Ansøgning om støtte til planlægning af natur og miljøprojekt ved Havmølle Å i Syddjurs Kommune

Relaterede dokumenter
Dagsordenpunkt. Udvalget beslutter, at kommunen indgår i planlægningsprojektet jf. nedenstående.

Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - afslutning af forundersøgelser

Planlægningsprojekt Karstoft Å

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fiskbæk Å. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

Dagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt

Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland

Bradstrup Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Odder Å / Rævs Å. Vådområdeprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Gørup Enge. Vådområdeprojekt

Gørup Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Elkjær Enge. Kort sammendrag af forundersøgelsen

August 2001 TEKNISK-BIOLOGISK FORUNDERSØ GELSE OG FORLAG TIL ETABLERING AF VÅDOMRÅDER I SKJOLD ÅDALEN SYD FOR BJERRE SKOV

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Salmosen Vådområdeprojekt

Anmodning om igangsætning af VVM-procedure ved gennemførelse af vådområdeprojekt i Alling Ådal mellem Robdrup og Vester Alling.

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Skals Enge Naturlig hydrologiprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Vådområdeprojekt Juni 2011

MULIGT VÅDOMRÅDE HEJLS BÆK, HEJLS NOR

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Skjern Hovedgaard. Vådområdeprojekt

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Tre læringspunkter til kommende projektejer

Vorgod og Fjederholt Å

Lerkenfeld Å. Forundersøgelse i kort version

Lindenborg å udspring

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum.

LIFE RigKilde Svenstrup Kær

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Indhold: Kortbilag: Ejendomsplan Arealanvendelsesplan Erstatningsønskeplan. Ejendomsmæssig forundersøgelse for VMP II-projektet Bølling Bæk.

Vådområdeprojekt Jegstrup Bæk Teknisk/biologisk forundersøgelse v/ Martin Andersen, Atkins. (6 juni 2019)

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Svendborg Kommune. Vådområdeprojekt i Bøllemosen EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Engarealer ved Ho Bugt. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F49

VÅDOMRÅDE LANGS VARDE Å VED HODDE

Silkeborg Kommune. Lavbundsprojekt Salten Ådal EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

Simested Å midt. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Sdr. Ommevej 132 Reguleringsprojekt Etablering af sø og nedlæggelse af 40 m privat vandløb December 2016

Limfjordsrådet. Helhedsplan

Silkeborg Kommune. Fosforområde Funder Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Natura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H

Ejendomsmæssig forundersøgelse for kvælstofvådområdeprojekt Skive Karup

Torsted Sø. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen

Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )

Ho Bugt Naturlig hydrologiprojekt

Serup Kær. Teknisk forundersøgelse af vådområde. Lemvig Kommune

Silkeborg Kommune Lavbundsprojekt ved Levring Bæk

Viborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

DETAILPROJEKT FOR EJENDOMMEN ÅVEJ 15, LB. NR. 4

Søborg Sø. Genopretning af. den 21. november Kendelsesmøde Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

Biskæret. Kort sammendrag af forundersøgelsen

Søborg Sø. Genopretning af. den 15. november 2018 Ida Dahl-Nielsen, Naturstyrelsen Nordsjælland

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Faaborg - tættere på hav og natur

LIFE Højmoseprojektet seminar 2010 FORUNDERSØGELSER. Hydrologiske Ejendomsmæssige Biologiske Tekniske

Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

Vurdering af natur og recipienter.

Reguleringsprojekt. Herningsholm Å syd for Silkeborgvej. F:\MYN\mynsb\DOKUMENT\APRO\Hern Hernregfugl Side 1

Genopretning af. Søborg Sø. møde den 6. marts 2018

Vorgod- og Fjederholt projekterne - referat fra arbejdsgruppemøde den 15. april 2009 på Herning Rådhus

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Århus Å. Etablering af gydebanker. Detailprojektering A A R H U S K O M M U N E

Baggrundsnotat om vådområdeprojektet i den tidligere Røddinge, Askeby og Lind Sø.

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i Vejledning til ansøgning

Assens Kommune, Miljø og Natur, Rådhus Allé 5, 5610 Assens. Der er gennemført en teknisk forundersøgelse.

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vejlerne v. Tude Å. Ministeriet for Landbrug, Fødevarer og Fiskeri FødevareErhverv Miljøkontoret

Landzonetilladelse til anlæggelse af 2 regnvandsbassiner ved Vellingshøj Bæk i Hjørring Bjerge

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Projektredegørelse for ansøgning om vandløbsrestaurering; Muredammen

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Vådområdeprojekt Svenstrup Å

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.

Rosborg Sø projektet - Konklusionsreferat af mødet med lodsejere og organisationer den 20. november 2007 i Krogsgårde

Tilladelse til skovrejsning i et areal udlagt til skovrejsning uønsket Teknik & Økonomi Negativt skovrejsningsområde og skovrejsning Lovgrundlag

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Opgavebeskrivelse - teknisk forundersøgelse af naturgenopretning af Nedre Suså Udgave: 29. november 2017

EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSE

2. Vandrådsmøde. 16. august 2017

MULIGT VÅDOMRÅDE BIRKEMOSEN, GUDSØ VIG

Teknisk notat. Bilag 5. Naturlig hydrologi ved Karup Å og Resen Bæk Ejendomsmæssig forundersøgelse. Vedlagt : Kopi til : 1 BAGGRUND

Natura 2000 handleplan - gennemførelse

Natura 2000-handleplan

Transkript:

Ansøgning om støtte til planlægning af natur og miljøprojekt ved Havmølle Å i Syddjurs Kommune 1 Baggrund for ansøgning Nærværende ansøgning om midler til gennemførelse af planlægning af et lokalt integreret naturog miljøprojekt ved Havmølle Å i Syddjurs Kommune er udarbejdet af Orbicon A/S på vegne af Foreningen Havmølle Å med henblik på at opnå støtte fra landdistriktsprogrammets støtteordning Tilskud til natur og miljøprojekter. Foreningen Havmølle Å er en nystiftet forening for lodsejere og andre interesserede i undersøgelse af ændring af arealanvendelsesmulighederne omkring Havmølle Å. Ansøgningen støttes Syddjurs Kommune, som bl.a. har faciliteret koordinerende møde under udarbejdelsen af ansøgningsmaterialet, samt bidraget med diverse kortmateriale. På initiativ fra lokale lodsejere og med støtte fra Syddjurs Kommune blev der i februar d.å. afholdt temamøde om mulige naturprojekter ved Havmølle Å. Efterfølgende har nogle lodsejere stiftet ovennævnte forening. Kort 1 Oversigtskort Kort 2 Undersøgelsesområdet omkring Havmølle Å Havmølle Å på Sydøst Djursland har sin begyndelse i Natura 2000 området ved Stubbe Sø og munder ud i Kattegat. Ådalen fremhæves af henholdsvis Syddjurs Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Nord og Syddjursland i idéfasen for Statens Vand og Naturplaner, som et potentielt område for naturgenopretning. Endvidere peger basisanalysen i forbindelse med vandplanlægningen på, at det er nødvendigt at reducere tilførslen af næringsstoffer til kystvandene for at sikre målopfyldelse. Det er ligeledes vurderet, at Havmølle Å ikke forventes at nå målopfyldelsen inden 2015. Havmølle Å med dens mindre tilløb og 1

omkringliggende enge ligger i udkanten af den kommende Nationalpark Mols Bjerge, med arealer henholdsvis indenfor og udenfor parkens afgrænsning. I undersøgelser forud for etableringen af nationalparken er der ligeledes peget på potentialet i et naturprojekt omkring Havmølle Å, som kan fremme befolkningens naturoplevelser og sikre bedre natursammenhænge. Ådalen rummer bl.a. muligheder for etablering af våde enge, genslyngninger og åbning af rørlangte strækninger. Det er væsentligt, at gennemførelsen af naturgenopretningen i Havmølle Ådal vil medføre store forbedringer for naturværdierne i de tilgrænsende områder, nedbringe næringsstofudvaskningen til de kystnære områder, forbedre offentlighedens adgang og de kulturhistoriske værdier i ådalen. Det ønskes at undersøge mulighederne for at ekstensivere landbrugsdriften på de tilgrænsende arealer og samtidig hindre tilgroning af området ved gennemførelse af et naturprojekt, der også skal sikre fremtidig pleje / afgræsning af engene langs åen, evt. ved dannelse af græsningslaug. Det ansøgte naturprojekt vil indgå som en del af en bredere lokal integreret landdistriktsudvikling i området. Formål og indhold af det ansøgte planlægningsprojekt fremgår af afsnit 3 og 4. Havmølle Å set fra Stubbe Bro 2

2 Beskrivelse af området Havmølle Å har som nævnt sit afløb fra det østlige hjørne af Stubbe Sø. Herfra løber vandløbet videre i østlig retning og udmunder i Kattegat over en strækning på ca. 4,3 km. Undervejs støder flere mindre vandløb til Havmølle Å, heriblandt Pramdige Bæk, Hovedgrøften og Fuglekær Bæk. Pramdige Bæk, løber fra den sydvestlige del af undersøgelsesområdet til Havmølle Å over en strækning på godt 1,5 km. I det sydvestlige område tæt ved Pramdige Bæk er der endvidere nyligt etableret en sø på omkring 10 ha. Hovedgrøften løber fra områdets nordøstlige hjørne ved Jevskær ca. 2 km i en vest og sydlig retning inden den løber i Havmølle Å. I området omkring Hovedgrøften er der store problemer med vandlidende arealer. Overordnet set er der flere private pumpeanlæg i undersøgelsesområdet for at muliggøre den landbrugsmæssige drift. Fuglekær Bæk er et mindre tilløb til Havmølle Å, som på dele af strækningen er rørlagt. Undersøgelsesområdet fremgår af kort 3. Undersøgelsesområdet udgør omkring 550 ha, hvor ca. 67 ha er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 (eng, overdrev, moser m.v.). Havmølle Å og de tilstødende vandløb (Pramdige Bæk, Hovedgrøften og dele af Fuglekær Bæk) er alle beskyttede vandløb og størstedelen af undersøgelsesområdet er udpeget som SFL område. Kort 3 Oversigtskort med afgrænsning af undersøgelsesområde I en del af undersøgelsesområdet er der allerede adgang til naturen via en natursti på en ca. 8 km tidligere banestrækning mellem Vibæk og Gravlev. Stien er udlagt som cykel og gangsti. Denne sti 3

indgår også i det store Nordsøsti system, der er en rute gennem Storbrittanien, Holland, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge. Med retning fra Ebeltoft mod Grenå løber stisystemet gennem undersøgelsesområdet, først via den gamle banesti, og derefter via mindre veje ud i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet. Naturstien på den gamle bane kunne udbygges med trampestier i dele af ådalen. Havmølle Å afvander fra afløbet i Stubbe Sø et opland på ca. 6500 ha. Fra afløbet i Stubbe Sø, gennem undersøgelsesområdet og frem til udmundingen i Kattegat, afvander Havmølle Å et opland på ca. 1700 ha. Ved gennemførelse af et natur og miljøprojekt i undersøgelsesområdet er det muligt via genskabelse af våde enge, minivådområder og lignende at nedbringe næringsstofudvaskningen betragteligt fra det samlede opland på godt 8200 ha. Havmølle Å er klassificeret som B 2 vandløb (opvækstvand for laksefisk), hvilket sætter krav om en vandkvalitet svarende til DVFI 5. Vandløbet er på nuværende tidspunkt registreret med DVFI på henholdsvis 3 og 4. Vandløbet er mest belastet på den første del af strækningen fra Stubbe Sø, da søen udskyller mange alger til vandløbet. Særligt om sommeren er vandløbet kraftigt påvirket af algerne, som nedsætter sigtdybden i åen, og dermed kan medføre en begrænsning i udbredelsen var vandløbsplanter, hvilket endvidere nedsætter livsbetingelserne for fiskebestanden. De fysiske forhold i Havmølle Å er heller ikke tilfredsstillende, da vandløbet er for bredt og lavvandet, uden fysisk variation. Grødeskæring i Havmølle Å sker tre gange årligt. Havmølle Å systemet huser en mindre bestand af oddere, og bl.a. fiskeørne og havørne observeres i området. Området omkring Havmølle Å udgør et forhistorisk kulturmiljø. I stenalderen var området et vidt forgrenet fjordområde, som forbandt Stubbe Sø med havet. Inden for undersøgelsesområdet ligger en stendysse, og det formodes, at egnen generelt indeholder mange skjulte anlæg. Kort 4 Havmølle Ådal jf. målebordsblade 1842 1899 4

Undersøgelsesområdet for planlægningsprojektet fremgår af kort 5. Området omfatter, som nævnt, ca. 550 ha. Arealerne fremstår i dag som en variation af lysåbne enge, moser, vedvarende græsmarker og marker i omdrift. Arealerne i undersøgelsesområdet er i dag ejet af omkring 50 lodsejere. Kort 5 Undersøgelsesområdet med ortofoto Engparcellerne langs Havmølle Å systemet er en blanding af både større og mindre lodder, hvor flere af dem med fordel kunne samles til større sammenhængende fenner med henblik på afgræsning. 3 Formål og overordnet indhold af planlægningen Formålet med planlægningsprojektet er at undersøge mulighederne for at gennemføre et lokalt integreret natur og miljø projekt i Havmølle Ådalen. Hovedelementet er det egentlige naturgenopretningsprojekt, der sigter mod en nedbringelse af næringsstofudvaskningen til de kystnære områder, samt genskabelse af ådalens natur, med deraf følgende forbedring af naturforholdende for dyr og planter, samt beskyttelse af ådalens kulturarv. 5

Planlægningsprojektet gennemføres i løbet af en periode på omkring syv måneder se afsnit 6 Tidsplan. Naturprojektets detaljerede indhold vil blive udformet i tæt dialog med alle interessenter i og omkring projektområdet ved gennemførelse af to workshops i lokalområdet. For at have et kvalificeret grundlag at planlægge naturprojektet på baggrund af, gennemføres som det første i projektet en screening af eksisterende naturværdier i undersøgelsesområdet ved Havmølle Å. Samtidig gennemføres første fase af et teknisk skitseprojekt, hvor der skabes overblik over grundlæggende tekniske forudsætninger for planlægning af projektet. Der vil bl.a. være tale om terrænforhold, eksisterende natur og miljøtilstand i vandløbet og omkringliggende arealer, historisk udvikling i å dalen mv. Herefter gennemføres den deltagerdrevne (participatoriske) projektplanlægning, som nævnt gennem forløbet med de to workshops. Som resultat af denne proces vil der blive søgt opnået lokal konsensus omkring det konkrete indhold af naturprojektet i form af udarbejdelse af en projektplan. Derudover vil der også blive søgt skabt sammenhæng til andre lokale udviklingsinitiativer til fremme af beskæftigelse, eksempelvis naturturisme, og forbedring af levevilkårene i bredere sammenhæng. Projektet vil således understøtte og aktivt medvirke til realisering af både udviklingsstrategien udarbejdet af Den Lokale Aktionsgruppe Djursland, Syddjurs Kommunes planlægning, og den kommende Nationalpark Mols Bjerge. Efter udarbejdelse af en projektplan for området ved Havmølle Å, vil anden fase af et teknisk skitseprojekt beslyse mulighederne for og de natur og miljømæssige konsekvenser ved at gennemføre de konkrete initiativer i projektplanen. Det er en forudsætning for naturprojektets efterfølgende gennemførelse, at lodsejerne vil medvirke til projektets realisering ved indgåelse af frivillige aftaler. For at afklare dette gennemføres en ejendomsmæssig forundersøgelse, hvor den lokale ejendomsstruktur kortlægges og lodsejernes interesser/holdninger til projektgennemførelsen drøftes og registreres på baggrund af individuelle interviews. Endelig etableres der en projekt hjemmeside som samlende fokuspunkt under gennemførelse af planlægningsprojektet. Planlægningsprojektet består således af følgende hovedelementer: Registrering af eksisterende naturværdier i undersøgelsesområdet (se afsnit 4.1) Teknisk skitseprojekt fase 1 (se afsnit 4.3) Deltagerdreven projektplanlægning med afholdelse af to workshops (se afsnit 4.2). Teknisk skitseprojekt fase 2 (se afsnit 4.3) 6

Ejendomsmæssig forundersøgelse (se afsnit 4.4) Projekthjemmeside (se afsnit 4.5) Afsluttende borgermøde (se afsnit 4.6) Det forventes, at gennemførelse af planlægningsprojektet i undersøgelsesområdet langs Havmølle Å vil føre til efterfølgende realisering af selve naturprojektet i umiddelbar forlængelse af planlægningsprojektet. 4 Elementer i planlægningsprojektet I det følgende beskrives de enkelte elementer i planlægningsprojektet. 4.1 Registrering af eksisterende naturværdier i undersøgelsesområdet For at undgå at eksisterende naturværdier i området ødelægges eller forringes som følge af projektet, er det essentielt, at der er kendskab til de nuværende naturværdier på et mere detaljeret niveau, end det umiddelbart er tilfældet, så der kan tages hensyn til de eksisterende natur, kultur, og landskabsværdier ved udformningen af projektet. Der gennemføres som det første i projektet i september 2009 en systematisk undersøgelse af naturforholdene i undersøgelsesområdet med særlig fokus på de vandløbsnære arealer. Undersøgelsen omfatter en registrering af de forekommende naturtypers tilstand specielt med hensyn til forekomsten af beskyttede naturtyper efter Naturbeskyttelsesloven og Natura 2000. I den forbindelse registreres forekomsten af særlige, karakteristiske eller sjældne plantesamfund. Desuden registreres de plante og dyrearter, som er på henholdsvis den danske gulliste, rødliste, er fredede, og som er ualmindelige eller sjældne på landsplan samt omfattet af EFhabitatdirektivet. Det gælder med hensyn til planter, padder, krybdyr, fugle, pattedyr, insekter mv. Undersøgelsen afrapporteres i et kort notat med fokus på de ovennævnte naturtyper og arter med tilhørende kortbilag. I notatet vil det blive vurderet i hvilket omfang fysiske ændringer i området, herunder en vandstandshævning og genslyngning af vandløb, vil påvirke naturtyper samt planteog dyrelivet i området. Omkostningerne til registrering af naturværdierne i ådalen vil være ca. 40.000, (ecl. moms) (se afsnit 7 budget). 7

4.2 Deltagerdreven projekt planlægning Det er et selvstændigt formål at involvere alle relevante lokale interessenter (lodsejere, borgere, interessegrupper og offentlige myndigheder) så meget som muligt i udformningen af et naturprojekt i ved Havmølle Å gennem en åben og nærdemokratisk proces. Processen igangsættes ved at afholde to workshops i lokalområdet, hvor alle interessenter inviteres til at deltage i udformningen af naturprojektet og med det afsæt også i igangsætning af andre lokale udviklingsinitiativer. På den første projekt workshop præsenteres baggrunden for planlægningsprojektet, resultaterne af registreringen af naturværdierne i områder (se afsnit 4.1) og de tekniske forudsætninger for et naturprojekt (se afsnit 4.3). Endvidere diskuteres relevante problemstillinger som f.eks. begyndende tilgroning i ådalen. På den første workshop nedsættes nogle arbejdsgrupper, der hver især kan arbejde videre med konkrete temaer. Det kan f.eks. være (besluttes på den første workshop sammen med deltagerne): Fysiske ændringer af og omkring vandløbet (f.eks. gensnoning og/eller etablering af vådområder), fremtidig naturpleje af å og omgivelser/dannelse af græsningslaug forbedret adgang til naturen afledte aktiviteter (erhvervsudvikling, turisme mv.) øvrige emner, som workshopdeltagerne mener, bør afklares nærmere. Inden anden workshop indsamles arbejdsgruppernes indspil, som sammenskrives til et udkast til projektplan, der præsenteres og diskuteres på den anden workshop, hvor der forhåbentlig kan opnås konsensus omkring elementerne i projektplanen. Gennem denne proces sikres som nævnt aktiv borgerinddragelse og kollektiv ejerskab til hele projektplanen. Det endelige resultat af planlægningsprocessen projektplanen indeholder de forskellige elementer i naturprojektet, men også en række afledte aktiviteter til fremme af lokal udvikling i bredere forstand. Omkostningerne til gennemførelse af projektplanlægningen i tæt samspil med alle lokale interessenter, som netop beskrevet, vil være 95.000, (ecl. moms) (se afsnit 7 Budget). 4.3 Teknisk skitseprojekt Det tekniske skitseprojekt opdeles i to faser, hvor fase 1 gennemføres umiddelbart efter opstarten af projektet, og fase 2 efter udarbejdelse af en projektplan for undersøgelsesområdet. 8

1. fase: Tekniske forudsætninger for et naturprojekt: Der skabes i opstarten af projektet overblik over grundlæggende tekniske forudsætninger for planlægning af projektet, så der er stor sandsynlighed for, at de konkrete initiativer, der foreslå i projektplanen, også vil kunne gennemføres teknisk og bidrage til forbedring af natur og miljøforholdene i området. Der vil bl.a. være tale om fremskaffelse af forudsætninger som terrænforhold, eksisterende natur og miljøtilstand i vandløbet og omkringliggende arealer, historisk udvikling i å dalen mv. I denne fase udarbejdes et projektoplæg, som underbygger de foreløbige projektideer, der ligger til grund for nærværende ansøgning. Projektoplægget præsenteres på den første projekt workshop og vil komme med ideer og forslag til konkrete elementer i naturprojektet, f.eks. genslyngning af vandløb og sløjfning af dræn. Oplægget er med til at kvalificere diskussionerne på de to workshops og i de nedsatte arbejdsgrupper. 2. fase: Udarbejdelse af teknisk skitseprojekt: Det endelige indhold af det tekniske skitseprojekt afhænger naturligvis af indholdet af den udarbejdede projektplan (se afsnit 4.2), af resultaterne af registreringen af naturværdier (se afsnit 4.1) og af de tekniske forudsætninger, der fremkommer i 1. fase af det tekniske skitseprojekt. Det samme er tilfældet for den endelige afgrænsning af projektområdet for et naturprojekt i undersøgelsesområdet. Det tekniske skitseprojekt vil have samme niveau som de tekniske forundersøgelser, der er udarbejdet i forbindelse med gennemførelse af vådområdeprojekter under Vandmiljøplan II. Skitseprojektet vil således indeholde en beskrivelse af områdets udviklingshistorie, samt en områdebeskrivelse, primært baseret på eksisterende data. Hydrometriske data indhentes hos Miljøcenter Århus, og der gennemføres en beskrivelse af de eksisterende afvandingsforhold og arealanvendelsen i området. Der rettes henvendelse til relevante ledningsejere for oplysninger om ledninger i området, ligesom andre tekniske anlæg, der vil kunne berøres af projektet, beskrives. Der gennemføres søgning i Orbicons drænarkiver i relation til gennemførte drænprojekter i området. Der rettes henvendelse til såvel nationale som lokale museer vedrørende kendskab til kulturhistoriske og arkæologiske fund og elementer i projektområdet. Ud fra eksisterende kilder opstilles viden om jordbunden, ligesom der opstilles vand og næringsstofbalance for området. På baggrund af de gennemførte registreringer udarbejdes der i samarbejde med de lokale interessenter forslag til genopretningstiltag i området. Naturgenopretningen kan f.eks. gennemføres ved ændret vedligeholdelse og/eller en genslyngning af vandløbet, begge suppleret med afskæring af dræn og afvandingsgrøfter og hævning af vandløbets bund. De aftalte tiltag projekteres på skitseprojektniveau, og konsekvenserne af projektet beskrives. 9

Konsekvensbeskrivelsen omfatter de fremtidige vandstande i vandløbet, den fremtidige afvandingstilstand og den fremtidige mulige arealanvendelse. Områdets fremtidige biologiske forhold beskrives, ligesom næringsstoffjernelsen ved projektgennemførelsen vurderes. Herudover beskrives eventuelle konfliktområder, herunder om arealer uden for projektområdet vil blive påvirket, og om tekniske anlæg og/eller kulturhistoriske fund vil blive berørt af projektet. Det tekniske skitseprojekt vil indeholde verbale beskrivelser, samt nødvendigt tegnings og bilagsmateriale til dokumentation af projektforslaget. Forundersøgelsen vil således have et omfang, der vil være tilstrækkeligt grundlag for udarbejdelse af ansøgning om tilladelse i henhold til gældende lov, ligesom der opstilles en overordnet relativ tidsplan og et realistisk økonomisk overslag over anlægsomkostningerne fordelt på relevante enkeltposter. I projekteringen tages udgangspunkt i regulativopmåling fra 1999, regulativdimensioner fra 1931, samt to kontrolopmålinger af hele Havmølle Å strækningen i hhv. 2002 og 2004. Der er ikke regnet med nyopmålinger af vandløbsstrækninger i forbindelse med projektet. Omkostningerne til den tekniske forundersøgelse vil være kr. 235.000, (ecl. moms), forudsat at kommunen leverer opmålingsdata for relevante vandløb, samt laserscanningsdata for alle potentiel berørte arealer (se afsnit 7 Budget). Syddjurs Kommune er indstillet på at stille de nødvendige data til rådighed for projektet. 4.4 Ejendomsmæssig forundersøgelse Der er omkring 50 lodsejere med arealer indenfor undersøgelsesområdet ved Havmølle Å. Når det tekniske skitseprojekt foreligger, skal de berørte lodsejeres indstilling til projektet klarlægges. Projektet skal gennemføres i frivillig dialog med lodsejerne, og indgangsvinklen til dette er gennemførelse af en såkaldt ejendomsmæssig forundersøgelse med interviews af samtlige lodsejere. Gennemførelse af ejendomsmæssige forundersøgelser som en integreret del af projektplanlægningen har været normal praksis i forbindelse med næsten alle større danske naturprojekter gennem de seneste 15 20 år. I forbindelse med forundersøgelsen beskrives den lokale ejendoms og landbrugsstruktur (f.eks. ejerforhold, forpagtningsforhold, bedriftsstruktur). Derudover drøftes det tekniske skitseprojekt med lodsejerne enkeltvis og deres interesse for at indgå aftaler om projektets gennemførelse på deres arealer registreres. Der opnås således et foreløbigt overblik over hvilke lodsejere, der ønsker: at sælge projektarealer at beholde projektarealer mod erstatning erstatningsjord ikke at medvirke 10

I forbindelse med den ejendomsmæssige forundersøgelse udarbejdes endvidere et ejendomskort samt et kortbilag, der viser lodsejernes interesse for deltagelse i projektet. Et yderligere resultat af den ejendomsmæssige forundersøgelse vil være en vurdering af, hvilke instrumenter, der vil være behov for til realiseringen af projektet. Hvis forundersøgelsen viser, at der er ønsker blandt lodsejerne om at modtage erstatningsarealer, vil det være nødvendigt at gennemføre en jordfordeling i forbindelse med projektgennemførelsen. Den ejendomsmæssige forundersøgelse vil endelig vurdere omkostninger til arealerhvervelser og lodsejererstatninger i forbindelse med gennemførelse af projektet. Alle lodsejerne i undersøgelsesområdet vil sandsynligvis ikke blive berørt af det foreslåede naturprojekt. Det forventes, at omkring 40 lodsejere vil blive besøgt og interviewet i forbindelse med den ejendomsmæssige forundersøgelse. Omkostningerne til den ejendomsmæssige forundersøgelse vil være 120.000, (ecl. moms) (se afsnit 7 Budget). 4.5 Projekt hjemmeside For at fremme informationen til og mellem interessenterne i løbet af planlægningsprojektets gennemførelse etableres en projekthjemmeside under Syddjurs Kommunes hjemmeside, hvor al information om projektet løbende publiceres. Etablering samt drift af hjemmesiden og de deraf følgende omkostninger afholdes af Syddjurs Kommune. Hjemmesiden vil være et værdifuldt supplement til arbejdet på de planlagte workshops og i de arbejdsgrupper, der nedsættes. 4.6 Afsluttende borgermøde Efter gennemførelse af de to workshops, registrering af naturværdier, udarbejdelse af teknisk skitseprojekt og gennemførelse af ejendomsmæssig forundersøgelse afholdes et afsluttende borgermøde, hvor resultaterne af planlægningsprojektet fremlægges og diskuteres med henblik på snarlig igangsættelse af naturprojektets fysiske gennemførelse. 11

5 Forventet indhold af selve naturprojektet Indholdet af selve projektet afklares, som beskrevet i afsnit 4.2, i detaljer gennem forløbet med de to workshops. På forhånd kan der opstilles en række konkrete forslag/ideer til naturprojektets indhold. Genskabelse af Havmølle Å, som ligner det forløb som ses af målebordsblad fra 1842 1899 (se kort 4). Etablering af et eller flere vådområder med mulighed for vinteroversvømmelser eller oversvømmelser ved store afstrømningssituationer. Etablering af minivådområder, der kan hindre næringsstoftudvaskningen fra grøfter og dræn. Genskabelse af det naturlige samspil mellem vandløb og ådal og sikring af den naturlige hydrologiske forbindelse mellem vandløb, væld og kilder. Opretholdelse af de lysåbne naturtyper ved afgræsning af engarealerne i ådalen. Gennemførelse af jordfordeling med samling af mindre parceller og / eller etablering af græsningslaug. Bedre beskyttelse af diger og andre fortidsminder i området. Etablering af trampestier i området med forbindelse til den eksisterende natursti. Som yderligere resultat af planlægningsprojektet forventes det, at der skabes en sammenhæng til andre lokale udviklingsinitiativer til fremme af beskæftigelse og forbedring af levevilkår i en bredere sammenhæng. Planlægningsprojektet kan således være grobund for at fostre eller videreudvikle eksisterende udviklingsprojekter som følgeprojekter i forlængelse med naturprojektet. Det forventes, at selve naturprojektet vil kunne igangsættes i umiddelbar forlængelse af afslutningen af planlægningsprojektet. Blandt mulige kilder til medfinansiering af selve projektet er kommunale midler, Skov og Naturstyrelsen (nationalpark og naturforvaltningsmidler), eventuelle yderligere midler til realisering af Grøn Vækst og Landdistriktsprogrammet 2007 13. 12

6 Tidsplan for planlægningsprojektet 2008 2009 Aktiviteter Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Teknisk Skitseprojekt Fase 1 Screening af naturværdier Deltagerdreven projektplanlægning Teknisk Skitseprojekt fase 2 Ejendomsmæssig forundersøgelse Afsluttende borgermøde og afrapportering Gennemførelse af projekt 7 Projektbudget Deltagerdreven projekt planlægning (3 workshops og arbejdsgrupper) 95.000 Screening af eksisterende naturværdier 40.000 Teknisk Skitseprojekt 235.000 Ejendomsmæssig forundersøgelse 120.000 Udgifter til revision 5.000 Hjemmeside (finansieres af Syddjurs Kommune) I alt 495.000 ecl. moms. 13