NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

Relaterede dokumenter
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ved skrivelse af 30. januar 2007 udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

Høsten af blåmuslinger var 24 % mindre end sidste år, og bruttoindtjeningen var uændret på 43 mio. kr.

Bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet var på niveau med sidste år og udgjorde 12 mio. kr.. Tilførslerne blev reduceret med 10 %.

Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger. Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december

I forhold til i fjor var bruttoindtjeningen ved tungefiskeriet reduceret med 20 % og udgjorde 24 mio. kr.. Tilførslerne blev forøget med 17 %.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 26 % til 139 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.

Industrilandinger i værdi Inkl. bonusudbetalinger i december. Konsumlandinger i værdi inkl. blåmsuslinger

Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 198 mio. kr. som var på niveau med sidste år, og der var en forøgelse i de landede mængder på 2 %.

mængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen Høsten af blåmuslinger var 9 % lavere end sidste år, og bruttoindtjeningen

Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:06

Industrilandinger i værdi mio. kr. Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 5 % til 162 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 28,51 kr./kg.

Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev reduceret med 2 % til 171 mio. kr. Gennemsnitsprisen faldt med 14 % til 30,32 kr./kg.

BILAGSFORTEGNELSE DEL 2 B

Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06

Fiskeriets bruttoindtjening 2017:12

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Kapitel 1 side

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

- alene som følge af ændrede kvoter

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri

Marts Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Prisen på sild og makrel kvoter

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden. Opdatering

Beskrivelsen omfatter landingsværdi, landingsmængde og antal landinger for perioden 1. halvår 2013.

Fangst i tons 2008 indenskærs

1. Sammendrag af rådgivningen

Rådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl i NaturErhvervstyrelsen

De gymnasiale eksamensresultater 2016

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ændring Forventede fangstværdier Forventede fangstværdier II

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Fiskeri i tal Tac og kvoter 2017 og statistik fra dansk erhvervsfiskeri

FISKERI I TAL TAC OG KVOTER 2017 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sag: 369/139221

TAC OG KVOTER 2018 OG STATISTIK FRA DANSK ERHVERVSFISKERI FISKERI I TAL. DANMARKS FISKERIFORENING Producent Organisation

Vilkår gældende for tobisfiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat fra 1. april 2018.

Bemærkninger til høring om udkast til revideret bekendtgørelse om regulering af fiskeriet (j.nr )

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOK-industriarter (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Danmarks salg af handelsgødning 2012/2013

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 5. februar 2007 og Fiskeri

Bilag til analysen: Få vækstkometer står for næsten al fremgang i produktiviteten

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Vejledning om godkendelse af fartøj som førstegangsetableret med IOKindustriarter. (IOKINDUSTRI-FE fartøj)

Undervisning Fiskeribetjente, 6/6-2012, Hirtshals. Oskar. Discard- data. Marie Storr-Paulsen, Jørgen Dalskov. DTU Aqua. Moniteringssektion

Analyse af økonomiske konsekvenser ved en stramning af kvotekoncentrationsreglerne

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Fiskeriets Økonomi 2013

Brisling Østersøen (EU-farvand), IIIbcd ,0% -11,0%

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 38/16. Danmark

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 36/16. Danmark

Københavns Universitet

I det følgende redegøres for antallet af personer berørt af kontanthjælpsloftet i 2017.

Danmarks salg af handelsgødning

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Daværende Fødevareminister Mette Gjerskov (S), i pressemeddelelse fra fødevareministeriet i april 2012, om indførelse af kvotelofterne:

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Bestandsstatus for krabber og rådgivning til krabbefiskeriet for

FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør

Bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006

Bestandsvurdering. Hvordan bliver en torskekvote til? Moniteringssektion. Marie Storr-Paulsen. DTU Aqua

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Vejledning om import af frosset oksekød - GATT-kvote

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Indbyggertal pr. 1. januar. Indirekte

Københavns Universitet. Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget Hansen, Jens. Publication date: Document version Også kaldet Forlagets PDF

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den september 2012

Krabberådgivning for 2013 og 2014 af AnnDorte Burmeister, Pinngortitaleriffik

Tabel 1. Rådgivning af fangstniveauer i 2012 krabber for de enkelte forvaltningsområder. Rådgivning udenskærs Fangst i tons 2010 indenskærs

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

April Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

Lovtidende A Udgivet den 7. januar Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) 2. januar Nr. 5.

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi

Uddybning af tanker omkring vækstscenarier i relation til scenarie for ammoniakemissionen i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Danmarks forbrug af handelsgødning 2000/01 (1/8-31/7)

Danmarks forbrug af handelsgødning 2001/02

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

Transkript:

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen på torsk I skrivelse af 2. februar 27 fra Landsforeningen Levende Hav til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ønsker Landsforeningen en redegørelse for pris- og mængdeudviklingen på torsk. Landsforeningen Levende Hav anfører i sit brev: 1) Til dokumentation for antagelsen om, at udsmidet af små torsk, der kunne landes lovligt vokser i takt med lavere og lavere kvoter, kan Fiskeridirektoratet give Folketinget en graf, som viser udviklingen siden -? 2) At Fiskeridirektoratet bruger forkerte tal i notat af 2. februar 27, eksempelvis i den første graf på side 3. Hvorfor bruger direktoratet ikke de tal, som er tilgængelige på direktoratets hjemmeside? 3) Nye friske tal fra Hirtshals 12/2-16/2 27 viser: I alt torsk 34.91, kg. torsk heraf 823, kg størrelse torsk, dvs. mindre end 2, % torsk. Opdaterede tal fra Thyborøn 12/2-16/2 viser i alt torsk 1.8 kg torsk heraf 391 kg torsk, dvs. ca. 2, % torsk. 4) Af notat af 2. februar 27 til Folketinget fremgår det, at priser og størrelser på torsk omstat i januar 27, er på samme niveau som i 26. Landsforeningen Levende Hav er ikke enig i dette. Følgende kan oplyses: Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande -26 Fiskeridirektoratet har udarbejdet nedenstående graf, der viser udviklingen i de danske torskekvoter fra -26.

2 For Nordsøen gælder det, at udviklingen fra - var relativ stabil med en kvote på omkring 24. tons. I år 2 blev kvoten reduceret til 1. tons, og i - var kvoten ca. 9. tons, hvorefter kvoten har stabiliseret sig på omkring.-6. tons. For Skagerrak ses det samme mønster, som for Nordsøen. I perioden - var kvoten relativ stabil omkring 1. tons, hvorefter der sker en reduktion i år 2 til 9. tons. I perioden - var kvoten på godt. tons, hvorefter kvoten har stabiliseret sig på ca. 3. tons. For Kattegat gælder det, at udviklingen fra - har været relativt stabil på 4. tons. Herefter er der sket årlige reduktioner af kvoten, og i 26 var kvoten reduceret til 44 tons. For Østersøen gælder det, at udviklingen i kvoten er sket i toårige spring. I og var kvoten på ca.. tons, og i - var kvoten på ca. 4. tons. I 2- var kvoten på 3. tons, og fra og frem til i dag har kvoten udgjort godt 2. tons. Udviklingen i de danske torskekvoter -26 Tons.. 4. 4. 3. 3. 2. 2. 1. 1.. 2 23 24 2 26 Nordsøen Skagerrak Kattegat Østersøen Når man betragter udviklingen i de ilandbragte mængder fra danske fartøjer fordelt på størrelsessortering, skal det bemærkes, at størrelsessortering er et udtryk for, hvor store de ilandbragte torsk er, hvor størrelsessortering 1 er størst efterfulgt af 2 og 3 etc. 1 Nedenfor er vist danske fartøjers landinger af torsk fra Nordsøen i perioden -26 fordelt på størrelsessortering. Grafen viser andelen af de respektive størrelsessorteringer i forhold til de samlede ilandbragte mængder fra danske fartøjer for alle størrelsessorteringer udtryk i procent. Landsforeningen Levende Hav mener, at andelen af torsk i størrelsessortering i perioden - vil være højere end for andre år, hvor kvoten var mindre. Som det fremgår af grafen, 1 I dette notat gælder det, at hvis intet andet er anført, så er størrelse lagt sammen med størrelse 1, og indberetninger af afregnede mængder torsk i størrelse 6 eller derover er lagt sammen i størrelse 9. Ligeledes er oplysningerne for perioden januar-december, hvis intet andet er anført. Endelig er alle mængdeoplysninger i levende vægt, og oplysningerne vedr. et udtræk fra Fiskeridirektoratets statistisksystemer pr. 21. februar 27.

3 udgjorde andelen af torsk i størrelsessortering i perioden -2 mellem 8 % og 1 %. I udgjorde andelen 1 %, hvilket også var tilfældet i 2, hvor kvoten var ca. 7 % mindre end i. %-andel 4 4 3 3 2 2 1 1 Danske fartøjers landinger af torsk fra Nordsøen -26 fordelt på størrelsessortering udtrykt i procent 2 23 24 2 26 1 2 3 4 9 Nedenfor er vist en tilsvarende graf for Skagerrak. Af grafen fremgår det, at andelen af torsk i størrelsessortering i perioden -2 udgjorde mellem 12 % og 33 %. I udgjorde andelen 16 %, hvilket også var tilfældet i 2, hvor kvoten var ca. 8 % mindre end i. %-andel 4 3 2 1 Danske fartøjers landinger af torsk fra Skagerrak -26 fordelt på størrelsessortering udtrykt i procent 2 23 24 2 26 1 2 3 4 9

4 Nedenfor er vist en tilsvarende graf for Kattegat. Af grafen fremgår det, at andelen af torsk i størrelsessortering i perioden -2 udgjorde mellem 28 % og 4 %. I, hvor kvoten var højest, udgjorde andelen 39 %, og i 23, hvor kvoten var ca. 7 % mindre end i, var andelen på 38 %. %-andel 4 Danske fartøjers landinger af torsk fra Kattegat -26 fordelt på størrelsessortering udtrykt i procent 3 2 1 2 23 24 2 26 1 2 3 4 9 Nedenfor er vist en tilsvarende graf for Østersøen. Af denne graf kan man se, at andelen af størrelsessortering torsk i hele perioden har været høj på mellem 4 % og 6 %. %-andel 6 4 3 2 1 Danske fartøjers landinger af torsk fra Østersøen -26 fordelt på størrelsessortering 2 23 24 2 26 1 2 3 4 9

Direktoratets hjemmeside Landsforeningen Levende Hav anfører, at Fiskeridirektoratet har anvendt forkerte tal i det til Folketinget fremsendte notat af 2. februar 27 vedr. pris- og mængdeudviklingen på torsk. Landsforeningen Levende Hav angiver følgende forhold: Grafen Landet Størrelse torsk % torsk 71 928 1 14 23 38 467 14 24 42 6178 4 9 2 49 631 1 26 37 4 2 6 Som nævnt i notat af 2. februar 27 blev der i forbindelse med udgivelsen af Fiskeriets Bruttoindtjening i november udarbejdet et særligt tema, som beskriver mængde- og prisudviklingen for torsk fordelt på størrelsessortering og farvande for perioden -26. Notatet af 2. februar 27 bygger på talmaterialet fra dette tema, som i øvrigt er tilgængeligt på direktoratets hjemmeside. Det vil sige, at alle oplysninger i afsnittet Mængde- og prisudviklingen på torsk fordelt på størrelsessortering og bestande i -26 anvender informationer, der omfatter perioden januarnovember. December måned er således ikke inkluderet i hele perioden -26. Det er forklaringen på forskellen i tallene. Nedenfor er angivet en tabel, som omfatter alle danske fartøjers landinger af torsk fra Nordsøen i perioden -26 (januar-december). Landet Størrelse torsk % torsk 931 1231 14 23 4676 12 24 887 49 8 2 629 69 1 26 1 264 Total 3989 3163 1 Når hele perioden januar-december betragtes, så er det korrekt, som det anføres af Landsforeningen Levende Hav, at andelen af torsk i størrelsessortering i gennemsnit for perioden udgjorde 1 %. Landinger i Thyborøn og Hirtshals i februar 27 Fiskeridirektoratet har udarbejdet nedenstående tabel, der viser mængden af ilandbragte torsk fra danske fartøjer i perioden 12/2/27-16/2/27. Landsforeningen Levende Hav anfører, at der i perioden blev ilandbragt 34.91, kg. torsk i Hirtshals, hvoraf 823, kg. var torsk i størrelsessortering. Andelen af torsk i størrelsessortering var 2, %. Ifølge Fiskeridirektoratets oplysninger fremgår det, at der i perioden blev ilandbragt 33.31 kg. torsk, hvoraf.397 kg. var torsk i størrelsessortering, svarende til en andel på 16 %. Som det

ligeledes fremgår af tabellen var hovedparten af tilførslerne af størrelsessortering torsk fra Østersøen. Korrigeres der for tilførsler fra Østersøen i alle størrelsessortering var andelen af størrelsessortering torsk på 2,4 %. Danske fartøjers landinger af torsk i henholdsvis Hirtshals og Thyborøn i perioden 12/2/27-16/2/27 fordelt på størrelsessortering Havn/Størrelse/Farvand Mængde 12/2-16/2 %-andel 12/2-16/2 Hirtshals Thyborøn 1 Nordsøen 133 Skagerrak 178 1 I alt 312 1 2 Nordsøen 729 2 Skagerrak 1.847 6 Kattegat 1 I alt 2.91 8 3 Nordsøen 2.444 7 Skagerrak 11.4 34 Kattegat 347 1 Østersøen 88 3 I alt 1.81 4 4 Nordsøen 6 2 Skagerrak 4.162 12 Kattegat 1 Østersøen 4.814 14 I alt 9.687 29 Nordsøen 128 Skagerrak 419 1 Kattegat 1 Østersøen 4.8 1 I alt.397 16 9 Nordsøen 96 Skagerrak 138 I alt 233 1 I alt 33.31 1 1 Nordsøen 413 Skagerrak 17 I alt 43 6 2 Nordsøen 1.639 22 Skagerrak 49 1 I alt 1.689 22 3 Nordsøen 3.94 2 Skagerrak 69 1 I alt 4.23 3 4 Nordsøen 1.287 17 Skagerrak 13 I alt 1.3 17 Nordsøen 84 1 I alt 84 1 9 Nordsøen 22 Skagerrak I alt 22 I alt 7.47 1 Note: Mængde er levende vægt i kg. 6

7 Ligeledes anfører Landsforeningen Levende Hav, at der i perioden blev ilandbragt 1.8 kg. torsk i Thyborøn, hvoraf 391 kg. var torsk i størrelsessortering, svarende til en andel på 2, % torsk. Af ovenstående tabel fremgår det, at der blev ilandbragt 7.47 kg. torsk, hvoraf 84 kg. var torsk i størrelsessortering, svarende til en andel på 1 %. Den største andel udgøres af torsk i størrelsessortering 3, hvor andelen var på 3 %. sagen til den relativt store forskel mellem direktoratets tal og Landsforeningen Levende Havs tal kan skyldes, at direktoratet udelukkende medtager danske fartøjers landinger af torsk i Thyborøn. I perioden har der været tilførsler fra tyske fartøjer på ca. 1 tons torsk. En anden årsag til forskellen kan være, at Landsforeningen Levende Hav anvender oplysninger fra Thyborøn auktion, hvor der også opstilles torsk, som ikke er landet i Thyborøn, men kørt til auktionen fra andre steder i landet. Mængde- og prisudviklingen på torsk fordelt på størrelsessortering og bestande i 26-27 I notat af 2. februar 27 anfører Fiskeridirektoratet, at generelt gælder det, at prisniveauet for torsk i januar 27 er på niveau med prisniveauet for hele år 26. Direktoratet har udarbejdet nedenstående tabel, der viser danske fartøjers landinger af torsk i 26 og i perioden 1. januar-2. februar 27 fordelt på størrelsessortering. Mængde i tons Kr./Kg. % ændring 26 27 26 27 Kr./Kg. Nordsøen 1 43 47 33,8 29,4-13,2 2 873 132 28,3 26,63-6,68 3 2.277 281 23,91 23,73 -,77 4 1.226 79 21,2 21,97 4,3 264 13 1,73 1,62 -,74 Total.93 2 24,47 24,47 -,1 Skagerrak 1 1 12 36,1 37,92,3 2 31 4 31,3 3, -4,29 3 1.194 137 24,41 2,8 2,76 4 79 8 21,1 23,2 11,96 139 7 14,91 16,71 12,13 Total 2.7 29 24,19 2,9 7,3 Kattegat 1 4 1 41,7 9, 41,32 2 38 1 22,26 21, -,67 3 23 4 19, 18,3 -,23 4 177 26 16,2 16,92 2,44 117 1 9,74 11,6 19,16 Total 39 87 16,78 18, 7,28 Østersøen 1 6 22 69,98 4,9-22, 2 964 328 18,27 17,1-6,18 3 2.448 934 16,34 1,4 -,74 4.77 1.337 13,6 13,24 1,38 12.69 2.129 9,31 11,4 18,6 Total 21.33 4.7 11,72 13,14 12,9 Note: 26 er opgjort for hele året. 27 er opgjort til og med 2. februar. Note: Indberetninger over størrelse er ikke inkluderet. Mængde er levende vægt.

8 Tabellen viser, at der for Nordsøen generelt er en lille tilbagegang i gennemsnitsprisen for alle størrelser undtagen størrelse 4, hvilket resulterer i en uændret gennemsnitspris, når alle størrelser betragtes under ét. For alle størrelser på nær størrelse 2 i Skagerrak er der fremgang i prisniveauet. I Kattegat svinger prisniveauet mellem stor fremgang for torsk 1 og, mens der er en mindre tilbagegang for torsk 2 og 3. I Østersøen er der en tilbagegang i prisniveauet for de store torsk, mens torsk 4 og, som der landes flest af, udviser fremgang i gennemsnitsprisen. Ovenstående sammenligning af prisniveauet bør fortolkes med forsigtighed i forhold til en generalisering af prisudviklingen, idet der kan forekomme fluktuationer i markedet, som vil afspejle sig i prisniveauet senere i 27.