har en positiv effekt på karaktererne, idet både mundtlige og skriftlige karakterer er højere for lærere med CL-erfaring fra end for lærere uden. Omvendt er der ingen positiv effekt på frafald og fravær. Som det blev vist i Evalueringen 2010 er anvendelsen af CL i sig selv ikke tilstrækkelig til at nedsætte frafald og fravær på AVU. På HF viser tallene et andet mønster. Der er stort set ingen forskel på frafaldet. Til gengæld er fraværet lavere på hold der undervises af lærere med CL-erfaring end på hold, der under- 5 På HF-niveau indgår kun enkeltfag og ikke HF-klasser i frafaldsopgørelsen. Dette skyldes tekniske begrænsninger. 6 Fraværstal er kun beregnet for elever, der har gennemført. 5

vises af lærere uden CL-erfaring. De mundtlige karakterer er en anelse højere på holdene, der er undervist af en lærer med CL-erfaring, end på holdene, der er undervist af en lærer uden. Omvendt er de skriftlige karakterer højest på de hold, der er undervist af en lærer uden CL-erfaring. VUC Nordsjælland På VUC Nordsjælland er CL-metoden blevet udbredt blandt mange lærere i 2010/2011. På AVU har alle lærere som udgangspunkt været på kursus i CL inden skoleårets start, dog med enkelte undtagelser, herunder nyansatte lærere. Således har lærerne på 226 ud af 295 AVUhold kendskab til CL. På HF er CL-metoden også blevet udbredt siden 2010, dog ikke i samme omfang som på AVU. På 53 ud af 167 HF-hold har læreren kendskab til CL. På VUC Nordsjælland er der indsamlet data om frafald og eksamensresultater for de tre seneste undervisningsår for henholdsvis det samlede HF og det samlede AVU. Data for 2010/2011 er yderligere opdelt efter, hvorvidt læreren har erfaring med CL. Tabel 2.1 Frafald og karakterer 2008-2011, total for AVU og HF Frafald Fravær 7 Mundtlige karakterer Skriftlige karakterer AVU 2008/2009 11 % 6,4 4,2 10 % 6,3 4,4 2010/2011 12 % 6,4 4,9 HF 2008/2009 32 % 6,2 5,5 32 % 6,0 4,9 2010/2011 26 % 6,1 5,2 7 P.g.a. tekniske vanskeligheder har det ikke været muligt at trække fraværstal. 6

På AVU ændrer hverken frafald eller karakterer sig meget over de tre år. På HF ses der et jævnt fald i frafaldet, mens udviklingen i karaktererne ikke er entydig. Tallene giver anledning til at notere, at der synes at være forskel på AVU og HF, hvor CL tendentielt har effekt på HF-niveauet. Det er også værd at bemærke, at den negative indvirkning, som anvendelsen af CL synes at have på de skriftlige karakterer i evalueringen af det første års erfaringer, ikke findes i de nye tal hverken på AVU eller HF. Tabel 2.2 Frafald, fravær og karakterer 2010/2011, opdelt efter lærerens erfaring med CL og efter niveau AVU Frafald Fravær Mundtlige karakterer Skriftlige karakterer Erfaring fra 22 % 28 % 6,6 5,0 Alle lærere 12 % 6,4 4,9 HF Erfaring fra 18 % 20 % 6,2 5,5 Alle lærere 26 % 6,1 5,2 På AVU er frafaldet blandt holdene med en CL-erfaren lærer markant højere end det samlede frafald, men både mundtlige og skriftlige karakterer er en anelse højere på hold med en CL-erfaren lærer end samlet på AVU. For HF lader tendensen til at være positiv for både frafald og karakterer. Hverken på AVU eller HF er der tale om markante forskelle i karaktererne. VUC Lyngby På VUC Lyngby er udbredelsen og anvendelse af CL begrænset til en gruppe lærere, idet nogle lærere anvender CL, og andre ikke gør det. Der er ikke sket større ændringer i udbredelsen fra til 2010/2011. Det er derfor mindre relevant at sammenligne de to år med henblik på effekter på institutionsniveau. Det har på VUC Lyngby været muligt at matche populationen af hold på henholdsvis AVU og HF, der er undervist med anvendelse af CL, med en sammenlignelig population af hold, der ikke er undervist efter CL. De to populationer er matchet efter om der er tale om enkelthold eller en klasse, samt efter fag og niveau. 7

Der er indsamlet oplysninger om frafald, fravær og eksamensresultater for CL-hold og kontrolhold. Tabel 3.1 Frafald, fravær og karakterer 2010/2011, matchede hold, AVU og HF AVU Frafald Fravær Mundtlige karakterer Skriftlige karakterer CL-hold 39 % 20 % 5,1 4,0 Kontrolhold 45 % 21 % 5,8 2,2 HF CL-hold 36 % 15 % 6,8 6,2 Kontrolhold 31 % 13 % 6,8 4,8 På AVU har CL en positiv effekt på frafald, fravær og skriftlige karakterer. Særligt frafaldet er markant lavere på CL-hold end på kontrolhold og de skriftlige karakterer er markant højere. På HF er både frafald og fravær højere på CL-hold end på kontrolhold. De skriftlige karakterer er her højere på CL-hold end på kontrolhold. Hvis der sammenlignes med tallene fra VUC Lyngby i Evalueringen 2010 er det bemærkelsesværdigt, at der er et næsten identisk mønster, dog med den forskel, at de skriftlige karakterer er relativt forbedret for CL-holdene. For VUC Lyngby kan man konkludere, at CL synes at have en positiv effekt på frafald og fravær på AVU, men ikke på HF. Den tidligere konstaterede negative effekt på de skriftlige karakterer synes elimineret. VUF På VUF er der en differentieret anvendelse af CL først og fremmest på HF. Nogle lærere anvender CL, andre ikke. Det er derfor muligt at sammenligne CL-hold med kontrolhold. På HF er der matchet sammenlignelige populationer efter holdtype (enkelthold eller klasse) og fag. Der er indsamlet data om frafald, fravær og karakterer for de sidste to undervisningsår for CL-hold og kontrolhold. På VUF er der desuden indsamlet data om frafald, fravær og karakterer for de seneste tre undervisningsår for hele HF-populationen. 8

Tabel 4.1 Frafald, fravær og karakterer 2009-2011, HF Frafald Fravær Mundtlige karakterer Skriftlige karakterer 2008/2009 41 % 26 % 6,6 5,7 50 % 22 % 6,8 5,8 2010/2011 45 % 21 % 6,8 6,0 Tallene for den samlede HF-population viser en tendens til forbedring over de tre år (især hvis man ser bort fra det større frafald i 2009-2010). Tabel 4.2 Frafald, fravær og karakterer, matchede hold, HF Frafald Fravær Mundtlige karakterer Skriftlige karakterer 8 CL-hold 44 % 25 % 8,5 5,6 Kontrolhold 38 % 24 % 6,9 5,0 2010/2011 CL-hold 32 % 24 % 6,0 Kontrolhold 49 % 21 % 8,0 Mens frafaldet i var betydeligt højere på CL-hold end på kontrolhold, forholder det sig i 2010/2011 omvendt. Kontrolholdene har et markant højere frafald end CL-holdene. Omvendt forholder det sig med de mundtlige karakterer, der i undervisningsåret var betragteligt højere på CL-hold end på kontrolhold, mens kontrolholdene i 2010/2011 opnår betydeligt højere mundtlige karakterer end CL-holdene. 8 De fag, der blev undervist efter CL i 2010/2011, blev kun afsluttet med mundtlig eksamen, hvorfor der ikke fremgår skriftlige karakterer. 9

Sammenfatning Der er indsamlet data på fire VUC er for undervisningsåret 2010/2011 med henblik på måling af effekt af anvendelse af cooperative learning (CL) i undervisningen. Data omfatter frafald, fravær og mundtlige og skriftlige karakterer. I forhold til karakterer synes der at være en positiv effekt af CL. CL-hold scorer lidt højere end kontrolhold, og erfarne CL-lærere scorer lidt højere end ikke-erfarne CL-lærere. Den positive effekt gælder særligt skriftlige karakterer, og især set i forhold til resultaterne fra Evalueringen 2010, hvor CL synes at give ringere skriftlige karakterer. Effekten på mundtlige karakterer er mindre entydig. Det kunne forventes, at indførelsen af CL i større udstrækning på institutionen ville have en positiv effekt på det samlede resultat på institutionsniveau. Dette kan ikke dokumenteres på baggrund af de foreliggende tal. Det kunne forventes, at lærere, der havde erfaring med anvendelsen af CL ville have mindre frafald og mindre fravær. Dette kan ikke dokumenteres på baggrund af de foreliggende tal. Der synes at være en begrænset effekt af CL anvendt bredt. Tallene giver således ikke anledning til at sige, at anvendelsen af CL generelt mindsker frafald eller fravær eller højner karakterniveauet. Andre faktorer spiller en større rolle. Tallene i denne evaluering peger således i samme retning som resultaterne fra evalueringen af erfaringerne fra det første år. Den i nogle sammenhænge konstaterede effekt af CL er altså ikke tilstrækkelig til at slå systematisk igennem som et samlet mønster. CL er altså ikke et vidundermiddel, der alene kan nedbringe frafald og fravær og højne det faglige niveau, som dette er målt ved karakterer. I nogle undervisningssammenhænge og på nogle hold synes anvendelsen af CL at give markant bedre resultater. I andre ses ingen effekt eller en direkte negativ effekt. Det kan derfor antages, at det er anvendelsen af CL i kombination med andre faktorer, fx lærernes sociale kompetence, der er udslagsgivende. I den første evaluering blev der konstateret en række positive effekter af CL på kursisternes samarbejdskompetence og på lærernes tilfredshed med egen kompetenceudvikling og med anvendelsen af CL-metoden. Dette er ikke undersøgt i denne opfølgende evaluering, men der er intet der tyder på, at disse effekter ikke stadig opnås. Det kan derfor anbefales, at der arbejdes videre med implementeringen af metoden; men anvendt differentieret og i samspil med andre pædagogiske aktiviteter. 10

Referencer Wahlgren, B. (2010). Cooperative Learning i voksenundervisningen - læring og lærerkompetencer. Evaluering af VUC-projektet 'Det samarbejdejdende klasserum'. København: Nationalt Center for Kompetenceudvikling. 11