Rammebestemmelser Forslag til Kommuneplan

Relaterede dokumenter
3: Rammebestemmelser. Kommuneplan

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

Lokalplan nr Anvendelse af stueetager i bymidten

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

Udkast til standard rammebestemmelser

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Taarbæk Havn 619/746. Plannummer Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

Lokalplan Forslag

selvbetjeningsvaskeri og lign.) anden detailhandelslignende funktion (apotek, bank og lign.) hotel, restaurant og forlystelser. Liberalt erhverv: klin

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 52. Silkeborg Kommuneplan

Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Tillæg 16 til kommuneplan - Langå midt og station

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Centerområde Aastrupvej

Kastanievejskarreen 1/746. Plannummer Anvendelse specifik. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent 110% Bebyggelsesprocent af

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Kommuneplantillæg nr. 3

Godthåb. Godthåb... 1 Strukturplan og kvarterinddeling... 2

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg nr. 13 Pavillon på Torvet Kommuneplan August 2017

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Tillæg nr. 33 til Kommuneplan for et bydelscenter i Gødvad

Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 16

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

LOKALPLAN NR For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Notat - Rammeændringer i KP16, som følge af Politik for Skanderborg Midtby mv.

Med tillægget ophæves rammebestemmelserne for rammeområde 11-B-11 og erstattes af bestemmelserne for hhv. kommuneplanramme nr. 11-C-12 og 11-B-11.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

Lokalplan nr. 59. for et område mellem Roskildevej, Azaleavej og Pelargonievej

Tillæg 24. Til Silkeborg Kommuneplan

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

Lokalplan nr for et område ved Lindevangs Allé 11

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

Området Svømmehalskvartet har hidtil været omfattet af lokalplan bevarende lokalplan for Svømmehalskvarteret.

Transkript:

Rammebestemmelser Forslag til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Kommuneplan 2009-2020 er i høring i perioden fra d. 6. januar 2009 til d. 3. marts 2009. Forslaget kan ses på kommunens bibliotek og hjemmeside samt udleveres ved henvendelse i Teknisk Forvaltning, Rønnedevej 9. Indsigelser eller ændringsforslag kan sendes til: Byrådet Ringsted Kommune, Rådhuset Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Pr. e-post til tf@ringsted.dk eller via kommunens hjemmeside www.ringsted.dk senest d. 3. marts 2009. Forslag til Kommuneplan 2009-2020, Hæfte 3: Rammebestemmelser, Januar 2009 Udgivet af Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Tlf.: 57 62 62 62 www.ringsted.dk ringsted@ringsted.dk Udgivelsesår: 2009 Oplag: 350 Tryk: Centertryk A/S Forsidefoto: Høm Fotograf: Steen Olsson og Ringsted Kommune, Teknisk forvaltning Rådgivere: COWI A/S Udsnit af Kort & Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort & Matrikelstgyrelsens tilladelse

Indholdsfortegnelse Hæfte 3: Rammebestemmelser Indledning 5 Ringsted by 7 Område 1 - Bymidten 9 Område 2 - Ringsted Vest 20 Område 3 - Ringsted Syd 26 Område 4 - Ringsted Øst 37 Område 5 - Ringsted Nord 50 Byzonelandsbyerne 62 Område 6 - Høm 64 Område 7 - Gyrstinge 68 Område 8 - Jystrup 72 Område 9 - Vigersted 76 Område 10 - Kværkeby 80 Område 11 - Nordrup 84 Område 12 - Ørslev 88 Område 13 - Sneslev 92 Område 14 - Vetterslev 96 Andre afgrænsede lokalområder 100 Landzonelandsbyerne 101 Enkeltanlæg i det åbne land 108 Bilag 1 - Bevaringsværdige bygninger 115 Se iøvrigt: Hæfte 1: Hovedstruktur for byområdet Hæfte 2: Hovedstruktur for landområdet Hæfte 4: Miljøvurdering 3

4

indledning Dette hæfte indeholder rammebestemmelserne for forslag til Kommuneplan 2009-2020 for Ringsted Kommune. De nye rammer samler op på de revisioner og tillæg til kommuneplan 2005-2016, som er udarbejdet siden 2007. Rammebestemmelserne er digitaliseret med brugeradgang fra kommunens GIS-system via hjemmesiden. Det betyder, at rammerne løbende vil blive opdateret, f.eks. når der bliver vedtaget et nyt kommuneplantillæg. Kommunernes planer bliver registreret i PlansystemDK, hvor de digitaliserede rammer skal leve op til gældende standarder. Der vil derfor hele tiden være et ajourført elektronisk dokument, som viser de gældende rammebestemmelser. er altid gældende, hvis intet andet er nævnt under rammebestemmelserne for et specifikt område. Intentioner for de enkelte områders karakter Der er lagt vægt på at beskrive intentioner for de enkelte områder. Med intentioner menes, om der er specifikke træk i området, som skal bevares, fordi de giver området en særlig karakter. Det kan være tagmaterialer, facadelinjer og lignende. Intentioner kan også beskrive, om der på længere sigt skal ske en omdannelse af området, om det indgår i en grøn struktur, om tidligere erhverv skal erstattes af en blanding af serviceerhverv og boliger eller lignende. Intentionerne beskriver, hvordan rammerne skal fortolkes, når enkeltsager behandles. Hvad er rammebestemmelser Kommuneplanen fastlægger de overordnede rammer for anvendelse, bebyggelsestæthed mv. for Ringsted byområde og de 9 byzonelandsbyer samt for andre afgrænsede arealer i kommunen. Når en bygherre ønsker at opføre ny bebyggelse eller ændre anvendelsen af en ejendom, skal kommunen sikre, at det ikke strider imod de intentioner, Byrådet har for det pågældende område. Kommuneplanens rammer er derfor det grundlag, der administreres ud fra både i mindre sager, hvor der ikke skal udarbejdes lokalplaner og i større sager, der kræver udarbejdelse af lokalplan. Der kan dog godt fastlægges strammere rammebestemmelser i en lokalplan, end hvad rammerne i kommuneplanen bestemmer. Skal rammebestemmelserne i kommuneplanen derimod ændres, kræver det, at der bliver udarbejdet et kommuneplantillæg, der skal vedtages af Byrådet. Rammernes opbygning Rammebestemmelserne er inddelt i 3 overordnede afsnit; Ringsted by Byzonelandsbyer Andre afgrænsede lokalområder Hver af de 3 overordnede afsnit indledes med generelle rammebestemmelser gældende for afsnittes lokalområder. Hvert lokalområde er yderligere inddelt i mindre rammeområder bestemt ud fra områdets anvendelse. De generelle rammer Ændringer i forhold til kommuneplan 2005-2016 Generelle ændringer Kommuneplantillæg for enkeltområder, som er vedtaget i forbindelse med lokalplaner er indarbejdet. Betegnelsen Benløse er erstattet med Ringsted Nord. Detailhandel Betegnelsen lokalcenter er fjernet og både Køgevej, Næstvedvej og Ringsted Nord er nu alle bydelscentre med et samlet max. etageareal på 4.000 m², dagligvarebutikker på max. 1.000 m² og udvalgsvarebutikker på max. 250 m². Bydelscenter Kasernen er fjernet, fordi der reelt er tale om en enkelttående butik til lokalområdets forsyning. Max. størrelsen for udvalgsvarebutikker i Premier Outlets Centret er ændret fra 1.000 til 2.000 m². Begrænsninger i butiksstørrelser og vareudbud for pladskrævende varegrupper er fjernet. Kærup er ikke længere udlagt til pladskrævende varegrupper. Bebyggelsesprocenter, friarealer og anvendelsesmuligheder Der er i 2008 vedtaget et nyt bygningsreglement, der bl.a. indeholder en ny beregningsmetode for bebyggelsesprocenter for boliger. Den nye beregningsmetode betyder, at den indledning 5

generelle bebyggelsesprocent for boliger ændres fra 25 til 30. Betegnelsen ½ etage er efter det nye bygningsreglement fra 2008, erstattet med betegnelsen udnyttet tagetage Der skal i nye boligområder udlægges et samlet fælles friareal på 20 %. Der er udarbejdet et kvalitetsprogram for Odinsvejkvarteret, der fungerer som administrationsgrundlag for fremtidige lokalplaner i området. Kravet for parkeringspladser ved ombygning og nybyggeri i bymidten er for boliger ændret fra 1,5 til 1 p-plads pr. bolig. I Ringsted Syd ændres et område til offentlige formål til boligformål. Radius for højdegrænseplanet omkring Ringsted Flyveplads er ændret fra 2,5 km til 2 km. I Ringsted Øst ændres en del af et boligområde mod Køgevej, Møllegrunden, til erhvervsområde for kontor og serviceerhverv. Et erhvervsområde ved Nørregade deles i 2 for at begrænse byggehøjden i den sydlige del til én etage med udnyttet tagetage. For boligområde 4B14 ændres kravet til anlæg af samlede fælles friarealer fra 10 til 20 %. I Ringsted Nord bliver der mulighed for kontor og serviceerhverv ved Eventyrvej. Bebyggelsesprocenten for boligområdet ved Benløse Skovby er ændret fra 30 til 10. Sommerhusområde nordøst for Haraldsted Sø er ændret til helårsbeboelse og overgår til Beskyttelsesområde. Betegnelsen for område 8E2 ændres til VL1 I rammerne for landzonelandsbyerne er tilføjet mulighed for etablering af mindre erhvervsvirksomheder uden nabogener. Nye rammeområder Inddragelse af nye erhvervsområder i Ringsted by ved Balstrup og Knudslund Inddragelse af nyt boligområde i Ringsted by ved Køgevej. Inddragelse af nye boligområder i byzonelandsbyerne ved Vetterslev, Vigersted, Kværkeby og Høm. Skellerød er blevet inddraget som en afgrænset landzonelandsby. Tidligere sommerhusområde nordøst for Haraldsted Sø afgrænses sammen med det tilstødende boligområde. Ændrede afgrænsninger for rammeområder I Gyrstinge er en del af et boligområde blevet inddraget til idrætsformål i overensstemmelse med de tidligere rammebestemmelser. Den nordlige afgrænsning af rammeområde 7B1 i Gyrstinge er ændret således at den følger afgrænsningen fra Temaplan for boligudvikling fra 2006. I Ringsted Nord er en del af et rammeområde udtaget, da det er geografisk adskilt fra resten af rammeområdet. 6 indledning

ringsted by Generelle rammer for Ringsted by 1. Anlæg af primære og sekundære trafikveje, stier m.m., skal være i overensstemmelse med principperne i hovedstrukturen (hæfte 1). 2. Udformning af butiksfacader, farver og skiltning skal ske i overensstemmelse med vejledningen for skilte og butiksfacader for Ringsted Kommune. 3. Langs støjbelastede veje må der ikke opføres nye boliger uden særlige foranstaltninger til dæmpning af støjniveauet. 4. Hvor intet andet er fastsat i rammebestemmelserne eller i en lokalplan, er kravene til parkeringspladser på egen grund: - parcelhuse: min. 2 p-pladser pr. bolig - tæt-lav eller etageboliger: min. 1,5 p-pladser pr. bolig - ældreboliger: min. 1 p-plads pr. bolig - butikker: min. 1 p-plads pr 40 m² bruttoetageareal (dog 1 p-plads pr. 20 m² ved dagligvarebutikker i bydelscentre, samt dagligvarebutikker over 1.500 m² i bymidten) - butikker med pladskrævende vare-grupper, serviceerhverv, offentlige og private kontorer, lager og håndværk samt øvrigt erhverv: 1 p-plads pr. 50 m² bruttoetageareal - offentlige og private samlingslokaler, herunder restauranter: vurderes i hvert enkelt tilfælde. 5. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives og udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer og døre, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes, under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, som sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Bevaringsværdige bygninger i kommunens SAVE-registrering (bevaringsværdi 4 eller bedre) er oplistet i bilag 1. 6. I rammeområder, som omfatter jernbanen mellem Ringsted og København, skal der sikres areal til etablering af et ekstra spor. 7. 8. 9. Der kan planlægges for butikker til pladskrævende varegrupper ved Klosterparken, erhvervsområderne ved Odinsvej, samt ved indfaldsvejene til Ringsted by, se kort 1. Der må placeres biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer, samt møbler. For detailhandel i bydelscentrene må det samlede bruttoetageareal ikke overstige 4.000 m². Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte dagligvarebutik må ikke overstige 1.000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik 250 m². Ved tagudskiftning på forhuse i centrale dele af Ringsted må der kun anvendes røde teglsten. I en del af byens øvrige områder må der kun anvendes teglstensrøde tagsten. Se kort 2. I den vestlige side af Ringsted skal bestemmelsen sikre indblikket til Ringsted som Byen med de røde tage. I den centrale og historiske del af Ringsted er de røde tage en væsentlig del af Ringsteds bygningskultur. Her kan andre tagmaterialer f.eks. skifer og kobber dog godkendes i tilfælde, hvor bygningens arkitektur eller historie begrunder det. For nybyggeri kan der i en lokalplan fastlægges andre bestemmelser om tagmaterialer, hvis bygningens arkitektur begrunder det. Generelle rammer for boligområder i Ringsted by 1. Områder skal anvendes til boligformål med tilhørende fælles anlæg så som børneinstitution, varmecentral og lignende, samt kontor, serviceerhverv og andet erhverv (virksomhedsklasse 1 og 2), der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Hvis der kan godtgøres behov for det, kan der etableres butikker til områdets lokale forsyning. Det maksimale bruttoetageareal for butikker må højst være på 1.000 m² for dagligvarer og på 200 m² for udvalgsvarer. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i de enkelte byområder er på 1.000 m² (ud over den ramme, der er fastlagt for bymidte og bydelscentre). ringsted by 7

2. 3. 4. 5. Det kan tillades, at der drives erhverv fra en bolig. Forudsætningen er, at virksomheden drives uden brug af fremmed medhjælp, at virksomheden ikke ved støj, trafik, skiltning eller på anden måde er til gene for de omkringboende, og at ejendommens og kvarterets karakter af boligområde i øvrigt fastholdes. Hvor intet andet er oplyst om bebyggelsesprocent, bygningshøjder og grundstørrelser er det bygningsreglementet, der gælder. Med tæt-lav boliger menes rækkehuse, klyngehuse og dobbelthuse med lodret opdeling mellem boligerne. Med parcelhuse menes fritliggende én-families boliger. Med etageboliger forstås beboelsesbygninger i 2 eller flere etager med vandret og lodret opdeling mellem boligerne. Der skal udlægges 20 % samlede fælles friarealer i nye boligområder. I nye boligområder skal der fastlægges detaljerede beplantningsplaner. Pladskrævende varegrupper Bydelscenter Afgrænsning af Ringsted bymidte 0 800 1.600 400 m Kort 1: Mulighed for pladskrævende varegrupper m m Røde Tagsten Røde Teglsten 0 300 600 1.200 m Kort 2: Tagdækning 8 ringsted by

område 1 - BYMIDTEN Bykernen er ved en tidligere kommuneplanrevision blevet forlænget fra Nørretorv og over på den anden side af ringvejen - med det areal, hvor det senere blev besluttet at placere Premier Outlets Center. Med planen for detailhandel blev bykernen i 2004 udvidet med yderligere et areal ved Ringstedet, så den nordlige grænse nu går ved motorvejen. Formålet var at gøre plads til flere og større butikker end dem, der er mulighed for at indpasse i den historiske del af bykernen. Ringsteds bykerne strækker sig således fra Ringstedet og Premier Outlets Center over Nørretorv, Nørregade, Torvet, Tinggade/ Sct. Hansgade, forbi bygningen Bananen på Søgade og ned til hjørnet af Jyllandsgade og Brogade, som er bykernens sydlige afgrænsning. Omkring den nordlige del af Nørregade er der et potentiale for omdannelse og fortætning. Området dækker den oprindelige købstad og nogle af kommunens ældste boligområder. Bymidten er afgrænset af jernbanen mod syd, af Vestervej og Nordre Ringvej mod vest, motorvejen mod nord og Kongensgade/ Lystanlægget mod øst. Butikker og erhverv Det er Byrådets målsætning at styrke Ringsted som en attraktiv handelsby. Det betyder, at der skal være velbeliggende arealer til detailhandel, gode byrum, en tæthed og mangfoldighed af funktioner i bymidten, samt en fælles indsats fra kommunen og de erhvervsdrivende med hensyn til markedsføring, åbningstider, kulturelle aktiviteter osv. Med trafikplanen fra 2003 har Byrådet taget initiativ til en bedre organisering og udnyttelse af parkeringspladserne samt trafikal fredeliggørelse af strøggaderne. Stueetager langs strøggaderne skal anvendes til detailhandel og serviceerhverv. Øvrige etager samt side- og baghuse kan anvendes til detailhandel, serviceerhverv, værksted, kulturelle institutioner, kontor og bolig. Boliger Bykernen skal udgøre et aktivt og tidssvarende boligområde, hvor boligens centrale beliggenhed naturligt udgør et attraktivt alternativ til andre bosætningsformer i Ringsted. Gennem mange års byfornyelse er der nedrevet baghuse, reguleret parkeringsarealer og tilvejebragt friarealer. Desuden er der sket en forbedring af mange boliger, som var utidssvarende. I dag sker omdannelsen typisk i form af fortætning, hvor uudnyttede tagetager indrettes til nye boliger, og utidssvarende erhvervsbebyggelse erstattes af nybyggeri med butikker i stueetagen og boliger på de øvrige etager. Friarealerne er ofte små, men velindrettede, f.eks. i form af tagterrasser. Bykernen er opbygget med sluttet bebyggelse omkring strøggaderne Tinggade, Sct. Hansgade og Nørregade og et torv omkranset af markante, bevaringsværdige bygninger som Sct. Bendts Kirke, Rådhuset og Børsen. Omkring bykernen ligger en række tidstypiske boligområder med bevaringsværdier. Området mellem Ringsted station og bykernen er præget af lange stokke med etagehusbebyggelse, domineret af rødt murværk og røde tage. Det er bygget op om stramme gadeforløb med næsten ubrudte facadeforløb omkring Sjællandsgade, område 1 - BYMIDTEN 9

Fynsgade, Brogade og Vilhelm Andersensvej. Området er udbygget fra 1930 til 1960 efter en byplan af Steen Eiler Rasmussen. Omkring Harhoffs Allé ligger Bedre byggeskik -villaer fra 1930 erne. Øst for bykernen findes kvarteret med små sammenbyggede byhuse omkring Sct. Knudsgade og Schandorphsvej fra slutningen af 1800-tallet og villaområderne omkring Valdemarsgade og Teglovnsvej fra starten af 1900-tallet. Vest for bykernen ligger et markant villaområde omkring Hækkerupsvej og Kloster Alléen fra 1920 til 1960. Offentlig service Bymidten betjenes af tre skoler: Valdemarskolen, Dagmarskolen og den nye skole på kasernen, Solhammerskolen. Der findes to børnehaver. Endvidere er Plejecenter Solbakken beliggende i bymidten, der både rummer almindelige plejeboliger, samt plejeboliger og bofællesskab for demente. Da der er frit plejeboligvalg, rummer plejecentret både borgere fra Ringsted Kommune, samt fritvalgsborgere fra andre dele af landet. Bymidten rummer også en del handicapegnede boliger, som kommunen visiterer til. Kommunens hjemmepleje har til huse i det nedlagte plejehjem på Zahlesvej. Bymidten rummer også en række kulturelle tilbud f.eks. bibliotek, teater- og kongrescenter og musikskole. Bymidten grænser op til det store idrætsanlæg på Anlægsvej, og i forbindelse med skolerne findes idrætsanlæg, boldbaner m.m. 10 område 1 - BYMIDTEN

RAMMEKORT 1C8 1C7 m 1C6 1C1 1B13 1B1 1B2 1C2 1C5 1D2 1B9 1D3 1B3 1G1 1D4 1D1 1D5 1B10 1B14 1C3 1C4 1B11 1B12 1B4 1B15 1D7 1C9 1G2 1B16 1D9 1B8 Blandet bolig og erhverv Boligområde Erhvervsområde Område til butiksformål Område til offentlige formål Rekreativt område 0 125 250 500 m Rammebestemmelser 1B5 1D11 Der henvises desuden til de generelle rammer for Ringsted by. 1B6 1F1 1D10 Generelle rammer for bymidten 1. I bymidten skal det ved etablering af nye boliger påvises, at der er adgang til udendørs opholdsarealer af god kvalitet (herunder tagterrasser, nærhed til offentlige grønne områder m.m.). Med god kvalitet menes, at der er mulighed for ophold på et areal af privat/ område 1 - BYMIDTEN 11

2. halvprivat karakter, hvor der er sol i eftermiddagstimerne i sommerhalvåret og beplantning, f.eks. i form af træer og klatreplanter. I bymidtens etagebebyggelse kan uudnyttede tagetager indrettes til taglejligheder uanset den angivne bebyggelsesprocent for området. m Rammer for parkering og parkeringsfond i bymidten 1. Medmindre andet er angivet i rammerne eller i en lokalplan, er kravene ved ombygning og nybyggeri: - Butikker: 1 p-plads pr. 40 m² bruttoetageareal (dog 1 p-plads pr. 20 m² for dagligvarebutikker over 1.500 m²) - Serviceerhverv, kontor, lager og håndværk samt øvrigt erhverv: 1 p-plads pr. 50 m² etageareal - Offentlige og private forsamlingslokaler, herunder restauranter: Vurderes i hvert enkelt tilfælde - Boliger: 1 p-plads pr. bolig Inden for det afgrænsede område for parkeringsfonden kort 3, kan kommunen meddele dispensation til at indbetale et beløb for hver manglende parkeringsplads til den kommunale parkeringsfond, som finansierer anlæg et andet sted inden for området. Parkeringsfondsområde 0 300 600 1.200 m Kort 3: Parkeringsfond i bymidten m Rammer for detailhandel i bymidten 1. Ramme for bymidten eksklusiv Klosterparken: Det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er på 3.500 m² og for udvalgsvarebutikker på 2.000 m². Den samlede ramme for nybyggeri og tilbygninger til eksisterende butikker er på 16.250 m ². 2. Ramme for Klosterparken Ringstedet: Det maksimale bruttoetageareal for dagligvarebutikker er på 3.500 m² og for udvalgsvarebutikker på 2.000 m². Området er fuldt udbygget. 3. Ramme for Klosterparken Premier Outlets Center: Det maksimale bruttoetageareal for den enkelte udvalgsvarebutik er på 2.000 m², mens det maksimale samlede bruttoetageareal for hele området er på 12.000 m². Den samlede ramme for nybyggeri og tilbygning til eksisterende butikker er på 6.500 m². Der kan Detailhandel 0 300 600 1.200 m Kort 4: Detailhandel i bymidten ikke etableres butikker til salg af dagligvarer. Der kan inden for området anlægges andre funktioner end detailhandel f.eks. benzinsalg og restaurant. Område 1B1 Etageboligområde ved Dronning Margrethesvej a. Området skal anvendes til etageboliger. 12 område 1 - BYMIDTEN

Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. b. c. Intentioner for 1B4 Området er bevaringsværdigt. De røde tegltage, som er vigtige for Ringsteds vestlige byafgrænsning, de mange allébeplantninger og områdets grønne træk skal bevares. Intentioner for 1B1 Stokbebyggelsen med den oprindelige arkitektur skal bevares. De grønne områder og den nordsydgående stiforbindelse øst for bebyggelsen (bagom Nørregade) skal fastholdes. Område 1B2 Parcelhusområde ved Dronning Margrethesvej a. Området skal anvendes til parcelhuse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 1B2 Parcelhusområdet skal bevares som det er, dvs. hovedsageligt 1 etages villaer med udnyttet tagetage med facade placeret i facadelinie langs Dronning Margrethesvej og Zahlesvej. Område 1B3 Villaområde ved Valdemarsgade a. Området skal anvendes til parcelhuse og sam- menbyggede byhuse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. Område 1B5 og 1B6 Boligområder omkring Sjællandsgade a. Områderne skal anvendes overvejende til etageboliger og et mindre område med parcelhuse. Der må indrettes serviceerhverv i stueetagen langs Sjællandsgade. b. Langs Jernbanevej må der indrettes service- erhverv, administration, undervisning samt erhverv indtil virksomhedsklasse 2. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 60 for etageboliger. d. Bebyggelse med etagehuse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 12,5 m. e. Bebyggelse med parcelhuse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 1B5 og 1B6 Områdets karakter af etagehusbebyggelse skal fastholdes. Der skal opretholdes stramme gaderum med ubrudt etagebebyggelse i rød, blank mur på begge sider. Område 1B8 Villaområde ved Søndergade a. Området skal anvendes til parcelhuse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11,5 m. Intentioner for 1B3 Villabebyggelsen omkring Valdemarsgade og Teglovnsvej og den markante allébeplantning langs Teglovnsvej skal bevares. Facadelinien for bebyggelse langs Valdemarsgade skal opretholdes. Bagstien langs Lystanlægget skal bevares. Område 1B4 Villaområde ved Hækkerupsvej a. Området skal anvendes til parcelhuse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11,5 m. Intentioner for 1B8 Strukturen med 1 etage med udnyttet tagetage og 2 etages villabebyggelse placeret med facadelinie langs Søndergade skal fastholdes, som den er. Område 1B9 Villaområde ved Amtstue Allé a. Området skal anvendes til parcelhuse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. område 1 - BYMIDTEN 13

Område 1B10 Byhusområde ved Sct. Knudsgade Området skal anvendes til parcelhuse og sam- menbyggede byhuse. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 60. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8 m. a. b. c. Intentioner for 1B10 Bebyggelsen langs Sct. Knudsgade og gadens allébeplantning er bevaringsværdig og skal bevares med den oprindelige arkitektur og strukturen med sammenbyggede byhuse. Schandorphsvejs karakter af bagvej (oprindeligt navn) skal bevares. Det vil sige, at strukturen med adgang fra Schandorphsvej til de lange, smalle baghaver til husene på Sct. Knudsgade og kun lidt randbebyggelse skal bevares. Område 1B11 - Byhusområde ved Dagmarsgade a. Området skal anvendes til parcelhuse og slut- tet byhusbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 45. c. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 1B11 Bebyggelsens karakter af sammenbyggede byhuse skal opretholdes med en facadelinie, som placerer bebyggelsen i skel mod Dagmarsgade. Bagstien langs den østlige afgrænsning skal bevares. Område 1B12 - Blandede boligformer og institutioner ved Mølleparken a. Området skal anvendes til blandede boligfor- mer og institutioner. b. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for området som helhed. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 14 m. Intentioner for 1B12 Der skal sikres offentlig stigennemgang fra Hyldegårdsvej til Kongensgade. Område 1B13 Boliger ved Zahlesvej a. Området skal anvendes til tæt-lav eller etageboligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 9,5 m. d. Der skal etableres støjdæmpende foranstalt- ninger i forhold til Nordre Ringvej. Intentioner for 1B13 Der skal fastholdes en ensartet arkitektur i blank mur. Der skal sikres afskærmende beplantning langs stien mod sydøst. Område 1B14 - Boliger, administration og institutioner ved Hækkerupsvej a. Området skal anvendes til boligformål samt of- fentlig administration, kirkeformål, mødelokaler og ligende. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. Intentioner for 1B14 Bebyggelsen er bevaringsværdig og skal bevares som en markant vestlig afgrænsning på Klosterlunden. Område 1B15 - Byhuse og tæt-lav bebyggelse ved Jyllandsgade a. Området skal anvendes til tæt-lav boliger og fritliggende byhuse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. d. Der skal etableres friareal svarende til 100 % af boligarealet. Intentioner for 1B15 Mod Jyllandsgade skal de eksisterende, funktionalistiske villaer bevares. 14 område 1 - BYMIDTEN

Område 1B16 - Boliger ved Dampmøllen a. Området skal anvendes til boligformål med etageboliger og tæt-lav boliger. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 115. c. Den gamle kornsilo må ombygges til boliger i højst 10 etager. Intentioner for 1B16 De bevaringsværdige bygninger mod Møllegade og Næstvedvej skal ombygges under stor hensyntagen til den oprindelige arkitektur. Fælles rammer for område 1C1, 1C2, 1C3, 1C4 og 1C5 Langs strøggaderne i bykernen må stueetage/høj kælder i forhusene kun anvendes til detailhandel og serviceerhverv. I side- og baghuse må alle etager anvendes til detailhandel, serviceerhverv, værksted, kulturelle institutioner, kontor og bolig. Serviceerhverv er f.eks. frisør, solcenter, ejendomsmægler, advokat, læge, klinik, pengeinstitut, rejsebureau, restaurant, café/værtshus, diskotek, renseri, biograf, netcafé. Område 1C1 Nørretorv a. Ud over anvendelsen nævnt under generelle rammer må der opføres og indrettes hotel- og kongresfaciliteter, kulturelle institutioner samt tankstation og fjernvarmecentral. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 80. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 15 m, dog kan 10 % af det bebyggede areal tillades opført i en højde af max. 20 m. d. Der skal udlægges parkeringsarealer efter følgende normer: - 1 p-plads pr. 30 m² butiksareal. - 1 p-plads pr. 50 m² kontorareal. - 1 p-plads pr. 100 m² boligareal. - 1 p-plads pr. hotelværelse. - 1 p-plads pr. 7 siddepladser i teater- og kongressalen. - 1 p-plads pr. 10 siddepladser i restauranter. Område 1C2, 1C3 og 1C4 den historiske bykerne a. Anvendelse af stueetager i forhuse langs strøggaderne samt side-, mellem- og baghuse: se de generelle rammer for område 1C1-1C5. På 1. sal mod strøggaderne må der indrettes butikker, serviceerhverv og kontor. Øvrige etagearealer i randbebyggelsen skal anvendes til boligformål. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom med facadebyggelinie mod strøggaderne må ikke overstige 110. I byhusområderne må bebyggelsesprocenten ikke overstige 40. c. Forhusbebyggelse med facadebyggelinie mod strøggaderne må højst opføres med følgende etagehøjde: 1C2: 2 etager med udnyttet tagetage. 1C3: 3 etager med udnyttet tagetage. 1C4: 3 etager med udnyttet tagetage. d. Bygningsdybden må højst være 12 m. Baghusbebyggelse og bebyggelse i byhusområderne må opføres i op til 2 etager med udnyttet tagetage. e. Der skal udarbejdes retningslinier for beplantning og møblering af gårdrummene, herunder opholds- og parkeringsarealernes disponering. Områdernes større træer og beplantning skal bevares. Område 1C5 Ringsted Centret a. Området skal anvendes til centerfunktioner. I stueetagen må der indrettes butikker, serviceerhverv (herunder restaurant mv.) og kulturelle formål. På 1. og 2. sal må der indrettes butikker, serviceerhverv (herunder restaurant mv.), kulturelle formål og kontor. b. Inden for byggefeltet må der ikke opføres byggeri i mere end 2 etager med udnyttet tagetage. Intentioner for 1C1, 1C2, 1C3, 1C4 og 1C5 Områdernes karakter af karrébebyggelse skal fastholdes. Der skal etableres attraktive stiforbindelser gennem randbebyggelsen mellem parkeringsarealer og strøggaderne. Inden for bykernen skal der være mulighed for en alsidig sammensætning af butikker og andre erhvervstyper, der naturligt lokaliserer sig i centrum af en by. Gaderne skal udformes, område 1 - BYMIDTEN 15

Kort 5: Den historiske bykerne så de har karakter af indkøbsstrøg. Det vil sige, at bil- og cykeltrafik i høj grad underordner sig fodgængertrafikken. Der skal fortsat være boliger i bykernen for at sikre liv hele døgnet. Nye boliger vil fortsat kunne etableres - dels ved en fortætning af bagarealerne, dels ved etablering af taglejligheder - forudsat, at der kan påvises adgang til gode udendørs opholdsarealer (se de generelle rammer for bymidten). Område 1C6 Premier Outlets Center a. Området skal anvendes til centerformål med mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker, 16 område 1 - BYMIDTEN

b. c. administration, serviceerhverv, kulturelle funktioner og lignende offentlige formål, fritidsformål og lignende. Der må ikke indrettes butikker til salg af dagligvarer. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11 m. Dog kan der i mindre dele af området opføres bebyggelse i op til 4 etager og ikke højere end 18 m. I den nordlige del mod Klosterparks Allé/ Nordre Ringvej må der opføres et skiltetårn med en højde på max. 18 m. Område 1C7 Centerbebyggelse ved Ringstedet a. Området skal anvendes til centerformål: detailhandel, administration, serviceerhverv (herunder restaurant mv.) og offentlige formål. I området kan indpasses en benzinstation og tekniske anlæg som fjernvarmecentral. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 15 m. Dog kan der i forbindelse med butikscentret i den sydlige del mod Klosterparks Allé/ Nordre Ringvej opføres et skiltetårn med en højde på max. 18 m. c. I den nordlige del mod motorvejen må der opføres et skiltetårn med en højde på max. 24 m. Intentioner for 1C6 og 1C7 Området ligger i forlængelse af den historiske bykerne. Tunneller for fodgængere og cyklister under Nordre Ringvej skal sikre sammenhæng mellem den gamle og den nye del af bykernen. Premier Outlets Center skal samtidig udnytte placeringen ved motorvejen til at betjene et større opland omkring Ringsted med udvalgsvarer. Bebyggelsen skal fremtræde som muret byggeri med overvejende blank mur af røde tegl. De centrale indgangspartier skal markeres med belægninger af høj kvalitet. Område 1C8 Centerbebyggelse ved Ringstedet a. Området skal anvendes til centerformål: admi- nistration, serviceerhverv (herunder restaurant b. mv.) og offentlige formål. I området kan indpasses tekniske anlæg som fjernvarmecentral. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 12 m. Intentioner for 1C8 Området udbygges med serviceerhverv og administration, som har behov for let adgang til hovedfærdselsårerne. Område 1C9 Centerbebyggelse ved Bananen og Jyllandsgade a. Området skal anvendes til centerfunktioner. Det vil sige butikker i stueetagen og mulighed for serviceerhverv på 1. sal. Øvrige etager må kun anvendes til boliger b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 85. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 13,5 m. Intentioner for 1C9 Området skal afslutte bykernen mod syd. Bebyggelsen langs Søgade ( Bananen ) er bevaringsværdig og skal fastholdes i sit oprindelige udtryk. Område 1D1 Institutioner ved Ole Hansens Vej a. Området skal anvendes til offentlige formål, herunder administration, ældreinstitutioner, børneinstitutioner, vandrerhjem og lignende med tilhørende fælles anlæg. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelse for regulering og beplantning af private og offentlige opholdsarealer, som sikrer områdets nærrekreative funktioner. e. I området mod ringvejen skal der tages sær- lige hensyn til en dæmpning af støjniveauet ved bebyggelsens placering og disponering af fri- og opholdsarealer. Intentioner for 1D1 Områdets karakter med bebyggelse i parklignende omgivelser skal fastholdes. område 1 - BYMIDTEN 17

Område 1D2 Institutioner ved Sct. Bendtsgade a. b. c. Området skal anvendes til offentlige formål, herunder museum, administration, vandrerhjem og børneinstitutioner. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 1D2 Amtstuegården med gårdarealet er bevaringsværdig og skal fastholdes i sit oprindelige udtryk. Område 1D3 Valdemarskolen m.m. a. Området skal anvendes til offentlige formål, herunder skole, daginstitutioner og kirke. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 60. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. Intentioner for 1D3 Områdets funktion til offentlige formål som skole, daginstitutioner og kirke skal fastholdes. Valdemarsskolens oprindelige anlæg og en nyere bagbygning er bevaringsværdige og skal fastholdes i deres oprindelige udtryk. Område 1D4 Hovedbibliotek og Anlægspavillon a. Området skal anvendes til offentlige formål, herunder bibliotek og institutioner. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 60. c. Bebyggelse må ikke opføres højere end 11 m. Intentioner for 1D4 Anlægspavillonen skal i sit ydre fastholde sin nuværende karakter eller føres tilbage til sin oprindelige skikkelse. Områdets rekreative karakter og sammenhæng med parken skal fastholdes, og fremtidige dispositioner omkring biblioteket skal behandles under hensyntagen til parkområdet. Område 1D5 Rådhus og bypark a. Området skal anvendes til offentlige formål, herunder rådhus, kirke, torvefunktioner og bypark. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 10. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11 m. d. Områdets større træer og beplantning skal bevares. Intentioner for 1D5 Områdets funktion som bypark stiller særlige krav til den rekreative planlægning af området, herunder overgangen mellem offentlige og private arealer. Klosterlunden skal fremtræde som et grønt område afgrænset af høj beplantning i syd, Sct. Bendts Kirke i nord og høj bebyggelse mod vest og øst. Torvet skal fremtræde i et materialevalg, som afspejler de bevaringsværdige historiske bygninger, som afgrænser området. Der kan opføres bygninger, som fremmer torvets funktion som byens centrum og samlingssted. Område 1D7 Musikskole og friareal a. Området skal anvendes til offentlige formål - offentligt tilgængeligt opholdsareal med eksisterende bygningsanlæg. b. Der må ikke opføres ny bebyggelse, bortset fra mindre bygninger af betydning for områdets anvendelse. c. Områdets større træer og beplantning skal bevares. Intentioner for 1D7 Områdets funktion til offentlige formål fastholdes. Det ubebyggede, grønne parkområde mellem Sct. Hansgade og musikskole og vandtårn skal fastholdes. Område 1D9 Kirkegård a. Området skal anvendes til offentlige formål med en åben grøn karakter, herunder begravelsesplads, kirkegård og lignende. 18 område 1 - BYMIDTEN

b. c. d. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 10. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Områdets større træer og beplantning skal bevares. Intentioner for 1D9 Området skal bevares som kirkegård. Område 1D10 Administration, service og kolonihaver ved Rønnedevej a. Området skal anvendes til administration, ser- viceerhverv, kulturelle funktioner og offentlige formål, herunder brand- og redningstjeneste, forsyningsvirksomhed, beredskabsstation og kommandocentral med dertil knyttede faciliteter, sociale og uddannelsesmæssige servicefunktioner, kursusvirksomhed og lignende samt kolonihaver. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 50. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 12,5 m. Kun ved særlige hensyn til virksomhedens indretning og drift kan Byrådet tillade denne højdegrænse overskredet. Intentioner for 1D10 Ny bebyggelse mod Rønnedevej skal fremtræde som muret byggeri og skal opføres i to etager med mulighed for udnyttet tagetage. Hvis Brand & Redning på et tidspunkt flyttes/ nedrives, kan der opføres ny bebyggelse i op til 3 etager til administration og lignende. Område 1D11 Ringsted Station a. Området skal anvendes til offentlige formål - jernbanestation, rutebilstation, p-plads m.m. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 10 m. Intentioner for 1D11 Stationsbygningen er bevaringsværdig, og den nuværende fremtræden skal fastholdes. For at sikre bedre parkeringsmuligheder og adgang til stationen er det intentionen at etablere en bro eller tunnel for fodgængere og cyklister. Område 1F1 Blandet bolig og erhverv ved Rønnedevej Området skal anvendes til boliger, administra- tion, offentlig service, hotel, serviceerhverv samt håndværksvirksomheder, som kun giver mindre påvirkning af omgivelserne, dvs. virksomhedsklasse 1, 2 og 3. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 60. a. b. Intentioner for 1F1 I lokalplanlægning skal det sikres, at bebyggelsen får en bymæssig tæthed. Der skal sikres høj kvalitet i materialevalg og gode byrum med funktionelle og arkitektoniske kvaliteter. Områdets nordlige del er udbygget. Den sydlige del er under omdannelse med blandede funktioner. Område 1G1 Lystanlægget a. Området skal anvendes til park. b. Der må ikke opføres nye bygningsanlæg inden for området. Intentioner for 1G1 Området er fredet (arealfredning efter naturbeskyttelsesloven). Området skal bevares, som det er, bl.a. med det symmetriske mønster med stier og det centrale åbne areal op mod Anlægspavillonen og biblioteket. Gennemgående stiforbindelser skal fungere som grønne passager for fodgængere og cyklister mellem bymidten og kultur- og idrætsfaciliteterne ved Tværallé. Område 1G2 Mindelunden a. Området skal anvendes til ubebygget grønt område og park. Intentioner for 1G2 Den funktionelle og rumlige sammenhæng mellem Mindelunden, gaderummene og den omgivende bebyggelse skal styrkes. område 1 - BYMIDTEN 19

område 2 - RINGSTED VEST Klosterparken er opført på baggrund af en helhedsplan fra 1988 og er et blandet boligområde med parcelhuse, rækkehuse, etageboliger og børneinstitutioner placeret omkring en fælles fordelingsvej, Klosterparks Allé. Op mod det nye centerområde har bebyggelsen den største tæthed og højde, mens resten af området trapper ned i skala mod ådalen. Store, grønne områder omkranser kvarteret mod nord og vest, og en grøn kile strækker sig helt ind i den centrale, hesteskoformede etageboligbebyggelse. Bjergbakken består af parcelhuse opført i perioden 1950-80. Bydelen afgrænses mod vest af Sorøvej og Ringsted Å, mod nord af motorvejen, mod øst af Nordre Ringvej og Vestervej og mod syd af stationsforpladsen og jernbanen. Ringsted Vest omfatter bl.a. et af kommunens store byudviklingsområder - Klosterparken. Området omkring Havemøllevej består af parcelhuse opført i perioden 1920-1980. Den øverste del af Havemøllevej er bebygget med huse fra 1920 erne, mens bebyggelsen længere nede ad vejen består af funkisinspirerede bygninger fra 1930 erne. Åvejen, der løber parallelt med Ringsted Å, er bebygget i 1940-50 erne. Mosevænget med de fire tværveje er bebygget i 1960-70 erne. Området består af homogen bebyggelse med facader overvejende i rød mur og med saddeltage i røde tegl. Området rummer bevaringsværdige træk og bygninger. Området omkring Korsevænget mellem Sorøvej og jernbanen består overvejene af et-plans parcelhuse opført i perioden 1950-1970. Selve bebyggelsens homogenitet og afslappethed rummer bevaringsværdige træk. Rekreative områder Der er store rekreative områder i forbindelse med Klosterparken og området ned til Ringsted Å fungerer som nærrekreativt område for hele Ringsted By. Området er ved sin beliggenhed og de røde tage i de tilstødende boligområder et vigtigt kendetegn for Ringsted by, hvad enten man kommer til området fra Sorøvej i syd eller Roskildevej fra nord. Området langs åen er del af et rekreativt stiforløb, som går fra Haraldsted Sø i nord til Høm i syd. Boligområder Bydelen omfatter det nye område i Klosterparken samt tre parcelhusområder ved Bjergbakken, ved Havemøllevej og området ved Korsevænget mellem Sorøvej og jernbanen. Ringsted Vest er adskilt fra bymidten og Benløse ved to meget trafikerede veje. I forbindelse med udbygningen af Klosterparkområdet er der etableret nye tunneler for fodgængere og cyklister mellem Benløse, det nye bymidteområde i Klosterparken og den historiske bykerne. I alt er der nu fire stitunneler under Nordre Ringvej. Offentlig service Dagmarskolen ligger i den sydlige del af området og betjener hele den vestlige bydel. Der er flere børneinstitutioner i området. Butikker og erhverv Den nordlige del af Klosterparken indgår i bymidten med detailhandel, kontor og andre centerfunktioner. Her ligger det nye butikscenter Ringstedet og Premier Outlets Center. 20 område 2 - RINGSTED VEST

RAMMEKORT m 2G2 2B10 2B1 2G1 2B2 2D2 2B3 2B9 2B7 2B8 2G3 2B4 2B11 2B5 2D3 2B6 2B15 2B16 2B12 2D7 2D5 2F1 2G4 2D6 2B14 Blandet bolig og erhverv Boligområde Område til offentlige formål Rekreativt område 0 175 350 700 m Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for Ringsted by. Område 2B1, 2B2, 2B4 og 2B5 Boligområder i Klosterparken a. b. Områderne skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 og tæt-lav boligbebyggelse skal være i form af dobbelthuse. område 2 - RINGSTED VEST 21

c. d. e. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Parkering skal finde sted på den enkelte parcel, der kan dog anlægges fælles gæsteparkering på bebyggelsens vejareal. Der skal fastlægges bestemmelser for områdernes afgrænsning mod det åbne land for så vidt angår bebyggelsens materialevalg, taghældninger og beplantning mv. under hensyntagen til områdets særlige landskabelige beliggenhed. Område 2B3 Boligområde i Klosterparken a. Området skal anvendes til tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. d. Der skal etableres beplantningsbælte omkring området. Område 2B6 og 2B9 Boligområder i Klosterparken a. Områderne skal anvendes til tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for hvert område under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage. d. Bebyggelsen skal for hvert område opføres efter en samlet plan. e. Der skal udlægges fælles friarealer svarende til 20 % af grundarealet. f. Beplantningsbæltet langs sideveje og i område 2B9 mod nord kan eventuelt udformes, så det indeholder parkering. Område 2B7 Boligområde i Klosterparken a. Området skal anvendes til tæt-lav bebyggelse eller etageboligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. Område 2B8 Boligområde i Klosterparken a. Området skal anvendes til etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 35. c. Bebyggelsen skal opføres efter en samlet plan. d. Den yderste boligstok må ikke opføres i mere end 3 etager, den inderste ikke i mere end 2 etager med udnyttet tagetage. Bygninger, som grænser op til centerområdet, kan dog opføres i op til 4 etager. e. Der skal udlægges fælles friarealer svarende til 20 % af grundarealet f. Der skal udlægges areal til 1,5 p-plads pr. bolig - dog kun én plads til boliger på under 65 m². g. Den yderste boligstok skal opføres med facader parallelt med vejen, så den fremstår som en lukket randbebyggelse. Område 2B10 Boligområde i Klosterparken a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30 for parcelhuse og 40 for tæt-lav bebyggelse. d. Bebyggelsen skal opføres efter en samlet plan. Intentioner for områderne 2B1-2B10 Boligbebyggelsen opdeles i mindre enheder, hver med sit særpræg og friarealer. Den tætteste del af bebyggelsen ligger midt i området, mens der mod Bjergbakken og som afgrænsning mod ådalen skal være mere åben bebyggelse. Der skal sikres gode stiforbindelser til bymidtens servicefunktioner, samt til de rekreative grønne områder langs Ringsted Å. Hele Klosterparken er meget synlig i Ringsteds afgrænsning mod vest. De røde tagsten skal derfor være et fælles træk i hele området. 22 område 2 - RINGSTED VEST

Område 2B11, 2B12 og 2B14 Villaområder ved Ringsted Å a. b. c. Områderne skal anvendes til parcelhuse. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Bebyggelsesprocenten for området under ét, må ikke overstige 30. Intentioner for 2B11 Området skal fastholdes som en åben villabebyggelse, der afgrænser Ringsted by ned mod Ringsted Å. Intentioner for 2B12 De karakteristiske parcelhuskvarterer fra perioden 1920-1960 skal bevares med deres oprindelige arkitektoniske udtryk. Kvarterets røde tage er en væsentlig del af Ringsteds vestlige byafgrænsning og skal fastholdes. Intentioner for 2B14 Området består af parcelhuse fra 1960 erne. Området er fuldt udbygget og skal bevares, som det er. Område 2B15 Boligområde ved Bjergbakken a. Området skal anvendes til ældreboliger med tilhørende kollektive anlæg. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning og terrænregulering af området. Intentioner for 2B15 Bebyggelse skal tilpasses det skrånende terræn. De røde tegltage skal fastholdes som del af Ringsteds byafgrænsning mod vest. Område 2B16 Boligområde ved Bjergbakken a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5m. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. Intentioner for 2B16 Bebyggelse skal tilpasses det skrånende terræn, og der skal være mulighed for kig gennem bebyggelsen og ud over ådalen. Bebyggelse skal opføres med røde tegltage som del af Ringsteds byafgrænsning mod vest. Område 2D2 Institution i Klosterparken a. Området skal anvendes til offentlige formål - institutioner for børn og unge, fritids-, kultur-, undervisningsformål og lignende. b. Opholdsarealer skal udformes, så de fremstår som en del af den samlede landskabskile. Intentioner for 2D2 Mod tilgrænsende boligområder og Klosterparks Allé skal etableres et tæt beplantningsbælte. Langs områdets sydlige grænse skal der være mulighed for at etablere stiforbindelse fra Klosterparks Allé til det rekreative område 2G1. Område 2D3 Institution i Klosterparken a. Området skal anvendes til offentlige formål - børneinstitutioner, fritidsformål og lignende. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. d. Området skal afskærmes med støjvold mod Nordre Ringvej. Intentioner for 2D3 Bebyggelsen placeres i områdets nordøstlige side, så der dannes en skærm mellem opholdsarealet og den planlagte vejforbindelse mellem Klosterparks Allé og Nordre Ringvej. Område 2D5 Institution ved Vestervej a. Området skal anvendes til offentlige formål - skole, børneinstitution og ligende. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. område 2 - RINGSTED VEST 23

c. d. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 20. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning. Intentioner for 2D5 Den tætte træbeplantning mod Sorøvej og buskbeplantningen mod Ringsted Å skal fastholdes. Område 2D6 Dagmarskolen a. Området skal anvendes til offentlige formål - skole, daginstitution, boldbaner o.lign. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 11 m. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. Intentioner for 2D6 Der skal sikres afskærmende beplantning mod jernbanen i syd. Fra boldbanerne skal der sikres let adgang til de rekreative områder langs Ringsted Å. Område 2D7 Vandværk a. Området skal anvendes til offentlige formål - vandværk. b. Der skal træffes nærmere bestemmelser om beplantning og hegning af området. Intentioner for 2D7 Området skal beplantes og bebyggelse udformes under stor hensyntagen til placeringen i et rekreativt grønt område tæt på Ringsted Å. Område 2F1 Blandet område ved Korsevænget a. Området skal anvendes til parcelhuse med mulighed for etablering af serviceerhverv, mindre håndværksvirksomhed (op til virksomhedsklasse 2), samt offentlige institutioner. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. En bolig må ikke adskilles matrikulært fra en virksomhed. Intentioner for 2F1 Området kan anvendes til blandede formål. Bebyggelsen skal dog med beplantning og belægning mod Korsevænget primært have karakter af boligområde. Område 2G1 og 2G2 Grønne områder i Klosterparken a. Områderne skal anvendes til offentlige formål - grønne områder. b. Områderne skal friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger til støtte for anvendelsen som friareal. Dog kan der eventuelt placeres tekniske forsyningsanlæg i eller ved støjvolden. c. Områderne skal indrettes efter en samlet plan for 2G1 og 2G2. d. Terrænregulering må kun foretages, hvis den skal understrege områdets særlige karakter. e. Der skal anlægges en støjvold langs motorvejen. Intentioner for 2G1 og 2G2 Arealerne tjener som rekreativt område for hele Ringsted. De skal fremstå som græsareal med mulighed for indpasning af opholds-arealer, legepladser mv. og en landskabeligt udformet støjvold langs motorvejen. Træer og buske kan placeres i mindre grupper, når de ikke er til hinder for frit udsyn over landskabskilen 2G1. Der skal være stiforbindelser, som sikrer let adgang til stien langs Ringsted Å. Område 2G3 og 2G4 Grønne områder ved Ringsted Å a. Områderne skal anvendes til offentlige formål - grønne områder. b. Indretning og beplantning skal ske efter en samlet plan for hvert område. c. Områderne skal friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger til støtte for anvendelsen som friareal. I område 2G4 kan indpasses tekniske anlæg og mindre anlæg til fritidsformål. d. Mod ådalen skal det naturlige terræn bevares. Mod motorvejen kan der anlægges en kælkebakke/ landskabsskulptur, som kan understrege og styrke den rekreative anvendelse. 24 område 2 - RINGSTED VEST

Intentioner for 2G3 og 2G4 Områderne skal fremtræde som åbne græsningsarealer mellem Ringsted Å og bebyggelsen langs Bjergbakken. Der skal være stiforbindelser, som sikrer let adgang til stien langs Ringsted Å. område 2 - RINGSTED VEST 25

område 3 - RINGSTED SYD et landbrugsareal, som på længere sigt kunne planlægges til fritidsformål. Det gamle banetracé, der løber gennem Odinsvejkvarteret og erhvervsområdet ved Frejasvej, kan omdannes til en grøn stiforbindelse. Der er et lille, varigt kolonihaveområde ved Balstrupvej og enkelte kolonihaver mellem Søndervang og baneterrænet. I forbindelse med slagteriet er der en boldbane til firmaidræt, men ellers er det småt med grønne pletter i erhvervsområderne. I både de eksisterende og nye erhvervsområder kan der indtænkes mulighed for uformel idræt og udendørs ophold. Boligområder Søndervang består af parcelhuse opført i perioden ca.1950-80. Den nordlige og ældste del omkring Søndervang består af homogen bebyggelse med facader overvejende i rød mur og med saddeltage i røde tegl. Området rummer bevaringsværdige træk. Ringsted Syd afgrænses mod nord af jernbanen, mod øst og mod syd af det åbne land og mod vest af Ringsted Å. Området gennemskæres af Næstvedvej og Østre Ringvej. Bydelen rummer både store erhvervsområder og boligområder samt et stort areal til offentlige formål, hvor bl.a. et nyt gymnasium tænkes placeret. Odinsvejkvarteret lige syd for jernbanen er udpeget til byomdannelsesområde. Det vil sige, at området over en årrække ændres fra industrikvarter til et blandet byområde med boliger, kontor, kulturelle formål, serviceerhverv mv. Rekreative områder Bydelen afgrænses mod vest af Ringsted Ådal, der fungerer som rekreativt område for hele byen. Et stort, kuperet område ved Høm Mølle, den tidligere Skellerød losseplads, åbner mulighed for en bredere anvendelse til fritidsformål. På længere sigt er der mulighed for at skabe en sammenhængende, grøn forbindelse fra Haraldsted Sø mod nord til Susådalen mod syd, ligesom der kan skabes en grøn forbindelse øst om byen langs Lilleå til Kærehave Skov. Ved Møllevej er der udlagt et mindre område til fritidsformål. Mellem dette og boligområdet ved Ringsted Mark ligger Søndre Park består af etageboliger og rækkehuse fra 1970 erne. Etagehusbebyggelsen står markant som pejlemærke for bydelen, når man nærmer sig sydfra, og er en vigtig del af byens profil. Bebyggelsen er omgivet af et smukt parkanlæg. Beplantning og struktur er bevaringsværdig. Syd for det store område med kirke, skoler m.m. ligger tre nyere kvarterer med parcelhus- og tætlav bebyggelser fra 1970 erne og 80 erne: Eriksvej (parcelhuse), Abelsvej (tæt-lav) og Kristoffersvej (tæt-lav). Ringsted Mark består af et mindre område langs Næstvedvej med tidstypiske parcelhuse fortrinsvis fra 1920 erne. Øst for Næstvedvej ligger en lille rækkehusbebyggelse ud mod et ubebygget areal, der kan planlægges til rekreative formål. Øst for Næstvedvej er der nogle få, mindre boligområder. Rolighedsvej, som mod nord afgrænses af jernbanen, er en bevaringsværdig bebyggelse med næsten ens huse fra 1920 erne. Balstrupvej består på nordsiden af parcelhuse fra 1920 erne og på sydsiden af en særdeles bevaringsværdig rækkehusbebyggelse fra 1940 erne. Længere mod øst ligger H.P. Hansensvej med beskedne huse fra 1910-25 og Bavneagervej, som er et 26 område 3 - RINGSTED SYD

nyt parcelhusområde fra 2000. Ved Haslevvej ligger den lille, bevaringsværdige bebyggelse Mjølnersvej med boliger fra 1890-1910. Offentlig service I den sydlige ende af bydelen ligger et stort område med skoler, uddannelsesinstitutioner, multihus og kirke. Sdr. Parkskolen betjener den sydlige del af bydelen samt de yngste børn i den nordlige del. De ældste børn i den nordlige del er overført til Dagmarskolen. Der er 10. klassecenter for hele kommunen på Sdr. Parkskolen. Ådalskolen er en specialskole i Ringsted Kommune. Skolen tilbyder specialundervisning til elever hvis udvikling kræver særlig vidtgående hensyntagen og støtte. Ådalskolen er en takstfinansieret skole, hvor elever fra andre kommuner også kan visiteres til skolegang. Skolen har elever fra 0. - 10. klassetrin. Der ligger to børneinstitutioner samt en ungdomsklub i området. Ringsted Flyveplads ligger i den sydøstlige del af området. Der er to rensningsanlæg - ét i den nordvestlige ende af bydelen og ét i den sydøstlige ende ved Lilleå, hvor der også er genbrugsplads. Butikker og erhverv Der er et bydelscenter med to dagligvarebutikker ved Søndervang/ Odinsvej samt en dagligvarebutik ved den sydlige del af Næstvedvej (Ringsted Mark). Derudover karakteriseres området, især langs Næstvedvej, af en del butikker med pladskrævende varegrupper, som betjener hele byen. Bydelen omfatter kommunens største og ældste erhvervsarealer, hvor bl.a. arealkrævende virksomheder som slagteriet ligger. De eksisterende erhvervsområder er stort set fuldt udbyggede. Syd for Bragesvej ligger et ubebygget industriområde. Ved Ringsted Flyveplads er der udlagt et særligt erhvervsområde til virksomheder, der på grund af f.eks. støj ikke kan placeres i andre erhvervsområder. I forbindelse med planlægning af området skal den endelige bygrænse mod syd og Lilleå-dalen fastlægges. På længere sigt er det hensigten, at der skal udlægges et nyt erhvervsområde ved Balstrup, syd for Østre Ringvej. De eksisterende erhvervsområder trænger generelt til opstramning med hensyn til bebyggelsens udseende. Mere cyklistvenlig udformning af vejtracéer og etablering af beplantningsbælter, alléer og små grønne områder vil også kunne medvirke til at give bydelen et mere indbydende udseende. Struktur og indfaldsveje Trafikalt opdeles bydelen i tre dele af Næstvedvej, Haslevvej og Østre Ringvej. Anvendelsesmæssigt opdeles bydelen af Næstvedvej med erhverv mod øst og boliger og offentlige formål mod vest. Jernbanen udgør en barriere i forhold til bymidten og østbyen. Ådalen mod vest rummer store herlighedsværdier, som måske kunne udnyttes rekreativt. Mod syd er bygrænsen diffus, og i den fremtidige planlægning bør der tages stilling til, hvilken karakter byen skal have mod syd. Bydelen mangler samlende funktioner på tværs af især Næstvedvej, ligesom forbindelsen til bymidten skal forbedres. Der mangler, særligt i de ældste erhvervsområder, orienteringspunkter/ pejlemærker. I byomdannelsesområdet er der potentiale til samlende funktioner. Det tidligere industrispor tænkes udnyttet som grøn forbindelse og stiforbindelse fra stationen gennem byomdannelsesområdet og erhvervsområder til Ringsted flyveplads det er samtidig bredt nok til, at der kan etableres anlæg til fritid og rekreation, evt. som anlæg der bygges ind i skråningerne. Godsbanearealet rummer også et potentiale for nye bymæssige funktioner herunder bl.a. parkering, hvis der etableres en forbindelse under eller over bane terrænet til stationen. Haslevvej Der er med Østre Omfartsvej en klart defineret bygrænse mod øst, og rundkørslen udgør i den sammenhæng en byport. Umiddelbart efter rundkørslen er der mod vest et lille boligområde omkring Mjølnersvej. Her kan man se, at vejen siden opførelsen af dette er forlagt. Bortset fra boligområdet er der tale om et entydigt erhvervsområde opført fra ca. 1960 til nu. Bebyggelsen består af store, fritliggende bygninger lidt tilbagetrukket fra vejen. Skiltningen er relativt afdæmpet og området har et pænt og ordentligt, men lidt kedeligt præg, fordi der kun er få publikumsorienterede funktioner. område 3 - RINGSTED SYD 27

Når man nærmer sig bykernen fortættes bebyggelsen og gaderummet bliver smallere indtil boligområdet Balstrupvej mod øst, hvor vejen, når den krydser jernbanebroen, bliver til Rønnedevej og fortsat mod vest bliver til Mellem Broerne. Særligt bemærkelsesværdige bygninger er Haslevvej 2 og Haslevvej 4. Haslevvej 2 er opført 1954. Det er en lang enetages bygning i røde teglsten, som er placeret relativt tæt på vejskel, og som giver en god gaderumsvirkning netop på det sted, hvor vejen skifter karakter til større bymæssighed med mindre, lavere og tættere bebyggelse. Haslevvej 2, Ringsted Dun, opført i 1940 har bevaringsværdi 3 et tidstypisk, harmonisk byggeri opført i gule teglsten i 2-3 etager. Bygningerne udgør næsten et tyngdepunkt på hjørnet af Haslevvej og Mellem Broerne og kan med den rigtige anvendelse og om- og tilbygning blive et vartegn eller en port til byomdannelsesområdet mod vest. Området vest for Haslevvej, Odinsvejkvarteret, er som nævnt under omdannelse fra traditionelt erhvervsområde til en blanding af boliger, serviceerhverv og bymæssige funktioner. Karakteren af vejen bør afspejle ændringen. Intentionerne med Haslevvej er at give den et visuelt løft f.eks. ved fælles retningsliner for udformning af forarealer med henblik på indretning af opholdsarealer, gangstrøg og grønne forløb f.eks. plantning af en åben trærække på begge sider af vejen. Eventuel alléplantning langs vejen er også en mulighed. Sammenskæringen Haslevvej/ Balstrupvej/Rønnedevej/Mellem Broerne kunne gives en anden belægning men henblik på, at trafikanterne passerer med større forsigtighed. med uddannelsesinstitutioner, hvor det bl.a. er tanken, at det nye gymnasium skal placeres. Der er adgang til områderne fra henholdsvis Bragesvej og Bengerds Allé/Ahorn Allé. Det er skiltningen snarere end bygningerne, der giver erhvervsområdet dets karakter, fordi mange bygninger er lave med lange skiltebånd. Efter krydset Bragesvej/ Ahorn Allé passerer man mod øst Industriparken, som er et nyere reguleret erhvervsområde med bl.a. flere butikker med særligt pladskrævende varegrupper og mod vest etageboligområdet Sdr. Park, der mod vejen afgrænses af høj, tæt beplantning. Industriparkens skiltning er forholdsvis afdæmpet. På hele strækningen er der på østsiden krav om et grønt bælte mellem bebyggelsen og Næstvedvej. Ved Søndervang og Odinsvej er der et nyt bydelscenter, og på resten af strækningen bliver Næstvedvej lidt fragmenteret med enkelte erhvervsvirksomheder, et lille boligområde Rolighed mod øst og kontorbyggeri, godsterminal og baneterræn mod vest. Generelt trænger Næstvedvej til at blive strammet op f.eks. med egentlige beplantningsbælter (som ved Sdr. Park) langs vejskel. Uddannelsesområdet bør i lighed med Sdr. Park afskærmes med beplantning. Ringsted Mark bør gives en mere bymæssig karakter, hvor bl.a. passagemulighederne over vejen forbedres og hastigheden dæmpes. Vejtracéet kan evt. gøres smallere og/eller der kan anlægges en grøn midterhelle. Allébeplantning er også en mulighed. På den måde kan området blive en byport til Ringsted. Næstvedvej Næstvedvej på strækningen Ringsted Mark mod syd til broen over jernbanen mod nord. Der er med Ringsted Å og Lilleå en klart markeret grøn bygrænse mod syd særligt vest for Næstvedvej. Ringsted Mark består af et blandet område med villaer fra 1920 erne, forskellige erhverv, dagligvarebutik, kiosk m.v. Mange af villaerne er stærkt ombyggede, og der er flere steder meget dominerende skiltning. Både boliger og virksomheder har adgang fra Næstvedvej. Efter Ringsted Mark passerer man mod øst et stort ældre erhvervsområde og mod vest et område 28 område 3 - RINGSTED SYD

RAMMEKORT m 3F2 3B2 3G1 3B3 3E4 3D6 3D5 3E1 3C1 3O1 3E3 3D9 3E10 3B4 3B5 3E7 3E2 3E2 3E9 3E5 3B9 3B8 3E11 3G2 3D3 3E6 3D8 3B6 3E8 3F1 3B7 3B8 3G3 3D7 3G4 Andet Blandet bolig og erhverv Boligområde Erhvervsområde Område til offentlige formål Rekreativt område 0 250 500 1.000 m Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for Ringsted by. Generelle rammer for Ringsted Syd 1. Ingen bygningsdele må uden særlige foranstaltninger overstige det højdegrænseplan, som er fastlagt af hensyn til Ringsted Flyveplads. Højdegrænseplanet er med midtpunkt i banen på Ringsted Flyveplads i en radius på 2 km., 45 m over flyvepladsen dvs. område 3 - RINGSTED SYD 29

rød mur skal sikres. I området som helhed skal den grønne karakter fastholdes. Der skal sikres en grøn afgrænsning mod ådalen. Intentioner for 3B6 Området karakteriseres af tre nyere planlagte bebyggelser med hver sit særpræg, men med facader i gule tegl og grå/sorte tagsten som dominerende materialer. Disse særpræg skal bevares gennem ensartet ombygning og istandsættelse for så vidt angår udformning, farver og materialer. Det interne stinet mellem bebyggelserne skal styrkes og synliggøres. Der skal sikres en grøn afgrænsning mod ådalen. Kort 6: Maksimale bygningshøjder omkring flyvepladsen kote 80. Værdien for højdegrænseplanet falder i takt med afstanden til midtpunktet i banen på flyvepladsen (se kort 6). Område 3B2, 3B3 3B4, 3B6, 3B8 og 3B9 Boligområder i Ringsted Syd a. Områderne skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. b. For tæt-lav boliger kan udstykkes grunde ned til 400 m 2 inkl. andel af fælles friareal. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. Bebyggelsesprocenten for området under ét, må ikke overstige 30. Intentioner for 3B2 Områdets karakter af boligområde skal fastholdes. Der skal fastsættes bevaringsbestemmelser for rækkehusbebyggelsen Balstrupvej 8-30. Intentioner for 3B4 Den enkle vejstruktur med øst-vestgående fordelingsveje og nord-sydgående boligveje og allébeplantninger skal bevares. Den nordlige del af området omkring Søndervang udgør et bevaringsværdigt miljø. De røde tegltage og facader i blank Område 3B5 - Etageboligområde ved Sdr. Parkvej a. Området skal anvendes til tæt-lav og etageboliger med dertil hørende fællesanlæg, børneinstitution mv. b. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 50. c. Tæt-lav bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. Etageboligbebyggelse må ikke opføres i mere end 4 etager og ikke højere end 16 m. e. Der må ikke opføres yderligere bebyggelse bortset fra enkelte mindre fællesanlæg til brug for områdets beboere. f. Parkanlæg og bevaringsværdig beplantning skal sikres. Intentioner for 3B5 Den grønne karakter især i etageboligområdet skal fastholdes. Område 3B7 Boligområde ved Ringsted Mark a. Området skal anvendes til parcelhuse. Langs Næstvedvej kan der etableres servicevirksomheder og mindre håndværksvirksomheder (op til virksomhedsklasse 2). b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. c. Der skal fastsættes retningslinier for ud- formning af ny bebyggelse og skiltning m.m. 30 område 3 - RINGSTED SYD

under hensyntagen til, at den overvejende anvendelse er boligformål. Intentioner for 3B7 Områdets karakter af traditionel indfaldsvej med større, fritliggende villaer skal fastholdes. Område 3C1 - Bydelscenter ved Næstvedvej a. Området skal anvendes til centerformål: de- tailhandel, administration, kulturelle funktioner og serviceerhverv (herunder restaurant mv. Der må ikke indrettes spillehaller). b. Det samlede bruttoetageareal for butikker må ikke overstige 4.000 m². c. Bruttoetagearealet for den enkelte dagligva- rebutik må ikke overstige 1.000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik 250 m². d. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 50. e. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 10 m. f. Der skal fastsættes bestemmelser med henblik på at give området en selvstændig karakter af bydelscenter og samlingspunkt for bydelen på tværs af Næstvedvej. g. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser for beplantning og hegning. Intentioner for 3C1 Området skal indeholde dagligvarebutikker og funktioner, som betjener bydelen. Parkeringspladser og andre større, befæstede arealer skal have et grønt islæt af træer og anden beplantning, og der skal i lokalplanlægningen stilles krav til belægninger og byinventar. Område 3D3 Institutioner ved Ahorn Allé a. Området skal anvendes til offentlige formål - skoler, kollegium, institutions-, fritids- og kulturelle formål, sportsanlæg, kirke med tilhørende præstebolig, moske, skovkirkegård/ gravplads og bypark. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 10 m. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning. e. Der skal fastlægges nærmere bestemmelser om sikring af maksimale udendørs og indendørs støjniveauer. Der skal udarbejdes en samlet plan for dispo- nering af byparken, hvor der bl.a. skal tages stilling til beplantning, stianlæg og eventuel bebyggelse. f. Intentioner for 3D3 Området kan anvendes til skoler, institutioner, kulturelle formål mv. for såvel bydelens beboere som for byen og kommunen/ regionen. Området skal have en grøn karakter med de enkelte institutioner indpasset. Området åbner mulighed for en kirkegårdsudvidelse i form af en skovkirkegård, hvor også gravplads for andre trosretninger kan indpasses. Område 3D5 Institution ved Hybenvej a. Området skal anvendes til offentlige formål, herunder institutions- og undervisningsformål, kultur-, idræts- og fritidsformål og/eller boligformål i form af ældreboliger, beskyttede boliger eller lignende. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end én etage og ikke højere end 8,5 m. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning langs afgrænsningen mod vest. Intentioner for 3D5 Området kan anvendes til en daginstitution eller rekreative formål i tilknytning til å-dalen, men er ikke velegnet til meget trafikskabende funktioner eller egentlige uddannelsesinstitutioner, som bør samles i område 3D3. Der er også mulighed for at opføre boliger til befolkningsgrupper med særlige behov. Område 3D6 - Tekniske anlæg a. Området skal anvendes til tekniske anlæg - rensningsanlæg. b. Der skal træffes nærmere bestemmelser om afskærmende beplantning og hegning af hvert af områderne. c. Der skal sikres en rekreativ sti langs Ringsted Å. område 3 - RINGSTED SYD 31

Område 3D7 Tekniske anlæg a. b. c. Område skal anvendes til tekniske anlæg - rensningsanlæg og genbrugsplads. Der skal træffes nærmere bestemmelser om afskærmende beplantning og hegning af hvert af områderne. Der skal sikres en rekreativ sti langs Lilleåen. Område 3D8 - Ringsted Flyveplads a. Området skal anvendes til tekniske anlæg - flyveplads samt dertil knyttede funktioner som klubhus og lignende. b. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om afskærmende beplantning omkring hangarerne. Område 3D9 Kraftvarmeværk ved Jættevej a. Området skal anvendes til offentlige formål - varmeforsyningsanlæg. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 50. c. Bebyggelse må ikke opføres højere end 20 m. Der kan dog tillades en varmeakkumuleringstank på 25 m samt skorstene på op til 35 m. d. Der skal træffes nærmere bestemmelser om afskærmende beplantning og hegning af området. e. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om sikring af maksimale niveauer for ekstern støj fra virksomheder mod naboområder. Område 3E1 Erhverv ved Søndervang a. Området skal anvendes til erhvervsformål - serviceerhverv, administration og ligende. b. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 2. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 10 m. e. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser for bebyggelsens udformning under hensyntagen til områdets placering i tilknytning til et boligområde. f. Der skal fastlægges nærmere bestemmelser om hegning og afskærmende beplantning af området. Intentioner for 3E1 Området skal forbeholdes administration, serviceerhverv og lignende, som ikke virker generende for de nærliggende boligområder. Der skal stilles krav til kvaliteten af arkitektur, belægninger og beplantning mv. Område 3E2, 3E3, 3E5 og 3E9 - Erhverv ved Bragesvej og Haslevvej a. Områderne skal anvendes til erhvervsformål i form af lettere industri, værksted, lager, engroshandel og udstilling, transportvirksomhed, administration, serviceerhverv, offentlige formål så som sociale og uddannelsesmæssige servicefunktioner, kursusvirksomhed og lignende, tekniske anlæg samt detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper (dvs. biler, tømmer, byggematerialer, havebrugsvarer og møbler). b. I område 3E9 må der desuden planlægges for ét legeland eller lignende evt. med tilknyttet café. c. Butikker med pladskrævende varegrupper må ikke have et større bruttoetageareal end 1.500 m 2. d. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 4. e. I området kan drives detailhandel med tilknyt- ning til den pågældende virksomhed. f. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. g. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 15 m. Kun hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift betinger det, kan Byrådet tillade denne højdegrænse overskredet - se dog de generelle bestemmelser om højdegrænse omkring flyvepladsen. h. En bolig må ikke adskilles matrikulært fra en virksomhed. i. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning, herunder bevaring af værdifuld beplantning, hegning m.m.. j. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om sikring af maksimale niveauer for ekstern støj fra virksomheder mod naboområderne. Intentioner for 3E2 og 3E3 Områderne skal fastholdes som erhvervsområder, men med mulighed for omdannelse fra traditionelle industrivirksomheder til nye erhvervstyper. 32 område 3 - RINGSTED SYD

På længere sigt skal områderne have et løft med hensyn til arkitektur, skiltning, beplantning, etablering af cykelstier, allébeplantninger mv. Område 3E4 - Balstrup erhvervsområde a. Området skal anvendes til erhvervsformål i form af industri, værksted, transport- og lagervirksomhed, engroshandel, distributionsvirksomheder og lignende samt detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper (dvs. biler, tømmer, byggematerialer, planter, havebrugsvarer og møbler). b. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 5. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. Kun hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift betinger det, kan Byrådet tillade denne højdegrænse overskredet - se dog de generelle bestemmelser om højdegrænse omkring flyvepladsen. e. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om afskærmende beplantning, hegning m.m. f. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om sikring af maksimale niveauer for ekstern støj fra virksomheder mod naboområderne. g. Beplantning, eventuel bebyggelse og andre anlæg skal respektere 50 kv højspændingsledning V3 med tilhørende deklarerede bestemmelser. Luftledningen kan dog kabellægges efter nærmere aftale med SEAS. Intentioner for 3E4 Der skal sikres afskærmende beplantning mod Østre Ringvej. Store, ubebyggede områder med fast belægning skal med beplantning gives en grøn karakter. Område 3E6 - Erhverv syd for Bragesvej a. Området skal anvendes til erhvervsformål i form af industri, værksted, lager, serviceerhverv og detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper (dvs. biler, tømmer, byggematerialer, planter og havebrugsvarer og møbler). b. Butikker med pladskrævende varegrupper må ikke have et større bruttoetageareal end 1.500 m². c. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 5. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 10 m. Kun hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift betinger det, kan Byrådet tillade denne højdegrænse overskredet - se dog de generelle rammer om højdegrænse omkring flyvepladsen. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om afskærmende beplantning, hegning m.m. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om sikring af maksimale niveauer for ekstern støj fra virksomheder mod naboområderne. d. e. f. g. Område 3E7 Erhverv ved Næstvedvej a. Området skal anvendes til erhvervsformål i form af industri og håndværk samt administration, serviceerhverv, detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper (dvs. biler, tømmer, byggematerialer, havebrugsvarer og møbler). b. Butikker med pladskrævende varegrupper må ikke have et større bruttoetageareal end 1.500 m². c. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 3. d. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. e. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 10 m. På 5 % af området kan bygninger opføres indtil 8 etager og ikke højere end 30 m. Kun hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift betinger det, kan Byrådet tillade denne højdegrænse overskredet - se dog de generelle bestemmelser om højdegrænse for flyvepladsen. f. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning, hegning m.m. g. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om sikring af maksimale niveauer for ekstern støj fra virksomheder mod naboområderne. Intentioner for 3E7 Hovedstrukturen bygger på at samle bebyggelsen om en nord-sydgående stamvej, Industriparken, med tilhørende parkeringszoner. område 3 - RINGSTED SYD 33

Område 3E8 Erhverv syd for Bragesvej a. Området skal anvendes til erhvervsformål i form af industri, værksted og lager. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 5. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. Kun hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift betinger det, kan Byrådet tillade denne højdegrænse overskredet - se dog de generelle bestemmelser om højdegrænse omkring flyvepladsen. Mod syd skal der etableres et beplantnings- bælte som afgrænsning mod det åbne land. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om afskærmende beplantning, hegning m.m. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om sikring af maksimale niveauer for ekstern støj fra virksomheder mod naboområderne. b. c. d. e. f. g. Intentioner for 3E8 Området er udlagt som et særligt erhvervsområde. Området er forbeholdt støjende virksomheder samt virksomheder med udledning af spildevand. Området er mindre egnet til at rumme vandforbrugende og luftforurenende virksomheder, samt virksomheder, der i tilfælde af uheld kan indebære en luftbåren risiko. Området er ikke egnet til at rumme virksomheder, der i tilfælde af uheld kan medføre forurening af grundvandet. Område 3E10 - Erhverv ved Østre Ringvej a. Området skal anvendes til erhvervsformål - serviceerhverv, administration og ligende. b. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 2. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 10 m. e. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser for bebyggelsens udformning under hensyntagen til områdets placering i tilknytning til et boligområde. f. Der skal fastlægges nærmere bestemmelser om hegning og afskærmende beplantning af området. Område 3E11 - Erhvervsområde ved Balstrup Syd a. Området skal anvendes til erhverv i klasse 3-5 i form af bl.a. lager- og transportvirksomheder, overfladebehandlede virksomheder, industri, værksteder, administration, samt servicevirksomheder. b. Bebyggelsen må opføres i max. 2 etager c. Den maksimale bygningshøjde er 15 m, mindre bygningsdele kan være højere, når det er nødvendigt for virksomhedens drift. d. Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom må ikke overstige 50. e. Grunde må ikke udstykkes mindre end 5.000 m 2. 2 f. Der skal udlægges areal til 1 p-plads pr. 50 m kontor og 1 p-plads pr. 100 m 2 produktion og lager. g. Langs områdets ydre afgrænsning skal der etableres et 10 m bredt beplantningsbælte. h. Mod landbyen Balstrup skal der etableres et 10 m bredt beplantningsbælte. Område 3F1 Lokalt butiksområde ved Næstvedvej a. Området skal anvendes til detailhandel, serviceerhverv og boligformål - parcelhuse. Det samlede bruttoetageareal til de- tailhandel må ikke overstige 1.000 m². Bruttoetagearealet for den enkelte dagligvarebutik må ikke overstige 1.000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik 200 m². Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 50. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. b. c. d. Intentioner for 3F1 Bebyggelsen skal i materialer, farvevalg mv. tilpasses stedets karakter af overvejende boligområde med ældre villabebyggelse omkring en indfaldsvej. Området skal have et grønt præg mod Næstvedvej. 34 område 3 - RINGSTED SYD

Område 3F2 Blandet område ved Ringsted station a. b. c. Området skal anvendes til offentlige formål og erhvervsformål - serviceerhverv, administration, parkering, godsterminal m.m. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 60. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 4 etager og ikke højere end 16 m. For enkelte bygninger eller dele af bebyggelsen kan der planlægges for bebyggelse i 6 etager i en højde af op til 30 m. Der skal udarbejdes en samlet plan for områ- dets omdannelse. d. Intentioner for 3F2 Det er intentionen, at der skal skabes en forbindelse under eller over sporarealerne med direkte adgang til perronerne. Samtidig skal området omdannes til mere publikumsorienterede og bymæssige funktioner, der har gavn af nærheden til stationen. Der kan etableres langtidsparkering til aflastning af parkeringspladsen ved stationen og trafikal aflastning af Vestervej. Samtidig skal omdannelsen være med til at styrke bydelen og omdannelsen af området ved Odinsvej. Stiforbindelsen langs ryggen af Søndervang skal videreføres til åstien. Område 3G1 Kolonihaver ved Balstrupvej a. Området skal anvendes til fritidsformål - kolonihaver. b. På hver grund må der opføres kolonihave- huse, redskabsskur m.m. med et samlet etageareal på højst 20 m². c. Der skal træffes nærmere bestemmelser om hegning m.m. d. Bebyggelse må ikke opføres højere end 4,5 m. Område 3G2 Grønt område ved Ringsted Å a. Området skal anvendes til fritidsformål - fælles friareal for hele bydelen. b. Indretning og beplantning af området skal ske efter en samlet plan. c. Området skal friholdes for bebyggelse, bortset fra enkelte mindre bygninger til støtte for områdets anvendelse som friareal. d. e. Der må ikke foretages terrænregulering. Beplantning, eventuel bebyggelse og andre anlæg skal respektere 50 kv højspændingsledning F3 med tilhørende deklarerede bestemmelser. Område 3G3 Område til fritidsformål ved Møllevej a. Området skal anvendes til udendørs fritidsakti- viteter og rekreative formål. b. Inden for området kan der opføres mindre byg- ninger og anlæg i forbindelse med områdets anvendelse til fritidsaktiviteter og rekreative formål. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end én etage og ikke højere end 4 m. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om anlæggelse af en sti langs Lilleå e. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser for beplantning. Område 3G4 - Høm grusgrav a. Området skal anvendes til fritidsformål grønt område, ride- og cykelbane, kælke- og skibakke eller lignende. b. Der skal anlægges en stiforbindelse gennem området med forbindelse til stien langs Ringsted å. c. Der kan opføres mindre bygninger, som understøtter områdets rekreative udnyttelse. d. Der skal udarbejdes en samlet beplantnings- plan for hele området. Intentioner for 3G4 Området kan anvendes til fritidsformål og rekreation, men der er ikke taget stilling til den eksakte anvendelse. Der skal sikres mulighed for, at der på længere sigt kan anlægges en sti gennem området til Høm. Område 3O1 Byomdannelsesområde ved Odinsvej a. Områdets skal omdannes fra erhvervsformål til boliger, administration, offentlig service, hotel, serviceerhverv og detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper (dvs. biler, tømmer, byggematerialer, havebrugsvarer og møbler), samt håndværksvirksomheder, som kun giver mindre påvirkning af omgivelserne område 3 - RINGSTED SYD 35

I lokalplanlægning skal det sikres, at bebyg- gelsen får en bymæssig tæthed. Der skal sikres høj kvalitet i materialevalg og gode byrum med funktionelle og arkitektoniske kvaliteter. b. c. d. e. dvs. virksomhedsklasse 1,2 og 3. Dele af området kan forbeholdes industri, lager og lignende. Langs Mellem Broerne kan der planlægges for butikker med pladskrævende varegrupper. Butikker med pladskrævende varegrupper må ikke have et større bruttoetageareal end 1.500 m². Omdannelsen skal ske efter en samlet plan, som sikrer de omdannede områder mod genevirkninger fra det resterende erhvervsområde. Intentioner for 3O1 Over en årrække skal området udvikle sig til en attraktiv, tæt bydel med boliger, kontorer, kulturinstitutioner, serviceerhverv m.m. Områdets gode beliggenhed nær stationen skal udnyttes ved, at der sikres areal til kontorarbejdspladser. Der er blevet udarbejdet et kvalitetsprogram for hele Odinsvejkvarteret, der skal sikre en helhedsorienteret udbygning og som danner grundlag for lokalplanlægning i området. 36 område 3 - RINGSTED SYD

område 4 - Ringsted Øst adgang til områdets stier, og det fungerer derfor som rekreativt område for hele bydelen. Boligområder Udover kaserneområdet, der er ved at være færdigudbygget med blandede boligtyper, rummer bydelen flere større parcelhusområder: Østre Park, Fuglebakkekvarteret og Kildemarken samt en række ældre villakvarterer. Der er etageboligområder i Sct. Jørgensgården, Prinsessevænget, Kildemarken og Skovgården og rækkehuse ved Prinsessevænget, i Kildemarken og Kærehave. Kaserneområdet rummer tre kvarterer med hver sit særlige præg: Kasernebyen, Parkbyen og Skovbyen. Bydelen afgrænses mod nord af motorvejen, mod øst af Østre Ringvej og Kærehaveskoven og mod syd af jernbanen. Mod vest grænser bydelen op til bymidten. Langs jernbanen er der reserveret areal til udvidelse af spornettet. Rekreative områder Idrætsområdet ved Tværallé med boldbaner og idrætshaller, svømmehal mv. er tænkt som det centrale idrætsområde for hele Ringsted by og opland. Området hænger sammen med Lystanlægget mod vest som en grøn forbindelse helt ind til bymidten, og der er forbindelser herfra til de grønne kiler i Kaserneområdet. Der er store, rekreative områder på kaserneområdet, dels som en grønning langs motorvejen og skov langs Østre Ringvej, dels som kiler mellem de enkelte boligområder. Øst for ringvejen ligger Kærehaveskoven og et skovrejsningsområde. Kærehavestien danner hovedstiforbindelse mellem bymidten, kasernen og Kærehave. Ringsteds største kolonihaveområde - Virkelyst - med 275 haver ligger langs banen. Der er offentlig Kasernebyen Kasernebyen består af det oprindelige kaserneanlæg opført i 1910-20 med fritliggende bygninger placeret vinkelret på hinanden, så der dannes gode uderum. Det smukke murværk og de ensartede tagflader giver området et fællespræg. Der er god balance mellem det robuste helhedsindtryk og de fine detaljer, der ses, når man kommer tæt på. Den symmetriske opbygning omkring den centrale akse giver nogle af bygningerne en meget fremtrædende og offentlig plads, mens andre får en mere tilbagetrukket og halvprivat karakter. Den nye bebyggelse i Kasernebyen skal kunne rumme nogle af de samme kvaliteter. Nye akser er lagt ud i form af nord-sydgående alléer. De udgør den offentlige side, hvor bebyggelsen skal være forholdsvis tæt og stram. Ind mod midten af hver storparcel åbner bebyggelsen sig mod et fælles friareal, der fra fordelingsvejen anes som en nordsydgående grønning mellem husene. Parkbyen Den højtliggende, flade del af Parkbyen er fortrinsvis til offentlige funktioner og parcelhuse. Parcelhusene placeres i mindre grupper omkring en lege- og opholdsgade, og grundene afgrænses med levende hegn eller hæk. Der er adgang til fælles friarealer i de grønne kiler, som passes og vedligeholdes af områdets grundejerforening. Der er mange valgmuligheder med hensyn til materialer og byggestil, men inden for hver gruppe har husene ét eller flere fælles træk, f.eks. tagformen. I den skrånende del af Parkbyen skal bebyggelse placeres på en måde, så terrænets oprindelige område 4 - Ringsted Øst 37

form tydeligt kan ses. Mellem husene er der halvprivate uderum til leg og ophold, samtidig med at bebyggelsen i sin helhed fremstår åben med kig i det omgivende landskab. Skovbyen I kanten af den nye skov opføres boliger i en åben bebyggelsesplan, der udnytter den flotte udsigt, og hvor man udefra kan se ind mellem bygningerne til skovbrynet. Bebyggelsen åbner sig mod den grønne kile, som på den modsatte side afgrænses af et gammelt stendige og et levende hegn. Terrænet falder kraftigt ned mod slettelandskab og sø. Øvrige kvarterer Østre Park- og Fuglebakkekvarteret består af parcelhuse opført i perioden 1960-80. Fuglebakkekvarteret er opført i 1960 erne og er karakteriseret ved beskedne huse i blank mur, ofte gule sten, og lav taghældning eller flade tage. Østre Park er nyere og mere blandet for så vidt angår arkitektur og materialer. Områdets struktur er stramt opbygget og har en grøn karakter. Prinsessevænget og Kildemarken består af blandede boligbebyggelser fra perioden 1960-1990. Det er planlagte områder, hvor en vis ensartethed i arkitektur og materialer medvirker til, at områderne har en homogen karakter. Kærehaveområdet består af området omkring Skovbrynet med rækkehuse og villaer fra perioden 1950-80 samt tre nye tæt-lav bebyggelser opført i perioden 2002-06. De bevaringsværdige landbrugsskolebygninger fra perioden 1900-10 er ombygget til boliger. Kongensgade/ Dronningsgadekvarteret består af murermestervillaer opført i perioden 1900-30. Kun få af villaerne har - på grund af uheldige ombygninger - høj bevaringsværdi, men området virker homogent på grund af ensartet placering på grunden og fælles træk i arkitektur, materialer og farver. Gormsvej/ Thyrasvejkvarteret er et parcelhusområde fra 1960 erne, der er karakteriseret ved beskedne, enkle huse i blank mur, med lav taghældning og ofte placeret med gavlen mod gaden. Ved den østlige port til byen ligger der et fremtidigt byudviklingsområde ved Køgevej på ca. 40 ha. Offentlig service Bydelen betjenes af Valdemarskolen og den nye Solhammerskolen. Der findes tre vuggestuer, fire børnehaver, to integrerede institutioner samt en fritidsklub/fritidshjem ved Anlægsvej. På kassernen er der opført det nye service- og plejecenter Knud Lavard Centret, der rummer 112 boliger og pladser fordelt på hhv. almindelige plejeboliger, plejeboliger for demente, midlertidige stuer, akutstuer, træningscenter og café. Da der er frit plejeboligvalg, rummer plejecentret både borgere fra Ringsted Kommune samt fritvalgsborgere fra andre dele af landet. I nær tilknytning til Knud Lavard Centret er der beliggende 40 handicapegnede boliger, som kommunen visiterer til. Kommunens centrale idrætsområde ligger ved Anlægsvej sammen med biblioteket og Anlægspavillonen. Den nye svømmehal er placeret på kanten mellem idrætsområdet og kasernen. Butikker og erhverv Ved Køgevej-Vibevej findes et bydelscenter med to supermarkeder. Mellem Køgevej og Fuglebakkekvarteret ligger et mindre erhvervsområde, der primært består af transportvirksomheder, værksteder og håndværksvirksomheder med tilhørende bolig. Herudover er der i de senere år indrettet forskellige serviceerhverv, privatskole, kirke mv. Det er intentionen, at området gradvis skal omdannes til et blandet område med boliger og erhverv, der har gavn af den bynære beliggenhed, f.eks. servicerhverv, undervisning og lignende. Bebyggelsen langs den nordlige ende af Nørregade består af blandet bolig og erhverv. På grund af støjen er det hensigten, at det gradvis skal overgå til rent erhvervsområde med kontor, serviceerhverv og lignende. Struktur og indfaldsveje Bydelen har ikke en samlet karakter og identitet, men den rummer mange kvarterer, der hver for sig fremstår homogene. Identitetsskabende elementer er bl.a. de grønne områder og strukturen i kasernebyen samt de offentlige institutioner 38 område 4 - Ringsted Øst

og idrætsområdet ved Anlægsvej/Tværallé. Kærehave ligger som en selvstændig enklave med sin egen identitet. Køgevej omfatter en strækning på 2 km fra krydset Næstvedvej/ Møllegade til rundkørslen ved Østre Ringvej. Fra bymidten og ud oplever man tre delstrækninger, der hver især rummer potentiale for forbedringer: 1. Køgevej til Prinsensvej - ca. 0,5 km. Strækningen er karakteriseret af et forholdsvis smalt vejforløb med fortove direkte ud til vejbanen. Der er ingen træer. Intentioner: Et mere tæt, bymæssigt præg, som lægger op til lav hastighed. Der kan f.eks. anlægges flere hævede flader/ krydsningsflader, der markeres med særlig belægning og præcist placerede træer. 2. Prinsensvej til Kaserne Allé - ca. 0,5 km. Strækningen er karakteriseret af etageejendommene på nordsiden og på sydsiden et bredt bælte af beplantning/ parkering til de lange, relativt lave bygninger ved Tranevej. Der er rabatter og cykelstier på størstedelen af strækningen. Intentioner: En tættere allébeplantning, der giver en karakter svarende til Kaserne Allé. Større tæthed i bebyggelsen på sydsiden. 3. Kaserne Allé til Østre Ringvej - ca. 1 km. Strækningen er karakteriseret af et langt, ensformigt vejforløb med brede rabatter, cykelsti i begge vejsider og forholdsvis lang afstand mellem træerne. Intentioner: En mere markant byport/skulptur i forbindelse med rundkørslen ved ringvejen. Det kan f.eks. være med 5-6 lange, ubrudte forløb af træer i skulpturelle former, hvori der er indpasset områder til rasteplads, byinformation mv. område 4 - Ringsted Øst 39

RAMMEKORT m 4E1 4B1 4G2 4B2 4E2 4B14 4D1 4F4 4E6 4F6 4D12 4D2 4D13 4B15 4B16 4F5 4B3 4G2 4B17 4D3 4B21 4B8 4B9 4F3 4F7 4B4 4B5 4B7 4B19 4D4 4B10 4B18 4B20 4D8 4E7 4F8 4D9 4C1 4F9 4F8 4B11 4B12 4G1 4B13 4D11 4B6 Blandet bolig og erhverv Boligområde Erhvervsområde Område til butiksformål Område til offentlige formål Rekreativt område 0 200 400 800 m Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for Ringsted by. Fælles rammer for Kasernen Intentioner for hele kaserneområdet Kaserneområdet er opdelt i kvarterer med henblik på at skabe en bydel med et godt boligmiljø, hvor der naturligt dannes sociale netværk. De enkelte boligområder er overskuelige i størrelsen. I nærområdet findes institutioner, skole, indkøb 40 område 4 - Ringsted Øst

og andre funktioner, hvor man mødes og fællesskaber kan opstå. Det er nemt og sikkert - også for børn - at færdes til fods og på cykel til dagligdagens gøremål. Bebyggelse er placeret på en måde, så de landskabelige kvaliteter i området fremhæves, og der er mulighed for gode naturoplevelser og friluftsliv. Inden for hvert boligområde er bebyggelsen veldisponeret med gode udearealer, bygninger er opført i en ordentlig materialekvalitet, og miljøhensyn er tænkt ind i byggeriet fra starten. Området rummer gode eksempler på moderne arkitektur. Kasernebyen Bebyggelse skal orienteres mod adgangsvejen. Bebyggelse placeres fortrinsvis som længehuse parallelt med eller vinkelret på adgangsvejen. Dele af bebyggelsen kan opføres som fritliggende eller sammenbyggede punkthuse. Bebyggelse opføres overvejende i 2-3 etager. Parkering placeres i et smalt bånd mellem adgangsvejen og husene eller i parkeringslommer mellem husene. Boligveje inde i bebyggelsen har en uformel karakter, gerne udformet som lege- og opholdsgader. Der anvendes materialer, som har en lang holdbarhed og bevarer en smuk overflade, også efter nogle års slid - f.eks. mursten, glas, og stål. Et eller flere arkitektoniske træk i de oprindelige kasernebygninger kan genfindes i de nye bygninger. Det kan f.eks. være det røde, tunge murværk i en nutidig kombination med en let tagkonstruktion, bygningspartier af glas, altaner mv. Bygninger er velproportionerede, typisk med forholdsvis lille husdybde, som giver en harmonisk tagform og gode lysindfald. Eksisterende bygninger ombygges med stor respekt for den oprindelige arkitektur og de håndværksmæssige kvaliteter. Parkbyen Bebyggelse tilpasses terrænets form. Bygninger kan f.eks. placeres vinkelret på højdekurverne, så terrænspring optages inde i huset med forskudte etager. Eller de kan lægges på langs af højdekurverne. I parcelhusområder kan husene have et individuelt præg. I andre delområder er der også mulighed for stor variation i materialer og byggestil, men hver bebyggelse skal udgøre en arkitektonisk helhed med velproportionerede bygninger og uderum. Der anvendes materialer, som har lang holdbarhed og bevarer en smuk overflade, også efter nogle års slid. Ønskes et let udtryk, kan f.eks. anvendes træ af en god kvalitet, metal, mørk tagpap og glas. Parkering til tæt-lav og etagebyggeri placeres nær adgangsvejen og på den fladeste del af grunden, så omfanget af terrænregulering kan begrænses. Parkering udformes som mindre, fælles pladser eller parkeringslommer, der ikke virker dominerende. Boligveje inde i bebyggelsen har en uformel karakter, gerne udformet som lege- og opholdsgader. Intentioner Bebyggelse skal opføres med variation i boligtyperne som række-, kæde- og klyngehuse eller etageboliger med varierende etageantal, tilpasset terrænets form, eller som åben-lav bebyggelse på en fælles grønning eller omkring et fælles friareal. Parcelhusene placeres i mindre grupper omkring en lege- og opholdsgade, og grundene afgrænses med levende hegn eller hæk. Der er adgang til fælles friareal i de grønne kiler, som passes og vedligeholdes af områdets grundejerforening. Der er mange valgmuligheder med hensyn til materialer og byggestil, men inden for hver gruppe har husene ét eller flere fælles træk, f.eks. tagformen. I den skrånende del af Parkbyen skal bebyggelse placeres på en måde, så terrænets oprindelige form tydeligt kan ses. Mellem husene er der halvprivate uderum til leg og ophold, samtidig med at bebyggelsen i sin helhed fremstår åben med kig i det omgivende landskab. Bebyggelsen skal have en åben karakter. Bebyggelse på det skrånende terræn skal åbne sig mod landskabet i nord. Mellem fordelingsvejen og Kærehavestien må der også opføres almindelige parcelhuse. Indkøbscenter og andre offentlige funktioner placeres omkring fordelingsvejen, hvor der er mulighed for busbetjening. På sydsiden af område 4 - Ringsted Øst 41

Kasernebyen Parkbyen Skovbyen Kort 7: Kasernen fordelingsvejen kan en del af bebyggelsen opføres med en større højde og tæthed. Grønne kiler og hegn skal skabe visuel forbindelse mellem den eksisterende by og det rekreative område nord for den nye bebyggelse. Skovbyen Bebyggelsesplanen skal være åben med mulighed for kig mellem husene. Der hegnes ikke omkring den enkelte grund, men kun omkring terrasse eller lignende, så der opstår en glidende overgang mellem bygninger og landskab. Bebyggelse tilpasses terrænets form. Parkering, cykelskure, udhuse og andre småbygninger placeres som hovedprincip ud mod adgangsvejen. Arkitekturen understreger det tætte samspil med skoven, f.eks. med lette facader i træ. Intentioner Der er plantet ny skov mod øst i forlængelse af Kærehaveskoven, som ligger på den anden side af Østre Ringvej. I kanten af den nye skov opføres boliger i en åben bebyggelsesplan, der udnytter den flotte udsigt, hvor man udefra kan se ind mellem bygningerne til skovbrynet. Bebyggelsen åbner sig mod den grønne kile, som på den modsatte side afgrænses af et gammelt stendige og et levende hegn. Terrænet falder kraftigt ned mod slettelandskab og sø. Bebyggelse kan f.eks opføres som 2 etages stokke i vifteform ud mod landskabet, med små, private udearealer tæt ved boligen, men ellers med åbne fællesarealer. Bebyggelse skal tilpasses terrænets form. Område 4B1 Etageboliger (Sct. Jørgensgården) a. Området skal anvendes til etageboliger. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 35. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 12,5 m. d. Der skal fastlægges nærmere bestemmelser om sikring af de maksimale udendørs og indendørs støjniveauer. e. Beplantning, evt. bebyggelse og andre anlæg skal respektere gas- og højspændingsledning med tilhørende deklarerede bestemmelser. Intentioner for 4B1 Bebyggelsens afgrænsning mod motorvejen skal styrkes, f.eks. ved beplantning. 42 område 4 - Ringsted Øst

Område 4B2, 4B3, 4B4, 4B6, 4B8, 4B9 og 4B12 Boligområder i Ringsted øst a. b. c. Områderne skal anvendes til parcelhuse. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Bebyggelsesprocenten for hvert område må ikke overstige 30. Intentioner for 4B3 Området omfatter bevaringsværdige villaer, som er en vigtig del af facaderækken langs Teglovnsvej. Disse bevaringsværdier skal sikres. Intentioner for 4B4 Området består af villabebyggelse fortrinsvis fra1920 erne i Kongensgadekvarteret og parcelhuse fra 1960 erne og 70 erne i Gormsvejkvarteret. Kongensgadekvarteret rummer mange bevaringsværdige træk. Området virker homogent på grund af ensartet placering på grunden i en facadelinie mod Kongensgade og Dronningensgade samt ensartet arkitektur, materialer og farver. Disse bevaringsværdige træk skal bevares og styrkes. I Gormsvejkvarteret er der også en vis ensartethed i udformning, placering og materialer, som giver kvarteret identitet. Områdets karakter skal bevares. Intentioner for 4B6 Fuglebakkekvarteret er et planlagt område med enfamiliehuse i ensartet arkitektur og materialevalg fra 1960 erne. Bebyggelsen er placeret omkring smalle gadeforløb. Området har en grøn karakter. Områdets karakter skal bevares. Intentioner for 4B8 Områdets struktur og grønne karakter (specielt omkring Østre Parkvej samt beplantningen langs Køgevej) skal bevares. Der skal træffes nærmere bestemmelser om sikring af de udendørs og indendørs støjniveauer ved Østre Ringvej. Intentioner for 4B9 Området består aldersmæssigt og arkitektonisk af meget blandet bebyggelse. Der er enkelte bevaringsværdige bygninger, som skal sikres. Områdets landsbyagtige, grønne karakter skal fastholdes. Der skal træffes nærmere bestemmelser om sikring af de udendørs og indendørs støjniveauer ved Østre Ringvej. Intentioner for 4B12 Parcelhusbebyggelsen er opført i 1980 erne og 90 erne. Området har en homogen karakter, som skal fastholdes. Område 4B5 Etageboliger ved Prinsessevænget a. Området skal anvendes til etageboliger. b. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 45. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 12,5 m. d. Der skal fastlægges nærmere bestemmelser om sikring af maksimale udendørs og indendørs støjniveauer. Intentioner for 4B5 Området består af en stramt anlagt etagehusbebyggelse i en enkel og beskeden arkitektur i en åben grøn park. Områdets karakter skal fastholdes. Område 4B7 Etageboliger (Højbogård) a. Området skal anvendes til etageboliger. Området kan endvidere anvendes til aflastningsparkering for stadionområdet. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. d. Der skal reserveres et areal i områdets nordlige del til aflastningsparkering for stadion området med mulighed for etablering af i alt ca. 100 p-pladser. e. Der skal fastlægges nærmere bestem- melser om sikring af udendørs og indendørs støjniveauer. Intentioner for 4B7 Området er opført som en samlet, sammenhængende bebyggelse omkring fælles gangstrøg. Områdets karakter skal bevares. Istandsættelse, om- og tilbygning skal udføres på en måde, som sikrer bebyggelsens oprindelige karakter. område 4 - Ringsted Øst 43

Område 4B10 Boliger ved Kildemarken Området skal anvendes til boligformål (parcel- huse eller tæt-lav boligbebyggelse). Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Der skal fastlægges nærmere bestem- melser om sikring af udendørs og indendørs støjniveauer. a. b. c. d. Der skal fastlægges nærmere bestem- melser om sikring af udendørs og indendørs støjniveauer. Der skal anlægges en beplantet støjvold mod Østre Ringvej. d. e. Intentioner for 4B13 Etageboligerne afrunder boligområdet Kildemarken. I den sydlige del af området kan opføres et fælleshus og anlægges en sø som del af friarealet. Intentioner for 4B10 Områdets karakter skal bevares. Istandsættelse, om- og tilbygning skal udføres på en måde, som sikrer bebyggelsens oprindelige karakter. Beplantningen langs Køgevej skal bevares. Område 4B11 Etageboliger ved Kildemarken a. Området skal anvendes til etageboliger. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. d. Der skal fastlægges nærmere bestem- melser om sikring af udendørs og indendørs støjniveauer. e. Mindst 40 % af områdets areal som helhed skal anvendes til fælles friarealer. Intentioner for 4B11 Området er opført som samlede, sammenhængende bebyggelser. Områdernes karakter skal bevares. Istandsættelse, om- og tilbygning skal udføres på en måde, som sikrer bebyggelsens oprindelige karakter. Området har en grøn kile hele vejen gennem Kildemarken og ud til Skovgården, som skal bevares. Område 4B13 Etageboliger ved Skovgården a. Områdets skal anvendes til etageboliger. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. Område 4B14 Boliger ved Sct. Jørgens Allé a. Området skal anvendes til etageboliger. b. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 9 m. d. Mindst 20 % af grundarealet skal anlægges som større, fælles lege- og opholdsarealer. e. Der skal fastlægges nærmere bestem- melser om sikring af udendørs og indendørs støjniveauer. Intentioner for 4B14 Området er opført som en samlet bebyggelse. Områdets karakter skal bevares. Istandsættelse, om- og tilbygning skal udføres på en måde, som sikrer bebyggelsens oprindelige karakter. Område 4B15 Parkbyen a. Området skal anvendes til boligformål med mulighed for indpasning af offentlige formål og centerformål - butikker, serviceerhverv og lignende. Der må højst etableres et samlet butiksareal på 2.000 m². Bruttoetagearealet for henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker må ikke overstige henholdsvis 1.000 m² og 200 m². b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 4 etager. c. Bevaringsværdig beplantning skal sikres. d. Der skal sikres stiforbindelse med offentlig adgang gennem området. Intentioner for 4B15 Intentioner og retningslinier er beskrevet under generelle rammer for Parkbyen. 44 område 4 - Ringsted Øst

Område 4B16 Skovbyen a. b. c. Området skal anvendes til boligformål med mulighed for indpasning af offentlige funktioner. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager. Der skal sikres stiforbindelse med offentlig adgang gennem området. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 9 m. Mindst 10 % af grundarealet skal anlæg- ges som større, samlede fælles lege- og opholdsarealer. Der skal fastlægges nærmere bestem- melser om sikring af udendørs og indendørs støjniveauer. d. e. Intentioner for 4B16 Intentioner og retningslinier er beskrevet under generelle rammer for Skovbyen. Område 4B17 Boliger ved Kærehave a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. For tæt-lav boliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. Intentioner for 4B17 Områdets grønne karakter skal bevares. Istandsættelse, om- og tilbygning skal udføres på en måde, som sikrer bebyggelsens oprindelige karakter inden for hver boliggruppe. Område 4B18 Boliger ved Skovgården a. Området skal anvendes til boligformål - tæt-lav og etageboliger. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 9,5 m. d. Der skal fastlægges nærmere bestem- melser om sikring af udendørs og indendørs støjniveauer. Intentioner for 4B18 Bebyggelsen skal i udformning og materialevalg sikres arkitektonisk harmoni med de tilstødende boligområder. Friarealer ved Kildemarken og Skovgården skal fremstå som et samlet grønt område med en sammenhængende, parkagtig karakter. Område 4B19 Boliger ved Højbogård a. Området skal anvendes til etageboliger. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. Område 4B20 Boligområde ved Køgevej a. Området skal anvendes til parcelhuse, tæt-lav boligbebyggelse og offentlige formål. b. Der kan etableres butikker af max. 1.000m² til områdets daglige forsyning. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. d. Bebyggelsesprocenten for området under ét, må ikke overstige 30. e. Der skal reserveres areal til en børneinstitu- tion inden for området. f. Der skal anlægges en beplantet støjvold mod Østre Ringvej, jernbanen og Køgevej. Intentioner for 4B20 Området skal udbygges efter en samlet plan der sikrer en grøn karakter. Området skal overføres til byzone. Område 4B21 Boligområde ved Parkvej a. Områderne skal anvendes til parcelhuse eller tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for området undet ét, må ikke overstige 30. d. Der skal træffes nærmere bestemmelser om sikring af de udendørs og indendørs støjniveauer ved Kaserne Allé. Intentioner Områdets struktur og grønne karakter omkring Kaserne Allé og Østre Parkvej skal bevares. Område 4C1 Bydelscenter ved Køgevej a. Området skal anvendes til centerformål: de- tailhandel, administration, kulturelle funktioner område 4 - Ringsted Øst 45

b. og serviceerhverv (herunder restaurant mv. Der må ikke indrettes spillehaller). Det samlede bruttoetageareal for butikker må ikke overstige 4.000 m². Bruttoetagearealet for den enkelte dagligvarebutik må ikke overstige 1.000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik 250 m². Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 80. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 11,5 m. c. d. Intentioner for 4C1 Ny bebyggelse skal medvirke til at give området et arkitektonisk løft. Parkeringspladser og andre større, befæstede arealer skal have et grønt islæt af træer og/eller anden beplantning, og der skal i lokalplanlægningen stilles krav til belægninger og byinventar. Område 4D1 Ringsted sygehus a. Området skal anvendes til offentlige formål - sygehus. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 65. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 12,5 m. d. Der skal træffes nærmere bestemmelser om beplantning m.m. Intentioner for 4D1 Den oprindelige sygehusbebyggelse og den gamle kaserneby udgør et tyngdepunkt i denne del af området. Der skal sikres stiforbindelser og grønne forløb, som kan binde bebyggelserne sammen. Område 4D2 Idrætsanlæg a. Området skal anvendes til offentlige formål - idrætsbaner. b. Området må ikke bebygges, bortset fra mindre bygninger til støtte for områdets anvendelse til idrætsformål. c. Området skal afskærmes med levende hegn. Område 4D3 Idrætsanlæg a. Området skal anvendes til offentlige formål - idrætsanlæg med boldbaner, svømmehal, sportshaller, klubhuse og ligende. Endvidere kan der etableres kulturelle institutioner og b. c. d. institutioner, som i dagligdagen har behov for idrætsfaciliteterne. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 10. Bebyggelse må ikke opføres højere end 15 m. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning. Intentioner for 4D3 Området skal fortsat anvendes til institutioner og idrætsfaciliteter. Områdets allébeplantninger og markant beplantning i øvrigt skal sikres. Område 4D4 Administration og service ved Østre Parkvej a. Området skal anvendes til offentlige formål - offentlige og private institutioner, klubber samt offentlige og private servicevirksomheder som fagforeninger o.lign. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. c. Der skal træffes nærmere bestemmelser om beplantning. Område 4D8 Ringsted museum a. Området skal anvendes til offentlige formål (museum) samt serviceerhverv af offentlig karakter så som forsamlings- og selskabslokaler med tilhørende administration, restauranter og lignende, samt eventuel bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 13 m. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. Intentioner for 4D8 Bebyggelsen skal sammen med randbebyggelse i øvrigt langs den inderste del af Køgevej fortættes og strammes op med henblik på at danne en mere bymæssig adgang til bykernen. Område 4D9 Handicapboliger ved Køgevej a. Området skal anvendes til offentlige formål - bofællesskab, ældreboliger o.lign. 46 område 4 - Ringsted Øst

b. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Område 4D11 Institutioner ved Skovgården a. Området skal anvendes til offentlige formål - børneinstitution, fælles friarealer o.lign. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. Der skal anlægges en beplantet støjvold som afskærmning mod Østre Ringvej og mod jernbanen. Intentioner for 4D11 Den vestlige del af området kan bebygges med en børneinstitution, mens den østlige skal indrettes som offentligt tilgængeligt friareal. Område 4D12 Solhammerskolen a. Området skal anvendes til offentlige formål - skole, institutioner, idræt, kultur. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 65. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 4 etager og ikke højere end 15 m. d. Bevaringsværdige bygninger skal istandsæt- tes og ombygges i overensstemmelse med deres oprindelige arkitektur. Område: 4D13 Parkeringsplads til idrætsområdet a. Området skal anvendes til parkering til betje- ning af idrætsområdet ved Tværallé. b. Området må ikke bebygges. c. Området skal have et grønt præg. Intentioner for 4D13 Området skal have en åben, grøn, parkagtig karakter. Område 4E1 Erhvervsområde ved Nørregade a. Området skal anvendes til erhvervsformål - serviceerhverv, administration, lettere industri og værkstedsvirksomhed samt eventuel bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. b. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 2. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11 m. d. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. e. En bolig må ikke adskilles matrikulært fra en virksomhed. Intentioner for 4E1 Området er belastet af støj fra motorvejen og Nordre Ringvej. Derfor er det intentionen at sikre, at der ikke indrettes flere boliger i området. På lang sigt kan området anvendes til forskellige erhvervstyper, som vil få en attraktiv beliggenhed tæt ved bykernen. Ny bebyggelse må opføres i 2 etager med udnyttet tagetage, således at den vil fungere som støjskærm for de bagvedliggende boliger. Område 4E2 - Erhvervsområde ved Nørregade a. Området skal anvendes til erhvervsformål - serviceerhverv, administration, lettere industri og værkstedsvirksomhed samt eventuel bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. b. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 2. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5m. d. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. e. En bolig må ikke adskilles matrikulært fra en virksomhed. Område 4E6 Erhvervsområde i Kasernebyen a. Området skal anvendes til kontor, serviceer- hverv og offentlige formål. I tilknytning hertil kan der etableres værksted. område 4 - Ringsted Øst 47

b. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 2. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 70. Bygninger må ikke opføres i mere end 4 etager og ikke højere end 15 m. c. d. Intentioner for 4E6 Intentioner og retningslinier er beskrevet under generelle rammer for Kasernebyen. Område 4E7 - Erhvervsområde ved Køgevej (Møllegrunden) a. Området skal anvendes til kontor og serviceerhverv. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. c. Bebyggelsesprocenten for hele området må ikke overstige 40. Intentioner for 4E7 Del af bebyggelsen skal placeres mod Køgevej for at skabe en mere bymæssig tæthed omkring vejen. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 4 etager og ikke højere end 15 m. Som overordnet princip skal bebyg- gelse placeres som længehuse, der er orienteret nord-syd eller øst-vest, med reference til rytme og struktur i den eksisterende kasernebebyggelse. e. Intentioner for 4F4 Intentioner og retningslinier er beskrevet under generelle rammer for Kasernebyen. Område 4F5 Den gamle kaserneby a. Området skal anvendes til bolig, kontor, serviceerhverv og offentlige formål. b. Der må højst indrettes virksomheder svarende til virksomhedsklasse 2. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 50. d. Der må ikke opføres ny bebyggelse bortset fra småbygninger. e. Bevaringsværdige bygninger skal istandsæt- tes og ombygges med respekt for bygningens oprindelige arkitektur. Område 4F3 - Blandet område i Kærehave a. Området skal anvendes til undervisning, kon- ference, administrations- og serviceerhverv samt boliger. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25. c. Der skal udarbejdes en samlet bebyggelses- plan for hele området. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 13 m. Intentioner for 4F3 Områdets grønne, åbne karakter skal bevares. Område 4F4 Blandet område i Kasernebyen a. Området skal anvendes til bolig, kontor, serviceerhverv og offentlige formål. b. Der må højst indrettes virksomheder svarende til virksomhedsklasse 2. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 65. Intentioner for 4F5 Intentioner og retningslinier er beskrevet under generelle rammer for Kasernebyen. Område 4F6 Blandet område i Kasernebyen a. Området skal anvendes til boligformål og offentlige formål. Boliger må opføres som tæt-lav bebyggelse og etageboliger. Der må indpasses private og offentlige servicefunktioner, som betjener kvarteret eller bydelen. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 65. c. Bebyggelse skal opføres i mindst 2 etager og højst 3 etager med en bygningshøjde på højst 15 m. Bebyggelse inden for en afstand af 60 m fra skel mod eksisterende ejendomme langs Ærtekildevej må dog højst opføres i 1 etage med udnyttet tagetage og med en bygningshøjde på højst 8,5 m. Ved bebyggelse i tre etager må tagetager ikke anvendes til beboelse. d. Som overordnet princip skal bebyggelse placeres som længehuse, der er orienteret nord-syd eller øst-vest, med reference til 48 område 4 - Ringsted Øst

rytme og struktur i den eksisterende kasernebebyggelse. Længehusene kan sammenbygges, f.eks. med lette mellembygninger. Dele af bebyggelsen kan opføres som fritliggende eller sammenbyggede punkthuse. Bebyggelse må ikke opføres med udvendige altangange mod offentlig vej. Intentioner for 4F6 Intentioner og retningslinier er beskrevet under generelle rammer for Kasernebyen. Område 4F7 blandet område ved Prinsensvej a. Området skal anvendes til etageboliger, kontor, serviceerhverv og offentlige formål. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. d. Der skal træffes nærmere bestemmelser om sikring af udendørs og indendørs støjniveauer. Intentioner for 4F7 Ombygning skal ske med respekt for bebyggelsens oprindelige arkitektur. Område 4F8 Blandet område ved Køgevej a. Området kan omdannes fra erhvervsformål til boliger, administration, offentlig service, hotel, serviceerhverv, detailhandel med særligt pladskrævende varegrupper (dvs. biler, tømmer, byggematerialer, havebrugsvarer og møbler) samt håndværksvirksomheder, som kun giver mindre påvirkning af omgivelserne, dvs. virksomhedsklasse 1, 2 og 3. b. Butikker med pladskrævende varegrupper må ikke have et større bruttoetageareal end 1.500 m². c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 80. d. Bebyggelse langs Køgevej skal opføres i mindst 2 etager og højst 4 etager. Intentioner for 4F8 Det skal sikres, at bebyggelsen får en bymæssig tæthed. Der skal sikres høj kvalitet i materialevalg og gode byrum med funktionelle og arkitektoniske kvaliteter. Ny bebyggelse skal placeres med hovedvægten langs Køgevej for at skabe en mere bymæssig tæthed omkring vejen, der er en af hovedindgangene til Ringsted. Område 4F9 Blandet område ved Vibevej a. Området kan omdannes fra erhvervsformål til boliger, administration, offentlig service, hotel, serviceerhverv samt håndværksvirksomheder, som kun giver mindre påvirkning af omgivelserne dvs. virksomhedsklasse 1, 2 og 3. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. Område 4G1 Kolonihaveområde ved jernbanen a. Området skal anvendes til fritidsformål - kolonihaver. b. På hver grund må der opføres kolonihavehus, redskabsskur m.m. med et samlet etageareal på højst 40 m². c. Bebyggelse må ikke opføres højere end 4,5 m. d. Der skal træffes nærmere bestemmelser om hegning. e. Der skal fastlægges nærmere bestem- melser om sikring af maksimale udendørs støjniveauer. Område 4G2 Grønt område ved Kasernen a. Området skal anvendes til grønt område, støjvold, skov, vej og tekniske anlæg, der er nødvendige for driften af området eller bydelen. b. Nye tekniske anlæg - støjvold, regnvands- bassiner mv. - skal gives en landskabelig udformning. c. Området skal friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger, som er nødvendige for områdets anvendelse til rekreative formål. Intentioner for 4G2 Området skal indrettes til bypark med støjvold, regnvandsbassiner o.lign. efter intentionerne i kvalitetsprogram for en ny bydel ved Ringsted Kaserne. område 4 - Ringsted Øst 49

område 5 - ringsted nord Benløse Skel er det hensigten at skabe grønne stiforbindelser gennem boligområderne. Boliger Benløse er kommunens største samlede boligområde og består overvejende af enfamiliehuse. Herudover findes der mindre områder med rækkehuse og etageboliger. Størstedelen af Benløse består af stramt disponerede, kvadratiske parcelhusudstykninger. I den nordøstlige del af Benløse mellem Roskildevej og Østre Ringvej ligger Kærup, som er et stort byudviklingsområde med plads til 360 nye boliger. I den sydlige del af Benløse er der også udlagt flere nye boligområder. For at muliggøre denne udbygning skal der etableres en støjvold mod motorvejen efter de samme landskabelige principper som støjvolden mellem Kaserneområdet og motorvejen. Benløse afgrænses mod nord og vest af det åbne land, mod øst af Østre Ringvej og mod syd af motorvejen. To af byens hovedindfaldsveje - Roskildevej og Holbækvej - løber gennem bydelen. Benløse landsby, der i dag er en del af Ringsted- Benløse byområde, fremtræder stadig som en landsby med gamle byhuse, buede vejforløb og gadekær. Landsbyen er adskilt fra det øvrige Benløse med skolernes idrætsanlæg og et grønt område ved Præstevej. Rekreative områder I bydelen findes en række mindre, grønne anlæg og byparker samt idrætsområder ved Benløse Skole og ved Fælledvej (Firmasporten). Efterhånden som Benløse Byskov og de øvrige nye skove omkring Benløse landsby vokser til, vil de udgøre et væsentligt, rekreativt element i bydelen. Desuden er der kolonihaver ved Fluebæksvej samt et mindre kolonihaveområde syd for Fælledvej. Det nye boligområde ved Kærup indeholder en fælles grønning langs Kærup Allé og grønne kiler mellem de enkelte boliggrupper. Kærup Allé, som er en af bydelens hovedstier, munder ud i et offentligt tilgængeligt grønt areal i erhvervsområdet omkring Kærup Gods. Ved Benløse Skel ligger et mindre areal, som stadig er i landzone, og hvor der er etableret et ridecenter. Ved planlægning af nye boligområder ved Fælledvej/ Eilekiersvej og Erhverv Langs Fluebæksvej og Smålodsvej ligger der mindre områder til industri og blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Langs Roskildevej og Holbækvej er der mulighed for blandet bolig og erhverv. Bydelen rummer et af Ringsteds største erhvervsområder, Kærup Erhvervspark, som er under udbygning. Med den tætte adgang til motorvejen er området yderst attraktivt for virksomheder med behov for transport og distribution. Offentlig og privat service Områdets dagligvareforsyning ligger langs Roskildevej og i Benløsecentret. Langs Rokildevej ligger endvidere en række mindre udvalgsvarebutikker. Områdets hovedforsyning med udvalgsvarer sker i Ringsted. Området har to skoler, Benløse Skole og Asgårdsskolen, der ligger centralt i bydelen. 50 område 5 - ringsted nord

Benløse har to børneinstitutioner, to integrerede institutioner for 3-13 årige og SFO fra 0-7 klasse. Der er desuden plejeboliger og kollektivboliger. Kirken og kirkegården ligger centralt i den oprindelige landsby. fastlagt, hvor der er skovrejsningsområde, og hvor skovrejsning er uønsket - både af hensyn til landskabet og af hensyn til byudviklingsmulighederne på længere sigt. Trafikal struktur Benløse er bygget op omkring to hovedindfaldsveje - Holbækvej og Roskildevej. Det er intentionen, at vejene på længere sigt skal have et visuelt løft, som kan være med til at ændre førstehåndsindtrykket af Benløse, samtidig med at det bliver nemmere at krydse vejene. Endvidere er det intentionen, at der på et tidspunkt skal etableres en sti over eller under motorvejen (mellem Fælledvej og kasernen) for at give fodgængere og cyklister bedre adgang især til fritids- og kulturtilbud i Ringsted. Roskildevej og Holbækvej Det er intentionen, at både Holbækvej og Roskildevej skal underopdeles visuelt i kortere strækninger, kørebanebredden indskrænkes og vejen gøres grønnere ved hjælp af rabatter og beplantning. Rabatterne beplantes med træer før og efter rundkørsler og krydsningspladser. Siderabatter kan endvidere beplantes i forbindelse med parkering eller busholdepladser. Langs Roskildevej skal skabes krydsningspladser markeret med indsnævringer og belægningsskift. På længere sigt skal de to eksisterende gangtunneller nedlægges. Langs den inderste del af såvel Roskildevej som Holbækvej skal de eksisterende facadebyggelinier fastholdes. Begge veje får en grønnere og mere åben karakter jo tættere, man kommer på bygrænsen. Benløse Skovby Mod nord mellem Holbækvej og Roskildevej er det intentionen at udlægge nye boligområder. Byudviklingen skal ske i henhold til en samlet plan for skovrejsning og byudvikling. I kommuneplanens rammer er inddraget 2 områder til byudvikling ved Slangerupvej og Fluebæksvej, som en første etape af Benløse Skovby. Der er tale om et langsigtet projekt, men det er allerede område 5 - ringsted nord 51

RAMMEKORT m 5B16a 5B16b 5G1 5E1 5B14 DL8 5B19 5B1 5D1 5D2 5G9 5B15 5B2 5B13 5B6 5B8 5B9 5B22 5G2 5D4 5E2 5G5 5E4 5B5 5G3 5D7 5B3 5C1 5B7 5B11 5F1 5D5 5B10 5B18 5B9 5B12 5E3 5B4 5D3 5B23 5B20 5D8 5E8 5E5 5B17 5E9 5G7 5G8 5G4 5B21 5D6 5E13 Blandet bolig og erhverv Boligområde Erhvervsområde Område til butiksformål Område til offentlige formål Rekreativt område 0 250 500 1.000 m Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for Ringsted by. Område 5B1 Benløse landsby Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. a. b. 52 område 5 - ringsted nord

c. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning, herunder om bevaring af karakteristisk beplantning. Det skal sikres, at ny bebyggelse samt om- og tilbygning får en placering, udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige byggetradition. Intentioner for 5B1 Områdets afgrænsning mod det åbne land skal styrkes, således at den oprindelige landsbys placering i landskabet understreges. Der skal sikres grønne kiler mellem Benløse landsby og det øvrige Benløse. Benløse landsby har mange fine landsbyhuse, og landsbykarakteren med gadekær og byhuse hovedsageligt i 1 etage med udnyttet tagetage med saddeltag, skal bevares. Område 5B2, 5B3, 5B4, 5B7, 5B8, 5B9, 5B10, 5B11, 5B12 og 5B23 Parcelhusområder a. Områderne skal anvendes til boligformål - parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. b. På ejendomme langs Roskildevej må bebyg- gelsesprocenten ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 5B2-5B4, 5B7-5B12 og 5B23 Områderne danner store sammenhængende boligkvarterer med parcelhuse og i mindre omfang tæt-lav bebyggelse. Vej- og udstykningsstrukturen fremstår i et stramt, kvadratisk mønster med et klart hierarki af gennemfartsveje, stamveje og boligveje. Områderne skal i hovedtræk bevares, som de er. Område 5B5 Benløseparken a. Området skal anvendes til etageboliger. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 12,5 m. Intentioner for 5B5 Der skal sikres opholdsarealer af høj kvalitet mellem boligblokkene. Der skal sikres hastighedsdæmpning på Benløseparken og dermed tæt sammenhæng med Benløse Bypark, der fungerer som fælles rekreativt område for bebyggelsen. Område 5B6 Boligområde ved Fluebæksvej a. Området skal anvendes til tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres med mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 5B6 Mod Holbækvej danner området bygrænsen til Ringsted-Benløse, og den ensartede arkitektur med røde tage skal bevares. Område 5B13 Boligområde ved Fluebæksvej a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 30. Intentioner for 5B13 Området danner bygrænse til Ringsted-Benløse, og den ensartede arkitektur med røde tage skal bevares. Område 5B14 Boligområde ved Smålodsvej a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse samt til et spejderhus eller lignende. b. Det samlede boligtal i området må ikke overstige 60. c. Bebyggelse skal udføres med en taghældning på mellem 30 og 45 grader. Intentioner for 5B14 Området er opbygget med parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse omkring et symmetrisk buet vejforløb. Området har et ensartet udtryk med røde teglsten på facade og tag og store, åbne plænearealer. Bebyggelsens hovedstruktur og fremtræden skal bevares. område 5 - ringsted nord 53

Område 5B15 Boligområde ved Præstevej Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage. Bebyggelse skal udstykkes og opføres efter en samlet plan, som sikrer, at området fremtræder som en helhed. Området skal afgrænses af en randbeplant- ning og mod Benløse landsby af et grønt område. a. b. c. d. e. Intentioner for 5B15 Området udgør en afrunding af boligbebyggelsen ved Præstevej og af byområdet mod det fremtidige skovområde. Bebyggelsen skal ved tagudformning, materialevalg og beplantning udformes under hensyntagen til områdets markante landskabelige beliggenhed. Område 5B16a og 5B16b Boligområder ved Benløse Skovby a. Områderne skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for hvert område under ét, må ikke overstige 10. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager. d. Bebyggelse skal opdeles i mindre boliggrup- per og udstykkes og bebygges efter en samlet plan, som sikrer, at hvert område fremtræder som en helhed, og som sikrer en sammenhæng med de fremtidige nye byområder og Benløse. e. Områderne og boligområderne skal afgræn- ses af en randbeplantning. Intentioner for 5B16 Bebyggelsen skal opdeles i mindre grupper og afgrænses af skovplantninger. Bebyggelsen skal med sit materialevalg udformes under hensyntagen til områdets markante landskabelige beliggenhed. Områderne skal overføres til byzone. Område 5B17 Boligområde ved Kærup a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. For tæt-lav bebyggelse må bebyggelses- procenten for den enkelte boliggruppe ikke overstige 40. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. b. c. Intentioner for 5B17 Området skal opdeles i mindre boliggrupper, som hver især har deres eget udtryk og arkitektur, og som er adskilt af grønne kiler. Der skal sikres visuel adskillelse til industriområdet mod syd med beplantning. Herudover skal der udlægges en grøn kile mellem erhvervsområdet og boligområdet, som sikrer, at støjniveauet på primære, udendørs opholdsarealer ikke overstiger miljøstyrelsens vejledende grænser. Område 5B18 Boligområde ved Vænget a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. c. Der skal etableres et afskærmende beplant- ningsbælte mod syd. Intentioner for 5B18 Bebyggelsen skal indpasses i det eksisterende boligområdes arkitektur og struktur. Der skal sikres opholdsarealer, som opfylder miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Område 5B19 Boligområde i Benløse landsby (Pottemagergården) a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning i området, herunder karakteristisk beplantning. e. Det skal sikres, at ny bebyggelse samt om- og tilbygning får en placering, udformning og et materialevalg, som er i overensstemmelse med stedlig byggetradition. 54 område 5 - ringsted nord

Intentioner for 5B19 Områdets afgrænsning mod det åbne land skal styrkes, således at den oprindelige landsbys placering i landskabet understreges. Intentioner for 5B22 Den sydlige del af området, tættest på motorvejen, skal anvendes til grønt område i forlængelse af område 5G7, evt. i form af en støjvold. Område 5B20 Boligområde ved Benløse Skel a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 5B20 Der skal sikres grønne fællesarealer og stiforbindelser gennem området. Området skal overføres til byzone. Område 5B21 Boligområde ved Fælledvej/Eilekiersvej a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. c. Der skal anlægges en støjvold langs motor- vejen, som sikrer, at støjniveauet på primære, udendørs opholdsarealer ved nye boliger ikke overstiger miljøstyrelsens vejledende grænser. Område 5C1 Benløsecentret a. Området skal anvendes til centerformål: de- tailhandel, administration, kulturelle funktioner og serviceerhverv (herunder restaurant mv. Der må ikke indrettes spillehaller). b. Det samlede bruttoetageareal for butikker må ikke overstige 4.000 m². Bruttoetagearealet for den enkelte dagligvarebutik må ikke overstige 1.000 m² og for den enkelte udvalgsvarebutik 250 m². c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 10 m. Intentioner for 5C1 Det eksisterende center kan udvides med en etage, f.eks. med offentlig eller privat service. Adgang til området skal ske fra Fredensvej. Der skal sikres stiadgang til Benløseparken mod nordvest og til parken mod nordøst. Parkeringspladser og andre større, befæstede arealer skal have et grønt islæt af træer og/eller anden beplantning, og der skal i lokalplanlægningen stilles krav til belægninger og byinventar. Intentioner for 5B21 Syd for Fælledvej kan den eksisterende husrække udfyldes med enkelte parcelhuse. Der skal sikres grønne fællesarealer og stiforbindelser gennem området. Området skal overføres til byzone. Område 5B22 Blandet område ved Eventyrvej a. Området skal anvendes til boligformål, serviceerhverv og offentlige formål. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager og ikke højere end 12,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. d. Det skal sikres at udendørs og indendsørs støjniveauer ikke overstiger miljøstyrelsens vejledende grænser. Område 5D1 Ubebygget område a. Området skal anvendes til offentlige formål - grønt område med mulighed for kirkegårdsudvidelse. b. Området må bebygges med krematorium, toilet bygning, værktøjsskur og mindre bygninger, der er nødvendige for områdets anvendelse til kirkegård. c. Der skal træffes nærmere bestemmelser om beplantning og terrænregulering. Intentioner for 5D1 Området skal overføres til byzone. Område 5D2 Kirke og kirkegård a. Området skal anvendes til offentlige formål - kirke og kirkegård. område 5 - ringsted nord 55

Intentioner for 5D2 Området må ikke bebygges yderligere, bortset fra mindre bygninger, der er nødvendige for områdets drift som kirkegård. Område 5D3 Asgårdsskolen, Benløse Skole samt idrætsanlæg a. Området skal anvendes til offentlige formål - idrætsanlæg og klubfaciliteter samt skole- og institutionsformål. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 15. c. Der skal træffes nærmere bestemmelse om beplantning. d. Bebyggelse må ikke opføres højere end 11 m. Intentioner for 5D3 Området mellem de to skoler skal kunne anvendes til idrætsformål. Der kan opføres ny bebyggelse i tilknytning til de eksisterende skoler. Område 5D6 Idrætsbaner ved Fælledvej a. Området skal anvendes til offentlige formål - idrætsbaner og klubhus. b. Området må ikke bebygges yderligere. Intentioner for 5D6 Der skal anlægges en støjvold langs motorvejen, som sikrer, at støjniveauet på primære, udendørs opholdsarealer ved nye boliger i de tilstødende boligområder ikke overstiger miljøstyrelsens vejledende grænser. Område 5D8 Børneinstitution ved Kærup a. Området skal anvendes til offentlige formål - børneinstitution og lignende. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Område 5D4 og 5D7 Børneinstitutioner a. Områderne skal anvendes til offentlige formål - børneinstitutioner og lignende. b. Bebyggelsesprocenten for hvert område under ét må ikke overstige 25. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 5D4 og 5D7 Det bør tilstræbes ved disponeringen af institutionens friarealer og de omgivende grønne områder, at institutionsområdet i højere grad integreres i friarealerne, så der opnås et sammenhængende grønt område fra Fredensvej over Smålodsvej til Benløse ny kirkegård. Område 5D5 Plejehjem og ældreboliger a. Området skal anvendes til offentlige formål - plejehjem og ældreboliger. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 11,5 m. d. Der skal træffes bestemmelser om bevaring af karakteristisk beplantning. Intentioner for 5D8 Institutionen skal trafikbetjenes fra Kobbervej samt stiforbindelse ad Kærup Allé. Område 5E1 og 5E2 Erhvervsområder ved Fluebæksvej og Smålodsvej a. Områderne skal anvendes til erhvervsformål - kontor, serviceerhverv, håndværk, lager og værksted (op til virksomhedsklasse 3) samt eventuel bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Serviceerhverv er f.eks. ejendomsmægler, advokat, læge, klinik. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. En bolig må ikke adskilles matrikulært fra en virksomhed. Område 5E3 Erhvervsområde ved Smålodsvej a. Området skal anvendes til erhvervsformål - industri, lager og og værksted (op til virksomhedsklasse 4). b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. 56 område 5 - ringsted nord

c. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. Kun hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift betinger det, kan Byrådet tillade denne højdegrænse overskredet. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning og hegning. d. e. dog tillade bygningshøjder op til 15 m, når det er nødvendigt for virksomhedens drift. Der skal udlægges areal til 1 p-plads pr. 50 m kontor og 1 p-plads pr. 100 m² produktion og lager. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser for beplantning og hegning. Intentioner for 5E3 Området skal afskærmes med beplantning mod Smålodsvej og Benløse Byvej. Område 5E4 Erhvervsområde ved Fluebæksvej a. Området skal anvendes til erhvervsformål - industri, lager og og værksted (op til virksomhedsklasse 4). b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. Kun hvis særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift betinger det, kan Byrådet tillade denne højdegrænse overskredet. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning og hegning. Område 5E5 del af Kærup Erhvervspark a. Området skal anvendes til erhvervsformål - industri (op til virksomhedsklasse 3), kontor, laboratorium og lignende samt faciliteter for de ansatte i Kærup Erhvervspark, f.eks. cafeteria, motions- og mødelokaler. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 12 m. Byrådet kan dog tillade bygningshøjder op til 15 m, når det er nødvendigt for virksomhedens drift. Område 5E8 Kærup Erhvervspark a. Området skal anvendes til erhvervsformål - industri, værksted, lager og engroshandel (op til virksomhedsklasse 5). b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 12 m. Byrådet kan Intentioner for 5E8 Den grønne struktur med alléer og beplantning skal fastholdes. Den sydlige del af området er meget synligt fra motorvejen og Kaserneområdet. Der skal sikres en neutral facadeudformning med lyse, matte farver, som falder ind i landskabet. Et område langs Benløse Skel forbeholdes mindre virksomheder. Området afgrænses mod omgivelserne af beplantningsbælter. Område 5E9 Erhvervsområde ved Kærup Gods a. Området skal anvendes til industri, værksted, lager og engroshandel (op til virksomhedsklasse 5) samt administration og serviceerhverv. I de tidligere godsbygninger må der i tilknytning til erhvervet indrettes op til to boliger. b. I tilknytning til den enkelte virksomhed kan der indrettes en mindre butik med salg af virksomhedens egne og på stedet fremstillede produkter. Den enkelte butiks bruttoetageareal må højst være 500 m². Det samlede bruttoetageareal til sådanne butikker må ikke overstige 3.000 m². c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 eta- ger og ikke højere end 12 m. Byrådet kan dog i særlige tilfælde tillade bygningshøjder op til 15 m, når det er nødvendigt for virksomhedens drift. e. Grunde må ikke udstykkes mindre end 2.500 m². f. Der skal ved lokalplanlægningen foretages en detaljeret opdeling af området til forskellige virksomhedstyper. 2 g. Der skal udlægges areal til 1 p-plads pr. 50 m kontor og 1 p-plads pr. 100 m² produktion og lager. h. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning og hegning. område 5 - ringsted nord 57

Erhvervsområde 5E12 5E11 0 250 500 1.000 m 5E10 Kort 8: Erhvervsområde i Ringsted Nord m Bebyggelsen må opføres med en maksimal bygningshøjde på 15 m. Kontorbygninger kan opføres med en maksi- mal bygningshøjde på 20 m. Der kan opføres 2 lagerbygninger i en højde på 40 m. Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom må ikke overstige 60. Grunde kan udstykkes i overensstemmelse med lokalplanens intentioner. Der skal udlægges areal til 1p-plads pr. 50 m2 kontor. Ved produktion og lager skal der udlægges et passende antal p-pladser. Parkeringspladserne skal anlægges når Byrådet forlanger det. Mod motorvejen skal der etableres et beplant- ningsbælte på 10 meter. Mod øst over mod Kværkeby skal der etable- res et beplantningsbælte på 5 m. Mod nord op mod stamvejen skal der etable- res et beplantningsbælte på 5 m. e. f. g. h. i. j. k. l. m. i. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om sikring af bevaringsværdige bygninger og beplantning på Kærup Gods. Intentioner for 5E9 I området omkring Kærup Gods skal der placeres virksomheder med hovedvægten på kontorerhverv. Den sydøstlige del af området skal anvendes til grønt område eventuelt tekniske anlæg. Område 5E10 Erhvervsområde ved Jordemodervej a. Området må anvendes til virksomheder i miljøklasse 5-7. b. Området må kun anvendes til transporttunge erhvervsvirksomheder i form af lager- og transportvirksomhed med tilknyttet administration, tankanlæg og servicevirksomhed, samt andre tekniske anlæg (så som vindmøller med en max. højde på 18 m). c. Til de ansatte kan der derudover etableres faciliteter som f.eks. konference- og overnatningsfaciliteter. d. Der må ikke oprettes eller indrettes boliger i området. Byrådet kan dig tillade, at der etableres én portnerbolig når det er nødvendig for virksomhedens drift (f.eks. vagtmand eller portner). Intentioner for 5E10 I området skal der placeres virksomheder med hovedvægten på transporterhverv. Der skal etableres afskærmende beplantning mod øst, nord og mod motorvejen mod syd. Område 5E11 del af erhvervsområde ved Jordemodervej a. b. c. d. e. f. Området skal anvendes til erhvervsformål i virksomhedsklasserne 3-5. Området må kun anvendes til lager- og transportvirksomhed, overfladebehandlende virksomheder, industri, værkstedet, lager og engroshandel samt administration og service i relation til de pågældende virksomheder. Bebyggelsen må opføres med en maksimal bygningshøjde på 15 m. Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom må ikke overstige 60. Grunde må ikke udstykkes mindre end 5.000 m 2. Der skal udlægges areal til 1p-plads pr. 50 m 2 kontor. Ved produktion og lager skal der udlægges et passende antal p-pladser. Parkeringspladserne skal anlægges når Byrådet forlanger det. Mod motorvejen skal der etableres et beplant- ningsbælte på 10 meter. g. 58 område 5 - ringsted nord

h. Langs skellet ind mod skoven ved Kærup Mose fastlægges en byggelinie på 30 meter. Område 5E12 del af erhvervsområde ved Jordemodervej a. Området skal anvendes til erhvervsformål i virksomhedsklasserne 3-5. b. Området må kun anvendes til lager- og transportvirksomhed, overfladebehandlende virksomheder, industri, værkstedet, lager og engroshandel samt administration og service i relation til de pågældende virksomheder. c. Bebyggelsen må opføres med en maksimal bygningshøjde på 15 m. d. Den maksimale bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom må ikke overstige 60. e. Grunde må ikke udstykkes mindre end 5.000 m 2. f. Der skal udlægges areal til 1p-plads pr. 50 m 2 kontor. Ved produktion og lager skal der udlægges et passende antal p-pladser. Parkeringspladserne skal anlægges når Byrådet forlanger det. g. Ud mod det åbne land mod nord skal der etableres et beplantningsbælte på 10 meter. h. Mod stamvejen mod syd, skal der etableres et beplantningsbælte på 5 meter. i. Langs Østre Ringvej skal der udlægges et beplantningsbælte på 10 meter. j. Mod nord øst skal der udlægges et naturom- råde, der skal friholdes for bebyggelse. Område 5E13 - Del af Kærup Erhvervspark mod motervej a. Området skal anvendes til erhvervsformål - industri, værksted, lager og engroshandel (op til virksomhedsklasse 5), samt administration og serviceerhverv. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 15,3 m. 2 d. Der skal udlægges areal til 1 p-plads pr. 50 m produktion og lager. Område 5F1 Blandet bolig, erhverv og offentlige funktioner ved Roskildevej a. Området skal anvendes til blandet bolig og erhverv med mulighed for indpasning af offentlige funktioner samt butikker til områdets forsyning. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 12 m. b. c. Intentioner for 5F1 Roskildevej udgør sammen med Holbækvej grundstammen i Benløses trafikale struktur. Strækningen langs Roskildevej skal fastholdes som en blanding af boliger, institutioner, erhverv, butikker til områdets forsyning m.m. Den karakteristiske struktur skal fastholdes for så vidt angår facadebyggelinie, grundstørrelser og facadelængder. Roskildevej skal gives et visuelt løft, og trafiksikkerheden skal øges. Det kan ske ved vejindsnævringer, beplantning mv. Område 5G1 Kolonihaven Hjortemosen a. Området skal anvendes til fritidsformål - kolonihaver/nyttehaver. b. På hver grund må der opføres kolonihave- huse, redskabsskur m.m. med et samlet etageareal på højst 40 m². c. Der skal træffes nærmere bestemmelser om hegning. d. Bebyggelse må ikke opføres højere end 4,5 m. Intentioner for 5G1 Området skal bevares, som det er i dag med afskærmende beplantning mod det åbne land. Område 5G2 Område til fritidsformål a. Området skal anvendes til fritidsformål grønt område. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 10. c. Området må ikke ved beplantning, hegning og lignende deles op i mindre parceller. d. Der skal fastlægges nærmere bestemmelser om beplantning. e. Bebyggelse må ikke opføres i mere end én etage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 5G2 Området er del af en grøn akse, der strækker sig fra Fredensvej mod nordøst op til Benløse byskov. område 5 - ringsted nord 59

Område 5G3 Benløse Bypark a. b. c. Området skal anvendes til fritidsformål grønt område. Der skal træffes nærmere bestemmelser om beplantning, belægning m.m. Området skal friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger, som er nødvendige for områdets anvendelse til rekreative formål. Intentioner for 5G3 Området skal fortsat tjene som rekreativt område for den omkringliggende bebyggelse. Byparken er del af en grøn akse, der strækker sig fra Fredensvej mod nordøst op til Benløse byskov. Område 5G4 Kolonihaverne Heimdal a. Området skal anvendes til fritidsformål - kolonihaver. b. På hver grund må opføres kolonihavehus, redskabsskur m.m. med et samlet etageareal på højst 20 m². c. Der skal træffes nærmere bestemmelser om hegning. d. Bebyggelse må ikke opføres højere end 4,5 m. Område 5G5 Kolonihaver ved Fluebæksvej a. Området skal anvendes til fritidsformål - kolonihaver. b. På hver grund må der opføres kolonihavehus, redskabsskur m.m. med et samlet areal på højst 20 m². c. Der skal træffes nærmere bestemmelser om hegning. d. Bebyggelse må ikke opføres højere end 4,5 m. støjvold langs motorvejen. Områderne skal overføres til byzone. Område 5G9 Grønt område ved Præstevej a. Området skal anvendes til grønt område. b. Området skal friholdes for bebyggelse bortset fra mindre bygninger, som er nødvendige for områdets anvendelse til rekreative formål. c. Der skal fastlægges nærmere bestemmelser om beplantning og stiføring Intentioner for 5G9 Området skal sikre, at der fortsat er en grøn kile mellem Benløse landsby og boligområdet ved Præstevej (område 5B15). Området skal henligge udyrket, og landskabet skal have en åben karakter. Området skal forblive i landzone. Område DL8 - Pumpestation, bassiner og antenneanlæg i Benløse Se bestemmelser under enkeltanlæg i det åbne land. Intentioner for 5G5 Området er udlagt som en udvidelse af kolonihaveområdet Hjortemosen (5G1). Området skal overføres til byzone. Område 5G7 og 5G8 Grønne områder ved motorvejen a. Områderne skal anvendes til grønt område. b. Områderne må ikke bebygges. c. Der skal fastlægges nærmere bestemmelser for beplantning, hegning og stiføringer. Intentioner for 5G7 og 5G8 Den sydlige del af områderne kan indgå i en 60 område 5 - ringsted nord

område 5 - ringsted nord 61

byzonelandsbyerne Generelle rammer for byzonelandsbyerne 1. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives, og udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer og døre, skal ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes, under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, som sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger. Bevaringsværdige bygninger i kommunens SAVE-registrering (bevaringsværdi 4 eller bedre) er oplistet i bilag 1. 2. Langs støjbelastede veje må der ikke opføres nye boliger uden særlige foranstaltninger til dæmpning af støjniveauet. 3. Hvor intet andet er fastsat i rammebestemmelserne eller i en lokalplan, er kravene til parkeringspladser på egen grund: - parcelhuse: min. 2 p-pladser pr. bolig - tæt-lav eller etageboliger: min. 1,5 p-pladser pr. bolig - ældreboliger: min. 1 p-plads pr. bolig - butikker: min. 1 p-plads pr 40 m² bruttoetageareal (dog 1 p-plads pr. 20 m² ved dagligvarebutikker i lokalcentre og bydelscentre samt dagligvarebutikker over 1.500 m² i bymidten) - butikker med pladskrævende vare-grupper, serviceerhverv, offentlige og private kontorer, lager og håndværk samt øvrigt erhverv: 1 p-plads pr. 50 m² bruttoetageareal - offentlige og private samlingslokaler, herunder restauranter: vurderes i hvert enkelt tilfælde. Generelle rammer for boligområder i byzonelandsbyerne 1. 2. 3. 4. 5. Områderne skal anvendes til boligformål med tilhørende fælles anlæg så som børneinstitution, varmecentral og lignende samt kontor, serviceerhverv og andet erhverv (virksomhedsklasse 1 og 2), der kan indpasses uden gener for omgivelserne. Hvis der kan godtgøres behov for det, kan der etableres butikker til områdets lokale forsyning. Det maksimale bruttoetageareal for butikker må højst være 1.000 m² for dagligvarer og 200 m² for udvalgsvarer. Det kan tillades, at der drives erhverv fra en bolig. Forudsætningen er, at virksomheden drives uden brug af fremmed medhjælp, at virksomheden ikke ved støj, trafik, skiltning eller på anden måde er til gene for de omkringboende, og at ejendommens og kvarterets karakter af boligområde i øvrigt fastholdes. Hvor intet andet er oplyst om bebyggelsesprocent, bygningshøjder og grundstørrelser er det bygningsreglementet, der gælder. Med tæt-lav boliger menes rækkehuse, klyngehuse og dobbelthuse med lodret opdeling mellem boligerne. Med parcelhuse menes fritliggende én-families boliger. Med etageboliger forstås beboelsesbygninger i 2 eller flere etager med vandret og lodret opdeling mellem boligerne. Med landsbyhuse menes pudsede eller murede længehuse med saddeltag med en hældning på mindst 30º, beskedent tagudhæng og regelmæssigt placerede vinduer. Der skal udlægges 20 % samlede fælles friarealer i nye boligområder. I nye boligområder skal der fastlægges detaljerede beplantningsplaner. 62 byzonelandsbyerne

m Jystrup Vigersted Gyrstinge Kværkeby Ringsted Nord Ringsted Nordrup Høm Ørslev Vetterslev Sneslev Byzonebyer Kommunegrænse 0 1.500 3.000 6.000 m Oversigtskort over byzonelandsbyerne byzonelandsbyerne 63

område 6 - høm ved Ditlevshøj, ligesom landsbyen næsten er blevet en del af Ringsted Mark. Der er i løbet af 1970 erne opført nye bebyggelser vest for Næstvedvej ved Ellehøj og syd for Østergade, Smedevænget. Endelig er der et nyt kvarter ved Georg Kæstels Vej/ Høm Byvej øst for landsbyen mellem Ditlevshøj, Næstvedvej og Østergade med ca. 40 boliger i form af parcelhuse og rækkehuse. Høm ligger på et plateau, og landskabet falder markant mod nord og vest til Ringsted Å-dalen. Mod syd falder landskabet mindre dramatisk. Der er fra udkanten af landsbyen fint og frit udsyn til alle verdenshjørner. Høm ligger umiddelbart syd for Ringsted kun adskilt fra denne af Ringsted Å- og Lilleå-dalen. Der er ca. 2 km til Ringsted centrum. Høm har knap 600 indbyggere. Historie Byen nævnes i 1468 som Høøm, men dens historie går langt tilbage i tiden. Der blev bl.a. i forbindelse med udstykningen af området ved Georg Kæstels vej fundet rester af en boplads. Kirken er fra 1070. Landsbyen blev udskiftet i 1793, men der ligger fortsat flere gårde i byen. Landsbytype Høm afgrænses mod vest, nord og øst af jordbrugsområde. Et beskyttelsesområde og landskabsområdet omkring Ringsted Ådal strækker sig op mod landsbyen fra nord og vest. Skovrejsning omkring byen er uønsket bortset fra en kile ind mod Næstvedvej fra nordvest. Høm består af en middelalderlandsby med nogle få gårde omkring kirken og gadekæret. Med tiden er der opført bebyggelse langs Næstvedvej, og landsbyen er vokset sammen med husmandsudstykningerne Offentlig service Børnene i Høm tilbydes skolegang på Vetterslev- Høm Skole, der ligger mellem Vetterslev og Høm. Eleverne kan gå på skolen fra 0. til og med 7. klasse, hvorefter de fortsætter i 8.- 9. kl. på Sdr. Parkskolen i Ringsted Syd. Vetterslev-Høm Skole har en fritidsordning (SFO). Elevtallet ligger omkring 165, og af dem går cirka 105 elever i SFO. Pasningen af områdets yngste børn varetages primært af dagplejere, mens daginstitutionerne i det nærtliggende Sdr. Parkområde dækker behovet for pasning af børnehavebørnene. Vetterslev-Høm-områdets største idrætsforening er VHG (Vetterslev Høm Gymnastikforening), der har eget klubhus og tennisbaner på Englerupvej i Høm. Der er mulighed for at dyrke følgende former for idræt: håndbold, fodbold, tennis, badminton og gymnastik. De to sidstnævnte aktiviteter foregår også en del af tiden i Ahornhallen, der ligger i tilknytning til Sdr. Parkskolen. Kulturmiljø Der er ikke afgrænset kulturmiljø i Høm, men området omkring kirken og gadekæret og den gamle skole rummer et fint miljø. Nærheden til Ringsted og den landskabelige beliggenhed gør også byen attraktiv. Kirkeomgivelser Kirken ligger højt og meget synligt i landskabet, og hele området omkring Høm betegnes som 64 område 6 - høm

kirkeomgivelse. Der skal tages hensyn til dette ved planlægning af nye byområder. Markante bygninger og anlæg Høm Kirke og dens omgivelser. Beplantning Omkring kirken og præstegården er der markant beplantning. Kommuneatlas - bevaringsværdige bygninger Næstvedvej nr. 294 (stuehus 1881) har bevaringsværdi 3 og nr. 278 (1912), 282 (1910), 288 (1917) og 340 (stuehus 1867) har bevaringsværdi 4. Ellehøj nr. 2 (1910) har bevaringsværdi 4. Ditlevshøj nr. 86 (1931) har bevaringsværdi 4. Englerupvej nr. 1D (kirke 1070) har bevaringsværdi 1, mens nr. 1E (kapel 1875) og 43 (stuehus 1884) har bevaringsværdi 3 og endelig har nr. 6 (stuehus 1857), 8 (1907), 10 (stuehus 1870), 13 (stuehus 1911 og lade/stald 1910) og 43 (lade/stald 1874) bevaringsværdi 4. den gamle og den nye by. Høm betjenes med bybusser. Der er cykelsti langs Næstvedvej til Vetterslev- Høm Skole og til Ringsted. Høms byudviklingsområder Det er væsentligt, at den gamle Høm landsby med kirke og gadekær bevares. Det vil sige, at der bevares grønne kiler ind til landsbyen, ligesom der kan arbejdes med beplantning som afgrænsning. Det er attraktivt at bosætte sig i Høm på grund af nærheden til Ringsted, det rekreative område i Ringsted Ådal og udsigten mod det åbne land. Det vil være naturligt at udbygge byen mod øst, men det bør samtidig sikres, at der åbnes mulighed for grønne kiler, sådan at det nye kvarter bevarer kontakten til det åbne land. I den fremtidige planlægning skal den endelige afgrænsning mod nord fastlægges, herunder om der fortsat skal være et grønt bælte mellem Ringsted Mark og Høm. Fredede bygninger og arealer Både kirken og dens nære omgivelser er fredede. Beskyttelseslinier Ringsted Å og Lilleå er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 150 m åbeskyttelseslinie. Kirken er omfattet af naturbeskyttelseslovens 300 m zone, inden for hvilken der bl.a. ikke må bygges højere end 8,5 m. Trafik Høm ligger attraktivt i cykelafstand til Ringsted Station, Ringsteds tilbud og arbejdspladser i øvrigt, ligesom der er kort afstand via Østre Ringvej til motorvej E20. Høm gennemskæres af Næstvedvej, hvilket både giver adgang til det overordnede vejnet, medfører gener i form af støj og opleves som en barriere mellem byen øst og vest for vejen. Næstvedvej deler landsbyen i område 6 - høm 65

RAMMEKORT m 6B1 DL5 6B5 6D1 6B3 6B4 6B6 6B2 Boligområde Område til offentlige formål 0 125 250 500 m Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for byzonelandsbyerne. Område 6B1, 6B2, 6B3, 6B4, 6B5 og 6B6 Boligområder i Høm a. b. Områderne skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejenc. d. e. dom må ikke overstige 30. For tæt-lav boliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. Der skal fastsættes bestemmelser om beplantning langs områdets afgrænsning mod det åbne land. Intentioner for 6B1 og 6B2 Områderne udgør det gamle Høm. Strukturen med landsbyhuse og servicefunktioner og mindre erhverv langs Næstvedvej skal bevares. Intentioner for 6B4 Området skal udbygges med mindre grupper af parcelhuse og tæt-lav boliger, som hver især har et fælles materialevalg og arkitektonisk udtryk. Der skal sikres friarealer og grønne kiler ind i området, som giver indtryk af et grønt kvarter med tæt adgang til naturen. Intentioner for 6B5 og 6B6 Området ligger i forlængelse af den gamle landsby og skal udbygges med landsbyhuse i harmoni med landsbyens struktur og arkitektur. Der skal tages hensyn til afskærmning mod det åbne land. Område 6D1 Høm Kirke a. Området skal anvendes til offentlige formål - kirke og kirkegård. b. Området må ikke bebygges yderligere, bortset fra mindre bygninger, der er nødvendige for områdets drift som kirkegård. Intentioner for 6D1 Kulturmiljøet omkring kirken skal bevares og styrkes bl.a. med beplantning og belægninger. Område DL5 - Idrætsanlæg i Høm Se bestemmelser under enkelt anlæg i det åbne land. 66 område 6 - høm

område 6 - høm 67

område 7 - gyrstinge af landsbyen. Syd for Gyrstingevej tynder byen ud til en enkelt række huse på hver side af Bakkegårdsvej. Her ligger det tidligere mejeri. Gyrstinge ligger på et plateau, der strækker sig svagt skrånende fra syd mod nord. Nord og nordøst for Gyrstinge skråner terrænet ned til Gyrstinge Sø og Gyrstinge Mose. Mod vest skråner landskabet ned mod Frømose Å, Store Bøgeskov og Lille Bøgeskov. Mod øst er landskabet svagt skrånende mod de let kuperede landbrugsarealer. I den del af byen, der ligger syd for Gyrstingevej, stiger landskabet svagt op mod Ørslevvester. Byen ligger derfor meget synligt i landskabet, og afgrænsningen er klart markeret af bebyggelse eller beplantning. Gyrstinge ligger ca. 9 km nordvest for Ringsted. Der er knap 800 indbyggere. Landsbyen er ca. 1,5 km lang, men kun et par hundrede meter bred. Historie Byen nævnes i 1370 som Gyrstinghæ, men dens historie går længere tilbage i tiden. Kirken er fra 1200-tallet. Landsbyen blev udskiftet i 1794. Landsbytype bygaden som det samlende element Gyrstinge er en slynget vejby med en meget lang bygade, Bakkegårdsvej/ Gyrstinge Bygade, som løber fra syd mod nord-nordøst. Byen gennemskæres af Gyrstingevej. Landsbyens omdrejningspunkt ligger i den ældste del af byen ved kirken, præstegården, skolen, forsamlingshuset og brugsen. Der er fortsat enkelte gårde i den nordlige del af byen, og man aner her resterne af den oprindelige stjerneudstykning. Den sydlige del af byen består overvejende af fritliggende huse langs Gyrstinge Bygade. Mod vest er byen udvidet med tre nyere bebyggelser, som virker noget dominerende i forhold til resten Offentlig service I Gyrstinge tilbydes børnene skolegang på den lokale skole, Kildeskolen, hvor eleverne kan gå fra 0. til og med 7. klasse. Herefter fortsætter de i 8.-9. kl. på Dagmarskolen i Ringsted. Kildeskolen har en skolefritidsordning (SFO) med et førskoleafsnit for 3-6-årige børn. Førskoleafsnittet modtager børn fra Ringsted Skovbørnehave om eftermiddagen. Udviklingen i Gyrstinge har gennem de senere år tiltrukket mange børnefamilier. Til de yngste børn er der dagplejere, mens Ringsted Skovbørnehave og Kildeskolens Børnehave dækker områdets behov for børnehavepladser. Det er besluttet, at der skal opføres et aktivitetshus i Gyrstinge i nær fremtid. Desuden har området egen idrætsforening, Gyrstinge IF, hvor der er mulighed for at dyrke følgende former for idræt: gymnastik, fodbold, badminton, håndbold og volleyball. Kulturmiljø Den ældste del af landsbyen omkring Bakkegårdsvej, Gyrstinge Bygade, Bondebjergvej og Store Bøgeskovvej er udpeget som afgrænset kulturmiljø. Kirkeomgivelser Kirken ligger midt i byen. Den ligger lidt tilbagetrukket fra vejen, men kirkegårdsmuren fortæller, at her ligger den. Den er omgivet af høj beplantning, hvilket gør den vanskeligere at få øje på. 68 område 7 - gyrstinge

Der er fine muligheder for indkik til kirken fra øst og sydøst og i et vist omfang fra vest (her skjules kirken delvist af præstegårdshaven). Markante bygninger og anlæg Gyrstinge kirke, kirkegårdsmuren, præstegården, præstegårdshaven, Kildeskolen og gårdene Ruhedahl mod vest, mod nord Hanebakkegård, Søbjerggård og yderligere to gårde. Midt i byen forsamlingshus og brugs. Set fra vest dominerer bebyggelserne ved Høtoften og Gyrstinge Præstemark på grund af deres forskelligartede udtryk, nemlig en hvid/rød bebyggelse, en sort bebyggelse og en meget broget/blandet bebyggelse. Beplantning Præstegårdshaven, beplantning omkring idrætsanlægget, allébeplantninger til Ruhedal, på Bondebjergvej, Gyrstingevej og Gyrstinge Præstemark, samt beplantning omkring de store gårde udgør den markante beplantning i landsbyen. Beskyttelseslinier Gyrstinge berøres ikke direkte af naturbeskyttelseslovens byggelinier, men der er kort afstand mod vest til skovbyggelinien på 300 m og mod nord til søbeskyttelseslinien på 150 m. Kirken er omfattet af naturbeskyttelseslovens 300 m zone, inden for hvilken der bl.a. ikke må bygges højere end 8,5 m. Gyrstinges byudviklingsområder Den del af byen, der ligger syd for Gyrstingevej, er omgivet af jordbrugsområde, mens den øvrige del af byen er omgivet af landskabsområde. Mod nord ligger beskyttelsesområdet omkring Gyrstinge Sø og Store Bøgeskov. Der er udlagt to områder til byudvikling - et øst for og et vest for Bondebjergvej. De to områder vil tilsammen fungere som Gyrstinges østlige adgangsport. Derudover er der udlagt et udviklingsområde syd for Gyrstingevej. Kommuneatlas - bevaringsværdige bygninger Gyrstinge Bygade nr. 27 (1277 kirken) har bevaringsværdi 1, mens nr. 12 (1907 stuehus), 27B (1877 kapel), 37 (1877 stuehus og stald/ladebygninger) og nr. 49 (1807 stuehus, 1930 stald/ ladebygninger) har bevaringsværdi 3, og endelig har nr. 12 (1907 stald/ladebygninger), 25 (1910), 43 (1930), 70 (1936), 81 (1923), 82 (1880 stuehus samt stald/ladebygninger) og 92 (1870 stuehus samt stald/ladebygninger) bevaringsværdi 4. Store Bøgeskovvej nr. 6 (1886 stuehus, 1915 driftsbygning) har bevaringsværdi 3, mens nr. 4 (1912)og 21 (1926) har bevaringsværdi 4. Bakkegårdsvej nr. 52 (1877 stuehus) og 63 (1920) har bevaringsværdi 4. Bondebjergvej nr. 5 (1939) og 7 (1900 stuehus) har bevaringsværdi 4. Fredede bygninger og arealer Både kirken og dens nære omgivelser, herunder præstegårdshaven er fredede. område 7 - gyrstinge 69

RAMMEKORT m b. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. For tæt-lav boliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 30. d. 7B5 7B2 7B3 7D1 7B7 7B1 7D2 7B6 7B4 7B10 Intentioner for 7B1 og 7B3 Gyrstinge Bygade skal fortsat være byens samlende element. Langs gaden kan placeres butikker, mindre erhverv og andre servicefunktioner. Intentioner for område 7B4 Området skal udbygges med landsbyhuse i harmoni med landsbyens struktur og arkitektur. Der skal tages hensyn til afskærmning mod Gyrstingevej. Intentioner for 7B10 Der skal ske en udbygning fra vest mod øst med mindre boliggrupper, som hver især har et fælles materialevalg og arkitektonisk udtryk. Der skal sikres friarealer og grønne kiler ind i området, som giver indtryk af et grønt kvarter med tæt adgang til naturen. 7B11 Intentioner for 7B11 Området indeholder mindre erhvervsvirksomheder, som kan omdannes til boligformål. Området er skrånende og meget synligt, og ny bebyggelse skal derfor sikres et ensartet arkitektonisk udtryk. På længere sigt kan boligområdet udvides mod nordvest. Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for byzonelandsbyerne. Område 7B1, 7B2, 7B3, 7B4, 7B6, 7B7, 7B10 og 7B11 Boligområder i Gyrstinge a. Boligområde Område til offentlige formål 0 125 250 500 m Områderne skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. Område 7B5 Boligområde i Gyrstinge a. Området skal anvendes til boligformål i form af jordbrugsparceller med parcelhuse og mulighed for mindre dyrehold. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte jendom må ikke overstige 10. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. d. Der må højst indrettes 2 boliger pr. ejendom på mindst 4.000 m² grundareal. e. Området skal forblive i landzone. Intentioner for 7B5 Området danner Gyrstinges afgrænsning mod vest. Området skal afgrænses med beplantning mod det åbne land. 70 område 7 - gyrstinge

Område 7D1 Gyrstinge Kirke a. Området skal anvendes til offentlige formål - kirke og kirkegård. b. Området må ikke bebygges yderligere bortset fra mindre bygninger, der er nødvendige for områdets drift som kirkegård. Intentioner for 7D1 Kulturmiljøet omkring kirken skal bevares og styrkes, bl.a. med beplantning og belægninger. Område 7D2 Kildeskolen a. Området skal anvendes til offentlige formål - skole, institutioner, sportsplads, m.m., samt evt. boliger for skolens ansatte. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. Intentioner for 7D2 Idrætsanlægget skal danne en grøn kile mellem skolen og eventuel fremtidig bebyggelse i rammeområde 7B4. område 7 - gyrstinge 71

område 8 - jystrup Der er fra alle områderne tæt kontakt til det åbne land, skoven og søerne. Den ældste del af landsbyen ligger omkring den slyngede øst-vestgående Jystrup Bygade. Her ligger også kirken meget højt placeret og synlig i det meste af byen og fra det åbne land. Der ligger fortsat enkelte gårde i eller i tilknytning til byen. Længere mod vest langs Skjoldenæsvej ligger bebyggelse fra andelstiden omkring 1880-1900, mejeri, brugs mv. og stationsbybebyggelse fra 1920 erne. Desuden er der større boligbebyggelser fra forskellige perioder i form af parcelhuse fra 1960-, 70- og 90 erne og tæt-lav bebyggelser fra 1980 erne og 2004. Søholmskolen fra 1955 mod nord var oprindelig placeret uden for landsbyen, men byen er efterhånden vokset ud til denne. Der er repræsentanter for alle stilretninger fra 1850-2004. Jystrup ligger i den nordlige del af kommunen ca. 10 km fra Ringsted. Der er ca. 1.000 indbyggere. Byen er ca. 1 km. lang og 500 m bred. Historie Byen nævnes i 1370 som Jurstorp. Dens historie går antagelig langt tilbage i tiden. Kirken er opført i 1150. Byen blev udskiftet i 1796. De ældst bevarede huse i dag er fra 1700-tallet. Indtil 1950 erne og 60 erne var Jystrup en næsten selvforsynende landsby. Der har været butikker så som købmand, brugs, slagter, bager, skrædder, bank, læge, jordemor, dyrlæge, diverse hånd-værkere, mejeri, brandstation, station, posthus, savværk og flere erhvervsvirksomheder. Jernbanen blev anlagt i 1925, men nedlagt allerede i 1936. En stor del af byen er opført i 1920 erne. Landsbytype - Jystrup i det kuperede landskab Jystrup er en slynget vejby. Den ligger smukt placeret i den sydlige udkant af Mortenstrup Skov mellem Valsølille Sø mod vest og mod øst Hvidsø og Jystrup Sø. Det er en meget spredt by sammensat af bebyggelser fra forskellige tidsperioder. Landskabet i denne del af kommunen er meget kuperet, og Jystrup ligger i en dalsænkning og på skrænterne op mod vest og mod øst. Mod vest falder terrænet igen ned mod Valsølille Sø, mens landskabet mod øst og hæver sig yderligere. Endvidere er der banedæmning og banegrav gennem byen. Offentlig service I Jystrup tilbydes børnene skolegang på den lokale skole, Søholmskolen, hvor de kan gå fra 0. kl. til og med 7. kl. Herefter fortsætter de i 8.-9. kl. på Vigersted Skole. Behovet for dagtilbud i området har gennem de sidste ti år været meget svingende. Den lokale børnehave og en håndfuld dagplejere har i en lang periode været tilstrækkeligt til at dække pasningsbehovet, men børnetallet har de sidste par år været stigende, fordi de seneste udbygninger i området især har tiltrukket børnefamilier. Med endnu en udbygning af boligmassen i sigte må det forventes, at børnetallet også fremover vil stige, og da det er vanskeligt at rekruttere dagplejere i området, bliver det efter alt at dømme nødvendigt at udvide antallet af daginstitutionspladser til de 0-6-årige børn. I Ortved ligger Ortved Plejecenter, der moderniseres fra et plejehjem til et plejecenter, og som rummer almindelige plejeboliger, og plejeboliger for demente. Da der er frit plejeboligvalg, rummer plejecentret både borgere fra Ringsted Kommune samt fritvalgsborgere fra andre dele af landet. 72 område 8 - jystrup

Jystrup har eget kulturhus (Jystrup Aktivitetshus) og et idrætsanlæg, der indeholder tennisbaner. Desuden er Skjoldenæsholm Golfklub beliggende i området, og der er planer om udvidelse og nyetablering af flere faciliteter. Jystrup har også egen idrætsforening, Jystrup IF, der udbyder følgende former for idræt: tennis, fodbold og gymnastik. Kulturmiljø Området omkring Valsølille Sø og Højbjerg Skovene er udpeget som afgrænset kulturmiljø. Kirkeomgivelser Kirken ligger højt og synligt i landsbyen. Markante bygninger og arealer Søholmskolen, Bebyggelsen Savværksgrunden, Hovmarksbanken 36, Brugsen og Galleri Gaudi Jungsøvej 2/ Ålbækvej 1, Skjoldenæsvej 16 og 18, Jystrup Bygade 1, 4, 12, 14 Jystrup kirke, 13 den gamle skole, 17 og 26. Beplantning Jystrup er en meget grøn by, som ligger i et helt unikt landskab med søer og skove. Mortenstrup Skov omslutter mere eller mindre den nordlige del af byen. Jystrup Sø og beplantningen langs denne afgrænser bebyggelsen langs Jystrup Bygade. En lille lund afgrænser byen mod sydøst, og afgrænsningen af byen mod syd opleves ligeledes meget grøn. I selve landsbyen er der mange gamle haver med store træer hække. 3, mens nr. 18 (1928 tidl. bank i stueetage), 20 (1880), 21 (1900 lade/stald), 28 (1920), 31 (1925 tidl. stationsbygning), 31A (1925 tidl. station og posthus) og 75 (1910 gartneri) har bevaringsværdi 4. Jystrup Bygade nr. 12 (1150 kirke) har bevaringsværdi 1, nr. 13 (1828 tidl. skole), 14 (1867 præstegård) har bevaringsværdi 2, nr. 5 (1880 tidl. smedje), 13B(1828 tidl. skole), 14 (1867 tidl. præstegård nu sognehus), og 26 (1800 lade/stald) har bevaringsværdi 3, mens nr. 1 (1875 værksted), 4 (1915 tidl. bank i stueetage), 11 (1847), 15 (1820), 16 (1800) og 18 (1800) har bevaringsværdi 4. Jystrup Vinkelvej nr. 6 (1930) og 9 (1932) har bevaringsværdi 4. Slettebjergvej 21 (1932 stuehus) har bevaringsværdi 4. Avnsbjergvej nr. 16 (1924) og 18 (1924) har bevaringsværdi 4. Fredede bygninger og arealer Kirken og dens nære omgivelser er fredede. Beskyttelseslinier Jystrup berøres af naturbeskyttelseslovens skovbyggelinie på 300 m og søbeskyttelseslinie på 150 m. Der er 20 m beskyttelsesområde omkring tilløb til Valsølille Sø og Jystrup Sø. Kirken er omfattet af naturbeskyttelseslovens 300 m zone, inden for hvilken der bl.a. ikke må bygges højere end 8,5 m. Kommuneatlas - bevaringsværdige bygninger Jungsøvej nr. 11 (1927) har bevaringsværdi 3, mens nr. 6 (1899) og 9 (1920 gl. forskole) har bevaringsværdi 4. Ålbækvej nr. 17 (1900 Lundsgaard alle bygninger) har bevaringsværdi 3, mens nr. 1 (1888 brugsen), 2 (1897 tidl. mejeri nu Søholmscenen), 4 (1897), 5 (1907) og 7 (1909) har bevaringsværdi 4. Skjoldenæsvej nr. 17 (1777) har bevaringsværdi 2, nr. 7 (1890), 9 (1925 tidl. lægebolig og praksis), 67 (1920), 81 (1927), 83 (1937) har bevaringsværdi Jystrups byudviklingsområder Jystrup afgrænses mod nord af beskyttelsesområde og mod syd af landskabsområde. Der er mange beskyttelsesinteresser i området - skove, søer, enge moser. Skovrejsning omkring byen er uønsket. Der er udlagt et byudviklingsområde vest for Jystrup ved Ålbækvej og to byudviklingsområder mod øst henholdsvis nord og syd for Slettebjergvej. De to byudviklingsområder er tilsammen på ca. 9 ha. område 8 - jystrup 73

RAMMEKORT m b. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. For tæt-lav boliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 30. d. 8D1 Intentioner for 8B1 og 8B5 Områdernes karakter af boligområder med villabebyggelse og landsbyhuse skal fastholdes. 8B1 8B2 8B5 8F1 Intentioner for 8B3 og 8B8 Områderne afgrænser Jystrup mod vest. Volden med det gamle jernbanespor gennem området skal bevares. De enkelte boliggruppers arkitektoniske særpræg skal fastholdes. 8B8 8B3 8B4 8D2 8B7 Intentioner for 8B4 Området skal fortsat fremstå som landsbyens centrum med mindre butikker, forsamlingslokaler, erhverv og lignende. Markant beplantning langs Jungsøvej og kulturmiljøet omkring kirken skal bevares. 8B6 Intentioner for 8B7 Der skal ske en udbygning fra vest mod øst med mindre grupper af parcelhuse og tæt-lav boliger, som hver især har et fælles materialevalg og arkitektonisk udtryk. Der skal sikres friarealer og grønne kiler ind i området, som giver indtryk af et grønt kvarter med tæt adgang til naturen. Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for byzonelandsbyerne. Område 8B1, 8B3, 8B4, 8B5, 8B7 og 8B8 - Boligområder i Jystrup a. Blandet bolig og erhverv Boligområde Område til offentlige formål 0 150 300 600 m Områderne skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. Område 8B2 - Boligområde i Jystrup a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for hele området under ét, må ikke overstige 30. d. Indtil 10 % af bruttoetagearealet tillades dog opført i indtil 2 etager med udnyttet tagetage og ikke højere end 10 m. Intentioner for område 8B2 Savværksgrundens andelsboligbebyggelse (opført i 1984/ Tegnestuen Vandkunsten) er bevaringsværdig. Arkitekturen og bebyggelsens karakter af bofællesskab skal fastholdes. 74 område 8 - jystrup

Område 8B6 - Boligområde i Jystrup a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for hele området under ét, må ikke overstige 30. d. For tæt-lav boliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. Intentioner for område 8F1 Fra den tidligere gård kan drives erhverv. Den øvrige del af området skal fremtræde som boligområde. Der skal etableres afskærmende beplantning mod det åbne land. Intentioner for område 8B6 Området er stærkt kuperet og skal bebygges med blanding af parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. På grund af terrænforholdene vil bebyggelsen blive meget synlig og skal derfor disponeres, så der opnås et harmonisk helhedsindtryk. Område 8D1 Søholmskolen a. Området skal anvendes til offentlige formål - skole, institutioner, sportsplads, m.m., samt evt. boliger for skolens ansatte. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. Område 8D2 - Kirke a. Området skal anvendes til offentlige formål - kirke og kirkegård. b. Området må ikke bebygges yderligere, bortset fra mindre bygninger, der er nødvendige for områdets drift som kirkegård. Intentioner for 8D2 Kirken er del af et bevaringsværdigt kulturmiljø omkring Jystrup bygade, som skal fastholdes. Der skal sikres fortsat indblik til kirken fra øst (Egemosevej). Område 8F1 Blandet område ved Slettebjergvej a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse og erhverv op til virksomhedsklasse 2. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 30. område 8 - jystrup 75

område 9 - vigersted Vigersted er kommunens eneste bjerglandsby. Landskabet i denne del af kommunen er meget kuperet og varieret med store beskyttelsesområder. Fra øst, nord, vest og sydvest falder terrænet ned mod Vigersted, mens det mod syd falder fra landsbyen mod Vigersdal ådal. Også i selve landsbyen er terrænet kuperet. Vigersted ligger ca. 8 km nordøst for Ringsted. Landsbyen har ca. 1.300 indbyggere. Historie Byen nævnes i 1316, men dens historie går antagelig længere tilbage i tiden. Kirken blev bygget i 1125. Den første skole blev opført i 1868 og forsamlingshuset i 1903. Landsbytype Bjerglandsbyen Vigersted er en stjerneudstykket landsby med forten delvist bevaret i centrum. Byen blev udskiftet 1798. Den ældste del af byen er samlet ved kirken i den sydvestlige del af byen. Forten anvendes bl.a. til busholdeplads, fælles friareal, legeplads mv. Umiddelbart syd for kirken ligger præstegården og den gamle tiendelade samt et kapel, der samlet udgør et smukt landsbymiljø. Der ligger stadig enkelte gårde i byen, men byen domineres af nyere boligområder fra 1970 erne mod vest, nord og især mod øst. Landsbyen ligger fint afgrænset mod det åbne land, og der er grønne kiler mellem boligområderne. Skolen og idrætsanlægget ligger mod nord mellem Snekkerupvej og Ågerupvej. Offentlig service I Vigersted tilbydes børnene skolegang på den lokale skole, Vigersted Skole, hvor eleverne kan gå fra børnehaveklasse til og med 9. kl. Skolen er overbygningsskole for Søholmskolen og Kværkeby Skole, så elever herfra kommer til Vigersted efter 7. kl. Vigersted Skole har skolefritidsordning (SFO) samt en specialafdeling for elever med autisme. Til denne afdeling hører en særlig SFO. I Vigersted blev der etableret en ny daginstitution i 2003, og den dækker sammen med fem dagplejere det aktuelle pasningsbehov for de 0-6-årige børn. Ved yderligere udstykning i området vil det dog blive nødvendigt at udvide den eksisterende daginstitution. Vigersted har egen idrætsforening, Vigersted IF, hvor det er muligt at dyrke følgende former for idræt: fodbold, håndbold, gymnastik og badminton. Desuden holder Midtsjællands Badmintonklub til i Vigerstedhallen, og der er mulighed for at gå til billard og dilettant. Kirkeomgivelser Kirken ligger meget synligt i både landsbyen og landskabet omkring byen, og der er væsentlige kik til den fra alle sider. Kirkens synlighed betyder, at eventuelle nye byudviklingsområder skal planlægges nøje under hensyn til dette. Markante bygninger og anlæg Vigerested Kirke og kirkegård, Tiendeladen og præstegården samt den gamle skole. Beplantning Der er markant beplantning omkring kirken og kirkegården, ligesom der er enkelte markante træer ved forten. Der er smukke, levende hegn ved skolen og idrætspladsen. Der er i området mange levende hegn i markskel. 76 område 9 - vigersted

Kommuneatlas - bevaringsværdige bygninger Vigersted Bygade 2 (1917) har bevaringsværdi 4, mens nr. 33 kapel (1900) og 45 den gamle skole (1900) har bevaringsværdi 3. Kirken er fredet og har bevaringsværdi 3. er ikke muligt at udbygge landsbyen mod vest. Mulige udbygningsretninger er mod nord og syd. Der er peget et område mellem Ågerupvej og Humleorevej, som kan inddrages til byformål på længere sigt. Vigerstedvej 2 præstegården stuehus og lader/ stalde (1860 og 1882) har bevaringsværdi 3. Nr. 2A tiendeladen (1800) har bevaringsværdi 2. Lader/stald til nr. 8 (1850) har bevaringsværdi 4. Hummelorevej 4 (1902) og 10 stuehus og lader/ stald (1898) har bevaringsværdi 4. Fredede bygninger og arealer Der er 3 fredede områder. Kirken og et område vest herfor, Vigersted Bygade 2A og et område i den vestlige del af forten. Beskyttede områder og beskyttelseslinier Vigersted afgrænses på alle sider af landskabsområde. Et beskyttelsesområde fra Kværkeby Mose, Bjerget og Vigersdal Å (Hummeloreområdet) strækker sig fra sydøst ind mod den vestlige del af byen. Hele området betegnes som særlig følsomt landbrugsområde. I den østlige del af byen tangerer naturbeskyttelseslovens skovbyggelinie på 300 m byudviklingsområdet ved Bredagervej/ Humleorevej. Kirken er omfattet af naturbeskyttelseslovens 300 m zone, inden for hvilken der bl.a. ikke må bygges højere end 8,5 m. Trafik Vigersted er knudepunkt for fem mindre kommuneveje. Der er ca. 2 km til Roskildevej som er den nærmeste overordnede vej. Landsbyen betjenes af busser. Der planlægges cykelsti fra Kværkeby til Vigersted. Vigersteds byudviklingsområder Det er vigtigt, at den oprindelige landsbystruktur med forte og stjerneudstykning bevares. Det er vigtigt, at nye områder medvirker til at understrege det smukke landskab. Centrum bør fortsat være kirke, skole og forsamlingshus, ligesom forten er vigtig at bevare. Store, massive udbygninger bør undgås, og de grønne kiler bevares. Det område 9 - vigersted 77

RAMMEKORT m b. c. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Bebyggelsesprocenten for området under ét, må ikke overstige 30. For tæt-lav boliger kan udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel i fælles friareal. 9B1 9D2 9D1 9B2 9B3 Intentioner for 9B1 og 9B2 Områderne er fuldt udbygget. Det grønne udtryk omkring fortepladsen og gadekæret skal bevares. Kvarteret omkring Bredagervej er meget synligt som Vigersteds sydlige bygrænse, og det ensartede arkitektoniske udtryk med de mørke tagflader skal bevares. Ådalen mod vest ved Rusgårds bakke skal fortsat markere Vigersteds vestlige landsbyafgrænsning. 9B5 9B4 Intentioner for 9B4 Området skal udbygges med mindre boliggrupper, som hver især har et fælles materialevalg og arkitektonisk udtryk. Bebyggelse skal tilpasses det kuperede terræn. Beplantningsbæltet mod Bredagervej skal bevares. Intentioner for 9B5 Området ligger i forlængelse af den gamle landsby og udgør Vigersteds afgrænsning mod syd. Der skal sikres et grønt udtryk med kiler gennem området og der skal tages hensyn til afskærmning mod det åbne land. Området skal overføres til byzone. Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for byzonelandsbyerne. Område 9B1, 9B2, 9B4 og 9B5 Boligområder i Vigersted a. Boligområde Område til offentlige formål 0 125 250 500 m Områderne skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. Område 9B3 Boligområde i Vigersted a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. c. For tæt-lav boliger kan udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel i fælles friareal. d. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 30. Intentioner for 9B3 Området skal udbygges med mindre boliggrupper, som hver især har et fælles materialevalg og arkitektonisk udtryk. Der skal sikres grønne kiler gennem området og beplantning mod det åbne land. Området trafikbetjenes fra Ågerupvej. 78 område 9 - vigersted

9D1 Vigersted Skole, sportsplads m.m. a. b. c. Området skal anvendes til offentlige formål - skole, institutioner, sportsplads m.m., samt evt. boliger for skolens ansatte. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. Intentioner for 9D1 Skolen skal fortsat bære præg af at være bygninger i grønne omgivelser, hvor bl.a. idrætsanlægget fremtræder som en grøn kile, som strækker sig ind i byen fra nord. 9D2 Kirke og forteplads a. Området skal anvendes til offentlige formål - kirke og kirkegård samt gadekær med grønt område. b. Området må ikke bebygges yderligere, bortset fra mindre bygninger, der er nødvendige for områdets drift som kirkegård eller for udnyttelse af områdets rekreative værdier. Intentioner for 9D2 Kirken skal fortsat indgå som element i det store grønne område i Vigersted bestående af fortepladsen med gadekær. område 9 - vigersted 79

område 10 - kværkeby Bebyggelsen i den gamle landsby er en blanding af huse og gårde, hvoraf mange ikke længere driver egentligt landbrug. Hovedparten er opført i perioden 1890-1930, men enkelte daterer sig tilbage til omkring 1800. Byen har fået tilført et par parcelhusudstykninger mod syd og øst, samt to store parcelhusudstykninger mod nord - alle fra 1970'erne. De sidste er klart afgrænsede i forhold til den øvrige by. Generelt er landsbyens struktur bevaringsværdig, ligesom der er bevaringsværdige miljøer, beplantninger og bygninger. De nye bebyggelser i landsbyen virker som naturlige tilføjelser, men i udformning og materialevalg er de ikke tilpasset miljøet i særlig høj grad. Kvarteret Nordbæksvej og Bjergvej er hver for sig homogene, tidstypiske kvarterer. Der blev i 1999 indpasset en bebyggelse på Kirkevej med 10 nye boliger i form af rækkehuse. Kværkeby ligger 5 km øst for Ringsted lidt nord for Køgevej og umiddelbart nord for motorvej E20. Landsbyen har ca. 1.350 indbyggere. Historie Kværkeby daterer sig tilbage til 1100-tallet. Den består af den oprindelige, stjerneudstykkede landsby med en halv snes store gårde omkring kirken i midten. Byen er vokset lidt med et par parcelhusudstykninger mod syd og øst samt to store parcelhusudstykninger fra 1970'erne mod nord. De sidste er klart afgrænsede i forhold til den øvrige by. Landsbytype Kværkeby er en slynget vejby. Skolen ligger helt adskilt fra resten af byen syd for motorvejen ved Køgevej. Landskabet strækker sig som kiler ind mod "bykernen", hvor kirken ligger synligt i midten. Der er flere små gader/stræder i byen, og den er knudepunkt for mange mindre kommuneveje. Selve landsbyen har et grønt præg med mange hække og træer. Bytræet står omkranset af sten lidt syd for kirkegården. Der er allébeplantning langs Værkevadsvej. Kværkeby ligger højt i landskabet, som i denne del af kommunen er let kuperet. Byen er karakteriseret af det åbne landskab mod vest og syd, mens der mod nord er Vigersdal ådal og mod nordøst og øst er Hummeloreområdet med Kværkeby Mose og Høed Skov, som er helt unikke. Terrænet falder mod øst til Kværkeby Mose og mod nord til Vigersdal Å. Nord for byen er der udsigt til Vigersted Kirke. Skovrejsning omkring byen er uønsket, mens et område mod sydvest - syd for motorvejen og ind mod Ringsted - er udlagt til skovrejsning. Offentlig service I Kværkeby tilbydes børnene skolegang på den lokale skole, Kværkeby Skole, hvor eleverne kan gå fra 0. til og med 7. klasse. Herefter fortsætter de i 8.-9. klasse på Vigersted Skole. Kværkeby Skole har en skolefritidsordning (SFO) og et førskoleafsnit for de 3-6-årige børn. Områdets 3-6-årige passes i den børnehave, der ligger i tilknytning til skolen, mens pasningen af de 0-3-årige varetages af et antal dagplejere. Det aktuelle behov for børnepasning matcher udbuddet af pladser, men ved etablering af flere boliger i området bliver det nødvendigt at udvide antallet af pladser. Kværkeby har en idrætsforening, Kværkeby IF, med eget klubhus og tennisbaner. Foreningen udbyder følgende former for idræt: fodbold, gymnastik og tennis og badminton. Sidstnævnte spilles i Vigerstedhallen. 80 område 10 - kværkeby

Kulturmiljø Den ældste del af Kværkeby og et større område sydøst for byen er afgrænset som kulturmiljø, hvilket betyder, at der i planlægningen skal tages hensyn til at bevare og/eller understøtte miljøet. Kirkeomgivelser Kirken ligger højt og meget synligt i landskabet, og der er væsentlige kik til denne fra nord, vest og syd, ligesom der fra Værkevadsvej er udsigt til Vigersted Kirke. Kirkens synlighed betyder, at udlæg af nye byudviklingsområder her skal overvejes nøje. Markante bygninger og anlæg Kværkeby Kirke, kirkegård og kirkegårdsmur, det gamle mejeri, den gamle skole, Brugsen samt gårdene Kværkebyvej 73, 79, 84, Roligheden 5, Kirkevej 14 og ikke mindst Kirkevej 24-26, Rosengård. Kommuneatlas - bevaringsværdige bygninger Kværkebyvej 70 (kirke) har bevaringsværdi 1 (fredet), mens kapellet har høj bevaringsværdi nemlig 3. Det samme har en ladebygning til nr. 84. Kværkebyvej 31, 38, 48, 56, 65, 73, 79, 84, 93, 95a og 109 har bevaringsværdi 4. Roligheden 11 har bevaringsværdi 4 Kirkevej 24 (Rosengård) har bevaringsværdi 3, mens nr. 24 og 49 har bevaringsværdi 4. naturbeskyttelseslovens 300 m zone, inden for hvilken der bl.a. ikke må bygges højere end 8,5 m. Trafik Kværkeby nyder gavn af nærheden til Køgevej og motorvejen, men den sidste betyder også en barriere mod syd og begrænser byudvikling denne vej. Der er planlagt cykelsti til Vigersted langs Bjergvej. Der er etableret fartdæmpende foranstaltninger både i Kværkeby og i forbindelse med Kværkeby Skole. Kværkebys byudviklingsområder Langs Kværkeby bæk er der beplantning med høje træer, som yderligere forstærker adskillelsen mellem den gamle landsby og parcelhusområderne mod nord. Det er vigtigt at bevare og forstærke den grønne kile imellem de to bydele. Der er udarbejdet lokalplan for det nye boligområde mellem Nordbæksvej og Bjergvej. Bebyggelsen skal binde de to eksisterende bebyggelser sammen. Der er en rummelighed på 60 boliger. Endvidere er der udlagt et område mod vest til boligformål. Området kan rumme omkring 15-20 boliger. Der kan eventuelt planlægges for en børneinstitution i byudviklingsområdet mellem Bjergvej og Nordbæksvej for på den måde at knytte området til byen i øvrigt. Udbygning af de nye boligområder skal ske ved at opdele områderne i mindre enheder med grønne kiler imellem. En lang række ejendomme har middel bevaringsværdi, men er stærkt ombyggede eller forandrede, hvilket har reduceret værdien i forhold til ejendommenes oprindelige arkitektur. Fredede bygninger og arealer Kirken og dens nære omgivelser er fredede. Beskyttelseslinier Kværkeby bæk er et beskyttet vandløb, som på hver side beskyttet af en 20 m bred beskyttelseszone. Kirken er omfattet af område 10 - kværkeby 81

RAMMEKORT 10B6 10B1 10B2 10B3 m b. c. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. For tæt-lavboliger kan udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. Der skal fastsættes bestemmelser om beplantning langs områdernes afgrænsning. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 30. e. Intentioner for 10B1 og 10B3 Områderne udgør del af den endelige afgrænsning mod nord og øst. Mod øst skal afgrænsningen strammes op ud mod Kværkeby Mose, Høed Skov og Humleore området, der tjener som rekreativt område for hele Kværkeby. 10B5 10D1 10B4 Intentioner for 10B6 Området udgør en tydelig afgrænsning af landsbyen mod vest. Området skal udbygges efter en samlet plan, hvor et større areal syd for Bøstoftevej skal udlægges til offentlig bypark. Området skal overføres til byzone. Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for byzonelandsbyerne. Område 10B1, 10B3 og 10B6 Boligområder i Kværkeby a. Boligområde Erhvervsområde Område til offentlige formål 0 125 250 500 m 10E1 Områderne skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. Område 10B2 og 10B5 Boligområder i Kværkeby a. Områderne udlægges til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét, må ikke overstige 30. d. For tæt-lavboliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. e. Hver område skal udbygges efter en samlet plan, der sikrer, at bebyggelse opføres i mindre grupper med grønne forløb imellem. f. Bebyggelse i område 10B5 skal i udformning, placering, proportioner, materialer og/ eller på andre måder have referencer til eksisterende, bevaringsværdig bebyggelse i landsbyen. g. Der skal fastsættes bestemmelser om be- plantning langs områdernes afgrænsning mod det åbne land. Intentioner for 10B2 og 10B5 Det er intentionen, at der skal opføres nye boligområder med en blanding af tæt-lav og åben-lav bebyggelse. Bebyggelsen i område 10B2 skal binde de eksisterende boligområder 10B1 og 10B3 82 område 10 - kværkeby

sammen. I område 10B2 må bebyggelse gives en moderne udformning, mens bebyggelse i område 10B5 skal videreføre træk fra den eksisterende landsby med landsbyhuse og blive en naturlig udbygning af denne. 10B5 skal bebygges indefra og ud mod sydvest. Område 10B5 skal overføres til byzone. Område 10B4 Boligområde i Kværkeby a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét, må ikke overstige 30. d. For tæt-lavboliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. e. Der skal fastsættes bestemmelser om beplantning langs områdets afgrænsning mod det åbne land. Intentioner for 10B4 Karakteren af den eksisterende landsby med gamle gårde og landsbyhuse, snoede gadeforløb og store træer skal bevares og styrkes. Servicefunktioner og mindre butikker bør placeres langs Kværkebyvej, som udgør landsbyens centrum. Mod nord skal området omkring Kværkeby Å fortsat udgøre en grøn kile med høj, markant beplantning tværs gennem landsbyen. b. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 3. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 40. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 10 m. Grunde må ikke udstykkes større end 2.500 m². En bolig må ikke adskilles matrikulært fra en virksomhed. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser for bebyggelsens udformning, beplantning og hegning under hensyntagen til områdets placering i tilknytning til en landsby. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om sikring af maksimale niveauer for ekstern støj fra virksomheder mod naboområderne. c. d. e. f. g. h. Intentioner for 10E1 Området udgør landsbyens afgrænsning og dermed facade mod syd. På længere sigt skal området gives et løft med hensyn til bebyggelsens udseende, herunder skiltning mv. og etablering af afskærmende beplantning mod syd. Området skal overføres til byzone. Område 10D1 Kirke a. Området skal anvendes til offentlige formål - kirke og kirkegård. b. Området må ikke bebygges yderligere, bortset fra mindre bygninger, der er nødvendige for områdets drift som kirkegård. Intentioner for 10D1 Kulturmiljøet omkring kirken skal bevares og styrkes bl.a. med beplantning og belægninger. Område 10E1 Erhvervsområde a. Området skal anvendes til erhvervsformål - håndværk, serviceerhverv, administration og lignende samt evt. bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. område 10 - kværkeby 83

område 11 - nordrup 5 gårde i byen. Byen består især af bebyggelsen langs Nordrupvej og Giesegårdsvej samt to parcelhusudstykninger mod syd - en fra 1970'erne og en fra 1990'erne. Skolen og børneinstitutionen ligger i den sydlige udkant af byen. Mellem skolen/ børneintitutionen og Nordrupvej ligger et byudviklingsområde med plads til ca. 70 boliger. Offentlig service I Nordrup tilbydes børnene skolegang på den lokale skole, Nordbakkeskolen, hvor eleverne kan gå fra 0. til og med 7. klasse. Herefter fortsætter de i 8.-9. klasse på Dagmarskolen i Ringsted. Nordbakkeskolen har en skolefritidsordning (SFO). Nordrup ligger 8 km sydøst for Ringsted. Landsbyen har ca. 650 indbyggere. I foråret 2003 blev et længe næret ønske om en lokal børneinstitution i Nordrup opfyldt. Institutionen har børn i alderen 0-6 år og udgør sammen med et antal dagplejere det samlede dagtilbud i området. Det vurderes, at de forestående planer om yderligere byggeri vil øge behovet for pasningstilbud, enten i Nordrup eller i de nærtliggende områder, Ørslev og Sneslev. Nordrup har egen idrætsforening, Nordrup-Farendløse IF, hvor der tilbydes følgende former for idræt: badminton, billard, fodbold, gymnastik og håndbold. Historie Byen nævnes i 1370, men dens historie går antagelig længere tilbage i tiden. Kirken blev påbegyndt i 1100-tallet. Den ældste del af Nordrup består af en blanding af huse og gårde. Hovedparten er opført i perioden 1900-1930, mens enkelte er fra midten af 1800-tallet. Det tidstypiske plejehjem er fra 1954. Bebyggelsen Nordrup By består af parcelhuse fra 1970'erne og træhusbebyggelse (Bulderby) fra 1990'erne. På Jens Hansensvej er der en bebyggelse med dobbelthuse. Landsbytype Nordrup er en slynget vejby, som vender ryggen mod nord og åbner sig mod syd. Landskabet i denne del af kommunen er næsten fladt, men falder let mod syd til Farendløse. Den ældste del af byen er samlet omkring den gulkalkede kirke, hvor denne sammen med den gamle skole og forsamlingshuset danner et fint landsbymiljø. Byen blev udskiftet så sent som 1802. Der ligger fortsat Fredede bygninger og arealer Et større område med kirken, præstegårdshaven og kirkegården herunder gravkrypt tilhørende Giesegård er fredede. Kirkeomgivelser Kirken ligger højt og meget synligt i landskabet, og der er væsentlige kik til denne fra nord, øst og syd. Kirkens synlighed betyder, at eventuelle nye byudviklingsområder her skal planlægges nøje under hensyn til dette. Markante bygninger og anlæg Nordrup Kirke og kirkegård. Beplantning Der er markant beplantning omkring kirken og kirkegården, ligesom der er smukke, levende hegn ved skolen og idrætspladsen. Der er allébeplantning langs Farendløsevej, og der er, særligt mod 84 område 11 - nordrup

nord og vest, mange levende hegn langs vejskel og i markskel. Kommuneatlas - bevaringsværdige bygninger Nordrupvej 101 (stuehus 1884), 103 (1918), 115 (1906), 124 (gård 1924) og 132 (præstegård 1917) har bevaringsværdi 4, mens 134 (gl. skole 1888) har bevaringsværdi 3 og endelig har kirken bevaringsværdi 1. Farendløsevej 9 (stuehus 1843 og 16, 20 og 4 (skolebygninger 1939) og 24 (stald- og ladebygninger 1900) har bevaringsværdi 4, mens nr. 20 (skolens hovedbygning 1939) har bevaringsværdi 3. Nordrups byudviklingsområder Det er vigtigt, at den oprindelige landsbystruktur omkring kirken og den gamle skole fastholdes, og at centrum her fastholdes og styrkes. Den nuværende afgrænsning nord for Giesegårdsvej/ øst for Skovvej og øst for kirken skal fastholdes og markeres. Mod syd skal den endelige afgrænsning fastlægges, så der fortsat bliver en grøn kile mellem Nordrup og Farendløse. Der er et lokalplanlagt område til byudvikling vest for skolen. Det bør sikres, at der er grønne kiler ind mod den oprindelige landsby. Derudover kan der kun bygges som huludfyldning. Giesegårdsvej 1 (1877) og 5 (gård 1670, 1924 og 1937) har bevaringsværdi 4. Skovvej 12 (gård "bedre byggeskik" 1937) har bevaringsværdi 4. En lang række ejendomme har lav middel eller lav bevaringsværdi, fordi de er stærkt ombyggede eller forandrede, hvilket har reduceret værdien i forhold til ejendommenes oprindelige arkitektur. Et karakteristisk træk er Nordrups malede ugler på gavlene af flere lade- eller staldbygninger. Fredede bygninger og arealer Kirken og den nære arealer er fredede. Beskyttelseslinier Kirken er omfattet af naturbeskyttelseslovens 300 m zone, inden for hvilken der bl.a. ikke må bygges højere end 8,5 m. Trafik Nordrup ligger ca. 3 km fra Haslevvej, som er den nærmeste overordnede vej. Der er nogen gennemkørende trafik. Der blev i 2004 etableret cykelsti fra Ørslev via Farendløse til Nordbakkeskolen. I forbindelse med udbygningen af det nye boligområde etableres der hastighedsdæmpende foranstaltninger på Nordrupvej. område 11 - nordrup 85

RAMMEKORT m b. c. d. e. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Bebyggelsesprocenten for området under ét, må ikke overstige 30. For tæt-lav boliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. Der skal fastsættes bestemmelser om beplantning langs områdets afgrænsning mod det åbne land. 11B4 11F1 11D2 11B2 11B1 11D1 Intentioner Karakteren af den eksisterende landsby med kulturmiljøet og det snoede vejforløb omkring kirke forsamlingshus og den gamle skole skal bevares og styrkes. Butikker og serviceerhverv bør placeres langs Nordrupvej. Mod syd skal ikke ske yderligere boligudbygning, da der fortsat skal sikres en grøn kile, som adskiller Nordrup og Farendløse. Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for byzonelandsbyerne. Område 11B1 og 11B2 Boligområder i Nordrup a. Blandet bolig og erhverv Boligområde Område til offentlige formål 0 125 250 500 m Områderne skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. Område 11B4 Boligområde a. Området skal anvendes til parcelhuse og tæt- lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsesprocenten for området under ét, må ikke overstige 30. d. For tæt-lavboliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal e. Området skal udbygges efter en samlet plan, der sikrer, at bebyggelse opføres i mindre grupper med grønne forløb imellem. f. Der skal fastsættes bestemmelser om beplantning langs områdets afgrænsning mod det åbne land. g. På den fælles grønning må der kun opføres bebyggelse som støtte for områdets rekreative anvendelse. Intentioner for 11B4 Det er intentionen, at der skal opføres et nyt boligområde med en blanding af rækkehuse og parcelhuse med grønne kiler langs stam- og boligveje. Nord for skolen og børneinstitutionen skal der anlægges et grønt friareal. 86 område 11 - nordrup

Område 11D1 Kirke a. b. Området skal anvendes til offentlige formål - kirke og kirkegård. Området må ikke bebygges yderligere, bortset fra mindre bygninger, der er nødvendige for områdets drift som kirkegård. afskærmende beplantning mod naboområderne. Området skal overføres til byzone. Intentioner for 11D1 Kirken er højt beliggende og skal fortsat danne landsbyens grænse mod øst. Indblikket fra Giesegårdvej skal bevares. Område 11D2 Nordbakkeskolen og idrætsanlæg a. Området skal anvendes til offentlige formål - skole, institutioner, sportsplads og lignende. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. Område 11F1 Blandet område ved Nordrupvej a. Området skal anvendes til erhverv lettere industri, værksted, administration og servicerhverv - og boliger i form af parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. b. Der må højst udøves erhverv svarende til virksomhedsklasse 3. c. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 35. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 8,5 m. e. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser for bebyggelsens udformning, beplantning og hegning under hensyntagen til områdets placering i en landsby. f. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om sikring af maksimale niveauer for ekstern støj fra virksomheder mod naboområderne. Intentioner for 11F1 Området skal fortsat bestå af en blanding af bolig og ikke-generende erhverv. Området kan på længere sigt omdannes helt eller delvis til rent erhvervsformål eller rent boligformål. Området skal gives et løft med hensyn til bebyggelsens udseende, herunder skiltning mv. Der skal etableres område 11 - nordrup 87

område 12 - ørslev stationsbyen med den stramme gadestruktur sammen. I perioden 1916-1940 er der opstået en hel bydel omkring Ørslev Stationsvej og Ørslevgade, som er parallelgader. Fra vest hæver landskabet sig svagt mod landsbyen, mens det øst for byen hæver sig mere markant. Offentlig service Børnene i Ørslev går normalt i skole i Nordrup, hvor Nordbakkeskolen kan tilbyde eleverne skolegang fra børnehaveklasse til og med 7. kl. Herefter fortsætter de i 8.-9. kl. på Dagmarskolen i Ringsted. Nordbakkeskolen har en skolefritidsordning (SFO). Der er endvidere en privatskole i Ørslev. I Ørslev dækker en børnehave med en normering på 40 børn samt et antal dagplejere behovet for børnepasning. Hidtil har det været muligt at rekruttere det nødvendige antal dagplejere i området. Ørslev ligger i den sydøstlige del af kommunen ca. 13 km fra Ringsted og 6 km fra Haslev. Der er knap 900 indbyggere. Den er ca. 1 km lang og ca. 400 m bred. Ørslev har egen idrætsforening, Ørslev IF, der udbyder følgende former for idræt: fodbold, gymnastik, badminton og håndbold. Foreningen har eget klubhus, og der er opstillet en skaterampe i forbindelse med dette. I Ørslev er der desuden et lokalt kulturcenter i forbindelse med byens nedlagte skole. Historie Byen nævnes i 1335, men dens historie går længere tilbage i tiden. Kirken er fra 1100-tallet. Landsbyen blev udskiftet så sent som i 1901, og der ligger fortsat flere gårde i byen. Byen havde en opblomstringsperiode som stationsby, og der ligger mange fine bygninger fra1920'erne. Landsbytype - stjernebyen og stationsbyen Ørslev består af en stjerneudstykket middelalderlandsby mod syd med kirke, en halv snes gårde, heraf enkelte med bygninger fra 1700-tallet, skole og andelstidens bygninger som forsamlingshus, mejeri og brugs. Vejene Ottestrupvej, Kagstrupvej, Havemarksvej, Terslevvej og Lergravsvej ligger som radialer mod vest, syd og øst. Stationsbygningen fra 1916 blev opført 500 m nord for landsbyen. Det er Ørslevgade, der binder landsbyen med det slyngede vejforløb og Kulturmiljø Der er ikke afgrænset kulturmiljø i Ørslev. Den ældste del af landsbyen ligger omkring Ørslevgade og Havemarksvej. Kirken er centrum i den oprindelige landsby, og omkring den er der et intimt miljø med fine rumdannelser. Omkring stationsbygningen kan man se begyndelsen til en stationsby med bl.a. en 2 etages hotelbygning som pendant til stationen og enkelte andre samtidige bygninger. Kirkeomgivelser Kirken er ikke synlig fra hovedgaden, men gadekæret leder op mod kirkeområdet. Kirken ligger som afgrænsning mod syd, hvorfra den er markant. Ved træfældning kunne skabes et samspil mellem Terslev og Ørslev Kirke. Indsigten fra syd over de åbne marker er den væsentligste. Fra vest og øst er der også fine indkik, men mange 88 område 12 - ørslev

høje træer blokerer delvis. Fra nord "forstyrrer" stationsbyen for indsigten til kirken. Markante bygninger og anlæg Ørslev Kirke og dens omgivelser. Plejehjemmet og det tidligere mejeri. Det tidligere banetracé ligger som et spor i landskabet fra vest til den tidligere stationsbygning. Beplantning Syd for kirken er byens afgrænsning klart markeret med træplantninger. Der er træer langs de fleste indfaldsveje samt markant beplantning omkring nogle af de store gårde. Markhegn understreger yderligere den gamle stjerneudstykning. Kommuneatlas - bevaringsværdige bygninger Ørslevgade nr. 1 (1869 stuehus og nogle stald/ ladebygninger), 5 (1898 stuehus), 42 (1926 og nogle udhuse 1917) og 50 (1936) har fået bevaringsværdi 3, mens nr. 5 (udhuse 1898) 25 (1919), 42 (1917 udhuse), 51 (1937), 61 (1914), 63 (1938), 69 (1930), 71 (1935) og 84 (1918) har fået bevaringsværdi 4. Havemarksvej nr. 59 (kirken 1150) bevaringsværdi 1, mens nr. 55 (1900 udhuse), 60 (1880), og 62 (1935 stald) har bevaringsværdi 4. Espeskovvej nr. 2 (1930), 5 (1874 stald), 6 (1938) og 9 (1850) har fået bevaringsværdi 4. Terslevvej nr. 75 (1933 del af skolen) har fået bevaringsværdi 3, mens den gamle skole(1894) har bevaringsværdi 4. Ørslev Stationsvej nr. 59 (1916 stationsbygningen) samt nr. 76 B (1917) og 78 (1916) har bevaringsværdi 4. Fredede bygninger og anlæg Kirken og dens nære omgivelser samt yderligere 3 kirkenære områder er fredede. Beskyttelseslinier Kirken er omfattet af naturbeskyttelseslovens 300 m zone, inden for hvilken der bl.a. ikke må bygges højere end 8,5 m. Trafik Ørslev betjenes med kollektiv trafik gennem busforbindelsen Ringsted-Køge. Der er i 2004 etableret stiforbindelse via Farendløse til Nordrup, Nordbakkeskolen. Ørslevs byudviklingsområder Mod syd er udlagt et nyt boligområde langs Terslevvej. Herudover skal den åbne struktur med de grønne kiler for Ørslevs sydlige stjernelandsby fastholdes. Der er lagt op til, at fremtidig byudvikling i Ørslev skal ske mod nord. Området i forlængelse af Stenagerhuse er udlagt som nyt byudviklingsområde op til Ørslev Station. Det gamle jernbanetracé mod nord fremtræder markant i landskabet og kan på længere sigt danne Ørslevs bygrænse mod nord fra Ørslev station frem til Ørslevgade. Selve stationen indgår som del af byen og skal overføres fra landzone til byzone. En del af området ved Ørslevgade har i en årrække været udlagt som erhvervsområde. Der har ikke været et marked for etablering af mindre virksomheder i nye erhvervsområder i landsbyerne. Området ændres derfor til boligformål. Området nord for Ørslev er udlagt til skovrejsningsområde. Et nyt skovområde vil således skabe et nærrekreativt område i tilknytning til de nye boliger. område 12 - ørslev 89

RAMMEKORT m b. c. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Bebyggelsesprocnten for området under ét, må ikke overstige 30. For tæt-lav boliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal (for område 12B3 dog 350m²). 12B3 12B4 12B2 12D1 12B1 12B7 12B6 12D2 12B5 Intentioner for 12B1 Området afgrænser det "gamle" Ørslev bestående af stjernebyen og stationsbyen. Servicefunktionerne er placeret langs Ørslevgade, der fungerer som landsbyens hovedgade. Ørslevgades karakter af hovedgade skal understøttes med fortsat mulighed for placering af butikker, serviceerhverv, håndværk og lignende. I den sydlige del af Ørslev findes en række bevaringsværdige bygninger og byrum, som skal bevares. Intentioner for 12B2 Strukturen med tæt-lavbyggeri placeret i mindre grupper, hvor hver gruppe har ensartet materialevalg og udtryksform, skal bevares. Området er udbygget. Intentioner for 12B3 Området trafikbetjenes fra Ottestrupvej med et buet vejforløb. Bebyggelsen skal fortsætte strukturen fra den eksisterende landsby med overvejende fritliggende bebyggelse bestående af parcelhuse og dobbelthuse. Stien mellem Nordrup og Ørslev føres gennem området. Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for byzonelandsbyerne. Område 12B1, 12B2, 12B3, 12B4, 12B5, 12B6 og 12B7 - Boligområder i Ørslev a. Boligområde Område til offentlige formål 0 125 250 500 m Områderne skal anvendes til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. Intentioner for 12B4 Der skal ske en etapevis udbygning fra syd mod nord med mindre boliggrupper, som hver især har et fælles materialevalg og arkitektonisk udtryk. Området skal overføres til byzone. Intentioner for 12B5 Området trafikbetjenes fra Espeskovvej. Bebyggelse skal fortsætte stjernebyens karakter med åben bebyggelse bestående af landsbyhuse. Området skal overføres til byzone. Intentioner for 12B6 Området ligger langs Terlevvej og skal danne landsbyens sydlige grænse. Der skal sikres afskærmning mod nordøst, hvor der ligger fungerende landbrugsbygninger. Bebyggelse skal 90 område 12 - ørslev

fortsætte landsbyens struktur med parcelhuse eller tæt-lavbyggeri med en meget åben og grøn karakter. Området skal overføres til byzone. Intentioner for 12B7 Området er udlagt til byudvikling nord for Ørslev og skal have sin hovedadgang fra Ørslevgade. Området skal planlægges med henblik på en efterfølgende byudvikling mod nord op til det gamle jernbanetracé. Området nord og øst for byudviklingsområdet er udlagt til skovrejsning. En del af området skal overføres til byzone. 12D1 - Ørslev Kirke a. Området skal anvendes til offentlige formål - kirke og kirkegård. b. Området må ikke bebygges yderligere, bortset fra mindre bygninger, der er nødvendige for områdets drift som kirkegård. Intentioner for område 12D1 Området er del af Ørslevs bygrænse mod syd. Området og de fredede naboområder medvirker til at sikre den meget åbne karakter af den gamle stjerneby. Det gamle kulturmiljø skal bevares. 12D2 - Skole og sportsplads a. Området skal anvendes til offentlige formål - skole, institutioner, sportsplads, m.m., samt evt. boliger for skolens ansatte. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 25. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. Intentioner for område 12D2 Området følger Terslevvej. Skolen ligger i den nordlige ende på hjørnet af Terslevvej og Ørslevgade. Mod syd ligger sportspladsen omgivet af beplantning. Dette område trækker en grøn kile langt ind i byen. Strukturen med den grønne kile vil blive endnu mere markant, når det udlagte boligområde øst for Terlevvej bebygges. område 12 - ørslev 91

område 13 - sneslev Offentlig service Børnene i Sneslev går normalt i skole i Nordrup, hvor Nordbakkeskolen tilbyder eleverne skolegang fra 0. til og med 7. klasse. Herefter fortsætter de i 8.-9. klasse på Dagmarskolen i Ringsted. Nordbakkeskolen har en skolefritidsordning (SFO). Der er børnehave og et antal dagplejere i Sneslev. Antallet af dagplejere er vokset i de sidste par år, og børnehaven udvides nu med flere pladser for at imødekomme den stigende efterspørgsel på børnepasning i lokalområdet. Sneslevs oprindelige stadion/idrætsanlæg eksisterer ikke længere, men området har eget kulturhus (tidligere skole) og grønne arealer i tilknytning til dette. Arealerne bruges til foreningsaktiviteter som f.eks. fodbold og hundetræning. Området har også egen idrætsforening, Sneslev IF, der tilbyder følgende former for idræt: fodbold, badminton, petanque, gymnastik og badminton. Sneslev ligger i den sydlige del af kommunen langs Haslevvej - ca. 8 km. fra Ringsted. Den har godt 700 indbyggere. Historie Byen nævnes i 1370, men dens historie går længere tilbage i tiden. Kirken er fra 1100-tallet. Stationsbyen er opført i perioden 1900-1950. Landsbytype - Perler på en snor Sneslev består af spredte bebyggelser med middelalderlandsbyen mod syd ved Lilleå. Der er kun få huse og gårde tilbage, så kirken ligger frit og meget synligt i landskabet. Stationsbyen fra 1920'erne længst mod nord. Det er en meget langstrakt og ikke særlig velafgrænset by, idet en stor del af byen ligger som en smal stribe huse langs Haslevvej, og der er næsten to km fra nord til syd. Til gengæld er der i hele byen tæt kontakt til det åbne land. Der er to nyere boligområder ved Kalvehave og Sneslev Sognevej. Stationsbyen ligger i et terræn, der skråner let mod syd, mens landsbyen i øvrigt ligger på de stejlere skråninger ned mod Lilleå. Boligområder Landsbyen består af en stationsby fra 1920'erne, heraf mange i "bedre byggeskik"-stil, enkelte gårde fra slutningen af 1800-tallet og huse fra 1920'erne langs Haslevvej, hvor også mejeriet fra 1933 ligger. Der er kun enkelte huse og gårde tilbage fra den oprindelige landsby. Der er to nyere bebyggelser ved Kalvehave (tæt-lav) og Sneslev Sognevej (tæt-lav og parcelhuse). Desuden er der to nye parcelhuskvarterer under opførelse, nemlig del af det tidligere banetracé ved stationen og den tidligere idrætsplads. Fredede bygninger Kirken og den nære omgivelser er fredede. Kirkeomgivelser Kirken ligger højt og meget synligt i landskabet og uden egentlig kontakt med byen i øvrigt, kun omgivet af klokkerhuset og den overfor liggende gård. Kirkens synlighed betyder, at der ikke er udpeget områder til byudvikling i den sydlige del af byen. Beplantning Der er markant beplantning omkring skolens idrætsanlæg samt enkelte træer. Bortset fra det er 92 område 13 - sneslev

området snarere karakteriseret af at være meget åbent uden skove, større beplantninger eller hegn. Kommuneatlas - bevaringsværdige bygninger Haslevvej 225 (1915), 238 (staldbygning 1930), 269 (1929), 317 (1929, 346 (1915), 350(1924), 377 (skolen 1936), 388 (1877), 390 (kirke 1225). Her af har 346 og 377 bevaringsværdi 3, mens kirken har 1 og kapellet 2. i den nordøstlige del af byen og kunne eventuelt indgå i en fremtidig stiforbindelse. Haslevvej er en barriere, og der skal udpeges tyngdepunkter i landsbyen, hvor der kan skabes bedre forbindelser på tværs af vejen. Sneslev Stationsvej nr. 3 (1927) har bevaringsværdi 4. Markante bygninger og anlæg Sneslev Kirke, klokkerhuset og dens omgivelser samt Mejeriet Brodal. Det tidligere banetrace ligger som et spor i landskabet nordvest og sydøst for den tidligere stationsbygning. Beskyttelseslinier Lilleå er omfattet af naturbeskyttelseslovens 150 m byggelinie. Kirken er omfattet af naturbeskyttelseslovens 300 m zone, inden for hvilken der bl.a. ikke må bygges højere end 8,5 m. Trafik Landsbyen er belastet af gennemkørende trafik på Haslevvej, og vejen virker som en barriere. Der er hastighedsdæmpende foranstaltninger på vejen, ligesom der er cykelstier. Sneslevs byudviklingsområder Byen er karakteriseret dels af den nord-sydgående Haslevvej, hvor byens forskellige dele ligger som perler på en snor, dels Lilleå, der sammen med et bredt engareal deler byen øst-vest og nord-syd. Det er intentionen at underbygge den eksisterende struktur med en landsby bestående af 2-3 klumper afgrænset af det åbne land. Der skal ske udbygning og fortætning af de eksisterende områder samt etableres beplantning, der afgrænser dem. Der skal arbejdes med de grønne kiler, der strækker sig ind mellem bebyggelserne til Haslevvej. I afgrænsningen kan der f.eks. være sti. Der kan ikke placeres bebyggelse omkring Lilleå. Det tidligere banetracé til Haslev ligger som et kulturspor område 13 - sneslev 93

RAMMEKORT 13B7 m Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. For tæt-lav boliger kan udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel i fællesareal. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 30. Der skal fastsættes bestemmelser om beplantning langs områdets afgrænsning mod det åbne land. b. c. d. e. 13B1 13B8 13B5 Intentioner for 13B1 og 13B4 Områderne udgør det gamle Sneslev med henholdsvis stations- og kirkeby. Karakteren af den eksisterende landsby med landsbyhuse skal bevares og styrkes. Servicefunktioner og butikker bør placeres langs Haslevvej. Områderne skal afskærmes med beplantning mod det åbne land. Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for byzonelandsbyerne. Område 13B1 og 13B4 Boligområder i Sneslev a. Boligområde Område til offentlige formål 0 125 250 500 m 13B4 13B6 13B2 13B3 13D1 Områderne udlægges til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. Område 13B2, 13B3, 13B5, 13B7, 13B8 Boligområder i Sneslev a. Områderne udlægges til parcelhuse og tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. c. Bebyggelsespocentn for området under ét, må ikke overstige 30. d. For tæt-lav boliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. e. Der skal fastsættes bestemmelser om be- plantning langs områdernes afgrænsning mod det åbne land. Område 13B6 Boligområde a. Området skal anvendes til boligformål med mulighed for indpasning af serviceerhverv. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 50. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. Intentioner for 13B6 Området har gode muligheder for adgang til Haslevvej og er et hensigtsmæssigt sted at placere servicefunktioner og butikker til lokal forsyning. 94 område 13 - sneslev

Område 13D1 Institutioner, forsamlingshus m.m. a. b. c. Området skal anvendes til offentlige formål institutioner, idrætsområde, forsamlingshus m.m. Bebyggelsesprocenten for området under et må ikke overstige 25. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. område 13 - sneslev 95

område 14 - vetterslev Vetterslev ligger på kanten af Susådalen. Den gamle landsby ligger på let skrånende terræn, mens de nyere kvarterer mod syd ligger på de stejlere skråninger med udsigt over ådalen. Offentlig service Børnene i Vetterslev tilbydes skolegang på Vetterslev-Høm Skole, der ligger mellem Vetterslev og Høm. Eleverne kan gå på skolen fra børnehaveklasse til og med 7. klasse., hvorefter de fortsætter i 8.- 9. klasse på Sdr. Parkskolen i Ringsted Syd. Skolen har en fritidsordning (SFO). Vetterslev ligger i den sydlige del af kommunen på kommunegrænsen, ca. 6 km fra Ringsted. Der er knap 725 indbyggere. Landsbyen er ca. 800 m lang og ca. 400 m bred. Historie Byen nævnes i 1367 som Wætærsløf, men dens historie går længere tilbage i tiden. Kirken er fra 1100-tallet. Landsbyen blev udskiftet i 1794 og der ligger fortsat flere gårde i byen. Landsbytype - landsbyen ved Susåen Vetterslev består af en middelalderlandsby - vejforteby - omkring Vetterslev Bygade, som ligger parallelt med Susåen. Her ligger kirken og de ældste huse og gårde i landsbyen. Der er den gamle skole og andelstidens bygninger. Forsamlingshuset fra 1897 ligger midt mellem Vetterslev og Høm. Det samme gør den "nye" skole. Mellem den gamle landsby og Susåen er der fire nyere parcelhusområder omkring Susåvej, Toftegårdsvej, Østre Allé og Duusagervej. Vest for Næstvedvej er der også et nyere kvarter. Pasningen af områdets yngste børn varetages primært af lokale dagplejere, mens daginstitutioner i det nærtliggende Sdr. Parkområde dækker behovet for pasning af de 3-6-årige børn. Vetterslev-Høm-områdets største idrætsforening er VHG (Vetterslev Høm Gymnastikforening), der har eget klubhus og tennisbaner på Englerupvej i Høm. I området er der mulighed for at dyrke følgende former for idræt: håndbold, fodbold, tennis, badminton og gymnastik. De to sidstnævnte aktiviteter foregår også en del af tiden i Ahornhallen, der ligger i tilknytning til Sdr. Parkskolen. Kulturmiljø Der er ikke afgrænset kulturmiljø i Vetterslev. Området omkring kirken og præstegården udgør det væsentligste aktiv for Vetterslev, ligesom den landskabeligt smukke beliggenhed gør landsbyen attraktiv. Markante bygninger og anlæg Vetterslev Kirke og dens omgivelser. Præstegården og det gamle mejeri. Beplantning Omkring kirken og præstegården er der markant beplantning. Skovrejsning omkring byen er uønsket bortset fra en kile ind mod Næstvedvej fra nordvest. Kommuneatlas - bevaringsværdige bygninger Gammel Næstvedvej nr. 7 (1763) har bevaringsværdi 4. 96 område 14 - vetterslev

Næstvedvej 380 (1777) har bevaringsværdi 3, mens nr. 400 (1932) og 402 (1930) har bevaringsværdi 4. Vetterslev Bygade nr. 27C (kirken 1250) har bevaringsværdi 2, mens nr. 4 (1934), 27 (1887 præstegården), 27D (kapel 1890) og 40 (stuehus 1896) har bevaringsværdi 3 og endelig har nr. 27B (1877) og 29 (stuehus 1900) bevaringsværdi 4. Ømarksvej nr. 22 (stuehus 1877) har bevaringsværdi 4. Fredede bygninger og anlæg Kirken og de nære omgivelser er fredede. Beskyttelseslinier og -områder Vetterslev afgrænses mod vest, nord og øst af landskabsområde og mod syd af beskyttelsesområde. Susåen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 150 m åbyggelinie. Kirken er omfattet af naturbeskyttelseslovens 300 m zone, inden for hvilken der bl.a. ikke må bygges højere end 8,5 m. Kirken ligger synligt set fra nord, øst og syd. Trafik Vetterslev gennemskæres af Næstvedvej, hvilket både giver adgang til det overordnede vejnet og medfører gener i form af støj. Vetterslev betjenes med bustrafik. Der er cykelsti langs Næstvedvej til Vetterslev-Høm Skole og til Høm og Ringsted. Ømarksvej/Vetterslev Bygade er udpeget til planlagt regional stiforbindelse. Vetterslevs byudviklingsområder Mod sydøst danner beskyttelseslinien til Susåen en sydlig grænse for Vetterslevs byudviklingsmuligheder. Der er udlagt tre områder til byudvikling - et nord for Vetterslev Bygade langs Sørupvej, et mod syd som forlængelse af Susåvej og et øst for Næstvedvej langs Ømarksvej. område 14 - vetterslev 97

RAMMEKORT m c. d. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. For tæt-lav boliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. 14B7 14B1 14B5 14B2 14B8 14B6 14B3 14D1 Intentioner for 14B1 og 14B2 Næstvedvej udgør en stor barriere i landsbyen. Der skal skabes trafiksikre overgange og dæmpning af hastigheden gennem byen. Det er planen, at Næstvedvej på lang sigt skal føres øst om Vetterslev og det sydlige Ringsted. Næstvedvej og Vigersted Bygade udgør byens centrum, hvor der kan placeres butikker, servicefunktioner, erhverv og lignende. Intentioner for 14B3 Området er udbygget med hovedsagelig parcelhuse i den nordlige del. På længere sigt kan boligområdet udbygges mod øst langs Vetterslev Bygade. Intentioner for 14B6 Der skal opføres et nyt boligområde med en blanding af parcelhuse og tæt-lav boliger. Området skal udbygges fra syd mod nordøst. Intentioner for 14B7 Der skal opføres et nyt boligområde med en blanding af parcelhuse og rækkehuse. Der skal etableres afskærmende beplantning mod det åbne land. Rammebestemmelser Der henvises desuden til de generelle rammer for byzonelandsbyerne. Område 14B1, 14B2, 14B3, 14B6 og 14B7 Boligområder i Vetterslev Områderne skal anvendes til boliger - parcel- huse og tæt-lav boligbebyggelse. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for den enkelte ejendom. a. b. Boligområde Område til offentlige formål 0 125 250 500 m Område 14B5 og 14B8 Boligområder i Vetterslev a. Områderne skal anvendes til boliger - parcel- huse og tæt-lav boligbebyggelse. b. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 for den enkelte ejendom. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end én etage og ikke højere end 8,5 m. d. For tæt-lav boliger kan der udstykkes grunde ned til 400 m² inkl. andel af fælles friareal. Intentioner for 14B5 og 14B8 Strukturen og arkitekturen fra det tilstødende parcelhusområde skal videreføres. Der skal ved materialevalg og arkitektur tages hensyn til, at bebyggelsen placeres på Susådalens skråning og derfor bliver en meget synlig sydlig afgrænsning 98 område 14 - vetterslev

af Vetterslev. Der skal tages højde for en evt. fremtidig byudvikling i et smalt bånd mod sydøst. 14D1 Kirke a. b. Området skal anvendes til offentlige formål - kirke og kirkegård. Området må ikke bebygges yderligere, bortset fra mindre bygninger, der er nødvendige for områdets drift som kirkegård. Intentioner for 14D1 Den bevaringsværdige beplantning i og omkring Præstegårdshaven skal bevares. område 14 - vetterslev 99

andre afgrænsede lokalområder m Skee Valsølille Allindelille Egemose Allindemagle Haraldsted Valsømagle Ortved Gyrstinge Ørslevvester Ørslev Under Skoven Bringstrup Fjællebro Torpet Sigersted Tolstrup Skellerød Mulstrup Høm Havbyrd 100 Farendløse Hjelmsømagle Kagstrup Enkelt anlæg Landzonelandsbyer og jordbrugsparceller Kommunegrænse 0 1.500 3.000 6.000 m Oversigtskort over enkelt anlæg, landzonelandsbyer og jordbrugsparceller andre afgrænsede lokalområder

landzonelandsbyerne Kort over de enkelte områder findes på de efterfølgende sider. Område L1, L2. L3, L4, L5, L6, L7, L8, L9, L10, L11, L12, L13, L14, L15, L16, L17, L18, L19, L20, L21 L22 a. b. c. d. e. f. g. Områderne skal anvendes til jordbrugsformål og boligformål. Inden for landsbyafgrænsningen må der i begrænset omfang opføres boliger med henblik på udfyldning og afrunding af den enkelte landsby. Der må etableres mindre erhvervsvirksomheder uden nabogener. Bebyggelse må ikke opføres højere end 8,5 m. Byrådet kan tillade denne højdegrænse overskredet for avls- og driftsbygninger, der er nødvendige for en landbrugsejendoms drift. Ny bebyggelse skal opføres med en arkitektur og et materiale- og farvevalg, som respekterer landsbyens øvrige bebyggelse. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, som sikrer værdifulde kulturmiljøer og bygninger (Bevaringsværdige bygninger i kommunens SAVE-registrering er oplistet i bilag 1). Områder markeret med skravering i tilknytning til en landsbykirke er fredede, de såkaldte Provst Exner fredninger. Området må ikke bebygges, ligesom der ikke må plantes høje træer, etableres tekniske anlæg eller lignende. Ved ny bebyggelse kan der stilles krav om beplantning indenfor områderne og som afgrænsning mod det åbne land. Langs støjbelastede veje må der ikke etable- res flere boliger uden særlige foranstaltninger til dæmpning af støjniveauet. h. Erhvervsområder i landzonelandsbyerne Område VL1 Erhvervsområde ved Egemose a. Området skal anvendes til erhvervsformål. dvs. håndværksvirksomheder og lignende erhverv op til virksomhedsklasse 2. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 25. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. e. f. g. Grunde må ikke udstykkes større end 2.500 m². En bolig må ikke adskilles matrikulært fra en virksomhed. Der skal udlægges areal, således at der kan etableres mindst én p-plads pr. 50 m² erhvervsareal. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning, hegning m.m. Jordbrugsparceller i landzonelandsbyerne Område BL1, BL2, BL3, og BL5 a. Områderne skal anvendes til boligformål i form af jordbrugsparceller med åben-lav boligbebyggelse (fritliggende enfamiliehuse). b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 10. c. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 8,5 m. d. Der må ikke udstykkes grunde mindre end 4.000m². e. Der må kun indrettes én bolig på hver grund. f. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning, hegning m.m. g. Områderne skal forblive i landzone. Område BL4 a. Området fastlægges til jordbrugsformål og boligformål. Der må endvidere etableres mindre butikker til områdets daglige forsyning og mindre håndværksvirksomheder uden gener for naboer. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 25. c. Bebyggelsen må ikke opføres højere end 8,5 m. d. Området skal forblive i landzone. Der findes desuden jordbrugsparceller i Gyrstinge, rammeområde 7B5. landzonelandsbyerne 101

m m L1 BL1 L2 Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv Boligområde 0 150 300 600 m 0 150 300 600 m L1: Ørslev Under Skoven L2 og BL1: Ørslevvester m m L3 L4 DL3 Blandet bolig og erhverv Område til offentlige formål 0 150 300 600 m Blandet bolig og erhverv L3: Bringstrup L4: Sigersted 0 150 300 600 m 102 landzonelandsbyerne

m m L5 L6 VL1 Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde 0 150 300 600 m 0 150 300 600 m L5: Valsølille L6 og VL1: Egemose m m L7 L7 L8 Blandet bolig og erhverv 0 150 300 600 m L7: Fjællebro L8: Mulstrup Blandet bolig og erhverv 0 150 300 600 m landzonelandsbyerne 103

m m BL3 L9 L10 BL2 Blandet bolig og erhverv 0 150 300 600 m L10: Kagstrup L9 BL2 L9 m Blandet bolig og erhverv Boligområde L11 0 150 300 600 m L9, BL2 og BL3: Farendløse Blandet bolig og erhverv 0 150 300 600 m L11: Hjelmsømagle 104 landzonelandsbyerne

m m DL4 L22 L12 L13 Blandet bolig og erhverv Område til offentlige formål Blandet bolig og erhverv Boligområde 0 150 300 600 m 0 150 300 600 m L12: Allindelille L13: Allindemagle m m BL5 BL4 L14 BL5 L15 Blandet bolig og erhverv Boligområde 0 150 300 600 m L14 og BL5: Skee Blandet bolig og erhverv Boligområde 0 150 300 600 m L15 og BL4: Vølsømagle landzonelandsbyerne 105

m m L16 DL7 EL3 L17 Blandet bolig og erhverv Område til offentlige formål Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde 0 150 300 600 m 0 150 300 600 m L16: Haraldsted L17: Ortved - sydlige del m m L18 DL6 L19 Blandet bolig og erhverv Område til offentlige formål 0 150 300 600 m Blandet bolig og erhverv L18: Ortved - nordige del L19: Havbyrd 0 150 300 600 m 106 landzonelandsbyerne

m m L20 L20 L21 Blandet bolig og erhverv Blandet bolig og erhverv 0 150 300 600 m 0 150 300 600 m L20: Tolstrup L21: Torpet m m L22 L23 L13 Blandet bolig og erhverv Boligområde 0 150 300 600 m Blandet bolig og erhverv L22: Allindemaglegården L23: Skellerød 0 150 300 600 m landzonelandsbyerne 107

enkeltanlæg i det åbne land Område DL1, DL2, DL3 og DL4 skole, sportsplads m.m. a. b. c. Områderne skal anvendes til offentlige formål - skole, institutioner, sportsplads m.m., samt ventuelt boliger for skolens ansatte. Bebyggelsesprocenten for hvert område under ét må ikke overstige 25. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 etager og ikke højere end 11 m. DL1 m Område DL5 Idrætsanlæg i Høm a. Området skal anvendes til offentlige formål - idrætsanlæg. Område DL6 Plejehjem i Ortved a. Området skal anvendes til offentlige formål - plejehjem. b. Der må ikke opføres yderligere bebyggelse. Område til offentlige formål 0 150 300 600 m DL1: Vetterslev-Høm Skole Område DL7 Knallertbane ved Haraldsted a. Området skal anvendes til offentlige formål -knallertbane. b. Der må kun anlægges midlertidige faciliteter i området. m Område DL8 Pumpestation, bassiner og antenneanlæg i Benløse a. Området skal anvendes til offentlige formål - pumpestation, bassiner og antenneanlæg. b. Der må opstilles en ca. 100 m høj anten- nemast, samt bygninger til modtagestation og mandskabsbygninger på indtil 140 m² etageareal. c. Der må opføres slambassiner til spildevandsrensning. d. Der skal fastlægges bestemmelser om hegning, beplantning og befæstelse. Område til offentlige formål DL2 0 150 300 600 m DL2: Kværkeby Skole 108 enkeltanlæg i det åbne land

m m DL4 L3 L12 DL3 Blandet bolig og erhverv Område til offentlige formål Blandet bolig og erhverv Område til offentlige formål 0 150 300 600 m 0 150 300 600 m DL3: Skole i Bringstrup DL4: Allindelille Skole m m L18 DL6 DL5 Område til offentlige formål 0 150 300 600 m DL5: Høm Idrætsanlæg Blandet bolig og erhverv Område til offentlige formål 0 150 300 600 m DL6: Ortved Plejecenter enkeltanlæg i det åbne land 109

Område EL1 Skjoldnæsholm Gods Området er delt op i 2 underområder. L16 DL7 m Område 1 a. Området skal anvendes til erhverv hotel-, kursus- og konferencevirksomhed samt boliger. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 10. c. Antallet af boliger må ikke overstige 5. d. Der skal fastlægges bebyggelsesregulerende bestemmelser, som sikrer, at ny- og ombygning sker under størst mulig hensyntagen til den eksisterende, fredede bygning og til de omliggende naturområder. e. Der skal udarbejdes en samlet beplantnings- plan for området. Blandet bolig og erhverv Område til offentlige formål 0 150 300 600 m DL7: Knallertbane ved Haraldsted Område 2 a. Området skal anvendes til fritidsformål - Gældende lokalplan golfbane med tilhørende klubhus og parkeringsplads. b. Der skal udarbejdes en samlet plan for ter- rænregulering og beplantning. c. Der skal sikres en nord-sydgående regional stiforbindelse gennem området. m m EL1-2 EL1-1 Område til offentlige formål DL8 0 150 300 600 m DL8: Renseanlæg og antenneanlæg i Benløse Erhvervsområde Rekreativt område 0 300 600 1.200 m EL1: Skjoldnæsholm Gods 110 enkeltanlæg i det åbne land

Område EL2 Sørup Herregård Området er delt i 2 underområder. m Område 1 a. Området skal anvendes til erhvervsformål -ho- tel-, kursus- og konferencevirksomhed samt enkelte boliger for virksomhedens ansatte. b. Bebyggelsesprocenten for området under ét må ikke overstige 10. c. Antallet af boliger må ikke overstige 6. d. Det maksimale antal sengepladser til hotel er 1.150. e. Der skal fastlægges bebyggelsesregule- rende bestemmelser, som sikrer, at ny- og ombygning sker under hensyntagen til den oprindelige bebyggelses udtryk og de omkringliggende naturområder. f. Der skal udarbejdes en samlet beplantnings- plan for området. g. Der skal sikres en regional nord-sydgående stiforbindelse gennem området. h. Der må indrettes campingplads med max. 200 enheder med tilhørende servicebygninger. Erhvervsområde Rekreativt område 0 300 600 1.200 m EL2: Sørup Herregård EL2-2 EL2-1 Område 2 a. Området skal anvendes til fritidsformål - vand- land, sø- og kanalanlæg, golfbane, dyrefolde samt p-plads. b. Hvert enkelt anlæg skal indpasses med vidtgående hensyn til landskabet. c. Der må ikke placeres bygningsanlæg i området. d. Der skal udarbejdes en samlet plan for ter- rænregulering og beplantning. e. Der skal sikres en regional nord-syd og øst- vestgående stiforbindelse til Susåen. EL3 L17 m Område EL3 Kødfoderfabrik a. Området skal anvendes til erhvervsformål - kødfoderfabrik. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 25. c. Bebyggelse må ikke opføres højere end 15 m. Der kan dog etableres en skorsten på op til 70 m samt enkelte beholdere i en højde af op til 30 m. Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde 0 150 300 600 m EL3: Kambas Kødfoderfabrik enkeltanlæg i det åbne land 111

Område EL4 Erhverv ved Sigersted a. Området skal anvendes til erhvervsformål - industri-, værksteds- og lagervirksomhed samt eventuel bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 25. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2 eta- ger og ikke højere end 8,5 m. Kun hvis særlige hensyn til virksomhedens drift betinger det, kan Byrådet tillade denne højdegrænse overskredet. En bolig må ikke adskilles matrikulært fra en virksomhed. Der skal udlægges areal til mindst én p-plads pr. 50 m 2 erhvervsetageareal. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning, hegning m.m. b. c. d. e. f. Område EL5 Erhvervsområde ved Langemosevej a. Området skal anvendes til erhvervsformål, dvs. gartneri, planteskole, havebrugsmarked, lager, værksted og lignende samt dertil knyttet café/kiosk og administration. Der må kun etableres detailhandel med virksomhedens egne produkter samt varegrupper, der naturligt knytter sig hertil. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 50. c. Bebyggelses må ikke opføres i mere end 1 etage med udnyttet tagetage og ikke højere end 10 m. d. Der skal fastsættes nærmere bestemmelser om beplantning, hegning m.m. Erhvervsområde 0 150 300 600 m EL4: Erhverv ved Sigersted EL5 EL4 m m Erhvervsområde 0 150 300 600 m EL5: Planteforum ved Langemosevej 112 enkeltanlæg i det åbne land

Sommerhusområder Område S1 Sommerhusområde a. Området skal anvendes til sommerhusbebyg- gelse. b. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 10. c. Området må ikke udstykkes yderligere. d. Der skal fastlægges bestemmelser om beva- ring af værdifuld beplantning. Boligområder Område HL1 Boligområde nordøst for Haraldsted Sø a. Området skal anvendes til åben-lav boligbebyg gelse. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejen- dom må ikke overstige 30. Området må ikke udstykkes yderligere. Der skal fastlægges bestemmelser om beva- ring af værdifuld beplantning. b. c. d. m m S1 HL1 Sommerhusområde Boligområde 0 250 500 1.000 m 0 150 300 600 m S1: Sommerhusområde ved Haraldsted Sø HL1: Boligområde nordøst for Haraldsted Sø enkeltanlæg i det åbne land 113

114

bilag 1 - bevaringsværdige bygninger BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER RINGSTED KOMMUNE Inddelt i sogn Valsølille Jystrup Allindemagle Haraldsted gyrstinge Bringstrup Benløse Vigersted Kværkeby Sigersted Ringsted nordrupøster Høm Vetterslev Farendløse Sneslev Ørslev bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 115

Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger Inddelt efter sogn Allindemagle sogn Benløse sogn Bringstrup sogn Farendløse sogn Gyrstinge sogn Høm sogn Haraldsted sogn Ørslev sogn Jystrup sogn Kværkeby sogn Nordrupøster sogn Ringsted sogn Sigersted sogn Sneslev sogn Valsølille sogn Vetterslev sogn Vigersted sogn Side 117 Side 117 Side 118 Side 119 Side 120 Side 120 Side 121 Side 124 Side 125 Side 126 Side 127 Side 129 Side 136 Side 137 Side 138 Side 139 Side 139 116 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger Allindemagle sogn AdReSSe Bygningsnrvurderinnr. vurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings AdReSSe Allindelillevej 11 1 4 Holbækvej 284 3 4 Allindelillevej 14 1 4 Holbækvej 292 4 4 Allindemagle Huse 15 1 4 Holbækvej 296 2 4 Allindemagle Huse 19 1 4 Holbækvej 301 1 4 Allindemagle Huse 20 1 4 Holbækvej 301 2 4 Allindemagle Huse 27 1 4 Holbækvej 301 3 4 Allindemagle Huse 31 2 4 Holbækvej 303 2 4 Allindemagle Huse 35 3 4 Øvej 14 1 3 Allindemagle Huse 35 4 4 Øvej 17 1 4 Allindemagle Huse 45 1 4 Øvej 17 2 4 Allindemaglevej 11 1 3 Øvej 17 3 4 Allindemaglevej 11 2 4 Øvej 18 2 4 Allindemaglevej 15 2 3 Øvej 18 4 4 Allindemaglevej 15 3 3 Øvej 23 1 4 Allindemaglevej 15 5 3 Øvej 3 1 4 Allindemaglevej 17 4 4 Øvej 4 1 3 Allindemaglevej 17 5 4 Øvej 5 1 1 Allindemaglevej 32 1 4 Øvej 5B 1 4 Allindemaglevej 32 3 4 Allindemaglevej 34 1 3 Benløse sogn Allindemaglevej 34 2 3 Benløse By 14A 1 4 Allindemaglevej 35 1 4 Benløse By 24 1 4 Allindemaglevej 35 2 4 Benløse By 32 1 3 Allindemaglevej 46 1 4 Benløse By 34 2 4 Allindemaglevej 56 1 4 Benløse By 43 1 3 Allindemaglevej 58 A 3 3 Benløse By 45 1 4 Allindemaglevej 60 2 3 Benløse By 45B 1 1 Allindemaglevej 60 5 3 Benløse By 48 1 4 Allindemaglevej 60 6 3 Benløse By 48 2 4 Allindemaglevej 60 8 1 Benløse Møllevej 12 1 3 Allindemaglevej 62 A 9 3 Benløse Møllevej 12 2 3 Allindemaglevej 67 1 3 Benløse Møllevej 12 3 3 Allindemaglevej 83 1 4 Benløse Møllevej 12 4 3 Allindemaglevej 84 1 4 Benløse Møllevej 12 5 3 Allindemaglevej 84 3 4 Benløse Møllevej 12 6 3 Allindemaglevej 84 4 4 Benløse Møllevej 20 2 4 Allindemaglevej 84 5 4 Benløse Møllevej 20 4 4 Holbækvej 225 1 4 Benløse Møllevej 20 5 4 Holbækvej 226 1 4 Benløse Skel 20 3 4 Holbækvej 226 3 4 Benløse Vinkelvej 11 1 4 Holbækvej 242 1 4 Benløse Vinkelvej 13 1 4 Holbækvej 257 1 4 Eilekiersvej 9 1 4 Holbækvej 259 1 3 Ejlstrupvej 35 1 4 Holbækvej 259 2 4 Ejlstrupvej 35 2 4 Holbækvej 267 2 4 Ejlstrupvej 35 3 4 Holbækvej 268 1 4 Ejlstrupvej 58 1 4 Holbækvej 272 2 4 Fælledvej 12 1 4 Holbækvej 284 1 4 Fælledvej 15 1 4 Holbækvej 284 2 4 Fælledvej 34 2 4 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 117

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Fluebæksvej 122 1 4 Roskildevej 237 1 4 Fluebæksvej 53 1 4 Roskildevej 237 2 4 Fluebæksvej 53 2 4 Roskildevej 237 3 4 Fluebæksvej 53 3 4 Roskildevej 245 1 4 Fredensvej 10 1 4 Roskildevej 245 2 4 Fredensvej 2 1 4 Roskildevej 245 3 4 Fredensvej 3 1 4 Roskildevej 245 5 4 Fredensvej 5 1 4 Roskildevej 259 1 4 Fredensvej 6 1 4 Roskildevej 260 7 4 Fredensvej 8 1 4 Roskildevej 262 8 3 Fredensvej 9 1 4 Roskildevej 264 9 3 Holbækvej 19 1 4 Roskildevej 266 2 4 Holbækvej 34 1 4 Roskildevej 269 1 4 Holbækvej 40 1 4 Roskildevej 271 1 4 Holbækvej 44 1 4 Roskildevej 285 1 4 Holbækvej 45 1 4 Roskildevej 285 2 4 Holbækvej 48 1 4 Roskildevej 290 1 4 Holbækvej 55 1 4 Roskildevej 290 2 3 Holbækvej 61 1 4 Roskildevej 290 4 3 Holbækvej 77 1 4 Roskildevej 291 1 4 Østervej 15 1 4 Roskildevej 292 1 4 Jordemodervej 40 1 3 Roskildevej 301 4 4 Jordemodervej 44 1 4 Roskildevej 301 7 4 Kærup Alle 1 4 2 Roskildevej 302 1 4 Maltvedgårdsvej 10 1 4 Roskildevej 302 6 4 Maltvedgårdsvej 11 1 3 Roskildevej 306 1 4 Maltvedgårdsvej 11 2 3 Slangerupvej 10 2 4 Maltvedgårdsvej 14 1 4 Slangerupvej 7 4 2 Maltvedgårdsvej 18 1 4 Smålodsvej 1 3 4 Maltvedgårdsvej 2 1 4 Smålodsvej 12 1 4 Maltvedgårdsvej 8 1 4 Smålodsvej 14 1 4 Præstevej 17 1 4 Smålodsvej 16 1 4 Præstevej 26 1 4 Smålodsvej 19C 1 4 Præstevej 29 1 4 Smålodsvej 19C 4 4 Præstevej 9 1 4 Smålodsvej 2 1 4 Roskildevej 101 1 4 Smålodsvej 2 2 4 Roskildevej 113 1 4 Smålodsvej 23 1 3 Roskildevej 119 1 4 Smålodsvej 39A 1 4 Roskildevej 121 1 4 Smålodsvej 4 1 4 Roskildevej 122 1 4 Smålodsvej 9 1 4 Roskildevej 124 1 4 Tofteåsvej 3 1 4 Roskildevej 126 1 4 Roskildevej 134 1 4 Bringstrup sogn Roskildevej 136 1 4 Bringstrupvej 40 1 3 Roskildevej 186 1 4 Bringstrupvej 40 2 4 Roskildevej 192 1 4 Bringstrupvej 40 3 4 Roskildevej 196 1 4 Bringstrupvej 40 4 4 Roskildevej 230 1 4 Bringstrupvej 45 1 4 Roskildevej 233L 1 4 Bringstrupvej 90 1 4 Roskildevej 234 1 4 Bringstrupvej 90 2 4 118 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Bringstrupvej 90 3 4 Ørslevunderskovvej 50 4 4 dalsagervej 10 1 4 Ørslevunderskovvej 50 6 4 dalsagervej 10 1 4 Ørslevunderskovvej 50 8 4 dalsagervej 10 2 4 Ørslevunderskovvej 58 1 4 dalsagervej 10 4 4 Ørslevunderskovvej 58 2 4 dalsagervej 3 1 4 Ørslevunderskovvej 69 1 4 Egerupvej 10 1 4 Ørslevvestervej 10 1 4 Egerupvej 10 1 4 Ørslevvestervej 16 3 4 Egerupvej 11 4 3 Ørslevvestervej 16 4 4 Egerupvej 30 1 4 Ørslevvestervej 16 5 4 Egerupvej 42 1 4 Ørslevvestervej 31 1 4 Egerupvej 42 4 4 Ørslevvestervej 31 2 4 Egerupvej 42 5 4 Ørslevvestervej 33 2 4 Egerupvej 42 6 4 Ørslevvestervej 35 1 4 Egerupvej 44 2 4 Ørslevvestervej 35 2 4 Egerupvej 45 1 4 Ørslevvestervej 35 3 4 Egerupvej 45 2 3 Ørslevvestervej 43 3 4 Egerupvej 45 3 3 Ørslevvestervej 44 5 4 Egerupvej 51 1 4 Munkebrovej 22 5 4 Egerupvej 54 2 4 Munkebrovej 22 6 4 Egerupvej 76 2 4 Munkebrovej 29 2 4 Egerupvej 7A 1 3 Nordbjergvej 12 1 3 Egerupvej 7A 2 3 Nordbjergvej 12 2 3 Egerupvej 9 1 1 Nordbjergvej 17 1 4 Egerupvej 9B 1 3 Nordbjergvej 22 1 4 Gyrstingevej 11 2 3 Nordbjergvej 22 2 4 Gyrstingevej 13 1 3 Nordbjergvej 22 3 4 Gyrstingevej 13 3 3 Nordbjergvej 22 5 4 Gyrstingevej 13 4 3 Nordbjergvej 22 6 4 Gyrstingevej 13 5 3 Nordbjergvej 32 1 4 Holbækvej 117 1 2 Skafterupvej 23 1 4 Holbækvej 117 10 3 Skafterupvej 25 1 4 Holbækvej 117 11 3 Skafterupvej 25 2 4 Holbækvej 117 14 4 Skafterupvej 29 1 4 Holbækvej 117 15 3 Skafterupvej 29 2 4 Holbækvej 119 2 3 Skafterupvej 57 1 4 Holbækvej 121 4 3 Skafterupvej 57 3 4 Holbækvej 123 3 3 Skafterupvej 60 1 4 Holbækvej 129 1 4 Skovagervej 10 1 4 Holbækvej 129 3 3 Skovagervej 6 1 4 Holbækvej 129 4 3 Holbækvej 137 1 4 Farendløse sogn Holbækvej 137 3 4 Ejlekærgårdsvej 24 1 4 Holbækvej 137 5 4 Ejlekærgårdsvej 25 1 4 Holbækvej 137 6 4 Farendløse Enghave 11 1 4 Holbækvej 137 7 4 Farendløse Enghave 15 2 4 Ørslevunderskovvej 2 1 3 Farendløsevej 35 1 4 Ørslevunderskovvej 33 1 4 Farendløsevej 35 2 4 Ørslevunderskovvej 37 1 4 Farendløsevej 35 3 4 Ørslevunderskovvej 50 2 4 Farendløsevej 63 1 4 Ørslevunderskovvej 50 3 4 Farendløsevej 85 1 1 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 119

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Farendløsevej 85 2 3 Bondebjergvej 5 1 4 Farendløsevej 87 1 4 Bondebjergvej 7 1 4 Farendløsevej 87 2 4 Egerupvej 107 1 4 Farendløsevej 87 3 4 Egerupvej 111 1 4 Farendløsevej 88 1 4 Egerupvej 131 1 4 Farendløsevej 94 1 4 Egerupvej 132 1 4 Farendløsevej 97 2 3 Egerupvej 132 2 4 Haslevvej 225 1 4 Egerupvej 133 1 3 Kløvermarken 13 1 3 Egerupvej 133 2 4 Langagervej 23 1 4 Egerupvej 87 1 3 Langagervej 27 1 4 Egerupvej 87 2 3 Langagervej 37 1 2 Egerupvej 87 3 4 Langagervej 37 2 4 Egerupvej 87 4 4 Langagervej 37 3 4 Egerupvej 87 6 4 Langagervej 37 4 4 Frenderupvej 101 1 4 Langagervej 38 1 4 Frenderupvej 103 6 4 Langagervej 40 1 4 Gårdstofte 30 1 4 Langagervej 48 1 4 Gårdstofte 30 2 4 Langagervej 49 1 4 Gårdstofte 30 3 4 Nordrupvej 76 1 4 Gårdstofte 30 4 4 Prøvegårdsvej 15 2 4 Gårdstofte 50 2 4 Prøvegårdsvej 15 3 4 Gårdstofte 50 3 4 Prøvegårdsvej 15 4 4 Gårdstofte 54 2 4 Prøvegårdsvej 20 1 4 Gårdstofte 54 3 4 Præstbrovej 37 1 4 Gårdstofte 54 6 4 Tvindelstrupvej 10 1 3 Gyrstinge Bygade 12 1 3 Tvindelstrupvej 10 4 4 Gyrstinge Bygade 12 2 4 Tvindelstrupvej 38 1 4 Gyrstinge Bygade 12 3 4 Tvindelstrupvej 39 1 4 Gyrstinge Bygade 25 1 4 Tvindelstrupvej 39 2 4 Gyrstinge Bygade 27 1 1 Tvindelstrupvej 39 3 4 Gyrstinge Bygade 37 1 3 Tvindelstrupvej 39 4 4 Gyrstinge Bygade 37 2 3 Tvindelstrupvej 55 1 4 Gyrstinge Bygade 43 1 4 Tvindelstrupvej 55 2 4 Gyrstinge Bygade 49 1 3 Tvindelstrupvej 66 1 4 Gyrstinge Bygade 49 2 3 Tvindelstrupvej 66 2 4 Gyrstinge Bygade 49 3 3 Tvindelstrupvej 66 3 4 Gyrstinge Bygade 49 4 3 Gyrstinge Bygade 70 1 4 gyrstinge sogn Gyrstinge Bygade 81 4 4 Bakkegårdsvej 12 2 3 Gyrstinge Bygade 82 1 4 Bakkegårdsvej 32 2 4 Gyrstinge Bygade 82 2 4 Bakkegårdsvej 32 4 4 Gyrstinge Bygade 82 3 4 Bakkegårdsvej 4 1 4 Gyrstinge Bygade 82 4 4 Bakkegårdsvej 52 1 4 Gyrstinge Bygade 92 5 4 Bakkegårdsvej 52 2 4 Gyrstinge Præstemark 16 2 3 Bakkegårdsvej 52 3 4 Gyrstinge Præstemark 26 2 4 Bakkegårdsvej 52 4 4 Gyrstinge Præstemark 30 1 4 Bakkegårdsvej 63 1 4 Gyrstinge Præstemark 30 2 4 Bakkegårdsvej 85 3 4 Gyrstinge Skovhuse 15 2 4 Bakkegårdsvej 85 6 4 Gyrstinge Skovhuse 16 1 3 120 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Gyrstinge Skovhuse 27 2 4 Store Bøgeskovvej 6 3 3 Gyrstinge Skovhuse 33 1 4 Vrangehuse 14 3 4 Gyrstinge Skovhuse 34 1 4 Vrangehuse 17 2 4 Gyrstingevej 103 3 4 Vrangehuse 3 1 3 Gyrstingevej 107 2 4 Vrangehuse 3 2 4 Gyrstingevej 107 3 4 Vrangehuse 3 3 4 Gyrstingevej 114 1 4 Gyrstingevej 114 2 4 Høm sogn Gyrstingevej 114 3 4 ditlevshøj 86 1 4 Gyrstingevej 114 4 4 Ellehøj 2 2 4 Gyrstingevej 120 2 3 Englerupvej 10 1 4 Gyrstingevej 41 2 4 Englerupvej 13 1 4 Gyrstingevej 42 2 4 Englerupvej 13 2 4 Gyrstingevej 56 2 4 Englerupvej 1d 1 1 Gyrstingevej 56 3 4 Englerupvej 1E 1 3 Gyrstingevej 60 2 4 Englerupvej 43 1 3 Gyrstingevej 60 3 4 Englerupvej 43 2 4 Gyrstingevej 88 1 4 Englerupvej 43 4 4 Gyrstingevej 88 2 4 Englerupvej 43 5 4 Gyrstingevej 88 4 4 Englerupvej 47 1 4 Gyrstingevej 88 6 4 Englerupvej 6 1 4 Gyrstingevej 95 1 4 Englerupvej 8 1 4 Gyrstingevej 95 2 4 Hømvej 22 1 3 Gyrstingevej 98 1 4 Hømvej 22 2 4 Gyrstingevej 98 3 4 Hømvej 22 3 4 Høvestensvej 25 2 4 Hømvej 27 3 4 Høvestensvej 25 4 4 Hømvej 27 4 4 Høvestensvej 25 6 4 Hømvej 35 1 3 Høvestensvej 32 3 4 Østergade 41 4 4 Hedemosen 10 2 4 Østergade 41 8 4 Hedemosen 18 3 4 Lille Høm 20 1 3 Hedemosen 32 2 4 Lille Høm 20 2 4 Hedemosen 7 2 4 Lille Høm 20 7 4 Ørnekildevej 12 3 4 Næstvedvej 278 1 4 Ørnekildevej 30 1 4 Næstvedvej 282 1 4 Ørnekildevej 39 1 4 Næstvedvej 288 1 4 Ørnekildevej 39 2 4 Næstvedvej 294 1 3 Ørslevvestervej 50 1 4 Næstvedvej 340 1 4 Ørslevvestervej 58 1 4 Ørslevvestervej 58 2 4 Haraldsted sogn Ørslevvestervej 58 4 4 Allindelillevej 37 1 3 Ørslevvestervej 75 1 4 Allindelillevej 37 2 4 Store Bøgeskovvej 21 1 4 Brentebjergvej 11 3 4 Store Bøgeskovvej 25 1 4 Brentebjergvej 18 3 4 Store Bøgeskovvej 30 1 4 Brentebjergvej 24 1 4 Store Bøgeskovvej 30B 4 3 Brentebjergvej 28 1 4 Store Bøgeskovvej 30B 5 4 Brentebjergvej 32 1 3 Store Bøgeskovvej 35 6 4 Brentebjergvej 38 1 3 Store Bøgeskovvej 4 2 4 drisdalsvej 32 1 4 Store Bøgeskovvej 6 1 3 Egebrovej 5 1 3 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 121

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Egebrovej 5 2 3 Hejdesvej 54 2 4 Egebrovej 5 3 3 Holbækvej 148B 1 4 Egebrovej 5 4 3 Holbækvej 170 1 4 Haraldsted Sandvej 15 2 4 Holbækvej 174 3 4 Haraldstedvej 111 1 3 Kastrupvej 10 1 4 Haraldstedvej 111 2 3 Kastrupvej 12 1 4 Haraldstedvej 111 3 3 Kastrupvej 14 1 1 Haraldstedvej 111 4 3 Kastrupvej 22 1 4 Haraldstedvej 130 4 3 Kastrupvej 22 2 4 Haraldstedvej 130 5 3 Kastrupvej 25 1 4 Haraldstedvej 139 1 3 Kastrupvej 25 2 4 Haraldstedvej 141 2 4 Kastrupvej 25 3 4 Haraldstedvej 141 3 4 Kastrupvej 33 1 4 Haraldstedvej 162 1 4 Kastrupvej 37 2 4 Haraldstedvej 162 2 4 Kastrupvej 37 3 4 Haraldstedvej 162 3 4 Kastrupvej 43 1 4 Haraldstedvej 162 4 4 Kastrupvej 50 1 4 Haraldstedvej 165 1 4 Kastrupvej 50 2 4 Haraldstedvej 31 1 4 Kastrupvej 50 3 4 Haraldstedvej 31 2 3 Kastrupvej 53 2 4 Haraldstedvej 31 3 3 Kastrupvej 59 1 4 Haraldstedvej 31 4 3 Kastrupvej 59 2 4 Haraldstedvej 31 5 4 Kastrupvej 59 3 4 Haraldstedvej 41 1 4 Kastrupvej 6 1 4 Haraldstedvej 54 1 4 Kastrupvej 70 2 4 Haraldstedvej 54 2 4 Kastrupvej 8 1 4 Haraldstedvej 54 3 4 Kastrupvej 86 3 4 Haraldstedvej 54 4 4 Kastrupvej 88 1 4 Haraldstedvej 54 5 4 Kastrupvej 90 1 4 Haraldstedvej 54 6 4 Kastrupvej 92 1 4 Haraldstedvej 54 7 4 Klarupvej 24 1 4 Haraldstedvej 60 1 4 Klarupvej 44 1 3 Haraldstedvej 60 2 4 Klarupvej 7 1 4 Haraldstedvej 78 1 4 Klarupvej 7 2 4 Haraldstedvej 78 2 4 Klarupvej 7 3 4 Haraldstedvej 78 3 4 Klarupvej 7 4 4 Haraldstedvej 78 4 4 Klarupvej 7 7 4 Haraldstedvej 78 5 4 Knud Lavardsvej 11 1 4 Haraldstedvej 83 1 4 Knud Lavardsvej 21 1 3 Haraldstedvej 88 1 4 Knud Lavardsvej 21 2 3 Haraldstedvej 89B 2 3 Knud Lavardsvej 21 3 3 Haraldstedvej 90 1 3 Knud Lavardsvej 21 4 3 Haraldstedvej 91 1 3 Knud Lavardsvej 21 5 4 Haraldstedvej 91 3 3 Knud Lavardsvej 21 6 4 Haraldstedvej 94 1 3 Knud Lavardsvej 29 1 4 Haraldstedvej 96 1 4 Knud Lavardsvej 33 2 4 Haraldstedvej 97 1 4 Knud Lavardsvej 37 1 3 Haraldstedvej 98 1 3 Knud Lavardsvej 53 1 4 Haraldstedvej 99 1 4 Knud Lavardsvej 53 2 4 Hejdesvej 40 1 4 Knud Lavardsvej 53 3 4 Hejdesvej 54 1 4 Langebjergvej 101 1 3 122 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Langebjergvej 12 1 4 Oldenvej 7 3 4 Langebjergvej 12 2 4 Skee Huse 9 1 4 Langebjergvej 12 5 4 Skee Tåstrupvej 10 1 3 Langebjergvej 40 2 4 Skee Tåstrupvej 10 2 3 Langebjergvej 40 3 4 Skee Tåstrupvej 10 3 3 Langebjergvej 57 1 3 Skee Tåstrupvej 10 4 3 Langebjergvej 60 1 4 Skee Tåstrupvej 19 1 4 Langebjergvej 62 2 4 Skee Tåstrupvej 19 2 4 Langebjergvej 62 3 4 Skee Tåstrupvej 19 3 4 Langebjergvej 62 4 4 Skee Tåstrupvej 19 4 4 Langebjergvej 62 5 4 Skee Tåstrupvej 25 1 2 Langebjergvej 62 6 4 Skee Tåstrupvej 25 2 4 Langebjergvej 67 1 4 Skee Tåstrupvej 25 3 4 Langebjergvej 76 1 4 Skee Tåstrupvej 25 5 4 Langebjergvej 89 1 4 Skee Tåstrupvej 3 1 4 Langebjergvej 89 2 4 Skeevej 118 1 3 Langebjergvej 89 4 4 Skeevej 29 1 4 Langebjergvej 89 5 4 Skeevej 3 2 4 Møllebjergvej 10 1 4 Skeevej 31 3 4 Møllebjergvej 10 6 3 Skeevej 31 5 4 Møllebjergvej 2 1 4 Skeevej 44 1 4 Møllebjergvej 24 1 4 Skeevej 51 2 3 Møllebjergvej 30 1 4 Skeevej 51 3 3 Møllebjergvej 33A 1 3 Skeevej 51 4 4 Møllebjergvej 36 1 3 Skeevej 61 1 4 Møllebjergvej 36 2 3 Skeevej 73 1 4 Mølleskovvej 112 1 4 Skeevej 8 2 4 Mølleskovvej 112 2 4 Skeevej 83 1 3 Mølleskovvej 112 5 4 Stestrupvej 11 1 4 Mølleskovvej 112 6 4 Stestrupvej 56 1 4 Mølleskovvej 115 3 4 Stestrupvej 56 3 4 Mølleskovvej 115 4 4 Stestrupvej 66 1 4 Mølleskovvej 115 6 4 Stestrupvej 66 2 4 Mølleskovvej 121 1 4 Stestrupvej 66 3 4 Mølleskovvej 122 1 3 Stestrupvej 77 1 4 Mølleskovvej 128 2 4 Vængegårdsvej 10 1 4 Mølleskovvej 128 3 3 Vængegårdsvej 10 2 4 Mølleskovvej 128 4 4 Vængegårdsvej 18 1 3 Mølleskovvej 135 1 3 Vængegårdsvej 18 2 4 Mølleskovvej 135 2 3 Vængegårdsvej 18 3 4 Mølleskovvej 135 3 3 Vængegårdsvej 18 5 4 Mølleskovvej 135 4 3 Vængegårdsvej 27 1 4 Mølleskovvej 135 5 3 Vængegårdsvej 27 2 4 Mølleskovvej 148 1 4 Vængegårdsvej 27 3 4 Oldenvej 11 1 4 Vængegårdsvej 44 3 4 Oldenvej 11 2 4 Vængegårdsvej 48 2 4 Oldenvej 11 4 4 Vængegårdsvej 53 1 4 Oldenvej 17 1 4 Vængegårdsvej 53 2 4 Oldenvej 17 2 4 Vængegårdsvej 53 3 4 Oldenvej 17 3 4 Vængegårdsvej 8 1 4 Oldenvej 7 2 4 Vængegårdsvej 8 2 4 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 123

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Vængegårdsvej 8 3 4 Havemarksvej 21 1 4 Vængegårdsvej 8 4 4 Havemarksvej 21 2 4 Valsømaglevej 100 1 4 Havemarksvej 27 1 4 Valsømaglevej 103 1 4 Havemarksvej 37 2 4 Valsømaglevej 103 3 4 Havemarksvej 55 2 4 Valsømaglevej 19 2 4 Havemarksvej 59 1 1 Valsømaglevej 22 6 4 Havemarksvej 60 1 4 Valsømaglevej 24 4 4 Havemarksvej 60 2 4 Valsømaglevej 37 1 4 Havemarksvej 62 6 4 Valsømaglevej 37 4 4 Ørslev Gade 1 1 3 Valsømaglevej 37 5 4 Ørslev Gade 1 5 4 Valsømaglevej 51 1 3 Ørslev Gade 107 1 4 Valsømaglevej 51 2 3 Ørslev Gade 25 1 4 Valsømaglevej 57 1 3 Ørslev Gade 42 1 3 Valsømaglevej 65 1 4 Ørslev Gade 42 2 4 Valsømaglevej 65 2 4 Ørslev Gade 42 3 3 Valsømaglevej 65 3 4 Ørslev Gade 42 6 4 Valsømaglevej 65 4 4 Ørslev Gade 5 1 3 Valsømaglevej 71 1 4 Ørslev Gade 5 2 4 Valsømaglevej 73 1 3 Ørslev Gade 5 3 4 Valsømaglevej 73 2 3 Ørslev Gade 5 4 4 Valsømaglevej 73 3 3 Ørslev Gade 5 5 4 Valsømaglevej 73 4 4 Ørslev Gade 50 1 2 Valsømaglevej 73 6 4 Ørslev Gade 51 1 4 Valsømaglevej 81 3 4 Ørslev Gade 61 1 4 Valsømaglevej 92 1 3 Ørslev Gade 63 1 4 Valsømaglevej 92 2 3 Ørslev Gade 69 1 4 Valsømaglevej 92 3 3 Ørslev Gade 71 1 4 Valsømaglevej 92 4 4 Ørslev Gade 84 1 4 Valsømaglevej 92 5 3 Ørslev Stationsvej 59 1 4 Valsømaglevej 92 6 3 Ørslev Stationsvej 76B 1 4 Vestre Søvej 38 1 4 Ørslev Stationsvej 78 1 4 Kagstrupvej 17 3 4 Ørslev sogn Kagstrupvej 2 1 4 Eskildstrupvej 61 1 3 Kagstrupvej 23 1 4 Eskildstrupvej 64 1 3 Kagstrupvej 23 2 4 Eskildstrupvej 64 2 4 Kagstrupvej 45 2 4 Eskildstrupvej 64 3 4 Kagstrupvej 5 1 4 Eskildstrupvej 64 5 4 Kagstrupvej 5 2 4 Eskildstrupvej 65 2 4 Kagstrupvej 55 1 4 Eskildstrupvej 66 1 3 Kagstrupvej 55 3 4 Eskildstrupvej 66 2 4 Kagstrupvej 55 5 4 Eskildstrupvej 66 3 3 Kagstrupvej 55 7 4 Eskildstrupvej 66 4 4 Kagstrupvej 72 1 4 Eskildstrupvej 66 5 4 Karsebæksvej 2 1 4 Espeskovvej 2 1 4 Karsebæksvej 37 2 4 Espeskovvej 5A 2 4 Karsebæksvej 37 4 4 Espeskovvej 6 1 4 Karsebæksvej 37 5 4 Espeskovvej 6 2 4 Karsebæksvej 9 1 3 Espeskovvej 9 1 4 Karsebæksvej 9 2 3 124 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Karsebæksvej 9 3 4 Atterupvej 11 3 3 Lergravsvej 11 1 4 Atterupvej 11 4 3 Lergravsvej 14 1 3 Atterupvej 11B 6 4 Lergravsvej 14 2 3 Atterupvej 35 1 4 Lergravsvej 14 3 4 Avnsbjergvej 16 1 4 Lergravsvej 14 4 3 Avnsbjergvej 18 3 4 Lergravsvej 25 1 3 Avnsbjergvej 42 1 4 Lergravsvej 38 1 4 Avnsbjergvej 44 1 4 Lergravsvej 38 2 4 Avnsbjergvej 44 2 4 Lergravsvej 38 3 4 Avnsbjergvej 44 4 4 Lergravsvej 81 1 4 Avnsbjergvej 47 1 4 Lergravsvej 90B 2 4 Avnsbjergvej 47 2 4 Lergravsvej 90B 5 4 Avnsbjergvej 47 3 4 Nyhusvej 7 1 4 Avnsbjergvej 47 5 4 Nyvangsvej 10 1 3 Avnsbjergvej 47 7 4 Nyvangsvej 38 1 3 Avnsbjergvej 50 2 4 Nyvangsvej 51 1 4 Avnsbjergvej 53 1 4 Nyvangsvej 53 1 4 digemosevej 15 1 4 Nyvangsvej 53 2 4 digemosevej 15 2 4 Nyvangsvej 55 1 3 digemosevej 20 2 4 Nyvangsvej 55 2 4 Egemosevej 2 1 4 Ottestrupvej 29 3 4 Egemosevej 2 2 4 Ottestrupvej 2A 1 4 Egemosevej 2 3 4 Ottestrupvej 33 2 4 Hellehuse 1 1 3 Ottestrupvej 53 2 3 Hellehuse 1 2 3 Ottestrupvej 57 2 4 Hellehuse 17 2 4 Ottestrupvej 65 3 4 Hellehuse 21 1 3 Ottestrupvej 69 1 3 Hellehuse 23 1 3 Ottestrupvej 69 2 3 Hellehuse 25 2 4 Ottestrupvej 70 4 3 Hellehuse 4 1 4 Ottestrupvej 73 1 4 Hellehuse 40 1 4 Terslevvej 75 1 3 Jungsøvej 11 1 3 Terslevvej 79 2 4 Jungsøvej 35 1 4 Jungsøvej 40 2 3 Jystrup sogn Jungsøvej 40 3 3 ålbækvej 1 1 4 Jungsøvej 6 1 4 ålbækvej 17 1 3 Jungsøvej 9 1 4 ålbækvej 17 2 3 Jystrup Bygade 1 1 4 ålbækvej 17 3 3 Jystrup Bygade 1 2 4 ålbækvej 17 4 3 Jystrup Bygade 11 1 4 ålbækvej 2 1 4 Jystrup Bygade 12 1 1 ålbækvej 26 2 4 Jystrup Bygade 13 1 2 ålbækvej 26 3 4 Jystrup Bygade 13B 2 3 ålbækvej 39 1 4 Jystrup Bygade 14 1 2 ålbækvej 4 1 4 Jystrup Bygade 14 2 3 ålbækvej 5 1 4 Jystrup Bygade 15 1 4 ålbækvej 5 3 4 Jystrup Bygade 16 1 4 ålbækvej 7 1 4 Jystrup Bygade 18 1 4 Atterupvej 11 1 3 Jystrup Bygade 26 4 3 Atterupvej 11 2 3 Jystrup Bygade 4 1 4 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 125

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Jystrup Bygade 5 2 3 Slettebjergvej 59 1 3 Jystrup Vinkelvej 6 1 4 Slettebjergvej 61 1 4 Jystrup Vinkelvej 9 1 4 Slettebjergvej 66 1 3 Mortenstrupvej 11 1 3 Slettebjergvej 66 2 3 Mortenstrupvej 11 2 3 Slettebjergvej 66 3 3 Mortenstrupvej 16 2 4 Slettebjergvej 66 4 3 Mortenstrupvej 25 1 4 Slettebjergvej 66 5 4 Mortenstrupvej 25 2 4 Toftevej 10 1 4 Mortenstrupvej 41 2 4 Toftevej 14 1 3 Mortenstrupvej 45 1 4 Toftevej 19 2 4 Mortenstrupvej 62 1 4 Toftevej 19 3 4 Mortenstrupvej 62 2 4 Mortenstrupvej 62 3 4 Kværkeby sogn Mortenstrupvej 63 3 4 Adamshøjvej 25 5 3 Mortenstrupvej 77 2 4 Adamshøjvej 32 1 4 Roskildevej 622 1 4 Adamshøjvej 37 1 3 Roskildevej 622 2 4 Adamshøjvej 37 11 4 Roskildevej 622 3 4 Adamshøjvej 37 12 3 Roskildevej 622 5 4 Adamshøjvej 37 13 3 Roskildevej 631 2 4 Adamshøjvej 37 14 3 Roskildevej 631 3 4 Adamshøjvej 37 15 3 Roskildevej 633 1 4 Adamshøjvej 37 21 4 Roskildevej 637 1 3 Adamshøjvej 39 2 3 Roskildevej 637 2 4 Bøstofte 17 1 4 Roskildevej 637 3 4 Bøstofte 17 2 4 Roskildevej 637 6 4 Bøstofte 18 1 4 Skjoldenæsvej 17 1 2 Bøstofte 19 1 4 Skjoldenæsvej 18 1 4 Bøstofte 19 2 4 Skjoldenæsvej 20 1 4 Bøstofte 19 3 4 Skjoldenæsvej 21 4 4 Bøstofte 19 4 4 Skjoldenæsvej 28 1 4 Bøstofte 22 4 3 Skjoldenæsvej 31A 1 4 Bedstedvej 18 3 4 Skjoldenæsvej 31A 2 4 Bedstedvej 28 5 4 Skjoldenæsvej 67 1 3 Bedstedvej 59 4 3 Skjoldenæsvej 67 2 3 Bedstedvej 59 6 4 Skjoldenæsvej 7 1 3 Bedstedvej 59 7 4 Skjoldenæsvej 75 1 4 Bedstedvej 77 1 4 Skjoldenæsvej 75 2 4 Bedstedvej 85 1 4 Skjoldenæsvej 9 1 3 Bjergvej 4 1 4 Slettebjergvej 21 1 4 Bjergvej 4 2 4 Slettebjergvej 22 2 4 Bjergvej 4 3 4 Slettebjergvej 35 1 3 Bjergvej 4 4 3 Slettebjergvej 35 2 3 Bjergvej 95A 1 4 Slettebjergvej 35 3 3 Bjergvej 95A 2 4 Slettebjergvej 40 1 4 Fjellebrohuse 25 1 4 Slettebjergvej 40 2 4 Fjellebrohuse 51 1 3 Slettebjergvej 40 4 4 Fjellebrohuse 59 1 3 Slettebjergvej 42 1 4 Høtoftevej 10 1 4 Slettebjergvej 43 2 4 Høtoftevej 10 2 4 Slettebjergvej 43 3 4 Høtoftevej 10 3 4 126 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Høtoftevej 13 1 3 Kongstedvej 86 1 3 Høtoftevej 13 3 3 Kongstedvej 86 2 4 Høtoftevej 13 5 4 Kongstedvej 86 3 4 Høtoftevej 13 6 3 Kongstedvej 86 6 4 Jordemodervej 10 1 4 Kværkeby Stationsvej 11 1 4 Jordemodervej 10 2 4 Kværkeby Stationsvej 11 2 4 Jordemodervej 21 1 4 Kværkeby Stationsvej 17 1 4 Jordemodervej 22 1 4 Kværkeby Stationsvej 18 1 4 Jordemodervej 22 2 4 Kværkebyvej 109 1 4 Jordemodervej 23 1 4 Kværkebyvej 31 2 4 Jordemodervej 23 2 4 Kværkebyvej 38 1 4 Jordemodervej 23 3 4 Kværkebyvej 38 2 4 Jordemodervej 31 1 3 Kværkebyvej 38 3 4 Jordemodervej 32 1 4 Kværkebyvej 39 1 4 Jordemodervej 37 1 3 Kværkebyvej 48 1 4 Jordemodervej 39 4 3 Kværkebyvej 54 1 4 Jordemodervej 7 1 4 Kværkebyvej 65 1 4 Køgevej 101 1 3 Kværkebyvej 70 1 1 Køgevej 101 2 4 Kværkebyvej 70 2 3 Køgevej 125 1 4 Kværkebyvej 73 1 4 Køgevej 125 2 4 Kværkebyvej 79 1 4 Køgevej 125 4 3 Kværkebyvej 79 2 4 Køgevej 136 1 3 Kværkebyvej 79 3 4 Køgevej 136 3 4 Kværkebyvej 79 4 4 Køgevej 146 2 4 Kværkebyvej 84 1 4 Køgevej 146 3 4 Kværkebyvej 84 3 3 Køgevej 176 1 4 Kværkebyvej 84 4 3 Køgevej 196 1 4 Kværkebyvej 84 5 3 Køgevej 200A 1 4 Kværkebyvej 84 6 4 Køgevej 215 1 4 Kværkebyvej 93 1 4 Køgevej 217 1 4 Kværkebyvej 93 2 4 Køgevej 219 1 4 Kværkebyvej 93 3 4 Køgevej 224 1 4 Kværkebyvej 93 4 4 Køgevej 243 1 4 Kværkebyvej 93 5 3 Køgevej 254 25 3 Kværkebyvej 95A 1 4 Kirkevej 14 1 4 Lindegårdsvej 11 1 3 Kirkevej 24 1 3 Lindegårdsvej 23 2 4 Kirkevej 24 3 3 Roligheden 11 1 4 Kirkevej 24 4 3 Stenmarksvej 24 1 4 Kirkevej 24 5 3 Stenmarksvej 24 2 4 Kirkevej 24 7 3 Stenmarksvej 24 3 4 Kirkevej 24 8 4 Stenmarksvej 27 1 4 Kirkevej 26 2 3 Stenmarksvej 36 1 3 Kirkevej 49 1 4 Stenmarksvej 36 2 4 Kongstedvej 26 3 4 Værkevadsvej 46 1 4 Kongstedvej 4 1 3 Vinkelstræde 14 1 4 Kongstedvej 4 3 4 Vinkelstræde 2 1 4 Kongstedvej 44 2 4 Kongstedvej 66 2 4 nordrupøster sogn Kongstedvej 85 1 4 Fællesskiftevej 22 1 4 Kongstedvej 85 3 4 Fællesskiftevej 22 2 4 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 127

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Fællesskiftevej 29 1 4 Haslevvej 137 2 4 Fællesskiftevej 29 6 4 Haslevvej 137 3 4 Fællesskiftevej 38 1 4 Haslevvej 151 1 4 Fællesskiftevej 41 1 4 Haslevvej 151 2 4 Farendløsevej 16 1 4 Haslevvej 151 3 4 Farendløsevej 16 2 4 Haslevvej 161 1 4 Farendløsevej 20 3 3 Haslevvej 162 1 4 Farendløsevej 24 4 4 Haslevvej 167 1 4 Farendløsevej 24 5 4 Haslevvej 169 1 4 Farendløsevej 9 1 4 Haslevvej 174 1 4 Giesegårdsvej 1 1 4 Haslevvej 174 3 4 Giesegårdsvej 15 2 4 Haslevvej 174 4 4 Giesegårdsvej 31 1 3 Haslevvej 189 1 4 Giesegårdsvej 31 2 3 Haslevvej 189 2 4 Giesegårdsvej 5 2 4 Haslevvej 189 3 4 Giesegårdsvej 5 3 4 Haslevvej 189 4 4 Giesegårdsvej 5 4 4 Køgevej 258 23 4 Giesegårdsvej 53 1 3 Køgevej 260 1 3 Giesegårdsvej 60 4 3 Klippedevej 38 7 4 Giesegårdsvej 60 5 3 Klippedevej 38 8 4 Giesegårdsvej 60 6 4 Klippedevej 38 11 4 Giesegårdsvej 62 30 3 Nordrup Hestehave 24 10 3 Giesegårdsvej 64 31 3 Nordrup Hestehave 24 11 3 Giesegårdsvej 64 32 3 Nordrup Hestehave 30 12 4 Giesegårdsvej 64 33 3 Nordrup Hestehave 30 13 3 Giesegårdsvej 64 34 3 Nordruplundvej 12 1 4 Giesegårdsvej 64 35 3 Nordrupvej 101 1 4 Giesegårdsvej 64 36 3 Nordrupvej 103 1 4 Giesegårdsvej 64 37 3 Nordrupvej 115 1 4 Giesegårdsvej 64 38 3 Nordrupvej 123 2 4 Giesegårdsvej 64 40 3 Nordrupvej 123 4 4 Giesegårdsvej 64 41 3 Nordrupvej 132 1 4 Giesegårdsvej 65 10 3 Nordrupvej 132C 1 1 Giesegårdsvej 65 11 3 Nordrupvej 134 1 3 Giesegårdsvej 65 12 4 Nordrupvej 19 1 4 Giesegårdsvej 66 29 3 Nordrupvej 19 2 4 Giesegårdsvej 67 18 3 Nordrupvej 19 3 4 Giesegårdsvej 68 2 2 Nordrupvej 19 4 4 Giesegårdsvej 69 22 4 Nordrupvej 26 2 4 Giesegårdsvej 70 1 2 Nordrupvej 26 3 4 Giesegårdsvej 70 3 2 Nordrupvej 28 1 4 Giesegårdsvej 71 23 4 Nordrupvej 36 1 4 Giesegårdsvej 73 25 4 Nordrupvej 40 1 4 Giesegårdsvej 74 50 3 Nordrupvej 40 2 4 Giesegårdsvej 77 4 4 Nordrupvej 40 3 3 Giesegårdsvej 91 1 4 Nordrupvej 44 2 4 Giesegårdsvej 91 2 4 Nordrupvej 7 1 4 Hættevej 19 1 4 Nordrupvej 7 2 4 Hættevej 31 5 4 Nordrupvej 7 3 4 Hættevej 61 1 4 Nordrupvej 7 4 4 Hættevej 65 1 4 Skovvej 12 1 4 128 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Skovvej 12 2 4 Anlægsvej 30 1 4 Skovvej 21 1 3 Anlægsvej 32 1 3 Skovvej 21 2 3 Anlægsvej 36 1 4 Skovvej 21 3 3 Anlægsvej 38A 1 4 Skovvej 21 4 3 Anlægsvej 40 1 4 Skovvej 45 1 4 Anlægsvej 42 1 4 Skovvej 47 6 4 Anlægsvej 6 1 4 Skovvej 55 1 4 Bøllingsvej 10 1 4 Stenmarksvej 25 17 3 Bøllingsvej 11 1 4 Stenmarksvej 25 18 4 Bøllingsvej 13 1 4 Stenmarksvej 40 6 4 Bøllingsvej 14 1 3 Stenmarksvej 40 7 4 Bøllingsvej 16 1 3 Bøllingsvej 19 1 4 Ringsted sogn Bøllingsvej 20 1 4 åbakken 7 1 3 Bøllingsvej 24 1 3 åvejen 10 1 4 Bøllingsvej 26 1 4 åvejen 12 1 4 Bøllingsvej 28 1 3 åvejen 13 1 4 Bøllingsvej 30 6 4 åvejen 15 1 4 Bøllingsvej 30 7 3 åvejen 16 1 4 Bøllingsvej 30 9 3 åvejen 17 1 4 Bøllingsvej 30 10 3 åvejen 18 1 4 Bøllingsvej 33 1 4 åvejen 19 1 3 Bøllingsvej 33B 3 4 åvejen 22 1 4 Bøllingsvej 37 1 4 åvejen 26 1 4 Bøllingsvej 4 1 3 åvejen 32 1 4 Bøllingsvej 41 1 4 åvejen 6 1 4 Bøllingsvej 43 1 3 åvejen 7 1 4 Bøllingsvej 45 1 4 åvejen 8 1 3 Bøllingsvej 49 1 3 åvejen 9 1 4 Bøllingsvej 6 1 3 Acacievej 13 1 4 Bøllingsvej 9 1 4 Adamshøjvej 112 2 4 Balstrupvej 106 1 3 Adamshøjvej 112 3 4 Balstrupvej 106 2 3 Allikevej 5 4 4 Balstrupvej 106 3 3 Amtstue Alle 11 1 4 Balstrupvej 11 1 4 Amtstue Alle 12 1 4 Balstrupvej 13 1 4 Amtstue Alle 13 1 4 Balstrupvej 141 1 3 Amtstue Alle 15 1 4 Balstrupvej 141 2 3 Amtstue Alle 17 1 4 Balstrupvej 141 3 3 Amtstue Alle 19 1 4 Balstrupvej 141 4 4 Amtstue Alle 21A 1 4 Balstrupvej 15 1 4 Amtstue Alle 25 1 4 Balstrupvej 17 1 4 Amtstue Alle 5 1 4 Balstrupvej 2 1 4 Amtstue Alle 6 1 4 Balstrupvej 3 1 3 Amtstue Alle 7 1 4 Balstrupvej 39 1 4 Amtstue Alle 8 1 4 Balstrupvej 8 1 3 Anlægsvej 22 1 4 Balstrupvej 82 1 4 Anlægsvej 26 1 4 Bavnehøjvej 15A 5 4 Anlægsvej 28 1 4 Brogade 15 1 4 Anlægsvej 2C 1 4 Brogade 22 1 4 Anlægsvej 3 1 4 Brogade 27 1 4 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 129

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Brogade 33 1 4 dagmarsgade 81 1 3 Brogade 39 1 4 dagmarsgade 9 1 4 Brogade 40 1 4 dron. Margrethesvej 1 1 4 Brogade 41 1 4 dron. Margrethesvej 12 1 4 Brogade 43 1 4 dron. Margrethesvej 15 1 4 Brogade 48 1 3 dron. Margrethesvej 2 1 4 Brogade 5 1 4 dron. Margrethesvej 22A 1 4 Brogade 7 1 4 dron. Margrethesvej 24A 2 4 Brogade 8 1 4 dron. Margrethesvej 24F 3 4 Brogade 8 2 4 dron. Margrethesvej 26A 4 4 Cirkelhusene 10 1 4 dron. Margrethesvej 27 1 4 dagmarsgade 1 1 3 dron. Margrethesvej 31 1 4 dagmarsgade 11 1 4 dron. Margrethesvej 41 1 4 dagmarsgade 12 6 4 dron. Margrethesvej 43 1 3 dagmarsgade 13 1 4 dron. Margrethesvej 6 1 3 dagmarsgade 15 1 4 dron. Margrethesvej 7 1 4 dagmarsgade 16 1 3 dronningensgade 1 1 4 dagmarsgade 19 1 4 dronningensgade 14 1 4 dagmarsgade 2 1 4 dronningensgade 15 1 4 dagmarsgade 21 1 4 dronningensgade 23B 1 4 dagmarsgade 24 1 2 dronningensgade 24 1 4 dagmarsgade 28 1 4 dronningensgade 26 1 4 dagmarsgade 29 1 4 dronningensgade 3 1 3 dagmarsgade 30 1 4 dronningensgade 6 1 4 dagmarsgade 32 1 4 dronningensgade 7 1 4 dagmarsgade 34 1 4 dronningensgade 8 1 4 dagmarsgade 34B 2 4 Egevænget 3 1 4 dagmarsgade 35 1 4 Ejlstrupvej 101B 2 4 dagmarsgade 35 2 4 Ejlstrupvej 101C 8 4 dagmarsgade 36 1 3 Ejlstrupvej 136 1 4 dagmarsgade 38 1 4 Ejlstrupvej 143 1 4 dagmarsgade 39 1 4 Eskemosevej 11 1 4 dagmarsgade 40 1 4 Eskemosevej 11 2 4 dagmarsgade 45 1 4 Frejasvej 23 4 4 dagmarsgade 47 1 4 Frejasvej 23 5 4 dagmarsgade 49B 1 3 Frejasvej 3 1 3 dagmarsgade 5 1 4 Gilsagervej 26 1 3 dagmarsgade 51 1 4 Gilsagervej 26 2 4 dagmarsgade 53 1 4 Gilsagervej 26 4 4 dagmarsgade 6 1 4 Gilsagervej 40 1 4 dagmarsgade 63 1 4 Gilsagervej 40 2 4 dagmarsgade 65A 1 3 Gilsagervej 40 3 4 dagmarsgade 67 1 4 Gilsagervej 40 4 4 dagmarsgade 69 1 4 Gilsagervej 40 5 4 dagmarsgade 7 1 4 Graversensvej 15 1 3 dagmarsgade 71A 1 4 Graversensvej 3 1 4 dagmarsgade 72 1 4 Graversensvej 6 1 4 dagmarsgade 74 1 4 Gyvelvej 22 1 4 dagmarsgade 75B 1 4 Gyvelvej 24 1 4 dagmarsgade 77 1 3 Gyvelvej 26 1 4 dagmarsgade 79 1 3 Gyvelvej 28 1 4 130 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Gyvelvej 30 1 4 Haslevvej 2 2 4 Høm Møllevej 13 1 3 Haslevvej 2 3 4 Høm Møllevej 9 1 4 Haslevvej 81B 5 3 Hækkerupsvej 1 1 3 Haslevvej 91 1 4 Hækkerupsvej 10 1 4 Havbyrdvej 100 5 4 Hækkerupsvej 12 1 4 Havbyrdvej 104 2 4 Hækkerupsvej 16 1 4 Havemøllevej 100 1 4 Hækkerupsvej 19 1 4 Havemøllevej 100 2 4 Hækkerupsvej 20 1 4 Havemøllevej 100 3 4 Hækkerupsvej 22 1 4 Havemøllevej 101C 1 4 Hækkerupsvej 24 1 4 Havemøllevej 102B 3 4 Hækkerupsvej 2A 1 3 Havemøllevej 11 1 4 Hækkerupsvej 3 1 3 Havemøllevej 110B 2 4 Hækkerupsvej 4 1 4 Havemøllevej 110B 4 4 Hækkerupsvej 6 1 4 Havemøllevej 14 1 4 Hækkerupsvej 7 1 3 Havemøllevej 15 1 4 Hækkerupsvej 8 1 4 Havemøllevej 16 1 4 Hagbardsvej 7 1 4 Havemøllevej 24 1 4 Harhoffs Alle 10 1 3 Havemøllevej 28 1 4 Harhoffs Alle 11 1 4 Havemøllevej 60 2 4 Harhoffs Alle 12 1 4 Havemøllevej 72 2 4 Harhoffs Alle 12A 1 4 Havemøllevej 72 5 3 Harhoffs Alle 14 1 4 Havemøllevej 72 6 3 Harhoffs Alle 15 1 3 Havemøllevej 8 1 4 Harhoffs Alle 16 1 4 Havreholmsvej 21 1 4 Harhoffs Alle 17 1 4 Havreholmsvej 21 2 4 Harhoffs Alle 18 1 4 Havreholmsvej 21 3 3 Harhoffs Alle 19 1 3 Havreholmsvej 21 4 3 Harhoffs Alle 2 1 4 Havreholmsvej 21 5 4 Harhoffs Alle 21 1 4 Havreholmsvej 21 6 4 Harhoffs Alle 22 1 4 Havreholmsvej 21 11 4 Harhoffs Alle 23 1 4 Havreholmsvej 6 1 4 Harhoffs Alle 25 1 4 Hovmarksvej 15 1 4 Harhoffs Alle 26 1 4 Hovmarksvej 16 1 4 Harhoffs Alle 28 1 4 Hovmarksvej 17 1 4 Harhoffs Alle 29 1 4 Hovmarksvej 3 1 4 Harhoffs Alle 3 1 3 Hovmarksvej 4 1 3 Harhoffs Alle 34 1 3 Hovmarksvej 5 1 3 Harhoffs Alle 36 1 3 Hovmarksvej 6 1 4 Harhoffs Alle 37 1 4 Hovmarksvej 7 1 4 Harhoffs Alle 38 1 4 Hybenvej 15 1 4 Harhoffs Alle 39 1 4 Hybenvej 4 1 4 Harhoffs Alle 4 1 4 Hyldegårdsvej 42 1 3 Harhoffs Alle 44 1 4 Jørgen Roedsvej 1 1 4 Harhoffs Alle 49 1 4 Jørgen Roedsvej 10 1 4 Harhoffs Alle 5 1 4 Jernbanevej 1 1 2 Harhoffs Alle 6 1 3 Jernbanevej 1 2 3 Harhoffs Alle 7 1 3 Jernbanevej 1 3 3 Harhoffs Alle 8 1 3 Jernbanevej 18 1 4 Haslevvej 13 5 4 Jernbanevej 2 1 4 Haslevvej 2 1 3 Jernbanevej 6A 1 4 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 131

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Jernbanevej 8 1 4 Klostervænget 3 1 3 Jyllandsgade 10 1 3 Klostervænget 4 1 3 Jyllandsgade 15 1 3 Klostervænget 5B 1 4 Jyllandsgade 17 1 4 Klostervænget 7 1 4 Jyllandsgade 23 1 4 Kongensgade 10 1 4 Jyllandsgade 25 1 4 Kongensgade 11 1 4 Jyllandsgade 3 1 4 Kongensgade 12 1 4 Jyllandsgade 36 1 4 Kongensgade 14 1 4 Jyllandsgade 39 1 4 Kongensgade 15 1 4 Jyllandsgade 41 1 4 Kongensgade 19 1 4 Køgevej 10 1 4 Kongensgade 2 1 4 Køgevej 11 1 4 Kongensgade 21 1 4 Køgevej 12 1 4 Kongensgade 3 1 4 Køgevej 13 1 3 Kongensgade 4 1 4 Køgevej 15 1 3 Kongensgade 5 1 4 Køgevej 2 1 3 Kongensgade 9 1 3 Køgevej 21 1 3 Møllegade 10 1 4 Køgevej 23 1 4 Møllegade 11 1 4 Køgevej 25 1 3 Møllegade 12 1 4 Køgevej 27 1 4 Møllegade 2 1 4 Køgevej 29 1 4 Møllegade 6 1 3 Køgevej 3 1 3 Møllegade 8 1 4 Køgevej 31 1 4 Møllegade 9 1 4 Køgevej 34 1 4 Mellem Broerne 10 7 4 Køgevej 37 1 1 Mellem Broerne 12 1 4 Køgevej 37 2 4 Mellem Broerne 14 1 3 Køgevej 41 1 4 Mellem Broerne 4 1 4 Køgevej 60 3 3 Mjølnersvej 5 1 4 Køgevej 7 1 4 Mågevej 10 1 4 Køgevej 79 1 4 Mågevej 3 1 3 Køgevej 83 2 4 Mågevej 6 1 3 Køgevej 83 3 4 Mågevej 7 1 4 Køgevej 85 1 4 Mågevej 8 1 4 Køgevej 85 6 4 Nørregade 1 1 3 Køgevej 89 1 4 Nørregade 11 1 4 Køgevej 9 1 4 Nørregade 12 1 3 Køgevej 91 1 4 Nørregade 14 1 4 Klosteralleen 1 1 3 Nørregade 150 1 4 Klosteralleen 10 1 3 Nørregade 156 1 4 Klosteralleen 11 1 4 Nørregade 2 1 3 Klosteralleen 12 1 4 Nørregade 20 1 4 Klosteralleen 13 1 3 Nørregade 20 2 4 Klosteralleen 14 1 4 Nørregade 20 5 3 Klosteralleen 16 1 4 Nørregade 21 1 4 Klosteralleen 18 1 4 Nørregade 22 1 4 Klosteralleen 4 1 4 Nørregade 29 1 4 Klosteralleen 6 1 4 Nørregade 30 1 4 Klosteralleen 7 1 4 Nørregade 31 1 4 Klosteralleen 9 1 4 Nørregade 39 1 4 Klostervænget 10 1 4 Nørregade 4 1 4 Klostervænget 2A 1 3 Nørregade 46 1 4 132 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Nørregade 47 1 4 Pileborggade 23 1 4 Nørregade 49 1 4 Pileborggade 24 1 4 Nørregade 5 1 4 Pileborggade 25 1 3 Nørregade 54A 2 4 Pileborggade 26 1 3 Nørregade 58 1 4 Pileborggade 29 1 4 Nørregade 6 1 4 Pileborggade 3 1 4 Nørregade 60 1 4 Pileborggade 31 1 4 Nørregade 68 1 4 Pileborggade 33 1 4 Nørregade 72 1 4 Pileborggade 5 1 3 Nørregade 76 1 4 Pileborggade 7 1 3 Nørregade 76 2 4 Pileborggade 9 1 3 Nørregade 8 1 3 Pileborggade 9 2 4 Nørregade 82 1 4 Præstemarken 3 35 4 Nørregade 86 1 4 Præstemarken 7 36 4 Nørregade 88 1 4 Prinsensvej 10 1 4 Nørregade 9 1 4 Prinsensvej 12 1 4 Nørregade 90 1 4 Rønnedevej 12 1 4 Nørregade 94 1 4 Rønnedevej 14 1 4 Næstvedvej 1 1 4 Rønnedevej 15 1 4 Næstvedvej 10 1 4 Rønnedevej 18B 2 4 Næstvedvej 12 1 4 Rønnedevej 18B 3 4 Næstvedvej 14 1 4 Rønnedevej 20 1 4 Næstvedvej 15 2 4 Rønnedevej 22 1 4 Næstvedvej 16 1 4 Rønnedevej 24 1 4 Næstvedvej 18 1 4 Rønnedevej 26 1 4 Næstvedvej 1B 1 3 Rønnedevej 4 1 4 Næstvedvej 20 1 4 Rønnedevej 5 2 3 Næstvedvej 22 1 4 Rønnedevej 5 6 4 Næstvedvej 223 1 4 Rønnedevej 7 3 3 Næstvedvej 232 1 4 Rolighedsvej 1 1 4 Næstvedvej 24 1 4 Rolighedsvej 2 1 4 Næstvedvej 26 1 4 Rolighedsvej 4 1 4 Næstvedvej 28 1 4 Rolighedsvej 7 1 4 Næstvedvej 29 1 4 Rolighedsvej 8 1 4 Næstvedvej 30 1 4 Rolighedsvej 9 1 4 Næstvedvej 34 1 4 Roskildevej 70 1 4 Næstvedvej 36 2 4 Søgade 1 2 3 Næstvedvej 38 1 4 Søgade 10 1 3 Næstvedvej 4 1 3 Søgade 11 1 4 Næstvedvej 52A 1 4 Søgade 13 1 4 Næstvedvej 6 1 4 Søgade 16 1 3 Næstvedvej 8 1 4 Søgade 18 1 3 Næstvedvej 9 1 4 Søgade 19 1 4 Ole Hansens Vej 1 1 3 Søgade 1A 1 4 Ole Hansens Vej 4 1 4 Søgade 21 1 4 Pileborggade 18 1 4 Søgade 22 1 4 Pileborggade 19 1 4 Søgade 23 1 4 Pileborggade 2 2 4 Søgade 24 1 3 Pileborggade 20 1 4 Søgade 3 1 4 Pileborggade 21 1 4 Søgade 4 1 4 Pileborggade 22 1 4 Søgade 6 2 4 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 133

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Søgade 7 1 3 Sct Bendtsgade 6 1 3 Søgade 8 4 3 Sct Bendtsgade 8 1 3 Søgade 9 1 4 Sct Bendtsgade 9 1 1 Søndergade 1 1 4 Sct Hansgade 1 1 3 Søndergade 12 1 4 Sct Hansgade 12 1 3 Søndergade 15 1 4 Sct Hansgade 18 1 4 Søndergade 16 1 4 Sct Hansgade 2 1 4 Søndergade 18 1 4 Sct Hansgade 20 1 3 Søndergade 19 1 4 Sct Hansgade 22B 2 4 Søndergade 2 1 3 Sct Hansgade 22B 3 4 Søndergade 20 1 4 Sct Hansgade 22B 4 4 Søndergade 21 1 4 Sct Hansgade 26 1 3 Søndergade 22 1 4 Sct Hansgade 28 1 3 Søndergade 24A 1 3 Sct Hansgade 3 1 4 Søndergade 25 1 4 Sct Hansgade 31 1 4 Søndergade 26A 1 3 Sct Hansgade 32 1 2 Søndergade 28 1 3 Sct Hansgade 34 1 3 Søndergade 29 1 4 Sct Hansgade 35 1 4 Søndergade 30A 1 3 Sct Hansgade 36 1 3 Søndergade 33 1 4 Sct Hansgade 36B 2 4 Søndergade 37 1 4 Sct Hansgade 38 1 4 Søndergade 4 1 4 Sct Hansgade 41 1 4 Søndergade 45 1 4 Sct Hansgade 41 2 3 Søndergade 5 1 4 Sct Hansgade 43 1 4 Schaldemosevej 10 1 4 Sct Knudsgade 1 1 3 Schaldemosevej 12 1 4 Sct Knudsgade 10 1 4 Schaldemosevej 14 1 4 Sct Knudsgade 12 1 4 Schaldemosevej 3 1 4 Sct Knudsgade 14 1 4 Schaldemosevej 6 1 4 Sct Knudsgade 15 1 4 Schaldemosevej 9 1 4 Sct Knudsgade 16A 1 3 Schandorphsvej 11 1 3 Sct Knudsgade 17 1 4 Schandorphsvej 22 1 4 Sct Knudsgade 18 1 4 Schandorphsvej 25 1 4 Sct Knudsgade 19 1 3 Schandorphsvej 27 1 4 Sct Knudsgade 2 1 3 Schandorphsvej 28 1 4 Sct Knudsgade 20 1 4 Schandorphsvej 3 1 3 Sct Knudsgade 21 1 3 Schandorphsvej 3 2 3 Sct Knudsgade 22 1 3 Schandorphsvej 36 2 4 Sct Knudsgade 24 1 3 Schandorphsvej 4 1 4 Sct Knudsgade 28 1 3 Schandorphsvej 6 1 4 Sct Knudsgade 32 1 4 Sct Bendtsgade 1 1 2 Sct Knudsgade 34 1 4 Sct Bendtsgade 10 1 4 Sct Knudsgade 36 1 4 Sct Bendtsgade 14 1 4 Sct Knudsgade 40 1 4 Sct Bendtsgade 18 1 3 Sct Knudsgade 42 1 4 Sct Bendtsgade 18 3 3 Sct Knudsgade 44 1 3 Sct Bendtsgade 20 1 4 Sct Knudsgade 46 1 4 Sct Bendtsgade 27 1 3 Sct Knudsgade 5 1 3 Sct Bendtsgade 28B 2 4 Sct Knudsgade 6 1 3 Sct Bendtsgade 29 1 4 Sct Knudsgade 7 1 4 Sct Bendtsgade 4 1 3 Sct Knudsgade 9 1 3 Sct Bendtsgade 5 1 2 Signesvej 9 1 4 134 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Sjællandsgade 11 1 4 Sorøvej 35 1 4 Sjællandsgade 12 1 4 Sorøvej 37 1 4 Sjællandsgade 14 1 3 Sorøvej 57 1 4 Sjællandsgade 15 1 4 Sorøvej 59A 1 4 Sjællandsgade 18 1 4 Sorøvej 81 1 4 Sjællandsgade 19A 1 4 Sorøvej 85 1 4 Sjællandsgade 20 1 4 Sorøvej 85 2 4 Sjællandsgade 21 1 4 Syrenvej 10 1 4 Sjællandsgade 22 1 4 Syrenvej 8 1 4 Sjællandsgade 23 2 4 Teglovnsvej 10 1 4 Sjællandsgade 37 1 4 Teglovnsvej 11 1 4 Sjællandsgade 4 1 4 Teglovnsvej 12 1 4 Sjællandsgade 47 1 4 Teglovnsvej 15 1 3 Sjællandsgade 49 1 4 Teglovnsvej 16 1 4 Sjællandsgade 5 1 4 Teglovnsvej 17 1 4 Sjællandsgade 7 1 4 Teglovnsvej 18 1 3 Sjællandsgade 8 1 4 Teglovnsvej 2 1 4 Sjællandsgade 9 1 4 Teglovnsvej 20 1 3 Skolegade 10 1 3 Teglovnsvej 21 1 3 Skolegade 11 1 3 Teglovnsvej 22 1 4 Skolegade 12 1 4 Teglovnsvej 23 1 4 Skolegade 13 1 4 Teglovnsvej 24 1 4 Skolegade 14 1 3 Teglovnsvej 25 4 2 Skolegade 15 1 3 Teglovnsvej 25 5 2 Skolegade 17 1 4 Teglovnsvej 25 7 3 Skolegade 18 1 4 Teglovnsvej 25 8 3 Skolegade 19 1 4 Teglovnsvej 25 9 4 Skolegade 20 1 4 Teglovnsvej 25 20 3 Skolegade 22 1 4 Teglovnsvej 25 21 3 Skolegade 24 1 4 Teglovnsvej 25 22 2 Skolegade 26 1 4 Teglovnsvej 25 23 2 Skolegade 28 1 3 Teglovnsvej 25 24 3 Skolegade 3 1 3 Teglovnsvej 25 27 2 Skolegade 30 1 4 Teglovnsvej 25 30 3 Skolegade 32 1 4 Teglovnsvej 25K 1 2 Skolegade 4 1 4 Teglovnsvej 26 1 4 Skolegade 5 1 4 Teglovnsvej 27 2 2 Skolegade 7 1 4 Teglovnsvej 29 1 4 Skolegade 9 1 2 Teglovnsvej 30 1 4 Skolegade 9 2 3 Teglovnsvej 30 2 4 Skolegade 9 3 3 Teglovnsvej 31 1 4 Skolegade 9 4 2 Teglovnsvej 35 1 3 Skolegade 9B 1 4 Teglovnsvej 37 1 3 Skolegade 9B 4 4 Teglovnsvej 38 1 4 Slangerupvej 58 1 4 Teglovnsvej 4 1 3 Slangerupvej 64 1 4 Teglovnsvej 40 1 4 Slangerupvej 66 1 4 Teglovnsvej 41 1 4 Sorøvej 22 1 4 Teglovnsvej 44 1 4 Sorøvej 23 1 4 Teglovnsvej 5 1 4 Sorøvej 26 1 4 Teglovnsvej 6 1 3 Sorøvej 29 1 4 Teglovnsvej 7 1 4 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 135

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Teglovnsvej 8 1 4 Valdemarsgade 17 1 3 Teglovnsvej 9 1 4 Valdemarsgade 19 1 4 Tinggade 10 1 4 Valdemarsgade 2 1 4 Tinggade 11 1 4 Valdemarsgade 20 1 4 Tinggade 12 1 4 Valdemarsgade 2A 1 4 Tinggade 15 1 3 Valdemarsgade 4 1 4 Tinggade 15 2 3 Valdemarsgade 6 1 4 Tinggade 18 1 4 Valdemarsgade 7 1 3 Tinggade 3 1 3 Valdemarsgade 8 1 3 Tinggade 5 1 4 Valdemarsgade 9 1 3 Tinggade 6 1 3 Vermehrensvej 12 1 4 Tinggade 7 1 4 Vermehrensvej 14 1 4 Tinggade 7 2 4 Vermehrensvej 4 1 4 Tinggade 9 1 4 Vermehrensvej 6 1 4 Tolstrupvej 13 1 4 Vermehrensvej 8 1 4 Tolstrupvej 13 2 4 Vermehrensvej 9 1 3 Tolstrupvej 13 3 4 Vestervej 29 1 3 Tolstrupvej 13 4 4 Vestervej 30 1 4 Tolstrupvej 17 1 3 Vilh Andersensvej 3 1 4 Tolstrupvej 20B 1 3 Vilh Andersensvej 3B 1 4 Tolstrupvej 23 1 3 Zahlesvej 19 1 4 Tolstrupvej 30 1 4 Zahlesvej 2 1 4 Tolstrupvej 70 1 3 Zahlesvej 3 1 3 Torpetvej 115 1 4 Zahlesvej 4 1 4 Torpetvej 13 1 4 Zahlesvej 7 1 4 Torpetvej 39 1 4 Torpetvej 41 1 4 Sigersted sogn Torpetvej 43 2 4 Englerupvej 112 1 3 Torpetvej 50 1 3 Englerupvej 120 1 2 Torpetvej 50 3 3 Englerupvej 126 1 4 Torpetvej 50 4 3 Englerupvej 64 10 3 Torpetvej 50 5 3 Englerupvej 66 1 4 Torpetvej 50 7 3 Englerupvej 66 2 4 Torvet 1 1 3 Englerupvej 66 3 4 Torvet 4 1 4 Englerupvej 66 9 3 Torvet 6 1 3 Englerupvej 66 11 4 Torvet 8 1 4 Englerupvej 77 1 4 Torvet 8 2 4 Englerupvej 98 8 4 Tværalle 5 1 3 Englerupvej 98 9 4 Tværalle 8 4 4 Høm Møllevej 30 3 4 Tværalle 9 1 4 Høm Møllevej 34 3 4 Uffesvej 1A 1 4 Høm Møllevej 34 6 4 Uffesvej 5 1 4 Høm Møllevej 35 2 4 Valdemarsgade 1 1 4 Høm Møllevej 35 3 4 Valdemarsgade 10 1 4 Høm Møllevej 35 4 4 Valdemarsgade 11 1 4 Høm Møllevej 35 5 3 Valdemarsgade 11 2 4 Havrebjergvej 10 1 3 Valdemarsgade 13 1 3 Havrebjergvej 10 2 4 Valdemarsgade 14 1 3 Havrebjergvej 10 3 4 Valdemarsgade 15 1 4 Havrebjergvej 20 1 4 Valdemarsgade 16 1 3 Havrebjergvej 20 3 4 136 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Havrebjergvej 20 4 4 Almstoftevej 75 1 4 Havrebjergvej 31 1 4 Barmosevej 32 1 4 Havrebjergvej 39 1 4 Eskildstrupvej 17 1 4 Hjortholmvej 21 1 4 Eskildstrupvej 2 1 4 Hjortholmvej 21 5 4 Eskildstrupvej 27 5 4 Langemosevej 11 2 4 Eskildstrupvej 29 4 4 Sigerstedvej 109 1 3 Eskildstrupvej 39 1 2 Sigerstedvej 16 1 3 Eskildstrupvej 39 8 3 Sigerstedvej 16 2 3 Eskildstrupvej 39 9 4 Sigerstedvej 16 3 3 Eskildstrupvej 39 10 3 Sigerstedvej 16 4 3 Eskildstrupvej 39 15 3 Sigerstedvej 23 1 4 Eskildstrupvej 41 3 4 Sigerstedvej 38 1 4 Førslev Møllevej 33 2 4 Sigerstedvej 44 1 4 Farendløsevej 116 6 4 Sigerstedvej 66 1 4 Farendløsevej 118 7 4 Sigerstedvej 67 4 4 Farendløsevej 122 18 4 Sigerstedvej 67 5 4 Fredsgårdsvej 32 1 3 Sigerstedvej 7 1 4 Fredsgårdsvej 40 1 3 Sigerstedvej 7 3 4 Fredsgårdsvej 40 2 4 Sigerstedvej 7 4 4 Fredsgårdsvej 40 4 4 Sigerstedvej 7 5 4 Fredsgårdsvej 41 2 4 Sigerstedvej 96 1 4 Fredsgårdsvej 46 1 4 Sigerstedvej 96 2 4 Fredsgårdsvej 7 4 4 Sigerstedvej 96 3 3 Fredsgårdsvej 7 5 4 Sigerstedvej 96 4 4 Hanehøjvej 22 1 3 Skælskørvej 12 1 4 Hanehøjvej 22 2 3 Skælskørvej 38 1 4 Hanehøjvej 22 5 3 Skælskørvej 38 5 4 Haslevvej 238 2 4 Skælskørvej 56 1 4 Haslevvej 269 1 4 Skælskørvej 56 2 3 Haslevvej 317 1 4 Skælskørvej 56 3 3 Haslevvej 346 1 3 Skælskørvej 58 3 4 Haslevvej 350 1 4 Skælskørvej 58 4 4 Haslevvej 377 2 3 Skellerødvej 75 1 4 Haslevvej 388 1 4 Sorøvej 142 1 4 Haslevvej 390 1 1 Sorøvej 160 1 4 Haslevvej 390 2 2 Sorøvej 162 4 4 Haslevvej 398 2 4 Sorøvej 187 1 4 Haslevvej 398 4 4 Sorøvej 187 2 4 Haslevvej 403 3 4 Hjelmsømaglevej 11 2 3 Sneslev sogn Hjelmsømaglevej 26 4 4 Almstoftevej 19 1 4 Hjelmsømaglevej 29 1 4 Almstoftevej 41 1 4 Hjelmsømaglevej 30 1 4 Almstoftevej 54 2 4 Hjelmsømaglevej 30 2 3 Almstoftevej 54 3 4 Hjelmsømaglevej 30 3 4 Almstoftevej 54 4 4 Hjelmsømaglevej 30 5 4 Almstoftevej 57 1 4 Hjelmsømaglevej 30 6 3 Almstoftevej 57 2 4 Hjelmsømaglevej 30 7 3 Almstoftevej 57 4 4 Hjelmsømaglevej 31 1 3 Almstoftevej 59 1 4 Hjelmsømaglevej 65 1 4 Almstoftevej 71 1 4 Hjelmsømaglevej 9 1 3 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 137

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Hjelmsømaglevej 9 3 3 Højbjergvej 29 20 2 Hjelmsømaglevej 9 5 3 Højbjergvej 31 16 3 Hjelmsømaglevej 9 6 3 Højbjergvej 31 17 3 Hjelmsømaglevej 9 7 3 Højbjergvej 40 14 2 Horsetoftevej 28 1 3 Hoppeolden 11 2 4 Horsetoftevej 28 4 4 Hoppeolden 11 3 4 Horsetoftevej 30 1 4 Hoppeolden 18 1 4 Horsetoftevej 33 1 4 Hoppeolden 18 2 4 Horsetoftevej 33 2 4 Hoppeolden 28 1 4 Horsetoftevej 33 3 4 Knud Lavardsvej 100 1 4 Horsetoftevej 33 4 4 Knud Lavardsvej 100 2 3 Horsetoftevej 37 1 4 Knud Lavardsvej 100 4 3 Horsetoftevej 37 2 4 Knud Lavardsvej 100 5 3 Horsetoftevej 37 3 4 Knud Lavardsvej 123 1 4 Horsetoftevej 41 1 4 Knud Lavardsvej 123 2 4 Lillevang 32 6 4 Knud Lavardsvej 63 3 4 Lillevang 32 7 4 Knud Lavardsvej 65 6 3 Lillevang 32 9 4 Knud Lavardsvej 94 2 3 Sneslev Stationsvej 3 1 4 Knud Lavardsvej 96 1 3 Knud Lavardsvej 96 3 3 Valsølille sogn Knud Lavardsvej 96 4 3 Glostrupvej 14 1 3 Knud Lavardsvej 96 6 3 Glostrupvej 16 1 3 Knud Lavardsvej 98 1 3 Glostrupvej 16 3 4 Krogen 7 1 3 Høedvej 15 3 4 Krogen 7 2 3 Høedvej 15 4 4 Møllebjergvej 45 2 4 Høedvej 38 1 4 Møllebjergvej 45 3 4 Høedvej 38 2 4 Møllebjergvej 45 4 4 Høedvej 38 3 4 Mortenstrupvej 7 1 3 Høedvej 38 4 4 Mortenstrupvej 7 2 4 Høedvej 38 5 4 Nebsmøllevej 103 6 4 Høedvej 43 2 3 Nebsmøllevej 69 2 4 Høedvej 43 3 3 Nebsmøllevej 69 4 3 Høedvej 43 4 3 Nebsmøllevej 70 2 3 Høedvej 43 5 3 Nebsmøllevej 70 3 3 Høedvej 44 1 4 Nebsmøllevej 88 1 4 Høedvej 46 1 4 Nebsmøllevej 94 4 2 Høedvej 59 1 3 Oldenvej 23 1 4 Høedvej 59 3 3 Oldenvej 23 2 4 Høedvej 61 1 3 Skeevej 123 1 4 Høedvej 63 1 4 Skeevej 133 1 4 Høedvej 63 2 4 Skeevej 139 1 3 Høedvej 65 1 4 Skjoldenæsvej 104 1 3 Høedvej 65 2 4 Skjoldenæsvej 104B 2 2 Høedvej 68 3 4 Skjoldenæsvej 105 1 4 Høedvej 77 1 4 Skjoldenæsvej 106 3 1 Høedvej 8 2 4 Skjoldenæsvej 106 4 1 Højbjergvej 15 12 2 Skjoldenæsvej 106 5 1 Højbjergvej 17 10 4 Skjoldenæsvej 106 6 1 Højbjergvej 22 8 3 Skjoldenæsvej 108 7 2 Højbjergvej 29 19 2 Skjoldenæsvej 108 8 3 138 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnrvurdering Bevarings- Bygnings- Bevarings- AdReSSe Skjoldenæsvej 108 9 3 Valsømaglevej 135 1 4 Skjoldenæsvej 109 2 4 Skjoldenæsvej 113 6 3 Vetterslev sogn Skjoldenæsvej 113 7 3 Gammel Næstvedvej 7 1 4 Skjoldenæsvej 113 8 4 Ømarksvej 22 1 4 Skjoldenæsvej 113B 5 3 Ømarksvej 35 1 4 Skjoldenæsvej 117 1 2 Ømarksvej 58 1 4 Skjoldenæsvej 117 2 3 Ømarksvej 88 1 3 Skjoldenæsvej 117 3 3 Næstvedvej 380 1 3 Skjoldenæsvej 119 1 2 Næstvedvej 380 2 3 Skjoldenæsvej 124 1 4 Næstvedvej 380 3 3 Skjoldenæsvej 125 5 2 Næstvedvej 380 4 3 Skjoldenæsvej 125 6 2 Næstvedvej 380 5 3 Skjoldenæsvej 132 34 4 Næstvedvej 400 1 4 Skjoldenæsvej 132 35 4 Næstvedvej 402 1 4 Skjoldenæsvej 134 31 4 Sørupvej 26 1 3 Skjoldenæsvej 136 25 2 Sørupvej 26 2 4 Skjoldenæsvej 136 26 2 Sørupvej 26 5 3 Skjoldenæsvej 136 27 2 Sørupvej 26 6 4 Skjoldenæsvej 136 28 2 Sørupvej 28 14 4 Skjoldenæsvej 136 29 3 Sørupvej 28 15 4 Skjoldenæsvej 140 3 3 Skovmarksvej 27 2 4 Skjoldenæsvej 150 1 3 Skovmarksvej 27 3 4 Skjoldenæsvej 155 2 4 Skovmarksvej 27 4 4 Skjoldenæsvej 159 1 3 Skovmarksvej 30 2 4 Skjoldenæsvej 159 2 3 Skovmarksvej 41 2 4 Skjoldenæsvej 171 2 4 Skovmarksvej 41 3 4 Skjoldenæsvej 177 3 4 Skovmarksvej 41 4 4 Skjoldenæsvej 181 1 3 Skovmarksvej 41 5 4 Skjoldenæsvej 181 2 3 Skovmarksvej 42 1 4 Skjoldenæsvej 181 4 3 Skovmarksvej 56 7 4 Skjoldenæsvej 81 3 3 Vetterslev Bygade 27 1 3 Skjoldenæsvej 83 1 3 Vetterslev Bygade 27B 2 4 Svalmstrupvej 10 1 3 Vetterslev Bygade 27C 1 2 Svalmstrupvej 21 1 3 Vetterslev Bygade 27d 1 3 Svalmstrupvej 30 2 4 Vetterslev Bygade 29 1 4 Svalmstrupvej 30 4 4 Vetterslev Bygade 4 1 3 Svalmstrupvej 30 5 4 Vetterslev Bygade 40 1 3 Svalmstrupvej 49 1 4 Svalmstrupvej 63 1 4 Vigersted sogn Svalmstrupvej 65 1 4 ågerupvej 102 3 4 Svalmstrupvej 65 2 4 ågerupvej 104 1 3 Svalmstrupvej 65 3 4 ågerupvej 104 5 2 Svalmstrupvej 65 4 4 ågerupvej 104 11 4 Valsømaglevej 120 2 4 ågerupvej 104 12 4 Valsømaglevej 131 1 4 ågerupvej 104 13 3 Valsømaglevej 131 2 4 ågerupvej 106 2 2 Valsømaglevej 132 1 1 ågerupvej 11 1 4 Valsømaglevej 132B 1 4 ågerupvej 11 2 4 Valsømaglevej 134 1 2 ågerupvej 11 3 4 Valsømaglevej 134 2 2 ågerupvej 119 1 4 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 139

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurderinnr. vurderin Bevarings- Bygnings- Bevaring AdReSSe ågerupvej 119 2 4 Kildevej 5 5 4 ågerupvej 119 3 4 Kildevej 5 6 4 ågerupvej 126 1 3 Nebsmøllevej 61 1 4 ågerupvej 135 2 4 Ortvedlund 17 1 3 ågerupvej 141 1 2 Ortvedlund 17 4 4 ågerupvej 143 1 4 Ortvedlund 17 8 4 ågerupvej 81 1 4 Roskildevej 323 1 4 ågerupvej 87 1 4 Roskildevej 325 1 4 ågerupvej 87 2 4 Roskildevej 334 3 4 ågerupvej 88 1 3 Roskildevej 341 1 4 ågerupvej 94 1 4 Roskildevej 371 2 4 ågerupvej 94 2 4 Roskildevej 371 3 4 ågerupvej 98 4 4 Roskildevej 371 4 4 Borupvej 18 1 4 Roskildevej 371 5 4 Borupvej 18 2 4 Roskildevej 374 1 4 Borupvej 18 4 4 Roskildevej 381 1 4 Borupvej 25 1 4 Roskildevej 383 1 4 Borupvej 30 1 4 Roskildevej 386 1 4 Borupvej 35 4 4 Roskildevej 386 2 4 Borupvej 40 1 4 Roskildevej 387 1 4 Borupvej 40 2 4 Roskildevej 416 1 4 Borupvej 40 3 4 Roskildevej 427 1 4 Borupvej 40 4 4 Roskildevej 430 1 4 Borupvej 51 1 4 Roskildevej 440 1 4 Borupvej 51 2 3 Roskildevej 448 1 4 Borupvej 6 1 4 Roskildevej 454 1 4 Borupvej 6 2 4 Roskildevej 457 1 3 Borupvej 60 1 4 Roskildevej 457 2 4 Borupvej 63 2 4 Roskildevej 457 3 4 Borupvej 63 4 4 Roskildevej 457 4 3 Borupvej 63B 8 4 Roskildevej 479 1 4 Ejdamsvej 20 4 4 Roskildevej 481 1 4 Ejdamsvej 27 1 4 Roskildevej 496 1 4 Ejdamsvej 27 2 4 Roskildevej 499 2 4 Ejdamsvej 33 1 4 Roskildevej 541 1 4 Hejdesvej 21 1 4 Roskildevej 547 1 4 Hejdesvej 26 1 3 Roskildevej 548 1 4 Hejdesvej 26 5 3 Roskildevej 568 1 4 Humleorevej 10 1 4 Roskildevej 570 1 4 Humleorevej 10 2 4 Roskildevej 572 1 4 Humleorevej 2 1 4 Rusgårds Bakke 15 1 3 Humleorevej 27 1 3 Rusgårds Bakke 15 2 4 Humleorevej 27 4 3 Rusgårds Bakke 15 3 4 Humleorevej 30 5 4 Rusgårds Bakke 15 4 4 Humleorevej 33 18 3 Rusgårds Bakke 15 5 4 Humleorevej 34 6 3 Rusgårds Bakke 8 2 3 Humleorevej 37 10 4 Snekkerupvej 2 1 4 Humleorevej 37 13 4 Snekkerupvej 21 1 4 Humleorevej 39 15 4 Snekkerupvej 27 1 4 Kildevej 5 1 3 Snekkerupvej 27 2 4 Kildevej 5 3 4 Snekkerupvej 27 3 4 140 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger AdReSSe Bygningsnrvurdering Bevarings- Snekkerupvej 35 1 4 Snekkerupvej 35 3 4 Snekkerupvej 40 2 4 Snekkerupvej 66 2 4 Snekkerupvej 78 4 4 Snekkerupvej 83 1 3 Snekkerupvej 83 2 2 Snekkerupvej 83 3 3 Snekkerupvej 83 4 3 Værkevadsvej 10 1 3 Værkevadsvej 10 2 3 Værkevadsvej 10 3 3 Værkevadsvej 10 4 3 Værkevadsvej 11 1 3 Værkevadsvej 11 2 4 Værkevadsvej 11 3 4 Værkevadsvej 11 4 4 Værkevadsvej 22 2 4 Værkevadsvej 22 3 4 Værkevadsvej 31 1 3 Værkevadsvej 9 1 4 Værkevadsvej 9 2 4 Værkevadsvej 9 3 4 Værkevadsvej 9 5 4 Valsømaglevej 7 2 4 Vigersted Bygade 2 1 4 Vigerstedvej 2 1 3 Vigerstedvej 2 2 3 Vigerstedvej 2A 1 2 Vigerstedvej 8 2 4 Vigerstedvej 8 3 4 bilag 1 - bevaringsværdige bygninger 141

Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Tlf.:57 62 62 62 ringsted@ringsted.dk www.ringsted.dk