ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet, følelsesliv og rollen som far. Derfor bliver mænd ramt hårdt, når de kommer i krise. NÅR FAR ER I KRISE Det er blevet mere legitimt at tale om sine følelser som mand. Ikke bare til sine venner og fodboldkammerater, men i det offentlige rum. Alene i 2006 er der udkommet seks bøger på dansk, der handler om fædre og følelser. Lektor og mandeforsker ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke hilser det velkomment, at mænd offentligt taler om følelser. - Det kan hjælpe uendeligt meget, at mænd offentligt taler om deres følelser. Det giver det en legitimitet og en naturlighed, og jo flere rollemodeller og historier, man kan få at spejle sig i, jo lettere er det at tale om følelser. Det er med til at fokusere på maskulinitetens pris og på den traditionelle forestilling om den rigtige mand, som sidder dybt i både mænd og kvinder, siger Kenneth Reinicke. - Der er meget bevægelse undervejs i de her år og især på området mænd som fædre. Jeg tror, det er gået op for mange mænd, at her kan man faktisk komme til at snyde sig selv. Jeg tror mænd stadig væk bliver forført af forestillingen om at lave stor karriere, men flere har indset, at det absolut også kan have en pris. Det er gået op for mange mænd, at det er begrænset, hvor mange børn de får, og at de altid kan arbejde. De vil ikke være fraværende fædre. - Der er helt sikkert sket meget større kvalitative forandringer, og der er store reelle ønsker om forandringer, som endnu ikke viser sig i statistikkerne. Fædrene tager ikke så meget barsel, men 6 PSYKOLOG NYT Nr. 1. 2007
det er ikke, fordi de ikke vil, men fordi den danske barselsordning ikke skaber grundlag for det. Ikke megen hjælp at hente At mænd historisk set ikke gerne taler om deres følelser, har også betydning for den hjælp, de kan få i en krisesituation. Kenneth Reinicke har skrevet en rapport om forsknings- og praksiserfaringer vedrørende mænd i krise, 2006. Rapporten, som er blevet til på et initiativ fra det nystiftede Mande-centret, viser, at samfundets tilbud til mænd i krise er utilstrækkeligt, mens der findes en række tilbud til de mænd, som er endt i for eksempel forskellige slags misbrug. Den forebyggende indsats, som skal forhindre mænd og fædre i krise i helt at slippe grebet om tilværelsen, er næsten ikke til at få øje på. - Manden har historisk set haft rollen som beskytter, forsørger og forfører. I øjeblikket bliver der åbnet for en mangfoldighed af maskuliniteten, men samtidig findes de traditionelle manderoller og mandedyder stadig. Forestillingerne om, hvordan man bør være som mand og kvinde, er noget af det mest rodfæstede i vores kultur. Mænd bliver først og fremmest målt på deres karriere og evne til at forsørge og beskytte. - Ret tidligt i mænds socialiseringsproces begynder en aflæring af behovet for at tale om følelser med andre. Der er noget potentielt farligt ved at sætte sig og dvæle for meget ved sit køn som mand, for det er ikke noget, hverken mænd eller kvinder forventer at mænd gør, understreger Kenneth Reinicke. Den almindelige samfundsmæssige holdning er, at mænd slet ikke får kriser, og skulle det alligevel ske, er det noget, der enten kan drikkes eller løbes væk. Mænds kriser er usynlige, fordi der ikke bliver sat ord på følelser og frustrationer. - Man kan ikke sige, der er en bestemt opfattelse af maskulinitet maskuliniteten afhænger af den enkelte mands opfattelse. Mange har gennemskuet det ubrugelige i de rigide mandeattituder, og det ønsker man ikke at videreføre, men det kan være vanskeligt at føre intentionerne ud i livet, for den traditionelle maskulinitet er der stadig. Du skal Nr. 1. 2007 PSYKOLOG NYT 7
ikke træde for meget uden for den traditionelle manderolle, før der kan blive sanktioneret. Skilsmisse giver et chok Det er især, når mænd er i krise, at mange falder tilbage på den traditionelle rolle. Mænd og kvinder tackler en skilsmisse på forskellig vis. Kvinder søger hjælp og bruger deres netværk, mens mænd er mere tilbøjelige til at lukke sig inde. Undersøgelser viser, at de fleste skilsmisser sker på initiativ fra kvinden, og at det som regel kommer bag på mændene, at deres kone vil skilles. Det efterlader ofte manden i chok, og da mange mænd ikke har tætte venskaber eller sociale relationer, hvor de kan få talt ud om krisen og følelser, bliver de meget sårbare. - En skilsmisse kan medføre store sociale og økonomiske ændringer, og børnene er typisk væk i hverdagen, og far ser dem måske bare hver anden weekend. Hvis manden ikke har været vant til at italesætte sådanne sårbare intime områder med sin vennekreds, så kan det nærmest være skandaliserende, hvis man sidder og fortæller om det, siger Kenneth Reinicke. - Mange mænd har ikke de ærlige og personlige kontakter, fordi det stadig væk kan være grænseoverskridende, og jeg tror, der kan være mange mandevenskaber, som ikke nødvendigvis rummer samtalen om det personlige liv. Mange mænd har svært ved at række hånden ud, men kan tale om alt muligt andet: kvinder, karriere, biler og sport. Ud over den følelsesmæssige krise, en skilsmisse fører med sig, er mange mænd usikre på deres nye fædrerolle, når de ikke længere deler hverdagen med børnene. - Det er, når mænd er alene med deres børn, at deres forældreevne optimeres. Mange mænd har sikkert intentioner om ligestilling mellem mor og far, om et tæt forhold til deres børn, men jeg tror, mange går i den fælde, at de ikke er alene med deres børn. Mænd bliver nemt en slags medhjælper for moderen. Kvinder er bedre inde i sagerne, fordi de i langt højere grad er opdraget til det. 8 PSYKOLOG NYT Nr. 1. 2007
MODELFOTO: BAM/SCANPIX Svend Aage Madsen, chefpsykolog på Klinik for Psykologi, Pædagogik og Socialrådgivning på Rigshospitalet, har i mange år netop forsket i mandens rolle som far og de følelsesmæssige forhold og kriser, der følger med den rolle. Han peger på, at mænd i krise, som for eksempel når de gennemgår en skilsmisse, ofte føler sig krænket og derfor ligesom kvinden kan have svært ved også at have overskud til børnene. - I en skilsmissesituation sker der ofte det, at manden sent opdager, hvad det er, der sker. Det kommer som et chok. Pludselig en dag er kone og børn bare væk, og han står alene tilbage. Det kan være en hård kamp for ham at holde sit liv gående efter chokket, fordi mange mænd netop ikke taler om deres følelser. I stedet ser vi typisk, at de for eksempel forsøger at glemme gennem sport, druk eller hurtigt finder en ny partner. Kvinder ser ud til omvendt at bruge børnene i kampen imod manden. Børnene bliver typisk taberne, siger Svend Aage Madsen. Kan lige så godt som kvinder Netop fordi kvinderne ofte har brugt mest tid med og på børnene, ender de også i langt de fleste skilsmissesager hos moderen. Og det er naturligt, mener Svend Aage Madsen, men ikke ensbetydende med, at det er den bedste løsning. Og generelt ser han, at flere og flere mænd ønsker mere samvær med deres børn end tidligere. - Kvinder har jo utallige generationers erfaring med børn og børnepasning, mens mænd først er kommet ind på området inden for de sidste par generationer. Mændene skal først danne sig erfaringerne, før de kan forholde sig til og sætte ord på mange af de samme følelser, som forældrerollen medfører. Derfor kan mænd også selv have svært ved at gøre op med sig selv og formulere, hvordan de vil have børnene efter en skilsmisse, siger Svend Aage Madsen. Han understreger, at der ikke ellers er nogen forskel på mænds og kvinders potentiale for at tage sig af børnene og udvikle tætte og nære bånd til dem. - I bund og grund handler det om, hvor stærke bånd manden har knyttet til sine børn. Jo stærkere tilknytning, des lettere er det for manden at sætte sig ind i barnets behov også ved en skilsmisse. Nære relationer kræver, at manden bruger tid på barnet, ligesom moderen gør. For eksempel er der jo ingen, der er i tvivl om, at mænd generelt er hurtigere i sprintløb end kvinder, alligevel er det kvinden, der langt de fleste gange rejser sig, når barnet græder, selvom manden kunne være hos barnet meget hurtigere. Mere engagement fra mændene ville også hjælpe dem i en skilsmisse. Tid og en masse liv sammen er forudsætning for intimitet med børnene, siger Svend Aage Madsen. Selv mener han, at der først opstår ligestilling i hjemmene og på arbejdsmarkedet, den dag det bliver en risiko at ansætte en mand med spædbørn, som det gælder i dag for kvinder. Men der ligger også et følelsesmæssigt og psykologisk dilemma i, hvor god en evne mænd har til at indleve sig i deres børn. Den evne stammer nem- Nr. 1. 2007 PSYKOLOG NYT 9
Seks bøger om far Farrollen er blevet salgbart bogstof. Inden for det seneste år er følgende titler (og måske flere endnu?) udkommet på dansk: Lars Daneskov: Far på færde, Jyllands-Postens Forlag. Povl Erik Carstensen: Hvordan man overlever sin kones graviditet, Gyldendal. Jan Gintberg: Dysfunktionel far, Gyldendal. Esben Kjær: Den nye Karrierefar, Aschehoug (2005). Sofie Kragh-Muller: 100 procent far, Turbineforlaget. Kristian Witt: Bare vent til far kommer hjem, Aronsen. lig for manden som for kvinden fra det forhold, de har og har haft til deres egen mor. - Vores undersøgelser viser, at de mænd, der ikke har et indre billede af deres egen mor som omsorgsfuld, heller ikke har samme evne til indlevelse og empati over for deres egne børn. Deres egen fars rolle har til gengæld tilsyneladende ingen betydning, når det gælder relationen til spædbarnet, siger han. Interessen med fra starten At mænd er sammen med spædbørn, er historisk set er revolution i den menneskelige civilisation. Men selv om antallet af mænds barselsdage er steget i de sidste ti år, er der lang vej til, at de kommer op på siden af kvinderne. Og det er faktisk det, der skal til. For mændenes følelsesmæssige engagement og interesse i deres familie ville et langt stykke hen ad vejen også forhindre mange håbløse diskussioner i parforholdet, mener psykologen. - Allerede dagen efter fødslen er mor mere ekspert i barnet end far, hvis han ikke har sovet med dem på hospitalet. Så opstår den typiske rollefordeling, hvor mor bliver ekspert og far spørger til råds. Det giver en uligevægt i de voksnes forhold til hinanden. - Det er bare dødirriterende, hvis den ene bliver værkfører i forhold til den anden. Derfor er det vigtigt, at både manden og kvinden får mulighed for at udvikle sin særlige relation til børnene og her er det vigtigt, at kvinden også giver manden plads. Derfor ønsker Svend Aage Madsen også, at samfundet generelt støttede mere op om mandens rolle som far og om parforholdet. Det kunne være gennem gedigne råd og hjælp til løsninger, når parforholdet er kørt fast. Han mener, at alle par burde forholde sig bevidst til, hvad de har tænkt sig med deres forhold, og hvis en skilsmisse er løsningen, er det vigtigt at sætte barnets behov først. - I en krise som en skilsmisse er det vigtigt, at begge forældre kan sætte deres bitterhed og sårethed til side. Og det 10 PSYKOLOG NYT Nr. 1. 2007
kan de bedre, hvis de selv er bevidste om deres egne følelser og roller. Derfor er det vigtigt, at mændene kommer mere ud og taler om, hvilke erfaringer de har som far. Men Svend Aage Madsen tror på, at mændene generelt er ved at forandre sig i forholdet til børnene og i deres egen opfattelse af rollen som far. - I dag er de moderne fædre også mere sammen med barnet. Og de opgiver ikke bare deres børn i en skilsmisse, for de oplever, at det er vanskeligere at slippe børnene, når de har et tæt forhold til dem. Det kan potentielt gøre skilsmissesituationerne mere vanskelige, for mændene kæmper pludselig på lige fod med kvinderne om børnene. Men det er også både mere ligestilling og godt for børnene at have to engagerede og nære forældre. Derfor mener han også, at de mange nye bøger af, med og om mænd og deres rolle og følelser som far og i familien, er så vigtige. De legitimerer, at det er i orden at tale om at være far og om sine følelser. - Der er jo rigtig mange mennesker, der er berørt af alle disse følelser og tanker, siger Svend Aage Madsen. Marianne Harts Thomas og Dorthe la Cour, freelance journalister Nr. 1. 2007 PSYKOLOG NYT 11