PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET OG KOLDING KOMMUNE

PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET OG KOLDING KOMMUNE

HVAD ER EN PLANSTRATEGI? Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode - det vil sige inden udgangen af 2011 - offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Strategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er sket efter den seneste revision af kommuneplanen samt byrådets vurdering af og strategi for udviklingen. Desuden skal den indeholde byrådets beslutning om omfanget af en kommende revision det vil sige enten: at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en delvis revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen, og hvilke dele af kommuneplanen, der genvedtages for en ny fireårig periode. Byrådet fastsætter en frist på mindst otte uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Herefter skal byrådet tage stilling til de fremkomne kommentarer og offentliggøre eventuelle ændringer i planstrategien. Formålet med en planstrategi er således at sikre, at det lokale planlægningsarbejde sker efter bevidst valgte visioner og mål. 2 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

INDHOLD FÆLLES PLANSTRATEGI FOR TREKANTOMRÅDET PLANSTRATEGI FOR KOLDING KOMMUNE Forord... 5 Trekantområdet - en stærk vækstfaktor i Den Østjyske Byregion... 6 BY Byerne som drivkraft i en bæredygtig udvikling... 8 Tætte, levende, klimavenlige byer... 10 Erhvervsudvikling på nye betingelser... 12 LAND Bæredygtig landbrugsudvikling... 14 Landdistrikterne i balance... 16 Strategi for udvikling i Kolding Kommune... 18 Bykvalitet og tæthed... 20 Vækst og erhverv... 22 Sundhed og bevægelse... 26 Klima og bæredygtighed... 28 De 10 store - Projekter der viser vejen... 30 REVISION AF KOMMUNEPLAN 2009-2021 Planlægning siden sidste kommuneplan... 36 Revisionsbeslutning... 39 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 3

VEDTAGELSE: Planstrategi 2011 for Trekantområdet og Kolding Kommune er vedtaget af Kolding Byråd den 21. november 2011. Den har været fremlagt offentligt fra den 14. december 2011 til den 22. februar 2012. Ved Byrådets behandling i april 2012 blev der ikke vedtaget ændringer hertil. 4 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

FORORD Trekantområdets kommuner var et vækstområde, som tiltrækker retning og miljøforbedringer samt de første i Danmark, der udar- nye borgere og betydningsfulde indpasning i landskabet. bejdede fælles planstrategi og og attraktive investorer og vækst- Planstrategien og den kommende hovedstruktur. Det har givet en række synergieffekter og skabt brancher. revision af kommuneplanen fokuserer på den fysiske planlægning Ib Kristensen Borgmester, Billund Kommune opmærksomhed. Trekantområdet Kommunerne i Trekantområdet og skal sikre, at Trekantområdets fortsætter det gode samarbejde har besluttet at lave en delvis helt særlige kvaliteter og mulig- om kommuneplanlægningen. Vi revision af kommuneplanen. Det heder udbygges og udnyttes op- arbejder videre på det fundament, som er sat med Kommuneplan for indebærer at kommuneplanen vil blive ændret indenfor de temaer, timalt. Vi glæder os til at modtage kommentarer til planstrategien Thomas Banke Borgmester, Fredericia Kommune Trekantområdet 2009 2021, Ho- der beskrives i denne planstrategi. og ser frem til samarbejdet om at vedstruktur og retningslinjer. Vi Resten af kommuneplan 2009 - realisere den. følger op med en ny fælles plan- 2021 vil fortsat gælde. strategi og en revision af den fælles kommuneplan. Første skridt er denne planstrategi, som består af Den fælles planstrategi fokuserer på en bæredygtig udvikling i by- Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle Kommune 2 dele: Den fælles strategi for Tre- erne og på landet. kantområdet og den lokale del for hver af de 6 kommuner. Med udgangspunkt i kommuner- Vi vil øge kvaliteten og tætheden af de eksisterende byområder frem for at udlægge nye arealer Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Kommune nes specialer udnytter vi hinan- og på den måde økonomisere med dens styrker og kvaliteter for på arealer og udnytte den eksiste- denne måde i fællesskab at skabe flere muligheder, end kommunerne har hver for sig. Med den rende infrastruktur og service. Vi vil sætte rammerne for udvikling og fremtidssikring af land- Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Kommune centrale placering i infrastrukturen bruget, så der sikres et samspil i Danmark og i Den Østjyske Byre- mellem landbrugsproduktion og gion og med et samlet indbyggertal på 353.000 er Trekantområdet energiproduktion, naturgenop- Egon Fræhr Borgmester, Vejen Kommune PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 5

TREKANTOMRÅDET - EN STÆRK VÆKSTFAKTOR I DEN ØSTJYSKE BYREGION GÖTEBORG AALBORG ÅRHUS HELSINGBORG KØBENHAVN ESBJERG TREKANTOMRÅDET ODENSE MALMØ FLENSBORG KIEL ROSTOCK LÜBECK HAMBORG Trekantområdets placering i forhold til øvrige storbyer Lillebælt og Strib Fyr Billund lufthavn Trekantområdet er et funktionelt sammenhængende om- REDEGØRELSE lingsregion, der tiltrækker virksom- søger planstrategien for Trekant- råde, hvor indbyggere og beskæftigede pendler på kryds og tværs og bruger Trekantområdets byer på forskellige måder. Globaliseringen og markedets øgede mobilitet har givet større konkurrence mellem byer, regioner og lande. Trekantområdet er i skarp konkurrence med landets øvrige kommuner om virksomheder, der kan skabe vækst, og indbyggere, der kan bidrage med skattekroner. Danmark har to stærke vækstområder Øresundsregionen og Den Østjyske Byregion. Den Østjyske Byregion er en region med international konkurrencedygtighed, der rummer en række vækstfaktorer i form af en god infrastruktur, veluddannet arbejdskraft, brancher i vækst, forsknings- og vidensinsti- heder og højtuddannet arbejdskraft. I dette samspil skal Trekantområdet udnytte sin centrale beliggenhed, den gode infrastruktur og de mange attraktive og relativt billige bosætningsmuligheder, hvor man både kan tilbyde byens attraktioner og adgang til natur og landskaber af enestående kvalitet. Fra Trekantom- området at være på forkant med fremtidens udfordringer. Det sker ved at iværksætte et arbejde, der skal tilvejebringe en viden, der belyser, hvad Trekantområdet skal leve af i fremtiden, og hvordan Trekantområdets synlighed og internationale kapacitet kan udvikles. Arbejdet tager i vidt omfang ud- tutioner, attraktive bomiljøer, rigt rådet kan man nå op til ca. 600.000 gangspunkt i områdets beliggen- kulturliv og rekreative områder af arbejdspladser i løbet af en time. hed i den Østjyske Byregion. høj kvalitet. I Den Østjyske Byregion indgår I samspil med den Regionale Ud- Den store udfordring er at hæve Trekantområdet i en samlet pend- viklingsplan for Syddanmark for- uddannelsesniveauet i Trekant- 6 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

området, der kun kan tilbyde få og har et sundt landbrugserhverv længerevarende uddannelser. og livsgrundlag på landet. Endelig Trekantområdet skal tiltrække de skal der arbejdes for, at motorvejs- højtuddannede og udnytte de gode muligheder for at styrke erhvervs- nettet i Trekantområdet fortsat udvikles til at klare behovet, og at en Give Århus uddannelserne. eventuel ny baneforbindelse mel- Udfordringen er også at skabe lem Østjylland og København får et stop i Trekantområdet. Grindsted Jelling en bæredygtig udvikling, hvor der skabes vækst, samtidig med at ressourceforbruget mindskes. Planlægning kan understøtte en bystruktur, hvor der kan opret- VISION Trekantområdet er et attraktivt område for virksomheder og borgere på grund af et varieret udbud Billund Egtved Vejle Børkop Lillebælt holdes en god mobilitet, og hvor forbruget af fossile brændsler til bl.a. boligopvarmning og transport af kvalificerede medarbejdere, boliger, arbejdspladser, kulturtilbud, uddannelser og rekreative mulig- Esbjerg Fredericia Strib reduceres. Kommunerne i Trekantområdet samarbejder i planlægningen om heder. Mobiliteten er høj, så hele området opfattes som det naturlige nærområde. Trekantområdet er kendetegnet ved en bæredygtig Holsted Brørup Vejen Lunderskov Vamdrup Kolding Middelfart Ejby Nørre Aaby at skabe optimale rammebetingelser for at fastholde den gode vækstposition. Det indebærer bl.a. udvikling både i byer og på landet. Væksten skabes af byernes dynamiske samspil mellem mange ak- Rødding Christiansfeld København at kunne imødekomme erhvervslivets fremtidige lokaliseringsbe- tører og de gode trafikforbindelser. Flensborg Hamborg hov og tilbyde et varieret udbud af attraktive bosætningsmuligheder med muligheder for et aktivt fritidsliv. Det indebærer også, at vi værner om natur, miljø og landskab byvækstområder overordnede grønne træk PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 7

BYERNE SOM DRIVKRAFT I EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING Grindsted Kolding Vejen Vejle Fredericia Middelfart 30 min 60 min Så langt kan man ca. nå fra Grindsted, Vejle, Vejen, Kolding, Fredericia og Middelfart i bil på hhv. 30 og 60 min. Data fra 2009. Datakilde: KMS, Rejseplanen.dk og COWI Borgmestrene indvier elbiler Vejle Trafikcenter, Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten REDEGØRELSE indeholder kommuneplanen fortsat biliteten lettere sikres gennem kol- foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også Da den gældende kommuneplan nok rummelighed til nye boliger og lektiv transport samt gang og cykel. den største vækst i arbejdspladser, service, handel og 2009-2021 blev udarbejdet, var nye virksomheder, og der er ikke der stort fokus på at sikre vækst- behov for at udlægge nye arealer VISION muligheder i både store og små til byudvikling. Der kan dog være Byvæksten sker fortsat i de større bysamfund. Kommunerne udlagde behov for at justere eller flytte alle- byer. Vi drager nytte af, at byerne mange nye bolig- og erhvervsarea- rede udlagte arealer til byudvikling. i Trekantområdet har forskellige ler samtidig med, at der i mange I et bynetværk som Trekantområ- styrker. Boliger og handels- og kon- af Trekantområdets byer var og det vil der som udgangspunkt være torarbejdspladser ligger tæt på sta- stadig er gode muligheder for om- mere transport end i en traditio- tioner og bus-terminaler eller er på dannelse og fortætning af eksiste- nel, mere kompakt storby, og den anden måde knyttet til infrastruk- rende byområder. Finanskrisen har spredte bosætning giver andre be- turen, så vi fremmer bæredygtige imidlertid gjort, at befolknings- og tingelser for at drive fornuftig kol- transportformer. Et stort udvalg af erhvervsudviklingen ikke har væ- lektiv trafik. Ved at samle mange oplevelser, arbejds- og uddannel- ret så stærk som forventet. Derfor funktioner i de større byer kan mo- kultur. En bæredygtig byudvikling kan opnås ved at skabe tættere byområder, begrænse arealforbrug, genanvende eksisterende byområder og udnytte kollektiv trafik og kollektiv forsyning bedre. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden. (KONTUR 2010) 8 P L A N S T R AT E G I 2 0 1 1 TREKANTOMRÅDET

Område Antal boliger, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Antal byggede boliger i perioden 2007-2011. Størrelsen på erhvervsareal i ha, som kommuneplan og lokalplaner allerede muliggør. Billund Kommune 2.330 326 376,7 Fredericia Kommune 3.470 731 316,0 Middelfart Kommune 2.706 775 217,0 Vejen Kommune 1.830 708 207,0 Vejle Kommune 9.595 1934 1.128,0 Kolding Kommune 4.880 1279 550,0 Total 24.811 5.753 2.794,7 Boliger og erhvervsarealer i gældende kommuneplan Udledt CO2 i tons pr. indbygger sespladser i de store byer tiltrækker flere beboere og arbejdspladser. STRATEGI Vi vil understøtte de store byer som drivkraften i Trekantområdets som kan medvirke til at skabe fornyelse og bedre bymiljø. Det betyder også, at den del af væksten, som foregår i endnu ubebyggede områder, skal foregå med ressourcebevidsthed og hensyn til vandmil- 20 15 10 VED REVISION AF KOMMUNE- PLANEN VIL VI: udvikling. Det betyder, at når vi planlægger for nye boliger og ar- jøet og klimaforandringerne. I Trekantområdet vil vi finde vo- 5 Som hovedregel placere byvæksten i de større byer på de bejdspladser, vil vi tage højde for bystørrelser, byfunktioner og kol- res egen måde at gøre transporten mere bæredygtig på, bl.a. for at 0 Billund. Fredericia Kolding Middelfart Vejen Vejle primære trafikakser. Integrere byplanlægning og lektiv trafikbetjening. Vi vil spare på arealerne og fokusere på kvalitet i byudviklingen. Det betyder, at en del af væksten skal ske ved fortætning og omdannelse, begrænse CO2-udslippet og styrke befolkningens sundhed. Vi vil introducere elbiler, styrke samkørsel og forbedre vilkår for kollektiv trafik samt gang- og cykeltrafik. Affaldsdeponi og spildevand Landbrug Industriel procesemission Transport og øvrige mobile kilder Individuel opvarmning og procesvarme Fjernvarme El transportplanlægning bl.a. ved at planlægge for fortætning og omdannelse i byområder tæt ved station eller busterminaler. PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 9

TÆTTE, LEVENDE, KLIMAVENLIGE BYER Klimatilpasning med afledning af regnvand via taghaver i Malmø og byliv i Vejle Attraktive bymiljøer vil være en vigtig drivkraft for yder- REDEGØRELSE En af de helt store udfordringer i VISION ligere vækst i både befolkning og arbejdspladser. En stadig større del af befolkningen ønsker at bo og færdes i levende bymiljøer af høj kvalitet, hvor der er et aktivt og varieret handels- og kulturliv. Byerne i Trekantområdet tilbyder hver for sig og tilsammen en række funktioner, som understøtter det levende byliv både for områdets egne borgere og for udefrakommende dag er at sikre bæredygtige bymiljøer. Det indebærer blandt andet, at vi skal indrette os på en måde, der giver kommende generationer muligheder for at håndtere kon- I Trekantområdet har vi den rette kombination af tæthed og gode byrum. Byerne er indrettet med lavt energiforbrug og tilpasset til klimaændringerne. En alsidig blanding af gæster. Service- og kulturtilbud sekvenser af klimaforandringerne. byfunktioner er sammen med øget findes primært i de større byer. Byernes omdannelse og vækst skal bykvalitet med til at sikre gode vil- Bylivet er i stadig forandring med ske, så vi sikrer gode infrastruk- kår for det sunde og oplevelsesrige nye former for rekreation og ud- turelle sammenhænge, fremmer liv i byen. Byerne inviterer til social foldelse, og alt tyder på, at vi vil kvaliteten i arkitekturen og skaber kontakt mellem de mange forskel- tilbringe mere og mere tid uden levende bymiljøer med grønne og lige befolkningsgrupper. Der er god for hjemmet. Blandt andet derfor blå islæt. tilgængelighed for alle borgere. får byens offentlige rum større og større betydning. 10 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

Bymiljøer i Fredericia, Vejle og Kolding STRATEGI Byerne i Trekantområdet skal være tættere for at skabe de bedste rammer for et mangfoldigt byliv. Forskellige funktioner som boliger, det gode liv. Det betyder, at vi gennem planlægning vil søge at udvikle udbud og kvalitet af byfunktioner, oplevelsestilbud, aktivitetsmuligheder og attraktive uddannelses- byernes vækst og omdannelse ske, så vi fremtidssikrer i forhold til klimaforandringerne, bl.a. ved at vand og planter bidrager til bymiljøet og giver nye rekreative udfoldelses- VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: detailhandel, kontorer, kulturtilbud miljøer. Det betyder også, at vi vil muligheder. Skabe mulighed for, at nedslidte og utidssvarende osv. blandes, hvor det ikke medfø- udvikle byrum og grønne områder, byområder omdannes og fortættes, for at skabe bedre rer miljøkonflikter. Dette kan gøres der indbyder til ophold og aktivitet, byliv. gennem byfortætning og byomdan- og områderne bindes sammen af Planlægge for nærhed og adgang til rekreative områder nelse med mulighed for at blande rekreative stier. Alt sammen for at og byrum, der giver mulighed for bevægelse, afslapning byfunktioner, bolig og erhverv. motivere til bevægelse, give ople- og social kontakt. Planlægningen i Trekantområdet velser og skabe trivsel og sundhed. Forebygge klimaændringer og indarbejde klimatilpasning skal medvirke til at skabe de gode Nybyggeri skal ske så klimabelast- i planlægningen af byerne. byer og sikre de daglige rammer for ningen begrænses. Samtidig skal PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 11

ERHVERVSUDVIKLING PÅ NYE BETINGELSER Trekantområdet Hele landet Energi/miljø Turisme Bygge/bolig Møbler/beklædning Transport Fødevarer It/kommunikation Offentlige sektor Medico/sundhed Øvrige erhverv Alle brancher -5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 procent Omdannelse af gammel industrivirksomhed til center for kultur og erhverv. Spinderihallerne i Vejle Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i Trekantområdet og i hele landet i 2007-2009, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Datakilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik. Trekantområdet tiltrækker attraktive virksomheder på REDEGØRELSE for det eksisterende byområde, er erhvervsvirksomhederne. Det kan grund af områdets centrale placering og gode infra- Udviklingen i erhvervsstrukturen fra typisk ikke så arealkrævende og f.eks. være at understøtte klynge- struktur, tilstede værelsen af veluddannet arbejdskraft i Den Østjyske Byregion, attraktive bo sæt ningsmiljøer samt enestående natur områder og landskaber. Byerne i regionen er bundet sammen af en god infrastruktur, og tilgængeligheden til flere byer og jobmuligheder gør industri til videns- og oplevelsesbaserede virksomheder giver nye behov for erhvervsbyggeri med et lokaliseringsmønster koncentreret om de større byer. Sammensætningen af byggeriet er gået mod belaster ikke miljøet på en måde, som stiller særlige beliggenhedskrav. Det giver bedre muligheder for at integrere virksomhederne i byerne og dermed bedre muligheder for fortætning. dannelse med interaktion og synergi mellem virksomhederne ved tættere byggeri og fælles faciliteter. VISION Vi har de bedste betingelser for om- det attraktivt at bosætte sig i området. en større andel af kontorbyggeri og Kommuneplan 2009-2021 har en rådets erhvervsliv og uddannelses- mindre andel af byggeri til produk- rummelighed på ca. 2.800 ha til institutioner, hvor erhvervsuddan- tionsvirksomheder. For kontor- og erhvervsbyggeri. En række gamle nelserne matcher virksomhedernes serviceerhvervene er tilgængelig- erhvervsområder står over for om- behov. Erhvervsudviklingen sker på hed for ansatte og kunder en vigtig dannelse, bl.a. langs indfaldsvejene et bæredygtigt grundlag af hensyn parameter for lokalisering. De virk- til de større byer. Her er udfordrin- til arealressourcerne og det omgi- somheder, der etablerer sig inden gen at skabe nye muligheder for vende miljø. 12 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: Tilpasse planlægningen af erhvervsområderne og deres omgivelser, så de lever op til virksomhedernes lokaliseringsbehov. Planlægge erhvervsområderne sådan, at den samlede transport reduceres, og mulighederne for at gå, cykle eller bruge kollektiv trafik til arbejde forbedres. Fremme bæredygtigt erhvervsbyggeri med integrering af grønne, rekreative områder og miljørigtigt byggeri i god arkitektur. Tidl. sindssygehospital omdannet til erhverv. Teglgårdsparken i Middelfart Daniscos højlager i Grindsted STRATEGI Vi vil tage udgangspunkt i de erhvervsmæssige styrkepositioner, som Trekantområdet har, og gennem en stærk lokaliseringspolitik med klyngedannelse gøre det attraktivt for virksomheder og arbejdskraft at placere sig her. Vi vil arbejde med at indrette og sikre kvalitet i de eksisterende erhvervsudlæg og deres omgivelser. Det betyder, at nogle af områderne skal tilgodese virksomhedsklynger og nye virksomhedskoncepter og satse på spændende arkitektur. Det betyder også, at vi vil indarbejde klimahensyn, der kan nedbringe CO2-udledningen og tilpasse områderne til klimaforandringerne. I byerne vil vi arbejde med at omdanne udtjente erhvervsområder til nye med blandede byfunktioner, boliger og erhverv, hvor disse kan indpasses uden at skabe miljømæssige gener. Vi vil arbejde for god tilgængelighed til virksomhederne. Erhvervsspecialisering 2009. Figuren viser trekantområdets andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af den samlede private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet, der findes i Trekantområdet. Datakilde: Region syddanmark og Danmarks Statistik. Fødevarer Transport Turisme Møbler/beklædning Bygge/bolig Energi/miljø Øvrige erhverv IT/kommunikation Medico/sundhed 7,4 0,0 2,0 4,0 6,0 8,0 10,0 procent PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 13

BÆREDYGTIG LANDBRUGSUDVIKLING Store landbrugsanlæg Trekantområdet vil i dialog med landbruget om den REDEGØRELSE ningsmæssige udfordringer med ling af landbrugserhvervet, så det fremtidige udvikling. Landbruget skal have størst mulig investeringssikkerhed for at skabe fleksibilitet og robusthed i forhold til de igangværende strukturændringer. Samtidig skal landbruget yde sit bidrag i indsatsen for nedbringelse af miljøbelastning og CO2-udslippet. Landbruget undergår i disse år store strukturændringer, idet udviklingen fortsat går mod større bedrifter, større staldanlæg og større marker. Denne tendens understøttes af landbrugsloven, som er blevet revi- hensyn til lokalisering i forhold til naboer, natur, infrastruktur og landskab. Nogle landbrug ligger tæt på byen og på udviklingsområder. På den ene side kan produktionslandbrug være til gene for bymæssige kan være konkurrencedygtigt, fleksibelt og robust over for ændringer i landbrugspolitikken og markedsforholdene. Der er en høj grad af investeringssikkerhed og gode udviklingsmuligheder samtidig med, deret og nu giver mulighed for, at aktiviteter, og på den anden side at der er taget de nødvendige hen- landbrugsproduktioner kan adskille kan byudviklingen skabe usikker- syn til natur-, landskabs-, miljø- og markdrift og dyrehold. Konsekven- hed for landbruget, som føler sig nabointeresser. sen er, at en landbrugsproduktion i presset arealmæssigt. Som en opfølgning på aftalen om fremtiden principielt kan bestå ude- Grøn Vækst sigter Trekantområdet lukkende af landbrugsbygninger og VISION mod, at 50 % af husdyrgødningen ingen marker. I Trekantområdet er der skabt klare udnyttes til vedvarende energi. De større staldanlæg giver planlæg- rammer for en bæredygtig udvik- 14 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

Stort landbrugsanlæg indpasset i landskabet STRATEGI Bæredygtighedsstrategien retter sig mod 3 indsatsområder: Særligt værdifulde landbrugsområder, sådan måde, at der opnås fleksibilitet i forhold til de forskellige produktionsformer, landbrugstyper og deres udviklingsmulighe- ter kræver nye, store bygningsanlæg, og dels om, at der skal findes plads til store, fælles biogasanlæg. Principperne skal sikre, at det sker VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: placering af store landbrug og bio- der. En række parametre vil indgå på en sådan måde, at hensynet til I en dialog med landbruget udvælge de parametre, der har gasanlæg. i vurderingen af de særligt vær- landskab, natur, miljø og lokalsam- betydning for udviklingsmuligheder for landbruget afhængig Udpegningen af de særligt vær- difulde landbrugsområder, såsom fund varetages. af landbrugstyper (plantebrug, kvægbrug, svinebrug, fjerkræ difulde landbrugsområder skal jordbrugsanalyser, natur, investe- m.m). ske med henblik på at fastholde ringssikkerhed, landskabsanalyser, Udpege de særligt værdifulde landbrugsområder. disse arealer til landbrugsformål. infrastruktur og miljø. Udpege områder for placering af større bygningsanlæg, der Hensigten er at undgå konflikter Vi vil opstille en række principper tager hensyn til landskab, infrastruktur, natur og landmænde- med andre interesser og at udpege for placering af store bygningsan- nes investering. nogle områder, hvor landbrugets læg i det åbne land og principper Udpege interesseområder for placering af biogasanlæg under investeringssikkerhed har høje- for arkitektur. Det drejer sig dels hensyntagen til blandt andet transport, miljø og landskab. ste prioritet. Det skal gøres på en om, at de større landbrugsbedrif- PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 15

LANDDISTRIKTERNE I BALANCE Overflødiggjort landbrugsbygning har fundet ny anvendelse Landsby Kommunerne i Trekantområdet vil understøtte udviklin- REDEGØRELSE borgere, som ønsker at bo i et lille baseret på de aktiviteter, som bor- gen i landdistrikterne, hvor borgerne selv tager initiativer til at skabe aktivitet i området. Landdistrikterne i Trekantområdet er karakteriseret ved mangfoldighed og forskellighed. Landbrugs- samfund med naboskab, billige boliger og nærhed til naturen. Nogle steder trives lokale erhverv eller gerne selv skaber. Landsbyerne i Trekantområdet har forskellige kvaliteter at bygge videre på. Nogle erhvervet gennemgår en markant mindre virksomheder. Der findes af landsbyerne indeholder f.eks. strukturudvikling, hvor landbrugs- velfungerende landsbyer og mindre værdifulde kulturmiljøer, og andre jorderne ejes af få og omfatter lokalsamfund, hvor overflødiggjorte har god sammenhæng med omgi- stadig færre, store enheder. Denne landbrugsbygninger helt naturligt velsernes rekreative muligheder og udvikling har overflødiggjort mange er overgået til andre formål som andre bysamfund. boliger og driftsbygninger. små håndværksvirksomheder mm. Der er gennem en årrække sket Udviklingen af landsbyerne i land- VISION en stor flytning fra land til by, zone handler om at fastholde og I landdistrikterne er der udvikling hvilket har medført en nedgang i videreudvikle de eksisterende kva- i de landsbyer, hvor beboerne ska- indbyggertallet i landdistrikterne. I liteter med henblik på at skabe et ber nye aktiviteter. En bæredygtig landsbyerne findes muligheder for levende, bæredygtigt lokalsamfund udvikling på landet sker gennem 16 PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET

VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: Fremme mulighederne for at genanvende og renovere bestående bevaringsværdige bygninger og gårdstrukturer i landsbyer og det åbne land. Tage hensyn til landsbyernes næromgivelser og bevarelse af vigtige kulturmiljøer. Overflødiggjorte landbrugsbygninger renovering af de bestående bygninger og genanvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger til nye virksomheder og aktiviteter, der ikke medfører miljømæssige gener for de omkringboende. Udviklingen i landsbyerne sker inden for de eksisterende rammer. STRATEGI Landdistrikterne skal fortsat leve og udvikles med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Vi vil understøtte og tiltrække en befolkning på landet og i de byer, der selv aktivt medvirker til at sikre en udvikling med fortsat levende og aktive landdistrikter. Her skal være plads til landbrug, men også til andre virksomheder i de overflødiggjorte landbrugsbygninger som f.eks. små ikke miljøbelastende iværksættervirksomheder. Vi vil værne om og sikre adgangen til landskabs- og naturværdierne og de mangfoldige kulturmiljøværdier i landdistrikterne. Kommunerne arbejder med landdistrikterne på mange fronter, og mange virkemidler til udvikling her ligger uden for kommuneplanen. Diagrammet viser udviklingen af andelen af indbyggere bosat i landdistrikterne i forhold til i byerne. Datakilde: Danmarks Statistik. 120 115 110 105 100 95 90 85 80 1981 1990 2000 2010 Trekantområdet i alt Byer i Trekantområdet i alt Landområder i Trekantområdet PLANSTRATEGI 2011 TREKANTOMRÅDET 17

STRATEGI FOR UDVIKLING I KOLDING KOMMUNE Denne del af Planstrategi 2011 er den lokale planstrategi mer for den ønskede udvikling. GRUNDLAG FOR UDVIKLINGEN udviklingen i bydele, bykvarterer, for Kolding Kommune. Den indeholder de særlige strategier, som Kolding Byråd vil sætte fokus på i den kommende udvikling. Kommuneplanen medvirker til - gennem afvejninger af forskellige interesser og ved fastlæggelse af retningslinjer og rammer - at I arbejdet med Koldings kommuneplan 2010-2021 var der tale om en gennemgribende revision for at skabe et samlet plangrundlag for landsbyer og landdistrikter. Der blev således udarbejdet områdeplaner for hver af de 14 planlægningsdistrikter i kommunen med udlæg sikre nye udviklingsmuligheder. den nye sammenlagte kommune. af nye arealer til byudvikling samt INDLEDNING i landet. Kommunen markerer sig rammer for lokalplanlægningen. Kolding Kommune er med sine således stærkt i udviklingen i Tre- Koldings Kommuneplan 2010-2021 Kommuneplanen fastlagde en ny godt 89.000 indbyggere den nien- kantområdet. danner sammen med den fælles bystruktur med Kolding som hoved- Med den eksisterende kommu- destørste kommune i landet og et plan for Trekantområdet et solidt by og Christiansfeld, Lunderskov og neplan er der skabt fysisk gode af de økonomisk store vækstcentre. GRUNDLAG FOR UDVIKLINGEN grundlag for den fysiske planlæg- Vamdrup som centerbyer. For at be- rammer for udviklingen i Kolding Væksten i Kolding har været høj i Kommuneplanen konkretiserer de ning i de næste fire år, og der vil vare og fremme den lokale identitet Kommune. Der er udlagt tilstræk- de seneste 10 år og vækstraten politiske mål for kommunens ud- derfor kun være behov for en del- valgte Byrådet at sætte fokus på en kelige arealer til boliger og erhverv, har gennem mange år ligget en del vikling og arealanvendelse, idet vis revision med fokus på konkrete områdebaseret planlægning, hvor og der er gode potentialer for at over sammenlignelige kommuner den fastlægger de fysiske ram- temaer. der blev arbejdet målrettet med fortætte og udbygge byerne in- 18 PLANSTRATEGI 2011 KOLDING KOMMUNE

den for de eksisterende rammer. en række initiativer, som kan un- Der vurderes således ikke at være derstøtte en bæredygtig udvikling. basis for udlæg af nye arealer til Strategien orienterer sig omkring byudvikling i den kommende plan- følgende overordnede indsatsom- periode. Dog kan det blive aktu- råder: DE 10 STORE Innovationsparken elt at revurdere arealudlæggenes placering og eventuelt foretage Sundhed og bevægelse ændringer i arealfordelingen. End- Klima og bæredygtighed videre vil det være relevant at Fortætning og bykvalitet tage stilling til de arealer, der er Vækst og erhverv Kolding Sygehus udlagt som perspektivområder men endnu ikke medtaget i rammerne. Ådalsbyen PROJEKTER DER FORMER FREMTIDEN PLANSTRATEGIENS TEMAER Et sted ved Åen Kolding er kommunens absolutte Planstrategi 2011 er et vigtigt red- hovedby og byrådet vil i samarbejde skab til at udstikke retningen for med virksomheder og borgere sæt- Kolding Kommunes arbejde med te mange kræfter ind på at fasthol- den kommende revision af kom- de og udbygge byens stærke profil muneplanen. Strategien udpeger og sikre dens fortsatte udvikling. Kløvkær Holmstaden En god omvej Syddansk Universitet Retsbygning Fjordby Design City Kolding de temaer, som Byrådet særligt ønsker at fokusere på i den kom- Flere store udviklingsprojekter skal mende planperiode. i de kommende år sikre en helhedsorienteret udvikling af byen. Gode Byrådet ønsker med en delvis re- boliger og attraktive erhverv skal vision af kommuneplanen at skabe sammentænkes med den eksiste- grundlag for en kvalificering af de rende bys kvaliteter og rekreative eksisterende fysiske rammer med muligheder. Samlet skal de mange særlig fokus på bæredygtighed. I initiativer bidrage til at fremtids- det kommende kommuneplanar- sikre væksten i hele Kolding Kom- bejde vil der blive arbejdet med mune. Nordic Synergy Park Idrætsbyen De 10 store - udviklingsprojekter i Kolding P L A N S T R AT E G I 2 0 1 1 KOLDING KOMMUNE 19

BYKVALITET OG TÆTHED Det vil vi Udarbejde strategi for tæt og højt byggeri. Styrke og udbygge byernes kvaliteter med satsning på design i udformning af byrum. Gennemføre udviklingsplaner for de centrale byområder i Kolding og centerbyerne. Sikre kultur- og bevaringsværdier i byområderne Realisere helhedsplan for Christiansfeld med henblik på at sikre kulturværdierne og få byen optaget på UNESCO s World Heritage List. Solgården - Kolding Slotsmøllen, Kolding En fortætning af midtbyerne med boliger og nye byfunk- planperiode ønsker byrådet derfor skal kvaliteten af byerne og deres oplevelser og kollektiv trafik. Tilbud tioner skal være med til at styrke bylivet og øge kvaliteten i byen som helhed. at sætte fokus på kvalitet og vækst inden for den eksisterende bystruktur frem for at udlægge nye større bygninger, byrum, liv og sammenhænge øges. Der skal skabes mere by på den samme plads med bedre om et varieret byliv med blandede funktioner som boliger, erhverv, service, kultur og oplevelser er IDENTITET OG TILTRÆKNING Tilflytning sikrer, at de enkelte byudviklingsområder.det kan blive bymiljø og bedre vilkår for borgere vigtige parametre, når vi i Kolding Byernes særlige identitet har stor lokalområder får tilført nyt liv og aktuelt at foretage reguleringer i og erhvervsliv. Kommune fortsat skal profilere os i betydning for bosætning og for den ressourcer, som kan være med til forhold til de aktuelle arealudlæg, forhold til de større nabobyer. erhvervsmæssige udvikling, her- at igangsætte aktiviteter og ople- idet der eventuelt reduceres i de En tættere by vil ofte være en mere under muligheden for at tiltrække velser. udlagte perspektivområder med levende by, hvor flere kommer til En væsentlig del af byomdannel- ressourcestærke borgere og kvali- henblik på mindre tilføjelser andre at bo nærmere byens tilbud med serne vil kunne ske i forbindelse ficeret arbejdskraft. Vækst i tilflyt- GRUNDLAG FOR UDVIKLINGEN steder. handel, kultur, service og arbejds- med de ældre nedslidte erhvervs- ningen er dog ikke et mål i sig selv, Med Kommuneplan 2009-2021 pladser. Byrådet vil derfor arbejde områder. Her kan det overvejes at men det er en væsentlig forudsæt- er der skabt gode muligheder for STRATEGI FOR TÆT OG HØJT for at skabe flere boliger og ar- integrere boliger i forbindelse med ning for kommunens velfærd og for fortsat udvikling af nye bolig- og BYGGERI bejdspladser centralt i byerne med fornyelse af områderne. Fortætning dynamikken i byerne. erhvervsområder. I den kommende Med omdannelse og fortætning kort afstand til indkøbsmuligheder, indbefatter endvidere udarbejdel- 20 PLANSTRATEGI 2011 KOLDING KOMMUNE

VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: 17 ha Udpege og fastlægge rammer for områder med mulighed for E45n 2 ha fortætning og omdannelse. 32 ha Revurdere arealudlæg og perspektivområder til boliger med hen- 19 ha E20ø 9 ha blik på eventuel ændring i arealfordelingen. E20v Udpege og fastlægge retninglinjer for kulturmiljøer og kulturhi- Kolding Kolding Fjord 29 ha 31 ha storiske beværingsværdier i byområderne. Lunderskov 10 ha 5 ha 20 ha 27 ha 150 ha Byejendom - Christiansfeld Lillebælt Vamdrup 6 ha 3 ha sen af en strategi for placering af at design skal opleves og udleves. til eftertiden. I den fysiske plan- nyt højt byggeri langs indfaldsveje Fysisk handler design om, at vi i lægning skal vi derfor sørge for, at og motorvejen. Den form for byg- forbindelse med planlægningen de bevaringsværdige bygninger og geri kan samtidig fremstå som var- tænker i kvalitet og helhed. miljøer sikres. er tale om en opfølgning på den Der skal lægges vægt på en kon- TILTRÆKNINGSKRAFT strategi for højt byggeri i bymidten, kret fysisk udvikling af byområder Kolding by er dynamo for udviklin- at der særligt gennemføres initia- Kolding bymidte, hvor der skal ska- som blev udarbejdet i 2007. og byrum, der synligt og varigt gen i hele kommunen. Byen har en tiver til styrkelse af Kolding som bes nye, attraktive og fortættede understøtter kommunens design- forpligtelse til at give borgere og hovedby. En stor tiltrækningskraft byområder omkring åens forløb brand. besøgende oplevelser af høj kvalitet i hovedbyen kan give en positiv af- gennem Kolding by. Her skal byens med mange valgmuligheder. smittende effekt på centerbyerne rum aktiveres og tilføres nye funkti- tegn for ankomsten til Kolding. Der DESIGN OG BYKVALITET Byernes mange kvaliteter og mu- 18 ha Kolding Kommune 2 ha Christiansfeld Bolig udbygningsområder Erhvervs udbygningsområder Perspektivområder Rummelighed til boliger E45s Udlagte byudviklingsområder og områder med fortætningspotentiale ligheder skal blandt andet styrkes KULTURMILJØ Med sine tilbud og antallet af ar- som bosætningsområder til gavn oner ved at samle nye uddannelses- gennem satsningen på design. Det Både byerne og det åbne land rum- bejdspladser har byen en stærk for hele kommunen. institutioner, klyngevirksomheder, er ikke kun inden for institutioners, mer store kulturarvsværdier, som position, der tiltrækker mange De væsentligste potentialer for butikker, boliger, fritidsaktiviteter skolers og virksomheders vægge vi bør tage godt vare på af hensyn mennesker. Det er derfor vigtigt, fortætning og omdannelse ligger i og boliger. P L A N S T R AT E G I 2 0 1 1 KOLDING KOMMUNE 21

VÆKST OG ERHVERV Erhverv - Funkisparken, Kolding Erhverv - Gimbelgrunden, Østerbrogade, Kolding Designskolen Kolding Et stærkt erhvervsliv er vigtig for udvikling og velfærd STRATEGI FOR VÆKST at fastholde og tiltrække borgere og Fastholde de unge der uddan- i Kolding Kommune. Et styrket fokus på videnserhverv skal være med til at skabe optimale rammer for fornyet vækst. Den vækst indenfor erhvervslivet, som Kolding Kommune skal leve af i fremtiden, vil vi sikre ved, at skabe gode rammebetingelser for at lo- virksomheder kan vi gøre Kolding til en dynamisk by i udvikling. I Kolding Kommunes vækststrategi vil der blive lagt specielt vægt på ner sig i Kolding. Øge dialogen mellem kommunen og erhvervslivet. kale virksomheder både de små følgende parametre: I erhvervsområderne vil der være BEDSTE FORUDSÆTNINGER udbygges markant de kommende og de større kan udvikle sig og fokus på at bruge arealerne mere Kolding og hele Trekantområdet er år. ved at tiltrække nye virksomheds- Tiltrække nye videnserhverv med intensivt ved at give mulighed for centralt beliggende på jernbane- Kolding har gennem mange år væ- typer med højtuddannet arbejds- en stor del af højtuddannede. at bygge tættere og højere. Det nettet og motorvejsnettet halvvejs ret blandt landets førende vækst- kraft. Det skal være attraktivt for Øge produktivitet og nytænk- skal være muligt at give plads til mellem to af Nordeuropas største kommuner og været i front med både virksomheder, veluddannet ning i kommunens virksom- en større mangfoldighed af erhverv. byer København og Hamburg. igangsætning af nye virksomhe- arbejdskraft og studerende at bo- heder. Kolding har en stor andel af de vi- der og erhvervsservice. Derfor har sætte sig i Kolding Kommune. By- Arbejde mod en generel høj- VIDENSERHVERV deregående uddannelser i Sydjyl- Kolding de optimale betingelser for rådet vil gerne skabe gode rammer nelse af uddannelsesniveauet i Kolding Kommune har igangsat land, og Koldings uddannelsestilbud igen at skabe vækst. for liv, arbejde og nytænkning. Ved arbejdsstyrken. flere store projekter, hvor der skal 22 PLANSTRATEGI 2011 KOLDING KOMMUNE

E45n 167 Ha 107 Ha E20ø Erhverv - Birkemosevej, Kolding Erhverv - Kokholm, Kolding Kolding E20v Lunderskov Kolding Fjord 188 Ha 52 Ha etableres og udvikles nye videnser- fremme samspillet mellem uddan- forskning mm. over en lang årræk- hverv i tæt samhørighed med en nelse, forskning og udvikling. ke. Ved realisering af erhvervspar- udvikling af uddannelsesudbuddet 9 Ha 132 Ha ken fokuseres på bæredygtighed, I den nordlige del af Kolding ved indpasning i naturen og udendørs melighed, der rækker ud over den Fynsvej bygges i det nye IBC. I fritidsaktiviteter. kommende planperiode. tilknytning skal etableres en erhvervs-park, Innovation Park, som I Lunderskov skal der med ud- Universitetsbyggeri og udbygning også tager udgangspunkt i symbio- gangspunkt i LM Windpower plan- af Åparken er dele af den store æn- sen mellem uddannelse, forskning lægges for en kommende etape af dring af bybilledet langs Kolding Å, og nye videnserhverv. Nordic Synergy Park. Lillebælt i Kolding. Projekterne har en rum- Vamdrup 34 Ha Christiansfeld E45s der vil ske over den kommende årkolding Kommune række. Hele området med Åpar- Nordic Synergy Park, placeret i Kolding Sygehus får en central ken, Designskolen og Universitetet Koldings udkant, er et stort nyt er- placering som akutsygehus i Re- Eksisterende erhvervsområder skal udvikles som et sammenhæn- hvervsområde, som skal udbygges gion Syddanmark, når det udvides Perspektivområder gende campusområde, som skal med videnserhverv, administration, i løbet af de nærmeste år. Uudnyttet erhvervsområder Rummelighed til Erhverv Perspektivområde - Nordic Synergy Park Eksisterende erhvervsarealer og nye udlæg P L A N S T R AT E G I 2 0 1 1 KOLDING KOMMUNE 23

VÆKST OG ERHVERV Omdannelse af inderhaven Projekter omkring havnen Opfyld og etablering af grønt område/strand Udvidelse af erhvervshavnen Muligt opfyldingsområde Udvidelse af Marina Syd Opfyld ved etablering af Marina Syd Det vil vi Udarbejde strategi for vækst. Sikre synergier mellem videnerhverv og Koldings uddannelsesinstitutioner. Sikre et alsidigt udbud af erhvervsjord i Kolding - til såvel videnerhverv som produktionserhverv. Sikre fortsat erhvervsudvikling i centerbyerne - baseret på lokale styrker. Sikre rum for dialog mellem kommunen og erhvervslivet Redegøre for behovet for, at møbelbutikker og store udvalgsvarebutikker kan placeres uden for bymidten Det forventes at sygehuset vil NYT LIV I GAMLE OMRÅDER Omdannelsesområderne skal i før- UDVIKLING AF HAVNEN kan deponeres. Såvel på fjordens medvirke til at styrke Kolding som Langs indfaldsvejene Vonsildvej ste omgang kortlægges. Kolding havn skal i den kommende nordkyst som ved sydkysten er uddannelsesby og medvirke til føl- mod syd og Vejlevej mod nord lig- periode udvides og udvikles. overvejelser om at placere opfyld. geerhverv med højt vidensniveau. ger Koldings gamle erhvervsområ- MOTORVEJSNÆRE AREALER der. I den kommende planlægning Langs motorvejen omkring Kolding På det yderste af Nordhavnen skal De mange projekter bringer flere UDVIKLING AF FREMSTILLING lægges op til at forskønne vejforløb er udlagt en grøn korridor. Det er erhvervshavnen udvides, samtidig forskellige arealer i spil i den kom- OG LOGISTIK ERHVERV og omdanne fra fortidens industri til intentionen, at undersøge mulig- med at Marina nord flyttes ned syd mende kommuneplanlægning. Nord for Kolding er udlagt erhvervs- tidssvarende arbejdspladser. heden for at udnytte nogle af disse for fjorden til Marina syd. arealer i Bramdrup erhvervspark og arealer til motorvejsnært byggeri, Omkring inderhavnen, hvor der er Bramdrup industripark. Der kan være tale om at omdanne som fremtræder markant og kan Disse tiltag skal endvidere ses i flere nedslidte industribygninger, er fra produktion til kontor, fritidsfor- være landmarks ved for eksempel sammenhæng med, at der i kom- det intentionen på sigt, at skabe Sammen med arealer i Vamdrup og mål, lagervirksomhed, showrooms motorvejsafkørsler. muneplanen skal redegøres for, et attraktivt bymiljø, hvor Design Lunderskov er der rummelighed til og lignende men mulighederne hvor opsuget havsediment fra ved- city og bymidten møder fjorden og hele planperioden for fremstillings- for omdannelse til boligformål skal ligeholdelse af havn og sejlrende havnen. og logistikerhverv. også overvejes. 24 PLANSTRATEGI 2011 KOLDING KOMMUNE

Udvidelsesmuligheder for aflastningsområdet ved storcentret Erhverv - Funkisparken, Kolding VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: Udpege og fastlægge rammer for områder, der kan fortættes eller omdannes. Fastlægge rammer for placering af tre store udvalgsvarebutikker. Fastlægge rammer for placering af butikker til pladskrævende varegrupper - herunder møbelbutikker. Skabe grundlag for Synergiparkens etapevise udbygning. Skabe grundlag for et stort attraktivt campusområde, mellem Åparken, Designskolen og Universitetet. Sikre grundlag for udbygning af erhvervshavnen. UDVALGSVAREBUTIKKER Gennem en lang årrække har Kolding Kommune haft problemer med at finde lokaliteter til store udvalgsvarebutikker og møbelbutikker i Koldings udlagte bymidteområde. Der er i efteråret 2011 gennemført ændringer i Planloven, som betyder, at der er mulighed for at udvide området med aflastningscenteret med Kolding storcenter til at omfatte et tilstødende areal, der kan rumme tre store udvalgsvarebutikker, som hver har et etageareal på over 2.000 m2. Det forudsætter, at der redegøres for, at der ikke er plads til store udvalgsvarebutikker i bymidten. Kolding Kommune vil i den kommende kommuneplan redegøre for, at trafikale forhold, fredede og bevaringsværdige bygninger og miljøer med mere gør, at det vil være meget uhensigtsmæssigt at placere meget store udvalgsvarebutikker i det centrale Kolding. Denne redegørelse vil også omfatte møbelbutikker, hvor der ligeledes skal redegøres for, at der ikke er plads i bymidten, hvis kommuneplanen skal åbne muligheder for lokalisering andre steder. PLANSTRATEGI 2011 KOLDING KOMMUNE 25

SUNDHED OG BEVÆGELSE Det vil vi Udarbejde strategi for bevægelse i alle planer. Sikre koordinering af bevægelsesfremmende tiltag på alle niveauer. Udvide borgernes mulighed for at benytte byrum og de bynære landskaber til motion, rekreation og oplevelser. Udvide det eksisterende stisystem for at skabe sammenhæng mellem de eksisterende stier. Samle idrætsfaciliteter i Vonsild. Aktivitet og udfoldelse Projektet en god omvej Sundhed og trivsel er et fælles ansvar for den enkelte og for kommunen. De fysiske rammer for bevægelse og aktivitet skal styrkes og udbygges. og Anlægsfonden. Formålet med projektet er at gøre bevægelse til en strategisk indsats i hele kommunen. cykling. Der er et stigende behov for at kunne udfolde sig i byen på andre måder, end vi hidtil har set og planlagt efter. Byen er et ople- fysisk aktivitet. I Kolding skal projektet en god omvej eksemplificere, hvordan et bymæssigt restareal kan forvandles til et aktivt rum, CENTRALE UDFORDRINGER alder, køn, uddannelsesniveau eller velses- og udfoldelsessted, hvor vi hvor naturen inddrages i byen. At skabe rum for fysisk aktivitet og indkomst. I Kolding Kommune skal Det er byrådets mål, at enkeltstå- tilbringer en stor del af vores tid. bevægelse i vores byområder er en det være let at vælge det sunde ende initiativer skal understøttes NATUR OG OPLEVELSER central udfordring for den kom- alternativ, og alle skal have gode og integreres i den fysiske plan- Derfor skal de eksisterende ram- Naturen skal kunne opleves til mende planlægning. muligheder for at være fysisk aktive lægning. mer udvikles til at rumme for- fods eller på cykel. De rekreative hele livet. skellige rekreative og aktive ud- muligheder og adgangen til natur- Et aktivt liv giver mere energi, bed- BYRUM OG FRIRUM foldelser. Der skal skabes levende områderne skal øges. Borgernes re trivsel og mindre stress. Erfaring BEVÆGELSE SOM STRATEGI I Kolding Kommune er der et stort frirum i byerne. Konkret arbejdes mulighed for at benytte de bynære viser, at bedre rammer for fysisk Kolding Kommune deltager i pro- potentiale for at gøre motion til en der i kommunen med en række landskaber til motion, rekreation aktivitet har en positiv indflydelse jektet Bevægelse i alle planer del af hverdagen ved at inspirere indsatser, der har til hensigt at og oplevelser skal udvides gennem på alle befolkningsgrupper uanset under Naturstyrelsen og Lokale- til aktiv transport som gang og fremme borgernes muligheder for 26 PLANSTRATEGI 2011 KOLDING KOMMUNE

VED REVISION AF KOMMUNEPLANEN VIL VI: E45n Udpege og fastlægge rammer for rekreative områder med mulighed for oplevelse og aktivitet. Udvikle et samlet idrætsområde i Vonsild. E20ø Kolding Kolding Ådal Lave temaplan for et sammenhængende rekreativt stinet. Udarbejde frilufts- og oplevelsesplan for Kolding Ådal. E20v Kolding Fjord Lunderskov Udarbejde udviklingsplan for Skamlingsbanken. Lillebælt Synergiparken Idrætsby Stadion flyttes til Vonsild Vamdrup en sammenkædning af det eksiste- hvervsområdet. Der lægges op der for at tilbyde en bred vifte af rende stinetværk. til en aktivering af området gen- oplevelser og aktiviteter ud over nem forskellige funktioner, der skal det, der allerede findes i dag. Det åbne området som destination for særlige landskab er identitetsgi- En frilufts- og oplevelsesplan for Kolding Ådal skal understøtte den gåture og samtidig tilbyde en række vende og kan videreudvikles som grønne forbindelse mellem Kolding muligheder for fritids- og sports- karakterfuld ramme om en lang by, ådalen og Harteværket og have aktiviteter både i nye faciliteter, i række aktiviteter og begivenheder. fokus på friluftsliv, oplevelsesmu- landskabet og på forskelligartede ligheder, rekreative muligheder og stier og spor. Skamlingsbanken Kolding Kommune Christiansfeld Værdifulde landskaber Skov Projekter Forbindelser E45s Kort med principper for overordnet grøn struktur Vonsildvej. Den nye idrætsby skal IDRÆTSBY I VONSILD Der skal udarbejdes en udviklings- Byrådet ønsker at samle en række plan for Skamlingsbanken, der sik- sportsfaciliteter i en idrætsby i SKAMLINGSBANKEN rer, at området i respekt for fred- Vonsild. Dette skal medvirke til at I planlægningen for Synergiparken Kombinationen af Skamlingsban- ningsdeklarationerne kan udvikles fremme både bredde vil der blive sat fokus på landskab kens landskabelige forhold, kul- til et attraktivt mål for borgere og idrætten. Idrætsbyen skal etab- og rekreative muligheder som turhistorie, geologiske forhold og turister. leres i tilknytning til Koldinghal- sammenbindende elementer i er- områdets størrelse giver mulighe- sundhedsfremme. og elite i samle funktionerne fra idrætsområderne ved Stadionvej og Mosevej i Kolding. Der skal i den forbindelse etableres et nyt stadion med træningsanlæg og mulighed for superligakapacitet. lerne i Vonsild - på arealer vest for P L A N S T R AT E G I 2 0 1 1 KOLDING KOMMUNE 27

KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Det vil vi Udvikle værktøjer til at indarbejde bæredygtighed i overordnede planer og strategier. Sikre borgerinddragelse og lokalforankring af planlægningen. Fokusere på at feje for egen dør, således at kommunen går forrest med gode eksempler. Kortlægge risikoområder for klimaforandringerne og finde afværgeforanstaltninger. Fokusere på lavenergibyggeri. Marielundsskoven Vækst på et bæredygtigt grundlag er en forudsætning for og byrådet har vedtaget ambitiøse telser inden for bæredygtighedsom- Kommune for et mere fleksibelt og Kolding Kommunes langsigtede udvikling. Det gælder både i forhold til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Klima og bæredygtighed skal derfor afspejles i alle kommunale aktiviteter. målsætninger både for CO 2 -reduktion og andelen af vedvarende energi. Kolding Kommune vil i de kommende år bibeholde og udvikle den store indsats på klimaområdet rådet, som kommunen tilsluttede sig i 2006. Byrådet vil udarbejde et værktøj, der skal gøre strategier, politikker energieffektivt energisystem. Potentialet for omstilling til mere vedvarende energi og energibesparelse vil således kunne udnyttes på den for samfundet mest energieffektive og fortsætte med projekter og sam- og overordnede planer i Kommunen måde. BREDDE I BÆREDYGTIGHED udvikling og optræde som miljøan- arbejder med virksomheder, kom- endnu mere bæredygtige. Værk- En bæredygtig udvikling er en ud- svarlig virksomhed. Vi skal fokusere muner og andre aktører. tøjet skal være bredt forankret og Konkret skal planlægningen sikre vikling, som sikrer, at de nuvæ- på de lokale udfordringer og med bruges i alle forvaltninger. den bedste udnyttelse af vind, bio- rende behov kan opfyldes uden at lokal handling påvirke udviklingen BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI gas, sol, jordvarme mm. og sam- fremtidige generationers mulighe- i en bæredygtig retning. Kolding Kommunes nye bæredyg- NY ENERGIPLAN tidig sikre lavt energiforbrug og der bringes i fare. tighedsstrategi (tidligere Agenda Varmeforsyningen spiller en central bæredygtigt byggeri og anlæg. Kolding Kommune har et stort an- Klimaindsatsen har under de senere 21) bygger ligesom den tidligere på rolle i fremtidens energipolitik. svar for at fremme en bæredygtig år været intens i Kolding Kommune, Aalborg Commitments ti forplig- I energiplanen planlægger Kolding 28 PLANSTRATEGI 2011 KOLDING KOMMUNE